VORES FÆLLES FREMTID. Planstrategi for Kommuneqarfik Sermersooq

Transkript

1 VORES FÆLLES FREMTID Planstrategi for Kommuneqarfik Sermersooq

2 FORORD Af Borgmester Asii Chemnitz Narup Det er mig en stor glæde at præsentere den første planstrategi for Kommuneqarfik Sermersooq. Planstrategien markerer en ny æra. Fem kommuner er blevet til én. Planstrategien angiver den overordnede ramme for den udvikling af vores kommune Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde for. Vi står overfor mange store udfordringer men vi er overbevidste om at vi sammen med borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer kan finde gode løsninger. Strategien hviler på værdierne: bæredygtighed, livskvalitet, demokrati og service, og de udgør grundlaget for de 7 politiske indsatsområder planstrategien indeholder. Der er en vision for hvert indsatsområde og de har et afgørende fællestræk - de udtrykker ønsket om at skabe en sammenhængende og velfungerende kommune i fremdrift til glæde for alle borgere. Indsatsområderne udstikker den kurs vi forpligter hinanden på. Planstrategi 2011 er et politisk redskab - og et signal til borgere, interesseorganisationer, nabokommuner og andre offentlige myndigheder om, hvordan vi vil arbejde med planlægningen af kommunens udvikling. Planstrategien offentliggøres nu i 6 uger, hvor der bliver mulighed for en debat om den retning vores udvikling skal have. Når høringen er overstået vil Kommunalbestyrelsen vurdere indkomne ideer og synspunkter, inden Planstrategi vedtages. Det er mit håb, at rigtig mange vil deltage i debatten og bidrage med deres visioner for udviklingen af vores fællesskab Kommuneqarfik Sermersooq. Asii Chemnitz Narup borgmester 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... VISION... VÆRDIER.... INDSATSOMRÅDER.... PLANSTRATEGIEN LEDER FREM MOD KOMMUNEPLAN FAKTA OM KOMMUNEN.... MULIGHEDER OG UDFORDRINGER.... HVAD MENER DU OM VORES FÆLLES FREMTID

4 PÅ VEJ! Med denne planstrategi tager Kommuneqarfik Sermersooq for alvor fat på at forme sin fremtid som en stærk og udviklingsorienteret kommune. Planstrategien indeholder således kommunalbestyrelsens bud på, hvordan kommunens fysiske udvikling skal forme sig frem til Vision, værdier og indsatsområder Kommunalbestyrelsen har formuleret en overordnet vision for fremtidens Kommuneqarfik Sermersooq. Når visionen skal realiseres, sker det først og fremmest gennem en målrettet udvikling inden for syv indsatsområder. Kommunalbestyrelsen udpeger her Familierne, Byer og boliger, Erhvervsliv, Miljø, Kultur, Infrastruktur og kommunikation samt Kompetenceudvikling. De tre værdier - Bæredygtighed, Livskvalitet samt Demokrati og samarbejde - skal kendetegne denne udvikling Fælles forståelse og indsigt Planstrategien skal skabe fælles forståelse blandt kommunens borgere, erhvervsliv og politikere om udviklingsvejen for Kommuneqarfik Sermersooq. Samtidig giver planstragien Grønlands Selvstyre og udenlandske interessenter indsigt i, hvor kommunen bevæger sig hen, og med hvilke motiver og hvilken kraft, det sker. Debat om vejen frem Med planstrategien lægger kommunalbestyrelsen samtidig op til en debat med alle interesserede om kommunens fremtid. Debatten er vigtig - også fordi planstrategien danner udgangspunkt for Kommuneqarfik Sermersooqs første kommuneplan. Se mere på side 21 om, hvordan du kan bidrage med synspunkter og forslag. Alle kommuner skal i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 2009 om kommuneplanlægning og arealanvendelse vedtage og offentliggøre en planstrategi. Formålet er at sætte kommunens udvikling i fokus og at koble nye mål og prioriteringer direkte sammen med kommunalbestyrelsens beslutninger om en revision af kommuneplanen. Kommuneqarfik Sermersooqs første kommuneplan skal vedtages inden udgangen af På side 19 kan du læse om, hvordan planstrategi og kommuneplan hænger sammen og om arbejdet frem mod Kommuneplan

5 KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ - En arktisk leder Tre værdier Kommuneqarfik Sermersooq skal være landets foretrukne bosted - et naturligt valg, hvor der er plads til engagement og mangfoldighed, og hvor mennesket er i centrum. Visionen for Kommuneqarfik Sermersooq udtrykker et håb for fremtiden. Der ligger 3 ufravigelige værdier til grund kommunens fremadrettede arbejde. Disse skal kendetegne de beslutninger og handlinger, der bringer os nærmere en realisering af visionen for Kommuneqarfik Sermersooq. Det drejer sig om: Bæredygtighed Livskvalitet Demokrati og service Syv indsatsområder Når visionen skal realiseres, kræver det en helhedsorienteret og langsigtet indsats på alle de områder, der tegner kommunens og lokalsamfundenes udvikling. Først og fremmest sætter Kommuneqarfik Sermersooq fokus på syv indsatsområder: Sunde og trygge familier Et erhvervsliv i vækst Byer og boliger, der er gode at leve i Respekt for miljø og ressourcer En velfungerende infrastruktur og kommunikation Kompetencer til livet En levende kultur Fakta, muligheder og udfordringer Hele planstrategien bygger på en viden om Kommuneqarfik Sermersooq, som kommunen ser ud i dag, og en indsigt i de muligheder og udfordringer vi står over for. Indsatsområde 1 Indsatsområde 3 Indsatsområde 2 Indsatsområde 5 Indsatsområde 4 Indsatsområde 6 Indsatsområde 7 BÆREDYGTIGHED LIVSKVALITET DEMOKRATI OG SERVICE BYER OG BOLIGER, DER ER GODE AT LEVE I SUNDE OG TRYGGE FAMILIER ET ERHVERVSLIV I VÆKST RESPEKT FOR MILJØ OG RESSOURCER EN VELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR KOMPETENCER TIL LIVET EN LEVENDE KULTUR Værdier og indsatsområder 5

