Østmøn områdebeskrivelse Bårse Præstø Jungshoved Lundby Allerslev / Skibinge Ørslev Mern Midt Møn Kastrup / Neder Vindinge Kalvehave Vordingborg Nyråd Stensved Stege Lendemarke Midt Møn Bogø Vestmøn Østmøn
2
Befolkning og boliger Vordingborg Kommune Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har i 2007 vedtaget en overordnet vision for den fremtidige udvikling: Vordingborg Kommune er levende byer og liv på landet. Udviklingen af kommunen sker i tæt dialog med borgerne gennem bæredygtige løsninger. Vi bygger på en spændende historie som hjemsted for Danmarks fødsel og demokratiets vugge. I Vordingborg står vi for: Det hele liv Sundhed og trivsel Udvikling og dynamik Smuk natur med skov, kyst og vand Spændende kultur Vordingborg Kommune har et samlet areal på 621 km 2 med en samlet kyststrækning på 385 km. Befolkningen i Vordingborg Der bor 46.600 personer i Vordingborg Kommune som helhed (2008). Dette folketal forventes at stige til 47.960 i 2019. Der forventes flere personer over 65 og færre personer i aldersgruppen 30-44. 1/3 af kommunens borgere bor i Vordingborg, Præstø og Stege, 1/3 bor i Stensved og 12 lokalcentre og 1/3 bor i kommunens 66 afgrænsede landsbyer og i det åbne land. Forslag til Kommuneplan for Vordingborg Kommune I forslag til kommuneplan 2009-2021 er Vordingborg by egnscenter og kommunecenter. Præstø og Stege er bycentre. Derudover er de mindre byer: Lundby, Bårse, Kalvehave-Viemose, Mern, Ørslev, Nyråd, Kastrup-Neder Vindinge, Stensved og Bogø udpeget som lokalcentre og endelig Damme/Askeby samt Borre/Hjertbjerg/Klintholm som samarbejdende lokalcentre. I kommuneplanforslaget er endvidere 66 afgrænsede landsbyer i kommunen, samt flere mindre ikke afgrænsede landsbyer. Oplæg til 17 områdebeskrivelser I forarbejdet til kommuneplanen holdt Vordingborg Kommune 17 workshops (et i hvert lokalområde) i foråret 2008, hvor lokalråd og borgere blev præsenteret for en karakteristik af lokalområdet. Karakteristikken af lokalområderne er udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi A/S, som har gennemført en kortlægning og analyse af alle lokalområder ud fra GIS-analyser og ved besigtigelser (GIS står for Geografisk Informationssystem). Beskrivelse af livet i lokalområderne bygger på fokusgruppeinterviews i hvert enkelt lokalområde i foråret 2008, hvor det har kunnet lade sig gøre og i enkelte tilfælde ved telefoninterviews af enkeltpersoner. Denne beskrivelse er således ikke en fyldestgørende beskrivelse, men er udtryk for det de interviewede personer lagde vægt på ved samtalen. På workshopmøderne fik borgerne mulighed for at fremme deres ønsker til kommuneplanen fx. nyudlæg til boliger / erhverv, cykelstier, skovrejsning, kulturmiljøer mv. Borgernes forslag er medtaget i hovedstrukturens mål og retningslinjer og / eller i rammerne for lokalplanlægningen i det omfang, det har været relevant i forhold til de emner, der reguleres gennem kommuneplanen og øvrige interesser, der skal varetages i planen. Borgernes ønsker kan ses på kommunens hjemmeside. Denne områdebeskrivelse er et baggrundsnotat for kommuneplanen hovedstruktur og rammedel. Befolkning og boliger på Østmøn Der forventes et fald på knap 10% i befolkningsudviklingen i lokalområdet Øst-møn. Modsat forventes en stigning i den samlede kommunes befolkningsudvikling på 2%. Faldet ses i alle aldersgrupper under 65 år, men tydeligst i gruppen 43-59 år med godt 25%. For aldersgrupperne over 64 år forventes en stigning på 35%. Befolkningsudvikling
