Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser i Holbæk. Projektgruppen består af: Professor og forskningschef Erik Simonsen, Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland Ph.d.-studerende Mickey Kongerslev, Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland Overlæge Mikael Isakson, Ambulatorium for spiseforstyrrelser i Holbæk Stud. Med. Anne Cathrine Steenstrup Petersen, under forskningsår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland Baggrund Empirisk forskning i personlighedsforstyrrelser er steget markant i årene siden 1980, hvor den tredje udgave af det amerikanske psykiatriske diagnosesystem (DSM-III) blev udgivet. Overordnet har denne forskning påvist, at personlighedsforstyrrelser, hos voksne, ikke blot er svære psykiatriske lidelser i og for sig selv, men også har stor betydning for behandling af mange andre former for psykisk lidelse (fx depression, bipolar og spiseforstyrrelser), da forekomst af personlighedsforstyrrelser sammen med andre psykiske lidelser ofte er associeret med dårligere prognoser, negativ behandlingsalliance og komplians, samt generelt negative behandlingsresultater, sammenlignet med patienter uden samtidigt forekommende personlighedsforstyrrelser (Livesley 2001). Samlet har disse fund gjort, at man i voksenpsykiatrien er blevet mere opmærksom på vigtigheden af at udrede for personlighedsforstyrrelser, også selvom patienten allerede måtte have fået en anden diagnose (fx en affektiv eller skizofreniform lidelse). Inden for Børne- og ungdomspsykiatrien har man generelt været tilbageholdende med at udrede og diagnosticere personlighedsforstyrrelser. Og selvom det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-IV-TR tillader diagnostik af personlighedsforstyrrelser hos unge, så betragter også dette diagnosesystem det samtidigt som relativt usandsynligt, at det skulle blive relevant at anvende disse diagnoser. Denne skepsis er dog i alt overvejende grad baseret på manglende evidens, og det er først inden for de seneste ti år, at man er begyndt at forske systematisk i personlighedsforstyrrelser hos unge. Selvom denne forskning blot lige er begyndt, så peger de fleste foreliggende 1
undersøgelser på, at personlighedsforstyrrelser kan diagnosticeres validt hos unge, og at de forekommer ganske hyppigt. Der mangler dog yderligere forskning i personlighedsforstyrrelser hos unge, der mere specifikt kan klarlægge personlighedsforstyrrelsers betydning for prognose og behandlingsresultat for forskellige psykiske lidelser. Formål Tidligere forskning har vist, at personer med spiseforstyrrelse har en høj frekvens af personlighedsforstyrrelser samt at personlighedsforstyrrelser forekommer hyppigere i populationer med spiseforstyrrede end hos patientpopulationer med andre Akse I diagnoser. Den rapporterede frekvens af personlighedsforstyrrelser har dog været meget inkonsekvent og varieret fra 27 % til 93 % (Vrabel, 2010). Undersøgelser har indikeret at samtidig personlighedsforstyrrelse er en prognostisk indikator for dårligt outcome. Gælder dette også for unge? Den hidtidige forskning har hovedsageligt været foretaget på voksne. Formålet med projektet er at undersøge om personlighedsforstyrrelser har betydning for outcome og prognose ved behandling af unge med spiseforstyrrelser. Hvis denne undersøgelse viser, at personlighedsforstyrrelser er associeret med spiseforstyrrelser hos unge, og at prognosen i så fald er forværret, vil det understøtte nødvendigheden af at sætte fokus på personlighedsforstyrrelser hos unge. Det vil være vigtigt at udrede unge for personlighedsforstyrrelse, da det er sandsynligt, at spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser interagere på måder, der får behandlingsmæssige konsekvenser. Metode Projektet udformes som en naturalistisk follow-up undersøgelse på alle personer, som har været i behandling for spiseforstyrrelser ved Ambulatorium for Spiseforstyrrelser