BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling Lene Tursø-Finnich. Indhold
|
|
- Victoria Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ballast- og jordprøvetagning i sporkassen BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN Dato Underskrift Fremstilling Lene Tursø-Finnich Indhold Berit Carlson Samlet Johan Stranddorf BN2 Banenorm Godkendt: af Banestyrelsen Side 1 (10)
2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER IKRAFTTRÆDEN OVERGANGSBESTEMMELSER REFERENCER DEFINITIONER ANVENDELSESOMRÅDE DISPENSATION BN2 KRAV TIL PRØVETAGNING FORARBEJDE ANTAL BORINGER/GRAVNINGER UDFØRELSE AF BORINGER/GRAVNINGER LABORATORIEFORSØG VURDERING AF BALLASTPRØVER LEVERING AF OPLYSNINGER TIL ARKIV BN3 VEJLEDENDE KRAV TIL PRØVETAGNING FORARBEJDE PRØVETAGNING VED BORINGER PRØVETAGNING VED GRAVNING...10 Deskriptorer: Ballast, ballastprøve, ballastrensning, boring, georadar, gravning, kartering, opgradering, prøvetagning, skærver, spor, sporombygning, uroligt spor, vedligeholdelse Godkendt: af Banestyrelsen Side 2 (10)
3 1 Indledende bemærkninger Formålet med normen er at give vejledning i, hvilke undersøgelser der bør foretages til bestemmelse af sporkassens opbygning og kvalitet, så som tykkelsen af ballast og underballast, ballastens kvalitet og hvilke jordarter, der er i råjordsplanum. Samtidigt stilles der krav til, hvordan undersøgelserne skal udføres. Banenormen er udarbejdet i henhold til [BN1-1-1f Struktur, udseende og udvikling af Banenormer m.v. ], hvori normniveauerne BN1, BN2 og BN3 er defineret. Udgivet af: Banestyrelsen Pakhusvej København Ø 2 Ikrafttræden Banenormen træder i kraft ved udgivelsen i godkendt version. 3 Overgangsbestemmelser Der er ingen overgangsbestemmelser i denne Banenorm. 4 Referencer Nogle steder henviser Banenormen til andre bestemmelser. Enten skrives [bestemmelsens navn] eller et nummer [nr.]. Betydningen af nummeret kan findes nedenfor. Hvis der ikke er nævnt andet, gælder sidst udsendte version af det, der refereres til. Hvis der ikke er nævnt andet gælder, at referencerne er normative. [1]. Banenorm BN1-1-1f Struktur, udseende og udvikling af Banenormer m.v., Banestyrelsen. [2]. Teknisk meddelelse Krav til tværprofil for sporfornyelsesprojekter, Banestyrelsen (Fremtidig Banenorm BN1-6 Tværprofiler for ballasteret spor, Banestyrelsen). [3]. Dgf-Bulletin 1 Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, Dansk geoteknisk forening. Godkendt: af Banestyrelsen Side 3 (10)
4 [4]. Teknisk meddelelse Krav til ballastrensning for sporfornyelsesprojekter, Banestyrelsen (Fremtidig Banenorm BN2-4 Skærvelaget, vedligeholdelse og fornyelse, Banestyrelsen). [5]. Tekniske betingelser for levering af ballastskærver mm, , DSB og DS 401 Sand-, grus- og stenmaterialer, Dansk Ingeniørforening (Fremtidig Banenorm BN2-19 Ballast og underballast, Banestyrelsen). [6]. Sporregler, afsnit Jordarter, Banestyrelsen (Fremtidig Banenorm BN2-8 Underbygning: Jordarter, Banestyrelsen) [7]. PrEn Aggregates for railway ballast, International Union of Railways. (Informativ reference) 5 Definitioner Ordforklaring Georadar GIS Kartering Prøvetagning Undersøgelse af jord med elektromagnetiske impulser, som reflekteres med forskellig hastighed alt efter jordens sammensætning. Geografisk informationssystem, hvor geografiske steder placeres i et eller flere koordinatsystemer En simpel undersøgelse af jordbundsforhold med et karteringsbor, som er en stålstang med en smal rille på den nederste del. Når karteringsboret slås ned i jorden og drejes rundt, opsamles der en meget lille jordprøve i rillen. Udtagning af en ballast- eller jordprøve enten ved boring eller ved gravning. 6 Anvendelsesområde Banenormen skal anvendes ved undersøgelse af sporkassens opbygning, f.eks. i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver, sporombygninger eller opgraderinger. Disse undersøgelser skal bruges til at klarlægge, om kravene til ballastens/underballastens kvalitet og/eller tykkelse i [2] og [4] er opfyldt. Godkendt: af Banestyrelsen Side 4 (10)
