B TI LI KØ EN O H AV N S P KØBENHAVNS POLITI VIRKSOMHEDSBERETNING 2016 KØBENHAVNS
FORORD 1. Forord - 2016 var et udfordrende år Politidirektør Thorkild Fogde holder tale ved Københavns Politis nytårsparole på Københavns Rådhus 2016 er et år, som vil blive husket i dansk politi. Ved terrorangrebet i februar 2015 blev 4 af vores betjente i København ramt af skud og glassplinter. Ved et mirakel overlevede alle 4 modsat de to civile borgere, der på tragisk vis omkom, før vi fik opsporet og uskadeliggjort gerningsmanden. I 2016 kom vi så igen i situationer, hvor vores folk blev ramt af skud fra kriminelle. Denne gang desværre med meget alvorlige kvæstelser til følge for en betjent og hans kollega, der passede deres arbejde, på Christiania, og et helt umotiveret og tragisk drab på en værdsat og dygtig kollega på Københavns Vestegn. Det giver stof til eftertanke, og det er dyrekøbte erfaringer fra det arbejde, som politiet i København dagligt udfører for at skabe sikkerhed og tryghed for byens borgere. Arbejdet fortsætter med uformindsket styrke og med endnu større beslutsomhed. Uanset om det gælder terrorsikring, bandekriminalitet, omrejsende kriminelle, narkohandel, voldsforbrydelser, økonomisk kriminalitet, indbrud eller tyverier. Igen i 2016 blev der lavet rigtig meget godt arbejde i Københavns Politi. Noget af det kan man læse om i denne virksomhedsberetning, men langt fra det hele. For et helt almindeligt døgn i København er fyldt med politibegivenheder over hele byen. Og Københavns Politi arbejder over hele byen. Der er ikke, og der må ikke opstå, udsatte områder og kriminelle parallelsamfund i København, hvor politiet ikke kan arbejde. Det er og forbliver en af vores helt centrale prioriteter. Vi fortsætter også vores arbejde med at modernisere og effektivisere vores organisation for at give befolkningen mest mulig tryghed og retfærdighed for pengene og for at sikre vores personale gode og tidssvarende rammer for arbejdet. Også det har fundet plads i denne beretning. Politidirektør Thorkild Fogde 2
INDHOLDSFORTEGNELSE 2. Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 2 Indholdsfortegnelse 3 3 Politikredsen 5 4 Christiania 7 5 Organisation og strategi 10 6 Kriminalitetsudvikling og tryghed 12 7 Sikkerhed samt forebyggelse af terror og radikalisering 14 7.1 Styrkelse af den operative parathed 14 7.2 Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering 15 8 Borgernes tryghed 16 8.1 Indbrud 16 8.2 Boligområder med behov for særlig opmærksomhed 17 8.3 Et trygt og sikkert natteliv 18 9 Rocker- og bandekriminalitet 19 9.1 Skudepisoder i hovedstaden 19 9.2 Projekt Pin-Point 20 9.3 Forebyggende indsats i.f.t. unge i risiko for rekruttering samt exitindsats 20 9.4 Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel 21 10 Indsatsen vedrørende økonomisk kriminalitet 22 10.1 Kortere sagsbehandlingstid og færre verserende sager 23 10.2 Kriminalpræventiv indsats co-creation projekt 23 11 Færdsel 24 12 Udlændingekontrolindsatsen 25 12.1 Grænsekontrolindsatsen 26 12.2 Indsats mod lejre, utryghedsskabende ophold i det offentlige rum og social dumping 27 13 Behandling af voldtægtssager 28 14 Indsats mod prostitution og handel med mennesker 29 15 Anklagemyndigheden 30 15.1 Forbedring af produktivitet 31 15.2 Sikre kvalitet i straffesagsbehandlingen 32 16 Administrationen 33 3
INDHOLDSFORTEGNELSE 17 Store sager i Københavns Politi beredskab og specialopgaver 35 18 Store sager i Københavns Politi efterforskning og anklagemyndighed 37 19 Det forebyggende arbejde 44 19.1 Ungdomskriminaliteten 44 19.2 SSP-samarbejdet 45 19.3 Bekymringssamtaler 45 19.4 Social Søg 45 19.5 Tryghedsvandringer 45 19.6 Forebyggende indsats mod tyveri fra borgere 46 19.7 PSP-samarbejdet 47 19.8 Samarbejdet mellem politiet, eksterne samarbejdspartnere og civilsamfundet i akutte, konkrete sammenhænge 48 20 Kredsråd 49 Journalnummer: 0100-10279-00156-17 Maj 2017 4
POLITIKREDSEN 3. Politikredsen Københavns politikreds er Danmarks befolkningstungeste med en hel række særlige politimæssige udfordringer Fakta om Københavns Politi Antal kommuner Antal borgere ca. 764.000 Geografisk udstrækning 4 København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør ca. 180 km² Antal medarbejdere ca. 2.750 Antal politiuddannede ca. 2.025 Særlige politimæssige udfordringer Statslige institutioner Kongehuset, Folketinget, ministerier, lands- og Højesteret samt andre statslige institutioner Trafikknudepunkter Lufthavnen, Hovedbanegården og andre store togstationer, Øresundsforbindelsen og Metroen Kulturelle institutioner teatre og koncerthuse, Tivoli, Zoologisk Have, museer og seværdigheder i øvrigt Begivenheder demonstrationer, større og mindre offentlige begivenheder og arrangementer Tiltrækningskraft mange tilrejsende/besøgende, som f.eks. turister, pendlere, omrejsende kriminelle Særligt udsatte boligområder fem SUB-områder og Christiania Tunge kriminelle rocker-/bandemedlemmer og økonomisk kriminalitet (værneting, da mange virksomheder har hovedsæde i politikredsen) Byliv livligt restaurations- og natteliv, stormagasiner og indkøbscentre 5