6 VÆRDIER BÆREDYGTIGHED - en ufravigelig værdi Kommuneqarfik Sermersooq skal som det naturlige samlingspunkt i Arktis fremstå som en moderne, bæredygtig grønlandsk kommune. Kommuneqarfik Sermersooq skal være foregangskommune inden for en bæredygtig forvaltning af Grønlands og kommunens ressourcer. Et dynamisk samspil mellem kommune, borgere og samfund skal danne basis for et bæredygtigt samfund i miljømæssig, social og økonomisk balance. Vi ønsker at skabe gode livsvilkår for borgerne, at minimere ressourceforbruget og at mindske miljøbelastningen. I den forbindelse skal vi tage højde for konsekvenserne af klimaforandringerne og gøre effektivt brug af naturlige ressourcer. LIVSKVALITET - en ufravigelig værdi I Kommuneqarfik Sermersooq er livskvalitet ensbetydende med retten til at leve et godt, meningsfyldt, sundt og værdigt liv. Udviklingen af kommunen som helhed og af de enkelte lokalsamfund skal have for øje, at alle borgere skal have mulighed for at udvikle sig i forhold til deres fulde potentiale. Følelsen af samhørighed skal bygges op med respekt for lokalsamfundenes menneskelige, faglige og åndelige ressourcer. Der skal være fokus på, at den enkelte rustes til at begå sig i uddannelse, arbejdsliv og det sociale liv. Muligheden for at opnå og opretholde en velfungerende dagligdag afhænger af, at kommunen stiller tilstrækkelige og tidssvarende tilbud til rådighed på det sociale område og med hensyn til boliger, kultur og fritid, læring, beskæftigelse og sundhed. En bæredygtig udvikling skal ske i en social, miljømæssig og økonomisk balance Fundamentet for det gode liv er forankret i en kultur, som bidrager til forståelse af os selv og hinanden 6

7 DEMOKRATI OG SERVICE - en ufravigelig værdi Grundet kommunens store geografiske udstrækning samt hovedstaden Nuuk og Kommuneqarfik Sermersooqs betydning for hele Grønland er samarbejde og dialog grundlæggende forudsætninger for at fastholde Kommuneqarfik Sermersooq som et nationalt kraftcentrum. Vi vil arbejde for social mangfoldighed og for at sikre, at den enkelte borger har mulighed for at leve et godt liv til gavn for den enkelte og for samfundet. Mangfoldigheden kommer til udtryk i kulturel ytringsfrihed, kulturelt demokrati og i værdien af den enkeltes stemme i fællesskabet. På den måde skabes rum for variation og forskellige udtryk og således også gensidig respekt. Samarbejdet mellem erhvervsliv, det offentlige, kulturlivet samt uddannelsesog forskningsinstitutioner skal udbygges. Med hensyn til kommunes fremtidige udvikling skal planlægningen foregå i tæt dialog med Grønlands Selvstyre og andre organisationer og især med kommunens egne borgere om målsætninger og muligheder. På den måde vil vi sikre, at der bliver tale om langsigtede og helhedsorienterede løsninger med den bedst mulige forankring i befolkningen. Borgerne skal opleve den kommunale administration som et professionelt og borgervenligt serviceorgan. Adgangen til den rette rådgivning og vejledning fra Kommuneqarfik Sermersooq skal være let og gennemskuelig. Kommunes udvikling skal foregå i tæt dialog med kommunens egne borgere om målsætninger og muligheder, og kommunen skal som organisation kendetegnet ved en høj grad af service 7

