BibliotekaR forbundets Fagmagasin Februar 2011 TEMA DIGITALISERING 02 9 ting du bør vide om overenskomsten 2011 Aktuelt Interview: Michael Anker Balladen om efterlønnen Stress: Stop op i tide
Vil du være opdateret? Aktuelle faglige nyheder, information om kommende arrangementer og overblik over ledige stillinger direkte i din mailboks hver uge. Fra 25. januar udsender Bibliotekarforbundet og fagmagasinet Perspektiv et nyt fælles nyhedsbrev. Crevator E600 2.174;- (inkl. fragt, ekskl. moms) Tilmeld dig nu på www.bf.dk eller perspektiv.bf.dk I år fejrer vi 75-årsjubilæum som leverandør til landets biblioteker. Og vi gør det med lidt af en revolution! Efter flere måneders test og evalueringer lancerer vi nu fladbøger i vores sortiment. Først i køen står Crevator E600, et genialt lille apparat, hvis skærm ikke lyser, men gengiver teksten præcis som en papirside for optimal læsbarhed og minimalt energiforbrug. Desuden rummer den 1000 bøger og har indbygget WiFi, således at man kan downloade e-bøger trådløst. Og den har pegeskærm, smidig navigering og en lang række finesser som lydafspiller, notesbog, bogmærker, zoom, ordsøgning med mere. Sådan skriver bladet Entreprenörs test-panel om Crevator E600 (nr. 7/2010): Smidig er kun fornavnet. Det lille format betyder, at den kan tages med overalt, og finessen at kunne bruge den til lydbogsoplæsning er et ekstra krydderi. Prisen er lidt højere end hos konkurrenterne, men den er alligevel prisen værd, med tanke på al den teknik, som producenterne har fået samlet, trods miniformatet. En anden af vores udvalgte læseplader er Boox 60, der kombinerer WiFi og Adobe DRM perfekt til at låne ud på biblioteker takket være sit smarte id-system. Her kan de besøgende læse e-bøger, surfe på Internet, føre notater eller lytte til musik og lydbøger. Boox 60 har naturligvis pegeskærm, men også en Styluspen, der Boox 60 kan bruges til at no2.372;(inkl. fragt, ekskl. moms) tere og strege under i bogen uden at den ødelægges. Perfekt til skolearbejdet. Via en trådløs opkobling kan man med sit lånerkort vælge at låne bøger direkte til læsepladen eller at downloade gratis e-bøger, blade og tidsskrifter. Sådan skriver avisen Göteborgsposten om Boox 60 : den er det mest praktiske, jeg har set på det svenske marked Læs mere om vores fladbøger i det nye katalog eller på www.eurobib.com. Her kan du også se, hvordan det kan betale sig at samle alle indkøb hos Eurobib Direct. Hjertelig velkommen! Crevator E600 fra siden. Skala 1:1 Hvis du ikke bryder dig om hvid, kan vi sikkert finde en farve, der passer. www.eurobib.com Å Dit biblioteksvarehus 2011/2012 Nyt katalog ude nu! w w w.eurobib.c om L a mmhul ts Bi bl i ote k s de s i gn A /S, D a l bæk v e j 1, D K-6670 H ol s te d, Te l. 76 7 8 2 6 1 1. P a r t o f L a m m h u lt s2011 De s ig nperspektiv Gro u p. 67 Februar B R U H N Vi elsker bøger. Både tykke og flade.
Det går ikke, at det er én person, der brænder for en hjemmeside eller en digital tjeneste på biblioteket eller i en forvaltning. Digitalisering er ikke bare et stykke it eller et program. Det er en måde at arbejde og tænke på, hvor alt griber ind i hinanden. Læs Pernille Kræmmergaard, professor i Statskundskab på Aalborg Universitet. tema om digitalisering side 14
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: 38 38 06 37 Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 38 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 36 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur: Sara Maria Kohnagel Mail: smk@bf.dk Studentermedhjælp, Del Din Viden: Tanja Blicher Mail: tb@bf.dk Praktikant: Tania Haagensen Mail: th@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KlS Grafisk Hus A/S, ISSN 1359-0401, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk 14 tema Digitaliseringen kommer til at ændre både vores privatog arbejdsliv. Det er en måde at arbejde og tænke på, som vi ikke længere kan parkere i it-afdelingen. 30 Slaget om efterlønnen Hvad sker der med efterlønnen? Og hvad mener bibliotekarerne egentlig? Digitalisering
i øvrigt Debat 39 HB-noter 52 Job og karriere 58 Nyt job 62 Nye stillinger 63 Kalender 66 INDHOLD 02 36 7 gode grunde til at besøge Jelling Bibliotek 26 Skatten i Bredgade Kunstindustrimuseet viser sine skatte frem for offentligheden. 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 22 9 ting du bør vide om OK2011 32 Klummen af Jens Lauridsen 24 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets. Projektleder Michael Anker om Danskernes Digitale Bibliotek. 06 38 Redaktørens spalte 40 Kvalitetsmåling: Mål det rigtige Alt er ikke lige vigtigt, så udvælg nogle få mål og test om I når dem, blandt andet ved at snakke med brugerne, råder forsker på Aalborg Universitet Bente Bjørnholt. 42 Censur af e-bøger 44 Spil nyt liv i biblioteket 48 Resumeer fra Del Din Viden 50 Fra Bogcafé til Kultur Nyt på P1 Artikel fra Del Din Viden. 54 Hvad gør du, når kollegaen går ned? Hvordan tackler du og din arbejdsplads en kollega med stress? Februar 2011 Perspektiv 5
Hvis folkebiblioteket kun er en lagerhal, så er der ikke et bibliotek om 15 år. Det er min drivkraft til at vælge dette job. Tre lag Danskernes Digitale Bibliotek bliver måske ikke kun for folkebiblioteker. Ideen er at skabe en infrastruktur, som andre sektorer vil kunne få glæde af. For eksempel forskningsbibliotekerne. Ideen er bygget op om tre lag. Et datalag, et servicelag og et præsentationslag. Hvis du vil vide mere, kan du på perspektiv. bf.dk under Bladet finde en samling links om Danskernes Digitale Bibliotek. info Michael Anker Medstifter af Ting-konceptet i 2008. Kom fra en stilling som informationsarkitekt i digitaliseringsafdelingen i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Har tidligere blandt andet være ansat ved Horsens Bibliotek. Uddannet bibliotekar DB i 2001. 06 Perspektiv Februar 2011
tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup - Der skal ske noget nu Aktuelt interview Michael Anker, projektleder for Danskernes Digitale Bibliotek E Er du ikke en modig mand, når du søger et job som projektleder på Danskerens Digitale Bibliotek, som har så stor bevågenhed? - Det gik først op for mig bagefter, hvor stor opmærksomheden omkring jobbet er. Det var ikke derfor, jeg søgte jobbet. Jeg synes, det var en spændende udfordring. Danskernes Digitale Bibliotek bliver et fundament, som alle kan bygge på, og det vi skal skabe i første fase er en infrastruktur, men på den lange bane vil Danskernes Digitale Bibliotek medføre et paradigmeskifte. Ikke i folkebibliotekets formål, men metode. Er det nødvendigt med et paradigmeskifte i folkebiblioteket? Jeg brænder for folkebiblioteket, men der skal ske noget nu, for det er ikke længere nok blot at stille materialer til rådighed. Hvis folkebiblioteket kun er en lagerhal, så er der ikke et bibliotek om 15 år. Det er min drivkraft til at vælge dette job. Før var bibliotekerne de eneste på markedet for frit og gratis. I dag ser for eksempel musik- og forlagsbranchen muligheder her, og det skal vi være klar til. Forskellen er bare, at de andres motiver er forretning, mens vores formål er at understøtte samfundet. Hvad er så Danskernes Digitale Bibliotek? Det er i høj grad et vi-projekt, hvor alle kan byde ind og skabe Danskernes Digitale Bibliotek. Det vi konkret skal i første omgang er, at skabe infrastrukturen. For Danskernes Digitale Bibliotek vil blive mange universer i sidste ende, men det er vigtigt, at vi får skabt et fundament, så vi ikke skal bygge det op fra grunden hver gang. Vi har brug for en model for, hvad vi gør med data, login og lignende. I dag er metadata en beskrivelse af dokumenter, men nu skal vi have en beskrivelse af data. Vi skal kunne skelne, så nuancerne kommer med, og systemet ved, at et ord som jaguar både kan betyde et dyr og en bil. Og så skal formidlingen personificeres og målrettes individet. Hvis du er 12 år, så vil du ikke have resultater om ph.d er, når du søger i Danskernes Digitale Bibliotek. Bibliotekaren er i dag et hub (et knudepunkt, red.), og den viden og formidling, der foregår i det fysiske rum, skal ind i det digitale, så det hænger sammen. Folkebibliotekarernes ressourcer og kompetencer skal bruges i det digitale, og bibliotekarens store styrke er formidlingen. Når du laver en søgning, skal bibliotekaren kunne påvirke rankeringen, så resultatet passer til dig og måske også det, der er aktuelt på det tidspunkt. Bliver Danskerens Digitale Bibliotek til noget? Ja, jeg tror, at Danskernes Digitale Bibliotek vil blive realiseret i en eller anden form lige meget hvad, fordi alle vil indse, at det er nødvendigt. Men hvis vi skal kunne træffe de store, nødvendige beslutninger, så har vi brug for et politisk grundlag. Og de beslutninger skal træffes her til sommer så det, jeg laver lige nu, er jo reelt et beslutningsgrundlag. Der er ikke noget projekt endnu. Det er noget, vi skal skabe sammen, for der er ikke nogen, der er store nok til at gøre det alene. Og visionerne skal komme fra sektoren. Folkebibliotekerne er så meget forskelligt, lige fra bogsamlinger til kulturhuse og kombibiblioteker, og derfor er det lokale fingeraftryk enormt vigtigt. Min opgave er at koordinere, samle tråde op og sætte i gang. Vi skal vide, hvad vi vil, men vi skal arbejde mod det i små trin. Findes der ikke en løsning internationalt, vi kan læne os op ad? Nej, vi er meget langt fremme. Bibliotek.dk er en supertanker, men den er svær at vende, og den har ikke de lokale muligheder, som Danskernes Digitale Bibliotek vil få. Alt det forskellige folkebibliotekerne gør kan ikke rummes i en portal, men vi kan dele hinandens løsninger. Hvis nogen udvikler en mobil platform, kan alle få glæde af det, og de litteraturanbefalinger bibliotekarer laver et sted, kan også bruges et andet. Ja, jeg tror, at Danskernes Digitale Bibliotek vil blive realiseret lige meget hvad, fordi alle vil indse, at det er nødvendigt. Februar 2011 Perspektiv 07
FORMANDENS leder Digitale begrænsninger Spørger man et bredt udsnit af den danske befolkning, om digitaliseringen har gjort mere viden og litteratur tilgængelig, vil de fleste nok sige ja. Og det er jo på sin vis også korrekt. Licensregler og manglende fokus på distributørsiden drypper dog malurt i bægeret. Det er nok de færreste, der forestiller sig, at digitaliseringen af bøger og tidsskrifter faktisk har medført øget begrænsning af adgangen til viden. Danmark er et vidensamfund, og vi skal overleve på forskning og innovation, og derfor kommer det som en overraskelse for de fleste, når man fortæller, at digital publicering giver øgede restriktioner på eksempelvis videnskabelig litteratur. At man ikke bare kan sende en digital bog eller tidsskrift til brugerne. Eller at man ikke bare kan skanne en bog ind digitalt og sende som pdf. I gamle dage kunne den nordjyske dyrlæge altid rekvirere bøger hjem fra Landbohøjskolens Bibliotek og dermed holde sig ajour. Han hentede med glæde de bestilte materialer på det lokale folkebibliotek, mens han sendte en varm tanke til studietidens bibliotekarer. Spolet frem til 2011 sidder den yngre dyrlæge og Da skal of slå omnias noget aut op i hil tidsskriftbaserne, imodis re destemquam han kender ipsande så godt aut fra enimusda studietiden. commolorem Men ak ingen lam adgang aut utemqua og ingen teniati muligheder ipiciam for at aciam få adgang, sequis når remporio han ikke conse er ansat secabor eller studerende ficil magnias ved estiasp Life Det erspiciam Biovidenskabelige adi ant liam Fakultet. lab id Dermed ut porehent. er der sat en kæp i hjulet Ciae for, at inim han atis overhovedet ipsa doluptatur? kan holde Otatem sig fagligt endus ajour. dolo Det eum samme ulpa gør sig que gældende voluptatiam, for alle tes de estiasp små og erspiciam mellemstore adi ant virksomheder, liam lab SMV erne, id ut porehent. som er afgørende for den danske økonomi, hvis vi Ciae skal klare inim atis os i international ipsa doluptatur? konkurrence Otatem endus og skabe dolo vækst. eum For ulpa ikke que at voluptatiam, tale om iværksætterne, testibe ruptionet som der etur, også essi er hårdt dolorem brug et for. fugiae Der as er ikke et res mange, utaquis tænker mosame over, nihil hvor il svært idelignate det er quiam for den nus. private sektor at få adgang til faglittera- der tur. Ota En paradoksal niment autatenist situation quasperume i et land, der seque skal leve dolorrum af viden. alibusam Barriererne il ipsam rammer quis også folkeskolen, exces erepelibus hvor det aute seneste ducimus folkeskoleudspil aut imillanisint har aut øremærket doluptatia 500 prepelitiate millioner kroner reicto til digitalisering. quaspe velliam, Hele quia idéen quia om nos at skabe at. Ovidit den ped digitale ullat folkeskole labo. Rum kan facepernam risikere blive quam en digital infrastruktur, est, corrum accaepero der nok fungerer quassequod