5 7 Dispensation Tilladelse til afvigelse fra gældende BN2-krav kan kun udstedes af den teknisk systemansvarlige i Banestyrelsen. 8 BN2 Krav til prøvetagning 8.1 Forarbejde Da prøvetagning i sporet er dyrt, skal man inden prøvetagning undersøge følgende ting, så prøvetagningen kan foretages så optimalt som muligt: Det skal undersøges, om driftsorganisationen har registreret urolige spor på strækningen. Hvis dette er tilfældet, skal det undersøges, om der i Banestyrelsens geotekniske arkiv er oplysninger om jordbundsforhold på stedet, om der tidligere har været uro, eller om der har været udført sætningsmålinger. Derefter skal de urolige strækninger besigtiges, og årsagen til det urolige spor skal så vidt muligt vurderes. I denne vurdering skal medtages terrænforhold på stedet, afvandingsforhold, og hvordan sporet bevæger sig ved togpassage. Derved kan der eventuelt registreres en mere nøjagtig km på, hvor problemerne er størst. Note Det er mest fordelagtigt, hvis der ved besigtigelsen også udføres karteringer, som kan give en indledende orientering om jordbundsforholdene. Hvis besigtigelsen af de urolige strækninger viser, at der er problemer med jordbundsforholdene under sporet, skal der udføres en egentlig geoteknisk undersøgelse. Hvis besigtigelsen af de urolige strækninger viser, at uroen må skyldes problemer med sporkassens opbygning (kvalitet af ballast, tykkelse af ballast- og underballastlag, hældning på planum eller råjordsplanum, jordarten i råjordsplanum), skal der udføres prøvetagning på de steder, hvor der især ser ud til at være problemer. 8.2 Antal boringer/gravninger På delstrækninger, hvor sporet er uroligt, skal antallet af boringer/gravninger vurderes individuelt ud fra de forhold, der er registreret ved besigtigelsen, så det aktuelle problem belyses bedst muligt. Der skal placeres boringer/gravninger under overføringer for at undersøge, om der lokalt er for tynde ballast- og underballastlag på grund af eventuelle tidligere udførte sporsænkninger. Godkendt: af Banestyrelsen Side 5 (10)
6 8.3 Udførelse af boringer/gravninger Ved hver boring/gravning skal registreres: Strækning, km og hvilket spor, boringen/gravningen er udført i. I hvilken dybde under SO overfladen af boringen/gravningen ligger. Hvor boringen/gravningen er placeret i forhold til spormidte Note Boringens placering i forhold til spormidte kan f.eks. angives som H 0,47 m (svarende til 0,47 m til højre for spormidte) eller V 0,47 m (svarende til 0,47 m til venstre for spormidte) set i stigende km-retning. Laggrænser i boringen/gravningen (med 1 cm nøjagtighed) målt fra SO. Beskrivelse af jordarten i hvert lag. Bikomponenter skal så vidt muligt beskrives, især skal det beskrives, hvis jordarten indeholder silt og/eller organisk stof. Hvis der er vandførende lag i boringen/gravningen, skal det registreres, i hvilken dybde under SO vandets overflade ligger. Hvis der er olieforurening i boringen/gravningen, skal det registreres, fra og til hvilken dybde under SO forureningen er. Hvis der er en synlig opskydning af skærvelagets overside i boringen, skal det registreres, hvor stor opskydningen er. Hvis der skal udtages ballastprøver til sigtning og/eller klassifikation, skal ballastprøven udtages i et veldefineret volumen med lodrette sider. Hvis ballastprøveudtagningen udføres ved gravning, skal gravningen udføres med stålramme som angivet i [7]. Det skal registreres, fra og til hvilken dybde under SO ballastprøven tages. Note Hvis ballastprøven udtages i et tilfældigt volumen, f.eks. med skrå sider, vil der komme for meget af den øverste rene del af skærverne med i prøven, og dermed bliver ballastprøven ikke repræsentativ. 8.4 Laboratorieforsøg På ballastprøverne skal udføres sigtninger på 22,4 mm sigten (med firkantede masker). Hvis der ifølge [5] skal udføres egentlige klassifikationsforsøg, skal de udføres som angivet i [5]. Der skal udføres sigtninger på alle ballastprøverne. Ved sigtningen skal der dog tilføjes en sigte med maskevidde 22,4 mm. De øvrige krævede klassifikationsforsøg skal udføres på halvdelen af ballastprøverne. Sigteresultaterne skal inddateres i Banestyrelsens database for sigtninger af ballastprøver. Hvis der er udtaget jordprøver i råjordsplanum, skal jordprøven beskrives geologisk efter [3]. Godkendt: af Banestyrelsen Side 6 (10)