8 BYER OG BOLIGER, DER ER GODE AT LEVE I - det første af syv indsatsområder STRATEGI Harmoni i udviklingen Alle byer i Kommuneqarfik Sermersooq skal udvikle sig harmonisk med respekt for geografiske forskelle. Udviklingen af byer og bosteder skal forankres i de enkelte steders egne muligheder og behov, og de skal byde på variationer af oplevelser, tryghed, smuk bygnings- og byarkitektur samt velfungerende boligmiljøer. Grønlands hovedstad Nuuk skal udvikle sig og indtage sin plads som Grønlands hovedstad og være et forbillede for andre. Nuuks byrum skal sætte den arkitektoniske og funktionelle standard i både Grønland og arktiske byer. Flere og bedre boliger Vi vil afhjælpe boligmanglen ved at udbygge den almennyttige boligmasse. Ghettoisering skal modarbejdes, og når vi bygger boliger, vil vi tilstræbe en blandet beboersammensætning og en blanding af ejerformer, så ældre, unge, personer med handicap og øvrige befolkningsgrupper bor side om side. Det er en forudsætning for mangfoldighed og sammenhængskraft. kvalitet, hvor boligomkostningerne er til at betale - også selv om man ikke har et højt indkomstniveau. Væk med barrierer Mennesker med handicap møder i deres hverdag mange barrierer, der begrænser eller i værste fald gør det umuligt at leve det liv, de gerne vil og burde kunne. Vi vil medvirke til at begrænse disse barrierer, så mennesker med handicap får muligheder og rettigheder på lige fod med andre. Boligmassen skal ses under ét Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at Kommuneqarfik Sermersooqs boligmasse ses under ét, anset om der er tale om boliger, der er ejet af Grønlands Selvstyre eller der er tale om Kommuneqarfik Sermersooqs egen boligmasse. Boliger, der er til at betale Offentligt tilskud til byggeri skal være med til at sikre godt og billigt byggeri af en god 8

9 MÅLSÆTNINGER Kommuneqarfik Sermersooq skal udstikke rammer for byernes fysiske udvikling, så borgerne, erhvervslivet, myndighederne og andre kan planlægge og disponere deres fremtidige aktiviteter. Kommuneqarfik Sermersooq skal være førende inden for anlæg og miljø, såvel i Grønland som i hele det arktiske område. En gennemtænkt, bæredygtig og fremtidsorienteret planpolitik skal sikre en god og forsvarlig samfundsudvikling. Byggeri og anlæg skal foregå efter Kommuneqarfik Sermersooqs planer og regulativer. Kommuneqarfik Sermersooq vil opføre så mange boliger som muligt for de bevillinger, der afsættes til boligbyggeri. Borgerne skal tilskyndes til at investere i boliger med offentlige låne- og tilskudsordninger, andelsboliger eller medbyggerhuse, hvor det er muligt. Ved nyt byggeri skal der tage hensyn til den omgivende natur og byggeriet skal i form og farve fremstå æstetisk. Nyt byggeri skal planlægges og gennemføres efter byers og bosteders behov og muligheder. Udviklingen i Paamiut skal planlægges efter behovet for erhvervsudvikling og i harmoni med borgernes ønsker. Udviklingen i Tasiilaq er primært funderet på turisme, og vi skal sikre, at byen har et harmonisk og attraktivt miljø. Ittoqqortoormiit er indfaldsport til verdens største naturpark, og der er muligheder for industriudvikling, især mineindustri. Udviklingen i Ivittuut skal understøttes og justeres i forhold til flådestationens fremtidsplaner. Antallet af ældre vil stige kraftigt i de kommende år, og det er vigtigt, at den nye boligmasse rummer ældrevenlige boliger. Der skal arbejdes på at etablere en ordning, der gør det muligt for borgerne at flytte til de bosteder, hvor der er behov for den enkeltes kvalifikationer. Vi vil sørge for nem adgang for borgere med handicap til kommunens tilbud, og vi vil bygge handicapvenligt. Over for borgere med handicap vil Kommuneqarfik Sermersooq give mulighed for udvidet rådgivning og støtte, uddannelse, undervisning og arbejdsliv, og vi vil sikre adgang til information og kommunikation samt kultur og fritidstilbud, der svarer til tilbud til andre borgere. 9

10 SUNDE OG TRYGGE FAMILIER - det andet af syv indsatsområder 10 STRATEGI Børn har ret til et godt liv Kommuneqarfik Sermersooq skal være et børnevenligt samfund. Holdningen er, at alle børn og unge har ret til et godt liv præget af tryghed - økonomisk og socialt. Sundhed og uddannelse skal være en naturlig del af opvæksten, og alle børn og unge skal have mulighed for at deltage i et aktivt fritidsliv. Sunde liv En målrettet indsats for at fremme en sund livsstil - sund mad, fysisk aktivitet samt psykisk og social trivsel - er af stor betydning. Det gælder i forhold til borgere i alle aldre. Vi vil forebygge livsstilssygdomme ved en indsats i forhold til de fire KRAM-faktorer: Kost, rygning, alkohol og motion. Borgerne og kommunen tager sammen ansvar for, at rammerne udnyttes så godt som muligt. Velfungerende rammer I udviklingen af byer og boliger vil Kommuneqarfik Sermersooq have fokus på bæredygtighed, vækst og kvalitet. Det handler om livskvalitet, om funktionalitet og om gode vækstbetingelser af hensyn til såvel nuværende som kommende generationer. Velfærd i fællesskab Borgerne og kommunen skal indgå i et aktivt fællesskab for at udbygge og udvikle velfærden til gavn og glæde for alle. Det er kommunens opgave at fastlægge rammerne for samarbejdet. MÅLSÆTNINGER Kommuneqarfik Sermersooq skal stille de rammer og muligheder til rådighed, der gør, at kommunens borgere kan træffe sunde valg og i det hele taget tage ansvar for egen sundhed. Der skal sikres lighed i borgernes mulighed for sundhed. Alle børn og unge skal have mulighed for at leve et sundt og aktivt liv, og de skal have indflydelse på deres egen hverdag. Alle børn og unge skal have mulighed for gode relationer i form af voksenkontakter og venner. Børn og unge med særlige behov skal mødes med tilbud og indsatser, der imødekommer deres ønsker og muligheder. Ansvar for eget liv gælder også for borgere med nedsat funktionsniveau. Enhver skal kunne leve et liv på egne præmisser med den nødvendige støtte. Borgere med en midlertidig eller varig nedsættelse af arbejdsevnen skal støttes og hjælpes til et arbejde, som passer til deres arbejdsevne. Ældre, som trænger til hjælp og omsorg, skal have et trygt og værdigt liv i de rammer, som Kommuneqarfik Sermersooq tilbyder. Ældre, som kan klare sig selv, skal motiveres til fortsat at have et aktivt liv og være samlingspunkt for deres familier så længe som muligt.

