02 Marts 2013. autobranchen.info SAMLET FRONT MOD REP-GRÆNSER EN BILPORTAL SKAL HAVE HJERTE LUFTIGE SIGNALER



Relaterede dokumenter
Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Thomas Ernst - Skuespiller

Det betaler sig at være medlem

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Historien om en håndværksvirksomhed

Denne dagbog tilhører Max

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Mido vil være VVS montør

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER KLEJNSMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! CENTRALFORENINGEN AF AUTOREPARATØRER I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE AUTOREPARATØRER

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Coach dig selv til topresultater

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Mesterskaber i Skills for unge elektrikere

Bilsalget i december samt hele 2016

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Syv veje til kærligheden

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Den konkrete undervisning summary

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

dukapc spreder glæde i hele familien

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

ER DU til TEKNIK - og store maskiner?

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

TALE TIL VINDERE AF ÅRETS LÆREPLADS 2017

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Om eleverne på Læringslokomotivet

Første maj tale Middelfart 2015.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

sundhed i grusgraven

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Støt udviklingen af nye talenter i anlægsgartnerfaget

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Jeg bygger kirken -4

Den er et fremragende eksempel på, at giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Kom godt i gang med internettet

Forældretilfredshed 2012

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

Løbetræning for begyndere 1

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Serviceabonnement - Min tryghed. Medlemstilbud. Få de første 3 måneders abonnement uden beregning. Spar op til 747 kr.

DS Sjælland Midt & Syd. Generalforsamling den 12. april

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

It-sikkerhed Kommunikation&IT

Orientering fra DM-branche til passive medlemmer

Vækst og Forretningsudvikling

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

VID ERHVERVSUDDANNELSER

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Du er klog som en bog, Sofie!

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Generalforsamling 2014

Medarbejderudvikling øger optimismen

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

Bilag 4: Elevinterview 3

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Bliv dit barns bedste vejleder

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary

Sebastian og Skytsånden

Kom, og hør hvordan it kan blive en pengemaskine for din virksomhed

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Skab plads til det gode arbejdsliv!

ÉN UDDANNELSE TO VERDENER FLERE MULIGHEDER

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Transkript:

02 Marts 2013 autobranchen.info SAMLET FRONT MOD REP-GRÆNSER EN BILPORTAL SKAL HAVE HJERTE LUFTIGE SIGNALER

HVORDAN MØDER DU FREMTIDEN? BLIV MEDLEM AF DANMARKS HURTIGST VOKSENDE VÆRKSTEDSKÆDE OG FÅ HJÆLP TIL AT FREMTIDSSIKRE DIN VIRKSOMHED. Du får mere end 130 kolleger fra branchen i et unikt netværk. Du får også hjælp til efteruddannelse og markedsføring. Du får udvikling af dit værksted. GODT HÅNDVÆRK TIL ALLE BILER Kontakt René Lang på 5060 2860 eller på rla@teknicar.dk og hør om mulighederne som medlem af Teknicar.

KOMMENTAR Grænser for spild? Burde man som autogenbruger ikke snarere glæde sig over de sænkede reparationsgrænser end klynke? Med de forkætrede reparationsgrænser oplever genbrugsvirksomhederne jo en lind strøm af fine, nyere biler, der kaster hyldevis af flotte reservedele af sig. Så hvorfor alt det kævl? Dansk Autogenbrug har helhjertet taget del i den samlede autobranches henvendelse til regeringen i et nyt forsøg på at skabe forståelse for, at de sænkede reparationsgrænser ikke er til gavn for nogen eller noget. Som autogenbrugere er vi mindst lige så frustrerede som resten af branchen også selv om vi rent beskæftigelsesmæssigt holder skindet på næsen takket være en skærpet bevidsthed om det smarte i at bruge brugte dele. Forholdet er jo det, at hele markedet forvrides af en overproduktion af brugte dele, der selvsagt ikke er nogen efterspørgsel på. Det er ikke alene dårlig økonomi. Som autogenbrugere får vi tilmed svært ved at overholde kommende lovgivnings krav om, at 15 procent af en udslidt bil skal genbruges til sit originale formål, mens resten op til 95 procent skal gå til genindvinding. Selv om det kan være svært at begribe i visse kredse, betragter vi i nogen grad os selv som grønne virksomheder og dét i en økonomisk trængt branche. Derfor gør det ondt på én gang at opleve alt det ressourcespild, reparationsgrænserne forår- sager, og samtidig se, hvordan vore kolleger i den øvrige branche må sige farvel til gode medarbejdere og undlade at tage elever. Det betyder både en afvandring fra branchen og en senere mangel på kvalificeret arbejdskraft. Den ene analyse efter den anden senest én fra Dansk Metal viser, at vi om få år kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Alt andet lige betyder de rigide reparationsgrænser også et energispild. Det er fint at genindvinde metaller og andre materialer fra kasserede biler, men det koster energi og det koster energi at fremstille nye biler. Det ville forekomme ubegribeligt, hvis en regering, der bekender sig til grøn vækst og grønne arbejdspladser, ikke tager anerkendende imod autobranchen, Dansk Metal og Malerforbundets i øvrigt velmente henvendelse. En lempelse af reparationsgrænserne er en lavthængende frugt at plukke, når det gælder hurtig jobskabelse. Mon ikke fornuften og miljøet sejrer til sidst? Børge Madsen Direktør, Dansk Autogenbrug En lempelse af reparationsgrænserne er en lavthængende frugt at plukke, når det gælder hurtig jobskabelse. autobranchen 02 2013 3

