Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FORMÅL... 3 BAGGRUND... 3 BESKRIVELSE AF DET NY AFFALDSSYSTEM... 4 METODE OG DATAINDSAMLING... 7 1. Brugerundersøgelser... 7 Overordnet konklusion på brugerundersøgelse... 8 2. Workshop... 10 3. Tekniske undersøgelser... 11 Observationer... 11 Registrering og sammenligning af vejedata... 13 4. Økonomi... 15 VURDERINGER OG ANBEFALINGER... 18 1. Miljø... 18 2. Arbejdsmiljø... 19 3. Brugertilfredshed... 19 4. Affaldsmængder... 20 Optimering af tømningsfrekvenser... 20 Optimering af antal beholdere... 21 Optimering af placering... 22 5. Drift og vedligehold... 24 Tømningstid... 24 Service og vask... 25 6. Økonomi... 25 Bilag 1: Sammenligning af udgifter til drift og vedligehold af ny og gammel affaldsløsning..27 2
Indledning I 2010 blev det i Københavns Kommune, Center for Miljø besluttet, at iværksætte et forsøg med nedgravede affaldssystemer på Øresundskollegiet. Københavns Kommune (KK) valgte Vestforbrænding (VF) som leverandør af 30 beholdere på Øresundskollegiet. KK betragter etablering af de nedgravede affaldssystemer som et pilotforsøg, og har bedt VF om at evaluere forsøget, så erfaringerne kan bruges i forbindelse med etablering af lignende systemer i andre boligområder. Evalueringen er baseret på bruger- og tekniske undersøgelser gennemført i perioden 15. jan. 15. juli 2012. I denne rapport beskrives resultater og erfaringerne fra undersøgelserne efterfulgt af vurderinger og anbefalinger om optimering af det etablerede system. Formål Formålet med forsøget har for KK været, at: Undersøge hvordan beboerne bruger nye nedgravede affaldsløsninger og hvad de synes om ændringen. Få erfaring med implementering og drift af nedgravede affaldsløsninger, herunder: o Dimensionering o Information o Udvikling i mængder og affaldssortering o Tømning (system, frekvens mv.) o Miljø- og arbejdsmiljøforhold o Økonomi Baggrund I forbindelse med renovering af udendørsarealerne ønskede Øresundskollegiet at ændre den daværende affaldsløsning (skakte og komprimator) til nedgravede systemer, som indebærer bedre arbejdsmiljø (affaldet skal ikke manuelt flyttes med lifte fra kældre til komprimator) og potentielt en bedre sortering, fjernelse af lugtgener og skadedyr indendørs samt en bedre æstetik. KK, Center for Miljø, som har ansvaret for indsamling af affald fra kollegiet, indgik derfor i august 2010 en aftale med kollegiet om etablering af nedgravede systemer med kildesortering i dagrenovation, papir og glas. KK ønskede at indsamle erfaringer fra nedgravede systemer særligt vedr. sortering, drift, tømning, tekniske forhold, hygiejne og økonomi. I samarbejde med NIRAS, som var rådgiver for kollegiets renoveringsprojekt og ejendomsinspektøren, forestod KK planlægning af pilotprojektet, herunder fastlæggelse af antal og placering af affaldsøer, antal af beholdere til forskellige fraktioner, opsamlingskapacitet samt valg af indkaststander, som faldt på VF s 1 m 3 3
kuber beregnet til affald fra lejligheder med eget køkken samt indkast med tromler fra PWS beregnet til store affaldssække fra fælleskøkkener, restauranter, cafeer, pizzeriaer og affald fra festlokalerne. Beskrivelse af det ny affaldssystem Øresundskollegiet består af 12 boligblokke, i alt 1.035 lejemål, hvoraf 214 har fælleskøkken(16 stk. i alt). Antallet af beboere på kollegiet varierer en del over året, men der regnes med ca. 2.500-3.000 beboere i alt. Det blev aftalt mellem KK og Øresundskollegiet, at der skulle etableres 38 nedgravede enheder, 16 enheder til dagrenovation og resten til genanvendelige fraktioner. Antallet blev efterfølgende reduceret til 30 med 18 enheder til dagrenovation, seks til glas og seks til papir. Antallet af nedgravede enheder er, som erfaringerne fra dette forsøg også har vist, for stort i forhold til det reelle behov på kollegiet. KK ønskede dog et fleksibelt system med mulighed for forsøg med forskellige affaldstyper for at indsamle erfaringer til lignende anlæg på andre kollegier og boligselskaber. KK har allerede nu planer om at konvertere nogle af beholderne til pap eller andre genanvendelige fraktioner. Antal og placering af enhederne vil blive berørt senere i nærværende rapport. I januar 2011 indgik VF og KK en aftale om indkøb og leverance af 30 komplette enheder af nedgravede systemer. Hver enkel underjordisk opsamlingsenhed har en kapacitet på 5 m 3. KK stod for etablering af betonbrønde til de underjordiske opsamlingsenheder. Systemerne blev indkøbt via annoncering, hvor tre leverandører blev udvalgt til forhandlinger. Det endelige valg faldt på underjordiske beholdere af metal fra Bammens i Holland. Produktet blev indkøbt via den danske forhandler PWS, som står for service og reparationer af systemerne. Systemerne var færdigetableret og klar til brug i slutning af oktober 2011. Den nuværende fordeling af fraktioner og affaldsøer fremgår af nedenstående situationsplan: 4
Som det fremgår af planen, er der etableret ni affaldsøer, hvoraf tre omfatter hver to forskellige typer indkast(top). 14 af disse har VF-kuber som toppe og fire er forsynet med PWS tromleindkast. De nedgravede beholdere blev taget i brug i midten af januar 2012, efter at skaktene i boligblokkene blev aflåst. En uge før ibrugtagning af de nedgravede beholdere iværksatte KK en omfattende oplysningskampagne med foldere på dansk og engelsk, flyers, plakater, klistermærker på skaktluger og roll-ups, hvori beboerne blev adviseret om overgangen fra skakte til nedgravede systemer. Et eksempel på informationsmaterialet fremgår af nedenstående figur, hvor ikoner for og placering af de nye beholdere er vist. 5
