1 Forslag til Planstrategi er i høring i perioden: 23/3 til 25/5-2015
2 Forord Det er mig en stor glæde at kunne præsentere Kommuneqarfik Sermersooqs nye Planstrategi 2014. Planstrategi 2014 afløser kommunens første Planstrategi 2010 Vores fælles fremtid og beskriver, hvad kommunens fysiske planlægning særligt vil fokusere på de kommende år. Der er sket meget i den forløbne tid der har været afholdt ikke mindre end to valg til Inatsisartut og et kommunalvalg. Men uanset dette har de overordnede udfordringer for kommunens planlægning ikke ændret sig væsentligt siden den første planstrategi blev vedtaget i 2011 og efterfølgende konkretiseret med vedtagelsen i 2013 af den digitale kommuneplan Sermersooq2024.gl. Den seneste udvikling, der har været karakteriseret af en fortsat kraftig, men ujævnt fordelt befolkningstilvækst i kommunen, forventes nemlig at fortsætte, og kommuneplanens overordnede målsætninger skal derfor fastholdes og videreudvikles. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at værdierne Bæredygtighed, Livskvalitet og Demokrati og Service også skal være gennemgående i denne planstrategi. Kommunen er stolte af den digitale kommuneplan, som er et uundværligt planredskab. De seneste erfaringer har dog vist behov for at sætte særlig fokus på tre indsatsområder i planlægningen, nemlig: 1. Udarbejdelse af en arkitekturpolitik for at sikre øget kvalitet i udviklingen af vore bosteder. 2. Udarbejdelse af en hovedstadsstrategi for at understøtte Nuuk som drivkraft og laboratorium for såvel kommunen som for landet som helhed. 3. Udvikling af kommuneplanens sektorplangrundlag for at understøtte en langsigtet og koordine ret anlægsplanlægning. I processen med kommuneplanen hævede Kommuneqarfik Sermersooq derudover barren for hvad, der er muligt inden for offentlige høringer. En container, indrettet med kommuneplanen, blev således fragtet rundt i kommunen, og i samme forbindelse blev der lavet planlægningsprojekter med skoleklasser, holdt interessegruppemøder og borgermøder. Alt i alt en utrolig spændende proces for at inddrage befolkningen i kommuneplanarbejdet og planlægning generelt. Kolofon Rapporten er udarbejdet af Kommuneqarfik Sermersooq, By og Boligudviklingsafdeligen i samarbejde med NIRAS Grønland A/S Fotos: Forvaltning For Anlæg og Miljø Copyright: Kommuneqarfik Sermersooq
3 Der stilles store forventninger til det kommende arbejde med de tre nye indsatsområder og til en videreudvikling af inddragelsesprocesserne som nye værktøjer til at drive vores kommune. Planstrategi 2014 er derfor sendt i høring i perioden fra d. 23.3.2015 til den 25.5.2015. Jeg håber at I vil tage godt imod den og komme med konstruktive inputs til vores kommunes udvikling i høringsperioden. Kommunalbestyrelsen vil derefter vurdere indkomne ideer og synspunkter, inden planstrategien vedtages. Planstrategi 2014 består af 2 dele: 1. Planstrategi 2014 Baggrundsrapport, der indeholder alle detaillerede oplysninger. Baggrunds rapporten kan læses her: www.sermersooq.gl 2. Nærværende Planstrategi 2014, der primært er en sammenfatning af baggrundsrapporten. God fornøjelse med planstrategien! Asii Chemnitz Narup
4 STREET ART 2014 SLETTEN NUUK
5 INDHOLD 1 Fakta om kommunen og udviklingstendenser 2 Planlægning i Kommuneqarfik Sermersooq 3 Beslutning om delrevision af kommuneplanen og nye indsatsområder 4 Gennemført planlægning 5 Sig frem!