POLITIKREDSEN Hold dig orienteret om og kom i kontakt med Københavns Politi Følg os på Twitter Følg os på MyNewsdesk Følg os på Youtube Følg os på nettet Hent politiets 112-app Ring til Københavns Politi Ret henvendelse til Københavns Politi @KobenhavnPoliti hold dig orienteret om seneste nyt http://www.mynewsdesk.com/dk/koebenhavns-politi få pressemeddelelser på mailen https://www.youtube.com/koebenhavnspoliti her kan du finde vores videoer www.politi.dk/koebenhavn få overblik over politikredsen og indgiv din anmeldelse elektronisk Ring direkte til 112 og send samtidig dine GPS-koordinater Ring til servicetelefonen 114 indgiv anmeldelse og stil spørgsmål Mød op på publikumsekspeditionen på Hovedbanegården: Hovedbanegården (ved Rewentlovsgade) mandag-fredag: 0800-2100 weekend og helligdage: 1000-1700 6
CHRISTIANIA 4. Christiania Den tragiske skudepisode i forbindelse med en anholdelsesaktion på Christiania den 31. august 2016 - hvor en betjent i flere døgn var i overhængende livsfare - var en meget markant begivenhed i Københavns politikreds i 2016 Patruljering på Christiania efter rydningen af Pusherstreet Københavns Politi har siden september 2012 med etableringen af Task Force Pusherstreet arbejdet på at fjerne den åbenlyse og organiserede hashhandel i Pusherstreet på Christiania. Gennem en række indsatser, herunder de store efterforskningsoperationer Nordlys og Swipe, er målet at gøre det så uattraktivt som muligt for de kriminelle grupperinger, der står bag hashhandlen, at fortsætte deres kriminelle aktiviteter. Samtidig med bekæmpelsen af den åbenlyse hashhandel er indsatsen yderligere koncentreret om at styrke de lovlydige og samarbejdende kræfter i området. Der blev i løbet af foråret 2016 truffet en beslutning om, at hashhandlen på Christiania havde nået et så permanent udtryk i form af fasttømrede boder, at hashboderne skulle fjernes fra Pusherstreet. Politiet iværksatte derfor en nedrivning af boderne den 17. juni 2016. Nedrivningen forløb planmæssigt. Heldigvis kom ingen politifolk til skade til trods for at politiet blev overdænget med sten, da de trak sig ud af Christiania. I den efterfølgende periode forsøgte pusherne ihærdigt at etablere nye permanente boder, som politiet af flere omgange pillede ned og fjernede igen. Onsdag den 31. august 2016 blev Christiania-indsatsen ramt af en tragisk hændelse. To politifolk og en civil borger blev i forbindelse med en anholdelsesaktion på Christiania ramt af skud afgivet af en 25-årig hashhandler, som betjentene netop havde anholdt. Det lykkedes gerningsmanden at vriste sig fri efter anholdelsen og trække en pistol, som han havde på sig, og herefter afgive skud 7
CHRISTIANIA mod de to betjente og en civil borger. Den ene betjent blev så alvorligt såret, at han i flere døgn var i overhængende livsfare. Efterfølgende undslap gerningsmanden uset fra Christiania og en større manhunt blev iværksat over hele København. Tidligt torsdag morgen den 1. september blev gerningsmanden sporet til et lejlighedskompleks i Kastrup. I forbindelse med anholdelsesaktionen forsøgte han at flygte og afgav samtidig skud mod politiet. Politiets Aktionsstyrke, som stod for anholdelsen, besvarede ilden og ramte gerningsmanden. Han døde senere samme dag på hospitalet. Efterforskningen af drabsforsøgene mod den civile borger og politifolkene på Christiania samt drabsforsøget mod politiet i Kastrup er endnu ikke helt afsluttet. Efterforskningens fokus er at belyse så nøjagtig som muligt, hvad der var foregået på Christiania i forbindelse med anholdelsen og det efterfølgende skyderi samt at få afdækket, hvornår gerningsmanden dukkede op i lejlighedskomplekset i Kastrup, og hvad han havde foretaget sig i det mellemliggende tidsrum. I den forbindelse er et stort antal vidner, politifolk såvel som beboere på Christiania og andre, blevet afhørt, og der er blevet indhentet og gennemset videomateriale fra flere forskellige lokationer. Endvidere har kriminalteknikere lavet grundige undersøgelser for at rekonstruere hændelsesforløbet på baggrund af sikrede spor. Hændelsen betød, at christianitterne på eget initiativ rev hashboderne i Pusherstreet ned to dage efter. Den tætte dialog mellem