Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Transkript

1 Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk Institut, Syddansk Universitet Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, Prof. Psykologisk Institut, Syddansk Universitet

2 Baggrund for undersøgelsen 2005: Rehabiliteringscentre for traumatiserede flygtninge går over fra kommunerne til regionerne. Større behov for systematisk udredning og dokumentation af behandlingseffekt. Flygtningene kommer med langvarige og meget forskelligartede symptomer. Manglende konsensus om udredning og behandlingsmål.

3 Ph.d. projektets formål Structured Interview for Disorders of Extreme Stress (SIDES; Pelcovitz et al. 1997) er det eneste validerede mål for kompleks posttraumatisk stress forstyrrelse (CPTSD). Primært valideret på mennesker med svære barndomstraumer. Kan SIDES bruges til at vurdere kompleks PTSD/DESNOS hos traumatiserede flygtninge?

4 Undersøgelsesdesign Triangulering af forskellige tilgange til vurdering af kompleks PTSD/DESNOS:

5 Stikprøve n = 146, klinisk population (57 % afsluttet, 30 % i behandling, 13 % venteliste). Bosniske flygtninge. (78 % har mindst 12 års formel uddannelse). 6 forskellige behandlingscentre i DK ( 3 centre fra Region Syddanmark). 3 forskellige subsamples: Spørgeskema pakke og diagnostisk interview n = 86. Spørgeskemapakke alene n = 33. Diagnostisk interview alene n = 27. 5

6 Rationale for brug af Millon Multiaxial Clinical Inventory III (MCMI III) som konvergent mål Kompleks PTSD/DESNOS indeholder mange forskellige symptomer, som andre forstyrrelser på både Akse I og II. Pga. problemer med affektregulering, selvopfattelse, og interpersonelle relationer opfattes DESNOS/ kompleks PTSD af nogle som en personlighedsforstyrrelselignende tilstand frem for en Akse I forstyrrelse. MCMI III vurderer både Akse I og Akse II forstyrrelser. Det er en bredere symptombeskrivelse end DESNOS. Er mere udbredt og bedre valideret. Mennesker der opfylder kriterier for DESNOS burde også opfylde kriterier for en række Akse I og II forstyrrelser på MCMI III.

7 Tabel 1. Prævalens af separate DESNOS symptomklynger og fuld DESNOS målt med SIDES SR (N = 79). Symptomklynge SIDES SR Dysregulering af affekter og impulser 44% Dissociation 75% Problemer med selvopfattelse 66% Problemer med relationer til andre 77% Somatisering 73% Problemer med meningslødhed og håbløshed 72% Fuld DESNOS 30%

8 Tabel 2. Antallet af opfyldte DESNOS symptom klynger vurderet med SIDES SR ( n = 79). Antallet af opfyldte symptomklynger Forekomst 0 10% 1 5% 2 6% 3 11% 4 10% 5 27% 6 30% Total 100%

9 Table 3. Percentages of Significant Axis II Scales (BR >74 based on Danish normative sample), means (M) and standard deviations (SD) on the MCMI III. Personality patterns and clinical syndromes Current study (n = 71) % M SD Axis II Clinical Personality Patterns Schizoid Avoidant Depressive Dependent Histrionic Narcissistic Antisocial Aggressive Compulsive Passive aggressive Self defeating Axis II Severe personality patterns Schizotypal Borderline Paranoid På 6 ud af 11 skalaer på basale personlighedsmønstre er prævalensen på klinisk signifikante scores på mere end 50 %. Prævalensen af klinisk signifikante scores på de svære personlighedsforstyrrelser er mellem 22-47%. 63% har klinisk signifikante scores på en af de 3 skalaer for svære personlighedsforstyrrelser.

10 Tabel 4 Forekomst af Akse I lidelser, DESNOS og komorbiditet (n = 71) Lidelse (mål) PTSD (HTQ) Angst (MCMI III) Depression (MCMI III) DESNOS6 (SIDES SR) DESNOS5 (SIDES SR) Svære personlighedsforstyrrelser (MCMI III) Forekomst 66 % 94 % 68 % 34 % 60 % 63 % DESNOS6 +PTSD 27 % DESNOS6 + Depression 29 % DESNOS6 + Angst 34 %

11 Hovedfund Gruppen af behandlingssøgende bosniske flygtninge udviser et højt og forskelligartet symptomniveau til trods for et relativt højt ressourceniveau: 60 % opfylder kravene for mindst 5 DESNOS symptomklynger. Der er ingen signifikante forskelle på DESNOS prævalens imellem dem der har afsluttet behandling og dem, der ikke er behandlet endnu. MCMI III profilerne understøtter fundende om høj komorbiditet på både Akse I og II. SIDES SR korrelerer højest med de tre akser for svær personlighedsforstyrrelse ( r =.60 63). Dette kunne indikere at kompleks PTSD/DESNOS er mere end bare PTSD med Akse I komorbiditet.

12 Begrænsninger og styrker Conveniance sample med kun bosniske flygtninge. MCMI III er ikke valideret på bosnisk. Danske normværdier for psykiatriske populationer er brugt som cut off. Studiet er det eneste studie, der har vurderet kompleks PTSD med forskellige metoder og konvergente mål for SIDES i en klinisk flygtninge population.

13 Kliniske implikationer Behov for systematisk vurdering af mere komplekse symptomer på posttraumatiske reaktioner hos flygtninge. Behov for at undersøge hvorledes tilstedeværelse af DESNOS eller bestemte DESNOS klynger påvirker behandlingsresponsen.