6
Metode og dataindsamling Kortlægning og planlægning, herunder beregning af antal nødvendige beholdere og placering af disse, blev gennemført af NIRAS i samarbejde med KK. VF stod for annoncering, indkøbt og leverance af beholderne til KK, som stod for installeringen af de underjordiske dele i de hertil etablerede betonbrønde. Informationskampagnen forud for og under konverteringen af affaldssystemet blev gennemført af KK. Evalueringen skulle jf. aftalen med KK omfatte både selve produktet, udviklingen i genbrugsmængder og brugernes holdninger og meninger. Udover disse emneområder, har KK ønsket en sammenligning og vurdering af økonomien i det nye system i forhold til det gamle system (affaldsskakte) og i forhold til et fiktivt scenarie med opstillede 600 liter beholdere. Undersøgelserne blev derfor inddelt i følgende hovedaktiviteter: 1. Brugerundersøgelse (interviews) 2. Workshop 3. Tekniske undersøgelser (produktets kvalitet og funktionalitet samt sammenligning af vejemængder) 4. Økonomiske vurderinger Vurderingerne og anbefalingerne i denne evalueringsrapport er således baseret dels på en række kvalitative interviews med beboere og ejendomsfunktionærerne og dels på de såkaldte tekniske undersøgelser, hvor de nedgravede beholders funktionalitet, kvalitet samt tømningsproces er undersøgt. Økonomiske vurderinger er baseret på data fra KK samt estimater på udgifterne på baggrund af erfaringstal. Undersøgelserne og resultaterne heraf beskrives i følgende. 1. Brugerundersøgelser Brugerundersøgelsen på Øresundskollegiet blev udarbejdet i perioden 26. jan. 1. juli 2012. I alt blev syv beboer interviewet(fem kvinder og to mænd), heriblandt en beboer fra det kinesiske miljø og en beboer fra det færøske miljø. Af de syv beboere bruger tre fælleskøkkener og fire andre brugere eget køkken. Første samtale foregik i den interviewedes hjem, eller i det fælleskøkken beboere af singleboliger bruger. Samtalen varede 45 min. til 1 time og blev gennemført i slutning af jan. 2012 dvs. et par uger efter indførelsen af det nye system. Anden samtale foregik over telefonen. Telefoninterviewet varede 10-20 minutter og blev gennemført i april og maj 2012. 7
Det skal understreges at undersøgelsen ikke kan tilskrives repræsentativ kvalitet, men fungere som en afdækning af tendenser i miljøet. Dog er det er vores opfattelse, at der kan drages relevante skel mellem de to boligtyper. Overordnet konklusion på brugerundersøgelse Beboerne har taget godt imod den nye affaldsløsning og er ligeledes tilfredse med oplysningskampagnen. Trods startvanskeligheder med bl.a. henstillet affald, udtrykker de generelt tilfredshed med systemets funktionalitet og æstetikken i nærmiljøet. Også ejendomsfunktionærerne er tilfredse med konvertering til den nye affaldsløsning, som giver en mærkbar forbedring af den daglige affaldshåndtering. Modsat forhenværende affaldsløsning, kræver de nedgravede beholdere ingen manuel flytning af affald (bortset fra håndtering af henstillet affald). Overordnet kan der konkluderes, at: Brugerne er glade for eller har forståelse for at skakterne er lukket Brugerne har været tilfredse med KK s informationsindsats Brugerne oplever et pænere nærmiljø Brugerne er utilfredse med indkastene på de nye løsninger og de problemer som følger (se afsnit 3 i Vurderinger og anbefalinger om brugertilfredshed) Temaer fra 1. interviewrunde Den nye affaldsløsning er generelt bedre eller mere acceptabel end man havde forventet- Især brugerne af fælleskøkkener var inden skift meget negative, men har nu accepteret den nye løsning. Beboerne med eget køkken er generelt tilfredse og nævner især den fraværende lugt fra skaktene som et særligt positivt træk ved det nye system. Det gælder for alle beboere, at de har en god forståelse for baggrunden for skiftet. Dagrenovation på gangene (mindre og mere!)- Beboere med eget køkken oplever, at der nu overraskende er mindre dagrenovation på gangene, mens brugerne af fælleskøkkenerne oplever, at der er mere dagrenovation på gangene. Indkastet til dagrenovation i VF-top er for småt, og beholdere med tromler fyldes hurtigt- Dette udtrykkes af de fleste adspurgte inkl. ejendomsfunktionærerne som det største problem ved det nye system. Det lille hul i VF-top betyder at man først benytter beholderne med tromler, som derfor fyldes hurtigt op. Dernæst forsøger nogle at presse poserne ind i VF-toppe, men dette opleves som besværligt eller uhygiejnisk i forhold til videre gøremål. Mange giver derfor op og stiller i stedet deres affald ved siden af indkastet. 8
Selvom VF erkender, at indkasthullets størrelse ikke er optimal, så fremgår det af billeder fra før skift til det nye system, at problemet med henstillet affald på kollegiets friarealer ikke er af nyere dato. Hygiejne- Brugerne er tilfredse med, at den dårlige hygiejne omkring skakterne er forsvundet, men de er utilfredse med hygiejnen omkring kuberne. De vil gerne have mulighed for at vaske hænder efter de har smidt affaldsposen ind, og efterlyser vandhaner ved beholderne. Pænere nærmiljø- Brugerne oplever, at nærmiljøet er blevet pænere efter skiftet til det nye system. Placering af kuber- Brugerne oplever generelt, at der er nok beholdere i forhold til deres mulighed for at komme af med deres affald. Problematisk proces- Beboere i boliger med fælleskøkkener har oplevet processen omkring skift til det nye system som problematisk. De oplever, at deres input og kritik ikke er blevet taget seriøst. Denne problemstilling rejses alene som et internt anliggende. Sorteringsvaner- Beboere med eget køkken