7 8.5 Vurdering af ballastprøver Resultatet af sigtningerne på 22,4 mm sigten siger noget om, hvor meget finstof, der er i hele ballastprøven fra top af skærver til ballastprøvens bund. Det er kun den del af skærverne, der ligger under svellerne, der er krav til ifølge [4]. Der skal derfor foretages en omregning af sigteresultatet med følgende formel: (v t - (100 - v t ) * h/d * 0,04) * 100 v = 100 (100 - v t ) * h/d * 1,04 v v t d h : Vægtprocent af materiale under 22,4 mm for skærver under svelleunderside : Den totale ballastprøves vægtprocent af materiale under 22,4 mm : Ballastprøvens totale dybde, målt fra skærveoverfladen. : Dybde fra skærveoverfladen til underside svelle. Hvis SO ændres efter udtagelsen af ballastprøven, kan den ændrede vægtprocent af finstofindholdet beregnes ved at beregne h ud fra det niveau, som skærveoverfladen havde, da ballastprøven blev udtaget. (Dvs. hvis sporet er løftet 5 cm, så bliver h 5 cm mindre). Note Finstofindholdet kan udregnes automatisk i Banestyrelsens database for sigtninger af ballastprøver. Den udregnede vægtprocent af finmateriale under svelleunderside skal sammenholdes med kravet i [4]. Resultaterne af klassifikationsforsøgene skal sammenlignes med kravene i [5]. Jordarterne i råjordsplanum skal sammenholdes med kravene i [6]. Note Hvis der konstateres olieforurening i boringerne, bør det vurderes, om der skal udføres en egentlig miljøundersøgelse. 8.6 Levering af oplysninger til arkiv Alle rapporter om jordbundsundersøgelser (herunder ballastboringer og georadarmålinger), der udføres på Banestyrelsens areal, skal også sendes til Banestyrelsens geotekniske arkiv umiddelbart efter afrapporteringen. Inddaterede sigtninger i Banestyrelsens database skal mailes til Banestyrelsen som angivet i databasen ( Eksport ). Hvis der er olieforurening i boringer/gravninger, skal det indberettes til Banestyrelsens forureningsdatabase. Godkendt: af Banestyrelsen Side 7 (10)
8 9 BN3 Vejledende krav til prøvetagning 9.1 Forarbejde Overkørsler Det bør undersøges, om der er eksisterende eller nedlagte overkørsler på strækningen. Sådanne steder vil der ofte helt lokalt være helt tæt ballast Georadar Der kan inden prøvetagningen udføres georadarmålinger. Georadarmålinger er et redskab til at vurdere ændringer i ballastens kvalitet og tykkelse, selv om nøjagtigheden ikke bør overvurderes. På baggrund af georadarmålingerne kan man udvælge, hvor det vil være mest optimalt at udføre prøvetagning. Man bør vælge prøvetagningssteder, som belyser forhold i ballasten, underballasten eller råjordsplanum. Da prøvetagninger kun udføres til ringe dybde under sporkassen, vil det ikke være formålstjenligt at udføre georadarmålingerne for at belyse forhold dybere end 1,5 m under SO Registrering af georadar og prøvetagninger Inden en georadar- eller ballastundersøgelse igangsættes, bør det undersøges, om der er risiko for mistolkninger af, hvor undersøgelsen er lavet. Er der på strækningen f.eks. både nye og gamle km-angivelser? Ved georadar udføres målingerne fra et sted til et andet, og en eventuel fejl i den samlede længde af strækningen fordeles derefter lineært mellem start- og slutpunkt. Derfor bør start- og slutpunkt registreres nøjagtigt. Det bør vurderes, om der kan skaffes bedre oplysninger om placeringen af broer og km-sten/tavler. F.eks. vil en liste over km-sten/tavlers faktiske placeringer være en stor hjælp. Dels er de ikke i alle tilfælde sat rigtigt, dels er de kun rigtige for det spor, som kilometreringen er udmålt fra. Hvis en ballastundersøgelse skal udføres om natten, bør placeringen af prøvetagningsstederne være markeret tydeligt ude i marken, da det kan være svært at orientere sig i mørket. Det vil spare en del kostbar tid, og samtidig vil det minimere misforståelser. Hvis en boring er placeret for at belyse forholdene under en bro, bør placeringen fastsættes i marken. Broregistrets km-angivelse kan ikke anvendes direkte, da det i en del tilfælde ikke er tilstrækkeligt nøjagtigt. På længere sigt bør der arbejdes hen imod en GIS registrering af georadar og prøvetagninger. Godkendt: af Banestyrelsen Side 8 (10)