Befolkning og boliger Livet i Østmøn Lokalområde På Østmøn lægges stor vægt på det aktive foreningsliv. Borgerne på Østmøn er ofte medlem af flere forskellige foreninger. I kraft af de mange foreninger oplever tilflyttere generelt hurtigt at blive involveret i det lokale liv. Mange af foreningerne er gode til at invitere bredt til deres arrangementer og trækker folk til i alle aldre. Østmøn er et lokalområde, hvor man lægger stor vægt på tætte og uforpligtende netværk. Både idrætsliv, kulturliv og naturen værdsættes højt. Møn Geocenter er en særlig attraktion. Udover de mange foreningstilbud er de lokale arrangementer især centreret omkring Hjertehave børnehave, Hjertebjerg Skole, Klintholm Ældrecenter ogarrangementer der udspringer fra kirken. Hjertebjerg skole er i gang med at etablere en multibane, bl.a. med basketballbane og rulleskøjtebane. Rulleskøjteklubben Østmøn Inlinere er med til at arrangere det årlige tilløbsstykke Tour de Møn på rulleskøjter. Selvom der lokalt er bredt tilbud for mange aldersgrupper og interesseområder, bruges også aktivt de tilbud, der findes i Stege. Lade og udhuse i Klintholm Klintholm Havn
Byer og landsbyer Klintholm Havn Borre Hjertebjerg/Elmelunde 1 2 3 1 2 1 Klintholm Havn Klintholm Havn bestod indtil første halvdel af 1900-tallet kun af selve havnen og de umiddelbart tilknyttede funktioner som kro og pakhuse. Havneområdet er sammen med de ældste dele af boligområdet udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Indkørslen til byen markeres af lokalcentret, der tilbagetrukket til venstre for vejen. Herefter løber vejen mellem boligområdet mod øst og moseområdet mod vest ned mod selve havnen, som fortsat er byens kendetegn og hovedattraktion (1). Havnemiljøet præges af et aktivt fiskeri, som især udenfor sommersæsonen helt dominerer havnen. Byens centrale er åbent mod havnen, og kantes mod land af en række markante bygninger, med det gamle pakhus som den dominerende. Vest for havnen ligger Ny Borrevej desuden et nyere hotel- og lejlighedsbyggeri. Boligområderne består af villaer, de ældste tættest på havnen ofte ganske små og ydmyge, mens de nyere inde i landet er regulære parcelhuse. Byen har god adgang til de landskabelige kvaliteter i nærområdet, særligt kysten og mosen. Borre Borre består i virkeligheden af 3-5 sammenvoksede landsbysamfund. Byen og det omgivende landskab, Borre Sømose, er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Selve Borre (1), der i middelalderen havde status af købstad, ligger på en lille forhøjning midt i sømosen. Byen er stadig adskilt fra de tilstødende bydele af grønne kiler. Ny Borre og Ålebæk mod øst og Nr. og Sdr. Vestud mod vest ligger på kanten af sømosen, der oprindeligt var en lavvandet fjord. Byens vartegn er kirken (3) og siloen (2), der ses fra hele byen og det omkringliggende landskab. Bebyggelsen i selve Borre er fortsat tæt, med sammenbyggede huse tæt på gaden. Foran kirken trækker facaderne sig tilbage, så der opstår en lille plads. Bebyggelsen fremstår ret homogen, og veje og pladser er fint udformet. Bebyggelsen i de tilstødende bydele er både mere spredt, og stilmæssigt mere blandet. Her ligger enkelte bevarede gårde mellem nyere huse og villaer. Særligt i Ålebæk er der flere bevarede gårde og huse. Det omkringliggende landskab rummer store kvaliteter, men tilgængeligheden ad stier er ikke særlig god. Hjertebjerg-Elmelunde Bysamfundet Hjertebjerg-Elmelunde rummer udover kirke og boligområder også Østmøns skole, Hjertebjergskolen (1). Skolen ligger midt mellem de to småbyer, uden dog at danne et centrum i byen. Elmelunde (2), der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, rummer umiddelbart den mest interessante bebyggelse i form af kirken, Pension Elmely og landsbybebyggelsen i den gamle landsby nord for Klintevej. På Kirkebakken ligger en fin Bedre-Byggeskik bebyggelse, en stil som genfindes i den vestlige del af Hjertebjerg. Kulturmiljøer i det åbne land En række områder på Østmøn er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer. Udover de områder der ligger i byerne drejer det sig om Nordfelt Gods med jorder, Borre Sømose, Liselund Park, Møns Klint, Busene Have, området omkring Møns Fyr, Klintholm Gods og jorder samt Mandemarke landsby og ejerlav.