mener, at der sker øget sortering efter skiftet til det nye system. Brugerne af fælleskøkkenerne mener, at deres sortering er upåvirket af skiftet, idet mange fælleskøkner allerede har sorteringssystem. God information- Alle brugerne har fundet, at informationskampagnen både var flot, god og til tiden. En enkelt bruger har også haft problemer med at forstå tromlens funktion, som ikke var beskrevet i informationsmaterialet. Temaer fra 2. interviewrunde I maj måned blev tre ud af de seks tidligere interviewede kontaktet igen. Generelt havde de ikke meget at tilføje til de allerede nævnte forhold, udover en overraskende, negativ udvikling - To beboere fra boliger med eget køkken har oplevet, at der nu står mere skrald på gangen end før den nye ordning. KK indførte i denne periode ekstratømninger af dagrenovationen for at afhjælpe problemerne med henstillet affald. 9
Sidst i juni kontaktes hele kontrolgruppen igen for at høre om ekstratømningerne havde afhjulpet problemerne med henstillet affald. De adspurgte pegede på, at der stadig var problemer med henstillet affald, og at måger nu er blevet et stort problem! Ejendomsinspektøren giver, under interviewet den 19. juni, derimod udtryk for, at ekstratømningerne har hjulpet på problemerne med henstillet affald og dermed mågerne. En mulig forklaring på divergensen mellem beboernes og ejendomsfunktionærens indtryk af forholdene kan være, som en af beboerne fortæller, at administrationen ofte ikke er til stede, når mågerne er mest aktive nemlig om aftenen samt meget tidligt om morgenen (kl. ca. 4.00). Derudover nævnes det, at det henstillede affald ryddes op af personalet om aftenen eller tidligt om morgenen før dagvagterne kommer. Nogle af de adspurgte fortæller endvidere, at folk stiller affald ved siden af de små indkast på trods af, at der er plads i beholderne med tromler. De er bange for, at der meget hurtigt er blevet skabt en dårlig vane: Man er en lille smule doven, og kombineret med, at man er vant til, at der ikke er plads i beholdere med tromle, vælger man at stille sit affald ved siden af. 2. Workshop VF afholdte den 2. februar en workshop for ejendomsfunktionærer og beboere på Øresundskollegiet. Formålet med workshoppen var at komme med løsninger på beboernes største udfordringer i forhold til den nye løsning. Det blev på forhånd italesat, at formålet med dagen var at pege på løsninger, som Øresundskollegiet selv kunne arbejde videre med, og at der efterfølgende ikke ville blive fulgt op på workshoppen. Følgende deltog på dagen: Beboere: Astrid, Casper, Lars, Caroline og Morten Ejendomsfunktionærer: Mogens og Torben Herudover: EMU(VF), TOL (VF) og Susanne Lindeneg (KK) Deltagerne blev først bedt om at komme med bud på de største udfordringer. Følgende blev udpeget: 10
For små indkast Manglende affaldssortering i hjemmet Manglende kommunikation og fællesskabsånd (på Øresundskollegiet) Herefter blev der genereret mulige løsninger i forhold til de tre problemstillinger. Følgende er et udpluk: Beboerrådet uddeler poser, som passer til hullerne. Disse kan enten uddeles eller sælges. Beboerrådet kontakter et firma omkring en stordriftsløsning, som eventuelt også indeholder information på poserne i form af farve eller symboler. Kollegiet opsætter todelte ophæng til affald i køkkenerne samt større løsning i fælleskøkkenerne. Beboerrådet laver informations- og ejerskabskampagner. Ejendomsfunktionærerne kan fx synliggøres overfor de enkelte beboergange, så beboerne får en moralsk relation til renholds opgaverne og bedre mulighed for vejledning om sortering. Beboerrådet laver arrangementer om sortering. Gerne med støtte fra KK s videns ressourcer på området. Beboerrådet laver belønning af gange/køkkener, som sorterer godt. Beboerrådet udarbejder materiale, som skal hjælpe den enkelte eller flere beboere med at påpege dårlige affaldsvaner typisk affald på gangene til andre beboere. Dagen blev afsluttet med en præsentation og frokost. Susanne Lindeneg fra København Kommune deltog i denne sidste del af dagen. 3. Tekniske undersøgelser De tekniske undersøgelser er opdelt i to: i observationer samt registrering og sammenligning af vejedata. Observationer Der er aflagt tre besøg under tømningerne på Øresundskollegiet. Indtryk og bemærkninger fra hvert besøg blev mailet til KK samme dag. Nedenstående er et uddrag af disse mails: Besøg den 1. februar 2012 Tømninger: ingen problemer Henstillet affald: stadig lidt rundt omkring. Glas og Papir: der er stadig ikke så meget i dem endnu, det kan være at tømningsfrekvensen snart skal justeres Der er lidt problemer med den krog M. Larsen(ML) anvender Chaufføren er tilfreds med systemet 11
ML s vejesystem virker ikke, så der vejes pt. ikke (skulle virke indenfor 14 dage) Tømning af en enhed tager mellem 8 og 9 min. (inkl. problemer med krog) Tømning af 8 beholdere inkl. transport t/r til Amagerforbrænding = 1 time 45 min. (Transport/aflæsnings tid er ca. 30 min) Besøg den 7. marts 2012 Umiddelbart efter indføring af det nye affaldssystem, klagede enkelte beboere over støjgener ved indkast af glas. Det viste sig, at leverandøren ikke havde installeret flaskebremsere i glasbeholderne trods Vestforbrændings udtrykkelige krav herom i udbudsmaterialet. Støjdæmpningen var således begrænset til gummimåtter i bunden af de nedgravede beholder. Der blev besluttet at installere en form for flaskebremser bestående af to trapper/plader, som nedsætter flaskernes nedfaldshastighed og dermed nedsætter støj samt skårprocent. I første omgang blev flaskebremseren installeret i en enkel beholder. Under besøget blev der målt