hardwaremæssigt, quae nosa por men atis som eium vil nam vælte lacepudi budgetterne, invent når de eumquaspis skal fyldes op id ut med Ciae digitale inim atis materialer. ipsa doluptatur? Hvorfor skal Otatm Bibliotekarforbundet estiasp erspiciam overhovedet liam beskæftige lab id ut porehent.ota sig med denne niment problematik? autatenist Det quasperume skal vi, fordi vores seque medlemmer dolorrum alibu- både i adi ant den sam offentlige il ipsam og quis den exces private erepelibus sektor sidder aute ducimus med problematikken aut imillanisint dagligt. aut doluptatia Forskningsbibliotekarerne prepelitiate har reicto været quaspe meget velliam, aktive quia i debatten quia nos om at. Open Access, netop fordi de oplever barriererne Ovidit ped lokalt ullat labo. i form Rum af høje facepernam udgifter til quam de digitale est, corrum materialer. accaepero Ligesom quassequod det er bibliotekarerne, quae nosa por der atis er nødt eium til nam at afvise lacepudi brugere invent udefra eumquaspis og forklare, id ut hvorfor Ciae inim man atis ikke ipsa kan sende doluptatur? en artikel Otatem eller bog endus til den dolo pågældende. eum ulpa que Fordi voluptatiam, den er digital. testibe Det giver ruptionet simpelthen etur, ikke essi mening dolorem for et lægmand. quasperume Det giver seque heller dolorrum ikke mening, alibusam hvis il ipsam brugeren tibe får ruptionet adgang til en digital etur, essi bog, dolorem men kun et kan fugiae printe as ét et kapitel res utaquis ud pr. mosame dag. Det tangerer nihil il idelignate en molbohistorie. quiam nus.dolorrum Vi ønsker ikke alibusam at afskaffe il ipsam ophavsretten,. eller at distributørerne ikke skal tjene penge. Men der er nødt til at komme fokus på problemet både politisk og i IT-branchen, hvis Danmark skal undgå at ramme hovedet mod en digital mur. Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv Februar 2011
SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ 6 3480 FREDENSBORG TELEFON 45 76 18 88 MAIL@SUNDSOUND.DK Februar WWW.SUNDSOUND.DK 2011 Perspektiv 9
overblik fra nettet perspektiv.bf.dk Søren Kløjgaard har i flere ombæringer været medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. 21. januar 2011 IVA dropper ikke din efteruddannelse Det Kongelige Bibliotek er i henhold til pligtafleveringsloven forpligtet til at indsamle og bevare computerspil for eftertiden. Det har for nylig bragt biblioteket under skarp kritik fra blandt andre Dansk Spilråd, som ikke mener, at biblioteket lever op til loven. Det Kongelige Bibliotek afviser kritikken med reference til, at computerspilsbranchen også selv har pligt til at aflevere sine spil. Derfor inviterer biblioteket nu interessenter, forskere, producenter og andre fra computerspilsbranchen til et bredt samarbejde omkring bevarelsen af de danske computerspil. Lerche 19. januar 2011 Vi vil også bruge Det Kongelige Bibliotek Debatten om, hvorvidt det er i orden, at Det Kongelige Bibliotek lejer lokaler ud til den omstridte forening Hizb-ut-Tahrir, får nu en anden omstridt forening til at melde sig på banen. Det er Danmarks Nationale Front, der vil høre, om den kan leje lokaler til debat om for eksempel indvandringens problemer. I ytringsfrihedens navn selvfølgelig. Indtil videre er der dog ikke tale om nogen konkret henvendelse, og derfor har Det Kongelige Bibliotek ikke taget stilling til spørgsmålet. Kulturminister Per Stig Møller afviser at aflyse mødet, men har bedt Det Kongelige Bibliotek om at genoverveje sin beslutning om at leje lokaler ud til Hizb-ut-Tahrir. Det har dog ikke fået Det Kongelige Bibliotek til at aflyse Hizb-ut-Tahrirs møde fredag den 21. januar 2011. 18. januar 2011 Det Kongelige Bibliotek bøjer sig ikke Lerche Senest er det Det Kongelige Bibliotek, der har oplevet politikernes modvilje mod, at biblioteket åbner dørene for foreninger eller personer med kontroversielle budskaber. Kulturminister Per Stig Møller (K) beder nemlig biblioteket genoverveje, hvorvidt biblioteket vil leje sine lokaler ud til et arrangement med Hizb-ut-Tahrir, der skal afholdes fredag den 21. januar 2011. Omdrejningspunktet for stridighederne mellem politikere og biblioteker har hele tiden været den danske krigsindsats i både Afghanistan og Irak, og denne gang er det fordi, Hizb-ut-Tahrir angiveligt opfordrer til drab på danske soldater i Afghanistan. I den forbindelse minder biblioteksdirektør Erland Kolding Nielsen i en pressemeddelelse om Voltaires udtalelse. Jeg er lodret uenig med dig i dine udtalelser, men jeg vil til min dødsdag forsvare din ret til at fremsætte dem? 17. januar 2011 Lerche Søren Kløjgaard ny næstformand for Bibliotekarforbundet Søren Kløjgaard, der opnåede flest personlige stemmer ved valget til hovedbestyrelsen i efteråret, er ny næstformand for Bibliotekarforbundet. Søren Kløjgaard er 53 år og har i flere ombæringer været medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Han blev valgt første gang i 1997, og siden 2005 har han været medlem af forretningsudvalget og er ansvarlig for TR-området. Forretningsudvalget består nu af formand Pernille Drost, der blandt andet er ansvarlig for løn- og ansættelse, næstformand Søren Kløjgaard, ansvarlig for TR-området, Marie Ulletved Holmgaard, ansvarlig for fag og profession samt Matthias Engberg Eiriksson, ansvarlig for fastholdelse og rekruttering af medlemmer. Hermann 14. januar 2011 Litteraturfestival bliver forening København Læser vil i fremtiden sætte endnu mere fokus på at profilere København som en litterær storby, og det er der bedre mulighed for som forening, håber folkene bag festivalen. I første omgang er arrangørerne bag festivalen i 2010 inviteret med som medlemmer af foreningen. Bestyrelsen består blandt andet af folk fra LiteraturHaus, Bogforum og Forfatterskolen. At København Læser stifter sig selv som en forening er der flere grunde til, fortæller projektleder Ditte Bangsund-Pedersen. - Vi åbner op for, at medlemmerne kan komme mere på banen og være med til at bestemme retningen for festivalen. Samtidigt får vi kortlagt, hvor mange medlemmer der egentlig er, og hvor bredspektret medlemsskaren er, siger hun. København Læser løber af stablen for fjerde gang i træk den 4.-10. november 2011. 12. januar 2011 Biblioteksprofiler slettet på Facebook Haagensen Over otte biblioteker har indtil videre fået slettet deres profil af administratorerne bag Facebook. Forklaringen er, at biblioteksprofilerne ikke er forenelige med Facebooks regler om, at profilerne på siden skal være personlige. Bibliotekerne har reelt oprettet falske profiler, og det giver bagslag nu. 10 Perspektiv Februar 2011
