ASRA NYT Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing Amt 32 årgang Nr. 2. 2015
ISSN:0906-2939 ASRA NYT,udgivet af ASRA Ålykkevej 3. 7400 Herning mail: info@asra.dk ASRAs hjemmeside www.asra.dk Formand: Steen Jonassen - tlf. 3091 0996 mail: formand@asra.dk Kasserer: Britt Ulrich - tlf. 3054 0998 mail: kasserer@asra.dk Redaktion: Jørn Jensen Leo Skaaning Arkivmedarbejdere: Jørgen Aarestrup-Nielsen Jørgen Markmøller Jørn Jensen Henry Ammitzbøll Blad layout og redaktør Leo Skaaning Trykt med hjælp fra Metal - Herning Deadline for næste nr.: 1. august 2015 Indhold: Side. 2 Kolofon m.m. Side. 3 Leder ved formanden Side. 4 Ligestilling/kvindernes valgret. Side. 6 Nu skete det så igen! sange om kvindernes valgret. Side. 10 Hvad billedet fortalte. Side. 11 En ægte socialist - Teodor Mikkelsen. Side. 14 Generalforsamlingen i ASRA 2015 Side. 20 Adresseliste og telelfonliste til bestyrelsen. Forsiden af dette nummer er præget af, at det er 100 år siden kvinderne fik valgret i Danmark. Danske kvinder fik stemmeret i 1915. Forud var gået årtiers kamp, der mobiliserede tusindvis af kvinder fra slutningen af 1800-tallet og kulminerede med et stort demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads den 5. juni 1915. Her markerede over 12.000 kvinder, at de med grundlovsændringen endeligt var blevet fuldgyldige borgere i det danske samfund. Ved det første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen i 1918 var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Blandt dem Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister - og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering. 2
Formanden har ordet! Den 26 februar 2015 blev jeg på Den nye formand - Steen Jonassen arkiv foto Den 26 februar 2015 blev jeg på ASRAs Generalforsamling valgt til formand. Jeg vil her takke for valget og den tillid der er vist mig. Hvad er det så for en formand i har valgt til at stå i spidsen for ASRA. Jeg har været faglig og politisk aktiv hele mit voksne liv og her kommer i overskrift nogle af mine tidligere tillidsposter i fagbevægelsen: 12 år formand for Malernes fagforening i Herning, heraf 5 år medlem af Malerforbundets Hovedbestyrelse Kredsformand for Soc. i Herning/Ikast kredsen. Byrådsmedlem i Herning i 2 perioder og 16 år som LO sektionsformand i Herning/Ikast-Brande kommuner. Jeg har noteret mig at der nu er omlagt ca. 80 % af arkivet til Reindex hvis vi ser bort fra bogsamlingen. Det synes jeg er flot og at vores arkivgruppe har udført et rigtigt gedigent stykke arbejde. Tak for dette. 3 Jeg har nu deltaget i flere møder med kommunen hvor vi sammen med andre NGO organisationer i Herning drøfter Historiens Hus. Det er for mig noget kompliceret sag at håndtere. Lokalerne er nu kommet helt på plads og jeg finder at vi i ASRA har fået vores behov for lokaler dækket. Der er en række uafklarede punkter som skal løses i relation til kommunen. Det er f.eks. adgang til bygningen, det er den endelige udflytning af Museet for blot at nævne nogle af udfordringerne. Dertil kommer også at jeg gerne ser at ASRAs lokaler er i en sådan stand at de kan vises frem med stolthed og at brugerne af vore lokaler har nogle gode omgivelser at arbejde i. Husk på det er Bygningsmaler i har som formand. Til trods for de udfordringer vi har for øjeblikket i Historiens Hus mener jeg det vil være et kæmpeløft for ASRA at være et med det hus i et fællesskab med andre. Vi vil få så mange muligheder som vi aldrig har haft i hele ASRAs historie. Som altid i sådanne situationer må vi væbne os med tålmodighed. Nuvel, har vi ikke i ASRA væbnet os med tålmodighed i over 25 år. Steen Jonassen.