støj niveauet fra denne beholder samt to andre beholdere uden flaskebremser. Støjmålingen foregik i en afstand af ca. 2 meter fra beholdernes indkast. Resultaterne fremgår af nedenstående: 605-0006 (med flaskebremse) = 78,3 db 605-0011 (uden flaskebremse) = 82,1 db 605-0007 (uden flaskebremse) = 75,2 db Støjniveauet ligger under det niveau, som beholderne er testet for fra fabrikkens side dvs. 102 db. Leverandøren blev bedt om at installere flaskebremserne i alle glasbeholdere. Samme dag blev støjniveauet fra tømmebilen også målt. Dette viste 81,9 db. Tømningstiden var denne dag på ca. 4 ½ minut pr. beholder. Udover problemer med løftekrogen(m. Larsen har fundet en løsning, som er under produktion), var chaufføren tilfreds med systemet, som han mente var fremtiden. Der er installeret vejeceller under containeren, og chaufføren kan nu veje hver enkel beholder. Vejningen er dog behæftet med en vis usikkerhed, da vægten ikke bliver nulstillet efter hver vejning, og skal derfor udregnes manuelt hver gang. Dette øger risikoen for fejl. Der var stadig en del store poser(både sorte og indkøbsposer) stillet ved siden af beholderne. Vi undersøgte indholdet af enkelte poser, som viste sig at være fejeaffald, pap, plast, cykeldele og andre metaltyper. De fleste af poserne indeholdt dog køkkenaffald og pizzabakker. 12
Der var også enkelte større skralde- og indkøbsposer, som stod ved siden af beholderne. Vi fik dem ind i beholderne med de små indkast med et moderat pres, hvilket beviser, at de indkast også sagtens kan benyttes til større poser. Vi observerede også en beboer, som havde en pose med til en affalds-ø, hvor der kun var dagrenovationsbeholder. Da beholderne var tømt lige forinden, kunne vi høre, at der var flasker i posen, som smadrede ned i bunden. Vi vurderer, at der er flere, der gør det samme (der skal dog en undersøgelse af indholdet af disse beholdere, før vi kan være sikre). Selve placeringen af beholderne skal derfor genvurderes. Bemærkning: Efter besøget blev papirbeholderne tømt, og vejedata fra M. Larsen viste en lille mængde i hver af beholderne (omkring 100 kg). KK har ellers bedt M. Larsen om nedsættelse af frekvensen for tømning af glas og papir. Besøg den 20. april 2012 Vi fik kun set tømning af tre ud af seks kuber, da der var vejarbejde på den ene side af kollegiet. De 3 kuber indeholdt. 150kg, 400kg samt 475kg. Tømmetid for kuberne var 5:31, 4:15, 8:15 (der var problemer med den sidste kube, og den kan derfor ikke medtages som en normal tømmetid). Alle tømninger er foretaget med en almindelig kran uden drejebar krog, hvilket medførte lidt længere tømmetid. Der var en mindre mængde vand i beholder 605-0009. Der er en enkelt løftekrog der skal efterses af fabrikanten (PWS). Der var ellers generelt pænt over alt og intet henstillet affald. Ekstra besøg den 19. juni 2012 Vi var på Øresundskollegiet i forbindelse med et møde med ejendomsinspektøren. Besigtigede alle affaldsøerne, som så meget pæne og rene ud. Inspektøren udtrykker stor tilfredshed med systemet og nævner, at ekstratømningerne har afhjulpet problemerne med henstillet affald. Registrering og sammenligning af vejedata Jf. aftale med KK skulle vejedata for alle tre fraktioner indsamles og sammenlignes med historiske data. Forud for indsamling af vejedata blev alle beholdere og affaldsøer nummereret (Se situationsplanen). Vejning og registrering blev foretaget af M. Larsen og indsendt til VF over en periode på ca. 6 måneder fra januar til juli 2012. Disse data 13
blev herefter sammenlignet med data fra 2010 og 2011 angivet af KK for at undersøge udviklingen i affaldssortering og for en evt. optimering af antal og placering af beholderne. Disse data blev jævnligt drøftet med KK under statusmøder og via mails. Data fra KK er dels estimater på årsmængder og dels gennemsnitstal beregnet på baggrund af få tømninger. I nedenstående beskrives datagrundlaget for 2011. Dagrenovation KK har oplyst, at den samlede mængde for dagrenovation i 2011 er estimeret til 300 ton på baggrund af vejedata fra forbrændingsanlægget for hele året. Det vurderes, at disse data har en god kvalitet og kan benyttes til sammenligninger uden store forbehold. Denne mængde svarer til ca. 5770 kg/uge. Som det fremgår af nedenstående tabel er den gennemsnitlige mængde for dagrenovation i undersøgelsesperioden 5787 kg/uge dvs. næsten uændret mængde. Det skal dog bemærkes, at ferieperioder (jul og sommerferie) under forsøgsperioden kan have betydning for størrelsen af de indsamlede mængder i 2012. 105-1 105-2 105-3 105-4 105-5 105-6 105-7 105-8 105-9 105-10 105-11 105-12 105-13 105-14 105-15 105-16 105-17 105-18 i alt total fra 1.feb. og 22 uger frem 5.550 13.050 13.050 5.150 5.790 13.630 6.050 6.370 6.170 4.990 5.050 12.820 5.100 4.910 4.570 4.220 5.030 5.810 127.310 Gennemsnit pr. uge 252 593 593 234 263 620 275 290 280 227 230 583 232 223 208 192 229 264 5.787 Tabel 1- Indsamlede dagrenovationsmængder pr. beholder samt gennemsnit pr. uge Papir KK har angivet vejedata for to tømninger af papir i november 2011, hvor 600 liter papirbeholdere blev tømt hver 14. dag. Gennemsnittet for disse to tømninger på 610 kg/uge blev dog nedjusteret med ca. 13 % til 530 kg/uge, da tømmedata for hele papirordningen i København viser et højere gennemsnit i november end andre måneder. Alligevel vurderes det, at data er behæftet med en væsentlig usikkerhed og der må tages forbehold for resultatet, når mængder for 2011 sammenlignes med mængder fra 2012. Gennemsnittet for de indsamlede mængder i evalueringsperioden er på 316 kg/uge. Papir, beholdernummer 205-6 205-7 205-8 205-9 205-10 205-11 I alt 25-01-2012 50 100 50 50 110 50 410 08-02-2012 200 200 200 100 100 140 940 22-02-2012 150 150 70 50 100 100 620 07-03-2012 100 150 150 100 200 180 880 04-04-2012 100 150 250 100 100 120 820 16-05-2012 400 400 400 320 250 200 1970 13-06-2012 180 200 200 200 150 150 1080 Total fra 26. jan. og 20 uger frem 1130 1250 1270 870 900 890 6310 Gennemsnit pr. uge 56,5 62,5 63,5 43,5 45 44,5 316 Tabel 2- Indsamlede papirmængder pr. beholder samt gennemsnit pr. uge 14