6 ILLOQQORTOORMIUT 2012
7 1. Fakta om kommunen og udviklingstendenser Kommuneqarfik Sermersooq er Grønlands folkerigeste kommune og Grønlands næststørste kommune med et areal på 609.247 km2. I 2013 flyttede i alt 1.213 personer til kommunen, og der var 315 fødsler. Kommunens befolkningstal var per 1. juli 2014 i alt 22.164 og fordelte sig på kommunens 12 bosteder og 3 geografier på denne måde: Nuuk 16.786 Kapisillit 70 Qeqertarsuatsiaat 205 Nuuk geografien i alt 17.061 Paamiut 1.517 Arsuk 104 Paamiut geografien i alt 1.621 Tasiilaq 2.090 Illoqqortoormiut 437 Kulusuk 266 Tiniteqilaaq 112 Isortoq 72 Kuummiut 308 Sermiligaaq 197 Tasiilaq geografien i alt 3.482 Kommuneqarfik Sermersooq i alt 22.164 2000 2010 I kommuneplanen Sermersooq2024.gl påpeges det, at der har været en kraftig befolkningstilvækst i kommunen i perioden 2000 2011 (10%) set både i forhold til landsgennemsnittet og i forhold til de øvrige kommuner. Udviklingen har dog ikke været jævnt fordelt, hvor der i Nuuk har været en vækst på 18% og i Tasiilaq en vækst på 17%, og i modsætning hertil en nedgang i befolkningstallet på 16% i kommunens øvrige bosteder. På blandt andet den baggrund fastlægger kommuneplanen en række strategier og mål for udviklingen i kommunens 3 geografier og 12 bosteder.
8 IMANEQ, NUUK 2014
9 2010 2014 Tilvæksten i kommunen er fortsat i perioden 2010 2014, således at Sermersooqs andel af den samlede befolkning er steget fra 38% i 2010 til 40% i 2014. Den ujævne fordeling af væksten er også fortsat, idet befolkningstallet i Nuuk i perioden er steget med 9% og i Tasiilaq med 7%, hvor befolkningstallet for de øvrige bosteder i Sermersooq under eet er faldet med 14%. Sermersooqs samlede befolkningstal er i perioden vokset med 5% - væsentligt over den gennemsnitlige vækst på landsplan, der udviste et fald på 0,3%. 2014 Grønlands Statistik har offentliggjort to fremskrivninger af udviklingen i befolkningstallet, og tallene viser, at flytningerne til Sermersooq forventes at fortsætte, og at Sermersooqs andel af den samlede befolkning i Grønland forventes fortsat at stige. Nuuk Geografien Tasiilaq Geografien Paamiut Geografien
10 ARSUK 2014
11 2000 2014 Vækst Årligt Nuuk 13.445 16.786 + 25% +1,8 Kapisillit 117 70-40% -2,9 Qeqertarsuatsiaat 261 205-21% -1,5 Paamiut 1.888 1.517-20% -1,4 Arsuk 197 104-47% -3,4 Tasiilaq 1.705 2.090 +23% +1,6 Illoqqortoormiut 525 437-18% -1,3 Sermiligaaq 207 197-5% -0,4 Kuummiut 389 308-21% -1,5 Tiniteqilaaq 146 112-23% -1,6 Isortoq 129 72-44% -3,1 Rød: Orange: Gul: 0% - 2% per år -2% - 0% per år -4% - 2% per år
12 RÆKKEHUSENE PAAMIUT 2014
13 2. Planlægning i Kommuneqarfik Sermersooq I henhold til Planloven skal kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til planstrategi inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Planstrategien skal give en vurdering af den kommunale planlægning og beskrive, hvad planlægningen skal fokusere på fremover, og på den baggrund skal kommunalbestyrelsen vurdere, i hvilket omfang, der er behov for at revidere kommuneplanen. På den måde holdes kommuneplanen altid opdateret. Kommuneqarfik Sermersooq har valgt at udmønte dette krav i en fortløbende 4-årig planproces, således at der tilvejebringes en planstrategi hvert 4. år i den første halvdel af valgperioden som grundlag for en efterfølgende revision af kommuneplanen i den sidste halvdel af valgperioden. Planstrategi 2010 og 2014 Planstrategi 2014 er Kommuneqarfik Sermersooqs anden planstrategi og afløser den første Planstrategi 2010 Vores fælles fremtid. Planstrategi 2010 markerede en ny æra for Kommuneqarfik Sermersooq. 