11 ET ERHVERVSLIV I VÆKST - det tredje af syv indsatsområder STRATEGI Udvikling, fornyelse og bæredygtig vækst Gennem dialog, netværksarbejde, mentorordninger med borgere, iværksættere, virksomheder og mulige tilflyttende virksomheder vil Kommuneqarfik Sermersooq udvikle et miljø, der kan fremme bæredygtig vækst og udvikling. Et styrket erhvervsliv Kommuneqarfik Sermersooq vil arbejde for et dynamisk og moderne erhvervsliv, som er tilpasset de geografiske og ressourcemæssige muligheder. Dialog og samarbejde skal ligge til grund for et flerstrenget erhvervsliv med plads til nye udviklingsmuligheder og et stærkt iværksættermiljø lokalt og regionalt. Lokal forankring Udviklingen skal ske med en lokal forankring, som sikrer, at viden og kompetencer fastholdes og udvikles i Grønland. Borgerne i de enkelte byer og bosteder skal selv aktivt tage ansvar for at drive erhvervsudviklingen fremad. Udvikling i samarbejde Indsatsen for at styrke erhvervsudviklingen skal foregå i tæt samspil med det private erhvervsliv og øvrige aktører inden for området, især Naalakkersuisut og centrale internationale aktører. MÅLSÆTNINGER Kommuneqarfik Sermersooq vil være anerkendt som et globalt, arktisk kraftcenter inden for bæredygtig erhvervsudvikling. Kommuneqarfik Sermersooq skal være erhvervslivets foretrukne indgang til Grønland, og kommunens tiltrækningskraft skal fremmes over for eksterne virksomheder via innovative tiltag. Kommunen vil bidrage til at udvikle en flerstrenget erhvervsstruktur, for eksempel ved at etablere erhvervsområder, hvor små og mellemstore virksomheder kan slå sig ned og ved at tiltrække iværksættere, virksomheder og investeringer. Kommuneqarfik Sermersooq vil understøtte erhvervslivets ekspansion på det internationale marked med sunde investeringer i de nødvendige faciliteter og funktioner. Services og produktion inden for mineralsektoren - drift, forædling, leverancer - skal udgøre en væsentlig del af Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervsliv. Erhvervslivet skal kunne finde sin arbejdskraft i Kommuneqarfik Sermersooq. Kommuneqarfik Sermersooq vil fremme innovation og udvikling inden for beskæftigelsen og arbejdsmarkedet. Kommuneqarfik Sermersooq satser på en tidlig indsats og hurtig opfølgning over for ledige, så den enkelte fastholder sin aktive tilknytning til arbejdsmarkedet, og derved bidrager til en positiv samfundsudvikling. 11

12 RESPEKT FOR MILJØ OG RESSOURCER - det fjerde af syv indsatsområder STRATEGI En forebyggende indsats En gennemgribende og langsigtet miljøplanlægning skal gradvist forvandle den nuværende symptombehandling af miljøpåvirkninger til en forebyggende indsats. Miljøet er alles ansvar Alle samfundets aktører - lige fra den enkelte borger og de store virksomheder til kommunen selv - skal føle ejerskab og ansvar over for de eksisterende og fremtidige miljøpåvirkninger. Samarbejde for klimaets skyld Konsekvenserne af de globale klimaændringer mærker vi i vores dagligdag. Vi har en forpligtigelse til at bidrage til at forebygge klimaforandringerne. Vi kan ikke gøre det alene. Vi skal samarbejde blandt andet med Grønlands Selvstyre, Grønlands Naturinstitut og Klimauniversitetet. MÅLSÆTNINGER Kommuneqarfik Sermersooq skal sikre fornuftige rammer, så borgerne kan passe på naturen på en ansvarlig og hensynsfuld måde. Bæredygtigt miljø skal være en naturlig ramme om borgernes dagligdag. Ved nyt byggeri skal natur- og miljøpåvirkningerne være minimale. Kommuneqarfik Sermersooq skal deltage aktivt i forskning og udvikling inden for natur- og klimaforhold. Kommuneqarfik Sermersooq skal fremme vækstmulighederne med særligt fokus på bæredygtige energiformer. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at inspirere og motivere erhvervslivet til at udvise miljøbevidsthed, reducere CO2- udslip og vise socialt ansvar. Fremtidig affaldsforbrændingsløsning, genbrug og andre bortskaffelsesformer skal leve op til målsætningen om, at Grønland og dermed også vores hovedstad kan løse affaldsproblemerne selv. 12