Ikke alene kvinderne, men også ligestilling mellem mænd da Tyendet fik valgret i 1915 Først var det jordbesidderne i Stænderforsamlingerne (1834), der herskede. Med 1849-Grundloven, blev det patriarken, der som de eneste i deres husstand, havde stemmeret. Med 1915-Grundloven, blev det alle Danske Kvinder og Mænd, der var fyldt 30 år, der tog hånd om demokratiet i Danmark. Med grundloven af 1915, var det ikke alene kvinderne, der fik valgret. Ved samme lejlighed fik også en stor gruppe mænd uden egen bopæl, f. eks. bondekarle og håndværkersvende, der boede hos deres mester, der fik valgret. Grundloven af 1849 havde jo kun givet valgret til alle uberygtede mænd over 30 år, som havde selvstændig husstand og betalte skat. Ved denne første Grundlov, blev valgretten tildelt mænd der var fyldt 30 år, var uberygtede og havde dansk indfødsret. Endvidere måtte vælgeren ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen husstand, måtte ikke være uden rådighed over eget bo, og måtte ikke have modtaget fattighjælp uden at have betalt den tilbage eller fået den eftergivet. Vælgeren skulle have haft bopæl i valgkredsen i mindst et år. I folkemunde var det De7 F-er, der ikke havde valgret. De 7 F-er : Fruentimmere, Folkehold, Fattige, Fremmede, Fallenter, Fjolser og Forbrydere. Det var altså alene i spørgsmålene om valgret og valgbarhed, der blev skabt lighed mellem kvinder og mænd, med vedtagelsen af Grundloven i 1915 Her 100 år senere, I 2015, er det helt andre ligeretsproblemer, der tager fokus, især er det hensynet til minoriteterne, de religiøse, seksuelle og etniske minoriteter, der skaber overskrifter og ballade i dele af det etablerede flertal. 4
Ligeretten? Javel, men hvad med Revselsesretten? I dag forekommer det helt ubegribeligt at man havde en lov, der klart udtrykte at det var i orden at slå andre: Mesteren kunne, med lov i hånd, slå sin lærling, sin kone, og sin tjenestepige og gårdmanden, sin landbrugsmedhjælper. Helt frem til 1921 var det i orden at slå tjenestepigen eller gårdskarlen og først i 1937 kunne mester ikke længere, lovmedholdeligt, slå sin lærling. Lærernes ret til at slå på skoleeleverne, bestod, med undtagelse af i København, frem til 1967, og forældres ret til at slå deres børn, blev først afskaffet i 1997. Vi der var børn, nok mest dreng, i halvtredsserne, oplevede vel, i skolen, at have været stillet overfor valget mellem en sveder, eller et par på hovedet. Jeg oplevede dog aldrig at nogen pige i min klasse, blev stillet overfor samme valg. Det var vel udtryk for en vis selvdisciplin og det skal datidens lærere da ikke skoses for. Her 100 år efter ligestillingsgrundloven, som den så smukt er kaldt, er der stadigvæk nok at gøre. Et eller andet sted handler ligestilling vel også om respekt Respekt for hinanden som mennesker I moderne Dansk Lov, betragtes psykisk vold, som skærpende, i forhold til slag og spark. Tænk i 2015, er det nødvendigt at have en lov mod psykisk vold. Er mobning og psykisk vold egentlig ikke det samme? Selv om 1915 Grundloven ikke giver de endegyldige svar på alle ligeretsproblemerne, så var den alligevel et kvantespring i den rigtige retning. Uden 1915-Grundloven, havde Stauning ikke kunnet udpege den første kvindelige minister i Danmark. Uden 1915-Grundloven havde tronfølgeloven i 1953, nok heller ikke kunnet vedtages og uden 1915-Grundloven, havde Ritt Bjerregaard, Bodil Koch og Helle Thorning altså slet ikke været valgbare. Tillykke Danmark med 1915-Grundloven. Jørgen Aarestrup-Nielsen 5
Nu skete det så igen: ved Jørgen Aarestrup-Nielsen Det er efterhånden blevet standartoverskriften på den artikel, der følger efter, når jeg har mødt noget helt fantastisk guld i ASRA-arkivets gemmer. Det gjorde jeg faktisk i efteråret 2014. Et undseeligt lille godt brugt rødbrunt hæfte på sølle 48 sider. Det er den ældste arbejdersangbog i vores varetægt: SOCIALDEMOKRATIETS SANGBOG, 2.udgave, udgivet på Socialdemokratiets Forlag FREMAD i 1920 6 For den svimlende sum af 35 øre, kunne man i 1920 anskaffe sig denne sangbog. Pludselig sidder jeg altså med en af de allerførste Arbejdersangbøger, der er udgivet i Danmark. Den er udgivet 4 år inden arbejderbevægelsen fik den fremragende ide at stifte A.O.F, som jo lige siden har stået for udgivelsen af De Røde Sangbøger, som vi jo kender så godt. Historisk blev 1920 et begivenhedsrigt år: Påskekrisen, hvor kongen begik statskup ved at afsætte regeringen. Afstemningen i Sønderjylland hvor den nuværende grænseføring, nord om Flensborg og syd om Tønder, blev bestemt. Genforeningen hvor kongen red over grænsen på den hvide hest og til trøst for dem der ikke blev stemt hjem til Danmark, udtalte ordene I skal ikke blive glemt. Hvorfor skriver jeg så først nu om denne lille sangbog? Det er fordi bogen indeholder 2 sange som handler om Grundlovsafstemningen om Kvindernes valgret, i 1915. altså 2 sange som, i den grad bør komme frem i lyset her i 100-året for dette demokratiske kvantespring. Her er de.