På disse sider får du overblik over de seneste nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk. Husk, at du kan kommentere nyheder og artikler på hjemmesiden. Ifølge bibliotekar på Randers Bibliotek Kalle Nielsen har nogle biblioteker indtil nu omgået reglerne på Facebook. - Bibliotekerne har for eksempel skrevet deres bynavn som fornavn og Bibliotek som efternavn, når der skulle oprettes en profil. Hvilken alder og køn bibliotekerne har fået, kan man så gætte sig til, siger han. Og bibliotekerne har ikke været gode nok til at læse reglerne, før de kastede sig ud i projektet, mener Kalle Nielsen, hvis egen arbejdsplads Randers Bibliotek også har måttet se deres Facebookprofil fjernet. Medarbejderne har dog fundet en løsning, så de har beholdt en side på Facebook. Der er nemlig flere måder at bruge Facebook på for bibliotekerne. Og belært af denne erfaring mener Kalle Nielsen, at det er vigtigt nu at finde en rigtig og holdbar løsning. - Så biblioteket ikke pludselig har 5.000 venner, og profilen bliver lukket ned. Vi har jo ikke mulighed for efter en profil-sletning at sige til folk,»nu skal I over på en ny side«. For Randers Bibliotek har løsningen været at oprette en Facebookside for biblioteket under en medarbejders personlige profil. Det er tilladt for alle at gøre. Når den først er oprettet, kan medarbejderen give andre administrationsrettigheder til siden og mister derved ejerskabet til siden. Det gør det mindre personafhængigt. Dels fordi mange medarbejdere kan administrere siden, og dels fordi der ikke kun er én, der har ejerskab til den. Mønsted 10. januar 2011 Kom ind i kampen Per Stig Møller»Danmark kan dårligt leve med et biblioteksvæsen, der fortsat må sejle sin egen urolige sø, fordi ministeren ikke kan afse tid til at mødes med væsenets repræsentanter eller fastholder, at nedskæringer vedrørende den danske kulturarv blot er kommunernes ansvar.«sådan skrev litteraturredaktør på Berlingske Tidende Jens Andersen i avisen den 7. januar 2011. Han mener, det er på høje tid, at ministeren vover sig ind i en mere kvalificeret diskussion om bibliotekernes fremtid. Ministeren bør også anerkende, at biblioteksvæsenet på trods af voldsomme besparelser har vist sig at være en af de mest omstillingsparate kulturinstitutioner. Alene af den grund fortjener folkebibliotekerne langt mere respekt af deres minister, skriver Jens Andersen. Dermed melder han sig i koret af kritikere af kulturministeren, der den seneste tid er blevet beskyldt for at mangle holdninger og visioner for bibliotekerne. Både Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost og formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen har kritiseret ministeren i flere avisartikler og debatindlæg. Mønsted Februar 2011 Perspektiv 11
artesis DBC s databrønd får nyt familienavn Databrønden er krumtappen i DBC s formidlingsløsning. Men faktisk er brønden kun ét element ud af en række services, som kan kombineres i forhold til bibliotekets behov og ønsker. Derfor synes vi, at hele løsningen skal have et fælles navn. Det har den fået. Navnet er Artesis, som er paraplybetegnelsen for alle de formidlingsrettede services, som vi tilbyder og som biblioteket med udgangspunkt i Artesis databrønd kan vælge imellem. 12 Perspektiv - vi formidler Februar viden 2011
Omkring 50 % af Danmarks indbyggere har allerede i 2010 fået og er på vej til at se deres bibliotekstilbud via Artesis databrønd. Interface Services Core Services Content Services Add On Services Tech Services Artesis Web Basic Artesis Web Advanced Artesis Databrønd Artesis Brøndkilder. Biblioteker [Basic] Artesis Brøndkilder. Biblioteker [Advanced] Artesis Brøndkilder. Uddannelse [Basic] Artesis Brøndkilder. Uddannelse [Advanced] Artesis Andreder-har-lånt Artesis Forsider Artesis Artikler og anmeldelser i Infomedia Brugerskabte data: Anmeldelser, tags, ratings mv. Federated search Artesis Hosting Artesis Konsulentbistand til integration Artesis Konsulentbistand til design og brugernavigation Artesis Undervisning I Artesis databrønd søger brugeren samtidig i bibliotekets lokalkatalog, på bibliotekets hjemmeside og i de øvrige netressourcer, som biblioteket stiller til rådighed. Det giver brugeren et langt bedre overblik over bibliotekets samlede tilbud i forhold til traditionelle bibliotekshjemmesider. I løbet af i år og næste år vil bibliotek.dk blive omlagt til samme arkitektur som Artesis databrønd. Kontakt Bente Schade Poulsen på telefon: 44 86 79 15 eller mail: bsp@dbc.dk, hvis I vil vide mere om Artesis. DBC er TING partner. DBC as Tlf.: 44 86 77 77 Tempovej 7-11 Mail: dbc@dbc.dk 2750 Ballerup WWW.DBC.DK Februar 2011 Perspektiv 13
TEMA DIGITALISERING 14 Perspektiv Februar 2011
Hvad findes for enden af digitaliseringen? D TEMA 8 sider Februar 2011 Perspektiv 15
TEMA DIGITALISERING Tekst Sabrine MOnsted I første omgang er håbet guld. Digitaliseringen af det offentlige er nemlig startet som et spareprojekt, men kan vise sig at være en saltvandsindsprøjtning til demokratiet og give bibliotekarerne helt nye jobmuligheder. I IBM er i gang med at udvikle et digitalt varslingssystem til kommunerne. En rød lampe skal blinke på skærmen, hvis en familie med socialt udsatte børn flytter fra én kommune til en anden. Internationalt er et varslingssystem, der skal opdage verdensomspændende epidemier langt tidligere end i dag, under udvikling. Tanken er at overvåge sociale netværk, blogs og chatfora og opfange tegn på epidemier ud fra det, folk skriver. To eksempler på at digitaliseringens muligheder rækker langt videre end bekvemmeligheden i, at vi kan tjekke ventelister, bestille bøger og købe alt fra rejser til sko fra sofaen. Kort sagt digitalisering kommer til at ændre vores samfund, ifølge flere forskere. Saltvand til demokratiet Digitaliseringen af det offentlige Danmark kan betyde en saltvandsindsprøjtning til et trængt nærdemokrati, mener professor i Statskundskab på Københavns Universitet Jens Hoff. I 2010 oprettede Aarhus Kommune for eksempel sitet Sammen om Aarhus. Her efterlyste politikerne borgernes forslag til, hvordan kommunen kunne spare 360 millioner kroner. Det blev til et sparekatalog med næsten 500 ideer. Den form for involvering af borgerne er