nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands popstar kalaallit popstariat iluliarmiuuvugut vi fra ilulissat
Aana atuagassiaq nammineerlutit immersueqataaffigisinnaasat. Eqqarsaatigaarput inuusuttut soqutigisaannik torragisaannillu imaqartittarniarlugu. Tassanilu illit qanoq immersueqataasinnaanerit apeqqutaassaaq. Avannaani, qeqqani aamma kujataani ilanngutassiortunik sulisoqassaagut. Taakku piumaguit suleqatigalugit immersueqataasarsinnaavutit, aammali nammineerlutit ilanngutassiorsinnaavutit assitassaalu nammineq assilillugit. Atuagassiaq INUK ukiumut marloriarluni saqqummertassaaq. Pitsaaliuinermik qullersaqarfiup PAARISA-p saqqummersittarpaa. INUK saqqummeraangami aalajangersimasumik sammisaqartassaaq. Soorlu uani sammivarput naartulersoortarneq. INUK atsiupparput isumaqaratta inuk qitiutillugu peqqinnissamik suliaq sunaluunniit ingerlasartoq. Aamma inuk tassaavoq naggueqatigiit Inuit tamarmik imminnut taaguutaat, nunarsuarmi sumiluunniit atorneqartoq. Takanna - INUK atorluarniarsiuk Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqinnissamut Pisortaqarfiup pitsaaliuinermut immikkoortortaa. Ungdomsmagasinet INUK udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tiguneqarnerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Her får du et magasin, som du selv kan være med til at give et lækkert indhold. Vi forestiller os, at magasinet skal være fyldt med stof, som unge vil elske at læse og kigge i. Og her kommer du ind i billedet. Magasinet har tre korrespondenter nord, midt og syd. Du kan kontakte de tre korrespondenter, eller du kan selv skrive dit indlæg og tage dine egne billeder. Ungdomsmagasinet INUK udkommer to gange om året. Det er forebyggelsescentret PAARISA, der udgiver magasinet. Hver gang INUK udkommer, vil der være et gennemgående tema i magasinet. Temaet for dette første magasin er uønskede graviditeter. INUK er navnet for magasinet, fordi inuk (mennesket) er emnet for al sundhedsarbejde. Inuk er også det eskimoiske folks kaldenavn for dem selv som folk. Inuk eller inuit er almindeligt kendt over hele verden. Her får du INUK brug det Ilanngutassiuisut korrespondenter: Avannaa/nord: Inuuteq Cortzen...S: 54 31 55 Qeqqa/midt: Aminnguaq D. Petrussen...S: 55 16 50 Kujataa/syd: Alice Sørensen...S: 55 85 45 Akisussaasoq ansvarsh.: Ann Birkekær Kjeldsen...S: 34 66 74 Imai Indhold: Naartulersoortartut ikilisariaqarput. Der er for mange uønskede graviditeter...3 Tissannermik maleruutiinnartarput De kan ikke modstå deres lyst til sex...4-5 Iluliarmiuuvugut Vi fra Ilulissat...8-11 Popstars...12-13 Julie Berthelsen...14 Naartuersinneq Abort...15 Inuunermik kipisitsivunga Et liv afbrydes...16-19 Naartunaveersaatit Præventionsguide... 20-21 Inuusuk...22-23 Chilly Friday...24 Ilioqqaasoq ilusiliisorlu layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA v. Nina Spore Kreutzmann Assit fotos: Nalunaarneqarsimanngikkaangat Toornaq imalt. Tita assiliisuusarput. Når fotografen ikke er angivet, er fotoet taget af Toornaq eller Tita. Naqinneqarfia tryk:...nørhaven A/S, Viborg Amerlassusai oplag:...5.000 Ukiuni makkunani naartulersoortartut amerlaqaat. Ima amerlatigaat allaat naartuersittartut inunngortartullu amerlaqatigiillutik. Taamaattoqarnera akuerineqarsinnaanngilaq. Nunanut allanut naleqqiulluta qaffasissorujussuarmi inissisimavugut. Aamma naartuersinneq naartuersittumut ajoqutaasinnaavoq. Taamaattumik Peqqinnissamut Pisortaqarfik maanna suliniuteqarpoq naartuersittartut ukiut tallimat ingerlanerini affaannanngortinniarlugit. Paasititsiniaaneq novemberimi aamma januaarimi ingerlanneqarpoq. Paasititsiniaanerup makku imarai: TV-spotsit marluk Radiospotsit kalaallisuut danskisuullu katillugit arfinillit. TV-skiltit sisamat Quppersagaaqqat pingasut. Taakku ukununnga naatsorsuussaapput: Arnanut inuusuttunut, angutinut inuusuttunut aamma arnanut inersimasunut. Najukkani naartunaveersaatinik atuinerulersitsiniarnermi illit arnallu naartusinnaalersimasut attaveqarfigineqassaasi, paasiniaaffigalusi naartunaveersaatinik atuinersusi. Meerartaarusunngikkussi illersuuteqarasili ikiorusuppassi naartunaveersaatinik eqqortunik atuileqqullusi. I disse år er der rigtig mange der bliver gravide uden at ønske det. De er så mange, at antallet af aborter i flere år har været lig med antallet af fødsler. Det kan vi ikke acceptere. I forhold til andre lande er tallet meget højt. Derudover kan aborter medføre uoprettelige skader hos pigerne. Derfor har Direktoratet for Sundhed startet en kampagne, der har det mål, at få antallet af aborter ned på det halve i løbet af fem år. Oplysningskampagnen kører i november og januar. Kampagnen indeholder følgende: 2 TV-spots 6 radiospots 4 TV-skilte 3 små foldere. De tre forskellige foldere er lavet til unge piger, unge mænd og voksne kvinder. For at få dig og flere kvinder til at bruge prævention vil vi i de fleste byer og bygder gøre et arbejde for at kontakte jer i den fødedygtige alder, d.v.s. jer som er i stand til at få børn. Hvis I ikke ønsker at blive gravide og alligevel ikke bruger beskyttelse, vil vi gerne hjælpe jer til at finde den rette prævention. Naartulersoortartut ikilisariaqarput Der er for mange uønskede graviditeter Kontakt INUK attaveqarfigisinnaavat: v: inuk@gh.gl S: 34 66 75 T: 32 55 05 U: INUK, PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk. Aaqqissuisoq redaktion: Nukaraq Eugenius (Toornaq Consulting)...S: 55 62 27 Sofie Jessen, PAARISA...S: 34 66 75 Pisartagaqarneq abonnement: Kalaallit Nunaanni / Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr. 3