10 Jesper blev Danmarks bedste mekanikerlærling Indhold Nr. 02 Marts 2013 18 Vaner er til for at brydes 14 En bilportal skal have hjerte 06 Lovgivning Samlet branche til kamp mod rep-grænser 08 Aktuelt Autogenbrugere kan afmelde køretøjer D A F og FAI i færd med lokal møderække 10 Mesterskab Jesper blev Danmarks bedste mekanikerlærling 12 Uddannelse Teknisk Skole Silkeborg i ny offensiv 14 Markedet En bilportal skal have hjerte 16 Aktuelt D A F advarer imod Nigeria-biler Kom og hør om videnpiloterne 18 Værkstedet Vaner er til for at brydes 20 Værkstedet Luftige signaler 22 Portræt Vi må skille os ud! 26 Uddannelse EUX løfter niveauet 28 Foreningerne 30 Barometret Udgiver I/S autobranchen c/o FAI Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T) 3331 4555 F) 3331 3075 E) fai@fai.dk Redaktion Adam Pade (ansvh.) Kirkeleddet 544 3480 Fredensborg T) 4848 1788 E) post@adampade.dk www.adampade.dk Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) Jens Brendstrup (D A F) Børge Madsen (DAG) Karl-Ove Pedersen (DBFU) Thomas Krebs (SKAD) Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 7200 Grindsted T) 7674 2424 F) 7674 2425 E) ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk Forsiden: For Glarmester Bertelsens Eftf. i Brønderslev har autoglas stedse været en helt naturlig aktivitet. Læs portrættet side 22. Produktion Elbo Grafisk A/S Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre Kontrolleret, distribueret oplag 4.203 ISSN 1903-4695 Næste udgave udkommer i uge 14, 2013 Redaktionen slutter fredag, den 15. marts Tilsluttet Dansk Autoglas Foreningen af Auto- og Industrilakerere Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 F 3331 3075 www.fai.dk Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 F 3331 3075 www.daf.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8, 1 2620 Albertslund T 7011 1300 F 7027 1301 www.skad.dk Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 F 4371 0171 www.cad.dk Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 F 3313 6560 www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 F 3525 0566 www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152, 4220 Korsør T 3030 8478 F 5838 1562 www.dbfu.dk

VORES SIKRINGSKRAV ER IKKE SÅ STRIKSE SOM DU TROR Som medlem af CAD får du en række fordele i Topdanmark fx lempeligere sikringskrav, så du ikke behøver at anskaffe dig et glubsk rovdyr for at holde ubudne gæster ude. Som altid indeholder samarbejdsaftalen også: } Bonusudbetaling i de år, hvor der er overskud i aftalens regnskab } Frit værkstedsvalg for kunderne bilejeren bestemmer fuldstændig selv Medlemmernes sunde fornuft og forebyggelse af skader har flere år i træk sikret bonusudbetaling få del i overskuddet ved at ringe til os på 70 15 85 85 eller skrive til ei-kundeoest@topdanmark.dk 52236 02.2013

LOVGIVNING Samlet branche til kamp mod rep-grænser De rigide reparationsgrænser har kostet 1.000 arbejdspladser og næsten ligeså mange elevpladser. 13 organisationer er gået til regeringens økonomiske ministre. Af Adam Pade Kære minister! Den samlede autobranche henvender sig til dig for at gøre opmærksom på de negative virkninger, som den lovbestemte reparationsgrænse for skadede biler har haft for virksomheder og ansatte inden for autoområdet siden indførelsen i år 2000. Således indleder en alliance af hele 13 organisationer i og omkring autobranchen et brev til regeringens økonomiske ministre i et nyt forsøg på at skabe forståelse for, hvor dramatisk indgribende de forkætrede reparationsgrænser har virket og fortsat virker for branchen. Brevet blev sendt i starten af februar, og tidspunktet er ikke mindst valgt, fordi regeringen havde givet sig selv frem til 1. marts til at finde nye, effektive veje til at øge beskæftigelsen. De 13 organisationer omfatter branchens foreninger under Håndværksrådet, Håndværksrådet selv, D A F, dækbranchen, Bilbranchen under DI og tillige de mest berørte faglige organisationer, nemlig Dansk Metal og Malerforbundet i Danmark. Kostet 1.000 jobs I brevet noterer organisationerne, at nedsættelsen af reparationsgrænserne fra 75 til 65 procent i 2011 alene har kostet mere end 1.000 danske arbejdspladser i autobranchen det vil sige jobs blandt personbils- og lastvognsmekanikere, autolakerere og pladesmede. Hertil føjer sig det mistede antal elevpladser; ifølge Dansk Metal var der hele 1.032 praktikpladssøgende inden for karrosseri- henholdsvis mekanikeruddannelserne pr. november 2012. Malerforbundet i Danmark rapporterer samtidig om en fordobling i antallet af unge, der søger en praktikplads hos de danske autolakerere. Organisationerne påpeger, at det forventede provenu fra nedsættelsen af reparationsgrænserne på 120 millioner kroner efter al sandsynlighed var stærkt overvurderet, fordi totalskadede biler langtfra altid erstattes af nye biler en vurdering, der nu står klarere, efter at skatteministeren i et svar til folketingsmedlem Mads Rørvig (V) forholder sig knap så skråsikkert til ministeriets oprindelige provenuberegning. Undersøgelse bekræfter D A F offentliggjorde i februar en medlemsundersøgelse, der bærer ved til bålet. Ifølge undersøgelsen har 44 procent af medlemmerne enten allerede eller har i løbet af året til hensigt at måtte afskedige medarbejdere, hvilket svarer til, at denne del af branchen vil miste knap 350 arbejdspladser. Organisationerne lægger nu op til at ville møde regeringens økonomiske ministre for at argumentere yderligere for sagen. 6 autobranchen 02 2013

Den bedste bilsøgning er nu også mobil app eller m.biltorvet.dk Biltorvet.dk er bilforhandlernes egen, fælles hjemmeside til annoncering af biler. Vi er i dag mere end 1.500 af de største forhandlere, der støtter op for at sikre os alle annoncering til fair priser.

