??o ASIATISK KOI"'.IPAGNIS KINAHANDF;L 1732-1772. DET KONGELIGE BIBLIOTEK 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1 130001032081 Til: Dr.Phil. Ole Feldbæk John Juul Andersen Lindevænget 58 2750 Ballerup. )
Indholdsfortegnelse: Emnevalg...................................... l. Mål sætning.............................................. Afgrænsning... 2. Kildemateriale................................ 2. 1 Kapitel I: Asiatisk Kompagnis oktroj: og organisation. Oktroj Organisation...... Den kontinuerende fond e Den cirkulerende fond. Kinahandelens begyndelse.. 9. lo. lo. 11. 11. Kapitel II: De udsendte ladninger. Det udsendte søl V 13. De øvrige kompagniers udsendte sølv... 19. Kompagniets udsendelse af andre varer. 2o....... En samlet karakteristik af de udsendte ladninger. De øvrige kompagniers udsendte ladninger. Undervejs fra København til Canton. Kapitel III: Handelen i Canton.......... _........ Handelsbetingelserne i Canton......................... Co-Hong 0 Afgifter...... Salget af de udsendte ladninger o Kompagniets indtægter i Canton.. Vinterfond.............. Fragt....... Lån o Kompagniets långivere.... Kompagniets udgifter. Theopkøbene......... Opkøb af andre varer.................................... Kapitel IV: Asiatisk Kompagnis fortjeneste på Kinahandelen. Bruttofortjenesten... Nettofortjenesten;.. Kinahandelen sammenholdt med Indienshandelen.... Kapitel V: Sammenfatning....... 21. 21. 21. 22. 26. 27. 29. 32. 33. 34. 34. 34. 36. 37. 42. 45. 46. 4g. 49.
Ri lag: Kommentarer til bilagene 52. Bilag I : Asiatisk Kompagnis udsendte skibe til Kina 1732 72 53. Bilag II: De udsendt~ ladninger fra Danmark til Kina 1732-72 58. Bilag III:Asiatisk Kompagnis indtægter i Canton 1732-72 66. Fortjenesten på de udsendte ladninger ved salget i Canton 1732-72.......... 78. Veksel og Bodmerilån optaget i Canton 1732-72.. 85. Udgifter forbundet med handelen i Canton 1732-72 88. Skibenes returladninger af the 1732-72 93. Skibenes returladninger af andre varer 1732-72 104. Bilag IV: Asiatisk Kompagnis fortjeneste p~ Kinahandelen 1732-1772.................... 111. Bilag V : Mønt, vægt og mål o ll4. Det utrykte kildemateriale 115. Det trykte kildemateriale 117. Noter... e. 119. Billeder: Fregatten "Fredensborg Slot", 330 kommercelæster, længde 145 fod og bredde 38 fod, hygget på kompagniets værft 1763-64. Det gengivne billede er en usigneret gouache og det er det ældst kendte billede af kompagniets skibe. Kunstneren har bestræbt sig på at give en nøjagtig fremstilling af skibet, der her ses sejlende bidevind for bagbords halse. Han har medtaget hele rigningen, både stående og løbende gods, og har bestræbt sig på at gengive den smukke udsmykning af akterspejlet og dets galleri. ( l!'indes på handels- og Søfartsmuseet på Kronborg). Kulturhistorisk Tidsskrift "Almanak". 2 årg. no. 1. 1967. Artikel af K.Klem: Fregatten "Fredensborg Slot".Det fremgår ikke af billedet, hvad skibets navn er, andet end at det tilhører Asiatisk Kompagni (DAC). Der er åbenbart divergerende opfattelser om skibsnavnet, idet det i "Fjernt fra Danmark" af P.Eilstrup og N.E.Boesgaard Kbh. 1974 p 69 hævdes at være "Dr.Sophie Magdelene" ]'o~~iden Søkort. Farvandet fra Macao til Canton... 23. Cantonfaktorierne.......... 25. Skibe ankret _op ved Whampo... 25.