5 kommuner var blevet til en, og sammen skulle man definere den overordnede ramme for udviklingen af storkommunen. Strategien definerede 3 værdier, som skulle lægges til grund for kommunens fremadrettede arbejde: 1. Bæredygtighed 2. Livskvalitet 3. Demokrati og Service Derudover definerede strategien 7 indsatsområder, der skulle sikre en helhedsorienteret indsats i udviklingen af lokalsamfundene: 1. Byer og boliger, der er gode at leve i 2. Sunde og trygge familier 3. Et erhvervsliv i vækst 4. Respekt for miljø og ressourcer 5. En velfungerende infrastruktur 6. Kompetencer til livet 7. En levende kultur Planstrategi 2010 Vor Fælles Fremtid var således et politisk redskab for, hvordan arbejdet med planlægningen af kommunens udvikling skulle tilrettelægges, og udgjorde derfor et væsentligt grundlag for storkommunens første digitale kommuneplan Sermersooq2024.gl. Planstrategi VORES FÆLLES FREMTID 2010
14 TASIILAQ 2014
15 Den digitale kommuneplan Sermersooq2024.gl 1. Kommuneplanens redegørelse. De 7 indsatsområder blev således lagt til grund for udarbejdelse af en samlet redegørelse for kommuneplanens forudsætninger, der beskriver status, politikker og mål for udvikling og arealanvendelse samt planlagte initiativer for de enkelte kommunale sektorer. Kommuneplanen indeholder derudover: 2. En hovedstruktur for hele kommunen. Hovedstrukturen indeholder en overordnet vision for udviklingen i kommunen, der sammen med en analyse af befolkningsudviklingen leder frem til 3 geografier (Nuuk området, Tasiilaq området og Paamiut området). Geografierne beskriver den indbyrdes rolle mellem kommunens bosteder og danner udgangspunkt for hovedstrukturer for de enkelte bosteder. 3. Hovedstrukturerne for de enkelte bosteder fastlægger den geografiske afgrænsning og inddeling af kommunens bosteder i delområder og beskriver strategier, temaer og fokusområder for den fremtidige udvikling af de enkelte bosteder. 4. En række bestemmelser for udnyttelse, herunder bebyggelse, af delområderne i de enkelte bosteder og det åbne land. 5. Bestemmelser for arealtildeling i kommunen. Bestemmelserne er kommunens specifikke regelsæt for ansøgning og tildeling af arealer. Kommuneplanens 5 afsnit er samlet under selvstændige faneblade og kan ses her: www.sermersooq2024.gl. Digitale Kommuneplan www.sermersooq2024.gl
16 ISORTOQ 2012
17 3. Beslutning om delrevision af kommuneplanen og nye indsatsområder Kommunalbestyrelsens beslutning om delrevision af kommuneplanen og gennemførelse af nye indsatsområder hviler på en vurdering af udviklingen i kommunen og den eksisterende strategi. For en mere udførlig beskrivelse henvises til Planstrategi 2014 Baggrundsrapport afsnit 3, side 13-23. Delrevision af kommuneplanen Udviklingstendenser Som det fremgår af den overordnede beskrivelse af udviklingen i befolkningstallet i Sermersooq ovenfor, har den seneste udvikling i kommunen været karakteriseret af en fortsat kraftig, men ujævnt fordelt befolkningstilvækst, og at det må forventes, at denne udvikling vil fortsætte de førstkommende år. Det er derfor kommunalbestyrelsens vurdering, at de overordnede, planlægningsmæssige udfordringer ikke har ændret sig væsentligt siden vedtagelsen af kommuneplanen Sermersooq2024.gl og de strategier og udviklingsmål, der fremgår af planen. Der er derfor ikke behov for et nyt værdi- og strategigrundlag for planlægningen i Kommuneqarfik Sermersooq, men for en strategi, der viderefører værdierne og principperne i kommuneplanen i konkrete indsatser. Samarbejdsaftalen I overensstemmelse hermed er det fastslået i kommunalbestyrelsens samarbejdsaftale for perioden 2013 2017 Det hele menneske i et forpligtende, solidarisk og nyskabende fællesskab at kommunalbestyrelsen lægger vægt på kontinuitet i den førte politik, at kommuneplanen skal realiseres, og at de politiske pejlemærker skal videreføres. Se samarbejdsaftalen her: www.sermersooq.gl Den økonomiske genopretningsplan Kommunens