AKTUELT Efter halvandet års intens indsats har medlemmerne af Dansk Autogenbrug nu opnået adgang til at afmelde køretøjer via DMR. Autogenbrugere kan afmelde køretøjer Af Adam Pade Nu er det sikkert og vist! Fra 1. januar kunne medlemmerne af Dansk Autogenbrug selv afmelde køretøjer uden at måtte betale sig fra det eller være kolleger i branchen til ulejlighed. Autorisationen ligger i en ny lov, hvormed godtgørelsen til synsvirksomheder for at indregistrere biler og håndtere nummerplader er bortfaldet. Samtidig er kredsen af de virksomheder og myndigheder herunder forsikringsselskaber der kan foretage nummerpladeændringer i det digitale motorregister, udvidet. Skatteministeren understreger, at den nye autorisation ikke betyder, at autogenbrugere skal afmelde køretøjer for enhver, der ønsker det. Kommer i gang til marts»jeg glæder mig rigtig meget over lovændringen det er en sag, der har optaget DAG i halvandet år. Efter at loven blev en realitet, skrev vi ud til vore medlemmer, og inden for to timer havde mere end 90 procent meldt positivt tilbage om ordningen,«fortæller en glad direktør i DAG, Børge Madsen. Autogenbrugerne kan nu tilmelde sig afmelding af nummerplader på SKATs hjemmeside.»man skal dog lige være opmærksom på, at systemet formentlig først kommer i funktion i slutningen af marts, men derfor kan man sagtens ansøge allerede nu, så man er klar, når systemet fungerer,«fortsætter Børge Madsen. En vigtig finte i den nye lovgivning er, at kun miljøgodkendte autogenbrugere kan få lov at afmelde nummerplader. D A F og FAI i færd med regional møderække Det er endnu ikke for sent at overvære D A F og FAI s fælles regionale møder, hvoraf det første allerede har været afholdt. Der holdes endnu to møder tirsdag den 12. marts på Comwell Rebild Bakker ved Skørping og torsdag den 14. marts på Comwell Grand Park i Korsør, begge gange kl. 09.30-13.00. Under mødet medvirker tidligere minister, redaktør Hans Engell, der vil levere en af sine sædvanligvis skarpe og rammende politiske analyser. Herudover skal medlemmerne møde René Tønder, Udvikling A/S, Carsten Færge, KapitalBørsen A/S og konsulent Hans Bruun. René Tønder skal tale over emnet forretningsudvikling, mens Carsten Færge ser på finansiering og kapitalmæssige løsninger, og Hans Bruun ser på skadesreparationer i henhold til fabriksanvisninger og på krav til kvaliteten. Desuden beretter uddannelseskoordinator Johnny Nedergaard om uddannelsestilbud målrettet autobranchen. 8 autobranchen 02 2013

kurser & efteruddannelser konceptet er udviklet i samarbejde med FtZ akademi & teknisk skole silkeborg uddannelse adgang til fabrikkernes reparationsanvisninger viden og kendskab om krav af udstyr adgang til låneværktøj/udstyr Du finder kursusdatoer og kan tilmelde dig via webkataloget teknisk hotline skadesopgørelse taksering / Forsi markedsføring Kontakt FTZ Akademi for at høre nærmere på ftz@ftzakademi.dk

MESTERSKAB Jesper blev Danmarks bedste mekanikerlærling Jesper Daugaard, Torben Thomsen Auto i Lunderskov, kunne tage hjem fra DM i Skills med bevis på at være Danmarks bedste mekanikerlærling. Jesper Daugaard flankeret af et par stolte forældre og faglærer Ole Filskov, EUC Syd. Af Adam Pade Med lige knap 30.000 gæster slog de tredie danmarksmesterskaber DM i Skills ny besøgsrekord, da omkring 250 ambitiøse elever fra mere end 30 håndværksfag sidst i januar dystede om titlerne som deres fags danmarksmester og dermed for mange fags vedkommende en billet direkte til verdensmesterskaberne i Leipzig i starten af juli. Det skete i Aarhus i den fine, gamle NRGI Arena med en supplerende teltby rejst omkring arenaen. Blandt automekanikerne hjemtog mekanikerelev Jesper Daugaard (21) mesterskabstitlen, og dermed kan CAD tegne sig for nok en danmarksmester. Jespers læremester, Torben Thomsen, Thomsen Auto i Lunderskov, er medlem af CAD. For Torben Thomsen var sejren også en stor begivenhed, da Jesper er hans første lærling. Torben Thomsen er tilsluttet AutoPlus-kæden og dri- ver både reparation og salg af biler. Jesper, der har gået på EUC Syd, står snart over for at være udlært. Opgaverne Det var bestemt ikke så lidt, de i alt otte mekanikerlærlinge skulle løse af opgaver på de i øvrigt spritnye biler, som venlige sponsorer havde stillet til rådighed: Her skulle udskiftes tandrem, måles, foretages serviceeftersyn og findes indbyggede fejl, her skulle skfites styretøjsdele med efterfølgende udmåling, og endelig indeholdt konkurrencen en fejlfindingsopgave på biler, der ikke kunne starte. Også autolakererne medvirkede omend kun blandt demonstrationsfagene; fag, hvis mesterskaber allerede har været afholdt, eller som bare ikke er konkurrencefag. Danmarksmester Mathias B. Frimor, 3N Lakering i Thisted, udførte en dekoration på en forklap, altimens to specialtræne- 10 autobranchen 02 2013