1. Asiatisk Kompagnis Kinahandel 1732-72. Denne opgaves sigte er at give en beskrivelse og en analyse af Asiatisk Kompagnis handel på Kina i årene 1732-72. Ved Kinahandelen skal forstås det handelskredsløb, som starter og slutter i København. Hovedpunkterne i dette kredsløb er kompagniets udsendte ladninger, supercargoernes transaktioner underve j s og i Kanton, samt salget af returladningerne i København. Undersøgelser om Asiatisk Kompagnis Kinahandel af videnskabelig karakter har især været centreret om den anden oktrojperiode 1772-92. ( 1). Denne periode må dog ikke betragtes helt isoleret, men bør ses i sammenhæng med den første oktrojperiode, der dannede en basis for den florisante handelsperiode 1772-92. Den i opgaven behandlede periode har tidligere kun været sporadisk behandlet, og en samlet fremstilling af Kinahandelen på grundlag af kompagniets arkiver mangler. ( 2) Målet med opgaven er derfor at beskrive og analysere Asiatisk Kompagnis~inah~~del 1732-72,dets udsendte ladninger, selve handelstransaktionerne undervejs og i Canton, salget af returladningerne.i København samt en vurdering af rentabiliteten af hele handelen. Der vil 1 vid udstrækning blive givet en detaljeret redegørelse for de varegrupper, der indgik i kompagniets handel. Asiatisk Kompagnis handel kan naturligt deles op i en.kinahandel og en Indienshandel. Den sidstnævnte vil ikke blive gjort til genstand for en nærmere undersøgelse, men blot brugt for at sammenholde Kinahandelen med kompagniets øvrige asiatiske virksomhed for at påvise Kinahandelens omfang. Denne synsvinkel retfærdigcøres af det omfang, opgaven ellers ville få. Ligeså skal kompagniets handel ses i sammenhæng med de øvrige europæiske handelskompagnier, der ligeledes besejlede Kina, og vil i det omfanr,, det havde betydning for den danske handel, blive sammenholdt med disse kompagniers kinahandel. Omtale af ydre rammer som oktroj, konvention o.lign. er medtaget i det omfang, det havde betydning fo.r kinahandelen.
2. Den tidsmæssige afgrænsning falder naturligt inden for en oktrojperiode på 40 år. Denne periode kan opdeles i to 2o års perioder, som gjort i anden sammenhæng,(3) men når hele første oktrojperiode er valgt, er det ud fra den betragtning, at værdien ved et så langt periodestræk for det første sætter oktrojperioden i en sammenhæng, og dernæst fordi det giver mulighed for at vurdere handelen under forskellige konditioner. I perioden indgår nemlig perioder med krig, hvor de krigsføren ~ de magter var deltagere i kinahandelen, og det danske kompagni fik derfor vidt forskellige betingelser at arbejde under. Den geografiske afgrænsning skærer Indienshandelen fra, hvil- ".. " ket betyder, at kun en del af kompagniets samlede virksomhed behandles. Dette synes rimeligt ud fra den betragtning, at op - gaven ville få et for stort omfang. Yderligere skal nævnes, at skibene, efter de har forladt København, ikke vil blive gjort til genstand for en nærmere undersø - - / gelse(4),før de de anløber Canton. Kun de skibe, der handlede undervejs og derved ændrede ladningernes sammensætning, som igen. fik indflydelse på handelsforløbet i Canton, medtages. I skildringen af Kinahandelen er der ikke tilstræbt nogen fuldstændighed, da der i opgaven ikke blot ses bort fra transportomkostninger,men også rentetab, som har været en anselig post".material.eeituationen bevirke~~ at -videresalget af kompagniets ~arer til. andre europæiske 1ande ikke er til at _ rekonstruere. Kildematerialet: Selv om meget kildemateriale er gået tabt, havde de store handelskompagnier dog oftest et bevaret og velordnet arkiv, og ved ophævelse overgik de ofte på grund af deres administrative og historiske interesse til staten. Disse næsten komplette arkiver repræsenterer et værdifuldt materiale til analyse af det 18.årh.'s handel og søfart.
3. Således er adskillige af Asiatisk Kompagnis vigtigste arkivalier bevaret i deres helhed på Rigsarkivet. Dette gælder hovedbøger og journaler, p:eneralforsamlingsprotokoller og direktionsresolutionsprotokoller samt de næsten komplette rækker af skibsjournaler og skibsprotokoller. Udvalgskri teriet for hvilke dele af arkivet,. der har været relevant for denne opgave, har været betinget af hvilken funktion, de enkelte dele havde i kompagniet. Nogle regnskabsbøger er afskrifter af andre og har derfor kun haft betydning i de tilfælde, hvor der er lakuner i forlæggene. (se nedenfor). Tendensproblemer må der tages højde for. Breve har -0fte en karakter af at være tendentiøse,og brevene fra supercargoerne til direktionen viser klart disse forhold. F.eks bærer brevene ofte præg af forsvar fra supercargoernes side,om hvorfor de handlede på den ene eller den anden måde. Beklageligt er det, at bogholderens auktionsbøger fra 1732-72, samt auktionsmesterens ligeså fuldstændige række er forsvundet. Da det ikke fremgår af hoved og kassebøger, hvem køberne på auk-. tionerne var, er salget af de hjemsendte varer blevet et næsten lukket land' for efte,rtiden. Der findes dog enkelte oplysninger om disse forhold i negotiejournalerne for de første år til 1740. Endvidere findes enkel te auktionsprotokollere i RA.,D.Kanc., Esmarckske arkivaflevering,1753-57, samt enkelte auktionsprotokoller i slutningen af perioden i A~G; fioltkes arkii fr~ Breg~ntved. K.Glaman (5) har på grt~!ld!ag af dp.tte sparsomme materiale, dog ikke A.G.Moltkes arkiv fra Bregentved,der først i 1978 er indleveret til Rigsarkivet(se senere), undersøgt køberklientellet. Desværre for denne opgave er al korrespondance fra direktionen til supercargoerne i,cant'on og omvendt forsvundet. Dette betyder, at opgaven får visse begrænsninger med hensyn til direktionens ev1 r tuelle ordrer,vurderinger o.lign. til supereargoerne,da det.kun i ringe omfang er_:muligt at udlede dette af direktionens resolutionsprotokoll~r. Ligeledes betyder det, at supercargoernes oplysninger fra Canton, formodentlig i lighed med de senere bevarede breve efter 1772 om handelsbetingelser, varekvalitet, priser o.lign.,bliver indskrænket til de oplysninger, der stammer fra negotieprotokollerne.