aktuelle situation med et voldsomt pres på likviditeten har dog medført behov for et øget fokus på den kommunale økonomi og iværksættelse af et strategiarbejde, der skal løfte kommunen igennem en konsolidering og prioritering af kerneydelserne i forvaltningernes arbejde. Der skal derfor i højere grad end hidtil fokuseres på økonomi, processer og tværgående samarbejder herunder ikke mindst i forbindelse med kommuneplan arbejdet. Se genopretningsplanen her: www.sermersooq.gl Beslutning På dette samlede grundlag har Kommunalbestyrelsen vedtaget, at Planstrategi 2014 skal indeholde beslutning om, at kommuneplanen skal revideres delvist, idet kommuneplanens strategier og udviklingsmål skal fastholdes, men at kommuneplanens såkaldte planretlige forhold skal gennemgås og forenkles. Det vil sige, at kommuneplanens bestemmelser for anvendelse og udnyttelse af de enkelte delområder og kommuneplanens bestemmelser for arealtildeling skal gennemgås med henblik på at opnå et mere enkelt og ensartet administrationsgrundlag på tværs af kommunen. Nye indsatsområder Udover vedtagelsen af, at kommuneplanen skal revideres delvist, har kommunalbestyrelsen vedtaget, at kommuneplanen skal rette fokus på 3 nye indsatsområder i planlægningen, nemlig: 1. Udarbejdelse af en arkitekturpolitik for at sikre kvalitet i udviklingen af kommunens bosteder. 2. Udarbejdelse af en hovedstadsstrategi for at understøtte Nuuk som drivkraft og laboratorium for såvel kommunen som for landet som helhed. 3. Udvikling af kommuneplanens sektorplangrundlag med nedsættelse af en tværgående sektorplan ar bejdsgruppe for at understøtte en langsigtet og koordineret anlægsplanlægning.
18 NUUK
19 Arkitekturpolitik Arkitekturpolitikken skal fungere som et politisk og et administrativt værktøj, og skal sikre: Kvalitet i fremtidig anlæg og byggeri Mulighed for at fremhæve og værne om de særlige kvaliteter vi har i Kommuneqarfik Sermersooq Fokus på kvaliteter i det fysiske rum, og dermed en investering i fremtiden og mulighed for vækst Inddragelse af interessenter som arkitekter, entreprenører og interesseorganisationer Arkitekturpolitikken forventes at foreligge ultimo 2015 Hovedstadsstrategi Under møde den 18. september drøftede kommunalbestyrelsen et oplæg til udformning af en hovedstadsstrategi fremlagt af borgmester Asii Chemnitz Narup. Følgende emner blev foreslået indarbejdet i den kommende strategi: Identitet og Stolthed Det gode liv Kultur Urbanisering Hele Grønlands hovedstad - synergieffekter Centrum for møder og konferencer Nye muligheder Centrum for forskning og uddannelse Bæredygtig udvikling - verdens første CO2 neutrale hovedstad Alle skal tage ansvar Turisme Flere boliger Arkitekturpolitik AWG: professionalisme, engagement og frivillighed Vækstplan: finansieringsmuligheder OPP etc. Hovedstad - ikke bare for Nuuk, men for hele Grønland Et oplæg til proces for udarbejdelse af hovedstadsstrategien forventes fremlagt for Kommunalbestyrelsen medio 2015. Sektorplan arbejdsgruppe Sektorplaner er rygraden i kommunens virke. En sektorplan er en plan for et bestemt emne eksempelvis en skolesektorplan og dækker typisk hele kommunen. En sektorplan indeholder som regel oplysninger om den førte politik for området og består typisk af en statusbeskrivelse, en målsætningsbeskrivelse og en handlingsplan over planlagte initiativer herunder en anlægsoversigt. Den tværfaglige sektorplangruppe får ansvaret for: At sikre at hver forvaltning får udarbejdet rettidige sektorplaner ud fra en skabelon At sikre kvalitet og kontinuitet i planerne At sikre en transparent proces i forhold til prioritering af anlægsønsker og finansieringsmodel At sikre en tværfaglig indsigt og forståelse af kommunens bredde
20 KAPISILLIT 2014