Det betyder, at selv med den ovennævnte reduktion ser der ud til at være tale om et fald i papirmængder på 40 % i forhold til tal fra 2011 oplyst af KK. Datagrundlaget er så usikkert, at der ikke kan konkluderes på udviklingen i papir-mængderne. Der kan dog være tale om et reelt fald i papirforbrug på kollegiet siden indførelse af det nye system grundet et generelt fald i borgernes interesse for modtagelse af papirreklamer samt kollegiets forsøg på at nedbringe antallet af gratis aviser ved at udlægge et bestemt antal frem i fællesarealer til fri benyttelse. Herudover kan faldet skyldes kampagnen Nej tak til reklamer. I løbet af kampagneperioden er antallet af tilmeldte til ordningen i hele KK steget fra 39 til 41 %. Samme tendens har antageligt været medvirkende til fald af reklamer og dermed papirmængden i beholderne på kollegiet. Glas KK har oplyst, at Øresundskollegiet tidligere har haft 2 stk. 2,2 m 3 glascontainere, der blev tømt hver 14. dag. Beholderne er ikke blevet vejet, men M. Larsen har vurderet, at containerne har været ½ og ¾ fyldte ved tømningerne. Vestforbrænding har vurderet, at glascontaineren kan rumme omkring 450 kg. Ved hver tømning har der potentielt været 2X450 kg, som med en fyldningsgrad på 70 % svarer til en vægt på ca. 600 kg for begge beholdere hver 14. dag eller 300 kg pr. uge. Som det fremgår af nedenstående tabel, er den gennemsnitlige mængde for glas på 272 kg/uge eller ca. 9% mindre i 2012. Som det er tilfældet med papir, er datagrundlaget for glas meget usikker og svært at udlede generelle tendenser. Glas, beholdernumre 605-6 605-7 605-8 605-9 605-10 605-11 I alt 15-02-2012 330 235 235 245 365 225 1635 20-04-2012* 150 400 475 1025 11-05-2012 850 575 475 1900 06-07-2012 410 325 250 565 425 0 1975 Total fra midten af jan. og 24 uger frem 1260 900 725 715 825 475 6535 Gennemsnit pr. uge 63 45 36,25 35,75 41,25 23,75 272 Tabel 3- Indsamlede glasmængder pr. beholder samt gennemsnit pr. uge - *Bilspær (tømt den 11-05-2012) 4. Økonomi Udover de i ovenstående beskrevne undersøgelser, har KK ønsket en vurdering af økonomien i fire scenarier med følgende forudsætninger. 1. Den forhenværende ordning(udgangsscenarie) med skakt og komprimator til dagrenovation (105 tømninger pr år), papir i 26 stk. 600 l. beholdere med tømning 26 gange pr. år og to glaskuber (også tømning 26 gange pr. år). 2. Den nye forsøgsløsning med nedgravede beholdere. Antallet af beholdere til de forskellige fraktioner og antal tømninger som eksisterende forsøg med forøget beholdervolumen. Herudover ekstratømninger af de fire beholdere med tromler. 15
3. Den nye løsning med færre tømninger og lavere tømningspriser. Antallet af beholderne og tømningerne er reduceret i forhold til scenarie nr. 2. Beholdervolumen er reduceret til det reelle behov, beregnet på baggrund af indsamlede affaldsmængder. Tømningsprisen er reduceret til et gennemsnit af priserne i flere kommuner med en ordning for nedgravede beholdere. 4. En løsning baseret på 600 l beholdere på hjul, som mere ligner den løsning, som mange etageejendomme i KK har. Tømning af 600 l beholdere til dagrenovation, papir(hver 14. dag) og glas i offentligt opstillede kuber. Antal beholdere og antal tømninger er tilpasset det reelle behov på kollegiet. I udgangsscenariet indgår ejendommens udgifter til drift og vedligehold af lifte og komprimatorer, brændstofs forbruget samt ejendomsfunktionærernes tidsforbrug til behandling af affald og renholdelse af friarealerne(bilag 1). Der blev brugt ca. 6-8 timer/dag til flytning af affald fra de enkelte blokke til ejendommens komprimatorcontainere. Dette arbejde er ikke nødvendigt med det nye affaldssystem, da lifte og containere er fjernet, og timeforbruget er derfor reduceret til 2-4 timer/dag til affaldsrelaterede opgaver. Jf. ejendomsinspektøren bliver halvdelen af disse timer brugt til fjernelse af henkastet affald, som dog er blevet minimeret med de ekstratømninger, der blev indført fra den 1. april 2012. I scenarierne 2 og 3 indgår vedligehold og service af de nedgravede systemer en gang årligt. Priserne for vask stammer fra erfaringer med nedgravede systemer med to kroge. Priserne for vedligehold af systemer med en krog vil nok være væsentlig lavere, da der er færre bevægelige/mekaniske dele at vedligeholde. I scenarierne er anskaffelsessum for de nedgravede systemer er sat til 1,8 mio. kr. I scenarie 4 er udgifter til køb af 600 l beholdere på fire hjul sat til 126.400 kr. Udgifter til modtagelse og behandling af affaldet er ikke medtaget, da de forudsættes uforandret i forhold til det gamle system. Omkostningerne for tømning af systemerne afholdes af KK, hvorimod omkostningerne til service og vedligehold afholdes af kollegiet. I nedenstående tabel ses samlede omkostningerne fordelt på KK og kollegiet beregnet for hvert scenarie. 16
Tømningsomkostning (kommunens andel) kr./år Vedligehold/service (kollegiets andel) kr./år Årlige omkostninger i alt Scenarie 1 Skakt & Komprimator 101.000 775.000 875.000 Scenarie 2 - nedgravede nuværende forsøg 250.000 218.000 468.000 Scenarie 3 - nedgravede reduceret antal/lavere tømningspris 70.000 38.000 108.000 Scenarie 4 Beholderløsning 235.000 330.000 565.000 Tabel 4- Driftsomkostningerne for tømning og vedligehold/service beregnet for 4 scenarier (forudsætninger jf. aftale med KK). 17