4. Generalforsamlingsprotokollerne inqeholder beretninger og vedtagelser fra generalforsamlingerne samt lister over interessenternes andele i de udsendte skibe, oplysninger om strukturændringer i kompagniet m.m. Direktionens resolutionsprotokoller indeholder oplysnineer om direktionens interne debat, og man får en udmærket fornemm~lse af forretningsgangen i kompagniet. Endvidere indeholder de oplysninger om sølvlicitationer, leverandører af sølv og andre varer m.m.og har været grundlæggende for afsnittet om udsendte ladninger. Negotieprotokoller for kinafarere førtes af den medsendte supercargo og indeholder 1) instrukser for supercargo og kaptajn, 2) føringsreglement, 3) fakturaer over den fra København udsendte ladning og den fra Kina hjemsendte ladning, 4) en kortfattet dagbog, som refererer vigtige begivenh.eder undervejs, samt varers køb og salg. Desuden kan være indført 5) kopier af ind- og udgåede breve samt 6) lister over valutakurser, vægt og mål i Kina priskuranter og lign. oplysninger af betydning for handelen. Ladnings.fakturaerne blev underskrevet af direktionens medlemmer og supercargoerne kvitterede ved modtagelsen af varerne.beslutninger om handelen undervejs og i C~nton " indførtes underskrevet af handelsfolkene. Disse meget strenr,e kontrolforanstaltninger, som i øvrigt hele kompagniets regnskabsbøger bærer præg af, bevirker, at oplysninger af regnskabsmæssig karakter goqttages som værende rigtige. Negotieprotokollerne har i opgaven en central placering, da de har været forlæg for neg.otiejournaler og hovedbøger i København. Brevene er, som tidligere nævnt, forsvundet i denne periode, og protokollerne indtager derfor en vigtig plads, idet de derved blivgr eneste kilde til belysning af handelsforholdene undervejs og i Canton og viser supercargoernes dispositi9ner m.m. Kasse og Hovedbøger blev ført på skibene, mens disse lå på Kanton red. De enkelte skibes samlede regnskaber kan opstilles på
5. grundlag af disse bøger. De kinesiske købmænd, som kompagniet skrev kontrakt med, havde hver en kredit og debetside i ho- vedbogen. Salget af de udsendte ladninger blev indført i.kassebøgerne,og disse er eneste kilde til belysning af fortjenesten af ue udsendte ladninger. Den hyppige gensidige kontrol med negotieprotokollerne bevirker, at talmaterialet også her godtages som værende rigtigt. Negotiejournalerne blev ført i København. De daelige posteringer blev indført i kronologisk orden, og derfra overførtes med kortere eller længere mellemrum summen for hver konto til hovedb~ien, der er indrettet efter det dobbelte bogholderis principper. Disse forh~ld gør, at journalerne er meget vanskelige at benytte. Der kan optræde fejl ved afskrifterne fra negotieprotokollerne,og journalerne benyttes derfor kun de steder, hvor der er lakuner i negotieprotokollerne. Skibsjournaler for kinafarere er logbøger, der blev ført af kaptajn eller styrmand. De indeholder såvel almindelige notater. om arbejdet ombord, som nautiske optegnelser om vind, vejrlig og position. Disse logbøger må betegnes som grundlæggende for undersøgelser om rejseruter, anløb af havne m.m. Skibsprotokoller for kinafarere er dagbøger, ført af den handelskyndige ombord. Disse indeholder optegnelser om alle forefaldende begivenheder, men ikke nautiske notater. Disse kan supplere skibsjournalerne, hvor der her er lakuner. A.G.Moltkes arkiv : De fra Bregentved indlånte Moltke arkivalier til Rigsarkivet i 1978 indeholder bl.a 5 pakker angående Asiatisk Kompagni. Hovedparten af dette materiale angår Indienshandelen. Om Kinahandelen findes der især to ekstrakter, der har haft betydning for opgaven. Disse indeholder oplysninger om : de udsen~te skibe, navne på kaptajner og supercargoer, værdien af de udsendte varer, auktionsbeløbene samt en udregning af.netto.fortjenesten på skibene. Især de to sidstnævnte punkter, som vil blive behandlet i
6. afsnittet om Kinahandelens fortjeneste, bidrager med et nyt talmateriale til belysning af fortjenesten, idet der bliver tale om nettofortjenester til forskel fra kompagniets talmateriale, der kun giver mulighed for at udregne en bruttofortjeneste. Kommercekollegiets algierske søpaserotokoller: Alle skibe skulle være i besiddelse af et sådant pas. De indeholder oplysninger om skibets navn, kaptajn, tonnage, samt dato for udstedelse af passet. (6) Det trykte materiale: Der findes ikke megen litteratur om den danske,kinahandel 1732-1772. Den eneste bog, der direkte beskæftiger sig med emnet, er Kay Larsens (7). Den resterende litteratur behandler emnet i anden sammenhæng. Kay Larsen beskriver al aktivitet i