13 EN VELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR OG KOMMUNIKATION - det femte af syv indsatsområder STRATEGI Infrastruktur og kommunikation skal binde os sammen På tværs af forskelle i levemåder og erhvervsforhold i kommunen skal infrastruktur, transport og kommunikation fungere til gavn for samfundets udvikling og velfærd. Kommuneqarfik Sermersooq arbejder for at opnå samhørighed og fælles identitet blandt alle kommunens borgere blandt andet i kraft af en velfungerende infrastruktur og kommunikation Infrastrukturen skal leve op til de store udfordringer, som transport i Grønland og til udlandet medfører. Stærk kommunikation både indadtil og udadtil Borgere og ansatte skal opleve en sammenhængende og velkoordineret kommunikation på tværs af geografi og organisatoriske enheder. Kommunikationen skal være effektiv og vidtfavnende, og den skal profilere og synliggøre Kommuneqarfik Sermersooqs mangfoldige identitet og understøtte et stærkt kulturelt miljø og en grøn profil. MÅLSÆTNINGER Kommuneqarfik Sermersooq skal sikre sig størst mulig indflydelse på lufthavne og havne med hensyn til drift, udbygning og nyetablering. En international havn og lufthavn i Nuuk er nødvendig for, at vi kan udvikle os til et moderne, internationalt samfund. Mulighederne for at bedre anflyvningsmuligheder for Tasiilaq og Ittoqqortoormiit skal afdækkes. Kommuneqarfik Sermersooq vil arbejde for at fremme en bedre skibstrafik til særligt byer og bygder i Østgrønland. Trafik- og transportområdet skal planlægges, så vi opnår større trafiksikkerhed, og så det fremtidige transportbehov bliver imødekommet. En trafikstruktur, som tilgodeser den kollektive trafik, skal fastlægges, og den skal bidrage til at skabe stor fremkommelighed i Kommuneqarfik Sermersooqs byer for såvel biler som cyklende og gående. Kommunens kommunikationsindsats tager sit afsæt i at skabe fornyelse, forenkling og forankring. Derfor satser Kommuneqarfik Sermersooq på nye dialogformer, ny teknologi og bedre brug af eksisterende kommunikationskanaler og -metoder. Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside skal være omdrejningspunktet for kommunikationen. Gennem den sikrer vi et ensartet informationsniveau og sammenhæng i budskaberne. Pressekontakten skal styrkes for at udvikle den demokratiske proces i samfundet og øge Kommuneqarfik Sermersooqs muligheder for at være i en positiv dialog med den omgivende verden. Borgerne har krav på oplysning og information om de politiske beslutninger, der træffes i kommunen. Dækning af kommunalbestyrelsesmøder skal udbredes gennem flere forskellige mediekanaler: Radio, avis, internet, InfoBoards og video. I kraft af kommunikation og debat skal borgerne have en aktiv rolle i kommunens udvikling. Åbenhed om politiske beslutninger skal bidrage til, at borgerne får de bedst mulige vilkår for at få indflydelse i de demokratiske processer. 13

14 KOMPENTENCER TIL LIVET - det sjette af syv indsatsområder STRATEGI Kompetencer af hensyn til den enkelte og samfundet Læring og vidensopbygning er fundamentet for en positiv samfundsudvikling og for den enkeltes identitet, selvværd og selvtillid. Læring danner samtidig basis for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Læring og vidensopbygning omfatter hele spektret fra folkeskole og faglige uddannelser til universitet og livslang læring. Uddannelse til alle I Kommuneqarfik Sermersooq har alle ret til uddannelse. Vi vil bidrage til at opfylde Grønlands Selvstyres målsætning om, at 2/3 af befolkningen er uddannet inden år Derfor skal især børn og unges udvikling og læring anerkendes, støttes og udfordres. Fremme af uddannelsesmiljøet Nuuk skal udvikles som universitets- og uddannelsesby. Udvidelser af eksisterende og nye uddannelsesinstitutioner skal forberedes i området ved Ilimmarfik (universitetet). Her skal der etableres et campusområde, der bidrager til Nuuks bymiljø, og som skaber et inspirerende studiemiljø. Livslang læring En stabil og kompetent arbejdskraft er en forudsætning for, at nye og eksisterende virksomheder kan vokse. Kommuneqarfik Sermersooq vil samarbejde målrettet med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om at udbyde robuste og meritgivende efteruddannelsesmoduler og løbende at opbygge arbejdskraftens grundkompetencer. Dette er også klart formulerede ønsker fra erhvervslivets side. MÅLSÆTNINGER Beskæftigelse og uddannelsesniveau skal op på niveau med nordiske lande. Det er et fokus, der skal bidrage til at hjælpe flere mønsterbrydere op på et højere uddannelsesniveau. Alle børn og unge skal tilbydes læring og uddannelse, som er tilpasset den enkeltes evner og ønsker. Gennem byggeri af bolig og uddannelsesinstitutioner vil vi sikre, at uddannelsessøgende fra hele kommunen har mulighed for at gennemføre en uddannelse. Kommuneqarfik Sermersooq vil tilbyde lige vilkår, så alle kan få sig en uddannelse og/eller et arbejde. Som kraftcenter inden for forskning, uddannelse og kunst vil vi kunne måle os med de bedste inden for udvalgte felter. Kommuneqarfik Sermersooq vil udvikle den eksisterende arbejdskrafts muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling med henblik på, at virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft kan imødekommes. 14

