Tværoffentligt seminar i Nuuk den februar 2017

Transkript

1 Tværoffentligt seminar i Nuuk den februar 2017 Agenda: Rammer for nationale og kommunale sektorplaner Fysisk planlægning, Økonomisk planlægning, Sektorplanlægning, Samarbejde og koordinering Finansdepartementet (AN), Afdelingen for Landsplanlægning, Afdelingschef Thomas Gaarde Madsen Departementet for Finanser og Skatter, Afdelingschef Thomas Gaarde Madsen Qaasuitsup Kommunia

2 Fysisk planlægning Formål med den fysiske planlægning 1. Inatsisartutloven har til formål at sikre, at landets arealer tages i anvendelse ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering. Dette formål opnås ved, 1) at naturen beskyttes, 2) at der gennemføres en for samfundet hensigtsmæssig fordeling mellem det åbne land og menneskeskabte anlæg, 3) at landets arealer udnyttes i henhold til planlægning, der fremmer en erhvervsmæssig, social og miljømæssig gunstig udvikling, 4) at befolkningen inddrages i planlægningen af arealanvendelsen, og 5) at dispositioner i henhold til nr. 1 til 4. samordnes indenfor rammerne af den fysiske og økonomiske planlægning.(planloven 2010) 14. Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilvejebringe en kommuneplan for arealanvendelse i kommunens område. Dette skal ske ud fra en samlet vurdering af de arealmæssige, naturgivne og økonomiske ressourcer i kommunen, målene for befolknings- og erhvervsudvikling og den offentlige sektorplanlægning samt formålet for denne Inatsisartutlov, jf. 1. 2

3 Fysisk planlægning Plansystem og planhierarki 3

4 Fysisk planlægning Plancyklus Landsplanredegørelse Selvstyrets interesser Analyse af udviklingen Vurdering af plangrundlag Planstrategi Revisionsbeslutning Vedtagelse af kommuneplan Udarbejdelse af kommuneplan 4

5 Fysisk planlægning er med til at sikre rammer for investeringer, dialog og lokal forankring 5

6 Fysisk planlægning Modernisering af Planloven En (lille) Planlovsændring i 2015 muliggør arealreservation til større projekter dvs. der ikke længere skal trækkes lod om arealtildelingen. Der arbejdes nu på en større modernisering af Planloven til fremlæggelse til EM 2017/FM 2018

7 Fysisk planlægning Modernisering af Planloven Arealreservation ved meget store udviklingsprojekter OPP mv.? Præcisering af krav til sektorplanlægningen Generel regelforenkling Sikre klarhed omkring rammebestemmelser og investeringer Gøre den fysiske planlægning mere økonomisk og realistisk Afklaring af snitfladeproblematikker til anden lovgivning Skærpede krav til arealtildelinger og indberetning til NIN Grønlands arealregister (jf. grunddataprogram) Forladte huse og muligheden for at tilbagetage misligholdte arealtildelinger Koordineres med den økonomiske planlægning Udarbejdelse af ny Bekendtgørelse om sektorplanlægning (jf. Budgetloven) Sektorplaner forankres i EU-samarbejdsaftaler

8 Økonomisk planlægning Problemer kan ikke løses fra centralt hold alene Solidaritet Alle i samme båd selvstyret og kommunerne under ét Generelt ikke plads til serviceforbedringer - prioritering Koordination og samarbejde Aftaler om fælles mål og indsatser Sammenhængende planlægning Faktabaserede beslutninger Klar rollefordeling Umiatsiap aqua Putusimavoq! Kommunikation Løbende dialog PKG+ Det lange seje træk Få budskaberne frem

9 Sektorplaner er ikke noget Landsplan har fundet på for sjov Politisk ønske om mere helhed og sammenhæng på tværs af sektorer Dårlig koordinering giver forsinkelser og fordyrer projekter Usikre rammer (infrastruktur) modvirker investeringslyst Svært at få informationer om anlægsplaner EU efterspørger i stigende grad langsigtede planer

10 Sektorplaner men tjener et samfundsmæssigt formål Formålet med at udvikle sektorplaner på anlægsområdet, er: At skabe et bedre grundlag for de årlige finanspolitiske prioriteringer på anlægsområdet. At skabe mere åbenhed omkring Selvstyrets prioriteringer, strategier og konkrete planer på anlægsområdet. At skabe en større sammenhæng mellem mere overordnede udviklingstiltag (eks. holdbarheds- og vækstplan), sektorstrategier og den konkrete udmøntning i fysiske anlæg. At sikre den nødvendige samfundsmæssige kontinuitet og stabilitet gennem en mere langsigtet tværgående planlægning, og dermed At sikre nogle mere gunstige rammevilkår for både offentlige og private investeringer på anlægsområdet.

11 Sektorplaner Fællesoffentlig skabelon Status (Hvor står vi?) Forudsætninger og trends Mobilitet (fælles for alle sektorplaner) Demografi (fælles for alle sektorplaner) Sektorspecifikke forudsætninger (varierer) Planemner Mål (Hvor vil vi hen?) 3-5 politiske målsætninger Bullits kort beskrivelse baggrund i koalitionsaftale m.m. Handleplaner (Hvad gør vi?) Handleplan på projektniveau spiller ind til finansloven Både anlæg og drift Budget inkl. overslagsår og perspektiv Konkret: igangsættelse af projektering + igangsættelse af projekter Geografi (NunaGIS) Plan for drift, totaløkonomi Anlægstype

12 Sektorplaner Skabelon for sektorplanredegørelse

13 Sektorplaner Skabelon sikrer mere ensartet visning af sektorplaner på NunaGIS Hurtig navigation til andre sektorplaner Præsentation af sektorplan Info budget Links

14 Samarbejde og koordinering Rollefordeling Fra den ene til den anden sektorplan er der stor forskel på ansvar- og rollefordeling mellem Naalakkersuisut og kommunerne. Sektorplan for Luftfart er et eksempel på en sektorplan med en høj grad af nationalt ansvar. Sektorplan for Kultur er en sektorplan med et overvejende kommunalt ansvar. Koordinering er vigtig. Sektorvis skal vi have en klart defineret snitflade og rollefordeling så vi ikke planlægger dobbelt eller misforstået prøver at udføre hinandens arbejde. Fortsat koordinering i sektorplanregi ved udlægning af nye anlægsopgaver til kommunerne?

15 Kommunerne Selvstyret Kommunerne Selvstyret Samarbejde og koordinering Årshjulet Budgettering af anlægsområdet - nuværende årshjul Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ønsker fra kommunerne samles. Indkaldelse til anlægs-budget. 28. Februar fremsendes ønsker til FFL Kommunale anlægs ønsker Basisbudget for anlæg FFL seminar Budget rammer udvalg Vedtagelse af FFL 1. Behandlin g af kommunal e budgetter Behandling af FFL Dialog mellem Selvstyre og kommuner, prioritering og finans FL godkendt 2. Behandling af kommunale budgeter Anlægsra mme udmeldes til kommuner ne I Budgettering af anlægsområdet - forslag til nyt årshjul Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Indkaldelse til anlægsbudget. 15. januar kommunale anlægsønske r samt revurdering af sektorplaner Samlet prioriteret oversigt over anlægsbudget Budget seminar dialog Budget seminar dialog, fastsættelse af rammebudget samt finansering til anlæg Rammer til kommunerne Budget seminar. Revurdering af FL rammer Behandling af FFL Forventningsafstemning og prioritering Forventningsafstemning og prioritering B-overslag til næste år. 1. Behandling af budget + Drifts og vedligeholdels esomkostning er i overslag. FL godkendt 2. Behandling af budget