de SKP-elever lokkede folkeskoleeleverne indenfor med tilbud om at prøve airbrush, altimens de blev orienteret om uddannelsen som autolakerer. Desuden medvirkede andenårselev Alex Agerbo med airbrush-udsmykning af særdeles farverige mannequin-dukker.»det var dagene værd, selv om det altid er svært at måle effekten af dén slags markedsføring. Men når alle andre fag er tilstede og der er mange unge mennesker, vi kan få i tale skulle vi naturligvis også være her,«beretter faglærer fra Teknisk Skole Silkeborg, Jens Søndergaard. Især de to SKP-elevers deltagelse var rigtig god. Hører helst på andre unge»folkeskoleelever hører helst på unge på deres egen alder de er bedre på bølgelængde end forældre, lærere og erhvervsvejledere,«konstaterer han. Danmarksmesterskaberne nød offentlig opmærksomhed fra start til slut: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) stod for den officielle åbning af mesterskaberne, mens Hans Kgl. Højhed Prins Joachim på mesterskabernes sidstedag besøgte et antal stande iblandt dem, ikke uventet, automekanikernes, hvor Prinsen blev orienteret om nogle af de opgaver, mekanikerne skulle udføre. Prins Joachim stod også for overrækkelsen af præmier efter først at have ønsket de mange unge til lykke med deres indsats: Der er blevet hamret, savet og bordet»det har været en stor oplevelse for mig i dag at se alle jer dygtige unge mennesker i aktion. Der er blevet hamret, der er blevet savet, der er blevet boret, der er blevet klippet, der er blevet skåret, der er blevet bagt til den helt store guldmedalje,«indledte Prins Joachim og fortsatte:»at nå hertil er en sejr i sig selv: I har kvalificeret jer til danmarksmesterskaberne. I er beviset på, at Danmark er beriget med en enorm talentmasse inden for de praktiske fag. I de sidste tre dage har I vist jeres jævnaldrende, jeres yngre kammerater og jeres mestre, hvilke spændende og udfordrende muligheder der ligger inden for erhvervsuddannelserne.«afslutningsvis overraktes stafetten til Aalborgs borgmester, idet danmarksmesterskaberne 2014 afholdes i centret Gigantium i den nordjyske hovedstad. Øverst: En velfornøjet prins Joachim besøgte blandt andre automekanikerne under årets danmarksmesterskaber. Nederst arbejder autolakerernes danmarksmester, Mathias B. Frimor, stålsat på sin dekorationsopgave. 02 2013 11

UDDANNELSE Teknisk Skole Silkeborg i ny offensiv Med to nye værksteder til uddannelsesformål ruster Teknisk Skole Silkeborg op over for lak-, mekaniker- og karrosseriområdet. Af Adam Pade Autoområdet under Teknisk Skole Silkeborg sætter nu ind med en offensiv over for branchen ikke mindst i anledning af, at skolen er i færd med at sammenlægge faggrenene vognmaler, mekaniker og karrosseritekniker til ét stort uddannelses-, efteruddannelses- og autovidencenter. Den 25. februar efter redaktionens slutning var skolen vært ved en temadag med efteruddannelse og visioner på dagsordenen. Til dagen var indbudt de relevante organisationer, herunder til- VÆKST VIA LEDELSE? 3 ud af 4 ledere føler sig fanget i den daglige drift... Med ledertilbuddet Vækst via Ledelse kan du nu gøre noget ved det. For 5.000 kr. sparker du gang i din lederudvikling. Du bliver afklaret om, hvordan du som leder skaber nyt overskud både økonomisk, organisatorisk og personligt. Og vil du mere end det, kan du for yderligere 5.000 kr. skyde gang i næste fase, hvor du kan få op til 100.000 kr. i tilskud til et skræddersyet udviklingsforløb fx en erhvervscoach på sidelinjen eller et lederudviklingsforløb. Læs meget mere og få din billet på VVL.DK 12 autobranchen 02 2013

