Årsrapport 2012 Nordea Bank Danmark. CVR-nr. 13522197



Relaterede dokumenter
Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Årsrapport 2011 Nordea Bank Danmark. CVR-nr

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Årsrapport 2010 Nordea Bank Danmark. CVR-nr

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Årsrapport 2009 Nordea Bank Danmark. CVR-nr

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Halvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen

26. april Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 28. oktober 2013 Fondsbørsmeddelelse nr. 12/2013.

Resultat pr. aktie i kr... 22,88 56,90 11,56 36,13 47,60 Udvandet resultat pr. aktie i kr. 22,88 56,90 11,56 36,13 47,60

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Kontakt: Bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen tlf Bankdirektør Kim Duus tlf

Periodemeddelelse. 3.. kvartal 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012.

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018

KØBENHAVNS ANDELSKASSE CVR-nr HALVÅRSRAPPORT

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

Årsrapport 2008 Nordea Bank Danmark. CVR-nr

De samlede driftsudgifter steg med 5 pct. til mio. kr. (3.435 mio. kr.) hovedsageligt som følge af øgede personaleudgifter.

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2017

Fondsbørsmeddelelse 11/2003 FIH koncernens kvartalsrapport januar-september 2003

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 29. oktober 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2012.

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september for Jutlander Bank A/S

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017

Årsrapport pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Periodemeddelelse for perioden 1. januar september 2012

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

INDHOLDSFORTEGNELSE. Side. Ledelsens beretning 2. Ledelsespåtegning 4. Anvendt regnskabspraksis 5. Resultat- og totalindkomstopgørelse 6.

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

Københavns Fondsbørs 10. februar 2011 Ref. Michael Mikkelsen Antal sider : 10 incl. denne. København, den 10. februar 2011, kl. 19.

23. august Fondsbørsmeddelelse 16/99

Risikorapport

Halvårsrapport 2018 PenSam Bank A/S CVR-nr Hjemsted Farum

Halvårsrapport 2017 PenSam Bank A/S CVR-nr Hjemsted Farum

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september for Jutlander Bank A/S

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Dato Direkte tlf.nr oktober 2002

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016

Indhold. Indhold. Side

Nykredit Bank koncernens kvartalsrapport kan fra i dag downloades i pdf-format på

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 17. august HALVÅRSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. juni 2006)

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september for Jutlander Bank A/S

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Halvårsrapport for 1. halvår 2009

Halvårsrapport for 1. halvår 2007 fra Kreditbanken A/S

Nedskrivning på kunder

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport pr for Nordjyske Bank

Sydbanks kvartalsrapport 1. kvartal /7

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl halvårs- regnskab 2013

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Halvårsrapport 2011 Indhold

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

Halvårsrapport 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr

Karl Ostrowski Per Kvorning Erik Møller Birthe Rusike Medlem af revisionsudvalget

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Dato Direkte tlf.nr april 2002

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Risikorapport pr. 30. juni 2013

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Årsregnskabsmeddelelse februar 2014

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

1. halvår 1. halvår Hele året

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Halvårsrapport for 1. halvår 2012

Dato Direkte tlf.nr april 2004

Hvidbjerg Bank A/S, periodemeddelelse for 1. kvartal 2019

KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S

Indhold. Indhold. Side

1. kvartal 1. kvartal Hele året

Transkript:

Årsrapport 2012 Nordea Bank Danmark CVR-nr. 13522197

Nordea Bank Danmark A/S er en del af Nordea koncernen. Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt for sine medarbejdere, som skaber markant værdi for kunder og aktionærer. Vi gør det muligt for vores kunder at nå deres mål ved at tilbyde et bredt udbud af produkter, serviceydelser og løsninger inden for bank, kapitalforvaltning og forsikring. Nordea har ca. 11 mio. kunder, er til stede med filialer på omkring 1.000 lokaliteter og er blandt de ti største Indhold Hovedtal... 3 Ledelsesberetning, koncern Koncernstruktur... 4 Kommentarer til resultatopgørelsen... 4 Kommentarer til balancen... 6 Ikke-balanceførte forpligtelser... 7 Tilsynsdiamanten, Solvens og Ratings. 7 Risiko-, likviditets- og kapitalstyring.. 8 Samfundsmæssigt ansvar... 20 Medarbejdere... 20 Retssager.... 21 Ændringer i bestyrelsen... 21 Efterfølgende begivenheder... 22 Forventninger til 2013... 22 Årsregnskab, koncern Resultatopgørelse... 24 Totalindkomstopgørelse... 24 Balance... 25 Egenkapitalopgørelse... 26 Pengestrømsopgørelse... 27 Femårsoversigt.... 29 Forretningsmæssige definitioner... 30 Noter... 31 Årsregnskab, moderselskab Resultatopgørelse... 101 Totalindkomstopgørelse... 101 Balance... 102 Egenkapitalopgørelse... 103 Femårsoversigt.... 104 Noter... 105 Forslag til overskudsfordeling... 121 Den uafhængige revisors erklæringer... 122 Ledelse... 123 universalbanker i Europa målt på markedsværdi. Nordeaaktien er noteret på NASDAQ OMX Nordic Exchange i Stockholm, Helsinki og København. 2

Hovedtal, koncern Indtægter, resultat og forretningsomfang, Ændring hovedposter (mio. kr.) 2012 2011 pct. 2010 2009 Driftsindtægter i alt 16.622 16.090 3 18.291 17.772 Driftsudgifter i alt -10.322-10.480-2 -10.335-10.458 Resultat før nedskrivninger 6.300 5.610 12 7.956 7.314 Nedskrivninger på udlån, netto -4.264-2.761 54-3.399-5.113 Ordinært resultat 2.036 2.849-29 4.557 2.201 Årets resultat 1.514 2.188-31 3.480 1.450 Udlån, mia. kr. 609 607 0 679 670 Indlån og anden gæld, mia. kr. 319 313 2 347 324 Egenkapital, mia. kr. 37 32 16 33 30 Aktiver i alt, mia. kr. 845 902-6 997 1.033 Nøgletal Egenkapitalforrentning 4,4 6,8 11,0 4,8 Omkostningsprocent 62 65 57 59 Nedskrivningsandel, bp 70,2 40,6 50,8 77,7 Kernekapitalprocent 1 12,1 10,1 8,9 8,9 Solvensprocent 1, 2 18,2 17,0 15,4 12,0 Kernekapital 1, mia. kr. 34 29 28 28 Risikovægtede aktiver 1, mia. kr. 280 289 310 312 Antal medarbejdere 1 (omregnet til fuldtid) 6.584 7.885 7.968 7.964 1 Ultimo. 2 I solvensprocenten for 2010 indgår et efterstillet lån på 1,45 mia. euro (supplerende kapital) udstedt i februar 2011. Solvensprocenten for 2010 eksklusive det efterstillede lån udgjorde 11,9. 3

Nordea Bank Danmark Ledelsesberetning I hele denne rapport refererer Nordea Bank Danmark og NBD til Nordea Bank Danmark A/S med tilhørende datterselskaber. Nordea Bank Danmark A/S er et helejet datterselskab af Nordea Bank AB (publ), moderselskabet for Nordea koncernen. Nordea Bank AB koncernen omtales som Nordea. Nordea Bank Danmark A/S hjemsted er København, og bankens cvr-nr. er 13522197. Koncernstruktur Som en del af Nordea driver NBD bank virk somhed. Alle NBD s aktiviteter er integreret i Nordea koncernen, hvis årsrapport inklusive segmentregnskaber pr. kundeområde fuldt ud indeholder regnskabsaflæggelsen for NBD. Datterselskaber og udenlandske filialer NBD s væsentligste datterselskaber er Nordea Kredit Realkreditaktieselskab, hvor banken driver realkreditvirksomhed, og Nordea Finans Danmark A/S, hvor banken driver finans-, leasing- og factoringvirksomhed. Datterselskabet Fionia Asset Company har primært indtægter fra rentebærende placeringer samt ejendomme. NBD har ingen udenlandske filialer. Kommentarer til resultatopgørelsen (NBD koncernen) De samlede driftsindtægter steg med 0,5 mia. kr. til 16,6 mia. kr. (16,1 mia. kr.) (sammenligningstallene i parentes henviser til 2011) svarende til en stigning på 3 pct. i forhold til 2011. Stigningen kan primært henføres til nettorenteindtægter som steg 3 pct. og gebyrer og provisionsindtægter, netto som steg 7 pct. Nettoresultat af poster til dagsværdi steg med 0,1 mia. kr. til 0,1 mia kr. (0,0 mia. kr.). De samlede driftsudgifter faldt 2 pct. til 10,3 mia. kr. (10,5 mia. kr.). Resultat før nedskrivninger steg som forventet med 12 pct. til 6,3 mia. kr. (5,6 mia. kr.). Nedskrivninger på udlån, netto steg 1,5 mia. kr. til 4,3 mia. kr. (2,8 mia. kr.). NBD s ordinære resultat var 2,0 mia. kr. (2,8 mia. kr.), hvilket er et fald på 29 pct. i forhold til 2011. Årets resultat faldt 31 pct. til 1,5 mia. kr. (2,2 mia. kr.). Egen kapital forrentningen var 4,4 pct. (6,8 pct.). NBD s stærke kunderelationer opvejede effekten på indtjeningen af den svage makroøkonomiske udvikling og det meget lave renteniveau. Planen for det nye normale er gennemført som forventet og har styrket omkostnings-effektiviteten og løn somheden. Som forventet lå nedskrivninger på udlån på et højt niveau og afspejler den makro økonomiske situation, samt de nye nedskrivningsregler. NBD s kapitalgrundlag blev ultimo 2012 styrket med et kapitaltilskud på 3,7 mia. kr. og har forøget bankens kernekapital- og solvensprocent isoleret set med 1,3 procentpoint. Kernekapitalog solvensprocent udgjorde herefter henholdsvis 12,1 pct. og 18,2 pct. pr. 31. december 2012 inklusiv årets resultat. Driftsindtægter De samlede driftsindtægter steg 3 pct. til 16,6 mia. kr. (16,1 mia. kr.) primært som følge af højere netto rente indtægter og gebyrer og provisionsindtægter samt et forbedret resultat af poster til dagsværdi. Nettorenteindtægter steg 3 pct. til 11,5 mia. kr. (11,1 mia. kr.). Stigningen kan primært henføres til stigende udlånsmarginaler for både privat- og erhvervskunder samt et øget udlån til privat kunder. Marginalen på realkreditlån steg som følge af den gennemførte forhøjelse af bidragssatserne i januar 2012. Stigningen blev delvist udlignet af faldende indlånsmarginaler. Nettorenteindtægter fra aktiviteter i Treasury var svagt faldende. Udlån eksklusive reverseforretninger steg 1 pct. primært drevet af et stigende realkreditudlån, som steg med 5 pct. Udlån til erhvervskunder lå på samme niveau som ultimo 2011. Aktiviteten på erhvervskundemarkedet var moderat med investeringer på et lavt niveau. Indlån eksklusive repoforretninger steg 2 pct. Gebyrer og provisionsindtægter, netto steg 7 pct. til 4,5 mia. kr. (4,2 mia. kr.). Opsparingsrelaterede gebyrer og provisionsindtægter steg 8 pct. til 3,0 mia. kr. (2,8 mia. kr.) primært som følge af øgede provisionsindtægter fra kapitalforvaltning og værdipapirhandel. Serviceaftalen med Nordea Bank Finland vedrørende de kundedrevne aktiviteter i Markets udgør en væsentlig andel af bankens indtægter fra værdipapirhandel. Udlåns relaterede gebyrer og provisionsindtægter steg 10 pct. til 1,0 mia. kr. (0,9 mia. kr.) som følge af øget aktivitetetsniveau herunder et 4