21 4. Gennemført planlægning Det er Kommunalbestyrelsens vurdering, at den gennemførte planlægning siden tilvejebringelsen af den digitale kommuneplan Sermersooq2024.gl er i god tråd med kommuneplanen, og at planlægningen har fungeret hensigtsmæssigt i realiseringen af målene i kommuneplanen. Det er kommunalbestyrelsen vurdering, at kommuneplanens overordnede strategier og udviklingsmål skal fastholdes. Arbejdet med de fleste fokusområder er påbegyndt eller på anden måde afklaret. Se statusoversigt herunder. En del af den gennemførte, øvrige planlægning har ikke direkte relation til kommuneplanen, men har været nødvendig for at imødekomme opståede behov og for at muliggøre private byggeprojekter. De udarbejdede kommuneplantillæg har generelt medvirket til at realisere kommuneplanens mål om byvækst og fortætning i Nuuk og Tasiilaq. Se statusoversigt herunder. I forlængelse af revisionen af Planloven og de ændrede regler for udformning af den detaillerede planlægning, er der udarbejdet et internt vejledningsmateriale og skabeloner for at sikre den nødvendige kvalitet og udvikling i arbejdet med den detaillerede planlægning (kommuneplantillæg). Som det fremgår af afsnit 3, vedrørende beslutning om delrevision af kommuneplanen har kommunalbestyrelsen besluttet, at kommuneplanens såkaldte planretlige forhold skal gennemgås og forenkles. Det er sket på baggrund af en række erfaringer med administrationen af kommuneplanen. Det betyder, at kommuneplanens bestemmelser for anvendelse og udnyttelse af de enkelte delområder og kommuneplanens bestemmelser for arealtildeling skal gennemgås nøje med henblik på at opnå et mere enkelt og ensartet administrationsgrundlag på tværs af kommunen. Statusoversigt over kommuneplanens fokusområder Nedenstående oversigt indeholder beskrivelser af stadet for arbejdet med kommuneplanens fokusområder. BOSTED FOKUSOMRÅDE STATUS Nuuk Imaneq I gang. Fokusområdet omfatter initiativer, der skal understøtte Nuuks historiske akse igennem centrum med fokus på bymiljø og udearealer. En række indsatser er realiseret, og der pågår planlægning af yderligere tiltag. Helhedsplan for Tuujuuk og Blok P- området Aqqaluks Plads Vandsøområdet I gang. Fokusområdet omfatter omdannelse af de centrale arealer i Nuuk. Etablering af Tujuuk Haven og 1. etape af boligbebyggelse langs Ceresvej er under planlægning. Udformning af Blok P arealerne er under forberedelse gennem iværksættelse af midlertidige projekter. Fokusområdet er afgørende i relation til udviklingen af Nuuks rolle som hovedstad og ambitionerne om at bibringe Grønlands hovedstad nye udviklingsmuligheder. Under forberedelse. Program for udformning af arealerne er påbegyndt, men afventer afklaring af ønsker om placering af en ny landstingssal. Målsætningen er at udvikle området som byens kulturelle park og en park i Arktis. Under forberedelse. Planlægningsinitiativer er påbegyndt som en forlængelse af fortætningsstrategien. Målsætningen er at udarbejde en helhedsplan, der samtænker bebyggelse, infrastruktur samt rekreative netværk.
22 QEQERTARSUATSIAAT 2013
23 Nuussuaqs hjerte Ikke igangsat. Højt prioriteret fokusområde. Målsætningen er at udarbejde en helhedsplan, der bl.a. tager stilling til de trafikale forudsætninger for omdannelsen af området og skaber mulighed for at udvikle Nuussuaq som en moderne bydel. Erhvervsbåndet Bør ajourføres. Udvikling af en ny containerhavn og erhvervsareal pågår. Mulighederne for at udbygge eksisterende erhvervsarealer er udtømte. Der er behov for tilvejebringelse af en temaplan for erhvervsarealer i Nuuk. Qinngorput I gang. Der er fortsat fokus på at udvikle Qinngorput som Nuuks nye, sammenhængende bydel. Den fortsatte udbygning bygger på at bevare og understøtte områdets landskabskarakter, etablere bebyggelser med relativt stor