Natur Eksisterende naturværdier Naturværdierne på Østmøn er domineret af Møns Klint, som er et ene stående naturområde, hvor der findes mere end 300 rødlistede arter og 18 arter af orkideer. Dette gør Møns Klint til Danmarks vigtigste orkidelokalitet. Skovene på Østmøn er generelt meget artsrige med mange sjældne plantearter, herunder orkideer og er levested for sjældne svampe og insekter. Dette gælder Lilleskov og Stubberup Have på nordkysten, og Busene Have og Mandemarke Haver på sydkysten. Herudover findes store naturmæssige værdier i Busemarke Mose, der ligesom Møns Klint er udpeget som internationalt naturbeskyttelses område. Udover skovene findes der langs store dele af nordkysten artsrige strandoverdrev, som har store naturmæssige værdier. Klinteskoven på Møns Klint er Danmarks bedste eksempel på naturtypen bøgeskov på kalk, med en meget artsrig orkidéflora. Herudover findes der værdifulde overdrev bl.a. Høvblege og Jydelejet, samt arter som sortplettet blåfugl (sommerfugl, som her har sit eneste levested i Danmark) og ynglende vandrefalk (genindvandrede til Danmark i 2002 og den har kun forsøgt at yngle ét andet sted i Danmark). De fleste af områdets vådområder og vandløb er kraftigt regulerede i forbind else med landbrugsdriften i området. Næsten alle tidligere moser, lavvandede fjorde og søer er i dag afvandede og tørlagte. De vigtigste naturværdier i Busemarke Mose og Råby Sø er artsrige klitformationer, rørskov og ynglende engsnarre, der er den eneste danske ynglefugl, på listen over verdens mest truede fuglearter. Trusler Der er en række trusler mod eksiste rende naturværdier på Østmøn. Pilotprojekt Nationalpark Møn har undersøgt mulighederne for en nationalpark på Møn med kerneområder på Møns Klint og Ulvshale. Den største trussel er den meget intensive landbrugsdrift, med stor nærings tilførsel til naturen fra de dyrkede områder og at de beskrevne naturperler er isolerede. Dette gælder særligt for flere af de værdifulde overdrev i nærheden af klinten. Herudover truer den invasive art rynket rose (hybenrose) strand overdrevene ved at udkonkurrere de naturligt hjemmehørende arter. Næringsstofbelastningen fra luftbårent kvælstof er et problem særligt i skov ene, men også på overdrevene og for vandløb og kystnære farvande. Alle steder betyder tilførslen en nedgang i den biologiske mangfoldighed. Det er endnu meget usikkert hvad fremtidige klimaforandringer vil betyde for naturen. Det må dog forudses, at de områder, der i dag er lavtliggende, (Borre Sømose, Gammelsø Mose, Råby Sø) fremover vil være yderligere truet af stigende havvandstand. Alt andet lige, vil større, sammenhængende naturområder dog bedre kunne modstå ændrede nedbørsmønstre med flere ekstremer og havspejlsstigning.
Landskab og oplevelsesværdier Landskabskvaliteter Lokalområdet Østmøn har et meget varieret landskab og rummer i alt 5 forskellige naturgeografiske regioner, se kort ovenfor, som repræsenterer forskellige land skabstyper. Hovedparten af det øst-mønske landskab er karakteriseret ved at være landbrugs arealer i omdrift. Ved Nordfelt, Liselund og Klintholm ses karakteristiske herregårdslandskaber. I de østlige skove ses mange fredede fortidsminder. Det mest markante landskab på Øst møn er Høje Møn i region 1, se kort ovenfor, med dets randmoræne-landskab. Landskabet er karakteriseret ved markante bakker, blandt andet Høje Møns største bakke Aborrebjerg (143 m). Bakkerne afsluttes mod øst af den 100 meter høje kridtklint, Møns Klint. Klinten er et markant landskabselement og for danske forhold en ekstrem landskabsformation, som er udpeget som nationalt geologisk interesseområde og en vigtig del af Nationalpark pilotprojekt området. Andre landskabskarakterer i Østmøn er Borrelavningen med Borre Sømose, svarende til region 1 på kortet, som er en stor nord-syd gående dal. Området har en kompleks dannelseshistorie, men fremstår i dag med store åbne landbrugsflader. Syd for Borre Sømose ligger den tidligere Råby Sø og Busemarke Mose, som er del af et større regionalt dalsystem. Dette dalsystem hænger sammen med et dalsystem omkring Keldbylille, som indeholder områdets eneste ås, Råbylille åssystem, på grænsen af region 3 og 5 på kortet. Åsen består af i alt ca. 5 afbrudte bakker (ås-perler). Af andre landskabsformer kan nævnes randmorænestrøget omkring Elmelunde, der fremstår som et bakkemasiv med små vandfyldte lavninger. Hele kysten på det østlige Møn, fra Davrehøj nord for Borre Sømose og til Kraneled i syd, er et særligt kystlandskab, domineret af klintekyst og strandbredder med rullesten. Kysten ved Klintholm Havn er interessant i forhold til Danmarks landskabsdannelse, idet kystprofilet her viser aflejringer fra sidste mellemistid (Eem) og til sidste istid (Weichsel). På grund af det bakkede terræn og de åbne landsbrugsflader på Østmøn, er der mange steder vide udsigter ud over landskaberne og havet. Oplevelsesværdier og nærrekreation Høje Møn og Møns Klint er et yndet besøgs- og turistmål. Hele området har meget store landskabelige kvaliteter og helt enestående rekreative samt oplevelsesmæssige værdier. Omkring klinten kan man både gå lange støjfrie ture, besøge Liselund Slotspark, kigge på vandrefalken, botanisere, ro kajak, cykle mountainbike, besøge GeoCenter Møns Klint og den tilhørende restaurant og meget andet. Lokal områdets kyststrækninger i nord og syd indbyder også til rekreation som gåture, bad ning, fiskeri mv. Klintholm Havn er stadig et levende havnemiljø og fiskerihavn. Den centrale del af Østmøn rummer derimod ikke mange grønne eller blå nær-rekreative oplevelsesmuligheder og udflugtsmål (se kort). Der er dog f.eks. Bed og Breakfast, gårdturisme, ridning og cykelmuligheder. Vandreruten Møn Rundt er en del af et vandrestinet i hele Øresundsregionen.