nødvendig, hvis nærdemokratiet skal overleve, mener professoren. - Politikerne skal i dialog med borgerne og fortælle åbent om deres beslutninger og være villige til at høre borgernes mening, siger han. Jens Hoffs skoleeksempel på en kommune, der bruger de digitale redskaber til at styrke demokratiet, er Odder Kommune. Her tager et digitalt borgerpanel stilling til alt fra en ny gågade til genopretning af en å. Kommunen har også ansat en journalist til at skrive nyheder på sin hjemmeside, den har oprettet et bytteforum a la Den Blå Avis og tilbyder lokale foreninger en hjemmeside under kommunens hjemmeside. - Alt sammen for at få borgerne ind på deres hjemmeside og orientere sig om lokalpolitik, siger Jens Hoff. Duften af penge Men tanker om demokrati er nu ikke det, der i første omgang har gjort digitaliseringen af den offentlige forvaltning til tidens mantra. Det er til gengæld tanker om økonomi. Og finanskrisen har sat yderligere skub i visionerne. I november 2010 kom regeringen i samarbejde med Danske Regioner og KL med et kommissorium for en digitaliseringsstrategi for de næste fem år. 16 Perspektiv Februar 2011
Vi vil se masser af folketingspolitikere bruge sociale medier som Facebook i den kommende valgkamp. Men det kræver meget konkrete budskaber for at blive en succes, mener Jens Hoff, professor på Københavns Universitet. Planen er at digitalisere store dele af den offentlige sektor. Første skridt var blandt andet at digitalisere ansøgningerne til Statens Uddannelsesstøtte, hvilket gav en besparelse på 50 millioner kroner. Og flere besparelser vinker forude. En fysisk flyttemeddelelse koster for eksempel 100 kroner for det offentlige at ekspedere, hvorimod en elektronisk koster 6 kroner, men kun 20 procent af flyttemeddelelserne sker i dag elektronisk. Staten er altså mere end motiveret til at vride mere ud af de digitale services. Og det er de fleste af os borgere også. En undersøgelse fra IT og Telestyrelsen i 2010 viser, at danskerne faktisk er blandt de bedste i Europa til at bruge digitale tjenester, og næsten 90 procent af de 16-74-årige bruger computer og internet. Kommunerne mangler mod Til gengæld kan kommunerne til tider mangle mod til at udnytte digitaliseringen, mener professor i Statskundskab på Aalborg Universitet Pernille Kræmmergaard. Hun var i 2009 med til at spørge kommunerne, om de havde lukket de fysiske kanaler, hvor borgerne kunne få hjælp i takt med, at den samme service er blevet digital. De fleste kommuner svarede nej. D Februar 2011 Perspektiv 17
TEMA DIGITALISERING De sidste to år har Pernille Kræmmergaard, professor på Aalborg Universitet, oplevet en større digital bevidsthed hos ledere og medarbejdere i kommunerne. Digitale løsninger er blevet mere nærværende, siger hun. D Og det giver ikke mening, mener hun og tilføjer, at besparelsen i så fald forsvinder. Der er dog stor forskel på, hvor langt kommunerne er i forhold til digitalisering, ifølge Pernille Kræmmergaard - Man kan diskutere, om vi generelt står lidt i stampe herhjemme, selvom vi internationalt set er langt fremme, siger hun, men fremhæver dog flere kommuner, der er godt i gang. Rudersdal, Gentofte, Odder og Roskilde kommuner har for eksempel udviklet personificerede hjemmesider, hvor borgerne logger sig ind og kun får de oplysninger, der er relevante for netop dem. Pernille Kræmmergaard nævner også bibliotekerne, som de offentlige institutioner, der ofte er bedst til at udnytte digitaliseringens muligheder. - I visse kommuner er det ligefrem bibliotekerne, der driver digitaliseringen, siger hun og refererer blandt andet til de borgerserviceopgaver, mange biblioteker har påtaget sig. Lad TDC og itunes levere indhold Men bibliotekerne kan, som kommunerne, også mangle mod, mener it-konsulent og I debatten om digitalisering hører vi også om løsninger, der ikke har givet den forventede økonomiske effekt. Men samfundet sparer en masse på, at borgerne sparer tid. Professor Pernille Kræmmergaard. idéudvikler på Aarhus Kommunes Biblioteker Jannik Mulvad. For det digitale forspring, som bibliotekerne har haft i mange år er ved at svinde ind, og på flere områder er de allerede blevet overhalet, mener han. - Bibliotekerne har for dyre løsninger med for mange tekniske forhindringer, siger Jannik Mulvad, der ikke mener, bibliotekerne skal være bange for at finde alternative løsninger og for eksempel samarbejde med kommercielle virksomheder som TDC, itunes eller Google. - Vi må forholde os til, at vi er blevet overhalet af itunes og af flere mere eller mindre lovlige tjenester. Når folk gratis og let kan finde det samme på nettet som på for eksempel BibZoom, så spilder vi jo både vores penge og mister brugerne, siger han. En løsning kunne ifølge Jannik Mulvad være, at bibliotekerne»førte«brugerne gennem itunes, hvor de kunne låne musik af biblioteket, men med itunes som indholdsleverandør. Det samme med film, hvor brugerne hjemme fra sofaen kunne låne film af biblioteket, men med TDC som indholdsleverandør. - Problemet med at kaste sig i favnen på andre indholdsleverandører er selvfølgelig, at de pludselig kan sætte prisen op eller»trække stikket ud«, siger Jannik Mulvad, men han synes ikke, at det skal stoppe bibliotekerne fra at gå nye digitale veje. Udnyt de gratis muligheder En vej bibliotekerne også oftere burde vælge er Open Source løsninger, mener cand.scient. bibl. og informationsarkitekt i virksomheden Sorthvid Anders Risum Mortensen. - På mange biblioteker er der måske en tendens til, at man tager telefonen og bestiller et færdigt produkt. En forkromet, men ofte også dyr løsning, siger han. Som en alternativ og ofte billigere løsning nævner han TING.concept. En digital løsning for kulturinstitutioner, som bibliotekerne kan bruge til at dele og i fællesskab videreudvikle digitale løsninger. Udvikler ét bibliotek for ek-sempel en kalenderfunktion er ideen, at de deler den med alle. D 18 Perspektiv Februar 2011
Bibliotekerne skal ikke være bange for at bruge Open Source, mener Anders Risum Mortensen, informationsarkitekt og user experience konsulent i firmaet Sorthvid. Læs også interview med ham side 62. Hvor digitale er vi? 76 procent af befolkningen bruger internettet dagligt eller næsten dagligt. 90 procent af de 16 til 74-årige bruger computer og internet. 71 procent af de 16-74-årige bruger netbank. 83 procent af internetbrugerne er positive over for offentlige tjenester på internettet. Næsten halvdelen af danskerne har prøvet at skrive beskeder i debat eller chatfora. Kilde: Det digitale samfund 2010 IT og Telestyrelsen Februar 2011 Perspektiv 19