15 EN LEVENDE KULTUR - det syvende af syv indsatsområder STRATEGI Kultur bygger bro og udfordrer Kultur er afgørende for vores liv og trivsel. Kunsten udfordrer os, prøver grænser af og stiller spørgsmål til den tid, vi lever i. Vi har et nytænkende kulturliv, der bygger bro mellem tradition og fornyelse og mellem Kommuneqarfik Sermersooqs borgere på tværs af alder, køn, geografi, etnicitet og religion indlandsisen, samtidig med at den kulturelle scene er åben for inspiration fra og interaktion med den omgivende verden. Det er vigtigt, at vi fastholder og videudvikler en levende kultur. Respekt for både fortid, nutid og fremtid Den traditionelle grønlandske kultur er i en hastig og positiv udvikling, og hver ny generation bygger videre på den kultur, den er født ind i. Vi har en lang kulturhistorie, både åndeligt og materielt. Det skal vi respektere og værne om. Samtidig skal vi forstå at følge med tiden og fremme en kultur, der er levende, og som orienterer sig mod fremtiden. Nuuks kulturliv skal videreudvikles Kulturlivet i Kommuneqarfik Sermersooq har et naturligt centrum i Nuuk. Det skal fastholdes og videreudvikles i form af et attraktivt kulturelt miljø, der tiltrækker gæster, turister, professionelle kulturaktører og kunstnere fra nær og fjern. Styrket formidling af kulturarven En del af vores kulturarv befinder sig allerede i det offentlige rum, f.eks. i form af fortidsminder. Fremover skal kulturarven formidles endnu bedre i det åbne land, i byer og lokalsamfund og på den måde give flere en større forståelse for vores historiske baggrund. Ved at inddrage et kulturelt aspekt i byudvikling bliver kunst, kultur og kulturarv i højere grad synlig der, hvor vi bor og færdes. Kunsten medvirker til udsmykning af byrummet, og synliggørelsen af kunsten giver såvel borgere som gæster og turister en mangfoldighed af oplevelser. Kulturen - også til de yngste Det første møde, børn og unge har med kunst, kultur og kulturarv, har stor betydning. Det er her, interessen for kulturtilbud vækkes og fundamentet bliver skabt for, at barnet får et nært forhold til kunst og kultur. MÅLSÆTNINGER Kommuneqarfik Sermersooq vil respektere og udvikle den lokale kultur og samtidig være åben over for udefrakommende påvirkning. Kulturlivet i Nuuk skal fastholdes og videreudvikles i form af et attraktivt kulturelt miljø. Den kreativitet og skabertrang, der eksisterer i det kulturelle miljø, skal bidrage til udvikling og forandring. De kulturelle initiativer skal favne både børn og unge. Familien og de nære relationer spiller en vigtig rolle i den kulturelle dannelse, og derfor bør der være fokus på familien som kulturbruger. Daginstitutionen og skolen skal udvikle børn og unge kreativt, fysisk og musisk. For at blive hele mennesker, skal alle intelligenser udfoldes og udfordres. Kulturelle tiltag medvirker til at styrke livslyst og selvværd. Formidlingen af kulturarven skal styrkes i det åbne land, i byer og lokalsamfund for på den måde at give flere en større forståelse for vores historiske baggrund. Alle borgere i Kommuneqarfik Sermersooq skal have mulighed for at deltage i kulturliv og fritidstilbud. Derfor skal institutions-, fritids- og foreningsliv bidrage til at skabe gode rammer for sportslige, musiske og kulturelle aktiviteter. Aktiviteter af høj kvalitet inden for oplevelser, kultur, events, konferencer, madlavning, jagt og sport skal kendetegne Kommuneqarfik Sermersooq. 15

16 PLANSTRATEGIEN LEDER FREM MOD KOMMUNEPLAN 2012 På baggrund af Planstrategien skal Kommuneqarfik Sermersooqs første kommuneplan udarbejdes til afløsning for kommuneplanerne i de fem kommuner, der nu er samlet i den nye kommune. Kommuneplanen skal ifølge planen vedtages inden udgangen af Planstrategien peger frem mod væsentlige elementer i kommuneplanen: Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder skal planlægges og udvikles med fokus på, at de skal udvikle sig som bæredygtige samfund. Gennem en helhedsorienteret planlægning skal der sikres en langsigtet sammenhæng og synergieffekt med hensyn til bycentre, erhvervsområder, uddannelsescentre m.v. En samlet planlægning for det åbne land skal beskytte værdifulde landskaber, kulturarv, natur. Grønlands Selvstyres retningsliner for det åbne land skal indarbejdes i kommuneplanen. Nye arealer fra det åbne land skal med omtanke inddrages til byformål. Nuuk skal planlægges og udvikles som landets hovedstad og Kommuneqarfik Sermersooqs største by. Arealer skal udlægges til udbygning af lufthavnen i Nuuk, så der kan etableres en international lufthavn med landingsbane på meter. En udbygning af de eksisterende byer skal ske i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse og som byfortætning. Attraktive arealer, som sikrer Kommuneqarfik Sermersooqs fremtidige erhvervsudvikling, skal udlægges, så kommunen hele tiden kan tilbyde erhvervsarealer og dermed understøtte en bæredygtig vækst. 16