øget konverteringsomfang af realkreditudlån. Indtægter fra betalingsformidling steg 5 pct. til 0,8 mia. kr. (0,7 mia. kr.) Andre provisionsindtægter var på uændret niveau 0,3 mia. kr. (0,3 mia. kr.). De samlede gebyrer og provisionsudgifter steg 18 pct. til 0,5 mia. kr. (0,4 mia. kr.), der primært kan henføres til betalingsformidling. Nettoresultat af poster til dagsværdi steg 0,1 mia. kr. til 0,1 mia. kr. (0,0 mia. kr.). Resultatet i Treasury fra beholdningen af unoterede kapitalfonde viste en stærk fremgang og skyldes primært den positive dagsværdiregulering af kapitalandelen i Axcel III i 2012. Resultatet for fastrenteprodukter i Treasury faldt og var blandt andet påvirket af et negativt resultat fra positioner, der var en integreret del af den samlede positionsstyring i Nordea koncernen. Nettoresultat af poster til dags værdi fra Markets kundedrevne aktiviteter faldt som ventet i 2012 som følge af centrali se ringen af Markets aktiviteter i Nordea Bank Finland. Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder steg til 0,2 mia. kr. (0,1 mia. kr.) og var primært relateret til de associerede virksomheder Nets Holding A/S og LR Realkredit A/S. Andre driftsindtægter faldt 0,2 mia. kr. til 0,4 mia. kr. (0,6 mia. kr.). Faldet kan henføres til faldende koncerninterne serviceindtægter som følge af centraliseringen af IT aktiviteter i Nordea Bank AB. Driftsudgifter De samlede driftsudgifter faldt 2 pct. til 10,3 mia. kr. (10,5 mia. kr.). Planen for det nye normale har styrket omkostnings effektiviteten og lønsom heden i NBD. Som annonceret i efter året 2011 har planen for det nye normale betydet en reduktion i antallet af medarbejdere og en tilpasning af filial nettet til den ændrede kundeadfærd. De samlede personaleudgifter var påvirket af centraliseringen af koncernens IT aktiviteter i Nordea. Pr. 1. maj 2012 blev ca. 800 IT medarbejdere overdraget til Nordea Bank AB s danske filial. Nordea Bank AB vil fremover varetage drift og udvikling af Nordea koncernens IT systemer. Der er indgået en serviceaftale med Nordea Bank AB om levering af IT drift og udvikling til NBD. Personaleudgifter faldt 8 pct. til 5,9 mia. kr. (6,4 mia. kr.) primært som følge af en reduktion i antallet af medarbejdere. Ultimo året var antallet af fuldtidsmedarbejdere faldet 16 pct. til 6.584 (7.885), hvilket både skyldes planen for det nye normale og flytningen af medarbejdere til Nordea Bank AB i forbindelse med IT centraliseringen. Det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger for året var 7.091 (8.036). Andre udgifter udgjorde 3,9 mia. kr. (3,4 mia. kr.), en stigning på 17 pct. i forhold til sidste år. IT omkostninger steg med 0,4 mia. kr. som følge af outsourcing af IT aktiviteter til Nordea Bank AB og modsvares af lavere personaleomkostninger. Andre udgifter omfatter bidrag til pengeinstitutafdelingen i Indskyder garantifonden, da finansieringen af Indskyder garantifonden i 2012 blev ændret til en ordning med faste årlige kontante bidrag. NBDs bidrag for regnskabsåret 2012 udgjorde 0,2 mia.kr. efter modregning af formuen i den gamle ordning. Af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver steg 0,2 mia. kr. til 0,5 mia. kr. (0,3 mia. kr.) primært som følge af øgede af- og nedskrivninger på internt udviklet software. Andre driftsudgifter faldt 0,3 mia. kr. til 0,1 mia. kr. (0,4 mia. kr.). For 2012 udgjorde andre driftsudgifter NBDs andel af tab i Afviklings- og restruktureringsafdelingen i Indskyder garantifonden primært vedrørende driftstab i Fjordbank Mors. Andre driftsudgifter i 2011 bestod af tab i Indskydergarantifonden i forbindelse med konkurserne i Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank. Omkostningsprocenten blev forbedret til 62 sammenlignet med 65 sidste år. Nedskrivninger på udlån Nedskrivninger på udlån, netto steg 1,5 mia. kr. til 4,3 mia. kr. (3,5 mia. kr.). Nedskrivninger på individuelt vurderede lån var som forventet på et højt niveau og udgjorde 4,8 mia. kr. (3,5 mia. kr.). Ned skrivninger på gruppevist vurderede lån viste en netto tilbageførelse på 0,5 mia. kr. (tilbageførelse 0,7 mia. kr.). Nedskrivningsandelen var 70 bp (41 bp). Nettonedskrivninger på individuelt vurderede lån udgjorde 78 bp, og nettonedskrivninger på gruppevist vurderede lån udgjorde positive 8 bp mod hhv. 50 bp og positive 10 bp i 2011. De skærpede retningslinjer for nedskrivninger på 5

udlån, som Finanstilsynet i Danmark indførte i 2. kvartal 2012, har påvirket nedskrivningsniveauet for individuelt vurderede lån. Som følge af den fortsat vanskelige økonomiske situation er boligmarkedet stadig forholdsvis svagt. Ned skriv ninger på udlån er dog faldet en anelse i sidste kvartal af 2012, omend de fortsat var på et højt niveau. De funda men tale forhold i dansk økonomi er stadig forholds vis stærke med forventning om moderat BNP-vækst i 2012, stærke offentlige finanser, lave renter og lav ledighed, og antallet af boligkunder i vanskeligheder er begrænset. De fleste erhvervskunder har en stærk økonomi og forholdsvis gode udsigter. Nedskrivninger på nogle få kunder i Corporate and Institutional Banking har imidlertid ført til en lille stigning i nedskrivningsniveauet for dette segment. Skat Udgift til indkomstskat udgjorde 0,5 mia. kr. (0,7 mia. kr.). Den effektive skatteprocent var 26 mod 23 i 2011. Den effektive skatteprocent for 2012 er påvirket af ikke fradragsberettigede omkostninger og udenlandske betalte skatter. Udover selskabsskat betalte NBD i 2012 lønsumsafgift på 10,5 % af koncernens lønsum svarende til 0,6 mia. kr. (0,5 mia. kr.). Derudover var NBDs omkostninger negativt påvirket af 0,4 mia. kr. (0,5 mia. kr.), som følge af den finansielle sektors manglende momsfradragsret. Årets resultat Årets resultat faldt til 1,5 mia. kr. (2,2 mia. kr.), hvilket primært skyldes større nedskrivninger på udlån. Egenkapitalforrentningen var 4,4 pct. (6,8 pct.). Kommentarer til balancen (NBD koncernen) Balancen faldt 57 mia. kr. til 845 mia. kr. (902 mia. kr.) i 2012, hvilket svarer til et fald på 6 pct. Alle balanceposter i fremmed valuta omregnes til danske kroner baseret på årets ultimokurser. Der henvises til note 1 for yderligere oplysninger om anvendt regnskabspraksis. Aktiver Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker samt Tilgodehavender hos centralbanker steg samlet set med 15 mia. kr. til 77 mia. kr. (62 mia. kr.). Stigningen skyldes større indskud af overskuds-likviditet på anfordringskonti i Nationalbanken. Tilgodehavender hos kreditinstitutter faldt 17 mia. kr. til 13 mia. kr. (30 mia. kr.). Faldet kan henføres til et fald i reverseforretninger. Udlån steg til 609 mia. kr. (607 mia. kr.). Udlån eksklusive reverseforretninger steg 1 pct. til 609 mia. kr. (600 mia. kr.). Udlån til privatkunder steg 8 mia. kr. Udlån til erhvervskunder faldt 6 mia. kr., mens udlån til den offentlige sektor var stort set uændret. Rentebærende værdipapirer faldt 19 mia. kr. til 82 mia. kr. (101 mia. kr.) primært vedrørende beholdningen af realkreditobligationer. Finansielle instrumenter stillet som sikkerhed faldt 7 mia. kr. til 6 mia. kr. (13 mia. kr.). Faldet kan henføres til et fald i repo-forretninger under Gæld til kreditinstitutter. NBD s egen beholdning af rentebærende værdipapirer består af børs noterede værdipapirer med en høj kredit vurdering. Aktier mv. steg 11 mia. kr. til 25 mia. kr. (14 mia. kr.) primært relateret til handelsbeholdningen i Markets samt kursstigninger mv. på kundernes puljeordninger. Kapitalandele i associerede virksomheder udgjorde uændret 1 mia. kr. (1 mia. kr.). Andre aktiver faldt 41 mia. kr. til 22 mia. kr. (63 mia. kr.), hvilket kan henføres til et fald i tilgodehavender på solgte obligationer som indregnes på handelsdagen. Gæld Gæld til kreditinstitutter faldt 26 mia. kr. til 119 mia. kr. (145 mia. kr.) som følge af fald i repoforretninger og aftaleindskud. Indlån og anden gæld steg 2 pct. til 319 mia. kr. (313 mia. kr.), hvilket afspejlede et øget forretningsomfang. Udstedte værdipapirer steg 3 mia. kr. til 290 mia. kr. (287 mia. kr.). Det er alene datterselskabet Nordea Kredit, som har udstedt værdipapirer i NBD koncernen. Stigningen skyldes udstedelse af obligationer som følge af væksten i real kredit udlån. Andre passiver faldt 38 mia. kr. til 50 mia. kr. 6