Københavns Politi og de gode kræfter på Christiania blev som følge heraf i en periode yderligere styrket. Senest er der dog tegn på, at området er ved at glide tilbage til sin tidligere tilstand. For at støtte op om christianitternes positive tiltag igangsatte Københavns Politi i efteråret 2016 en forstærket dialog med Fonden Fristaden Christiania, ligesom Justitsministeriet sideløbende hermed indkaldte Københavns Kommune, politiet og flere andre myndigheder til drøftelser om forholdene på og omkring Christiania. Resultatet heraf blev iværksættelsen af en række primært tryghedsskabende initiativer i området omkring Pusherstreet og på voldene. I november 2016 satte Københavns Politi ikke-synlig overvågning samt skiltning herom op i området omkring Christiania. Synlig videoovervågning viste sig desværre ikke mulig. Der arbejdes nu på forbedrede adgangsforhold til Christiania samt på at opsætte yderligere belysning i Pusherstreet, på Forpladsen og voldene for at modvirke utryghed for beboere og besøgende. Hashhandlerne forsøger løbende at opsætte nye små boder, ligesom de prøver at gemme sig bag interimistiske hegn opsat af grønne presenninger, som Københavns Politi flere gange har fjernet. Politiet har vedholdende forsøgt og forsøger fortsat at begrænse kundegrundlaget til Pusherstreet ved at gøre det risikofyldt for kunderne at købe deres hash på Christiania. Det er sket gennem en synlig og målrettet patruljering på og omkring Christiania samt en række målrettede aktioner rettet mod hashhandlerne i Pusherstreet. De mange målrettede politiaktioner i 2016 mod købere, sælgere og leverandører af hash til Christiania, herunder mod salgsstederne i Pusherstreet resulterede i mere end 160 varetægtsfængslinger, at ca. 1.800 personer blev sigtet for besiddelse af narkotika, og at der blev oprettet 431 sager vedrørende salg af narkotika. Hos de sigtede blev der bl.a. fundet og beslaglagt i alt 425 kg hash, godt 60.000 joints, over 1.000 kg skunk og tæt på 2.000 hashkager til en anslået handelsværdi af over 30 mio. kroner. Derudover blev der beslaglagt 4,8 mio. kroner i kontanter og værdier. For at øge befolkningens tryghed og færdselssikkerheden i området omkring Christiania foretog Task Force Pusherstreet også i 2016 bl.a. en række færdselsindsatser, hvor man sigtede knap 300 personer for at køre i påvirket tilstand og yderligere ca. 550 personer for andre trafikfarlige forseelser. I lighed med 2015 gennemførte Københavns Politi også i 2016 en beboerundersøgelse på Christiania. Formålet var at indfange bredden i beboernes holdning til politiet og den organiserede hashhandel på Christiania og herefter formidle den indsamlede viden til de medarbejdere i Københavns Politi, der arbejder på Christiania. Der blev igen taget godt imod politiet og i alt 85 beboere deltog i undersøgelsen. En af pointerne fra beboerundersøgelsen er, at en del beboere stadig 8
CHRISTIANIA nærer mistillid til politiet, måske på grund af en konfliktfyldt fortid med netop politiet, men også at anmeldelsestilbøjeligheden stiger, og at ikke alle christianitter bakker op om Pusherstreet, samt at man siger nej til masker og fotoforbud. Københavns Politi fortsætter i 2017 de politioperative indsatser og de tryghedsvandringer som blev iværksat i 2016 med områdets interessenter, herunder Christianias naboer, Christiania selv samt kommunen og staten for løbende at evaluere på de allerede iværksatte initiativer og i fællesskab fremkomme med nye. Herudover har den øverste ledelse i Københavns Politi fortsat en formaliseret og koordineret dialog med bl.a. Christianias fondsbestyrelse og andre relevante offentlige myndigheder, ligesom lederen i en nyoprettet operativ specialafdeling (hvor Task Force Pusherstreet nu indgår) og lokalpolitiet mødes to gange årligt med repræsentanter fra Christianias dialoggruppe og Christianias naboer for også fremadrettet at bibeholde det gode samarbejde og tage eventuelle udfordringer i opløbet, inden de udvikler sig til problemer. Hvis der skal fastholdes en positiv udvikling i området, er det nødvendigt at fastholde og forstærke samarbejdet. Tryghedsvandring på Christiania med samarbejdspartnere i september 2016 9