Kina 1737-1900. Han skildrer på en til tider spændende og fængslende måde livet i faktoriet i Canton, men det er især sociale aspekter,der fremhæves. Atypiske ting træder klart frem og gøres repræsentativt for det samlede hele. Som et eksempel herpå kan nævnes skibsforlis, hvor der bruges relativt megen plads til fordel for det typiske, hvor de fleste skibe vendte til bage. Forfatteren angiver,. desværre for eftertiden ingen kildeangivelser, hvilket betyder,, at det på ingen måde er muligt at efterkontrollere rigtigheden af oplysningerne. Der gives ingen dokumenteret redegørelse,på grundlag af kompagniets regnskabsmateriale, for Kinahandelen. Af ældre dato findes F.Thaarup (8), der indeholder korte oversigter over udsendte ladninger, omkostninger, mandskab, hjemkomne varer m.m.og M.L.Nathanson (9), der skildrer dansk handel og skibsfart, penge og finansvæsen i tiden 1730-1830. Begge værker er kompilationsarbejder, der alene bygger på trykt materiale. K.Struwe (lo) behandler den oversøiske handel.inden for rammerne af dansk kolonihistorie. Kompagniets virksomhed i Indien og Kina skildres i oversigtsmæssig form sammen med den øvrige danske virksomhed. Her gøres intet forsøg på at behandle kompagniets
7. regnskaber. Værket bygger på ovenstående litteratur. Som fællestræk for ovenstående litteratur må fremb.ceves dens manglende behandling af kompagniets regnskabsmateriale, samt den ensidige koncentration om hovedsædet i København. Af videnskabelig litteratur, der bygger på kompagniets regnskaber, findes K.Glaman (11), hvis formål har været at give visse sider af kompagniets økonomiske historie 1732-72. Forfatteren tager enkelte aspekter, som oktroj, aktiekapitalen og dens fordeling, skibsudrustning og eksportvarer, sølvkøb, leverandører, salget af returladninger og opkøberne, op, og går i undersøgelserne i dybden med disse. Forfatteren koncentrerer sig hovedsageligt om hovedsædet i København, og et af de centrale punkter for denne opgave, handelstransaktionerne i.canton,behandles ikke. I visse henseendeir,så som sølvkøb_ og sølvleveran- dører, har artiklen været grundlæggende for opgaven. ~f litteratur, der ikke direkte behandler denne periode, men den anden oktrojperiode 1772-92, skal fremhæves Aa.Rasch og P. Sveistrup (12) og et speciale af K.Dag Jensen (13). Grunden til, at disse har interesse i denne sammenhæng,er, at adskillige aspekter i handel~n er af samme karakter i de to perioder. Som eksempler på dette kan nævnes, at det var samme rejseruter, skibene fnretog, samme handelsprocedurer mellem supercargo og købmand o.s.v. Aa. Rasch og P.Sveistrup. lægge.r vægt : på. en udtømmende redegørelse for kompagniets organisation og finansielle situation. Visse indvendinger må der dog, på trods af den udmærkede bog, rettes mod deres måde at behandle kompagniets regnskabsmateriale på. Flere steder forekommer tabeller og bilag, der ved nærmere efter syn oftest viser sig at være afkopierede enkeltoversigter fra regnskaberne og ikke en behandling af disse. Endvidere repræsenterer oversigterne kun dele af perioden, og det må betragtes som tvivlsomt,om disse kan være repræsentative for hele perioden K.Dag Jensens speciale giver en analyse og beskrivelse af kompagniets handel på _Canton 1772-92 med særlig henblik på den asiatiske side af handelen. Denne synsvinkel er ifølge forfatte-
8. ren betinget af oprettelsen af et fast faktori 1772 i 9anton Denne betingelse synes dog kun at være af formel karakter, da faktoriet reelt fungerede fra 1750.med overliggende supercargo~ er. Dette vil fremgå af opgaven. Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe specialet i år,.da forfatteren har spærret det for udlån på specialebiblioteket. De her i opgaven medtagne referencer stammer fra et tidligere lån. Af udenlandsk litteratur, der især.har haft betydning i opgaven, skal fremhæves L.Dermigny (14). Forfatteren behandler den europæiske og amerikanske Kinahandel 1719-1833. Foruden at behandle de store handelskompagnier og selve aejlladsen giveæ en indgående redegørelse for de kinesiske forhold og specielt for den særlige organisation af handelen i Canton. Med hensyn til den danske Kinahandel bidrager forfatteren ikke med nyt stof til belysning af den danske aktivitet i dens forskellige aspekter, på trods af at værket bygger på et betydeligt upubliceret materiale i udenlandske arkiver. For den danske aktivitets vedkommende bygger ~orfatteren udelukkende på trykt materiale. Værket har især haft betydning i de tilfælde, hvor den danske aktivitet i Asien er placeret i sammenhæng med de. øvrige europæiske handelskompagnier.