(88 mia. kr.), hvilket skyldes et fald i gæld på købte obligationer, som indregnes på handelsdagen samt solgte, ikke ejede værdipapirer. Hensatte forpligtelser Hensættelser faldt 0,2 mia. kr. til 0,5 mia. kr. (0,7 mia. kr.) og omfattede primært hensættelser til omstruktureringsomkostninger samt hensættelser til ikke-balanceførte poster. Faldet knyttede sig til hensættelser til omstruktureringsomkostninger vedrørende det nye normale. Egenkapital Egenkapitalen udgjorde 37 mia. kr. ultimo 2012. Årets resultat var 1,5 mia. kr. For at styrke basiskapitalen fik NBD A/S i december 2012 et kapitaltilskud på 3,7 mia. kr. fra Nordea Bank AB. Overskudsfordeling Moderselskabets egenkapital udgjorde 37 mia. kr. ultimo 2012. Årets resultat for moderselskabet var 1,6 mia. kr. Det foreslås, at årets resultat på 1,6 mia. kr. overføres til overført overskud, og at der ikke udloddes udbytte for 2012. Ikke-balanceførte forpligtelser (NBD koncernen) Bankens forretningsaktiviteter omfatter et stort antal ikke-balanceførte poster. Disse vedrører kommercielle produkter såsom garantier, remburser og kredittilsagn. Kredittilsagn og uudnyttede kreditrammer udgjorde 180 mia. kr. (180 mia. kr.), mens garantier og bevilgede, men ikke-udnyttede remburser samt andre ikke-balanceførte forpligtelser i alt udgjorde 26 mia. kr. (28 mia. kr.). NBD indestår overfor Afviklings- og restruk tureringsafdelingen i Indskydergarantifonden for ca. 20 pct. af eventuelle tab ved afviklingen af nødlidende pengeinstitutter. Refinansiering af rentetilpasningslån Refinansieringsauktionerne i december resulterede i en tilfredsstillende prisfastsættelse af obligationer i Nordea Kredit og rekordlave renter. Som følge af Nordeas ændrede pris struktur for realkreditlån og en omfattende kommunikationsog råd givningsindsats omlagde flere kunder deres afdragsfrie lån eller rente tilpasnings lån til obligationslån med afdrag hvilket bidrog til at reducere refinansieringsrisikoen. Tilsynsdiamanten NBD A/S har også gennem 2012 levet op til tilsynsdiamantens krav. 31. dec 31. dec Pct. 2012 2011 Store engagementer (maks. 125 pct.) 12 26 Udlånsvækst (maks. 20 pct.) -6-26 Ejendomseksponering (maks. 25 pct.) 8 7 Stabil funding (maks. 1) 0,73 0,77 Likviditetsoverdækning (min. 50 pct.) 180 122 NBD har fortsat en stærk fundingposition med indlånsoverskud. Pr. 31. december 2012 var stabil funding eksklusive koncern interne efterstillede lån og egenkapital 0,87 (0,91). Likviditetsoverdækningen udgjorde 180 pct. (122 pct. ultimo 2011). Likviditetsbufferen består hovedsagelig af anforderingskonti og indskudsbeviser i Nationalbanken samt likvide værdipapirer med en høj kreditvurdering. Solvens Ultimo året udgjorde NBD koncernens risikovægtede aktiver 280 mia. kr. (289 mia. kr.). Faldet kan hovedsageligt henføres til lavere risikovægtede aktiver for kreditrisiko på erhvervskunder dækket af den interne ratingbaserede metode. Ultimo året steg NBD koncernens solvensprocent til 18,2 (17,0), og kernekapitalprocenten steg til 12,1 (10,1). I 2012 var de tilsvarende tal for NBD A/S hhv. 19,2 (17,7) og 12,6 (10,3). For at styrke kapitalgrundlaget har Nordea Bank Danmark A/S i december 2012 modtaget et kapitaltilskud fra Nordea Bank AB på 3,7 mia. kr., som indgår i egenkapitalen pr. 31. december 2012. Kapitaltilførelsen har isoleret set forbedret NBD koncernens kernekapital- og solvensprocent med 1,3 procentpoint. Bestyrelsen bekræfter forudsætningen om, 7

at banken er going concern, og at koncernregnskabet og årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af denne forudsætning. Ratings Ratings for NBD er uændrede, bortset fra Moody s langsigtede rating, der blev ændret fra Aa3 til A1. Rating, januar 2013 Kort Lang Moody s P-1 A1 S&P A-1+ AA- Fitch F1+ AA- DBRS R-1 (høj) AA Risiko-, likviditets- og kapitalstyring Risiko-, likviditets- og kapitalstyring er vigtige succeskriterier i den finansielle sektor. Fastholdelse af fokus på risici i organisationen er indarbejdet i forretningsstrategierne. Nordea har klart definerede rammer for risiko-, likviditets- og kapitalstyring, herunder politikker og instruk tioner for forskellige risikotyper, for solvens og for kapitalstrukturen. Ledelsesprincipper for styring og overvågning Bestyrelse og Board Risk Committee Nordeas bestyrelse har det endelige ansvar for at begrænse og overvåge Nordeas risikoeksponering samt for at fastsætte solvensmålene. Risici måles og rapporteres i henhold til fælles principper og politikker godkendt af Nordeas bestyrelse. Bestyrelsen fastlægger endvidere politikker for styring af kredit-, markeds-, likviditets-, forretnings- og operationelle risici og Internal Capital Adequacy Assessment Process (ICAAP). Alle politikker gennemgås mindst en gang om året. I kreditinstruktionerne træffer Nordeas bestyrelse beslutning om kreditkomiteernes bemyndigelse på forskellige niveauer inden for forretningsområderne. Denne bemyndigelse er forskellig afhængigt af beslutningsniveauet, hoved sageligt hvad angår størrelsen af kreditrammer, men afhænger også af den interne rating af kunderne. Nordeas bestyrelse træffer også beslutning om rammerne for Nordeas markedsog likviditetsrisici. Nordeas Board Risk Committee bistår Nordeas bestyrelse med at opfylde dens tilsynspligt vedrørende risikostyring og -overvågning, rammer for risici, kontrolfunktioner og processer i forbindelse med Nordeas aktiviteter. CEO og GEM Chief Executive Officer (CEO) har det overordnede ansvar for at udvikle og fastholde principper for effektiv risiko-, likviditets- og kapitalstyring og overvågning. CEO i Group Executive Management (GEM) fastsætter målene for Nordeas risikostyring med hensyn til strukturel renteindtægtsrisiko (Structural Interest Income Risk, SIIR). CEO og GEM gennemgår løbende rapporteringer om risikoeksponeringer og har nedsat en række komiteer for risiko-, likviditets- og kapitalstyring: Asset and Liability Committee (ALCO), der har Chief Financial Officer (CFO) som formand, forbereder væsentlige problemstillinger/forhold vedrørende Nordeas finansielle virksomhed og finansielle risici og kapitalstyring til beslutning af CEO i GEM. Risk Committee, der har Chief Risk Officer (CRO) som formand, overvåger styringen og kontrollen af Nordeas risici på et overordnet niveau og vurderer, om rammerne for risici, kontrolfunktioner og processer, der vedrører disse risici, er tilstrækkelige. Endvidere fastsætter Risk Committee inden for de beslutninger, der er truffet af Nordeas bestyrelse, fordelingen af rammer for markeds risici samt likviditetsrisici til de risiko tagende enheder Group Treasury og Markets. Fastsættelsen af rammerne sker i overensstemmelse med forretnings strategierne og gennemgås mindst en gang om året. Lederne af enhederne fordeler rammerne inden for deres egen enhed og kan indføre mere detaljerede rammer og andre risikobegrænsende tiltag som fx stop loss-regler. Risk Committee har nedsat under komiteer til at varetage komiteens arbejde og beslutninger inden for bestemte risiko områder. Referater fra møder i underkomiteerne udleveres til medlemmerne af Risk Committee. Group Executive Management Credit Committee (GEM CC) og Executive Credit 8