Vurderinger og anbefalinger Målsætningerne for KK s forsøg med nedgravede affaldsbeholdere er formuleret i aftalen med Øresundskolegiet, hvori målsætninger omkring miljø (bedre sortering og fjernelse af lugtgener og skadedyr indendørs), arbejdsmiljø (affaldet skal ikke flyttes manuelt) samt en æstetisk affaldsløsning er formuleret. Nærværende evaluering, som er baseret på resultaterne fra brugerundersøgelserne samt de tekniske undersøgelser, er derfor delt op i følgende punkter, som berører fastsatte mål: 1. Miljø 2. Arbejdsmiljø 3. Brugertilfredshed 4. Affaldsmængder 5. Drift og vedligehold 6. Økonomi 1. Miljø Forholdene omkring nærmiljøet, især lugtgener er forbedret betydeligt i forhold til før indførelse af det nye system ifølge beboerne. Hvad angår skadedyr samt henstillede affald er meningerne delte. Enkelte beboere klager over flere kakerlakker og måger grundet mere henstillet affald både inden- og udendørs. Ejendomsfunktionærerne derimod er meget tilfreds med systemet. Udtalelserne både fra beboerne og ejendomsfunktionærerne er udtryk for brugernes umiddelbare oplevelse. Der eksisterer VF bekendt ikke undersøgelse af problemerne fra tiden før etableringen af de nedgravede beholder, og det er derfor vanskeligt at sammenligne de to systemer i denne henseende. Hvad angår bedre sortering, udtrykker flere af beboerne, at der foregår mere sortering i forhold til før indførelse af det nye system. Igen må deres udsagn tages som subjektivt tilkendegivelse. Sammenligning af indsamlede mængder fra 2011 og 2012 leder ikke umiddelbart til en entydig konklusion om større indsamlede mængder af genanvendelige fraktioner. Derimod kan der være tale om en tendens til fald i mængden af de genanvendelige fraktioner efter indførelse af det nye affaldssystem (se afsnittet om registrering og vurdering af vejedata). Miljøgevinsten er mere iøjnefaldende, hvis ressourceforbruget til intern håndtering før og efter etablering af nedgravede beholdere sammenlignes. Jf. en opgørelse fra kollegiets ejendomsinspektør(bilag 1) er forbruget af diesel i forbindelse med intern affaldshåndtering faldet fra 80 l/måned til 20 l/måned. Der bliver heller ikke brugt tid og ressourcer til vask og vedligehold af lifte (til flytning af affald) eller containere, da både lifte og containere er unødvendige under det nye affaldssystem. For en mere fyldestgørende beregning af miljøgevinsterne skal andre CO2-bidrag fra indsamling og 18
behandling også medtages i regnskabet. Dette har ikke været en del af nærværende evaluering. 2. Arbejdsmiljø Under interviewet den 19. juni 2012, udtrykker ejendomsinspektøren stor tilfredshed med det nye system på sin egen og medarbejdernes vegne. Medarbejderne har næsten ingen opgaver i forhold til håndtering af affald, som bl.a. omfattede det tunge arbejde med flytning af affald fra de enkelte blokke til containerne. Medarbejderne bruger dog stadig en del timer til vedligehold af friarealerne for henkastet affald. 3. Brugertilfredshed Selvom brugerundersøgelserne viste overvejende tilfredshed med skiftet fra affaldsskakte til nedgravede beholdere, dukkede der ret hurtigt henstillet affald i sorte sække og indkøbsposer op ved især beholderne med PWS toppe, som har store indkast og tromler. Ifølge ejendomsinspektøren dukker disse poser op allerede få dage efter tømningen, som foregår om onsdagen. Fra den 2. april blev der derfor besluttet at tømme beholderne med store indkast en ekstra gang om ugen (om mandagen). Ekstratømningerne har hjulpet en del på problemerne med henstillet affald. Beboerne er dog ikke indbyrdes enige i den betragtning (se afsnittet om brugerundersøgelser). Ekstratømningerne er dog en midlertidig og dyr løsning, og KK er interesseret i at finde en varig løsning på problemet. Der kan være flere årsager til, at der bliver henstillet affald ved siden af beholderne: Indkastet på dagrenovationsbeholderne med VF-toppe er for små Både beboere og ejendomsfunktionærer har klaget over små indkast på de 14 beholdere med VF-toppe. Mange beboere fylder øjensynligt deres affald i indkøbsposer og tager dem med ned, først når de forlader deres bolig og er på vej ud af området. Det er nemmere for beboerne at bruge de 4 beholdere med PWS-toppe til disse poser, da de har en indkast-tromle med større volumen. Herudover bruges disse beholdere til indkast af sorte poser med affald fra fejning og vedligehold, fester og arrangementer, affald fra fælleskøkkener og pizzariet. Belastningen på disse beholdere er derfor ret stor, og de bliver derfor hurtigere fyldt op. Det resulterer i henstillet affald, da det er vanskeligere at presse store poser ind gennem indkastene på de 14 andre beholdere med VFtoppe, som har meget lavere fyldningsgrad (se afsnit om tekniske undersøgelser). Indkastet på dagrenovationsbeholderne med VF-toppe er for dybe Ifølge inspektøren er det et problem for nogle beboere at indføre hånden dybt ind i beholderen, når man kaster dagrenovationen ind. Ved PWS-toppe derimod lægger man affaldet i en tromle og lågen lukkes uden at man kommer i kontakt med selve affaldsbeholderen/containeren. Enkelte beboere har under interviews nævnt det uhygiejniske i, at man, i modsætning til tidligere, ikke har mulighed for at vaske 19