Try hed i hverda en med en sundhedsforsikrin lige industriens uddannelser og Malerforbundet i Danmark. Vi har som skole et ansvar for at bistå branchen med viden om de nyeste reparationsmetoder og -teknikker. Ansvaret gælder både erhvervsuddannelserne og i høj grad også efteruddannelsen, hedder det i indbydelsen. Nyt uddannelsescenter Ifølge programmet skulle gæsterne i løbet af dagen blandt andet opleve et helt nyt efteruddannelsescenter, der skulle stå helt færdigt 1. marts. Uddannelsesleder fra karrosseriområdet Jesper Vang Falkenberg oplyser til autobranchen, at skolen står klar med et nyt lakteknisk værksted med to store kabiner, blanderum og farvetilpasningsrum. Værkstedet kan danne rammen om undervisning af mellem 10 og 14 kursister. Hertil kommer et nyt karrosseriværksted, der er bestykket med fire speedbænke og fire arbejdsstationer fyldt med nyt karrosseriværktøj, og der er desuden indkøbt nye modstandssvejsere og nittemaskiner, der opfylder alle kravene fra bilproducenterne. Dermed står skolen klar til udover sine nuværende AMU-kurser at udbyde seks helt nye karrosseri- og fire laktekniske AMU-kurser. Kurserne afspejler alle værkstedernes aktuelle arbejdssituationer og de udfordringer, værkstederne møder. Løfter det samlede niveau Autovidencentret giver også andre muligheder for samarbejde med branchen, hedder det videre i indbydelsen, hvori der som eksempler peges på kursusrækken til forsikringsselskabet Trygs taksatorer i forlængelse af Trygs dialog med branchen om kvalitetskrav til reparationer og skadesudbedringer og på samarbejdet med FTZ om brugerbetalt kursusvirksomhed. Teknisk Skole Silkeborg vil én gang for alle vise og slå fast for alle i branchen, at vi er engagerede og villige til at samarbejde med alle, hedder det stålfast i indbydelsen. Efteruddannelse på højt niveau vil tillige smitte af på skolens almene erhvervsuddannelser og generelt løfte skolens eget faglige niveau og dermed branchens. autobranchen vil senere på året tage de nye faciliteter i øjesyn. Bliver du ramt af sygdom eller en skade, skal du kunne koncentrere dig 100 procent om at blive rask. Derfor har DAF netop indgået en aftale med Skandia om at tilbyde alle medlemmer en Lifeline Plus sundhedsforsikring til en fordelagtig pris. Du får fx: let adgang til at anmelde sygdom eller skade uden lægehenvisning. behandling hos førende speciallæger og privathospitaler. ubegrænset adgang til behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør og psykolog. Behandleren vurderer dit behov. fysioterapeutisk hotline, der rådgiver om genoptræning og skader. psykologisk telefonrådgivning om fx stress, mobning og misbrug, hvor du kan være anonym. Vil du vide mere? Kontakt Skandia på 7012 1272, eller klik ind på skandia.dk/sundhed. Tal med din arbejds iver, hvis du ønsker mere information om priser o oprettelse af en sundhedsforsikrin. Skandia er Nordens største forsikringsselskab inden for sundhedsforsikringer og healthcare-løsninger til erhvervslivet.

MARKEDET Der skal sidde mennesker bag: En bilportal skal have hjerte Det er et langt, sejt træk at skabe præference for en bestemt bilportal. For forhandlerne er hjertet bag en bilportal afgørende. Af Adam Pade Omkring 80 procent af Peter Petersens bilsalg starter på nettet. Det turde sige noget om, hvor vigtigt et salgsværktøj nettet er og er blevet for en automobilforhandler. Peter Petersen etablerede sig med sin egen automobilforhandling på Rugårdsvej i Odenses udkant i 1991. I 1998 overtog han et nedlagt landbrug på samme, gamle hovedvej, byggede om og udvidede senere med en ekstra hal. Det tilhørende værksted og klargøring og et salg af mellem 200 og 300 biler om året en del højere, inden krisen satte ind giver smør på brødet til ham selv, tre mekanikere, en lærling, en bogholder og en værkfører, der også varetager noget af salget. Peter Petersen mener selv, han var blandt de første, der for alvor satsede på nettet som salgskanal i 1998-99, da han samtidig etablerede sin egen hjemmeside. Effektivt fra starten»internettet var effektivt helt fra starten. Vi oplevede, at folk købte biler ubeset over nettet. Det ser vi så ikke mere i samme grad,«fortæller Peter Petersen, der oprindelig er uddannet i tøjbranchen, men som havde en ubændig interesse for biler og MC er. Et drømmejob som motorcykelsælger hos Sand-Jensen i Silkeborg og senere et job som sælger hos Ebbe Elmer, Mazda i København, blev de bedste lærepladser i autobranchen, han kunne forestille sig. Siden internettets indtog er avisen som markedsføringskanal mere eller mindre død. Annoncerer man, gør man det for at markere sin blotte tilstedeværelse. Også derfor står nettet og bilportalerne som helt centrale værktøjer, vurderer Peter Petersen, der er tilsluttet DBFU.. Som princip nøjes Peter Petersen ikke med én leverandør uanset om det gælder bankforbindelsen, autogrossisten eller bilsalgssider. Rigtige mennesker»jeg annoncerer på Bilzonen, Gul&Gratis og Biltorvet. Jeg oplever, at der især bag Bilzonen og Biltorvet sidder rigtige mennesker, der har den fornødne empati over for os, der skal bruge siderne; de lytter og tager os alvorligt,«siger Peter Petersen, der udtrykker stor begejstring for det nye biltorvet. dk s brugerflade: Lækker opsætning, flotte farver og høj brugervenlighed. Endnu savner han enkelte funktionaliteter såsom at kunne søge på udstyr, men man kan på den anden side heller ikke forlange, at det hele skal være færdigt på én gang. Og så kan han lide biltorvet.dk s nøgternhed : Man bliver ikke væltet overende af alt muligt, der ikke har med sagen at gøre. De besøgende på bilportalerne falder i flere grupper: Freaks ene, der bare oser, købere, der ved, hvad de går efter og de helt tøvende, måske 14 autobranchen 02 2013