TEMA DIGITALISERING Tidligere lavede man en analyse af brugernes behov, puttede det i en mappe og overlod resten til it-folkene. I dag glider analysen af brugernes behov og konstruktionen af en hjemmeside sammen. Cand.mag. Jonas Terkildsen, medejer af firmaet Sorthvid. Ordbog Digitale indfødte: Unge der er født i den digitale alder og bruger teknologi naturligt. Digitale immigranter: Dem der først skal tillære sig digitale færdigheder, som ikke er vokset op med it og føler sig lettere fremmedgjort over for ny teknologi. Definition af den internationale it-konsulent Marc Prensky D - Bibliotekerne får en billig løsning, men forpligter sig også til at bidrage til fællesskabet, siger Anders Risum Mortensen, der fremhæver TING.concept som en god løsning også for mindre biblioteker, fordi man bidrager efter størrelse. Den digitale bagside For bibliotekerne er der også bagsider af digitaliseringen. For eksempel stiger antallet af fjernlån på bibliotek.dk for hvert år, og for hvert klik skal bibliotekarerne løbe hurtigere.»det her vil vokse eksplosivt, og det udhuler meget af det andet, vi også skal«, sagde Hørsholms biblioteksleder Jannie Lehmann til det tidligere Bibliotekspressen, nu Perspektiv, i januar 2010. Desuden bliver en stor del af det bestilte materiale aldrig hentet. I Styrelsen for Biblioteker og Medier er buddet på en løsning, at det for eksempel skal være lettere for brugerne at afbestille bøgerne igen. Ikke bare et stykke it Generelt er en af de største udfordringer ved at digitalisere at få den digitale tænkning gjort til en naturlig del af vores arbejde, mener Pernille Kræmmergaard. - Det går ikke, at det er én person, der brænder for en hjemmeside eller en digital tjeneste på biblioteket eller i en forvaltning. Digitalisering er ikke bare et stykke it eller et program. Det er en måde at arbejde og tænke på, hvor alt griber ind i hinanden, siger hun. Pernille Kræmmergaard ser også digitalisering som en nødvendig modernisering af den offentlige sektor. - Borgerne stiller andre krav til dialogen med det offentlige i dag end for ti år siden. Vi vil kunne gøre alt hjemmefra og gider ikke stå i kø, siger hun. Men for nogle er det at kunne udfylde formularer, tjekke ventelister og betale regninger på nettet ikke serviceforbedringer, men serviceforringelser. - Det er en udfordring at finde løsninger, så der ikke bliver digitale tabere, siger Pernille Kræmmergaard. Spørg dem der skal klikke Anvendt borgerrettet teknologi (ABT) ligger måske ikke så mundret, men er ikke desto mindre afgørende for succesen med at digitalisere den offentlige sektor. De nye løsninger skal nemlig give mening for borgerne. - Både de borgere, der skal bruge tjenesten og folk, der ved noget om brugervenlighed og informationsarkitektur, skal inddrages i udviklingen, siger professor Jens Hoff. - Det er også gået op for det offentlige Danmark, at digitalisering ikke bare handler om at sætte strøm til en formular, siger cand. mag. Jonas Therkildsen, der er medejer af firmaet Sorthvid, der konstruerer og designer hjemmesider til store offentlige og private virksomheder. - Fra at lave en digital version af en fysisk arbejdsproces begynder man at udnytte de digitale muligheder. De fleste virksomheder har også indset, at det ikke betaler sig at holde brugerne væk, indtil en hjemmeside er færdig, men at det undervejs er nødvendigt at se, om ideerne på papiret holder i virkeligheden, siger Jonas Therkildsen. Han oplever stor forskel på, om det er en privat eller en offentlig virksomhed, der kaster sig ud i at digitalisere. 20 Perspektiv Februar 2011
- I det offentlige er det langsommeligt bare at ændre små ting, fordi det også handler om politik, og der er mange led, der skal høres, siger han. Jonas Therkildsen mener, at det offentlige kunne lære meget af erhvervslivet, hvor der bliver truffet hurtigere beslutninger, hvor initiativ bliver belønnet, og hvor det er ok at begå fejl. - I det offentlige er der ikke samme tradition for at tage chancer, siger han. Spot de nye job Bibliotekarerne skal også være klar til at tage chancer, og gribe de nye opgaver digitaliseringen fører med sig. Opgaver som for eksempel user experience design eller interaction design. Jonas Therkildsen mener, at de har netop det, der skal til for gøre digitale løsninger brugervenlige. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Ann Oliveira Borg forudser også, at folk som både forstår systemer, organisationer og brugere kommer i høj kurs. - Men det kræver stadig, at man selv spotter jobbene og slår døren ind, siger hun. For ser man på det offentlige arbejdsmarked, er der endnu ikke fem af den slags job om ugen og cand.scient.bibl erne er i konkurrence med for eksempel cand.scient.pol. er og cand.scient. soc. er. - I det offentlige handler det også stadig mest om fysiske arkiver, der skal være elektroniske. I det private derimod er der flere virksomheder, som arbejder med at udvikle digitale løsninger, og her skal cand.scient.bibl erne byde ind, siger Ann Oliveira Borg. - Bibliotekarerne har systemkendskab og kan formidle og undervise, og deres kompetencer kommer virkelig til deres ret i både analysen af, hvad en digital løsning skal kunne og i implementeringen, siger hun. Hun oplever dog, at det kan kræve over-vindelse at tænke i nye baner. - Der er mange medlemmer, der ikke søger de mere utraditionelle job for eksempel på det digitale område. Fordi de i første omgang har valgt en bibliotekaruddannelse med en drøm om en stilling på et folke- eller forskningsbibliotek. Det kan være svært at omstille sig, siger hun. Men ikke desto mindre kan det være en rigtig god ide for eksempel som nyuddannet eller ledig at gribe mulighederne i digitaliseringen. For vi er stadig kun ved begyndelsen. Digitalisering 3 perspektiver I 2011 er digitalisering et politisk indsatsområde i Bibliotekarforbundet ud fra tre perspektiver: 1. Et potentielt nyt arbejdsmarked for bibliotekarer. 2. Bibliotekaruddannelserne skal tilpasses de nye kompetencer, der bliver efterspurgt. 3. Bibliotekarforbundet vil fagligt rumme de medlemmer, der arbejder på det digitale arbejdsmarked. Bibliotekarforbundet vil også sætte en undersøgelse i gang af de behov og ønsker, arbejdsgiverne har på det digitale arbejdsmarked.