ORGANISATION OG STRATEGI 5. Organisation og strategi I slutningen af 2016 blev en ny udviklingsplan for Københavns Politi frem mod 2020 færdig. Planen skal være med til at sikre et styrket beredskab, tværgående efterforskning og en fokuseret lokalpolitiindsats Københavns Politi har de seneste år gennemgået store forandringer som led i den generelle modernisering og effektivisering af dansk politi. Den fortsatte terrortrussel, nye kriminalitetsområder samt den gældende politiske flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019 Et styrket politi. Et tryggere Danmark har tilført dansk politi midler, men stiller også krav om nye indsatser og fortsatte effektiviseringer. Ny udviklingsplan - KBH2020 For at sikre at Københavns Politi er på forkant med udviklingen, blev der i 2016 udarbejdet en ny udviklingsplan kaldet KBH2020. I slutningen af året blev det sidste punktum således sat i en ambitiøs plan for politikredsen frem mod 2020. Denne er udarbejdet på baggrund af en række afholdte workshops og drøftelser med medarbejdere og ledere om politikredsens fremtidige organisation og opgaveløsning. Planen skal sikre, at Københavns Politi får frigjort ressourcer til bedre og mere politi- og anklagerarbejde. Det betyder bl.a., at der kommer til at ske nogle større reorganiseringer af politikredsen i de kommende år. Den nye sikkerhedssituation kræver et mere robust beredskab med mindre behov for assistance fra øvrige politifaglige enheder samt større forudsigelighed i tjenesteplanlægningen. Som led i den langsigtede strategi arbejdes der hen mod, at den centralt placerede Politigård om få år genetableres som et rigtigt politihus, hvor det samlede beredskab kører ud fra. Som følge heraf forventes Station City fraflyttet. Et andet hovedfokus i planen er endvidere en samling af efterforskningsspecialer på tværs af politikredsen samt borgernes tryghed i hverdagen med en forebyggende og serviceorienteret lokalpolitienhed. 10
ORGANISATION OG STRATEGI Planen rummer også en styrkelse af borgerbetjeningen. Ekspeditionssektionen, der yder personlig betjening på Hovedbanegården, og Servicecenteret, der håndterer opkald til 114, samles i en ny afdeling for borgerservice. Der tilknyttes en ny funktion som konsulent med ansvar for borgerservice, der skal sikre, at politiet yder en god og effektiv service, uanset om borgerne møder politiet personligt, telefonisk eller digitalt. KBH2020 udviklingsplanen rummer store forandringer. For at sikre stabilitet i borgerbetjeningen og ordentlige arbejdsvilkår for medarbejdere undervejs i processen, vil de organisatoriske ændringer blive grundigt forberedt. Den nye organisation forventes implementeret i andet halvår 2018. Strategiproces I 2016 har Københavns Politi arbejdet videre med det prioriterings- og opfølgningskoncept, som under stor medarbejderinddragelse blev udarbejdet i efteråret 2015 og som var rammen om strategiprocessen for kalenderåret 2016. Der er skabt en større sammenhæng mellem politikredsens overordnede, fælles prioriteringer og de lokale driftsopgaver og prioriteringer. Strategien for 2016 blev derfor et mere levende dokument end tidligere, der blev anvendt til løbende styring og prioritering af politikredsens mange opgaver. I efteråret 2016 blev der igen gennemført en inddragende strategiproces for at få sat retning for, hvilke opgaver der skulle have særligt fokus i 2017 for Københavns Politi. Processen tog afsæt i de nationale strategiske analyser og operative strategier samt i politikredsens vision og fem ledsagende pejlemærker: Vision: Københavns Politi skal sikre tryghed i Danmarks hovedstad og være foregangskreds for hele dansk politi og anklagemyndighed. Det kræver en åben, resultatorienteret og innovativ politikreds, der går forrest i kriminalitetsbekæmpelsen Visionen suppleres af en række pejlemærker, der nærmere udmønter de vigtigste prioriteter i Københavns Politi lige nu: Borgernes sikkerhed og tryghed i det offentlige rum skal styrkes også i lyset af den alvorlige terrortrussel mod Danmark, Rocker- og bandekriminalitet skal bekæmpes, Den borgervendte kriminalitet, herunder vold, sædelighed, indbrud, tyveri og økonomisk kriminalitet skal nedbringes og forebygges, Et godt arbejdsmiljø skal til stadighed være i fokus, Vi skal sige, hvad vi gør og gøre, hvad vi siger. Målet med strategiprocessen er stadig at få mere dybde og konsekvens i den ledelsesmæssige gennemførelse af politikredsens operative og økonomiske prioriteringer. Politikredsens strategi for 2017 kan findes på www.politi.dk/koebenhavn. Københavns Politi har de senere år gennem en række sammenlægninger, effektiviseringer og moderniseringer tilpasset politikredsens udgifter til et faldende bevillingsniveau. Den overordnede udvikling i Københavns Politis personale og bevillinger har i perioden været som følger (opgjort i faste tal): 2012 2013 2014 2015 2016 Personaletal (årsværk) 2.818 2.678 2.565 2.627 2.660 Bevilling (mio. kr. 2016 P/L) 1.476,3 1.431,2 1.396,6 1.407,5 1.414,1 Kilde: Økonomiafdelingen Note 1) Personaletallet er inklusiv politikredsens politielever i praktikforløb Note 2) Bevillingen er eksklusiv den særlige bevilling til strafferetsplejeydelser, som først blev overført til dansk politi i 2013 11