Committee (ECC) har CRO som formand, og Group Credit Committee Retail Banking (GCCR) og Group Credit Committee Wholesale Banking (GCCW) har Chief Credit Officer (CCO) som formand. Disse kreditkomiteer træffer beslutning om større kreditfaciliteter og fastlægger sektorpolitikker for Nordea. Kreditrammer bevilges som individuelle rammer for kunder eller samlet for en gruppe af indbyrdes forbundne kunder og som sektorrammer for visse definerede sektorer. CRO og CFO I koncernen er to enheder, Group Risk Management og Group Corporate Centre, ansvarlige for risiko-, kapital-, likviditets- og balancestyring. Group Risk Management under ledelse af CRO er ansvarlig for rammerne og processerne for risikostyring samt rammerne for kapitalkrav. Group Corporate Centre under ledelse af CFO er ansvarlig for kapitalpolitikken, kapitalstrukturen samt styringen af likviditetsrisici. De enkelte forretningsområder og koncern funktioner har hovedansvaret for at styre risiciene i driften inden for de gældende rammer, herunder identifikation, kontrol og rapportering. Ledelsesprincipper for styring og overvågning i NBD Som i alle øvrige datterselskaber i Nordea er NBD s bestyrelse ansvarlig for at overvåge bankens risikoeksponering og for at godkende fast sættelsen af mål for solvensprocent og individuelle solvensbehov. Dette er i overensstemmelse med Nordea koncernens instruktioner nævnt ovenfor. I henhold til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. har NBD ud nævnt en Chief Risk Officer (CRO). CRO rappor terer til NBD s direktion og er ansvarlig for at koor dinere den overordnede risikostyring i NBD. Risk Management Charter for NBD definerer CRO s rolle, ansvarsområder, opgaver og mandat og udgør en del af Nordeas rammer for risikostyring. Samtlige risikostyringsfunktioner rapporterer til Nordeas tværnordiske risikostyringsorganisation. I NBD er risikostyringsfunktionerne repræsenteret med selvstændige enheder, som vare tager risikostyringen på de enkelte områder. For at sikre at risikostyringen foretages betryggende i NBD, er det CRO s rolle at skabe et overblik over NBD s risici. Samspillet mellem de enkelte risikostyringsenheder og CRO dækker kredit-, markeds-, likviditets- og operationelle risici. Kreditrisikofunktionen omfatter Group Credit, Group Credit Control og Group Capital Risk Modeling. Endvidere holder CRO kvartalsmæssige møder med Group IT og Group Finance. Samspillet skal sikre klare kommunikationsveje til CRO således, at kritiske hændelser rapporteres effektivt og hurtigt til direktionen. CRO skal samtidig sikre, at de enkelte risikostyrings funktioner udarbejder rapporter, der opsummerer risikobilledet for NBD. På baggrund af rapporterne udarbejder CRO en overordnet vurdering af risikobilledet for NBD og påpeger eventuelle andre risici. Vurderingen forelægges direktionen og bestyrelsen hvert kvartal. Endvidere er CRO ansvarlig for kvartalsmæssigt at udarbejde forslag til direktionen og bestyrelsen vedrørende det individuelle solvensbehov og sikre, at dokumentationen herfor forankres i ICAAP-rapporten. Risikovillighed Risikovillighed i Nordea defineres som det risiko niveau og den type risiko, banken er villig til at acceptere på aktionærernes vegne med henblik på at realisere den formulerede strategi, og er underlagt begrænsninger, som afspejler aktionærernes, fordringshavernes, tilsyns myndighedernes og andre interessenters holdning. Nordeas bestyrelse har det endelige ansvar for den overordnede risikovillighed og for at fastsætte principperne for, hvordan risiko villigheden skal håndteres. Board Risk Committee bistår bestyrelsen med at varetage ansvaret ved at overvåge udviklingen i risikoprofilen i forhold til risikovilligheden og anbefale ændringer i Nordeas risikovillighed. Rammerne for Nordeas risikovillighed er baseret på en eksplicit top-down-risikobeskrivelse, som omfatter samtlige væsentlige risici, Nordea står over for. Denne beskrivelse definerer grænserne for Nordeas risikotagning og bidrager desuden til at identificere områder, hvor yderligere risikotagning er mulig. Beskrivelsen godkendes af bestyrelsen og danner grundlag for en ny risikorapporteringsstruktur. Rammerne understøtter 9

endvidere ledelsens beslutnings processer, herunder planlægning og fastsættelse af mål. Rammerne for risikovillighed tager højde for de væsentligste risici, der er relevante for Nordeas forretningsaktiviteter. Risiciene er overordnet set repræsenteret ved kreditrisici, markedsrisici, operatio nelle risici, solvensrisici, compliance-risici/ risici, der ikke er til forhandling, og likviditets risici. Yderligere oplysninger om rammerne for risikovillighed findes i NBD s solvens- og risiko rapport (søjle III). Overvågning og rapportering Kontrolmiljøet i Nordea er baseret på principperne for funktionsadskillelse og uafhængighed. Overvågning og rapportering af risici foregår dagligt for markeds- og likviditetsrisici og månedsvis og kvartalsvis for hhv. kreditrisici og operationelle risici. Risikorapportering, herunder rapportering vedrørende udviklingen i de risikovægtede aktiver, sker regelmæssigt til GEM og bestyrelsen i såvel Nordea som NBD. Søjle III-oplysninger solvens- og risikorapport Yderligere og mere detaljerede oplysninger om risiko- og kapitalstyring findes i søjle IIIoplysnin gerne i henhold til kapitalkravsdirektivet (CRD) i Basel II-regelsættet. Søjle III-oplys nin gerne er offentligt tilgængelige på www.nordea.com. Risikostyring Kreditrisikostyring Group Risk Management er ansvarlig for kreditprocessen og rammerne for kredit risiko styring, der består af politikker, instruktioner og retningslinjer for Nordea. Group Risk Management er ansvarlig for at kontrollere og overvåge kvaliteten af udlånsporteføljen og kredit processerne. Kunde- og produktområderne har hovedansvaret for at styre disse risici i driften inden for de gælden de rammer, herunder identifikation, kontrol og rapportering. Inden for rammerne af den bemyndigelse, der er givet af Nordeas bestyrelse, godkendes kreditrammer af beslut nings ansvarlige på forskellige niveauer i organisa tio nen. Kundens rating og beløbet bestemmer, på hvil ket niveau beslutningen træffes. Ansvaret for krediteksponeringen ligger hos den kunde ansvarlige enhed. Kunderne tildeles en rating eller score i overensstemmelse med Nordeas rammer for kvantificering af kreditrisici. Definition og identifikation af kreditrisici Kreditrisiko defineres som risikoen for tab, hvis modparter ikke opfylder deres aftalte forpligtelser, og den stillede sikkerhed ikke dækker tilgodehavenderne. Kreditrisici er hovedsagelig Nordea Bank Danmark koncernen Krediteksponering og udlån (eksklusive kassebeholdning og tilgodehavender hos centralbanker og afviklingsrisici) 31. dec. 31. dec. Tilgodehavender hos kreditinstitutter 13.063 30.024 Udlån - heraf erhverv 293.739 299.753 - heraf private 306.282 297.866 - heraf offentlig sektor 8.919 9.463 Udlån 608.940 607.082 Ikke-balanceført krediteksponering 1 206.021 208.401 Modpartsrisici 2 142 546 Rentebærende værdipapirer 3 88.076 108.652 Krediteksponering i alt 916.242 954.705 1 Heraf for erhvervskunder ca. 94 (93 pct.). 2 Efter netting og collateralaftaler, herunder eksisterende markedsværdieksponering og mulig fremtidig eksponering. 3 Omfatter rentebærende værdipapirer stillet som sikkerhed i tilbagekøbsaftaler. 10

knyttet til forskellige former for udlånsaktivitet, men også til garantier og remburser, modpartsrisici i forbindelse med derivatkontrakter, landerisici som følge af overførsel af penge fra et andet land samt afviklingsrisici. Med henblik på overvågning af porteføljefordeling, forbedring af risikostyring og definition af en fælles strategi over for specifikke industrisektorer er der udarbejdet særlige kreditprincipper og -politikker for industrisektorer, som fastsætter krav og øvre grænser. Individuel og gruppevis vurdering af værdiforringelse Igennem hele processen med at identificere og begrænse værdiforringede lån arbejder Nordea løbende med at bedømme kvaliteten af kundeengagementerne. Svage og værdiforringede lån overvåges løbende og gennemgås mindst en gang i kvartalet for udvikling, fremtidsudsigter, fremtidig tilbagebetalingsevne og et eventuelt behov for nedskrivninger. En nedskrivning indregnes, hvis der er objektivt indikation på værdiforringelse baseret på tabsbegivenheder eller observerbare data, og at kundens fremtidige penge strømme er reduceret i et omfang, der gør fuld tilbagebetaling mindre sandsynlig. Lån med nedskrivninger anses for at være værdiforringede. Størrelsen af nedskrivningen svarer til det skønnede tab, som udgør forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af det udestående lån og den diskonterede værdi af de forventede fremtidige pengestrømme, herunder værdien af den stillede sikkerhed. Værdiforringede lån kan være enten ikke-nødlidende eller nødlidende. Lån, der har været forfaldne i mere end 90 dage, betragtes automatisk som nød lidende og rapporteres som nødlidende lån og værdiforringede eller ikke-værdiforringede afhængigt af den skønnede risiko for tab. Ud over individuelle test for værdiforringelse af alle individuelt signifikante kunder foretages der gruppevise test for værdiforringelse af grupper af kunder, der ikke er fundet at være værdi forringede på individuelt niveau. Den gruppevise værdi forringelse tager udgangspunkt i udviklingen i kreditvurderede og kreditscorede kunder i udlåns porte føljen samt i vurderinger fore taget af ledelsen. Vurderingen af den gruppevise værdiforringelse påvirkes af op- og nedgraderinger af kunder samt nye kunder og kunder, der forlader porteføljen. Lige ledes har kunder, der svinger mellem mislig holdelse og ikke-misligholdelse, indflydelse på beregningen. Gruppe vis værdiforringelse vurderes på kvartals - basis for den enkelte juridiske enhed. Begrun delsen for denne totrinsprocedure med både indivi duel og gruppevis vurdering er at sikre, at alle indtrufne tab indregnes til og med balance dagen. Der henvises til note K43 for yderligere infor mation om kreditrisici. Udlånsportefølje Kreditrisici måles, overvåges og segmenteres på forskellig vis. Balanceførte udlån tegner sig for den største del af kreditporteføljen og udgør grundlaget for værdiforringede lån og nedskrivninger. Kreditrisici i forbindelse med udlån måles og opgøres som hovedstolen af balance førte tilgodehavender, dvs. tilgodehavender hos kreditinstitutter og udlån, og eventuelle ikke-balanceførte tilgodehavender hos kunder og modparter med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab. Krediteksponering omfatter også risici forbundet med derivat kontrakter og værdipapirfinansiering. NBD s samlede krediteksponering faldt 4 pct. til 916 mia. kr. i 2012 (955 mia. kr.). Den største kredit eksponering er udlån, som i 2012 steg 0,3 pct. til 609 mia. kr. (607 mia. kr.). Ultimo 2012 udgjorde udlån til erhvervskunder 294 mia. kr. (300 mia. kr.), hvilket var et fald på 2 pct., mens udlån til privatkunder steg 3 pct. til 306 mia. kr. (298 mia. kr.). Udlån til erhvervskunder tegnede sig for 48 pct. (49 pct.) af det samlede udlån, og andelen af udlån til privatkunder var 50 pct. (49 pct.). Ultimo 2012 var tilgodehavender hos kreditinstitutter, hovedsageligt i form af interbank deposits, 13 mia. kr. (30 mia. kr.). Udlån til erhvervskunder Følgende sektorer tegnede sig for de største stigninger i udlånsporteføljen: Kommercielle serviceydelser mv., industri, Andre, organisationer mv. samt Fast ejendom. De fleste erhvervskunder har en stærk økonomi og forholdsvis gode udsigter. Udlån til erhvervskunder fordelt på størrelse viser en høj grad af spredning, hvor ca. 67 pct. (66 pct.) af udlånene har en størrelse under 50 mio. euro pr. kunde, se note K43. Begrænsning af kreditrisici er en integreret del af kreditbeslutningsprocessen. I hver enkelt 11