9 9.2 Prøvetagning ved boringer Antal boringer På strækninger, hvor der er eksisterende eller nedlagte overkørsler, bør det vurderes, om boringer i overkørslerne vil give nye oplysninger. Hvis eventuelle georadarmålinger har vist, at ballasten lokalt ved overkørslen er blevet tæt, skal ballasten formentligt alligevel fjernes, så en boring vil ikke give væsentlige nye oplysninger om ballastens kvalitet. Det kan så overvejes, om der er behov for at vide noget om den samlede tykkelse af ballast og underballast eller jorden i råjordsplanum, hvis georadarmålingerne viser, at forholdene er anderledes end på strækningen uden for overkørslen. Hvor der ikke er de i afsnit 8.2 angivne specielle forhold, bør der udføres ca. 10 boringer pr km. Hvis boringernes placering udvælges ud fra georadarmålinger, så de repræsenterer bestemte strækninger, kan antallet af boringer reduceres til ca. 7 boringer pr. km. Det bør vurderes, om der skal udføres flere boringer pr. km, hvor der ikke er sand, grus eller skærver i de krævede tykkelser af ballast og underballast ifølge [2] Udførelse af ballastboringer Der bør ved udførelsen af ballastboringer være tilknyttet et geoteknisk tilsyn. Det geotekniske tilsyn bør som minimum være med ved de første 2 dages/nætters boringer for at sikre, at boringerne bliver udført, som de skal. Derefter bør det geotekniske tilsyn med visse mellemrum, f.eks. 1-2 uger, kontrollere, at boringerne stadig udføres, som de skal. Boringerne bør udføres mellem svellerne og så tæt på en af skinnerne som muligt. De kan eventuelt udføres skiftevis ved højre og venstre skinne, så det kan ses, om afvandingsretningen har betydning for finstofindholdet. Hvis der i råjordsplanum ikke er sand, grus, sten eller moræneler, bør der tages en lille jordprøve af jorden til senere geologisk vurdering. Der bør også udtages en jordprøve, hvis sand, grus eller sten er stærkt siltet, indeholder organisk stof eller er misfarvet. Jordprøven kommes i en lille pose, hvorpå der skrives strækning, km og spor, hvor boringen er udført, og i hvilken dybde jordprøven er taget. I ca. 3 boringer pr km bør udtages en ballastprøve til sigtning og eventuelle yderligere klassifikationsforsøg. Ballastprøven bør udtages fra overfladen af skærverne til skærvelagets bund, dog ikke dybere end til 70 cm under SO, hvor overbygningshøjden (fra SO til svelleunderside) er mellem 35 og 40 cm. Ved lavere eller højere overbygninger kan det overvejes, om den maksimale dybde skal ændres. Boringerne bør mindst udføres til 1,4 m under SO. Ved udførelsen af boringer med ballastboremaskine bør der tages foto af boringerne. Overfladen bør dog afskrabes inden, så prøven ikke er dækket af eventuelt finmateriale fra borerøret. Godkendt: af Banestyrelsen Side 9 (10)
10 9.3 Prøvetagning ved gravning Hvis det kun er tykkelserne af ballast og underballast, der skal undersøges, kan der udføres simple håndgravninger i sporet. Krav til prøvetagning er angivet i afsnit 8. Vejledning om antal gravninger og udførelse er helt tilsvarende det, der er skrevet i afsnit 9.2 om prøvetagning ved boringer. Godkendt: af Banestyrelsen Side 10 (10)
INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK
Underbygning: Jordarter BN1-8-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 21.06.2005 Jesper Sejerø Hansen Indhold 16.06.2005 Berit Carlson Fremstilling 16.06.2005 Lene Tursø-Finnich BN1
Læs mereBN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK
Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 11.06.2004 Palle Reenberg Indhold 11.06.2004 Jette Hansen Fremstilling
Læs mereBanenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav
BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: BNIE Journal.nr.: 12-01754 Ansvar for fremstilling: NFN Ballast og underballast. Materialekrav Banenorm BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014
Læs mereBanenormer i Banedanmark
Banenormer i Banedanmark DGF-arrangement Baner og Geoteknik Odense den 08. marts 2012 08.03.2012 Præsenteret af Niels Fischer-Nielsen DGF Banenormer i BDK # 2 Indlæg af Niels Fischer-Nielsen Normkoordinator
Læs mereBN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13
Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1 BN1 Banenorm Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for fagligt indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereBanenorm BN Vejledning til måling af skinneslid
Udgivet 12/12/2014 Overordnet ansvar: Steen Kristensen Godkendt 07/11/2014 Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Vejledning til måling af skinneslid Banenorm BN3-200-1
Læs mereBanenorm BN Ballast og underballast. Materialekrav.