KRIMINALITETSUDVIKLING OG TRYGHED 6. Kriminalitetsudvikling og tryghed Kriminalitetsniveauet er relativt lavt, og borgerne har fortsat tillid til politiet i København Overordnet set har der i 2016 været et fortsat lavt kriminalitetsniveau i Københavns politikreds. Dog ses en stigning i anmeldelserne for dele af den borgervendte kriminalitet, herunder særligt ved tyveri. På straffelovsområdet steg antallet af anmeldelser fra 77.672 i 2015 til 86.016 i 2016 svarende til en stigning på ca. 11 %. På landsplan har antallet af anmeldelser været faldende siden 2009, hvor antallet af anmeldelser for overtrædelser af straffeloven toppede, men dog svagt stigende fra 2015 til 2016. Stigningen i straffelovsanmeldelser i Københavns politikreds skal navnlig søges i stigningen på knap 8.000 anmeldelser om tyverier fra 2015 til 2016. Som konsekvens af denne markante stigning vil tyveri fra borger igen være et fokusområde for Københavns Politi i 2017. Der henvises i den forbindelse også til pkt. 19.6 på side 46. Ved en fokuseret indsats lykkedes det igen i 2016 at nedbringe antallet af indbrud i privat beboelse i Københavns politikreds, hvor knap 300 færre Antal anmeldelser 2012 2013 2014 2015 2016 Hele straffeloven 79.367 81.329 75.665 77.672 86.016 Kilde: Rigspolitiets Qlikview, applikationen Kriminalitet, låste helårstal. 12
KRIMINALITETSUDVIKLING OG TRYGHED københavnere oplevede at have besøg af ubudne gæster i forhold til året før. Derudover lykkedes det ved en meget stor arbejdsindsats på tværs af hele politikredsen at knække kurven på en ellers markant stigende tendens i antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet siden 2009, således at antallet af anmeldelser i 2016 endte på niveau med 2015. Se nærmere herom nedenfor pkt. 10 på side 22. Der var imidlertid også områder, hvor kriminalitetsudviklingen gik i den forkerte retning. Det gælder som tidligere nævnt særligt tyverier, men også i forhold til røverier, voldskriminalitet samt kriminalitet på sædelighedsområdet ses en stigning fra 2015 til 2016. Særligt i forhold til sidstnævnte har der også i 2016 været et stort fokus på korrekt registrering og behandling af anmeldelser om sædelighedsovertrædelser. Der vurderes at være flere årsager til stigningen i antallet af anmeldelser på sædelighedsområdet, herunder en ændret registreringspraksis, nye retningslinjer, faktisk kriminalitetsvækst og større anmeldelsestilbøjelighed. I forhold til den personfarlige kriminalitet har Københavns Politi igen i 2016 haft særlig fokus på volden i nattelivet, hvilket er beskrevet nærmere under pkt. 8.3 på side 18. Desværre steg antallet af trafikdræbte i Københavns politikreds i 2016 i forhold til tidligere år, mens antallet af alvorligt tilskadekomne er opgjort til næsten samme niveau som i 2015. Der henvises i den forbindelse til pkt. 11 på side 24. Rigspolitiet udgav i december 2016 for fjerde gang en landsdækkende undersøgelse af borgernes tryghed og deres tillid til politiet. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og politiets anmeldelsesdata. Den omfatter opgørelser af borgernes grundlæggende tryghed og tillid til politiet samt et indeks, der giver et detaljeret og nuanceret billede af borgernes tryghed i forhold til forskellige typer af kriminalitet og anden utryghedsskabende adfærd i deres respektive nabolag. Undersøgelsen er (bl.a.) foretaget i landets 25 særligt udsatte boligområder, hvoraf de 5 ligger i København (se nedenfor under pkt. 8.2 på side 17), og i de 12 politikredse. Nogle af undersøgelsens resultater er anført nedenfor, hvor farverne markerer, hvorvidt udviklingen i politikredsen og på landsplan har være positiv (grøn) eller negativ (rød) i forhold til året før: 2015 2016 København DK København DK Grundlæggende tryghed 89,8 89,3 86,8 89,1 Tillid til politiet 82,7 82,6 79,8 81,1 Nabolagsproblemer 64,6 77,9 64,6 77,8 Oplevet tryghed 66,3 64,2 65,7 64,5 Anmeldelsesindeks 79,3 87,1 79,2 87,0 Kilde: Rigspolitiets tryghedsindeks Resultaterne viser bl.a., at borgerne i København overordnet set fortsat giver udtryk for, at de er grundlæggende trygge og har tillid til politiet, dog er der sket et mindre fald fra 2015 til 2016 en udvikling, der også ses på landsplan. Endvi- dere vurderer københavnerne igen i 2016, at de oplever et lavere niveau af nabolagsproblemer end danskerne generelt. Hele undersøgelsen er tilgængelig på www.politi.dk. 13