7
8
De 2 sange er skrevet af hhv. Jeppe Aakjær og A. C. Meyer. Jeppe Aakjær er jo kendt for sin omfattende digtning og forfatterskab om småkårsfolk. A.C. Meyer, derimod er knap så iøjnefaldende, men han har dog skrevet Flyv højt på stærke vinger. og altså også et kvad til brug op til valgretsafstemningen i 1915. A. C. Meyer bestred mange, mange tillidsposter i den Socialdemokratiske Arbejderbevægelse og var bl.a. medstifter af DUI, Leg og Virke. Jeg kan anbefale Dig, kære læser, lige at Google A. C. Meyer, så får du et billede af en ildsjæl, Der favnede bredt og tænkte stort. Jeppe Aakjær Adolph Frederik Charles Meyer (11. juni 1858 i København 7. august 1938 i Skodsborg) var en dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. A.C. Meyer var uddannet som maskinarbejder og stukkatør, var sekretær for Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening 1876-78, medstifter af Socialdemokratisk Forbund og medlem af dets hovedbestyrelse. I 1878 var han tillige kortvarigt forretningsfører for samme, og regnes for den 6. partiformand. Fra 1884 var han medarbejder ved Social-Demokraten og han var medlem af Folketinget 1895-1932 for Københavns 13. kreds. Han var også stifter af Oplysningsklubben Karl Marx, grundlægger af Børnenes Kontor, i bestyrelsen for Dansk Cyklist-Forbund. Han stiftede i 1889 den første danske atletklub og nogle år senere Arbejdernes Idrætsklub; æresmedlem af Atletunionen. Ydermere stiftede A.C. Meyer sammen Louis Florin organisationen D.U.I (De Unges Idræt), i dag DUI-LEG og VIRKE, d. 10. november 1905 i Folkets Hus på Rømersgade, som i dag huser Arbejdermuseet. Til den internationale socialistkongres i København i 1910 skrev han Flyv højt vor sang på stærke vinger på melodien til Internationale. A.C.Meyer 9
Hvad billedet fortalte Ofte skal man være lidt af en detektiv for at finde ud af hvad, og hvem der er på mange af de billeder vi modtager i ASRAs arkiv. ved. Jørn Jensen I forbindelse med at vi registrerer fotos i vores billedkartotek, kommer vi jævnligt i den situation at vi ikke ved hvad begivenheden skildrer, samt hvem personerne er. Vi har gennem flere år haft et foto liggende i skuffen. Et foto, hvor vi godt kunne genkende Hans Hedtoft formand for Socialdemokratiet og statsminister i 1947 50 og igen 1953-55 samt Bodil Koch, der gennem mange år repræsenterede Herningkredsen i Folketinget. Men det var ret tydeligt at det var den 3. person der var hovedpersonen, og anledningen til at der blev taget et foto. Vi kunne bare se at personens navn var Teodor Mikkelsen. Efter at vi gennem flere år uden held havde spurgt os for hos arkivets gæster, foreviste jeg billedet for Svend Eriksen. Svend er blandt meget andet lokalhistoriker og tidligere leder af Gjellerup Lokalarkiv og, hvad der ikke er uvæsentligt i dette tilfælde, tidligere tømrer. Svend var ikke i tvivl. Der er Teodor Mikkelsen fra Hammerum. Jeg kunne høre på Svends begejstrede beskrivelse af Teodor, at han havde været en spændende og karismatisk person, og jeg lokkede derfor Svend til at skrive lidt om ham. Det har resulteret i nedenstående fortælling, som bygger på Svends egne erindringer om Teodor, samt en nekrolog i Amtsbladet d. 3. november 1956. Teodor Mikkelsen - Hans Hedtoft. Bodil Koch 10