BN2-19-3 Udgivet: 01.04.2016 Overordnet ansvar: Pernille M Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Henrik T Scheuer Ballast og underballast. Materialekrav. Banenorm BN2-19-3 Udgivet:
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr: 62 / 01.03.2014 SB Geotekniske regler knyttet til tværprofiler for ballasteret spor Banenormen BN1-6-4 Tværprofiler for ballasteret spor og tidligere versioner
Læs mereBanenorm BN2-202-1. Skinnepolitik
Udgivet 21/09/2015 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Skinnepolitik Banenorm BN2-202-1 Udgivet 21/09/2015 Side 2 af
Læs mereBanenorm BN Sporafstand og frispormærker
Udgivet 01.07.2018 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Henrik Scheuer Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-3 Udgivet 01.07.2018
Læs mereBanenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr.
Udgivet 05/12/2011 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Banenorm BN3-191-1 Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Side 2 af 11 1. INDLEDNING Gældende
Læs mereGROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ
OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER
Læs mereAfvanding af sporarealer Banenorm BN1-11-1
Udgivet 01/10/2006 Overordnet ansvar: Helle Bøhl-Møller Ansvar for indhold: Berit Carlson Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Afvanding af sporarealer Banenorm Udgivet 01/10/2006 Side 1 af 44
Læs mereVedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1
Udgivet 31.08.2009 Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Per Lyneborg Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1
Læs mereBanenorm BN Ballastlaget, vedligeholdelse og fornyelse
Overordnet ansvar: Pernille M. Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Ballastlaget, vedligeholdelse og fornyelse Banenorm BN2-4-2 Side 2 af 19 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereBanenorm BN Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints)
Udgivet 01.06.2018 Overordnet ansvar: Pernille M. Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Henrik T. Scheuer Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints) Banenorm
Læs mereBanenorm BN1-154-2. Sporafstand og frispormærker
Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-2 Udgivet 01.03.2008 Side
Læs mereBanenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger
Udgivet Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Godkendt Ansvar for indhold: Martin Hyldtoft-Sørensen Jnr.: 15-01847 Ansvar for fremstilling: Mantreh Nilufar Heydari Antal sider i alt: 15 Vejledning til
Læs mereBanenorm BN1-160-1. Kilometrering og opsætning af kilometermærker
Udgivet 01.09.2008 Overordnet ansvar: lafo Ansvar for indhold: jha Ansvar for fremstilling: nfn Kilometrering og opsætning af kilometermærker Banenorm BN1-160-1 Udgivet 01.09.2008 Side 2 af 16 INDHOLD
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereBanenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum
Udgivet 01.01.2012 Overordnet ansvar: Søren Thrane Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Banenorm BN1-175-1 Udgivet
Læs mereBanenorm BN Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog
Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen Ansvar for indhold: Erik Cletus Petersen Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog Banenorm BN1-170-1
Læs mereRenovering af kaj i Rudkøbing Havn
Langeland Kommune Renovering af kaj i Rudkøbing Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Rudkøbing Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål
Læs mereBanenorm BN Krav til tekniske stamdata
Overordnet ansvar: RSKG Ansvar for indhold: PWLA Ansvar for fremstilling: MECN Krav til tekniske stamdata Banenorm BN2-196-1 Side 2 af 11 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. IKRAFTTRÆDEN 3 3. OVERGANGSBESTEMMELSER
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereBedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen
Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Læs mereRETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER
RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.
Læs mereGEOFYSISKE UNDERSØGELSER
GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser
Læs mereBoringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO
Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer
Læs mereGEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 Rev. 1 HELSINGØR KONGEVEJEN SEPTEMBER 2007 BYGHERRE:
GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 Rev. 1 HELSINGØR KONGEVEJEN SEPTEMBER 2007 BYGHERRE: Helsingør, Kongevejen Side 1 Klient : Vejdirektoratet Rekvirent : Carl Jensen Krogh: Grontmij Carl Bro Veje Øst Udgivelsesdato
Læs mereMEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse
MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 3 2 Tidligere undersøgelser 3 3 Mark- og laboratoriearbejde 3 4 Koter 4 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold 5 6 Funderingsforhold
Læs mereRÅDGIVNING 6714.R08. Jernbanebroer - Assesment SYSTEMDEFINITION Holstebro N - Aulum og 6717 Aulum Snejbjerg MAJ 2014
SYSTEMDEFINITION 1.0 RÅDGIVNING 6714.R08 Jernbanebroer - Assesment 6714 Holstebro N - Aulum og 6717 Aulum Snejbjerg MAJ 2014 Bro 64-0-375.00 (21334) OF af bane Esbjerg Struer Bro 64-0-329.00 (21348) OF
Læs mereJette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN
Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE
Læs mereDefinition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning.