Perspektiv går hver måned i dybden med et nyt emne eller problemstilling. Send dine ideer til perspektiv@bf.dk. TEKST Anette Lerche 01 Bibliotekarforbundet er en del af AC Bibliotekarforbundet er en del af Akademikernes Centralorganisation (AC). AC blev stiftet i 1972 og har i dag 26 medlemsorganisationer og repræsenterer blandt andet Jurister, bibliotekar DB er/ cand.scient.bibl er, psykologer og læger. Det er AC, der forhandler alle de såkaldte AC-overenskomster i både kommuner, regioner og stat. For arbejdsgiverne er det en fordel ikke at skulle forhandle med hvert enkelt forbund, og for lønmodtagerne er det en styrke at stå samlet om deres krav. Alle overenskomstansatte bibliotekarer er dækket af AC-overenskomsten. Overenskomst forhandlingerne 2011 229OK11 Perspektiv Februar 2011 ting du bør vide OM 02 Først skal vennerne overbevises I begyndelsen af 2010 udtog Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse forbundets forslag til overenskomstkrav. Disse krav blev drøftet med forbundets tillidsrepræsentanter, og herefter blev de endelige krav udtaget af hovedbestyrelsen og præsenteret for de andre organisationer i AC. Det er et samlet AC, der vælger hvilke krav, der skal stilles for alle akademikere ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne. Dog forhandler Bibliotekarforbundet selv de krav, der kun vedrører egne medlemmer. Det er for eksempel tjenestemandskrav samt særlige regler i ACoverenskomsten, eksempelvis aftalen om vagttillæg. AC-fællesskabets krav som vedrører alle offentligt ansatte i enten kommuner/regioner
eller stat, bliver sendt videre til enten KTO eller CFU (se punkt 3), som er de store offentlige forhandlingsfællesskaber. Også her skal vennerne overbevises om, at kravene er værd at stille over for arbejdsgiverne. 03 De store forhandlingsfællesskaber KTO og CFU Overenskomstforhandlingerne deles op i enten generelle eller specielle krav. De generelle krav kan for eksempel handle om barsel eller ferie, og de krav der gælder for alle ansatte i kommunerne og regioner forhandles af KTO, hvilket står for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Dette er et forhandlingsfællesskab på tværs af AC, LO og FTF. (se punkt 8) På statens område hedder forhandlingsfællesskabet Centralforeningernes Forhandlingsudvalg, CFU. Her er en af parterne blandt andet AC, og organisationen dækker cirka 98 procent af alle statsansatte. 04 Så skal modparten overbevises På det kommunale område forhandles med KL, der før hed Kommunernes Landsforening. På det regionale område er modparten Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, og på det statslige område er modparten Finansministeriet og Personalestyrelsen. Første gang parterne mødes, udveksler de krav, og lønmodtagernes krav mødes altid med et nej, nej og atter nej fra arbejdsgiversiden. Dernæst går de reelle forhandlinger i gang, og aktørerne har helt bestemte roller de spiller, ligesom der er en tradition for, at den sidste forhandling i Personalestyrelsen altid foregår hen over en nat. 05 Reguleringsordningen rammer som en boomerang I gode år med vækst i den private sektor kan offentligt ansatte nyde godt af den reguleringsordning, der blev indført i 1988. Den betyder, at offentligt ansatte altid har en lønudvikling på 80 procent af de privatansattes. Men i år skylder de offentligt ansatte deres arbejdsgivere en del kroner, inden de overhovedet sætter sig til forhandlingsbordet, fordi den private lønudvikling har været ringere som følge af den økonomiske krise. For de ansatte i kommuner og regioner er det mellem 1,1-1,3 procent og for de statsansatte er det cirka 1,5 procent. Rammen for et års forhandling kan typisk være på to til tre procent, men denne gang dog væsentligt mindre. Så dermed bliver der meget lidt at forhandle hjem det første år af den nye overenskomst. 06 Forvent meget lidt 2008 var et rigtig godt år, hvor den samlede ramme blev 12,5 procent fordelt ud over 2008, 2009 og 2010. Det resultat bliver ikke gentaget i 2011, når man indgår nye overenskomster pr. 1. april. Det er muligt, at overenskomsten kun indgås for en toårig-periode, fordi der er så få penge at forhandle hjem til lønmodtagerne. 07 Bibliotekarernes egne krav Specielle krav vedrører kun bibliotekarer og forhandles af Bibliotekarforbundet. Nogle gange kan Bibliotekarforbundet tro, at det står alene med et krav, men viser der sig andre i for eksempel ACfællesskabet, der har samme ønsker, så regnes kravet ikke længere som specielt BF-krav, men som et specielt AC-krav. Har nogle LO-forbund også samme krav på eksempelvis det kommunale område, regnes det som et generelt KTO-krav. Bibliotekarforbundet forhandler direkte med arbejdsgiveren, når det gælder alle aftaler for tjenestemænd. 08 Tre magtfulde organisationer Der er tre store hovedorganisationer på lønmodtagersiden. LO, AC og FTF. LO er storebror i denne sammenhæng, skønt organisationen slås med faldende medlemstal. I LO finder du for eksempel Dansk Metal, HK og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Akademikernes Central-organisation (AC), er paraplyorganisation for alle de akademiske fagforeninger, og endelig er der hovedorganisationen FTF, som er paraplyorganisationen for lønmodtagere med en mellemlang uddannelse som pædagoger, sygeplejersker, politibetjente og bankfunktionærer. Det er disse tre organisationer, der indgår i det, der kaldes»3-partsforhandlinger«med regeringen. Disse forhandlinger har intet med overenskomstforhandlingerne at gøre. 09 Medlemmerne kan godt sige nej tak Det endelige overenskomstresultat bliver sendt til vejledende urafstemning hos medlemmerne. Inden da er hovedbestyrelsen kommet med sin anbefaling til, hvad medlemmerne skal stemme. AC s resultat på det offentlige område sendes til afstemning blandt alle AC s 85.400 offentligt ansatte medlemmer. Og her tæller bibliotekarernes 4.000 stemmer kun som en lille del af det samlede medlemstal. Derfor kan bibliotekarerne godt stemme ja til en overenskomst, som enten AC eller KTO og CFU s samlede medlemsskare forkaster. Og så skal overenskomsten igen forhandles - enten mellem parterne alene, eller med hjælp fra en forligsmand. Går forhandlingerne i hårdknude kan arbejdsgiverne lockoute medarbejderne, eller lønmodtagerne kan strejke. Disse tiltag kan forligsmanden dog udskyde i to gange 14 dage i håbet om at opnå et forlig. Februar 2011 Perspektiv 23