Tissannermik De kan ikke modstå maleruutiinnartarput deres lyst til sex - taama oqarpoq Vivi Sørensen 16-inik ukiulik niviarsiaqqat naartulersoortartut pillugit. - siger Vivi Sørensen 16 år om de piger, som bliver gravide uden at ønske det. Angajoqqaat Forældre har et akisussaaqataaqaat... stort medansvar... - taama isumaqarpoq Inunnguaq Reimer 17-inik ukiulik inuusuttuaqqat akornanni naartuersittoqartarnera pillugu. - mener Inunnguaq Reimer 17 år om de mange provokerede aborter blandt helt unge. Naartulersoortartut Uønsket gravide Inunnguaq: - Inuusuttuaqqat naartulersoortarput ilisimasakippallaaramik. Vivi: - Aammami politikerit tamarmik utoqqaagamik inuusuttut qanoq eqqarsartarnerat paasisimaneq ajorpaat. Taamaattumik paasisitsiniaanerit aamma iluaqutaaneq ajorput. Inunnguaq: - Uanga aappara naartulissagaluarpat sapinngisara tamaat tapersersussagaluarpara. Qimaaginnartartut amerlavallaaqaat Vivi: - Uanga isumaga malillugu arnat isummerniarnermi sunniuteqarpallaartarput... Inunnguaq: - Tassami meerassartik paarigamikku. Inunnguaq: - Dem der bliver gravide uden at ønske det, mangler viden. Vivi: - Alle politikerne er også gamle, som har svært ved at forstå de unges tankegang. Derfor bliver mange informationskampagner mislykkede. Inunnguaq: - Hvis min kæreste bliver gravid, vil jeg gøre alt for at støtte hende. Der er for mange mænd, der bare flygter fra deres ansvar Vivi: - Jeg synes også, at mange kvinder er for dominerende, når de vil beslutte om de vil beholde barnet eller vil have det fjernet... Inunnguaq: - Det er jo trods alt et barn i deres krop. 4 Usuup puui Vivi: - Inunnguaq, soorlu atoqatigiittoqalernerani... kina usuup puujuteqartariaqarpa? Nukappiaraq niviarsiararluunniit? Inunnguaq: - Tamarmik Pitsaanerussaaq tamarmik peqarunik. Tassami imaanngilaq nukappiaqqat usoqariaramik taakkuussasut usuup puujuteqartussat. Niviarsiaqqap aamma akisussaaffigaa naartulinnginnissani. Ilaannikkut nukappiaraq usuup puujuteqanngitsoq paasigaangamikku oqaannartarput sussa ajunngilaq Vivi: - Aammami niviarsiaqqat ilaat maleruutiinnar- Kondomer Vivi: - Inunnguaq, lige før man går i seng med hinanden... hvem skal så have kondomer med? Drengen eller pigen? Inunnguaq: - Begge to Det er bedst, hvis de begge har kondomer parat. Det er jo ikke meningen, at drengen alene skal have kondomer med bare fordi han har en tissemand. Pigerne har også et medansvar. Det sker også tit, at pigerne bare siger lad os bare gøre det når de opdager, at drengen ikke har kondomer. Vivi: - Mange piger gør det, fordi de ikke er i stand til at modså deres liderlighed De har så meget lyst til sex, at de holder op med at tænke. 5
tarput tissannermik Kujakkusungaaramik iluamik eqqarsarunnaartarput. Akisussaaffik Vivi: - Uanga isumaqarpunga inuit aaqartaliinnarlutik ilaqartalersartut usornanngitsut. Siusippallaaqaaq. Meeraanertik katajaarpallaartarpaat. Kammalaatikka ilaannikkut oqaluttuartut tusarnaartarpakka, qanoq nuannertiginersoq. Kisianni allatut ajornaqaaq, uanga misilinngikkallassavara. Inunnguaq: - Massakkut uanga aapparisara ilimagaara inuunerma sinnera aapparissallugu, kisianni soorunami nalunartoqaqaaq. Immitsinnulli tatigivugut. Naartulersuussagaluarput ilimanarpoq tigummiinnassagipput. Angajoqqaat siunnersortaassapput Inunnguaq: - Isumaqarpunga aamma angajoqqaat sunniuteqartariaqartut. Uanga naartutitsissagaluaruma angajoqqaakka soorunami oqaloqatigissagaluarpakka. Taakku siunnersorsinnaavaannga suna pitsaanerussanersoq. Vivi: - Aammami naalakkiisinnaapput. Uagummi suli 18-iliineqannginnatta tamakkiisumik oqartussaanngilagut. Inunnguaq: - Kisianni aamma inuusuttut isumaat pingaartittussaavaat. Taamaakkaluartoq inersimasut isumaat tusarnaartussaavagut. Taakkumi uatsinniit nalunngisaqarnerupput. Soorlu a- sanninnermut tunngasut aningaasanut tunngasut allallu. Vivi: - Soorlu uanga angajoqqaama usuup puuinik tuninikuuaannga. Isumaqarpunga taamaaliortut oqarfiginiarlunga atoqateqassanngitsunga. Tassami sunaluunniit inerteqqutaagaangami pissanganarnerulertarami, soorlu pujortartarneq. Upperisaq Vivi: - Uanga upperisara (bahai) malillugu aatsaat ilaqaqqusaavunga katereeruma. Kisianni soorunami arlaatigut pisoqassagaluarput usuup puua atussavara. Inunnguaq: - Uagut (kristumiut lutherikkuusut) upperisatsinni taanna pingaartinneqarpallaanngilaq. Taavami kunissuussinnaavisi? Vivi: - Taanna iluamik allaqqagunanngilaq. Ilaalli isumaqarput katinneqanngitsut tasioqqusaanngitsulluunniit. Tassami tiinganeq inerteqqutaavoq. Isumaqarpunga atoqatigiinneq illernartuusoq. Inunnguaq: - Takuguimmi assut iggoraarsummik, ilinnullu noqinneq sapileruit? Vivi: - Soorunami ilaanni takusarpunga eqqarsarlungalu kaar, iggoraarsuk, kisianni ilimananngilaq piviusunngortissagiga. Upperisara puiguinnarlugu taamaaliorusunngilanga. Ansvar Vivi: - Jeg misunder ikke dem der begynder at gå i seng med drenge, så snart de er kommet i pubertetsalderen. Det er alt for tidligt. De når slet ikke at opleve deres barndom. Godt nok fortæller de historier om, hvor godt det føles. Men jeg lader som ingenting, fordi min tid skal nok komme. Inunnguaq: - Jeg har i dag en kæreste, som jeg tror, at jeg vil være sammen med resten af livet. Men der er selvfølgelig mange forhindringer. Vi stoler på hinanden, og hvis hun skulle blive gravid, vil vi nok beslutte os for at beholde barnet. Forældre må være rådgivere Inunnguaq: - Forældre har også et stort medansvar. Hvis min kæreste fortæller mig, at hun er gravid, vil jeg helt sikkert tale med mine forældre. De kan give mig gode råd om, hvad der er bedst at gøre i den situation. Vivi: - De kan jo også bestemme over os. Vi er jo ikke fyldt 18 endnu, og derfor har vi ikke den fulde ret til at bestemme over os selv. Inunnguaq: - Alligevel er de nødt til at høre efter, hvad vi mener. Og på den anden side skal vi også lytte til dem. De ved jo meget mere end os, for eksempel når det gælder kærlighed og økonomi. Vivi: - Mine forældre har for eksempel givet mig nogle kondomer. Jeg tror, at de gør det for at indirekte at sige til mig, at det er for tidligt, at jeg går i seng med nogen. Det er jo sådan, at når noget er forbudt, er man meget mere nysgerrig. Som eksempel kan man jo pege på rygning. Tro og religion Vivi: - Efter min religion (bahai) kan jeg først have et samleje, når jeg har giftet mig med manden. Men hvis der skulle ske noget før det, vil jeg naturligvis bruge kondom. Inunnguaq: - Det med at man først skal være ægtefolk, før man har sex med hinanden er ikke noget krav i min religion (kristen luthersk). Kan I så kysse hinanden, selv om