9. I. Asiatisk Kompagnis oktroj og organisation. I Frd.IV's og Chr.VI's første regeringsår arbejdede statsmyndighederne for en udvidelse af landets, og i særlig grad hovedstadens, handel. Udenrigshandelen og udenrigssøfarten havde især regeringens bevågenhed, da de medførte øgede statsindtægter og styrkede betalingsbalancen over for udlandet. Som et led i disse bestræbelser blev Asiatisk Kompagni oprettet, med staten som aktiv igangsætter, 12 april 1732. Kompagniet fik monopol på al dansk handel hinsides Kap Det Gode Håb. Oktrojen lignede på mange punkter de foregående Ostindiske Kompagniers oktrojer.: (15). På visse punkter var der dog afgørende ændringer, idet kompagniet for det første fik større frihed til selv at udforme dets indre struktur, og dernæst at kompagniets kapital blev beskyttet og begunstiget mere effektivt. Årsagen til disse begunstigelser kan være politiske, idet man forsøgte at gøre kompagniet mere attraktivt for aktionærere. De tab de forrige kompagnier havde lidt, og derved også aktionærerne, kunne naturligvis bevirke en vis betænkelighed for nye aktionærer. ved at indtræde i et nyt. At staten gav kompagniet monopol på handelen betød for så vidt ikke, at den prioriterede kompagniet frem for en privat handel, og oktrojen i 1772 viser klart dette, idet Indienshandelen blev givet fri til de private, men kinatogterne krævede så store investeringer, at ingen private havde de fornødne ressourcer. " Staten kunne have flere motiver til at give kompagniet vidtgående beføjelser. Foruden de primære kommercielle aspekter lå der ganske givet også politiske motiver bag, idet kompagniet fik overdraget resterne af det lille danske kolonirige i Indien. Hermed fik kompagniet pålagt en art statsfunktion, idet det skulle vedligeholde fæstningen Dansborg i Trankebar, samt afholde udgifterne forbundet med de militære styrker der. Økonomisk bar staten ikke de store byrder ved at udstede monopol til kompagniet. Man fritog det fra at betale told, herunder Øresundstald, dog skulle der på grundlag af auktionspriserne
lo. betales 1 % af værdien af de varer, der udførtes, og 2 % af dem, der forbrugtes i landet. Kompagniet fik ret til at have sin egen domstol,dog skulle domme., der gjaldt livet, kunne indankes for Højesteret.(16). Kompagniets forventning til handelen var,i lighed med andre landes kompagniers i-det 17-18 årh., at dette var et handelsforetagende, hvor aktionærernes interesse blev varetaget i form af at få et så stort udbytte som muligt. ( 17) Kompagniets organisation. Den højeste myndighed var generalforsamlingen, mens den daglige ledelse blev varetaget af direktionen, der blev valgt af general forsamlingen. Aktionærerne skulle stemme-efter aktiebesiddelse, dog med den modifikation, at de store aktiebesiddere havde et begrænset stemmetal.(18). Direktionen bestod af 5 direktører, hvoraf de 3 skulle være købmænd. Til at kontrollere direktionens arbejde blev der valgt 5 hovedparticipanter, af hvilke de to skulle være lov- og søkyndige_ og de tre handelskyndige. Chr.Ludvig von Plessen blev kompagniets første præsident. Til lovkyndig direktør valgtes etatsråd Otto Thott, og de tre købmænd i direktionen var H.J. Soelberg, Fr.Holmsted og G.Klaumann. Hovedparticipantposterne besattes således: konferensråd Berregaard og Hagedorn valgtes som lov-og søkyndige, rådmand J. Edinger, M.Fabritiuå og P. von Hurck valgtes som handelskyndige.(19). Mens oktrojen var kompagniets forfatning, blev den økon~miske organisation fastsat i konventionen. (2o ) I denne blev der skelnet mellem en"kontinuerende"og en " cirkulerende 11 fond. Denne opdeling havde ikke eksisteret i det gamle selskab.og bunder i dettes manglende konsolidering og 1 den almindelige pengeknap-. hed. For at afhjælpe disse forhold lader man den "kontinuerende" fond være en reservefond og den " cirkulerende" fonds beviser være belånelige. (21 ) Den kontinuerende fond. Kompagniet var et aktieselskab, hvor aktiekapitalen bestod af 400 aktier a 250 rdl. (22) Senere skulle fonden suppleres med indtægter fra kolonierne, med en 5 % afgift af de udsendte