24gadgets Perspektiv Februar 2011 Mobilen bliver vores personlige computer 3D blomstrer i det små Glem de store fladskærme, for i år skyller 3Dteknologien ind over de små skærme. Næste bølge af digitale kameraer, spilkonsoller og mobiltelefoner har alle ægte 3D-skærme, men nu heldigvis uden behov for at bære de bøvede 3D-briller. Til marts lancerer Nintendo verdens første 3D-spilkonsol kaldet Nintendo 3DS, og måneden efter rykker Sony ud med deres Bloggie 3D-kamera, der kan knipse billeder og video i både High Definition og 3D. Nintendos kommende spilkonsol Nintendo 3DS viser ægte 3D for det blotte øje, mens Sonys Bloggie 3D-kamera bliver et af verdens mindste og samtidig billigste 3D HD-kameraer. Nutidens smartphones er forlængst sprunget ud af kravlegården, for i 2011 overgår de på flere punkter vores nuværende bærbare. For eksempel viser Motorolas kommende smartphone Atrix vejen, da den ud over at fungere som normal smartphone også kan kobles til en dockstation, der tryller hele telefonen om til en bærbar computer med 11 -skærm, musefelt og normalt tastatur. Mobilen kan måske gradvist erstatte vores bærbare computer. Motorolas smartphone Atrix fungerer som en normal smartphone, men udgør også hjertet i en bærbar computer, når man sætter den i en dockingstation. Atrix lanceres efter planen til sommer. Prisen er endnu ukendt. Lån e-bøger direkte på ipad og iphone En af de største ulemper ved netmusik.dk eller andre af bibliotekernes online-tjenester er kopibeskyttelsen, hvilket gør, at tjenesterne ikke virker på verdens mest populære mp3-afspillere som ipod, iphone eller ipad. Men ved udlån af bibliotekets e-bøger er forbandelsen ophævet, for henter du det det gratis program Bluefire, kan du både låne og læse alle bøger direkte på ipad eller iphone fra tjenester som ebogsbibliotek.dk og ebib.dk. Se herunder hvordan http://www.e-klumme.dk/2010/12/ lan-bibliotekets-ebger-direktepa-ipad.html?spref=tw Tablets stormer frem Apples ipad har længe tronet over markedet for tablet-computere, men i 2011 bliver konkurrencen skarpere fra konkurrenter som Motorola Xoom og BlackBerry PlayBook. Sidstnævnte kobler sig direkte sammen med BlackBerry smartphones, mens Motorolas Xoom leverer både klarere skærm, hurtigere processor og indbygget kamera i forhold til ipad. Dog vil forbedret teknik være omsonst, hvis udbuddet af programmer, brugervenligheden og online-butikkerne ikke følger trop, hvilket kan blive både Xoom og PlayBooks akilleshæl. PlayBook og Xoom bliver de to største udfordrere til ipad på markedet for tablet-computere med funktioner som bærbare, e-bogs-læsere og spilkonsoller.
Computeren ændrer sig organisk E-bøger slår P-bøger På det amerikanske bogmarked har de elektroniske bøger nu for alvor overgået de papirbaserede i salgstal. Ifølge de seneste salgslister fra aviserne USA Today og New York Times sælger e-bogsudgaverne af de seks mest populære bøger markant bedst, og ser vi på hele top 50-listen, trumfer salget af den digitale udgave den trykte i 19 af tilfældene. Kilde: ReadWriteWeb Månedens udenlandske teknik-artikel Hvordan skal skolebiblioteket overleve i fremtiden? Læs fem konkrete bud her fra USA http://concordcarlislelibrary.blogspot. com/2009/12/2010.html Kig på dit tastatur og tæl, hvor mange taster, du aldrig trykker på. Det dogme laver amerikanske firma Razer om på med deres kommende computer kaldet Switchblade - verdens første bastard mellem en netbook og en tablet-computer. Computerens 7-tommers store skærm er trykfølsom, og den sekunderes af et tastatur med 45 programmerbare taster, der alle har en lille LCD-skærm indbygget. Det betyder, at Razers Switchblade konstant tilpasser sit tastatur til netop det spil eller program, der er på skærmen, mens resten af tasterne er mørklagte og inaktive. Computeren får selvsagt også indbygget både WiFi og 3G, så den kan gå på internettet overalt, men også er en hurtig Intel processor, så den kan afvikle selv de mere krævende af nutidens pc-spil. Dog ligger fremtiden i høj grad også i online-baserede spil, og her kan Switchblade vise sig at være en kærkommen evolution. Særligt hvis den formår at bibeholde alle bekvemmelighederne ved en bærbar pc. For eksempel et rigtigt tastatur og god skrivekomfort, men samtidig høste alle fordelene fra tablet-computere med sin trykfølsomme skærm, lavere vægt og længere batterilevetid. Hele den indtænkte fleksibilitet i Switchblade-konceptet lover godt for en fremtid, hvor udfordringen netop er at simplificere og menneskeliggøre interaktionen med computerne, mens kompleksiteten og programmernes kunnen samtidig konstant stiger. Razers kombination mellem en tablet og en netbook-computer Switchblade har ikke alene en trykfølsom skærm, men også et organisk tastatur af 45 miniskærme, der ændrer billede og funktion alt efter programmet på skærmen. Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil. Februar 2011 Perspektiv 25