hænder efter man har afleveret affaldet. Mange beboere afleverer, som nævnt ovenfor, deres affald på vej ud af området, og går derfor sjældent tilbage til boligen for at vaske hænder. Indkastet på dagrenovationsbeholderne med VF-toppe ligger for højt oppe KK har nævnt højden på beholderne som en af grundene til, at beboerne ikke er glade for at bruge disse beholdere. VF-toppe er rigtigt nok højere end PWS-toppe (ca. en halv meter), men indkastet kan nemt nås selv siddende fra en kørestol. PWS-toppe har dog en tromle, hvor man lægger affaldet ind i, og dette gør indkast af affaldet nemmere i forhold til beholderne med VF-toppe, hvor affaldsposen skal presses ind. Der er forskellige faktorer, der påvirker affaldssortering og behandling. På baggrund af de i ovenfor beskrevne forhold, kan følgende tiltage eller en kombination af dem løse/formindske problemerne med henkastet affald på Øresundskollegiet: 1- Adfærdsændring hos beboerne, hvor alene almindelige poser benyttes til affald 2- Modificering af indkasthullet på beholdere med VF-toppe. 3- Modificering af indkasthullet på beholdere med VF-toppe og etablering af aflåselige indkast til ejendomsfunktionærerne 4- Udskiftning af alle VF-toppe til PWS-toppe med tromler. Det er VF s erfaring, at større indkast, som løsning 4 indebærer, vil forringe sorteringsgraden, da beboerne får mulighed for at aflevere blandet affald i større poser. VF anbefaler derfor en blanding af løsning 1 og 2 eller 3. 4. Affaldsmængder I henhold til aftalen med KK blev der indsamlet mængdedata for alle tre fraktioner i en periode af 6 måneder. Disse data skulle danne grundlaget for optimering af tømningsfrekvenserne og af fraktionssammensætningen på affaldsøerne (antal og placering af beholdere). Optimering af tømningsfrekvenser En fyldt 5 m 3 beholder kan rumme ca. 1000 kg papir. Med en fyldningsgrad på 70 % betyder det, at der nemt kan være ca. 700 kg i denne type beholder. De sidste vejedata viser, at der efter en måned er der kun mellem 100 og 200 kg i hver af de tømte beholdere. Med nuværende antal beholdere til papir, kan tømningsfrekvensen nedsættes til 1 gang hver 13. uge. Dette kan dog nedsætte kvaliteten og dermed genanvendeligheden af papiret. En fyldt 5 m 3 beholder kan rumme ca. 1200 kg glas. Med en fyldningsgrad på 70 % betyder det, at der kan være ca. 800 kg glas i denne type beholder. Af tømmedata kan vi se, at der har været mellem 150 og 800 kg i en enkelt beholder. Regnes der 20
med ca. 6-800 kg og 6 beholder til glas, kan tømningsfrekvensen nedsættes til 1 gang hver 17. uge. Alternativt kan antallet af beholdere til glas og papir reduceres, se næste afsnit. For dagrenovation foreslås tømmefrekvens på en gang pr. uge fastholdt. Optimering af antal beholdere Som det fremgår af afsnittet om registrering og sammenligning af vejedata, er mængderne af indsamlede genbrugelige fraktioner faldende i 2012. Vejedata omfatter dog kun de indsamlede mængder i evalueringsperioden dvs. kun ca. 6 måneder af 2012. For at vurdere og anbefale antallet af beholdere gives der i nedenstående tabel gives derfor et estimat på, hvad der kan indsamles i hele 2012 på baggrund af de gennemsnitlige mængder pr. uge. 2011 2012 kg/år kg/uge kg/år kg/uge Ændring i 2012 % Dagrenovation 300.000 5.769 300.924 5.787 0 Papir* 27.596 531 16.432 316-40 Glas 15.600 300 12.740 245-18 Tabel 5- Estimat på affaldsmængder i 2011 og 2012. * papirmængder for 2012 er reduceret med 13 % på grund af årsvariationer. Nedenstående tabel viser et eksempel på optimering af antal beholdere, hvis KK ønsker konvertering af eksisterende beholdere til andre fraktioner f.eks. pap, metal og plast. Tømningsfrekvensen for papir og glas er tilpasset mængderne i eksemplet, men fastholdt for dagrenovation. Ulempen ved reduceret antal beholdere er, at beboerne får længere at gå med de genanvendelige materialer. Estimeret årsmængde kg Antal tømninger pr. år Kapacitet Kg/beholder Antal nødvendige beholder Dagrenovation 312.000 52 500 12 Papir 17.000 7 700 3 Glas 13.000 6 800 3 Tabel 6- Antal nødvendige beholdere og tømningsfrekvenser beregnet efter affaldsmængder i forsøgsperioden. 21
Ton Evaluering af forsøg med nedgravede beholdere på Øresundskollegiet Optimering af placering Dagrenovation Nedenstående figur viser akkumulerede mængder dagrenovation indsamlet fra de 18 beholdere i evalueringsperioden. Det fremgår tydeligt, at den største belastning er på beholderne med stort indkast og tromler (numrene 105-2, 3, 6 og 12). 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Dagrenovation Akkumulerede mængder Figur 1- Akkumulerede mængder i de enkelte beholder til dagrenovation i forsøgsperioden fra den 15. januar til den 15. juli 2012. En del af forklaringen er nok, at det er nemmere at komme af med affald i indkøbsposer og sorte poser i denne type beholder i forhold til beholderne med VFtoppe, som har et mindre indkasthul. En anden del af forklaringen kan ligge i kulturelt betingede holdninger til affaldshåndtering. Især har det kinesiske miljø på kollegiet været bekymret for, at man, ved indkast af affald via VF-toppe, kommer i kontakt med affaldsrummet. Med tromlebeholdere forholder det sig anderledes. Her lægger man affaldsposen i et adskilt rum(tromlen), og kommer dermed ikke i kontakt med det store affaldsrum under jorden. Nedenstående graf viser belastningen på de enkelte affaldsøer i forhold til kapaciteten på den pågældende ø. Som det fremgår, er belastningen størst på Ø2, som ligger meget centralt i forhold til boligblokkene og kollegiets adgangsveje. 22