I ikke er gift? Vivi: - Det står vist ikke nogen steder, at man ikke må det. Men der er mange, der ikke engang holder hinanden i hånden, selv om de er kærester. Det er forbudt at have sex. Det at have samleje med hinanden er efter min mening en hellig ting. Inunnguaq: - Forestil dig, at du møder en rigtig lækker fyr, og du er helt vildt tiltrukket af ham? Vivi: - Selvfølgelig tænker jeg nogen gange kaar, en røvlækker fyr. Men inderst inde tror jeg ikke på, at jeg kunne gå videre derfra. Jeg kan ligesom ikke bare lægge min tro til side og gøre, hvad jeg har lyst til. 6 Qanoq iliortoqassava? Vivi: - Naartuersittartut appartinniassagutsigit paasititsiniaanerit pitsaasut pisariaqartippavut. Kisianni ullumikkut paasititsiniaasoqarniaraangami uagut pinngitsaalipajaartaramitigut iluamik iluaqutaaneq ajorput. Inunnguaq: - Inuusuttut peqataatinneqarnerusariaqarput. Vivi: - Aamma amigaatigaarput apeqquteqarfigineqarsinnaasoq, soorlu internetsimi nittartagaq. Ullumikkut INUK aqqutigalugu aperigutta aatsaat ukiup affaa qaangiuppat akineqassaagut. Naartulersoorsimalluni aperisoq taama sivisutigisumik utaqqisinnaanngilaq. Hvad skal der gøres? Vivi: - For at få alle de aborter ned, er det vigtig med gode kampagner. Men i dag foregår mange kampagner som tvang. Og de virker ikke i længden. Inunnguaq: - De unge skal inddrages i kampagnerne. Vivi: - Vi mangler også steder hvor vi kan stille spørgsmål og få svar, for eksempel på internettet. Hvis jeg i dag stiller et spørgsmål til INUK, vil jeg være nødt til at vente et halvt år på at få svar på mit spørgsmål. 7
Side 8 år Karl 14 Malene Olsvig-imik ateqarpunga 15-inillu ukioqarlunga. 10. u-mi atuartuuvunga, atuarnera ingerlalluarpara, nuannaralugulu. Atuareerlunga soraaraangama angerlartarpunga kammalaatikka ilagalugit. Angerlarsimaffitsinni isersimaarluta nuannarineruarput. Soqutigisassarsiortarpugut ilinniagassagullu suliarisarlugit. Aneertarpugut klubbimiittarlutalu. Klubbimi diskotekertoqaraangat nuannarinerusarparput. Meeqqat atuarfiat naammassigukku Japanimut AFS-erusuppunga, allattariaatsit allat nuannaralugit ilinniarusuttarakkit. Inersimasunngoruma naluara sunngussanerlunga, kisianni kissaatigineruara timmisartoqarfimmi imaluunniit touristikujunni sulerusullunga. Jeg hedder Malene Olsvig, og jeg er 15 år gammel. Jeg går i 10. u, og min skolegang går godt. Efter skolen går jeg hjem sammen med mine venner. Vi er glade for at sidde derhjemme og hygge os. Vi går ture og er i klubben. Det er bedst at være i klubben, når der er diskotek. Efter folkeskolen har jeg tænkt mig at tage til Japan som AFS er. Jeg er meget interesseret i andre sprog. På nuværende tidspunkt ved jeg stadig ikke, hvad jeg vil være som voksen, men jeg vil nok være noget indenfor luftfart eller turisme. et ha Karl Mølgård-imik ateqarpunga 17-inillu ukioqarlunga suli folkeskolemi atuarpunga, siorna ingerlaqqinnissannut kingusinaarnera pissutigalungu. Ulluinnarni sammisartakkakka assigiinngitsorpassuupput, soorlu qarasaasiartartorujussuuvunga, ikinngutikkalu klubbimi assigiinngitsunik sammisaqartaqaagut. Nipilersukkat nuannarinerusakka tassaapput hiphop, rappertullu. år Pilo.:o) Mit navn er Karl Mølgård. Jeg er 17 år og går stadig i skolen, da jeg har været nødt til at gå et år om. Jeg interesserer mig for mange ting, men jeg bruger mest tid foran min computer. I klubben møder jeg vennerne, hvor vi laver forskellige ting. Af musik kan jeg bedst lide hiphop og rap-musik. 8 r å 6 1 o l i P gr Karl 1 7 år Jeg hedder Pilo og er 16 år. Jeg har en tvillingebror, der hedder Minik. Jeg går stadig i folkeskole. Det skyldes, at jeg har gået et år om. Efter skolen dyrker jeg meget sport. Når jeg ikke går til idræt laver jeg noget med min computer. Afternerne bruger jeg sammen med mine venner i klubben. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal lave, når jeg er færdig med folkeskolen. Jeg hedder Gertha Petersen og er 14 år gammel. Jeg er glad for skolen, hvor jeg nu går i 10. v. Når jeg er færdig i skolen, vil jeg gerne rejse som AFS-student. Derefter vil jeg starte på GU. Men jeg er ikke sikker på hvad jeg vil blive. Der er så mange spændende ting, man kan uddanne sig til. Efter skolen er jeg sammen med mine venner, hvor vi plejer at hygge os med at grine og lave andet forskelligt. I weekenderne går vi ture, er på diskotek eller ser DVD. Er der noget jeg skal hjælpe til med derhjemme, gør jeg det gerne. 15 Inuuteq Cortzen Uanga Gertha Petersen-imik ateqarpunga, 14-inillu ukioqarlunga. 10. v-mi atuarnera nuannarivara. Atuarnera naammasigukku AFS-erusuppunga. Taava GU-mut ingerlaqqikkusuppunga. Kisianni suli iluamik aalajangerneqanngilanga sunngussanerlunga pilerigisakka ikannermut. Atuareeraangama kammalaatima angerlarsimaffianeerujoortarpugut, isersimaarujoorluta illaqattaarujoorluta allanillu sammisaqarujoorluta. Unnukkut aneertarpugut klubbimeerujoorluta. Angerlaraangama ilinniagassakka suliarisarpakka. Weekendini aneerujuunngikkaangatta diskotekertarpugut imaluunniit DVD-eerluta. Angerlarsimaffinni suliassaqaraangama suliarisarpakka. ne Oqaasertai assitaalu Tekst og fotos: Pilo-mik ateqarpunga 16-inillu ukioqarlunga. Marluliaavunga, aappara Minimmik ateqarpoq. Suli meeqqat atuarfianni atuarpunga kingusinaarnera pissutigalugu. Atuareernerup kingorna timersorneq sammisarivara. Timersunngikkaangama qarasaasiaq sammisarisarpara. Unnukkut kammalaatikka klubbimi ilaginerusarpakka. Atuarnera naammassigukku siunissami sunngussanerlunga eqqarsaatigiumaarpara. ale 15:19 m 03/12/02 Iluliarmiuuvugut Vi fra Ilulissat bladhoved 9