kreditbeslutning og -gennemgang indgår en vurdering af sikkerhed, covenant-dækning og andet, der mindsker risikoen. En vigtig metode til at reducere kreditrisiko er sikkerhedsstillelse. Inden for udlån til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper pant i fast ejendom, virksomhedspant og leasede genstande. Sikkerhedsdækningen er højere for udlån til økonomisk svagere kunder end for udlån til økonomisk stærke kunder. Når det gælder store eksponeringer, er syndikering af lån det primære værktøj til styring af koncentrationsrisici, mens kreditrisici i mindre omfang er blevet reduceret ved brug af credit default swaps. Covenants i kreditaftaler erstatter ikke sikkerhed, men kan være et betydeligt supplement til eksponeringer med og uden sikkerhed. De fleste eksponeringer af betydelig størrelse og kompleksitet inkluderer fornødne covenants. Finansielle covenants er fastsat, så banken kan reagere på tidlige advarselssignaler, og overvåges nøje. Nordea Bank Danmark koncernen Udlån fordelt på sektor 31. dec. 31. dec. Energi (olie, gas mv.) 34 8 Metaller og minedrift 151 266 Papir og skovdrift 2.585 2.672 Andre materialer (byggematerialer mv.) 4.411 4.692 Kapitalgoder, industri 3.226 2.945 Kommercielle serviceydelser mv., industri 41.390 37.600 Bygge og anlæg 8.736 9.076 Shipping og offshore 7.055 8.746 Transport 5.817 6.153 Forbrugsgoder (biler, apparater mv.) 3.448 4.306 Medie og fritid 6.964 6.872 Detailhandel 31.091 34.487 Konsumentvarer (fødevarer, landbrug mv.) 57.993 56.463 Sundhed og medicinal 4.184 4.858 Finansielle institutioner 25.989 36.821 Fast ejendom 58.836 54.164 Software, hardware og it-serviceydelser 5.555 4.844 Teleudstyr 84 54 Teleoperatører 962 981 Forsyning (distribution og produktion) 11.353 11.843 Andre, organisationer mv. 13.877 11.902 Erhverv 293.739 299.753 Realkreditlån 216.216 205.170 Forbrugslån 90.066 92.696 Offentlig sektor 8.919 9.463 I alt 608.940 607.082 Udlån til privatkunder I 2012 steg realkreditlån til 216 mia. kr. (205 mia. kr.) og forbrugslån faldt til 90 mia. kr. (93 mia. kr.). Realkreditlån tegnede sig for 71 pct. (69 pct.) af det samlede udlån til privat kunder. Graden af sikkerhedsdækning for real kredit lån til privatkunder er høj, mens forbrugs lån til dette segment har en lavere grad af sikkerhed. Geografisk fordeling Udlån fordelt efter låntagers hjemsted viser, at Danmark tegner sig for 96 pct. (95 pct.). Fordeling efter rating og scoring En måde at vurdere kreditkvaliteten på er gennem en analyse af fordelingen på tværs af ratingkategorier for erhvervskunder med en rating samt risikoklasser for privatkunder og mindre erhvervskunder (dvs. retaileksponering), der er tildelt en score. Der skete i 2012 en forbedring af kreditkvaliteten hovedsageligt i udlånsporteføljen for erhvervskunder. 75 pct. (71 pct.) af eksponeringen mod erhvervskunder havde en rating på 4- eller derover. Værdiforringede lån indgår ikke i fordelingen efter rating/scoring. Nordea Bank Danmark koncernen Eksponering 31. dec. 2012 fordelt på rating/risikoklasser Pct. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Erhverv 6+ 6 6-5+ 5 5-4+ 4 4-3+ 3 3-2+ 2 2-1+ 1 1- Rating Ratingskalaen består af 18 karakterer fra 6+ til 1-for ikkemisligholdende kunder og tre karakterer fra 0+ til 0- for misligholdende kunder. Ratingkategori 4- og derover svarer til investment grade som defineret af ratingbureauer som Moody s og Standard &Poor s (S&P). Ratingkatagori 2+ og derunder anses for svag eller kritisk og kræver skærpet opmærksomhed. 12

Pct. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Retail A+ A A- B+ B B-C+ CC-D+ D D-E+ EE-F+ F F- Risikoklasser Risikoskalaen for scorede kunder i retail-porteføljen består af 18 karakterer for at kunne afspejle scorerne. Således anvendes A+ til F- for ikke-misligholdende kunder og tre karakterer fra 0+ til 0- for misligholdende kunder. Værdiforringede lån I 2012 steg værdiforringede lån, brutto til 28.042 mio. kr. fra 18.387 mio. kr. svarende til 4 pct. af det samlede udlån. Stigningen skyldes hoved sageligt den fortsat vanskelige økonomiske situation, der negativt har påvirket privatkunder, shipping, landbrug og små og mellemstore virksom heder med stor gæld. Af de værdiforringede lån, brutto udgjorde ikkenødlidende lån 72 pct. (69 pct.), og nødlidende lån 28 pct. (31 pct.). Værdi forringede lån, netto efter nedskrivninger på individuelt vurderede værdiforringede lån udgjorde 18.462 mio. kr. (11.548 mio. kr.) svarende til 3 pct. af det samlede udlån. Nedskrivninger på individuelt vurderede lån steg til 9.581 mio. kr. fra 6.839 mio. kr. Nedskrivninger på gruppevist vurderede lån faldt til 840 mio. kr. fra 1.316 mio. kr. som følge af positiv udvikling i rating. De samlede nedskrivninger i forhold til værdiforringede lån, brutto var 37 pct. (44 pct.). Den største stigning i værdiforringede lån fandt sted i følgende sektorer: Konsumentvarer, Kommercielle serviceydelser mv., industri, Fast ejendom, Shipping så vel som privatkunder. Forfaldne lån, der ikke anses for at være værdiforringede, steg for erhvervskunder til 8.636 mio. kr. (6.631 mio. kr.). Forfaldne lån til privatkunder steg til 2.807 mio. kr. (2.776 mio. kr.) i 2012, se note K43. Nordea Bank Danmark koncernen Udlån, værdiforringede lån brutto og nedskrivninger fordelt på sektor Samlede nedskrivninger ift. 31. dec 2012, mio. kr. Værdiforringede udlån Nedskrivninger værdiforringede udlån, brutto % Energi (olie, gas mv.) - - - Metaller og minedrift 4 2 40% Papir og skovdrift 26 25 93% Andre materialer (byggematerialer mv.) 200 92 46% Kapitalgoder, industri 135 94 70% Kommercielle serviceydelser mv., industri 2.078 557 27% Bygge og anlæg 773 269 35% Shipping og offshore 2.184 953 44% Transport 261 122 47% Forbrugsgoder (biler, apparater mv.) 326 264 81% Medie og fritid 404 191 47% Detailhandel 1.307 532 41% Konsumentvarer (fødevarer, landbrug mv.) 6.628 1.811 27% Sundhed og medicinal 92 31 34% Finansielle institutioner 1.010 521 52% Fast ejendom 2.414 690 29% Software, hardware og it-serviceydelser 190 73 39% Teleudstyr 3 0 15% Teleoperatører 2 4 - Forsyning (distribution og produktion) 101 42 42% Andre, organisationer mv. 1.527 515 34% Erhverv 19.665 6.789 35% Realkreditlån 3.959 539 14% Forbrugslån 4.417 3.093 70% Offentlig sektor - - - I alt 28.042 10.421 37% 2011 18.387 8.155 44% 13