i Holbæk siden opstart i 2006. Dermed vil 350 deltagere, der alle har været i behandling ved ambulatoriet for spiseforstyrrelser i Holbæk, få tilsendt de 5 nedenstående spørgeskemaer: Millon Clinical Multiaxial Inventory III (MCMI III), test til vurdering af personlighedsforstyrrelser hos voksne Eating Disorder Inventory (EDI), måling af symptomer på spiseforstyrrelser hos børn over 13 og voksne WHO-Fem Trivselsindeks (1999 version), måling af aktuelle trivsel Major (ICD-10) Depression Spørgeskema, test til diagnosticering af depression Spørgeskema udfærdiget for at undersøge aktuelle livssituation 2
Ud af de 350 deltagere i undersøgelsen vil der, blandt de som vælger at deltage i undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaerne, blive tilfældigt udtrukket en gruppe på 35 deltagere, som vil blive indkaldt til kontrol-interviews (for at teste validiteten af spørgeskema-resultaterne) som vil indbefatte: Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry/ Present State Examination (SCAN/PSE-10), udredning af symptomer på psykiske lidelser Structured Clinical Interview for DSM Disorder (SCID-II), diagnostisk vurdering af personlighedsforstyrrelser Global Assessment og Function (GAF), graduering af funktionsniveauet WHO s quality of life (WHOQOL) BREF, vurdering af livskvaliteten Denne kontroludredning skal den studerende forestå i samarbejde med psykolog og ph.d.- studerende Mickey Kongerslev og overlæge Mikael Isakson. Endvidere skal den studerende gennemgå journal på alle 350 deltagere, og identificere og indtaste relevante variable i undersøgelsen i statistikprogrammet SPSS. Data vil blive undersøgt både kategorialt og dimensionalt. Ud fra indsamlede og behandlede data skal der udarbejdes en til publicering i et peerreviewed internationalt tidsskrift. Alle data vil kun blive offentliggjort i anonymiseret form. Projektforløb og tidsplan Projektet vil forløbe fra d. 1. august 2010 til d. 30. juni 2011. Tiden vil blive brugt til forskning i projektet om sammenhænge mellem personligheds- og spiseforstyrrelser fraregnet de dage, hvor den studerende modtager vejledning, deltager i relevante forskningsnetværksmøder, eller af fakultet udbudte ph.d.-kurser (ca. 6-8 arbejdsdage i alt). August Nat. Follow-up Undersøgelse Udarbejdelse af protokol Anmeldelse til Datatilsyn Udarbejderlse af Litteratursøgning Kurser Vejledning Observere udredningen af patienter ved overlæge 3
September Oktober November December Anmeldelse til Videnskabsetiske komité Udarbejdelse af brev som skal sendes til deltagere sammen med spørgeskemaer Brev samt spørgeskema sendes til deltagere Udsendelse af påmindelses brev efter 14 dage diagnostiske assessment interviews af 35 deltagere diagnostiske assessment interviews Litteratursøgning af 35 deltagere Januar diagnostiske assesment interviews af 35 deltagere Februar Dataanalyse Skrivning af Marts Dataanalyse Skrivning af April Skrivning af Maj Skrivning af Juni D. 4. 11. 18. og 25. november: Validation og scales D. 2. december: Validation of scales Mikael Isakson Oplæring i semistruktureret interviews (SCAN/PSE-10, SCID-II) Budget Der er ansøgt om forskningsmidler ved det frie forskningsråd Sundhed og sygdom samt Slagtermester Wørzner og hustru Inger Wørzner s Mindelegat. Etiske aspekter 4
Undersøgelsen er anmeldt til og godkendt af Datatilsynet, og data vil blive opbevaret efter deres forskrifter og regler. Forskningsprojektet er spørgeskemaundersøgelse af 350 deltagere, som alle har været behandlet på ambulatoriet for spiseforstyrrelser i Holbæk samt klinisk vurdering af 35 deltagere. Der vil ikke blive foretaget nogen former for fysiologiske test og dermed tages der heller ikke biologisk materiale fra til undersøgelse. Protokollen har været indsendt til etisk videnskabskomité til vurdering, om hvorvidt forskningsprojektet skal anmeldes. Etisk videnskabskomité har vurderet, at det ikke er nødvendigt at anmelde projektet. 5