MARKEDET Peter Petersen, brugtbilforhandler og medlem af DBFU:»Den ikke synderligt bil-interesserede forbruger skelner ikke mellem portalerne på samme måde, som vi gør. At skabe præference for et enkelt site kræver et langt sejt træk.«uprøvede købere, der indleder jagten på en brugt bil ved at google sig frem. Derfor er det helt afgørende for biltorvet.dk s fortsatte succes, at siden dukker op blandt de aller, allerførste på Google. Han ser også, at mobile løsninger i stærkt stigende grad bliver brugt. Skelner ikke»den ikke synderligt bil-interesserede forbruger skelner ikke mellem portalerne på samme måde, som vi gør. At skabe præference for et enkelt site kræver et langt sejt træk,«mener Peter Petersen. Peter Petersen karakteriserer sit eget segment som Hr. og fru Hansen-biler gode, fornuftige, nyere mellemklassebiler med en pil nedad i retning af kompaktbiler og herudover erhvervsbiler. På den baggrund frygter han som de fleste i branchen, at oversalget af mikro- og minibilerne forvrider markedet. Dels fordi mikrobilerne konkurrerer med de brugte biler i pris det udhuler avancen dramatisk dels fordi udbuddet af dem bliver gevaldig stort efter første ejers tid.»hr- og fru Hansen-biler løser et dagligt transportbehov, og jeg holder meget af netop den kundegruppe,«siger Peter Petersen. Biltorvet holder han også af. Her har han stort set altid været annoncør.»det er et genialt koncept at sprede ejerskabet over flest mulige hænder branchehænder!«autobranchen 02 2013 15

AKTUELT D A F advarer imod Nigeria-biler De er hverken registreret endsige fremstillet i Nigeria, men episoder med svindel med salg af brugte biler via internettet minder lidt om de såkaldte Nigeria-breve, hvormed intetanende private og virksomheder narres til at afgive personlige oplysninger eller overføre større eller mindre pengebeløb. D A F er bekendt med en konkret sag, hvor en sælger i udlandet via en dansk hjemmeside udbyder et køretøj til salg. I annoncen anfører sælgeren, at køretøjet ikke har været udsat for uheld, og at det i øvrigt er i orden. Desuden anfører sælger køretøjets stelnummer og registreringsnummer og skriver, at bilen allerede er registreret i Danmark, og at en køber derfor ikke skal betale for registreringen igen. Tricket består så i, at sælger skriver, at køber skal overføre beløbet for køretøjet før det bliver overdraget til køberen via et fragtselskab. Sælger skriver endvidere, at køberen efter modtagelsen af køretøjet har et antal dage til at tjekke, at alle papirer er i orden og hvis dette ikke skulle være tilfældet, så kan køberen returnere køretøjet uden beregning. Pointen er naturligvis, at en køber, der falder for dette trick og rent faktisk overfører pengene for køretøjet, aldrig modtager noget køretøj. Det kan virke som et uhyre banalt trick, men for en ordens skyld gør D A F opmærksom på det til almen advarsel. D A F opfordrer således sine medlemmer og kolleger i branchen til at være opmærksomme på fænomenet. CAD s roadshow 2013: Kom og hør om Videnpiloterne Når CAD gennemfører sit fjerde roadshow i løbet af marts, suppleres indlæggene fra talerstolen og møderne med udstillere og kolleger med en TI 12 MARTS KL. 18.00 Auto College Aalborg Teglværket 2, 9400 Nørresundby ON 13 MARTS KL. 18.00 UCH Holstebro Bastrupgårdvej 5, 7500 Holstebro TO 14. MARTS KL. 18.00 Aarhus Tech Hasselager Allé 2, 8260 Viby J TI 19. MARTS KL. 18.00 Hansenberg, Kolding C.F. Tietgens Vej 9-11, 6000 Kolding ON 20 MARTS KL. 18.00 EUC Sjælland, Næstved Malervænget 4, 4700 Næstved TO 21 MARTS KL. 18.00 TEC Hvidovre Stamholmen 215, 2650 Hvidovre stand bemandet af konsulenter fra DJØF Dansk Jurist- og Økonomforbund. Her vil de fortælle, hvordan man med ansættelsen af videnpilot kan få mere overskud i hverdagen og på bundlinien. DJØF repræsenterer knap 80.000 medlemmer, der vil kunne hjælpe dig med at få styr på dit servicesystem, diin hjemmeside, din kunderegistrering, regnskabet, salg og markedsføring og alt, hvad der ellers kan gøre livet bøvlet for en automekaniker. Kom og hør, hvordan du vil kunne få kvalificeret hjælp uden, at det koster en bondegård: Videnpiloter ansættes med et tilskud på 12.500 kr. om måneden imellem seks og 12 måneder. Læs historien om Peugeot i Rødovre i sidste udgave og få overskud til udvikling. CAD s roadshow afholdes efter vedstående køreplan. Tilmelding sker via CAD s hjemmeside, www.cad.dk/tilmelding. 16 autobranchen 02 2013