Nedskrivninger på udlån, netto Nedskrivninger på udlån, netto 4.264 mio. kr. i 2012 (2.761 mio. kr.). Det svarer til en nedskrivningsandel på 70 bp. Heraf er 2.607 mio. kr. (1.404 mio. kr.) relateret til erhvervskunder og 1.657 mio. kr. (1.357 mio. kr.) til privatkunder. Følgende sektorer tegnede sig for de største tab: Shipping og offshore, Konsumentvarer, Fast ejendom og Andre, organisationer mv.. Nedskrivnings andelen i Retail Banking var 61 bp (51 bp). Nedskrivninger på udlån, netto og værdiforringede lån skyldes fortsat et stort antal små og mellemstore eksponeringer snarere end få store eksponeringer. Modpartsrisici Modpartsrisiko er risikoen for, at Nordeas modpart i en valuta-, rente-, råvare-, aktieeller kreditderivatkontrakt misligholder før kontraktens udløb, og at Nordea på pågældende tidspunkt har et krav over for modparten. Ultimo 2012 udgjorde risikoen før afvikling (i værste fald) 142 mio. kr. (546 mio. kr.). Heraf udgjorde den eksisterende nettoeksponering (efter closeout og reduktion gennem sikkerhedsstillelse) 1 mio. kr. Finansielle institutioner tegnede sig for 100 pct. af denne risiko. Nordea Bank Danmark koncernen Værdiforringede lån, nedskrivninger og nedskrivningsprocent Værdiforringede lån, brutto 28.042 18.387 heraf ikke-nødlidende 20.265 12.673 heraf nødlidende 7.777 5.714 Samlet nedskrivningsandel i alt 1,5% 1,2% Samlede nedskrivninger ift. værdiforringede lån, brutto 37,2% 44,4% Nordea Bank Danmark koncernen Nettonedskrivninger og nedskrivningsandel, bp Nedskrivninger på udlån 4.264 2.761 Nedskrivningsandel 70,2 40,6 heraf individuelle 77,9 50,4 heraf gruppevise -7,7-9,8 Nedskrivningsandel, Retail Banking 60,8 50,9 Markedsrisici Markedsrisiko er risikoen for tab på Nordeas beholdninger og transaktioner som følge af ændringer i markedsrenter og parametre, der påvirker markedsværdien, fx ændringer i renter, kreditspænd, valutakurser, aktiekurser, råvarepriser og optionsvolatilitet. Markeds risici i Nordea stammer primært fra Markets og Group Treasury. Markets har ansvar for de kundedrevne handelsaktiviteter, mens Group Treasury har ansvar for fundingaktiviteter, balance styring, likviditetsporteføljer og investeringer for Nordeas egen regning. For alle andre bankaktiviteter er det grundlæggende princip, at markedsrisici er overført til Group Treasury, som styrer risiciene. Måling af markedsrisiko Nordea anvender historisk simulation til at beregne VaR. Det betyder, at værdien af den nuværende portefølje genberegnes via daglige ændringer i markedskurser og parametre observeret gennem de seneste 500 handelsdage, hvorved der fås en fordeling på 499 afkast baseret på empiriske data. På baggrund af denne fordeling anvendes den såkaldte expected shortfall-metode til at beregne et VaR-tal, der således er baseret på gennemsnittet af de værste udfald af fordelingen. 1-dags VaR-tallet skaleres derefter til et 10-dages tal ved hjælp af kvadratroden af tid. 10-dages VaR-tallet anvendes til at begrænse og måle markedsrisikoen på alle niveauer i både handelsbeholdningen og bankaktiviteterne. Der beregnes separate VaR-tal for rente-, kreditspænds-, valutakurs- og aktiekursrisici. Det samlede VaR-mål omfatter alle disse risikokategorier og giver mulighed for spredning mellem kategorierne. VaR-tallene omfatter både lineære positioner og optioner. Modellen er kalibreret, så der fås et 99% VaR-tal. Det betyder, at 10-dages VaR-tallene kan fortolkes som det tab, der statistisk overstiges i én ud af hundrede 10-dages handelsperioder. Nordea Bank Danmark koncernen Konsoliderede markedsrisikotal 31. dec. 31. dec. Mio. kr. Mål 2012 2012 høj 2012 lav 2012 gns. 2011 Samlet risiko VaR 128,3 370,1 69,4 195,5 234,9 - Renterisici VaR 105,9 331,3 53,7 169,4 186,2 - Aktiekursrisici VaR 85,8 85,8 14,9 46,3 49,0 - Valutakursrisici VaR 5,2 42,5 3,0 6,7 11,6 Spredningseffekt i pct. af samlet risiko VaR 35 45 3 14 5 14

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at selvom meget er gjort for at gøre VaR-modellen så realistisk som muligt, er alle VaR-modeller baseret på nogle antagelser og tilnærmelser, der har en betydelig effekt på de producerede risikotal. Mens historisk simulation har den fordel ikke at være afhængig af specifikke antagelser vedrørende afkastfordelingen, skal det bemærkes, at historiske observationer af markedsbevægelserne, der bruges som input, ikke nødvendigvis giver en tilstrækkelig beskrivelse af, hvordan de vil opføre sig i fremtiden. Valget af den anvendte periode er ligeledes vigtigt. En længere periode kan øge modellens prædiktive egenskaber og mindske konjunkturfølsomheden, mens en kortere periode øger modellens følsomhed over for pludselige ændringer i volatiliteten på de finansielle markeder. Historiske data for de seneste 500 dage er således valgt med det formål at balancere fordele og ulemper ved brug af længere eller kortere tidsserier i beregningen af VaR. Analyse af markedsrisici NBDs samlede markedsrisiko omfatter både handelsbeholdningen og bankaktiviteterne. Ultimo 2012 udgjorde den samlede VaR 128 mio. kr. (235 mio. kr. ultimo 2011), hvilket viser, at der er en mærkbar spredningseffekt mellem rente-, aktiekurs- og valutakursrisici, idet den samlede VaR er lavere end summen af risiciene i de forskellige risikokategorier. Den samlede renterisiko målt som VaR beløb sig til 106 mio. kr. (186 mio. kr.). Størstedelen af NBD s renterisiko kan henføres til rentepositioner i euro samt danske og svenske kroner. Nettorentefølsomheden var -793 mio. kr. (61 mio. kr.). Den samlede bruttofølsomhed over for et parallelt skift i rentestrukturen på 1 procentpoint, hvilket måler udviklingen i markedsværdien af NBD s rentefølsomme positioner, hvis renter i forskellige valutaer udvikler sig i negativ retning for NBD, var 2.323 mio. kr. (497 mio. kr.) ultimo 2012 (hvilket indikerer positioner i NBD s portefølje med spændindsnævring mellem renter i forskellige valutaer). Porteføljen af illikvide alternative investeringer havde en dagsværdi på 4.148 mio. kr. (4.216 mio. kr.). Heraf udgjorde hedgefonde 1.292 mio. kr., kapitalfonde 2.017 mio. kr., og kreditfonde 838 mio. kr. Alle tre typer investeringer er spredt ud på en række fonde. Operationelle risici Operationel risiko defineres som risikoen for direkte eller indirekte tab, herunder tab af omdømme, som følge af uhensigtsmæssige eller mangel fulde interne processer, mennesker og systemer eller eksterne begivenheder. Operationel risiko omfatter compliance-risiko, der er risikoen for, at virksomheden ikke drives i overensstemmelse med juridiske og lov mæssige krav, markedsstandarder og forretnings etik. Styringen af operationel risiko er en del af ledelsens ansvar. For at styre disse risici sigtes der mod et fælles sæt standarder og en sund risikostyringskultur med en målsætning om at følge best practice for markeds adfærd og etiske standarder inden for alle forretnings aktiviteter. Det væsentligste princip for operationelle risici i Nordea er de tre forsvarslinjer. Den første forsvarslinje udgøres af forretningsorganisationen, herunder net værket af risk og compliance officers. Disse sikrer, at operationelle risici og compliance-risici styres effektivt inden for forretnings organisationen, hvorfor de er placeret i den første forsvarslinje, men varetager opgaver i den anden forsvarslinje. Group Operational Risk and Compliance, der udgør den anden forsvarslinje, har defineret et fælles sæt standarder (koncerndirektiver, processer og rapportering) for at styre disse risici. Den væsentligste proces bag aktiv risikostyring er den årlige selvevaluering af risici og kontrol, der fokuserer på identificering af nøglerisici og sikre, at kravene specificeret i koncerndirektiverne over holdes. Nøgle risici identificeres via topdown-inddragelse af områdeledelsen og bottomup-analyse af kontrolspørgsmål og eksisterende oplysninger fra processer som eksempelvis fejlrapportering, kvalitets- og risikoanalyser og produkt godkendelser. Timingen af denne proces synkroniseres med den årlige plan lægningsproces for således at sikre til strække lig input i forbindelse med koncernens over ordnede prioriteringer. Ud over selvevalueringsprocessen på risiko- og kontrol området intro ducerede Nordea i 2012 en scenarie analyseproces på koncern plan med fokus på ekstreme operationelle risici. Group Internal Audit, der udgør den tredje forsvars linje, udarbejder en erklæring over for bestyrelsen om risikostyrings-, kontrol- og styringsprocesserne. 15