nina Uanga Ninamik ateqarpunga. Atuarfik Mathias Storchimi 9. klassimi atuarpunga. Meeqqat atuarfianni atuareeruma eqqarsaatigaara Amerikami AFS-issallunga ukioq ataaseq. AFSerniarpunga pissutigalugu tuluttut oqaatsinik ilinniarusukkama. Atuarnera nuannareqaara AFSereelunga uteruma eqqarsarpunga GU-mut qinnuteqarniarlunga. Sunngiffinni timersorneq soqutigisaraara assammik arsarneq langrendilu. Siunissami takorloorpara trafikassitentinngorniarlunga imaluunniit advokatinngorniarlunga, taakkua suliffigissallugit nuannerunartikkakkit. Aline Mathiassen 16 år Henni Jensen 16 år SUNNGIFFIMMI SAMMISAKKAGUT Alina: Atuareeraangama sulisarpunga unnukkut arferngup tungaanut, soraaraangama ilinniagassaqaraangama suliarisarpakka aammalu håndbolderiartarlunga. Henni: Atuarfimmiik soraaraangama ilinniagassereriarlunga angerlarsimaffinni suliassakka suliarisarpakka. Angutaatingalu ilanginerusarlugu. Alina+Henni: Unnukkut ungdomsklubbimi (Naapiffimmi) qiteqatigisartakkagullu ilinniartarpugut aammalu klubbimi diskotekertoqartillugu DJ-usarluta. Susassaaleqileraangatta SMS-rtaartarpugut. Soqutigisagut: Qitik soqutigisaraarput, qitittartullu gruppeqarpugut taaguuteqarlutalu Teenagers illoqarfimmilu pisuni assigiinngitsuni takutitsisarluta, qitinnerup saniatigut DVD-eerneq, SMS-erneq aammalu kammalaatit ilagerusaartarpagut. Nuannaarneq pingaarteqaarput. Angutinnguaq 16 år 10 Mit navn er Nina. Jeg går i 9. klasse på Atuarfik Mathias Storch. Det er min drøm at tage et år til Amerika som AFS udvekslingsstudent. Grunden til at jeg vælger AFS er, at jeg gerne vil lære det engelske sprog. Jeg er rigtig glad for at gå i skole, og jeg tænker på at at søge ind på GU, når jeg er tilbage efter mit AFSophold. I min fritid går jeg til håndbold og langrend. Det er mit mål enten at blive trafikassistent eller advokat. Nina Olsen aline 16 år henni 16 år SIUNISSAMI SUNNGORNISSATSINNUT TAKORLUUKKAGUT Aline: Siunissami professionalitut qitittartunngorusuppunga imaluunniit turistinik sullissinermik suliaqarusullunga, kisianni pileringineruara qitittartunngornissara. Henni: Massakkut eqqarsaatiginngilara sunngornissara, kisianni kissaateqarpunga angorusukkaluarlugulu maani Ilulissani pisiniarfimmik Matasimik ammaanissara. VORES FRITIDSINTERESSER Alina: Efter skole arbejder jeg til kl. 18. Derefter tager jeg hjem og laver mine lektier. Om aftenen går jeg til håndbold. Henni: Når jeg har fri fra skole laver jeg mine lektier og hjælper til derhjemme. Som regel er jeg mest sammen med min kæreste. Alina+Henni: Om aftenen plejer vi også at være i ungdomsklubben, Naapiffik, hvor vi øver sammen i vores dansetrup og skiftes til at være DJ s ved diskoteket. Når vi ikke har andet at lave skriver vi SMS er. Interesser: Dans er vores store interesse, hvor vi har vores dansetrup Teenagers. Ved forskellige begivenheder laver vi showdans. Derudover ser vi DVD, skriver SMS er og er sammen med vennerne. Det er vigtigt for os at være glade. VORES FREMTIDSDRØMME Aline: Jeg kunne godt tænke mig at blive professionel danser eller arbejde indenfor turisme, men jeg er mest opsat på at blive danser. Henni: Lige nu spekulerer jeg ikke så meget på, hvad jeg skal blive. Jeg har dog en drøm om at åbne en Matas-forretning her i Ilulissat. Angutinnguaq Tittussen 16-inik ukiulik. Maanna nunanut allanut Taekwon-do-mik unammiarnissannut piareersarninni atuarnerma saniatigut sammisartakkakka ullormit ullormut assigiiaaginnalernikuupput. Atuarfimmit soraaraangama arpattarpunga arpareeraangamalu ilinniagassereriarlunga arferngup missaani Taekwon-do-mik sungiusariartarpunga, sungiusarneralu 2-3 tiimit missaannik sivisussuseqartarluni. Sungiusareeraangama qasuallaanngikkaangama klubbimut alakkaasarpunga. Arfininngornermi sungiusartarpunga arpattarlungalu, unnukkullu klubbimiittarlunga, sapaammili taamaallaat arpattarpunga. Atuarfik naammassigukku naatsorsuutigaara efterskoleriarnissara. Efterskolelu naammassigukku Danmarkimi gymnasiarusuppunga. Danmarkimi ilinniarnerma ingerlakkusunnerannut peqqutaavoq atuarnerma saniatigut sungiusarnera tappavani pitsaanerusumik ingerlassinnaagakku, nunanullu allanut Taekwon-domik unammiarnerit amerlanerusut pisinnaalissagakkit. Timersorneq uanga pingaarteqigakku :o) Angutinnguaq Tittussen 16 år I disse dage hvor jeg træner hårdt før internationale konkurrencer i Taekwondo er mine aktiviteter efter skolen meget ensformige. Når jeg har fri fra skolen løber jeg en tur og bagefter laver mine lektioner. Omkring kl. 18 går jeg til Taekwon-do-træning. Det tager ca. 2-3 timer. Efter træning kigger jeg forbi ungdomsklubben, hvis jeg ikke er blevet for træt. Om lørdagen er der løb og træning, og om aftenen er jeg i klubben. Om søndagen er der kun løbetræning. Når jeg er færdig med skolen regner jeg med at tage på efterskoleophold. Efter efterskolen vil jeg gerne tage en gymnasieuddannelse i Danmark. Grunden til at jeg vil fortsætte min uddannelse i Danmark er, at jeg der har bedre muligheder for at tage til flere internationale Taekwon-do-konkurrencer. Idræt er en vigtig ting i mit liv :o) 11
- Nakorsanngorniarnera unitsikkallarlugu erinarsorneq sammerusuppara, Julie Berthelsen isertoqisoq, POPSTARS-imullu ilaasoq oqarpoq. Siorna Danmarkimi inuusuttut 16-it sinnerlugit ukiullit periarfissinneqarput erinarsortartutut misiliinissaminnut. Majimi Københavnimi Auditionertoqarpoq, tassa misilitsittoqarpoq inuusuttut 2000-it sinnerlugit peqataaffigisaannik. Inuusuttut erinarsorlutik misilitsipput, naliliisartunillu nalilerneqarlutik. Misilitsinnerit amerlasuut ingerlanneqarput, pinerillu tamaasa misilitsittunik ilanngaasoqartarpoq. Naggataatigut inuusuttut sisamat kingunerupput, tassaasut eyeq, Danmarkimi tusaamasaallualersimasut. POPSTARS tassaavoq naliliisartut qinigaannik tusaamasanngortitsineq. Ukioq manna aamma taama pisoqarpoq, Juliep peqataaffigisaanik. Kisianni maannakkut inuk ataasiinnaq tusaamasassatut qinigaassooq. Aap oqartinniarsarigaluarpara. Aamma toqqaannanngikkaluamik aperigaluarpara ajugaanersoq. Kisianni Julie Berthelsenip qania matoqqavoq. Paasereeraluarpaa kina ajugaanersoq, TVkkulli malinnaasut pissangatikkusullugit, TV-2-millu peqquneqarnini ataqqillugu oqarusunngilaq. Paatsiveeruppit? Aallaqqaataaniit aallarteriarta: Århus, ataasinngorneq majimi: Inuusuttorpassuit tusindit arlallit utaqqisut akornanni utaqqeqataavoq. POPSTARS-inngorniunnissarsuarmut peqataaniarluni aaliangersimavoq, kammalaatimi peqataaqquallaaqimmani. Namminerli eqqumiilliukujuppoq. Misigivoq piffimmi kukkusumiilluni. Tassaniittussaanani. Inuusuttuararpassuit nipiliortut, erinagippiarnatik