En ægte socialist Henrik Teodor Martin Mikkelsen oplevede på et valgmøde som 12 årig sammen med sin far, hvordan de velhavende tvang de fattige til at stemme på et parti, der modarbejder arbejdernes rettigheder Helt nøjagtig var han døbt Henrik Teodor Martin Mikkelsen den 15. september 1867 i Serup, der ligger mellem Silkeborg og Kjellerup. Han havde en streng barndom som hjorddreng for egnens bønder, og om sommeren måtte han op før kl. 4 om morgenen og arbejdede til længe efter solens nedgang. elskede at være ude i sit lille værksted bag ved huset og arbejde med et stykke træ og lave det fineste ting, og med stolthed viste det frem til besøgende. Han kom senere i tømrerlære, og fik den første vinter efter sin læretid 25 kr. plus kosten. Kom så senere til Herning, hvor lønnen var 12 kr. om ugen, i Herning arbejdede han efterhånden næsten hos alle byens tømrermestre, og ofte tog han til andre egne for at arbejde. Han kunne altid få arbejde, for han var en meget dygtig håndværker, der kunne sit fag som få. Selv op i hans høje alder lavede han de fineste høvle, vaterpasser og andre værktøjsgenstande, som han solgte til isenkræmmere og andre kollegaer, der værdsate hans arbejde. Når han havde lavet et stykke værktøj, og vedkommende der skulle have det kom efter det, var han svar som regel, den er lavet under meget svig og banden! Teodor var glad ved sit fag, han 11 Gamle høvle, godt værktøj arkiv foto Mange store socialdemokratiske ministre har gæstet ham når de besøgte Herning, altid skulle de ind på besøg hos Teodor, mange har siddet og sludret med ham på høvlebænken ude i det lille værksted. Ved sin død i 1956 var Teodor Hammerum herreds ældste fagforenings og partipioner. Han blev indmeldt i Tømrernes fagforening i 1894, således havde han været aktiv medlem i 62 år. Indtil få år før sin død var han med til fagforeningens generalforsamlinger i Herning, ligesom han var til alle stiftelsesfester, og
han glædede sig som et barn når han fik besøg af kammeraterne fra købstaden. Det gjorde han ofte, og så kunne han sidde i timevis og fortælle om de kampe, han havde ført til gavn for arbejderbevægelsen i dette land. Han var socialist af den gamle skole, og selv påstod han, at han havde været det siden han var 12 år gammel. Han havde da været med sin far i Kjellerup for at deltage i et politisk valg, og da så han hvorledes de velhavende tvang de fattige til at møde op og stemme på et parti, som kæmpede mod dem. Da lovede han sig selv, at han ville vie sit liv til kamp for de små i samfundet, og han holdt sit løfte. Teodor Mikkelsen døde den anden november 1956 i Hammerum. Henrik Teodor Martin Mikkelsen Svend Eriksen Hans Hedtoft og Teodor Mikkelsen - Hammerum 12
Da jeg havde konstateret at Teodor Mikkelsen havde boet i Hammerum, kontaktede jeg et af ASRA s medlemmer Halvor Pedersen. Halvor er min mangeårige tidligere nabo, og han er født og har haft sin barndom og ungdom I Hammerum. Halvor havde kendt Teodor helt fra sin barndom og var jævnligt kommet hos Teodor og hans hustru Karen. Halvor kunne fortælle at Bodil Koch var en flittig gæst hos familien Mikkelsen, og når hun kom på besøg gik der ofte bud til Halvors mor, om hun kunne komme og lave kaffe og hjælpe lidt til, sådan at Karen kunne deltage i den gode snak med Bodil Koch. Karen var for øvrigt direktrice på tekstilvirksomheden Jacob Jensen & Co. i Hammerum. Det senere Hammerthor. Halvor kom også som avisbud hos