cars.net Værkstedernes foretrukne IT-partner over 500 virksomheder i autobranchen benytter nu Seek4cars.net. Seek4cars samarbejder med og har integration til: CAD-lokalforeningssider, Automester, Din Bilpartner, Mesterbiler, Mekonomen autoteknik, Mekopartner, AutoPlus m.fl. DIN HJEMMESIDE ER DIT VINDUE MOD VERDEN Lad garvede branchefolk hjælpe dig med en indbydende, funktionel løsning, der bare virker. - Er du medlem af CAD eller er tilsluttet Automester.dk, Dinbilpartner.dk, Mesterbiler.dk, Hella.dk, Mekonomen.dk, Mekopartner.dk eller AutoPlus, så kan vi tilbyde dig en totalløsning hos os, der bare virker! GRATIS Indtastningssystem til administration af alle typer biler, MC, camping, landbrugsmateriel med flere. Udskrivning af prisskilte, slutsedler mm. BESØG FOR EKSEMPEL: Seek4cars udvikler specialdesignede hjemmesider, der er bygget til integration hos foreninger og kædekoncepter med automatiske opdateringer, så du kan passe din virksomhed! Vi udvider paletten af serviceydelser og tilbyder blandt andet: Hjemmeside i eget design (virksomhedens eget brand og udseende) Ingen begrænsninger af indhold og anden funktionalitet Fuld integration imellem egen hjemmeside, CAD-portaler og kædeportaler DMS - Dealer Management System, IT sælgerarbejdsplads og administrationssystem, med fri adgang til indtastningsmodulet, hvor alle typer produkter kan indtastes (biler, MC, Landbrug, Entreprenør, Have & park, Camping, Transport og Trucks) Fuld support og vedligeholdelse hos Seek4cars Nyeste features som QR-koder til hentning af kontaktdata på mobiltelefon Hostingløsning, som inkluderer alle www- og email-adresser med synkronisering på mobil Aftalegrundlaget omkring pris og kvalitet er sikret af CAD og kædekoncepterne med denne IT-løsning til medlemmerne www.cad-københavn.dk www.cad-nord.dk www.bosch-aalborg.dk www.ilbroauto.dk www.asaa-auto.dk www.hjoerring-rust.dk SE FLERE REFERENCER PÅ: http://referencer.seek4cars.net Lyder det interessant? Ring til os og få en snak om dine muligheder garvede branchefolk sidder klar til at hjælpe..!»vi har været meget tilfredse med det nye hjemmesidetilbud. Vi kan se, at det virker og har siden oprettelsen af hjemmesiden fået langt flere henvendelser og forespørgsler end tidligere. Folk ser os ude på nettet det er der ingen tvivl om.«lars Dallgaard, ansat hos Ubby Ny Auto- og Traktorværksted. TILFREDSHEDSGARANTI Såfremt du ikke er tilfreds med vores løsning, annullerer vi ordren Seek4Cars ApS Aastrupvej 10, 7 9800 Hjørring Tel 7734 8732 Fax 7014 1519 info@seek4cars.net www.seek4cars.net

VÆRKSTEDET Skal staten virkelig betale os for at rydde op? Eller: Hvorfor ikke tage imod et godt tilbud, der gør hverdagen bedre? En historie om forebyggelsespakken. Vaner er til for at brydes Af Adam Pade»Jeg må indrømme, jeg først tænkte: Skal staten virkelig betale os for at rydde op og få malet på værkstedet? På den anden side kunne man jo lige så godt tage imod tilbuddet og få lidt struktur på tingene.«mekanikermester Erik Thomsen driver autoværksted i Kollemorten ved Give på 30. år. Her beskæftiger han i alt fire mand inklusive sin hustru, Hanne, der tager sig af bogholderiet. Værkstedet er indrettet til i alt seks arbejdspladser. Stort set siden starten har værkstedet været knyttet til Din Bilpartner-samarbejdet, og selv har Erik Thomsen været aktiv i en lang række år som lokalforeningsformand og medvirkende til at lede Din Bilpartnerkæden. Det er de såkaldte forebyggelsespakker, der står på dagsordenen: Forebyggelsesfonden har afsat nye midler til, at en række brancher herunder vor kan aftage op til fire forløb, hvorunder man ser på organisering af værkstedet, tunge løft, Rygestop og Sund auto. Forløbene består af en guide, som mester og svende går sammen om at følge, og husker man at afrapportere korrekt, udbetaler Forebyggelsesfonden godtgørelse for forbrugte timer til alle parter. Især dette sidste var bøvlet, fortæller Erik Thomsen: Alle bilag og timeregnskaber skulle naturligvis sendes med; omvendt må der også være lidt hånd i hanke med, hvordan midlerne bruges. Nogen anden kontrol har der ikke været tale om. To pakker Kollemorten Autoværksted besluttede at abonnere på to pakker: Organisering af værkstedet og Skrot tunge løft.»jeg tror, de fleste i hvert fald så længe, de er unge mener sig usårlige; arbejdsskader det er kun noget, andre får. Men jeg kan godt mærke i mine skuldre og arme, at jeg har været mekaniker, og kan man indrette arbejdspladsen fornuftigt, så man undgår nedslidning på lang sigt, så er det da oplagt at gøre det,«opfordrer Erik Thomsen. Erik Thomsen kaldte sine medarbejdere sammen, og de blev enige om at kaste sig ud i projektet.»banalt set handler det om at tænke over, hvad man gør og bruge sin sunde fornuft. Så gælder det om at tale om tingene og ikke mindst få skrevet ned, hvad der skal ændres, og hvordan vi har tænkt os at gøre tingene anderledes. Det handler i høj grad om at bryde vaner. Det har materialet Mekanikermester Erik Thomsen, Din Bilpartner, har blandt andet indkøbt en løfter, der fritager svendene og ham selv for de belastende tunge løft. 18 autobranchen 02 2013