erinarsorniaasaartut akornanni nikorfavoq imminullu aperaluni: Tamaaniuna susunga?. Aaliangerporli misiliiniarluni. Tiimerpaaluit qaangiuttut: Naliliisartut pingasut (Simon Junker, Søren Sko, Tonya, tamarmik nipilersornermik, erinarsornermik qitinnermillu misilittagaqarluartut, Danmarkimi tusaamasaalluartut) saavanni, inuusuttuararpassuillu neriuuteqaqisut tusarnaartigalugit erinarsorluni misiliivoq. Sungiussisimarpalulluni, erinageqaluni erinarsorpoq. Naliliisartut tupaallatsippai, misiliinissallu tullissaanut aggeqqeqquneqarluni. Sidste år fik unge over 16 år mulighed for at teste deres evner for at blive berømte sangere. I maj var der over 2000 unge til audition (optagelsesprøve) i København. Overfor et panel af dommere gav de prøver på deres sangkundskaber. For hver prøve de gik igennem blev de færre og færre. Til sidst var der kun fire tilbage, og disse fire blev til gruppen eyeq, som i dag er et berømt popband i Danmark. POPSTARS er en måde at gøre sangtalenter til at blive berømtheder. Atter i år er der POPSTARSkonkurrence, og her er vores Julie med. Men til forskel fra sidste år, bliver der kun én vinder i år. Kalaallit popstariat Foto: TV2 -Misilitseqattaarnernut ilaasarpunga, pinerillu tamaasa ingerlaqqittarlunga. Pingajussaa misilitsereerluta, 23-iinnanngorpugut. Taamaalimmat misilitseqattaarnerit unipput. 23-iullutalu Workshopertussanngorpugut, Københavnimi, Julie Berthelsen nuannaarpasilluni oqarpoq. Workshoppernermi POPSTARS-imi ilaasut kingulliit Hotelimi najugaqarlutik, erinarsornermik, qitinnermik qanorlu kiinnertarnissamik sungiusartinneqarput. -Workshoppeqarnermi erinarsornermi sungiusaasoraarput, nunarsuarmi sungiusaallaqqinnerpaat ilaat. Naak uanga erinarsornermik sungiusimagaluarlunga sungiusartinneqarninni ilikkakkanik ulikkaarpunga. Ilikkakkakkalu ullumikkut suli atorpakka. -Ullut sisamat sakkortuumik sungiusarpugut. Soorlu isiginnaartitsinernik. Ilikkakkatsinnik misiliigaluaraangatta oqarfigitittuaannarpugut iliuuserput naammanngitsoq. Tamanna artornalaarpoq, Julie oqarpoq. Nalusai sianertarput Taamatut misilitsittarnerni inuit naapitai amerlaqaat. Nukappissalli 17-inik ukiullit marluk kammagilivissimavai, sulilu oqaluuttarlugit. POPSTARS ingerlanera TV-kkoortinneqartalermalli Julie aqqusinermi ilisarineqartalerpoq. -Inuit nalusarluinnarma ornittarpaanga tapersersorlunga. Aamma sianerfigitillungalu sms-erfigitittarpunga inuit asuli oqarniaannartut neriullutik ajugaassasunga. Tamanna ippinnalaarpoq. Naak nunatsinni nalunnginneqaraluarlunga immaqa inuttut eqqissisimaneroriaratta taama pineqarneq ajorpunga. Maani suna tamarmi persuarsiutaarujussuartarami, Julie oqarpoq. Julie maannakkut nakorsanngorniarluni ilinniartuuvoq. - ilimagaara nakorsanngorniarnera unitseriarlugu ukiut arlallit erinarsorneq samminiarlugu. Apersuisoq taannaqa pissangaammerpoq. Misilillugulu aperaluni: Ajugaagavit? - Hahaha, tamanna oqaatigisinnaanngilara, allamut saalaaruma; nakorsanngoruma nunatsinnut uteqqinnissara ilimanarpoq, meeqqakka kalaallisut perorsarusuppakka, Julie naggasiivoq. Efter nogle timer: Hun står foran dommerpanelet (Simon Junker, Søren Sko, Nå, øv ajoraluartumik Julie ajugaanersoq paasinngitsoorpara. Ajunngilaq malinnaaffigiinnassavarasonligheder indenfor dansk musik, sang og dans) og synger sin sang. Med sit Tonya, alle kendte og accepterede per- Grønlands popstar - Jeg vil tage en pause fra mit medicinstudium og hellige mig musikken, siger en meget hemmeligsfuld Julie Berthelsen, som er med i POPSTARS-konkurrencen Ja,jeg prøvede faktisk at få hende til at afsløre resultatet. Om hun havde vundet konkurrencen. Men selv om hun vidste resultatet, var Julie Berthelsens mund lukket med syv segl. Af hensyn til TVseerne har TV-2 lavet en aftale med deltagerne, at de ikke afslører resultatet. Er du lidt forvirret? Lad os tage tingene fra starten: Århus, en mandag i maj måned: Hun er blandt flere tusind unge mennesker, som venter. Vennernes opfordringer om at hun skal være med ved POPSTARS-konkurrencen har overbevist hende om, at hun må prøve. Men hun føler sig lidt ved siden af. Det er som om hun ikke burde være der. Midt iblandt en masse unge mennesker, som ubehjælpsomt prøver at øve nogle sange står hun og spørger sig selv: Hvad laver jeg her? Men hun beslutter sig til alligevel at prøve. showtalent og gode sangstemme overrasker hun dommerne og går videre til næste runde i konkurrencen. - Vi var gennem en række prøver, som jeg bestod. Efter den tredie prøve var vi kun 23 deltagere tilbage, som skulle til workshop i København, fortæller en glad Julie Berthelsen. Under workshoppen blev POPSTARS-deltagerne indlogeret på et hotel og fik en masse øvelser i sang, dans og hvordan de skal opføre sig i offentligheden. - Ved workshoppen blev vi trænet af en af verdens bedste sanginstruktører. Selv om jeg er en øvet sanger, har jeg fået meget ud af den træning, jeg har modtaget. I dag bruger jeg de kundskaber, jeg har fået under træningen. - Det var fire hårde dage. For eksempel under scenetræning. Vi fik hele tiden at vide at det ikke var godt nok. Det synes jeg var meget hårdt, siger Julie. Opringninger fra fremmede Under konkurrencen har hun mødt Foto: TV2 mange mennesker. Der er dog et par 17- årige drenge, som hun er blevet rigtig gode venner med. Hun taler stadig med dem i dag. Siden POPSTARS startede i TV er Julie blevet genkendt af folk, hun ikke kender. - Helt fremmede mennesker stopper mig og udtrykker deres støtte til mig. Jeg får også opringninger og sms er fra folk, der blot vil sige, at de håber at jeg vinder. Det er jeg lidt uvant med. Selv om jeg er kendt i Grønland, oplever jeg det ikke på samme måde. Det er nok, fordi vi tager tingene lidt mere afslappet heroppe. I Danmark tager man tingene meget mere højtideligt, siger Julie. Julie er i gang med at læse til læge. - Jeg regner med, at jeg må tage en pause fra min lægestudium og bruge flere år på sang. Det vakte naturligvis interviewerens interesse. Jeg tog chancen og spurgte: Har du vundet? - Hahaha, det kan jeg desværre ikke fortælle dig. Lad mig komme tilbage til emnet; når jeg bliver færdiguddannet som læge regner jeg med at komme tilbage til Grønland. Jeg vil opdrage mine børn på grønlandsk, slutter Julie. Øv, så fik vi desværre ikke at vide om Julie har vundet. Vi må se, hvad der sker. 13