11. ladninger og lo % afgift af returvarernes salgsbeløb, samt med det eventuelle overskud, der måtte fremkomme, efter at der til aktionærerne var udbetalt et udbytte på 5%. Aktiekapitalen ejedes hovedsageligt af en kreds af københavnske storkøbmænd, fremtrædende embedsmænd og repræsentanter for højadelen ( 23 ) Den pirkulerende fond. Den cirkulerende fond skulle finansiere anskaffelse af skibe, udredninger, ladninger, drift m.m. Aktionærerne kunne indskyde andele alt efter aktiebesiddelse, men det var dog ikke et krav at deltage. I så tilfælde stod det kompag~jet frit, hvor man ville skaffe kapital fra. Hver ekspedition blev finansieret ad hoc. Denne form viste sig dog i længden at være uhensigtsmæssig, efterhånden som aktiviteterne steg,og de to fonds flød sammen. Denne sammensmeltning var en naturlig følge af,at hovedparten af de passive aktionærer sjældent mødte på generalforsamlingerne, men overlod, i åben. bar til.f.:redshed med de store udbytter, kompagnie.t gav, afgørelserne til de større medaktionærer. Participanterne i den faste fond blev sjældent ad~purgt, om de ville deltage i de enkelte ekspeditioner, og de nødvendige midler til finansiering af ekspeditionerne blev "lekviderede udi repartitionsbeløbet", ligesom udbyttet hurtigt blev et fælles udbytte. (24). Kinahandelen. Portug.±serne var de første europæere, der drev handel med kineserne. I 1557 besatte de halvøen Macao, der på et senere tidspunkt kom til at spille en stor rolle for de overliggende euro- pæiske $UPercargoer~ (25). Kort tid efter.kom spaniere, englændere og hollændere. De fleste byer langs den kinesioke kyst blev benyttet som handelssteder. Først i.det 18. årh begyndte franske, svenske og danske kompagnier deres handelsaktiviteter i Kina. ( 26) Oplysninger om dpn første danske færden i Kina er sparsomme. I 1674 sendtes skibet "Fortuna" af sted fra Indien 'til Kina. Der er i kopi bevaret de introduktionsskrivelser,skibene skulle have med til Kina. Det lykkedes for nogle danske skibe at nå frem,
12. og det forlyder, at der endda blev oprettet en dansk loge. ( 27 ). I starten af 1700-tallet blev Ostindisk Kompagnis skibe enkelte gange hyret af englændere til at sejle fragt fra Indien til Kina.Kompagniets folk fik hermed en vis erfaring om sejlads og vareomsætning i Kina. (28) Efter flere mislykkede forsøg med forskellige kompagnier frasagde Ostindisk Kompagni alle sine rettigheder i 1729. Hermed var en regelmæssig dansk handel på Asien stoppet. Efter en kort besejlingsperiode på privat initiativ, de såkaldte interimkompagnier, sendtes i 1730 skibet "Kronprins Christian",som det første direkte skib fra København til Canton. Dette togt blev en så stor succes, at Asiatisk Kompagnis Kinahandel herefter blev en realitet. ( 29). II. De udsendte ladninger. De udsendte ladningers indhold var betinget af flere ting. For det første, det kinesiske marked, der bestemte, hvilke varer. det ønskede af europæerne. Dernæst de andre europæiske kompagniers udbud af varer i Canton, samt Asiatisk Kompagnis og d~n danske regerings poli~ik. Den kinesiske regerings poli tik lagde ingen hindringer i vejen for import af europæiske varer, så kompagniet havde frit spil m.h.t. sammensætningen af ladningerne. Derimod syntes de andre europæiske handelskompagnier at have haft en vis indflydelse. Dette gjaldt især det engelske, East India Company, og til dels det franske, Compagnie des Inde. Disse to kompagnier sendte i 175o'erne så meget klæde til Canton, at Asiatiek Kompagni derved led tab på deres udsendte klæde. (3o) Den danske regering blandede sig ikke i kompagniets export. Den ønskede godt nok, at den hjemlige produktion kunne eksporteres til gavn for erhvervslivet og landet, men egentlige påbud til kompagniet om at sende danske varer af sted kom først i 1772, hvor regeringen bevidst søgte at hjælpe den hjemlige fabrikation.