her klart hjulpet med,«konstaterer Erik Thomsen. Materialet er spørge- og afkrydsningsskemaer, illustrationer og plads til at sætte flueben, når en aktivitet er udført. Pakkematerialet fra Forebyggelsesfonden kan forekomme en smule for omstændeligt eller for detaljeret.»her er nedskrevet, hvornår og hvor længe vi bør holde lukket under møder og udførelse af aktiviteter, hvordan vi skal forholde os, hvis der pludselig kommer en kunde og så videre. Her valgte vi at bruge et par lørdage eller en fredag eftermiddag på at mødes og komme processen igennem.«og hvad er der så ændret? Tåbeligt»Det er jo tåbeligt at løfte en 60 liters sprinklerbeholder, især når man gør det igen og igen. Her har vi fået en løfter, der også kan bruges til meget andet. Så har vi brugt ressourcer på at arrangere det værktøj og udstyr, vi bruger mest, så det er nemt at komme til,«fortæller Erik Thomsen, der tilføjer, at værkstedet også har fået bedre styr på sin affaldshåndtering og opbevaringen af dæk. Erik Thomsen og hans medarbejdere var nu i forvejen gode til at rydde op holde rent.»vi skal være her i mange timer hver dag, og det gælder om at have det så rart som muligt. Herudover spiller det en stor rolle i forhold til kunderne, at her er rent og pænt.«værkstedet var igennem lidt af den samme proces, da de for nogle år siden skulle udarbejde deres første ArbejdsPladsVurdering APV.»Dengang benyttede vi lejligheden til blandt andet at gennemgå, hvad vi havde af kemikalier. Dem, vi ikke syntes, vi brugte, stillede vi udenfor i et selvstændigt rum. Da der så var gået en vis tid, konstaterede vi, at vi godt kunne kassere dem helt.«synet på betydningen af et godt arbejdsmiljø har helt klart ændret sig gennem årene. En god udvikling»det med at bære høreværn eller handsker var jo ikke noget, man tænkte så meget over, da jeg var i lære. Det er blevet mere naturligt i dag, og der er ikke længere noget macho over at se stort på arbejdsmiljøet. Det er en god udvikling.«jo, Erik Thomsen kan godt anbefale sine kolleger i branchen at benytte sig af en forebyggelsespakke.»men man skal ville det og svendene skal ville det. Man skal ikke gøre det for at score en billig gevinst. Vi har i hvert fald også brugt flere midler, end vi har kunnet hente i tilskud,«fortæller Erik Thomsen. Læs om forebyggelsespakkerne på www.forebyggelsesfonden.dk vælg Forebyggelsespakker i øverste menulinie. Alting på sin rette plads Forebyggelsespakken har hjulpet med at organisere værkstedet, så det værktøj og udstyr, der bruges mest, er placeret nærmest arbejdspladsen. autobranchen 02 2013 19

FRA VÆRKSTEDET Luftige signaler En airbaglampe vedblev at lyse periodisk under kørsel. Det kan en ansvarsfuld bilist naturligvis ikke sidde overhørig. Som vanlig når vi vidt omkring, inden vi finder gådens løsning. Lyser en lampe i instrumentbordet, når den ellers ikke skal, kører ansvarlige bilister på værksted. Det gjaldt også ejeren af en Peugeot 306, årgang 2000, der gerne ville sikre sig, at den lysende airbaglampe ikke var udtryk for, at airbag en ikke virkede. Værkstedet udlæste fejlkoder på airbagsystemet, hvorunder der meldtes om fejl på venstre selestrammer. Da stikkene under forsæderne tidligere var repareret, forekom det oplagt at undersøge, om der var den fornødne strømforbindelse gennem selestrammeren. Men hér lå problemet ikke. Lige for lige Nu blev FTZ s hotline involveret, og herfra anbefaledes at reparere det andet stik på ledningsvejen fra venstre selestrammer til airbag ens kontrolenhed, ECU en. Men airbaglampen lyste ufortrødent videre selv efter, at de to selestrammere blev byttet rundt. Monteringen af en ny kontrolenhed en flunkende ny ECU rykkede bestandigt nærmere. Men måske var det værd først at kontrollere, om der var spændingsfald på +/-forbindelserne til enheden? I forbindelse med udmålingen af +/- i multistikket til airbag-ecu en opstod der problemer med at finde et korrekt ledningsdiagram, der stemte overens med den anvendte type multistik. Da dét først var løst, gik mekanikeren slavisk alle de muligheder igennem, der var for at slutte stikben til multistikket. Bingo! Byt og flyt Stikbenene var byttet rundt, så højre selestrammers ledninger var placeret på den venstre selestrammers plads. Dernæst kunne fejlkoderne slettes og lampen lyser nu kun, når den skal, nemlig under selvtesten ved start. Hvad kan man lære af dette forløb? Ifølge FTZ s hotline dette: Undersøg aller allerførst, om forbindelserne til en given styreenhed er OK, inden man udskifter en ECU-enhed. Og tillad dig selv og dine medarbejdere at sætte jer med en kop kaffe og filosofere lidt over tingene, printe et ledningsdiagram ud og overvej, hvordan I vil planlægge slagets gang. Det kan godt betale sig. BIL Peugeot 306 2,0 HDi St.car, årgang 2000 (RHY) PROBLEM Airbaglampe lyste periodisk under kørsel ÅRSAG Forkert placering af selestrammers ledning i multistik REPARATION Ledningerne byttet på plads igen. 20 autobranchen 02 2013