JULIE BERTHELSEN VENINDEBOG Ateq Navn: Julie Ivalo Broberg Berthelsen Inuuik Fødselsdato: 07.06.1979 Inunngorfik Fødested: Århus, Danmark Ilinniagaq Uddannelse: Nakorsanngorniaq Medicinstuderende Stjernetegn: Marluliaq Tvilling Qatanngutit Søskende: Angaju Storesøster Krissie 30, aqqalu lillebror Palu 12 Taaguutit Kælenavn: Nuunu, aleqaaraq Filmi nuannarinerpaasaq Yndlingsfilm: Harry Potter Nipilersuutit nuannarinerpaasat Yndlingsmusik: Pop - soul (Lauryn Hill, Pink, Mary J. Blige) Nerisassani mamarinerpaasaq Livret: Tuttu Rensdyrkød Sunngiffimmi soqutigisat Fritidsinteresser: Timersorneq, kammalaatikka ilagalugit Sport, venner Qalipaatit kusagisat Yndlingsfarve: Qorsuk aappaluttorlu Grøn og rød Uumasoq nuannarisaq Yndlingsdyr: Qimmiutinnguara Sofus Min søde hund, Sofus Kissaat annerpaaq Højeste ønske: Inuuninni ilaquttakka uangalu pilluartuarnissarput, kiisalu nunarsuarmi eqqissineq. Sorsuutiinnavissut qatsunnaqaat At mig og min familie altid skal være lykkelige. Fred i verden. Piffissaqaratik naartulersoortut paasisinnaavakka peersitsisariaqartarmata. Pingaaruteqarpoq inuunitsinni qinigassaqarsinnaanerput. Kisianni naartuersinnerup naartunaveersaatitut atugaanera ingasappallaarpoq. Paasisitsiniaanerit nunatsinni amerlanerusariaqarput. Jeg kan godt forstå dem, der vælger en abort, når de ikke har tid til at få børn. Det er vigtigt, at vi altid har en valgmulighed i vores liv. Men jeg kan til gengæld slet ikke forsvare, at nogen ligefrem bruger abort som en slags prævention. Det er nødvendigt med flere kampagner på det område. 14 Foto: TV2 Naartuguit nalornillutilli qitornartaassanerlutit iluarnerussaaq inummik tatigisannik ammaffigisinnaasannillu oqaloqateqarnissat. Taamaaligaangamik amerlanerit kiserliortartorujussuupput, aappaqaraluaraangamilluunniit. Inuusuttuaraaguit imaassinnaavoq qanigisavit naatsorsuutigigaat naartuersinnissat. Taamaattumik inuusuttuaqqat amerlasarput aalajangerneq ajulersartut, misigisimasaramik sunnerniarneqarlutik. 18-it inorlugit ukioqaruit katissimanallu, taava angajoqqaavit imaluunniit angajoqqaarsiavit naartuersinnissat akuerisariaqarpaat. Amerlanerpaanut naartuersinnissap aalajangerniarnera imaannaanngitsuusarpoq. Naartuersereernerpit kingorna sap.akunnerini siullerni nikallungasaruit imaluunniit misigissutsitit aalavallaarpata, taava nakorsamik oqaloqateqarsinnaavutit. Naartuersittarneq pillugu annerusumik paasisaqarusukkuit Paarisa-p saqqummersitaa nutaaq atuarsinnaavat. Aamma internetsimi nittartakkat uku qupperarsinnaavatit: www.netdoktor.dk/tema/menstruation.htm www.abortlinien.dk Det er en god idé at tale med nogen om dine følelser, hvis du er blevet gravid, og er usikker på om du vil beholde barnet. Mange føler sig meget alene, selv om de måske har en kæreste eller ej. Hvis du er meget ung, vil dine nærmeste måske forvente af dig, at du ønsker abort. Derfor kan det være svært at træffe en beslutning, fordi du føler dig presset. Er du under 18 år og ugift, skal dine forældre eller værge give tilladelse til abort. For langt de fleste er det en alvorlig beslutning at få foretaget en abort. Hvis du i ugerne efter indgrebet føler dig nedtrykt eller oplever humørsvingninger, bør du henvende dig til lægen og tale om det. Hvis du vil vide mere om selve abortindgrebet kan du læse det i et nyt hæfte, som Paarisa har udgivet. Du kan også på internettet få gode informationer på disse websites: www.netdoktor.dk/tema/menstruation.htm www.abortlinien.dk Naartuersinneq Abort Eqqarsaatigilluaqqaarlugu periarfissaq En mulighed, som skal benyttes med omtanke 15
INUUNERMIK KIPISITSIVUNGA ET LIV AFBRYDES Assit/Fotos: Toornaq Allatoq/tekst: Aminnguaq Petrussen - Paasigakku naartullunga ingerlaannaq aaliangerpunga meeraq paariinnassagukku inuunermik ajunngitsumik tunisinnaanagu. Aappaatigulli eqqarsaatigivara paariinnarukku qanoq isikkoqassanersoq, qanorlu pissuseqassanersoq. Misigissutsit assortuuttut pigalugit ajorpoq, nukillaarnarlunilu. Taama oqarpoq Nuka Amossen, 24-nik ukiulik ukiut tallimat matuma siornatigut naartuersissimasoq. Nuka ullumikkut Trafikassistentitut sulivoq, inuunerlu nalinginnaasumik ingerlallugu. Kisianni misigissutsimigut ikileqqavoq. Naartuersissimanini qaquguluunniit puigornavianngilaa, sulimi ullumikkut eqqarsaataani takkuttuartarpoq. - Da jeg opdagede at jeg var gravid besluttede jeg mig straks for ikke at beholde barnet. Jeg ville ikke kunne give det et godt liv. Alligevel tænkte jeg, hvordan barnet ville se ud og opføre sig, hvis jeg beholdt det. Det er utroligt nedslidende at have modstridende følelser. Det siger Nuka Amossen, 24 år, der fik foretaget en abort for fem år siden. Nuka arbejder i dag som trafikassistent og lever et normalt liv. Men hun har et ar i sjælen. Aborten har stadig en central rolle i hendes tanker. Timiga allanngorpoqkroppen ændrede sig - Ingerlaannaq malugaara naartullunga. Timima pissusaa allanngorpoq, kiinnamalu isikkua aamma allanngorluni. Soorlu arnanganerulerlunga. Ingerlaannaq aalajangiuppara meeraq peersittariaqarlugu. Siullermik ilinniagaqanngilanga, aappaattut ataataasoq aalajangersimasumik aapparinngilara, inooqatigerusunnagulu, pingajuattullu meerartaaraluaruma angajoqqaanniit tapersersorneqarnaviarnanga nalunngilara, nukangasunik qatannguteqarama, angajoqqaakkalu suliassaqareeqimmata, Nuka Amossen oqarpoq. Qulakkeeramiuk naartulluni aliasuppoq, aappaatigulli aamma nuannaarpoq, ilumut naartusinnaanini paasigamiuk. Tamannali piffissami tassani nuannaarutaanngilaq. - Angajoqqaannut qatanngutinnullu oqaluttuanngilanga, taamani aallaqqammata. Kammalaatikkali nukittoqqutigaakka. - Fysisk kunne jeg med det samme mærke, at jeg var gravid. Min krop ændrede sig, og mit udseende blev mere kvindelig. Jeg vidste med det samme, at jeg måtte have abort. Jeg ville ikke kunne give barnet et trygt liv. Jeg havde ingen uddannelse, faderen til barnet havde jeg ikke noget forhold til, og jeg kunne ikke forvente at få støtte fra mine forældre, da de selv havde små børn og havde en masse andre ting at lave, siger Nuka Amossen. Hun blev ked af det, da det blev konstateret, at hun var gravid. Alligevel blev hun glad, da hun opdagede, at hun virkelig kunne blive gravid. Men det var ikke nogen trøst i den svære tid. - Jeg fortalte ikke mine forældre eller søskende, da de var ude at rejse. Men heldigvis støttede mine venner mig. 16 17