13. Ladningerne bestod i hele perioden så godt som ude.lukkende af udenlandske produkter. Kompagniets politik gik ud på at pleje egne interesser og skaffe så megen profit til interessenterne som muligt. Derfor bestod ladningerne af varer,der gav overskud. Hvis kompagniet led tab på enkel te artikler, stoppede man straks udsendelse.. af disse uden at tage hensyn til, om det var danske eller udenlandske produkter. Hvilke varer kunne man så sælge i Canton? Kineserne var mest interesseret i sølv. Det var næsten umuligt for europæerne at afsætte andre varer.og dem de medbragte, modtog kineserne kun modstræbende. (31) Indholdet af kompagniets skibe bestod der~or "'., hovedsageligt af sølv, suppleret med et mindre parti varer. (32 ) Tabel l.viser sammensætningen og fordelingen af kompagniets udsendte ladninger, samt de forskydninger, der fandt sted i perioden 1732-72. Tabellen bygger på bilag II. ( gennemsnit pr skib ) periode i alt sølv rdl. rdl. % 1732-36 145000 135944 93,8 1737-41 166000 157303 94,7 1742-46 173220 161984 92,3 1747-51 238333 223129 93,6 1752-56 257833 238670 92,5 1757-61 224220 2o412o 91,o 1762-66 330956 316045 96,o 1767-71 309978 290042 93,7 bly rdl. 8669 8614 93o3 9592 14726 9273 14551 19943 textil øvrige ~ rdl. 9~ rdl % 6,o 387 o,2 5,2 83 o,1 7,o 1932 o, 7 4,2 5612 2,2 5,8 4437 1,7 4,6 10827 5,4 3,9 360 o,l 6,3 Det udsendte sølv. Af tabel 1. fremgår det klart, at ladningerne primært bestod af sølv. Sølvets procentvise andel af de samlede udsendte ladninger lå i gennemsnit f~! hele perioden på ca 93 %. Den gennemsnitlige sølvmængde i rigsdaler steg fra første periode 1732-36 til perioden 1762-66 med ca 133%. I perioden 1757-61, under Syvårskrigen, indtraf et relativt større fald for derefter at stige ~raftigt igen i 1762-66. Årsagen til dette fald må søges to steder. For
14. det første på grund af en vis pengeknaphed i Danmark. I storkonflikten med konstellationen England - Hannover - Preussen over for Frankrig - Østrig - Rusland ønskede Danmark at bevare sin neutralitet. En krig mellem de store sømagter syntes umiddelbart at åbne vide perspektiver for den oversøiske danske handel. Men da krigen blev forlagt til områderne umiddelbart op til monarkiets sydgrænse, måtte man opruste i en fart, idet en forbundstraktat mellem Frankrig og Danmark forpligtede danskerne til at stille en stor bær i Holsten for egen regning.(33) Disse krigsforberedelser kostede landet dyrt, og finansledelsen var ikke forberedt på dette. Staten tyede til Kurantbanken, der var oprettet som en støtte til erhvervslivet, og hvor også kompagniet lånte betydelige beløb. Dette betød, at de til rådighed stillede lånemidler til bl.a Asiatisk Kompagni blev mindre. (34) Den anden grund var, at krigen voldte store forstyrrelser i de internationale valutaforhold. For at finansiere krigsførelsen købte de krigsførende magter,og navnlig Preussen, sølv op. Dette fik sølvpriserne til. på samme måde som under Den Østrigske Arvefølgekrig 1740-48, at gå højt. Fig. 1 viser sølvkursen ved kompagniets licitationer 1732-72. (35 ). Kurs: rdl. mk. sk. pr. mark fiin.,~ t a 11 "
15. Det blev altså dyrere for kompagniet at finansiere sine ladninger, og det kan hav~ haft en vis.i.nd.flydels.e på, hvo r meget sølv man sendte ud. Denne forklaring synes dog at være af teoretisk karakter. Af fig 1. ses nemlig, at i tidsrummet 1740-48 lå sølvpriserne på samme høje niveau, som under Syvårskrigen, men her betænkte kompagniet sig ikke på at sende så store ladninger som muligt. Spørgsmålet var i sidste instans, om man fik nok for sine varer ved auktionerne i København,og da dette syntes at være tilfældet, (se senere), må den rimeligste forklaring være den, at kompagniet rent faktisk ikke kunne.skaffe sølv nok til sine ladninger. I enkelte perioder var der så store problemer forbundet med sølvleverancerne fra kompagniets faste københavnske leverandører, at kompagniet ikke på rimelige vilkår kunne skaffe sølv i København. (36) I 1760 var situationen så alvorlig, at der til" Prins Frederik ", der lå sejlklar på rheden, ikke var noget sølv, og direktionen måtte -" saaledes at ingen andre Udveie er end at sænde Skibet Prince Friderich til Cadix, for Gontantern~s Skyld ".(37) Ideen med at anløbe Cadix var dog ikke ny, idet direktionen allerede i 1745 havde forhørt sig om muligheden for at hente sølv herfra. (38) Denne fremgangsmåde, som også det svensk ostindiske kompagni benyttede sig af, syntes at have været en succes, idet ikke mindre end 45 % af kompagniets kinaskibe i perioden 1760-72. anløb Cadix. Enkelte af disse skibe indeholdt:endog rene sølvladninger. (3q) Som et forsøg_ på ad utraditionel vej at skaffe kapital til finansiering af handelen i Canton sendtes skibet " Kongen af Danmark " i 1758, med en hel atypisk ladning, over Surat og Malabarkysten, til Kina. (4o) Forklaringen på, at direktionen prøvede denne mulighed, var, dels at den rådede over den engelske kaptajn George Elphinston, der var expert i netop denne handel, og dels at en " Expedition til China Indirecto, nemlig o- ver Suratte, Peber-Kysten ( = Indiens vestkyst ), og andre Stæder i Indien, under Herrens Velsignelse belaver et fordeelagtigt Udfald" Dette brud på traditionen, ved at sende et kinaskib en anden rute end den direkte til Kina, havde engelsk forbillede, idet