17 Nuuk skal udvikles som en universitets- og uddannelsesby. Udlægning af arealer skal sikre mulighed for, at en udbygning af universitets- og uddannelsesområdet kan ske i tilknytning til det eksisterende universitet. Der skal være mulighed for etablering af gode lege- og bevægelsesfaciliteter i by- og boligområder. Der skal skabes mulighed for at renovere ældre nedslidte boligområder i Nuuk og Kommuneqarfik Sermersooqs øvrige byer. Udbygning og ny byggemodning i Kommuneqarfik Sermersooqs byer skal være på forkant med behovet. Mulighederne skal fremmes for at opføre miljø- og energirigtigt byggeri. Oplevelsesmæssige kvaliteter skal indgå i planlægningen, og kunst og kultur skal træde mere markant frem i byerne. En trafikstruktur, som tilgodeser den kollektive trafik, skal fastlægges, og den skal bidrage til at skabe stor fremkommelighed i Kommuneqarfik Sermersooqs byer for såvel biler som cyklende og gående. Selvforsyning med vedvarende energi til elforsyning og opvarmning af boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger skal tilstræbes. Kommuneqarfik Sermersooq vil arbejde på at forbedre kloaknettet i hele kommunen. Forurening fra veje såsom støv, CO2, partikler og støj skal minimeres. Retningslinjer for tilgængelighed for alle skal defineres. Den nye kommuneplan vil ligge klar som forslag til offentlig høring i første halvdel af 2012, og den skal vedtages endeligt inden udgangen af

18 Illoqqortoormiut Tiniteqilaaq Isortoq Kuummiut Sermiligaaq Kulusuk Tasiilaq Nuuk Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Paamiut Arsuk Ivittuut Kommunen er sammenlagt af de fem gamle kommuner Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, og den strækker sig på tværs af indlandsisen fra østkyst til vestkyst. Kommuneqarfik Sermersooq omfatter et areal på km2 og er Grønlands næststørste kommune arealmæssigt. 18

19 FAKTA OM KOMMUNEN I kommunen er der 5 byer: Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Tasiilaq og Illoqqortoormiut. Nuuk er hovedstaden, og her bor den overvejende del af befolkningen. Desuden er der 8 bygder i kommunen: Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq, Kuummuit, Sermiligaaq, Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat og Arsuk. I kommunen var der pr. 1. januar 2010: boliger 719 kollegieværelser 227 værelser på alderdomshjem Indbyggertal i byer og bygder pr. 1. januar 2010: Nuuk Paamiut 1619 Ivittuut 12 Tasiilaq 1930 Illoqqortoormiut 469 Kulusuk 286 Tiniteqilaaq 134 Isortoq 93 Kuummuit 361 Sermiligaaq 222 Kapisillit 86 Qeqertarsuatsiaat 235 Arsuk 156 Kommuneqarfik Sermersooq er Grønlands folkerigeste kommune med ca indbyggere. Der var 1417 tilflyttere til Kommuneqarfik Sermersooq i 2008, og der var 1224 fraflyttere. Der var 285 fødsler i I perioden fra 2004 til 2008 blev der etableret 762 nye boliger i kommunen som helhed. Kilde: Grønlands Statistik 19

20 MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i stadig forandring - økonomisk, socialt og kulturelt. I denne løbende forandringsproces er det kommunens opgave at skabe de rammer, der giver dens borgere mulighed for at leve et godt og værdigt liv. Fælles identitet Der ligger en særlig udfordring i at skabe samhørighed og fælles identitet blandt kommunens borgere alene i det faktum, at Kommuneqarfik Sermersooq er en af verdens største kommuner målt i areal og Grønlands største kommune målt i indbyggertal. Inden for de sidste 10 år er indbyggertallet i Kommuneqarfik Sermersooq vokset med ca Alene i Nuuk er antallet af indbyggere voksede med ca Sunde liv De senere år er den gennemsnitlige levealder i Grønland steget. Det er en udvikling, der skal fastholdes, og et af midlerne er en styrkelse af folkesundheden. En række livsstilssygdomme er imidlertid i vækst. Ændrede kostvaner, mangel på motion, et stort forbrug af alkohol, rusmidler og tobak er nogle af de store syndere. Stress er også en faktor, der har negativ betydning for sundheden. En forebyggende indsats er nødvendig såvel i form af en målrettet indsats over for særligt udsatte grupper, som i en bred indsats, der appellerer til hele befolkningen og ikke mindst børnene og familierne. En ældre befolkning I 2009 udgjorde aldersgruppen fra 64 år og derover kun en lille del af befolkningen. I 2040 ser det ud til, at denne aldersgruppe vil være øget med 210 pct. Til den tid vil den erhvervsaktive aldersgruppe på år være reduceret med ca. 5 pct. Efter alt at dømme vil der i fremtiden være flere på overførselsindkomster og færre i arbejdsstyrken til at sikre velstand og fremgang. Også derfor er det afgørende, at den del af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder, skal være så godt rustet som muligt til at tage del i indsatsen på arbejdsmarkedet. Uddannelse til alle For samfundet og for den enkelte er det afgørende, at en øget andel af kommunens borgere bliver uddannet til at blive velkvalificerede aktører i det grønlandske erhvervsliv. 20

