Ringsted-Femern Jernbanen Dæmningsstabilitet (EYGEC 2015) v/, MNG@NIRAS.dk
Ringsted-Femern Jernbanen Eksisterende forhold To spor Ringsted til Vordingborg Et spor Vordingborg til Femern(Rødby) 2
Ringsted-Femern Jernbanen Femern Fixed Link medfører at det eksisterende landanlæg skal opgraderes. Opgraderingen er for nordlige del til 200 km/t og sydlige del er både 200 km/t og 2 spor. Fakta: Sjælland: 47,6 km (opgradering til 200 km/t) Falster: 18,1 km (hastighed opgradering og nyt spor) Lolland: 29,9 km (hastighed opgradering og nyt spor) Total 95,6 km NIRAS/Rambøll udarbejder udbudsmateriale sammen (NIRAS har Falster and Lolland) Geoteknisk undersøgelse udarbejdet, med omkring 800 boringer. 1 pr. 100 meter 32 blødbundsområder, hvorved der er udført ekstra boringer. BN1-8 krav, afsnit 10.1.1 Jordarter: Der må ikke være jordarter af kvalitetsklassen K0 i eller under råjordsplanum og dæmninger. 3
Ringsted-Femern Jernbanen http://banedanmark.maps.arcgis.com/apps/webappviewer/index.html?id=c2cd9 f9e0dca4e1dad7066d616c3bb5e http://www.bane.dk/visbanearbejde.asp?artikelid=17696 4
Blødbundsområder Såfremt at BN1-8 skal opfyldes vil dette betyde at der skal bortgraves mere end 300.000 m 3 blødbund/fyldjord. Den blødbund der er truffet under eksisterende spor har ofte relativ god styrke. Derfor vil det være meningsløst og økonomisk dyrt for projektet at bortgrave alt blødbund For at afvige fra BN1-8 skal der søges dispensation. Eksempel på boreprofiler: Boring ved dæmningsfod Boring i spor 5
Stabilitetsberegninger Step 1 Step 2 Tilbageberegning af eksisterende spors toglast ved, FOS=1,00 Eftervisning af eksisterende side ikke forringes ved etablering af nyt spor Antagelser: Karakteristiske jordparametre Vandspejl placeret i 1/3 dæmningshøjde Antagelser: Karakteristiske jordparametre Vandspejl placeret i 1/3 dæmningshøjde Toglast på eksisterende spor som bestemt i step 1 Last nyt spor er den karakteristiske toglast iht. BN1-59-4 Såfremt FOS 1,00 er der ikke sket en forringelse. Såfremt FOS 1,00 er der sket en forringelse og eksisterende spor stabiliteten herefter skal eftervises i høj konsekvensklasse CC3. 6
Stabilitetsberegninger Step 3 Beregning af ny sides stabilitetsforhold. 7
Stabilitetsberegninger Beregninger udført i Slide 32 Blødbundsområder I alt 51 snit (områderne har fra 1 snit op til 11 snit) Beregninger: Step 1 + step 2: 2 slideberegninger Step 3: min. 4 udrænet og 2 drænet (afhængig af kurveradius for lastkombinationer) 51 snit * 8 udg. pr. snit 400 Slideberegninger Og dertil min. 1 PLAXIS eftervisning. 8
Blødbundsområde AutoCAD snit fra 3D model 9
Blødbundsområde Input til slideberegninger, cirkulært brud Ny dæmning Sandfyld Fyld, ler 1 Gytje Ny dæmning Sandfyld Fyld, ler 2 Fyld, sand Sand, sg 10
Blødbundsområde Input til slideberegninger, ikke cirkulært brud Ny dæmning Sandfyld Fyld, ler 1 Gytje Ny dæmning Sandfyld Fyld, ler 2 Fyld, sand Sand, sg 11
Blødbundsområde Input til slideberegninger, ikke cirkulært brud med optimizer. Ny dæmning Sandfyld Fyld, ler 1 Gytje Ny dæmning Sandfyld Fyld, ler 2 Fyld, sand Sand, sg 12
Blødbundsområde FOS = 1.028 13
Blødbundsområde 14
Blødbundsområde 2 Boring 2, spor Et lidt sjovere eksempel Boring 3, dæmningsfod 1,5 m top soil 5,5 m tørv/gytje 15
Blødbundsområde 2 FOS 1,3 Lerfyld Lerfyld Sandfyld Ler (LG) Moræneler (Gc) 16
Blødbundsområde 2 Blok brud UDEN optimizer Tror I på denne brudmekanisme? FOS 1.4 17
Blødbundsområde 2 Blok brud MED optimizer Tror vi så på denne brudmekanisme? FOS 1.07 18
Blødbundsområde 2 FOS slide 1.07 FOS PLAXIS 1.06 19
Vær kritisk! 20
Tak for opmærksomheden MNG@NIRAS.dk Tak til Dansk Geotekniske Forening og NIRAS 21