SIKKERHED SAMT FOREBYGGELSE AF TERROR OG RADIKALISERING 7. Sikkerhed samt forebyggelse af terror og radikalisering Terrortruslen mod bl.a. Danmark er stadig alvorlig, og Københavns Politi igangsatte i 2016 flere initiativer, som har til formål at øge sikkerheden i København Terrortruslen mod bl.a. Danmark er stadig alvorlig, og Københavns Politi brugte i 2016 mange ressourcer på at styrke den operative parathed og på de mange bevogtnings- og tilsynsopgaver, som fulgte efter terrorangrebet i København i februar 2015. København er en storby med mange kulturog sportsbegivenheder mv., som samler store menneskemængder. Den fortsatte terrortrussel betyder, at sikkerhedsområdet til stadighed må prioriteres for at forebygge, modvirke og imødegå terrorhandlinger og beskytte borgernes sikkerhed i det offentlige rum. Københavns Politi igangsatte i 2016 flere initiativer, som har til formål at øge sikkerheden generelt i København, herunder ved særligt truede objekter og arrangementer, hvor mange mennesker er forsamlet, samt for at styrke den operative parathed. Et af disse initiativer var oprettelsen af et bevogtningsafsnit i Københavns Politi i april 2016. Formålet med at placere bevogtningsopgaven i en samlet organisatorisk enhed har været at sikre kvaliteten i opgaveløsningen, samtidig med at den øvrige drift i kredsen forstyrres mindst muligt. Afsnittet indgår nu i opbygningen af den nye Beredskabsenhed, se ovenfor under pkt. 5. Der har i årets løb været løbende tilpasninger af både opgaven og bemandingen, og der er fortsat fokus på hele tiden at tilpasse opgaveløsningen til den til enhver tid gældende trusselsvurdering. Endvidere oprettede Københavns Politi i marts 2016 Sektionen for operativ kvalitet, der bl.a. har til formål at sikre, at politikredsen har en tilstrækkelig operativ kvalitet på taktisk og operationelt niveau i forbindelse med planlægning, afvikling og evaluering af såvel varslede som uvarslede hændelser samt øvelser. 7.1 Styrkelse af den operative parathed Det er vigtigt, at vores operative medarbejdere er klædt på både i forhold til uddannelse og udrustning. Det har således været et mål i 2016 at sikre den nødvendige uddannelse af de såkaldte reaktionspatruljer. En reaktionspatrulje er en beredskabspatrulje, hvor personalet har fået en særlig uddannelse målrettet mod at kunne handle effektivt i kritiske situationer, hvor menneskeliv er i fare, og hvor tiden er en afgørende faktor. Reaktionspatruljerne råder over særligt udstyr, herunder kraftigere våben og er til rådighed døgnet rundt. Dette har været en stor udfordring i et år med mange store opgaver, såsom den amerikanske udenrigsministers besøg og en række større demonstrationer, oveni dagligdagens drift. 14
SIKKERHED SAMT FOREBYGGELSE AF TERROR OG RADIKALISERING I 2016 blev Københavns Politis operative parathed testet gennem en række større og mindre øvelser. Der blev bl.a. afholdt en større øvelse på Christiansborg med et stort antal politifolk og figuranter. Øvelserne samt planlagte og ikke-planlagte større opgaver evalueres og læringspunkterne fra disse implementeres løbende i 2017. Endvidere har der i 2016 været fokus på at gennemgå og revidere alle alarmplaner i Københavns Politi. Politikredsen råder over et meget stort antal planer, hvorfor dette arbejde vil fortsætte i 2017. 7.2 Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering I København findes der miljøer, som er præget af politisk eller religiøs fanatisme, og hvor der kan være grobund for radikalisering. Skillelinjen mellem radikalisering og de forbrydelser det kan resultere i og almindelig kriminalitet kan være hårfin. Københavns Politi fik i løbet af 2016 etableret et struktureret samarbejde med PET omkring udveksling af oplysninger om de såkaldte fremmedkrigere, så Københavns Politi til stadighed kan have et så opdateret og retvisende overblik som muligt over de personer, der er og som har været udrejst til konfliktzonen i bl.a. Syrien og Irak. Disse oplysninger deles med Vagtcentralen for at sikre, at patruljerne orienteres og dermed er mentalt parate, hvis de bliver sendt til adresser, hvor de kan risikere at komme i kontakt med denne persongruppe. På de månedlige møder mellem PET og Københavns Politi drøfter man desuden indkomne indberetninger, kildeoplysninger og efterretninger generelt, som kan danne grundlag for en yderligere undersøgelse i PET-regi, eller som skal håndteres enten efterforskningsmæssigt eller kriminalpræventivt af Københavns Politi. I 2016 blev der gennemført et antal temabriefinger for det operative personale, herunder lokalpolitiet. Briefingernes mål var at skabe en grundlæggende viden om radikalisering og at give de politiansatte på gaden nogle redskaber, der gør dem i stand til at identificere forskellige