tæthed, etablering af et lokalcenter og etablering af bådoplagsfaciliteter. Kyststien Ikke igangsat. Kyststien skal konkretiseres i en anlægsplan. Stien skal tilbyde en oplevelse af Nuuks varierede kystlinje, og emnet er højt prioriteret som led i udbygningen af den grønne struktur i Nuuk. Tasiilaq En attraktiv midtby Ikke igangsat. Med byens betydning som vækstcenter er det vigtigt at fokusere på byens centrum, så det fortsat kan fungere som et attraktivt sted for borgere og turister. Der er fokus på byforskønnelse af juletræspladsen som kulturelt rum, og den centrale plads ved Pilersuisoq som aktivitetsplads for byens unge. Tasiilaq syd I gang. Opgradering af den sydlige bydel med moderne infrastruktur som ramme om den forventede byvækst ved udlæg af nye arealer og fortætning af eksisterende arealer. Paamiut Helhedsplan for Paamiut Under forberedelse. De 3 fokusområder som omfatter 1. Kolonihavnen med fokus på bevaring, 2. Sanering og revitalisering med fokus på området omkring blokkene, samt 3. Forskønnelse af bymidten, er slået sammen til én helhedsplan. Statusoversigt over kommuneplantillæg Siden kommuneplanen Sermersooq2024.gl blev vedtaget den 5. marts 2013 har kommunalbestyrelsen vedtaget en række tillæg til kommuneplanen. Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over kommuneplantillæg, der er bekendtgjort som gældende eller igangsat siden vedtagelsen af kommuneplanen: BYOMRÅDE / DELOMRÅDE KOMMUNEPLANTILLÆG BEKENDTGJORT Nuuk Bydel 1A1 1A1-3 Kujallerpaat, Boliger 18-12-2013 1A1 1A1-4 Kujallerpaat, Boliger Primo 2015 1A11 1A11-2, Quasunnguaq, Boliger 21-05-2014 1A15 1A15-2, Inussussuaq, Boliger ved Forventes primo 2015 Vandsøen 1C3 1C3-4, Qatserisut, Centerområde 18-06-2014 Aqqusininersuaq 1C24 1C24-2, Nuukullak Manngua, Forventes primo 2015 Centerområde 1C30 1C30-2, Familiernes Hus, Tuujuk 26-08-2014
24 NUUK PLAYGROUND 2013
25 1C30 1C30-3, Tuujuk, Ceresvej Øst, Forventes ultimo 2015 Boliger Nuussuaq 2B2 2B2-3, Nuuk, Containerhavn 28-10-2014 Quassussuup Tungaa 3C7 3C7-2, Sarfaarsuit Center 17-07-2013 3D13 3D13-1,Turisthytter, Qernertunnguit 13-02-2013 Kangerluat Qinngorput 4A5 4A5-3, Pingorsuaq, Alsidige boliger Forventes primo 2015 4A6 4A6-1, Pinguaraq, Boliger, Institutioner Forventes primo 2015 4B5 4B5-1, Isuliffik, Erhvervsområde Forventes primo 2015 ved Qinnqorput 4C2 4C2-2, Ny anstalt Nuuk, Niaqornannguaq 05-02-2014 Tasiilaq 30A12 A12-1, Akiiterni, Tasiilaq 02-11-2011 30C10 30C10-1, Område til fælles formål, 18-08-2014 Tasiilaq 30C2 30C2 30C2-1, Fælles formål, Forventes ultimo 2015 brandstation Paamiut 20C2 20C2-1, Nyt alderdomshjem Forventes medio 2015 Statusoversigt over øvrig planlægning Ud over kommuneplantillæggene er der siden vedtagelsen af kommuneplanen igangsat en række kommuneplanrelaterede planlægningstiltag, herunder: For kommunen som helhed: Forarbejder til en fælles arkitekturpolitik (2012-2013) Regional Udviklingsstrategi, samarbejde med Selvstyret (2011-2012) Vedrørende Nuuk: Designmanual Imaneq (2011 - Plads ved Selvstyret og Nuuk Center (2014) Byrum 5 ved Grønlandsbanken (2013 - Strukturplan for Tuujuk og Blok P (2013) Designmanual for Hotel, Nuutoqaq (2013 - Nuuk Playground (2013 - Katuaq pladsen (2014) Parkeringspolitik og strategi (2013 - Vedrørende Paamiut: Forarbejder til helhedsplan for Paamiut (2014)
26 BØRN VED INFOCONTAINER, PAAMIUT 2012
27 5. Sig frem! Planstrategi 2014 er i høring frem til d. 25. maj 2015. Hvis du/i har kommentar eller ideer til strategien kan de indsendes til: Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen For Anlæg og Miljø By og Boligudviklingsafdelingen Boks 1005 3900 Nuuk Mærke: Planstrategi 2014 Eller på mail til: plan@sermersooq.gl Baggrundsrapporten for Planstrategien kan findes her: www.sermersooq.gl
28