Likviditetsstyring Likviditetsrisici Fokusområder i 2012 I 2012 nød Nordea fortsat godt af sit fokus på disciplineret likviditetsrisikostyring, ved at opretholde en bredt sammensat og stærk funding base. Nordea har haft adgang til alle relevante finansielle markeder og var i stand til aktivt at bruge alle sine funding programmer. Principper for styring og overvågning Group Treasury er ansvarlig for at følge koncernens likviditetsstrategi, styre koncernens likviditet og overholde koncernens rammer fastsat af koncernens bestyrelse og Risk Commitee. Desuden udvikler Group Treasury rammerne for styring af likviditetsrisici, som består af politikker, instruktioner og retningslinjer for hele koncernen samt principperne for prissætning af likviditets risici. Bestyrelsen definerer likviditetsrisikovillighed ved at fastsætte grænser for de anvendte mål for likviditetsrisiko. Det væsentligste mål er overlevelseshorisont, der definerer risiko villigheden ved at fastsætte en overlevelses horisont på mindst en måned under stressscenarier specifikke for institutioner og på tværs af markeder med begrænsede tiltag til reduktion af risici. Styring af likviditetsrisici Likviditetsrisiko er risikoen for kun at være i stand til at overholde likviditetsforpligtelser gennem øgede omkostninger eller i sidste ende ikke at være i stand til at opfylde forpligtelser, i takt med at de forfalder. Nordeas likviditetsstyring og strategi er baseret på fastsatte retnings linjer, der resulterer i forskellige mål for likviditets risiko, rammer og forretningsgange. Ifølge de fastsatte retningslinjer afspejler Nordeas likviditetsstyring en forsigtig holdning til likviditetsrisiko. Nordea søger at diversificere koncernens kapitalanskaffelse og at etablere og bevare relationer med investorer for at sikre adgangen til markedet. Den stærke tilstedeværelse på Nordeas fire hjemmemarkeder inde bærer en bredt sammensat fundingbase i form af et stærkt og stabilt privatkundeindlån og forskellige fundingprogrammer. Fundingprogrammerne er kortsigtede (US commercial paper, europæiske commercial paper, commercial paper, indlånsbeviser) og langsigtede (covered bonds, europæiske medium term notes, medium term notes) og omfatter en række valutaer. I Nordeas styring af likviditetsrisiko indgår stresstest og en beredskabsplan for likviditetsstyring. Stresstest defineres som vurderingen af en eventuel effekt på bankens likviditetssituation i forbindelse med en række ekstraordinære, men sandsynlige begivenheder. Rammerne for stresstest omfatter krav til overlevelseshorisonten (se nedenfor), som afspejler et samlet likviditetsrisikoscenario (idiosynkratisk stress og stress på markedsplan). Målemetoder for likviditetsrisiko Likviditetsstyringen fokuserer både på den kort sigtede likviditetsrisiko og den langsigtede strukturelle likviditetsrisiko. For at styre kortsigtede fundingpositioner måler Nordea funding gap-risikoen, der udtrykker det forventede maksimalt akkumulerede behov for at skaffe likviditet inden for de næste 30 dage. Pengestrømme fra poster både i og uden for balancen er omfattet. Funding gap-risikoen måles og fastsættes for hver valuta og som et samlet tal for alle valutaer. Det samlede maksimale tal for alle valutaer fastsættes af Nordeas bestyrelse. For at sikre funding i situationer, hvor Nordea har behov for likviditet her og nu, og de normale fundingkilder ikke er tilstrækkelige, har Nordea en likviditetsbuffer. Nordeas bestyrelse fastsætter minimumsgrænsen for bufferen. Likviditetsbufferen består af likvide værdipapirer i Group Treasurys besiddelse med en høj kreditvurdering, som kan belånes i centralbanken, og som kan sælges eller anvendes som sikkerhed i fundingaktiviteterne. I 2012 blev overlevelseshorisonten indført. Den er begrebsmæssigt i tråd med Basel Liquidity Coverage Ratio. Overlevelseshorisonten er baseret på pengestrømme i forbindelse med likviditets bufferen og funding gap-risikoen, og omfatter forventede adfærds bestemte pengestrømme fra det, som påvirker likviditetsberedskabet. Overlevelseshorisonten defineres som koncernens kortfristede appetit for likviditets risiko og viser den overskydende likviditet efter en 30 dages periode uden adgang til funding i markedet. Nordeas bestyrelse har fastsat en overlevelseshorisont på mindst 30 dage uden adgang til funding i markedet. 16

Nordeas bestyrelse måler og afgrænser Nordeas strukturelle likviditetsrisiko ved hjælp af nettobalancen af stabil funding, som defineres som forskellen mellem stabile passiver og stabile aktiver. Stabile passiver består fortrinsvis af private indlån, bankindlån og obligationer med en restløbetid på over 12 måneder samt egenkapital, mens stabile aktiver hovedsageligt består af private lån, andre lån med en restløbetid på over 12 måneder og kredittilsagn. CEO i GEM har sat som mål, at nettobalancen af stabil funding skal være positiv, hvilket betyder, at stabile aktiver skal finansieres af stabile passiver. Analyse af likviditetsrisici Den kortsigtede likviditetsrisiko var fastholdt på et moderat niveau i hele 2012. Den gennemsnitlige funding gap-risiko, dvs. det gennemsnit lige forventede behov for at skaffe likviditet inden for de næste 30 dage, var 8 mia. kr. (-7 mia. kr.). I 2012 lå NBD s likviditetsbuffer i intervallet 155-233 mia. kr. (134-193 mia. kr.) med et gennemsnit på 180 mia. kr. (159 mia. kr.). NBD s likviditetsbuffer er yderst likvid og består udelukkende af værdipapirer i Group Treasurys besiddelse, der kan bruges til sikkerhedsstillelse i centralbanker. Overskudslikviditeten i forhold til overlevelseshorisonten på 30 dage lå i intervallet 84-209 mia. kr. (84-190 mia. kr.) i hele 2012 med et gennemsnit på 135 mia. kr. Målet om altid at fastholde en positiv netto balance af stabil funding blev fuldt opnået i 2012. Det årlige gennemsnit for netto overskuddet af stabil funding var 99 mia. kr. (30 mia. kr.). Strukturel renteindtægtsrisiko (SIIR) Strukturel renteindtægtsrisiko (SIIR) udtrykker det beløb, hvormed Nordeas samlede nettorente indtægter ville ændre sig i de næste 12 måneder, hvis alle renter ændrede sig med 1 procentpoint. SIIR afspejler den ubalance, der opstår i balance- og ikke-balanceførte poster, når renteændringsperioder, volumen eller referencekurser mellem aktiv- og passivsiden samt derivater ikke er nøjagtig modsvarende. Nordeas SIIR-styring er baseret på fastsatte retningslinjer, der resulterer i forskellige SIIRmålinger og organisationsprocedurer. De fastsatte retningslinjer fokuserer på at optimere den finansielle struktur, en afbalanceret risiko tagning og stabil vækst i indtjeningen, identifikation af alle væsentlige kilder til SIIR, måling under stressende markedsforhold og fyldest gørende information til offentligheden. Group Treasury har ansvaret for den drifts mæssige styring af SIIR. Nordea Bank Danmark koncernen SIIR-risiko, gap-analyse, 31. dec. 2012 Repricing-gap for stigende renter Rentefastsættelsesperiode Op til Ikke Mio. kr Balance 3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr. 1-2 år 2-5 år >5 år repricing I alt Aktiver Rentebærende aktiver 773.566 446.115 41.894 55.985 24.341 85.283 119.948-773.566 Ikke-rentebærende aktiver 71.629 - - - - - - 71.629 71.629 Aktiver i alt 845.194 446.115 41.894 55.985 24.341 85.283 119.948 71.629 845.194 Gæld Rentebærende gæld 746.279 380.004 33.802 33.431 52.344 60.349 101.467 84.882 746.279 Ikke rentebærende gæld og egenkapital 98.915 - - - - - - 98.915 98.915 Gæld i alt og egenkapital 845.194 380.004 33.802 33.431 52.344 60.349 101.467 183.798 845.194 Ikke-balanceførte poster, netto 65.882 7.077-17.646-30.291-18.157-6.866 - Eksponering 131.993 15.169 4.908-58.293 6.777 11.615-112.169 Akkumuleret eksponering 131.993 147.162 152.070 93.777 100.554 112.169-17

Cash flow-analyse Koncernen 31. dec. 2012, mio. kr. 0-3 mdr. 3-12 mdr. 1-5 år > 5 år I alt Rentebærende finansielle aktiver 307.994 37.734 156.948 483.490 986.166 Ikke-rentebærende finansielle aktiver - - - 71.629 71.629 Finansielle aktiver i alt 307.994 37.734 156.948 555.119 1.057.795 Rentebærende finansielle forpligtelser 417.804 69.961 156.257 185.740 829.762 Ikke-rentebærende finansielle forpligtelser - - - 98.915 98.915 Ikke-indregnede garantier og remburser 26.378 - - - 26.378 Ikke-indregnede kredittilsagn 179.642 - - - 179.642 Finansielle forpligtelser i alt 623.824 69.961 156.257 284.655 1.134.697 Afledte finansielle instrumenter, likviditetstilførsel 108.071 563 1.477 622 110.733 Afledte finansielle instrumenter, likviditetsforbrug 108.386 740 1.857 672 111.655 Nettoeksponering -315-177 -380-50 -922 Eksponering -316.145-32.404 311 270.414-77.824 Akkumuleret eksponering -316.145-348.549-348.238-77.824 Tabellen er baseret på aftalemæssige løbetider for finansielle instrumenter i balancen. For afledte finansielle instrumenter er den forventede likviditetstilførsel og det forventede likviditetsforbrug oplyst for både afledte aktiver og afledte forpligtelser, da afledte finansielle instrumenter styres på nettobasis. Rentebærende finansielle aktiver og forpligtelser omfatter renter på pengestrømme. 31. dec. 2011, mio. kr. 0-3 mdr. 3-12 mdr. 1-5 år > 5 år I alt Rentebærende finansielle aktiver 291.559 59.401 190.726 493.993 1.035.679 Ikke-rentebærende finansielle aktiver 102.041 102.041 Finansielle aktiver i alt 291.559 59.401 190.726 596.034 1.137.720 Rentebærende finansielle forpligtelser 450.100 40.504 132.740 242.971 866.315 Ikke-rentebærende finansielle forpligtelser - - - 135.938 135.938 Ikke-indregnede garantier og remburser 28.187 - - - 28.187 Ikke-indregnede kredittilsagn 180.125 - - - 180.215 Finansielle forpligtelser i alt 658.502 40.504 132.740 378.909 1.210.655 Afledte finansielle instrumenter, likviditetstilførsel 106.879 18.260 1.973 539 127.651 Afledte finansielle instrumenter, likviditetsforbrug 107.131 18.536 2.817 681 129.165 Nettoeksponering -252-276 -844-142 -1.514 Eksponering -367.195 18.621 57.142 216.983-74.449 Akkumuleret eksponering -367.195-348.574-291.432-74.449 SIIR-målemetoder SIIR i Nordea måles ved dynamiske simulationer, hvor flere scenarier for nettorenteindtægter be regnes, og forskellen mellem disse scenarier sammen lignes. Flere rentescenarier anvendes, men de grund læggende SIIR-mål er de to scenarier (stigende og faldende renter), der måler ind virk ningen på Nordeas nettorente indtægter i de næste 12 måneder af henholdsvis en stigning, hen holds vis et fald, på 1 procentpoint i alle renter. Balancen antages at være konstant over tid. Der tages dog højde for de vigtigste faktorer for kunde adfærd og Nordeas beslutningsproces for egne renter. SIIR-analyse Ultimo året var SIIR for stigende renter 1.239 mio. kr. (510 mio. kr.), og SIIR for faldende markedsrenter var -313 mio. kr. (-1.107 mio. kr.) for NBD. Tallene indebærer, at nettorenteindtægterne stiger, hvis renterne stiger, og falder, hvis renterne falder. Kapitalstyring Kapitalstyring Nordea stræber efter en effektiv kapitalanvendelse gennem aktiv styring af balancen med hensyn til aktiver, forpligtelser og risici. 18