21 Forældrene er også opmærksomme på betydningen af gode uddannelser til børn og unge, og gode skole- og uddannelsestilbud bliver i stigende grad et bosætningsparameter. Harmonisk vækst Som Grønlands uddannelses-, handels- og erhvervscentrum oplever Nuuk en betydelig tilflytning fra andre dele af landet. Det er en udvikling, der vil fortsætte. Det er positivt, men samtidig byder væksten på særlige udfordringer. For eksempel er antallet af biler øget, og vejnettet er meget belastet. Der er lange ventelister på boliger, og det er blevet dyrt at bo i Nuuk. Nuuk skal vokse og gro på en harmonisk måde. Vi skal skabe en mangfoldig, mere dynamisk, mere bæredygtig og mere innovativ by end den, vi kender i dag. Vi skal derfor satse på en byudvikling, der er kendetegnet ved såvel omtanke som nytænkning, og hvor vi trækker på alle menneskelige ressourcer. Samtidig er det afgørende at have øje for vækstmuligheder i Kommuneqarfik Sermersooqs øvrige byer og bygder. Her skal der være livsgrundlag, som både kan fastholde de nuværende borgere og tiltrække nye. Et stærkt erhvervsliv Udvikling af erhvervslivet er en forudsætning for, at Grønland i højere grad bliver selvforsynende. Det sætter en nyudvikling af fiskeriog fangererhvervet på dagsordenen, samtidig med at der skabes vilkår for vækst inden for andre erhvervsområder. Kommuneqarfik Sermersooq skal være med i forreste felt, når det gælder udnyttelse af det store potentiale inden for råstofsektoren. Samtidig skal vi formå at bane vejen for vækst inden for turisme, serviceerhverv mm. I Kommuneqarfik Sermersooq er det en særlig arbejdsmarkedspolitisk udfordring at håndtere sæsonudsving, kulturforskelle, forskelle i kompetenceniveauer mm. i forhold til den vidtstrakte kommunes forskellige lokalsamfund. Naturen skal beskyttes Flere indbyggere og øget velstand medfører belastning af naturen. Mange får for eksempel større både og kan nå længere væk på en dagsejlads, også til områder der ellers har været uforstyrrede. På samme måde er der stigende efterspørgsel efter hytter og sommerboliger i fjordene - og gerne på uberørte steder. En af vores udfordringer bliver at sikre og bevare naturen til de generationer, som kommer efter os. Pr. 1. januar 2011 overtager kommunerne kompetence og ansvar for det åbne land. En opgave, der hidtil har været varetaget af Naalakkersuisut. Det betyder, at kommunerne skal udstede tilladelser til aktiviteter i det åbne land. Vi vil derfor kortlægge og prioritere alle interesser og fastlægge entydige vilkår for arealanvendelse i det åbne land. 21

22 HVAD MENER DU OM VORES FÆLLES FREMTID? Sig frem! Planstrategi 2010 er til offentlig debat i perioden fra den 31/1 til den 14/ Du er meget velkommen til at komme med dine synspunkter. Send dem til: Kommuneqarfik Sermersooq Anlægs- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Postbox Nuuk saiplanafdeling@sermersooq.gl Senest d. 14/ Alle borgere skal have lige mulighed for at forholde sig til oplægget til planstrategien. Planstrategien kan ses på: Den kan også ses på Landsbiblioteket, Kommunens Kvikskranke eller i de lokale borgerservicecentre. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anlæg og Miljøforvaltning, By og boligudvikling, på telefon eller på afdelingens mailadresse saiplanafdeling@sermersooq.gl Offentlige møder I høringsperioden vil der blive afholdt offentlige møder om Planstrategien. Tidspunkt og sted vil blive annonceret på kommunens hjemmeside, i aviserne og på opslag. Efter høringsperioden tager kommunalbestyrelsen stilling til, om der skal ske ændringer i strategien. Herefter påbegyndes udarbejdelsen af Kommuneplan 2012, hvor borgerne igen får mulighed for at påvirke de mål, rammer og handlinger, som kommunalbestyrelsen stiler mod at gennemføre over de næste 12 år. 22

23 Planstrategi Vores Fælles Fremtid, digital udgave, januar 2011 Tekst: By og Boligudvikling, Kommuneqarfik Sermersooq Layout: By og Boligudvikling, Kommuneqarfik Sermersooq Fotos: Kommuneqarfik Sermersooqs kommunikationsafdeling, Bilo H. Stigsen, Charlotte Lund, Tina Halle, Jesper Labansen, Frans Bertelsen, Emil Hubbart og Peter Ernst Frederiksen Kommuneqarfik Sermersooq

24