Jordens styrke Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. De Danske jordarter (udenfor Bornholm) kan deles op i to hovedgrupper.
Læs mereKvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Læs mereNy og eksisterende banes krydsning med Køgevej
Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.
Læs mereBanenorm BN1-182-1. Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring.
Udgivet 01.03.2013 Overordnet ansvar: VIMO Ansvar for indhold: BIDY/KVH/CASK/PDH/HMOH/STA/ECPN/SNJ Ansvar for fremstilling: MWJ Banenorm BN1-182-1 Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring. Udgivet
Læs mereKrav til teknisk dokumentation og tilhørende fagbilag vil senest 1. maj 2016 blive konsekvensrettet
18-04-2016 Bilag 13 - Tegningsnummerering Dette bilag er gældende fra 1. maj 2016 Krav til teknisk dokumentation og tilhørende fagbilag vil senest 1. maj 2016 blive konsekvensrettet sådan at fagbilagene
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereBilag 10 - Spor og Ballastboringer. Særlige krav til dokumentation Bilag 10 - Spor og Ballastboringer. side 1(7)
Bilag 10 - Spor og Ballastboringer Særlige krav til dokumentation Udarbejdet af: GSS Kontrolleret af: MARO Godkendt af: EHCH Gyldig fra: 01.06.2018 Normniveau: BN2 side 1(7) 0. Ændrings- og godkendelseslog
Læs mereBlomstervænget 38. Grundsalg Kalkværksvej 10 Postbox 539 8100 Århus C.
Byggemodningsafd. september 2009. 835 Villaparceller. Blomstervænget 38 Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi
Læs mereBilag 10 Spor. Særlig Krav til Spor dokumentation. 01-02-2015 Bilag 10 Særlig Krav til Spor dokumentation. side 1(6)
Bilag 10 Spor Særlig Krav til Spor dokumentation Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Jnis Gini Sobo Gyldig fra: 01.02.2015 Normniveau: BN2 side 1(6) 1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Tegningstyper indenfor
Læs mereIndholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat
Trafikstyrelsen - Teknisk notat Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trin 2 Konstruktioner
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1 Assens Sukkerfabrik, Matrikel 89i, 56 Assens Dato: 25. september 2017 DMR-sagsnr.: 2017-1434 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58
Læs mere2 Mark- og laboratoriearbejde 3. 4 Afsluttende bemærkninger 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
CHR. HANSEN A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER FOR PPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 8 Kongens Lyngby TLF 45 56 4 FAX 45 56 4 99 99 WWW cowi.dk GEOTEKNISK DATARAPPORT INDHOLD Indledning Mark og laboratoriearbejde
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereGeoteknisk Rapport. Sag: Stodager/Fuldager, Hvissinge Sag nr.:
Geoteknisk Rapport Sag: Stodager/Fuldager, Hvissinge Sag nr.: 22.863 Jord Teknik A/S Borupvang 5E 2750 Ballerup Tlf. 4492 2244 Mail: jt@jord-teknik.dk CVR-nr. 37297607 Sag: Stodager/Fuldager, Hvissinge
Læs mereOpmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8
Læs mereGenerel arbejdsbeskrivelse for jordarbejder
Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for jordarbejder (GAB Jord) Filnavn: GAB Jord_udg 3 Udgave nr.: 3 Dato: 09.05.2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JMVE AEBE GAB Jord Side
Læs mereRingsted-Femern Jernbanen Dæmningsstabilitet (EYGEC 2015) v/ Mads Nedergaard,
Ringsted-Femern Jernbanen Dæmningsstabilitet (EYGEC 2015) v/, MNG@NIRAS.dk Ringsted-Femern Jernbanen Eksisterende forhold To spor Ringsted til Vordingborg Et spor Vordingborg til Femern(Rødby) 2 Ringsted-Femern
Læs mereSøndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1
Læs mereNotat. Begrønning af letbanens tracé. Hovedstadens Letbane. Gladsaxe Kommune. Kopi til: Dato:
Notat Emne: Fra: Til: Begrønning af letbanens tracé Hovedstadens Letbane Gladsaxe Kommune Kopi til: Dato: 2015-06-12 Dette papir har til formål at understøtte Gladsaxe Kommunes videre overvejelser om begrønning
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Jernbanevej 10, Hvalsø Dato: 26. november 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0818 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58 52 24 11 Jerslev J 70 22 06 55
Læs mereDS/EN 1997-2 DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1997-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra fra 2013-05-15.