Perspektiver Natur og landskab Lokale ønsker og perspektiver Ved at etablere flere cykelstier på Østmøn vil sikkerheden øges for cyklister, men også give direkte adgang til de storslåede landskaber og natur elementer. Bl.a. er Klintevej stærkt trafikeret pga. turismen og da her findes en international cykelrute bør der også etableres en cykelsti. Vedligehold af småveje sikrer også adgangsmulighederne ud i det åbne land. Ved at fremme økologisk landbrug vil mængden af sprøjtegifte mindskes til gavn for plante- og dyrelivet. Det er essentielt at de grønne områder både i byerne og de mere naturprægede naturarealer i det åbne land styrkes og plejes (eksempelvis ved slåning og afgræsning). Dette sikrer større robusthed og diversitet, det mindsker tilgroning og sikrer samtidig at det er muligt at færdes på arealerne. Omkring Borre Sømose vil der naturog landskabsmæssigt være potentiale for at genskabe et større vådområde med naturlige søer, som på længere sigt kan danne et større sammenhængende sø- og moselandskab ned mod Busemarke Mose. Randmoræneland- skabet omkring Elmelunde skal holdes åbent, så den visuelle oplevelse af det kuperede terræn styrkes. og mulig heden for at opleve kulturlandskabet, herunder kirkeomgivelser ved Elmelunde. Perspektiver for en naturindsats Følgende indsatser vil gavne naturen på Østmøn: Bevaring og styrkelse af naturen, hvor den er i dag. Dette kan ske gennem plejetiltag i de lysåbne naturtyper, og bevaring af de gamle træer i skove. Landbrugspåvirkningen af naturarealer kan mindskes gennem braklæg ning af arealer og ekstensivering af driften. Dette vil mindske nærings påvirkningen og gavne naturen i området. Vådområde-genopretning ved Borre Sømose, Maglemose og Gammel sø Mose, samt Råby Sø og Holme mose. Fuld restaurering vil dog afhænge af, om de bagvedliggende områder vil blive oversvømmet ved sløjfning af diger og pumpestationer. Vandløbsrestaurering for Landsledsgrøft, samt tilløbene til Busemarke Mose, Råby Sø og Holmemose. Landsledgrøft Udvidelse af kerneområdet omkring Møns Klint mod vest, ved at tage landbrugsarealerne ud af drift og give mulighed for at overdrevsnaturen breder sig. Sammenhængende natur langs nordkysten. Strandoverdrevene skal plejes og ved at braklægge landbrugsarealer kan skoven og overdrevsnaturen brede sig. Sammenhængende natur langs syd kysten, op til Stege Nor og mellem nord og sydkysten gennem Borre Sømose. Etablering af en nationalpark på Møn vil give øget fokus på naturværdierne i området og dermed være af stor betydning
Planforhold og perspektiver for planlægning Hovedparten af Østmøn ligger i landzone. Anvendelsesmuligheder for henholdsvis by og landzone reguleres i kommuneplanen gennem retningslinjer i hovedstrukturen og gennem rammer for lokalplanlægningen. Sidstnævnte vedrører hovedsagelig byzonen, mens retningslinjerne primært regulerer overordnet bymønster, detailhandel og anvendelsen af det åbne land (fritidsområder, natur, landskab og miljø samt tekniske anlæg). Borre/Hjertebjerg/Klintholm Havn er sammen udpeget som samarbejdende lokalcenter. Rammebestemmelserne fastlægger områdernes anvendelse. Landsbyer Tilsvarende er der på Østmøn udpeget 7 afgrænsede landsbyer i landzone. Det drejer sig om Pollerup, Råbylille, Østermarke/Torpe, Busemarke og Mandemarke samt Keldby og Magleby I overensstemmelse med Regionplan 2005-2017 er Klintholm Havn overført til byzone. Dette er sket med kommuneplantillæg nr 16. Der er mulighed for en ny campingplads ved Klintholm. Grundvand De centrale dele af lokalområdet indeholder grundvandsressourcer, der særligt