familien, og Teodor var flink til at invitere indenfor i værkstedet til en snak. Teodor var en underfundig og lun fyr, der gerne ville fortælle. Han var meget hjulbenet, så i daglig omtale af ham kom jævnligt den kommentar, at han da ikke kunne fange grise. Halvor kunne i øvrigt fortælle, at den avis han bragte var Silkeborg Avis. Det var jo lidt usædvanligt og det undrede ham noget. Forklaringen kom så her mange år senere, hvor det af nekrologen fremgår at Teodor var født i Serup ved Silkeborg. I 1996 kunne Tømrernes Fagforening i Herning fejre 100 års jubilæum. I den forbindelse blev der lavet et jubilæumsskrift Uldjydske Træmænd. Det fremgår af jubilæumsskriftet, at Teodor Mikkelsen var med til den stiftende generalforsamling d. 29. august 1896 (altså ikke 1894 som der står i nekrologen) og blev registreret som medlem nr. 10. Jo, med hjælp fra gode venner kan der mange gange komme en god historie ud af et foto af en ellers anonym person. Jørn Jensen 13
Generalforsamling i ASRA den 25 februar 2015-3F Birk Henry Hygum indledte aftenen med at fortælle om sit liv og opvækst, som han havde skrevet en bog om for ca. 2 år siden. Han betegner sig selv som elektrikeren fra Vinderup. Bogen har titlen Episoder fra mit liv. Henry Hygum gav et spændende oplæg ud fra bogen krydret med billeder. Alle syntes at Henry Hygum havde skrevet en spændende bog. Formanden Andreas Iversen fik ros for sin beretning. Der var et enkelt spørgsmål vedrørende lokaler på Museet, om hvordan det går. Der har været møde i torsdags. Der er 5 lokaler, som 4 foreninger skal dele. Vi får 190 m2. Der hvor den strander er, at vi gerne ville have 3 rum, men får 2 rum, som Kommunen forlanger, at der skal være gennemgang imellem. Vi vil gerne sætte os på 2 lokaler, som skal kan aflåses. Brandmyndighederne skal høres først. Beretning vedlagt. Formanden byder velkommen foto Leo Skaaning 4. Fremlæggelse af revideret regnskab v/britt Ulrich. Britt gennemgik regnskabet, som blev godkendt. Regnskab vedlagt. 5. Forelæggelse af budget. Britt gennemgik budgettet. Budget vedlagt. 1. Velkomst. Formanden bød de fremmødte velkommen. 2. Valg af dirigent. Vagn Olesen. Valg af referent Elin Krage lund. 3. Formandens beretning. 14 6. Fastsættelse af kontingent for 2016. Bestyrelsen indstiller følgende kontingentsatser til generalforsamlingens godkendelse. Private medlemmer kr. 125,00 vedtaget Partiforeninger/AOF kr. 125,00 blev vedtaget skal stige til kr. 175,00
Andre foreninger kr. 200,00 blev vedtaget skal stige til kr. 250,00 Faglige organisationer kr. 800,00 forhøjes til kr. 1.000,00 vedtaget. 7. Vedtægter. Ingen forslag. 8. Indkomne forslag. Ingen forslag. 9. Valg. a. Valg af formand for 2 år. På valg er Andreas Iversen, modtager ikke genvalg Bestyrelsen foreslog en ny formand, nemlig Steen Jonassen Valgt Steen Jonassen. b. Valg af 3 bestyrelsesmedlem mer for 2 år. På valg er Elin Kragelund, modtager genvalg Jørgen Iversen, modtager ikke genvalg Ingrid P. Andreasen, modtager ikke genvalg Elin Kragelund blev genvalgt og bestyrelsen kører vakant i et år og tager det op på næste generalforsamling. c. Valg af to bestyrelsessuppleanter for et år. På valg er Martin Hunnerup, modtager ikke genvalg Hans Agerup, modtager ikke genvalg Valgt blev: Villy Sørensen - Aulum Niels Rasmussen - Tarm d.valg af to revisorer. På valg er Villy Grøn - Vildbjerg Erik Christensen - Herning Villy Grøn og Erik Christensen blev genvalgt. e. Valg af revisor suppleant. På valg er Jens Erik Sørensen Jens Erik Sørensen blev genvalgt. 