Læs mereStruer Kommune. Forureningsundersøgelse af børnehaverne i Struer Kommune
Forureningsundersøgelse af børnehaverne i Struer Kommune Baggrunden for at gå i gang Erfa-jord Region Midtjylland Niras oplæg Hjem og præsenter Natur & Miljø forestår undersøgelsen, de andre betaler! Hvordan
Læs mereTeknisk. meddelelse. Teknisk Planlægning. Niveaudeling af teknisk dokumentation i Banedanmark. Gyldig fra: 01.01.2008 Gyldig til: Erstatter:
Teknisk meddelelse Nr. 01 / 01.01.2008 Niveaudeling af teknisk dokumentation i Banedanmark Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Lorenz Lei Pia Sylvester Søren Boysen Gyldig fra: 01.01.2008 Gyldig
Læs mereOverordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Til BN er trådt i kraft. Normniveau:
Teknisk Meddelelse Nr. 84 udgave 1 /Dato 18.10.2018 Vandrette spærringer (tidligere benævnt skærmtage) Denne meddelelse indeholder generelle regler for opsætning af vandrette spærringer på nye og eksisterende
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereFORORD INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne
Læs mereNyborg, Sænkning af Storebæltsvej
Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede
Læs mereGyldig fra: Gyldig til:
Teknisk meddelelse Nr. 04 / 23.05.2007 Tværprofiler for ballasteret spor, supplerende regler. I nærværende Teknisk meddelelse er opstillet supplerende regler for tværprofiler for ballasteret spor. Reglerne
Læs mereBanedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.
Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmark Ejer og vedligeholder hele jernbaneinfrastrukturen Ca. 2.200 km. Jernbane
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereEjendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport
Ejendomsselskabet Kildevej ApS November 2014 BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport PROJEKT Byggemodning Kildebuen, Svejbæk Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereBanenorm BN1-38-5a. Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer. (Udkast 11.07.2013)
BN1-38-5a Godkendt til intern høring Udgivet: xx.xx.20xx Overordnet ansvar: f/spk jbnc Jacob Bech Nicolaisen 12.07.13 Godkendt: yy.yy.20yy Ansvar for indhold: bnie Bo Nielsen 12.07.13 13-00109 Ansvar for
Læs mereBilag 13 - Tegningsnummerering. Fælles krav til tegningsnummerering for en række fag i Teknisk Drift Bilag 13 - Tegningsnummerering
Bilag 13 - Tegningsnummerering Fælles krav til tegningsnummerering for en række fag i Teknisk Drift Udarbejdet af: GIMO/MWGR Kontrolleret af: MARO Godkendt af: RSKG Gyldig fra: 14.10.2016 Normniveau: BN2
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereBanenorm BN1-66-2. Langskinnespor. Spændingsudligning og indgreb i spændingsudlignet spor
Udgivet 01.07.2013 Overordnet ansvar: SPK Godkendt 24.03.2013 Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Antal sider i alt: 47 Banenorm BN1-66-2 Langskinnespor. Spændingsudligning og indgreb
Læs mereIntroduktion til Playmapping
Introduktion til Playmapping PC version www.playmapping.dk 07-06-2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 PLAYMAPPING Login 3 Startside - opbygning 4 Knap-funktioner 4 Lyseblå felt under
Læs mereRoskilde, Trekroner, Ageren. Parcelhusudstykning Supplerende geotekniske undersøgelser til parceller. GEO projekt nr Rapport 1,
Roskilde, Trekroner, Ageren. Parcelhusudstykning Supplerende geotekniske undersøgelser til parceller GEO projekt nr. 37410 Rapport 1, 2014-03-24 Sammenfatning I Trekroner i Roskilde skal der, i forbindelse
Læs mereBeskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner.