MilluaarpalukSugelyd Juullip naligivaa. Sila isseqaaq. Inuit nuannaarput, Nukali nuannaanngilaq. - Isseqisoq napparsimavimmut innariartorpunga. Angajuma ilagivaanga, ajunnginnissaralu kissaatigigaluaqigaa, uanga tujormivunga, kajumiillungalu. Napparsimavik ipeersaaqaaq, tikkalu suli eqqaamavara. Angajuma qimakkaangalu qissaserpunga, kiserliulerlungalu. Kisiat tassa pisariaqartitara. Unnuaq naangajallu sininngilanga, eqqarsarnermik. Aalajangiusimalluinnarparalu naartuersinnissara, Nuka Amossen oqaluttuarpoq. Aqaguani naartuersittussanngorami annilaangavoq. Iisartakkamik tunivaat, eqqissisaatissaanik. Kanngusuppoq. Nalikkaanut ilisimajunnaarsaammik kapivaat, taliilu aaliangerlugit pikinnginniassammat. Ilisimajunnaarsaat suli malunniutinngitsoq suliaralugu aallartikkaluarpaat, annernermillu nilliutigaluni makeqqippoq. Timaa nukillaariartulerpoq. Innarteqqippaallu suliarilerlugulu. Maanna malugisaqanngilaq, sunali tamaat tusaavaa. Milluaarpaluk. Tikka aamma eqqaamavaa. Sinilerporlu. Det var omkring jul. Det var frostvejr. Folk var glade, men Nuka var ikke glad. - Vejret var meget koldt, da jeg gik ned til sygehuset, hvor jeg skulle indlægges. Min storesøster fulgte mig ned, og selvom hun ønskede, at jeg skulle have det godt, var jeg ked af det og havde det dårligt. Sygehuset var rent, og jeg kan stadig huske hvordan der lugtede. Da min storesøster gik, brød jeg i gråd, og blev enormt ensom. Men det var det, jeg havde brug for. Jeg var vågen hele natten, af bare tanker. Alligevel var jeg ikke i tvivl om min beslutning om at få foretaget en abort, fortæller Nuka Amossen. Næste dag, da aborten skulle foretages var hun bange. Hun fik en pille, som skulle berolige hende. Hun var flov. De gav hende en lokalbedøvelse i underlivet, og fastgjorde hendes arme til sengen, så hun ikke kunne bevæge sig. Selvom bedøvelsen endnu ikke virkede, begyndte lægerne at behandle hende. Hun begyndte at skrige af smerte, og satte sig ned. Kroppen blev mere sløv. De lagde hende ned igen, og begyndte at foretage aborten. Nu kunne hun ikke mærke noget, men hun kunne høre hele forløbet. Sugelyd. Hun kunne også lugte det. Hun faldt i søvn. Inuunerup isumaalivets mening Iterami qissaserpoq, qiajunnaarnerlu sapilerluni. - Angajora takullugu qissaserpunga. Eqqarsaatikka ajorput. Aliasuttorujussuuvunga, assullu annilaangallunga ilora innarlersimassasoralugu. Misigissutsikka oqimaaqatigiinngitsorujussuupput, taamaattorli nukittuniarsariinnarpunga, sanngiillinaveersaarlunga. Piffissap ingerlanerani Nukap naartuersissimanini suli eqqarsaatigisaqaa. Takorloortarpaa naartuinnarsimaguni qanoq inuuneqarnissaraluani. Imminut isumakkeerfigisinnaanngitsutut misigivoq. Piumassuserinngisaminik meeraaqqat qanillinaveersaartalerpai, naak nuannarigaluarlugit. Naartuersinnerminut eqqaanartippallaarlugit. - Maannakkut inuuneq nalinginnaasoq atorpara. Naartuersissimanerali puigornavianngilara. Annilaangagisarpara naartusinnaajunnaarsimanissara. Ajussaaq meerartaarsinnaanngikkuma. Meerartaarneq inuunerup siunertarivaa, Nuka Amossen naggasiivoq. Da hun vågnede brød hun i gråd, og kunne ikke holde op. - Jeg begyndte at græde, da jeg så min søster. Jeg var forvirret. Jeg var meget ked af det, og var bange for om mit underliv var skadet. Følelsesmæssigt var jeg meget ustabil, dog holdt jeg masken, og prøvede at være stærk. I tidens løb har Nuka tænkt meget over aborten. Over hvordan livet ville have været, hvis hun havde beholdt barnet. Hun har svært ved at tilgive sig selv. Ufrivilligt kunne hun ikke få sig selv til at nærme sig små børn, selvom hun kan lide dem. De minder hende for meget om aborten. - I dag lever jeg et normalt liv. Men jeg glemmer aldrig aborten. Jeg er bange for, om jeg overhovedet kan blive gravid igen. Det vil være en katastrofe, hvis jeg ikke kan. At få børn er livets mening, slutter Nuka Amossen. 19
NAARTUNAVEERSAATIT PEQQISSIMINERMI IISARTAGAQ FORTRYDELSESPILLE Atortoqarnak ilaqarsimaguit peqqissimilerlutillu napparsimavimmut saaffiginnissinnaavutit. Ilaqarninniit akunnerit 72-it suli qaangiussimanngippata iisartakkamik tunisinnaavaatsit. Iisartakkap mannissaq illissamut ikkugussinnaajunnaarsittarpaa. Hvis du har haft samleje uden beskyttelse og fortryder, kan du henvende dig i sygehuset. Lægen har mulighed for at give dig en fortrydelsespille, dog senest 72 timer efter samlejet. Den kan forhindre ægget i at sætte sig fast i livmoderen. QAPUK/GEL/CREME SKUM/GEL/CREME Anisuup uumasuaraanik toqoraataapput. Taakku pessarimut tapertaatillugit atorneqakkajuttarput. Napparsimavimmut saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput. De indeholder sæddræbende midler. Som regel anvendes de sammen med en pessar. De kan fås gennem sygehuset eller sundhedscenteret. PESSARI PESSAR Gummiuvoq nigaliusamik tasisuasumik siaarsimatitaq. Atoqatigiilerneq sioqqullugu illissap paavanut inissinneqartarpoq. Pessarip sinaa anisuumut toqoraammik taninneqartarpoq. Anisooq illissamut isernaveersimatinneqartarpoq. Napparsimavimmut saaffiginnilluni pissarsiarineqarsinnaavoq. En gummihætte med en blød metalring i kanten. Skal sættes op før et samleje. Pessarens kant skal smøres med sæddræbende creme. Pessaren forhindrer sædceller i at trænge ind i livmoderen. Kan fås ved henvendelse i sygehuset eller sundhedscenteret. SPIRALI SPIRAL Plastikkiuvoq amitsoq kanngussammik imusivigineqarsimasoq. Ilusaa T-usaasarpoq imaluunniit 7-iusaalluni. Illissamut ikkunneqartarpoq. Spiralip anisuup uumasuarai illissamut isernaveersaartittarpai, mannissarlu