Målet er at øge afkastet til aktionærerne, mens der fastholdes et vel afbalanceret forhold mellem risiko og afkast. Individuelt solvensbehov Der henvises til www.nordea.com under Investor Relations/Capital adequacy for oplysninger vedrørende solvensbehovet for hhv. NBD koncernen og NBD A/S. Capital governance Nordeas bestyrelse træffer den endelige beslutning om solvensmålene og kapital politikken i Nordea, mens CEO i GEM fastlægger de over ordnede rammer for kapitalstyring. Evnen til at opfylde målene og fastholde minimums kapitalkrav gennemgås regelmæssigt af Asset and Liability Committee (ALCO) og Risk Committee. Kapitalkravet og basiskapitalen, der er beskrevet i dette afsnit, følger reglerne i kapital kravs direktivet og ikke regnskabs standarderne, se note K36 for yderligere oplysninger. Minimumskapitalkrav Risikovægtede aktiver beregnes i henhold til regel sættet i kapitalkravsdirektivet (CRD). Ultimo 2012 var 86 pct. (93 pct.) af NBD s eksponering omfattet af den interne ratingbaserede (IRB) metode. NBD er godkendt til at anvende sine egne interne VaR-modeller til at opgøre kapital kravet for en betydelig del af markeds risiciene i handelsbeholdningen. Operationel risiko opgøres efter standardmetoden. Intern vurdering af kapitalkrav Nordea baserer de interne kapitalkrav i henhold til ICAAP på minimumskapitalkravene og på internt identificerede risici. I praksis er det interne kapitalkrav en kombination af risici defineret i kapitalkravsdirektivet (CRD) og identificerede risici, som supplerer risiciene defineret i direktivet. Følgende hovedrisikotyper er omfattet: kredit risiko, markedsrisiko, operationel risiko og forretnings risiko. Derudover tager modellen for økonomisk kapital eksplicit højde for rente risiko i bank aktiviteterne, risiko i Nordeas ydelsesbaserede pensionsordninger, ejendoms risiko og koncentrationsrisiko. Ud over at beregne risikokapitalen for de forskellige typer risici har Nordea en omfattende stresstest vedrørende tilstrækkelig kapital dækning, der analyserer virkningerne af en række globale og lokale chokscenarier. Resultaterne af denne stresstest vurderes sammen med eventuelle ledelsesmæssige indgreb i Nordeas interne kapital krav som buffere for økonomiske stress situationer. Det interne kapitalkrav indgår som et nøgleelement i fastsættelsen af Nordeas solvensmål. ICAAP beskriver Nordeas styring, reduktion og måling af væsentlige risici og vurderer tilstrækkeligheden af intern kapital ved at definere et internt kapitalbehov, der afspejler bankens risiko. Lovpligtige buffere introduceres med implementeringen af kapitalkravsdirektivet (CRD IV). Det kan føre til kapitalkrav, der overstiger det internt fastsatte kapitalkrav. Overstiger det lovpligtige kapital krav det interne kapitalkrav, holdes der yderligere kapital, så de lovpligtige krav overholdes. Economic profit (EP) Nordea anvender economic profit som et af sine finansielle måleparametre. Economic profit beregnes som det risikojusterede resultat fratrukket egenkapitalomkostningen. Risikojusteret resultat og economic profit er mål for værdiskabelse og understøtter den forretningsmæssige styring. I investeringsbeslutninger og i kundeforhold driver og understøtter economic profit den operationelle beslutningsproces i Nordea. EPmodellen omfatter også både vækst og afkast. Økonomisk kapital og forventede tab indgår i rammerne for economic profit. Forventede tab Forventede tab på udlån afspejler det normalise rede tabsniveau for det enkelte engagement over et konjunkturforløb samt for forskellige porteføljer. Det forventede tab er et mere stabilt mål end de faktiske tab, men den vil variere med konjunkturperioden som en konsekvens af ændringer i fordelingen af tilbagebetalingsevne (PD-dimensionen) og sikkerhedsdækningen (LGD-dimensionen). 19

Solvens Koncernen 31. dec. 31. dec. Mia. kr. 2012 2011 Vægtede aktiver Basel II (sølje I) før overgangsbestemmelser 280 289 Vægtede aktiver efter overgangsbestemmelser 404 393 Lovpligtigt kapitalkrav efter overgangsbestemmelser 32 31 Kernekapital 34 29 Basiskapital 51 49 Kernekapitalpct. ekskl. hybridkapital før overgangsbestemmelser 12,1 10,1 Kernekapitalpct. før overgangsbestemmelser 12,1 10,1 Solvenspct. før overgangsbestemmelser 18,2 17,0 Basiskapital i forhold til lovpligtigt kapitalkrav før overgangsbestemmelser (%) 226,9 212,7 Moderselskabet 31. dec. 31. dec. Mia. kr. 2012 2011 Vægtede aktiver Basel II (sølje I) før overgangsbestemmelser 266 277 Vægtede aktiver efter overgangsbestemmelser 341 331 Lovpligtigt kapitalkrav efter overgangsbestemmelser 27 26 Kernekapital 34 29 Basiskapital 51 49 Kernekapitalpct. ekskl. hybridkapital før overgangsbestemmelser 12,6 10,3 Kernekapitalpct. før overgangsbestemmelser 12,6 10,3 Solvenspct. før overgangsbestemmelser 19,2 17,7 Basiskapital i forhold til lovpligtigt kapitalkrav før overgangsbestemmelser (%) 240,3 220,8 Basiskapital Basiskapital er summen af kernekapital og supplerende kapital efter fradrag. Kernekapital defineres som det samme som eller tæt på indbetalte kapitalberettigede reserver og en begrænset andel af hybrid kernekapital (maks. 50 pct. af kernekapitalen, hvis nogle specifikke kriterier er opfyldt). Overskuddet kan kun inkluderes efter fradrag af det foreslåede udbytte. Goodwill og udskudte skatteaktiver fratrækkes i kernekapitalen. Den supplerende kapital omfatter ansvarlig lånekapital med fast løbetid. Den samlede supplerende kapital må ikke overstige kerne kapitalen. Grænserne fastsættes efter fradrag, for eksempel kapital andele i andre finansielle virksomheder. Yderligere information For mere detaljerede oplysninger om kapital styring og solvens henvises der til note K36 Solvens samt i Capital and Risk Management report på www.nordea.com. Samfundsmæssigt ansvar (CSR) Nordea udarbejder en CSR-rapport for 2012 baseret på FN s principper for ansvarlige investeringer (United Nations Principles for Responsible Investments). Rapporten er Nordeas årlige statusrapport til FN s Global Compact og inkluderer NBD. CSR-rapporten offentliggøres på www.nordea. com/csr. Medarbejdere Som relationsbank har Nordea fokus på mennesker, ikke mindst medarbejderne. Det er vores dygtige og engagerede medarbejdere og deres evne til at skabe positive kundeoplevelser, der adskiller os fra konkurrenterne og gør Nordea Great. People Strategy Nordeas People Strategy afspejler bankens forretningsvision, strategi og værdier. Strategien understreger, at Nordea kun kan nå sine mål, hvis medarbejderne når deres, og derfor skaber vi mulighed for, at medarbejderne kan udvikle sig og have en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Teamwork er en integreret del af det at arbejde i Nordea. Ét Nordea-team er en af vores værdier, der understreger, at medarbejderne kan opfylde egne og Nordeas ambitioner og samtidig være en del af et højt præsterende team. Fokus på værdier og lederskab Vores værdier og lederskab er de stærkeste driv kræfter bag både præstationer og opbygningen af vores virksomhedskultur. Det kræver stærkt lederskab at opbygge en Great European bank. Stærkt lederskab i Nordea er evnen til at engagere og motivere medarbejderne, så de rækker ud efter visionen, samt evnen til at skabe det rette team for at få det til at ske. Mulighed for at udvikle sig og vokse Nordea vil være en virksomhed, hvor medarbejderne har mange muligheder for at udvikle sig inden for koncernen. Udvikling er lederens og medarbejderens fælles ansvar. En virksomhed med mange muligheder Intern mobilitet og opgaver på tværs af landegrænser bidrager til øget jobrotation og kompetenceudvikling. Det styrker også Nordea 20