1 Dato: 29. august 2018 Til: Danmarks Naturfredningsforening Skrevet af: Walter Brüsch, wb@dn.dk Beskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner. Resume og konklusion Der er gennem tiden etableret mange kunstgræsplæner
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereBanenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum
Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1
Læs mereVIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å
VIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å Rekvirent Viborg Kommune att. Rolf Christiansen Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg 87 87 55 55 roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mereBilag 2 - Broer og Tunneler. Udarbejdet af: AMWL Kontrolleret af: MARO Godkendt af: EHCH Gyldig fra: Normniveau: BN2
01-06-2018 Bilag 2 - Broer og Tunneler Bilag 2 - Broer og Tunneler Særlige krav til dokumentation Udarbejdet af: AMWL Kontrolleret af: MARO Godkendt af: EHCH Gyldig fra: 01.06.2018 Normniveau: BN2 side
Læs mereIntroduktion til Playmapping
Introduktion til Playmapping Mobil version http://mobile.playmapping.com/ 01-08-2018 Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 PLAYMAPPING Login 3 Startside (Beliggenheder) 4 Søgning Beliggenheder
Læs mereTeknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner
Teknisk Meddelelse Nr. 67 / 06.11.2014 Potentialudligning af broer og konstruktioner Denne meddelelse indeholder reglerne for hvorledes nye og eksisterende broer og konstruktioner skal potentialudlignes.
Læs mereRFB - Beregningsprincipper for sideudvidelser. v/ Morten Larsen
RFB - Beregningsprincipper for sideudvidelser v/ Morten Larsen Introduktion Banestrækningen fra Ringsted til syd for Holeby er på ca. 100 km Sjælland: st. 64.800 - st. 89.200 og 94.820-118.050 (47,6 km)
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereØvelse: Pladetektonik
Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante
Læs mereTeknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal
Teknisk Meddelelse Nr. 79 udgave 1/Dato 23.05.2016 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke ECTS ibrugtaget strækninger Fjernbane vest. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne
Læs mereGræs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb
Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er
Læs mereAlbertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG
Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune
Læs mereOVERFØRING LUNDEGÅRDSVEJ
Vejdirektoratet August 2016 OVERFØRING LUNDEGÅRDSVEJ Geo- og miljøteknisk rapport PROJEKT Geo- og miljøteknisk rapport Vejdirektoratet Projekt nr. 225618 Version 1 Udarbejdet af TSC/TBJ Kontrolleret af
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereGyldig fra: Indtil ibrugtagning af hele ETCS-Vest. Normniveau: Journalnummer:
Teknisk Meddelelse Nr. 79 udgave 2/Dato 19.10.2018 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke-etcs-ibrugtaget strækninger Fjernbane vest. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne
Læs mereVIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg
Udarbejdet 2003 af Viborg Amt rev. september 2015 af Viborg Kommune VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Email: naturogvand@viborg.dk SLØJFNING AF BORINGER Sløjfning af boringer skal
Læs mereReferenceblad for SPT-forsøg
Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test
Læs mereUdbudsplan. Plan for udbud af rådgiver og entreprenørydelser i Anlæg & Fornyelse
Udbudsplan Plan for udbud af rådgiver og entreprenørydelser i Anlæg & Fornyelse Udbudsplan Banedanmark Anlæg & Fornyelse Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Elisabeth Kildegaard
Læs mereBanenorm BN1-9-2. Sikkerheds- og opholdszoner på perroner
BN1-9-2 Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012 Ansvar for indhold: jha 01.01.01 Journal.nr.: 10-06335 Ansvar for fremstilling: nfn Antal sider i alt 20 Sikkerheds- og opholdszoner
Læs mereHillerød Kommune. September ULLERØD NORD - BYGGEMODNING Geoteknisk undersøgelse Triumfbuen
Hillerød Kommune September 0 ULLERØD NORD - BYGGEMODNING Geoteknisk undersøgelse Triumfbuen PROJEKT Ullerød Nord, Triumfbuen Geoteknisk undersøgelse Hillerød Kommune. september 0 Projekt nr. Version Udarbejdet
Læs mereGeoteknisk undersøgelse Sag nr.: Osted Idrætscenter Engtoften 24 Osted
DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI Geoteknisk undersøgelse Sag nr.: 7 Osted Idrætscenter Engtoften Osted. Formål: Formål med undersøgelsen er at give en orientering om jordbundsforholdene
Læs mereVIGTIG VIDEN OM JORDBUNDSPRØVER. Vejledning til grundejere og rådgivere
VIGTIG VIDEN OM JORDBUNDSPRØVER Vejledning til grundejere og rådgivere INDHOLD Hvorfor bør man supplere med flere undersøgelser end kommunens?... 4 Hvornår har jeg mulighed for ekstra refusion?... 4 Hvor
Læs merePage 1. Knud Erik Klint, Geo Rikke Vinten Howitz, Region Hovedstaden Pernille Milton Smith, Tove Worsaae Møller, Geo
Page 1 Knud Erik Klint, Geo Rikke Vinten Howitz, Region Hovedstaden Pernille Milton Smith, Tove Worsaae Møller, Geo BAGGRUND FORMÅL Page 2 Region Hovedstaden har i samarbejde med Geo udført en detaljeret
Læs mere