indikationer på radikalisering. Dette har til formål at øge muligheden for en tidlig præventiv indsats og samtidig skabe en forståelse blandt det operative personale for vigtigheden af, at de rettidigt leverer fyldestgørende indberetninger omkring radikalisering. Dette er nødvendigt for, at både PET og Københavns Politi løbende opnår viden om radikaliserede personer og et så validt efterretningsbillede som muligt. Temabriefingerne blev godt modtaget og fortsættes i 2017. Det anslås, at mere end 145 personer er eller har deltaget i væbnede kampe/krige uden for Danmarks grænser, herunder navnlig i Syrien og Irak. Københavns Politi har fokus på et større antal personer også unge under 18 år som har ytret ønske om eller allerede er udrejst til Syrien eller Irak. Hjemvendte borgere fra konfliktområderne er ligeledes omfattet af det fælles beredskab bestående af kommunerne, SSP og politiet. De forbyggende radikaliseringssager er efter Københavns Politis opfattelse blevet mere komplekse. Et tæt myndighedssamarbejde mellem bl.a. kommunerne, Kriminalforsorgen, Socialstyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og politiet er helt afgørende i disse sager, så der kan skrides ind med en koordineret myndighedsindsats både før men også efter en eventuel deltagelse i væbnede kampe og andre aktiviteter i konfliktområderne. På baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe nedsat af Københavns Kommune er der nu etableret et endnu bedre samarbejde og koordinering mellem myndighederne. Der er nu oprettet en koordinationsenhed med deltagelse af København, Frederiksberg og Tårnby Kommuner, Kriminalforsorgen, SSP-organisationen (Skole, Socialforvaltning, Politi), PSP-samarbejdet (Psykiatri, Socialforvaltning, Politi) samt Københavns Politi (Den Kriminalpræventive Sektion). Koordinationsenheden afholder møder hver 14. dag, hvor de enkelte bekymringssager kvalificeres, og indsatsen aftales mellem de involverede myndigheder. Endvidere afholdt Københavns Politi i oktober 2016 en temadag for politikredsens kommuner, Kriminalforsorgen, PET og regionen for at drøfte mulighederne for at styrke det tværgående samarbejde på antiradikaliseringsområdet, herunder håndteringen af akutte sager, hvor der er behov for, at en særlig hurtig, koordineret indsats mellem myndighederne kan etableres på effektiv vis. 15
BORGERNES TRYGHED 8. Borgernes tryghed Den grundlæggende tryghed er steget i fire ud af de fem københavnske SUB-områder, mens den på landsplan og i politikredsen som helhed er stagnerende 8.1. Indbrud Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse er faldet markant Københavns Politi har i 2016 fortsat det fokuserede arbejde med at få nedbragt antallet af indbrud i privat beboelse. Ved en analyse- og efterretningsbaseret tilgang og en kombination af kriminalpræventive, efterforskningsmæssige og operative tiltag samt lokalt samarbejde mellem politiet og lokalområdernes interessenter har Københavns Politi kunne målrette indsatsen. Det har været medvirkende til et markant fald i antallet af indbrud. Københavns Politi har på indbrudsområdet et godt samarbejde med Task Force Indbrud (der i 2017 er afløst af den Særlige Efterforskningsenhed Øst), og i løbet af 2016 har der været flere koordinerede efterforskninger, herunder mod en gruppering i det sjællandske bandemiljø, der resulterede i opklaringen af adskillige indbrud på tværs af de sjællandske politikredse. Ligeledes samarbejdes der på indbrudsområdet med en række eksterne samarbejdspartnere, herunder PostNord omkring koster, der sendes ud af landet. Dette har resulteret i flere sager mod omrejsende kriminelle fra Sydamerika og en række fængselsstraffe for organiseret indbrudskriminalitet. Den kriminalpræventive indsats i forhold til indbrud i Københavns Politi inkluderer bl.a., at borgerne tilbydes tryghedsvandringer, diverse indbrudshæmmende initiativer samt genbesøg, hvor der vejledes om sikring af hjemmet i tilfælde af gentagne indbrud. Indsatsen mod indbrud i Københavns Politi har resulteret i et fald i antallet af indbrud på næsten 10 % set i forhold til 2015. Dette er en fortsættelse af en markant nedadgående tendens siden 2010. 2012 2013 2014 2015 2016 Antal anmeldelser af indbrud i privat beboelse 4.109 4.522 3.565 3.060 2.769 Kilde: Rigspolitiets Qlikview, applikationen Kriminalitet, låste helårstal 16