10. Eventuelt. Elly Madsen ønskede ikke mere at arbejde i ASRA og holdt en tale over hendes virke i ASRA gennem 33 år. Elly sagde tak til ASRA og alle hun er kommet til at kende i arbejdet for ASRA. Elly gav en gennemgang af, hvad der er sket og hvordan det var i starten og med tanker på turen, som ASRA var med på til Sverige sammen med arkiv folk fra Århus. Hvordan vil fremtiden se ud, hvad sker der lad os se, hvad ASRA kan blive til. Andreas sagde tak for tiden i ASRA og velkommen til den nye formand. Der er allerede opgaver, som den nyvalgte formand kan arbejde videre med f. eks. museet og nye lokaler. Andreas takkede af efter 7 års arbejde 15
i ASRA først som medlem og senere formand. Andreas tilbød Steen at hjælpe med at få nye lokaler på muset. Jørgen Aa. Nielsen sagde tak til alle som har valgt at stoppe. Jørgen Iversen takkede for tiden han har siddet i bestyrelsen. Jørgen vil gerne fortsætte med at sidde i flytteudvalget. Steen Jonassen takkede for valget og tog imod Andreas Iversens tilbud om hjælp til de videre forhandlinger med museet. Husk at besøge vores nye hjemmeside: www.asra.dk Masser af viden om ar - bejderhistorie. Følg os når vi skal flytte, du kan følge flytningen på hjemmesiden. Referent: Elin Kragelund Dirigent: Vagn Olesen Dirigent Vagn Olesen leder generalforsamlingen foto: Leo Skaaning 16
Elly Madsen bad om ordet foto: Leo Skaaning Kære ASRA venner tak for mange år, - nu stopper jeg som aktiv i ASRA - foto Leo Skaaning 17
Kære Andreas - tak for din tid som formand! foto Leo Skaaning Tak for tilliden og valget som formand, jeg tager handsken op, og vil gøre mig umage for at udfylde posten foto Leo Skaaning 18
Jeg synes vi skal rette en stor tak for mangeårig indsats, til dem der forlader bestyrelsen, sagde Jørgen Aarestrup-Nielsen. foto: Leo Skaaning Kære ASRA, tak for mange gode og spændende år, tak for fremmødet og tak til dirigenten, Mødet er hævet! foto Leo Skaaning 19
Adresse og telefonliste på bestyrelsen i ASRA Formand: Steen Jonassen Mail:stnjonassen@gmail.com Berberisvej 16. 7400 Herning Tlf. 97126323 Mobil: 3091 0996 Kasserer: Britt Ulrich Mail: brittulrich@gmail.com Bredgade 80. 6920 Videbæk Tlf: 97172742 Mobil: 30540998 Sekretær: Elin Kragelund Mail: Elin.kragelund@gmail.com Finlandsgade 28. 2v 7430 Ikast Tlf: 97250708 Best. medl. Jens Brun Pedersen Mail: jensbrun@gmail.com Toldstedparken 211. 1 th. 7400 Herning Tlf: 29849007 Best.medl. Leo Skaaning Mail: leo.skaaning@gmail.com Straussvej 4. 7400 Herning Tlf: 41572228 1. suppl. Villy Sørensen Mail: villy@jacob-s.net Boghvedevej 10. 7490 Aulum Tlf: 97473176 2. suppl. Niels Rasmussen Mail: niels@niels-rasmussen dk Svinget 8. 6880 Tarm Tlf: 21401333 ARKIVET: Jørgen Aarestrup-Nielsen Mail: jaarestrupnielsen10@gmail.com Sønderagervej 10. st.tv. 7400 Herning Tlf: 20252652 Jørgen Markmøller Mail: markmøller@mail.dk Gl. Skolevej 58. 7400 Herning Tlf: 24752975 Jørn Jensen Mail: jens1@webspeed.dk Thrigesvej 29-1 7400 Herning Tlf: 40189527 Henry Ammitzbøll Lindevej 41. Asp 7600 Struer Mail: hammitz@gmail.com Tlf. ASRA Ålykkevej 3. 7400 Herning Mail: info@asra.dk Flytter ultimo 2015 til Historiens hus Museumegade 7400 Herning