illissamut ikkunnaveersaartittarlugu. Nakorsamit ikkunneqartarput, arnanullu ernereersimasunut tulluunnerusarlutik. Den er lavet af tynd plastik omviklet af kobbertråd. Spiralen kan være T- eller 7-formet og sættes op i livmoderen. Spiralen forhindrer sædceller i at trænge op i livmoderen og forhindrer en befrugtet ægcelle i at sætte sig fast. Spiralen sættes op af en læge og egner sig bedst til kvinder, der har født. USUUP PUUA KONDOM Puussiaasaavoq gummimik saattuararsuamik ninngusuumilli sanaaq. Usuup puuata angutip anisuua arnap qorluanut isertinngitsoortarpaa. Usuup puui assigiinngitsunik qalipaateqarlutillu iluseqarsinnaasarput. Pisiniarfinni pisiassaapput, aammali napparsimavinni akeqanngitsumik pineqarsinnaallutik. Et aflangt hylster af meget tynd gummi. Kondomet forhindrer at mandens sæd ikke kommer ind i kvindens skede. Kondomer fås i forskellige farver og forme. De kan købes i butikkerne, men sygehusene leverer også kondomer helt gratis. IMPLANON IMPLANON Talermi ammip ikeranut ikkuttagaq mikisunnguaq. Taanna hormonimik gestagenimik imaqarpoq, ukiunilu pingasuni ikkusimasinnaalluni. Mannissaq mannissaqarfinnit kaanngartinnaveersartarpaa, illissallu paava sunnertarlugu anisuup uumasuaraanit iserfigineqarsinnaajunnaarsillugu. Nakorsamit ikkunneqartarpoq. En lille stav som indsættes på indersiden af overarmen. Staven indeholder gestagen og forhindrer ægløsning, samtidig med at livmoderhalsens slim påvirkes, så den bliver svær at passere for sædceller. Staven indsættes af en læge og fjernes igen efter tre år. MINI-PILLIT MINI-PILLER Iisartagaapput hormonimik gestagenimik imallit. Ullut tamaasa aaqanngiffiup nalaani (ullut 21) iiorarneqartassapput. Mini-pillit gestagenimik akoqarnerat pisuulluni illissap paavata nigguusartaa kinertunngortarpoq, anisuullu uumasuaraanit iserfigineqarsinnaajunnaartarluni. Napparsimavimmit pissarsiarineqarsinnaapput. Tabletterne indeholder hormonet gestagen. De skal sluges dagligt mellem to menstruationer (21 dage). Deres indhold af gestagen gør livmoderhalsens slim sejt, så sædcellerne ikke kan trænge op. De kan fås gennem sygehuset eller sundhedscenteret. P-PILLIT P-PILLER Iisartagaapput hormoninik østrogenimik aamma gestagenimik imallit. P-pillit ullut tamaasa aaqanngiffiup nalaani (ullut 21) iiorarneqartussaaput. P-pillit akui pissutaallutik mannissaq kaannganngitsoortinneqartarpoq, illissamullu ikkussinnaajunnaartarluni. Napparsimavimmit pissarsiarineqarsinnaapput. Tabletterne indeholder hormonerne østrogen og gestagen. P-pillerne skal sluges hver dag mellem to menstruationer (21 dage). Deres indhold af hormoner forhindrer ægløsning og påvirker livmoderen, så ægget ikke kan sætte sig fast. De fås ved henvendelse på sygehuset eller sundhedscenteret. PRÆVENTIONSGUIDE 20
Piareerpugut Takusigut Aaku atuaqatigiit 11. KU2, Atuarfik Ukaliusaq, Nuuk. Assini takusinnaasasi tassaapput Nive, Martha, Arnajaraq, Paalu, Marie, Naleraq, Ina, Frederik, Malou, Ane-Marie, Ellen, Pipaluk, Larissa aamma Georgine. Atuaqatigiiulluta piumassuserput takutillugu ilanngussilaarpugut. Isumaqarpugut inunnut allanut takutilluni nuannersuusoq. Ilatta isikkutik allanngortillugit nuannareqaat, kanngusuutiginnginnamikku. Inuusuttunut atuagassiaq nutaaq INUK tikilluaqquarput Her er 11. KU2, Ukaliusaq Skolen, Nuuk. Suna? På billederne ses Nive, Martha, Arnajaraq, Paalu, Marie, Naleraq, Ina, Frederik, Malou, Ane-Marie, Ellen, Pipaluk, Larissa og Georgine. Vi kommer med et lille indlæg bare for sjov. Efter vores mening gør det ikke spor at vise sig for andre mennesker, selv om man gør sig selv til grin. Nogen af os kan rigtig godt li at lave grimasser. Vi hilser det nye magasin INUK velkommen Ilanngullanga? Qanormita ippugut? Torrattunga Nanertuuttugut Suisi? Nuan Manna
Video Chilly Fridayikkut immiussaat pissarsiarisinnaalerpat akeqanngitsumik Videomik akeqanngitsumik pissarsisinnaavutit e-mailikkut allallutit atuagassiaq INUK pillugu allaaserisaqaruit. Soorlu makku allaaserisinnaavatit: INUK maannakkut saqqummersoq qanoq igaajuk? - isikkua, imai, assitai allallu pillugit allagit. INUK peqqinneq pillugu sunik imaqartariaqarpa? - peqqinneq pillugu imarisinnaasaanut allallutit siunnersuuteqarit. Uunga e-mailissaatit: inuk@gh.gl Allattut tamarmik videomik nassiussarsissapput. Taamaattumik eqqaamajuk najukkat ilanngullugu allassagavit. gratis Nu kan du få en video med Chilly Friday Du får tilsendt en video med gruppen, hvis du sender en e-mail til ungdomsmagasinet INUK. Du kan skrive om: Hvad synes du om INUK? - skriv om bladets udformning, indhold, fotos og lignende. Hvad kan INUK indeholde om sundhed efter din mening? - skriv dit bud på hvad bladet kan indeholde om sundhed. Skriv til: inuk@gh.gl Alle der sender en e-mail får tilsendt en video. Husk derfor at skrive din adresse, når du mailer. MEEQQAT OQARASUAATAAT BØRNETELEFONEN S134 Ammasarpoq unnukkut nal. 19.00-21.00 ullut tamaasa ukioq naallugu Åbningstid kl. 19.00-21.00 hver dag året rundt KISIMIINNGILATIT Nuuk S 32 41 44 32 41 48 ulloq unnuarlu - hele døgnet Sisimiut S86 57 55 suliffiup avataani efter arbejdstid Sialuit Sialuit kuupput qummut Silarsuaq oqimaalluni Ilumummi qilerutit Nungullartut sapilerlugit Qimanguttarput Seqineq-aa toquvoq qatanngut Imminortarnersuit amerligaluttuinnavipput-aa Sooruna inuit uku Asasagut qimaallutik Ilumummi, ilatik qimallugit Inuujumanngivillutik qimaguttarput Inuuneq-aa sapinngilat Qatanngut-aa Imminortarnersuit amerligaluttuinnarput-aa Isitit saperpakka Isitit saperpakka Saperpara saperpara Saperpara saperpara Imminortarnersuit amerligaluttuinnavipput-aa Imminortarnersuit amerligaluttinnavipput-aa Toqu ajuutiginagu inuuneruna iggoraarsuk QARAJAQ - Aasiaat S 89 10 06 56 52 83 SAAFFIK - Nuuk S32 47 73 ataa. - ping. - tall. nal. 8-16 marl. & sisa. nal. 8-23 arf. nal. 14-22 åbent man. - ons. - fred., fra kl. 8-16 tirs. & tors. fra kl. 8-23 lør. fra kl. 14-22 TUSAANNGA Ilulissat S 94 44 50 56 74 14 ulluinnarni ammasarpoq nal. 16-8 weekendini tall. nal. 16 - ataa. nal. 8 åbent hverdage 16-8 weekender åbent fre. kl. 16 til man. kl. 8