skal beskyttes mod forurening både af hensyn til drikkevandsforsyningen og tilstanden i vådområderne. Grundvandet bruges til drikkevand og erhverv og er en vigtig naturlig ressource med stor betydning for tilstanden i vådområder. De centrale dele af lokalområdet rummer udpegede områder, hvor kommunen laver indsatsplaner for at beskytte grundvandet. I disse områder er der særlig fokus på forureningsfarer. Boligområde Centerområde Erhvervsområde Havneområde Jordbrugsområde Landsbyafgrænsning Område til offentlige formål Rekreative områder Sommerhusområde Tekniske anlæg Varieret landskab på Østmøn Turisme Der er fastlagt rammer for sommerhusområdet ved Råbylille Strand, for Geocenter Møn samt for en campingplads ved Møns Klint. Oplæg til områdebeskrivelser er udarbejdet af COWI A/S for Vordingborg Kommune til brug for Kommuneplan 2009. Kortet på forsiden illustrerer højdeforskelle i kommunens område.
Perspektiver for Østmøns byer Klintholm Den fremtidig udvikling af bosætning og turisme i Klintholm Havn skal ske på en måde, så det der er de centrale værdier i havnemiljøet bevares. Det er væsentligt at undgå, at havnen og bebyggelsen tivoliseres. Her er det en udfordring at bevare den oprindelige stil i bebyggelsen - der er flere eksempler på, at husene istandsættes i en landliggerstil, som passer dårligt til fiskerbyens mere nøgterne byggestil. Byens centrale plads ved havnen kan styrkes med en ny belægning og indretning. Byudvikling kan ske i forlængelse af den eksisterende udviklingsretning mod nord, og eventuelt mod øst, hvor bebyggelsen ikke vil have negativ effekt på byens eller landskabets kvaliteter. Derimod bør der ikke bygges på vestsiden af Klintholm Havnevej, hvor mosen strækker sig helt ind til byen. Borre Byudvikling i Borre kan ikke ske i selve den centrale del af byen, men i stedet øst for Ny Borre og vest for Vesterby. Det vil være væsentligt at fastholde og styrke de grønne kiler der adskiller selve Borre fra de tilstødende bydele. Det betyder også, at lokalplan nr. 58 for en aktivitetspark mellem Borre og Ny Borre bør aflyses, da den er i modstrid med landskabsværdierne og områdets kulturmiljøværdier. Området omkring siloen og det gamle mejeri rummer nogle spændende bygnings- og byrumsmæssige kvaliteter, som kunne udnyttes i en byomdannelse. Landskabstrækkene omkring byen, hvor man tydeligt ser hvordan sømosens flade landskab omgives af middelalderfjordens kyster kan udvikles Klintholm Havn til et stærkt aktiv for byen. Der kan med fordel satses på at udvikle stiforbindelser til og i landskabet omkring byen. Hjertebjerg-Elmelunde Generelt trænger gaderummet i Hjertebjerg-Elmelunde til en ansigtsløftning. Det gælder belægninger, etablering af stier og byinventar. Særligt området omkring Hjertebjergskolen kunne udvikles til at blive det bymæssige centrum i landsbyen. Også i Hjertebjerg Elmelunde kunne stiforbindelser til det omkringliggende landskab bidrage til at højne områdets kvalitet som bosætningsområde. Kulturmiljøer Kulturmiljøer I tidligere Møn Kommune blev der i 2006 udarbejdet Kulturarvsatlas, hvor der blev udpeget 25 kulturmiljøer. De 25 kulturmiljøer er omfattet af retningslinjerne i denne kommuneplan. Kort, tekst og foto er fra Møn Kulturarvsatlas. For mere fyldestgørende beskrivelse henvises til Møn Kulturarvsatlas udgivet af Kulturarvsstyrelsen i 2006. Møns Fyr Landskab: Kyst og nor Tema: Kystforsvar Tid: 1790-1880 Møn Fyr er strategisk velbeliggende på Møn Fyr spidsen af det sydøstlige Møn. Selv om fyret ligger lavt i forhold til de høje østvendte kridtklinter, er der godt udkig.