16. forsøget nærmest må betragtes som lig den interasiatiske såkaldte "country trade".(41) Om forsøget var en økonomisk succes er ikke til at vurdere ud fra regnskabsmaterialet, idet auktionspriserne netop for dette togts vedkommende er sammenlagt med andre skibes auktionspriser. Noget kid'l:ne dog tyde på,at det ikke fik den tilsigtede virkning, idet lignende eksperimenter ikke blev gentaget fremover. Det var dog ikke blot Asiatisk Kompagni, der havde store besværliheder med at skaffe det fornødne sølv. Lignende forhold gjorde sig gældende for de andre europæiske kompagnier, og der ses også her en tilbagegang i mængden af udsendt sølv. (42) I en merkantilistisk tid synes denne direkte kapitaleksport uhørt. Teoretikere advarede i almindelighed mod udførsel af ædle metaller, men man billigede det trods alt i den asiatiske handel, dels fordi man ikke kunne afsætte andet i Kina, og dels fordi det hurtigt viste sig, at Kinahandelen var en god forretning. (43) En højtstående embedsmand, direktør i Kommercekollegiet og Asiatisk Kompagni, udtaler sig om disse forhold : "om dend Ostindiske Handel for heele Europa i Almindelighed er skadelig, ~r ej her Spørgsmål, men at dend skulle kunde foraarsage Penge-Mangel heri Landet, det kand intet Menniske troe, som her om har mindste Videnskab og Begreb, tvert imod er dend een af de rimeligste Aasager med, at vi endnu icke ere gandske pengeløse, thj dersom mand vil eftersee først hvad reede Summe med hvert Skib udsendes, dernæst hvad Retour-Ladningen selges for,, indkommer ulige større Summer, end de der til dend heele Handel udgaar. " ( 44) De store transaktioner med sølv kunne ikke undgå at påvirke vekselkursen og for at formindske disse ulemper blev Asiatisk Kompagni under Schimmelmann,der spillede en ledende rolle i finanshistorien i 176o'erne, underlagt de almindelige bestræ~elser for at sikre landet mod en katastrofal udvikling af valutamæssige forhold. Kompagniet måtte optage tvangslån i udlandet og blev af staten brugt som Kreditformidler. Kompagniet led ofte tab ved disse påtvungne operationer, der betød, at de faste rammer, inden for hvilken s ølvkøbene eksisterede, ophørte, og vejen åbnedes for spekulationer, hvor de personer, der deltog,
17. sikkert har profiteret sig godt. ( 45 ) Da ladningerne i gennemsnit for hele perioden bestod af 93,5% sølv, er det rimeligt at undersøge, hvordan kompagniet anskaffede sig det,og hvem der leverede det. Proceduren ved sølvkøbene foregik på den måde, at sølvet blev udliciteret af kompagniet,og betingelserne for møntsort, lødighed, leve~ingsdato m.m blev fastsat. (46) Licitationerne foregik oftest i september og oktober. Man udbød sølvet i forskellige summer,og de lavestbydende fik leverancerne. Dette at levere sølv var et spørgsmål om tillid mellem leverandør og kompagni, da underlødigt sølv betød tab for kompagniet ved handelen i Canton. Desværre for kompagniet levede leverandørerne ikke altid op til dette, og man blev derfor nødsaget til at ansætte en.kontrollant for at varetage kompagniets interesse. (47) I 1760 ansattes jøden Ashur Unna, der selv var storleverandør af sølv til kompagniet, til dette arbejde. Sø~vet blev leveret af købmænd og-jøder, der bestilte det i udlandet. (48) Fig. 2 viser de årlige liciterede summers størrelse, samt købmændene ~g jødernes andel heri.(49) Det ses, at købmændenes andel p~ ~r gennemgående var den største. Fig.3 viser samtlige leverandører af sølv i tiden 1732-67. Fire firmaer skiller sig markant ud fra de øvrige leverandører: Købmændene Fabritius & Wever og von Hemert samt jøderne Unna og Samuel Cantor. Disse firmaer leverede omkring 50% af det udliciterede sølv. Mange af købmændenes navne er gengangere i direktionslister og aktionærlister, hvilket måske ikke synes så underligt endda, eftersom visse økonomiske fordele syntes at være for - hunden med at være leverandør. I 1752 fremkom etatsråd Friis med udtalelser, der bar præg af kritik mod ledelsens måde at profitere sig på ved disse leverancer. (5o) I perioden efter 1759 svigter kildematerialet i nogen grad.(_ se note 49). per syntes at ske en omlægning af licitationerne. De hjemlige priser gik i følge direktionen for højt (51), og for ikke at få stor forandring i vekselkursen overtog kompagniet selv licitationerne.(52) Man he~vendte sig til udlandet, og sølvet blev nu hentet i Amsterdam, Hamburg og Cadix samtidig med, at man