Ton/beholder Evaluering af forsøg med nedgravede beholdere på Øresundskollegiet 12 Dagrenovation Belastning pr. beholder på hver affalds ø 10 8 6 4 2 0 Ø1 Ø2 Ø3 Ø4 Figur 2- Relativ belastning på affaldsøer Optimering af placering af beholdere til dagrenovation er dels afhængig af KK s tiltag omkring problemerne med henkastet affald og dels beslutningen om reduktion af antallet af dagrenovation fra 18 til 12, som foreslået under afsnittet om optimering af antal beholdere. Bliver der mulighed for at smide større poser i beholdere med VFtoppe, vil belastningen på beholderne blive mere ens, og herefter kan sammensætning og antal af beholdere på de forskellige øer optimeres i forhold til den egentlige belastning. Papir Nedenstående graf viser akkumulerede mængder papir indsamlet i de enkelte beholdere i evalueringsperioden. Det viser en større belastning på sydsiden, hvor belastningen på dagrenovationsbeholderne også er størst. Kg 1400 Papir Akkumulerede mængder 1200 1000 800 600 400 200 0 205-6 205-7 205-8 205-9 205-10 205-11 Figur 3- Akkumulerede mængder i de enkelte beholder til papir 23
Vælger KK at reducere antallet af beholder til papir, som foreslået under forrige afsnit, kan de tre beholdere omplaceres i forhold til affaldsøernes endelige sammensætning af fraktioner. VF anbefaler placering af en beholder til papir på hver af affaldsøerne 4, 5 og 8. Glas Nedenstående graf viser akkumulerede mængder glas indsamlet i de enkelte beholdere i evalueringsperioden. Billedet af belastningen er lidt anderledes i forhold til de to andre fraktioner. Kg 1400 Glas Akkumulerede mængder 1200 1000 800 600 400 200 0 605-6 605-7 605-8 605-9 605-10 605-11 Figur 4- Akkumulerede mængder i de enkelte beholder til glas Nummer 605-6 med største belastning er beliggende på sydsiden, hvor belastningen på papir- og dagrenovationsbeholderne også er størst. Men beholderne 605-7 og 8 viser samme belastning som beholderne 605-10 og 11, som ligger på den modsatte side. VF anbefaler placering af en beholder til glas på hver af affaldsøerne 4, 5 og 8. 5. Drift og vedligehold Tømningstid Som det fremgår af tilsynsrapporterne, var tømningstiderne i starten af forsøget oppe på ca. 8 min., hvilket kan betegnes som ret langsomt sammenlignet med tømning af lignende systemer andre steder. Forklaringen ligger formodentlig i tømningsmekanismen med en krog, hvor bundklappen ikke er forbundet med hejsebjælken og åbnes/lukkes ved hjælp af en hægte i bunden af opsamlingsenheden. Denne hægte udløses ved kontakt med containerens kant eller en anden fast genstand, og kranen skal derfor kunne dreje og styre den underjordiske opsamlingsenhed. M. Larsen, som står for tømningerne, havde ikke et drejbart kranhoved på biler til dagrenovationen, og dette gjorde tømningen langsomt. 24
Problemet er nu løst ved at installere en drejemotor i kranhovedet i de biler, der tømmer dagrenovationen. Dette har nedbragt tømmetiden til det halve. M. Larsen oplyser, at chaufføren selv bestemmer, om der skal være kran med drejemotor eller en kran med kortere kæder, som ligeledes afhjælper store svingninger af opsamlingsenheden. Service og vask Det etablerede nedgravede system på Øresundskollegiet er forholdsvis enkelt og uden ret mange bevægelige dele. Det kræver derfor kun et minimum af vedligehold. Det er dog vigtigt jævnligt at tjekke om sikkerhedssystemet fungerer uden problemer. Dette kan gøres i forbindelse med tømningerne. Renovatøren skal straks melde eventuelle problemer med sikkerhedssystemet til KK. For at forhindre vand fra terræn trænger ind i systemet, skal vandingsafledningsrammen(monteret på oversiden af betonbrønden) kontrolleres jævnligt og renholdes for evt. blade, jord og andet. Den underjordiske opsamlingsenhed kræver ligeledes renholdelse, så der ikke opstå lugtgener. VF anbefaler jævnlige tjek af sikkerheds- og vandafledningssystemet samt vask af den underjordiske opsamlingsenhed en gang om året. Det er kollegiet, der skal sørge for kontrol, renhold, vask og service af det nedgravede system. 6. Økonomi I afsnittet Metoder og dataindsamling, Økonomi er der beskrevet 4 scenarier, der kan vurderes ud fra to forskellige udgangspunkter: Det tidligere system (skakt og komprimator) samt en beholderløsning, hvor affaldet indsamles i 600 l. beholdere opstillet udenfor boligblokkene, svarende til den mest almindelige dagrenovationsløsning i etageboliger i Københavns Kommune. Sammenligningen af driftsøkonomien i de 4 scenarier viser, at isoleret set har forsøget været forbundet med øgede omkostninger for KK, mens kollegiet har sparet væsentlige driftsomkostninger til udskaktning af dagrenovationen. Om andre ejendomme vil kunne opnå lignende besparelser afhænger af den nuværende affaldsordning. Der kan dog også være andre fordele ved etablering af nedgravede løsninger, fx æstetiske, hygiejniske eller pladsmæssige fordele. Set i forhold til den mest almindelige affaldsordning i etageboliger i KK har forsøget kun haft marginalt højere driftsomkostninger. I en optimeret løsning med reduceret volumen og tilpassede tømningsfrekvenser for papir og glas samt med lavere tømningspriser (scenarie 3) - som er fastsat ud fra kendskab til markedet i en 25
konkurrenceudsat situation - vil driften af en nedgravet løsning være væsentligt billigere end de øvrige scenarier. Om investeringen kan svare sig afhænger af om ejendommen eller kommunen afholder anlægsomkostningerne. KK har som tidligere anført, finansieret anlægsomkostninger i dette tilfælde for at få erfaringer med nedgravede løsninger. KK udarbejder pt. retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger på privat ejendom. VF anbefaler etablering af nedgravede systemer på boligselskaber/kollegier, hvis antallet af husstande/lejemål er over 30. 26
Bilag 1 27