BORGERNES TRYGHED 8.2 Boligområder med behov for særlig opmærksomhed Den grundlæggende tryghed er steget i fire ud af de fem københavnske SUB-områder, mens tilliden til politiet ligeledes er steget i tre af områderne Som led i den landsdækkende indsats i de særligt udsatte boligområder (SUB) gennemførte Københavns Politi også i 2016 en målrettet indsats i fem udvalgte områder for at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne, samt for at dæmme op for rekruttering til de kriminelle miljøer. I Københavns politikreds var der på baggrund af trusselsvurderinger og tryghedsmålinger udpeget følgende boligområder, som vi ofrede ekstra opmærksomhed i 2016: Indre og Ydre Nørrebro, Tingbjerg-Husum Nord, Folehaven og Remisevænget. I disse områder gennemføres en synlig lokalpolitiindsats, og der sker en målrettet efterforskningsmæssig indsats mod den organiserede kriminalitet. Derudover er der iværksat en forstærket forebyggende indsats og opfølgning over for børn og unge via politikredsens kriminalpræventive sektion. I tre af SUB-områderne er der indgået partnerskabsaftaler mellem Københavns Politi, boligselskaber og Københavns Kommune (Ting- bjerg-husum, Indre Nørrebro og Remisevænget). Partnerskaberne forpligter de respektive parter i forhold til de lokale tiltag, der skal forhindre kriminalitet og dermed øge trygheden. Det tværfaglige samarbejde er helt afgørende for udviklingen i områderne og er ikke et kvik fix, men kræver flere års målrettet indsats. Lokalpolitiet i København og Din Betjent konceptet spiller en væsentlig rolle i disse områder. Det skyldes navnlig lokalpolitiets indgående lokalkendskab og deres gode dialog med borgerne. Der arbejdes med en række udfordringer i disse områder, hvor en stor del af løsningen er inddragelse og inkludering af lokalsamfundet og lokale samarbejdspartnere. Rigspolitiets tryghedsindeks fra 2016 viser, at borgernes grundlæggende tryghed i fire ud af de fem SUB-områder er steget i forhold til 2015. Faldet på Indre Nørrebro skal ses i lyset af, at Indre Nørrebro er det SUB-område i hele Danmark, hvor der er flest trygge borgere (81,9 %). I tre ud af fem af de københavnske SUB-områder er tilliden til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, steget i 2016. Farverne i tabellen nedenfor markerer, om udviklingen i de enkelte områder har været positiv (grøn) eller negativ (rød) i forhold til året før: Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Tingbjerg Folehaven Remisevænget Landsgns. SUB År 2015 2016 2015 2016 2015 2016 2015 2016 2015 2016 2015 2016 Grundlæggende tryghed 86,4 81,9 73,2 77,4 65,7 69,1 64,6 65,3 72,4 72,8 72,7 72,4 Tillid til politiet 83,9 77,7 72,5 76,2 81,8 78,3 75,0 75,8 79,8 82,0 77,9 77,4 Nabolagsproblemer 51,5 47,5 50,9 53,6 66,7 65,2 58,0 57,8 60,6 66,7 58,7 59,0 Oplevet tryghed 67,7 66,9 58,0 59,1 53,8 53,6 49,0 51,8 54,9 52,9 56,9 57,6 Anmeldelsesindeks 88,6 87,7 90,6 89,7 91,3 90,8 88,7 90,5 90,5 92,9 88,6 88,4 Kilde: Rigspolitiets tryghedsindeks 17
BORGERNES TRYGHED Københavns Politi har i 2016 søgt at højne den synlige, tryghedsskabende tilstedeværende i områderne, hvilket har været udfordret af ressourcetrækket på lokalpolitiet p.g.a. den generelle sikkerhedssituation. Men det er lykkedes i et vist omfang. Denne indsats fortsætter i 2017 sammen med en række mere specifikke udvalgte indsatser i de enkelte boligområder. 8.3 Et trygt og sikkert natteliv Det er blevet mere trygt at færdes i byens natteliv Københavns politikreds har som storby og hovedstad et aktivt natteliv. Særligt i indre by er der en stor koncentration af restaurationer og diskoteker, der tiltrækker mange mennesker både i aften- og nattetimerne. Mange er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, hvilket i et vist omfang giver anledning til støjende og uroskabende adfærd samt til forskellige former for kriminalitet. Igen i 2016 har Københavns Politi gennemført en lang række synlige, tryghedsskabende indsatser fredag og lørdag aften og nat, herunder uniformerede fodpatruljer i indre by. Indsatserne, der går under navnet Trygt natteliv, bliver delvist koordineret med andre myndigheder, herunder navnlig med Københavns Kommune. Formålet er at øge den oplevede tryghed i nattelivet, nedbringe kriminaliteten, herunder særligt vold, samt håndhæve gældende ordensregler på gader og stræder i indre by. Indsatserne er iværksat i et fast defineret og afgrænset område af indre by, der er udvalgt efter et forudgående analysearbejde. Antallet af sager om vold, hvor der blev anvendt kniv, stik- eller slagvåben i trygt nattelivsindsatsområdet blev fastholdt på samme lave niveau som i 2015, mens antallet af voldssager i området faldt i 2016 i forhold til 2015, hvilket bl.a. må tilskrives trygt nattelivs-indsatsen. I 2016 har der endvidere under trygt nattelivs-indsatsen været fokus på hadforbrydelser samt på rockere- og bandemedlemmer, som ofte optræder uniformerede og i flok og derved skaber utryghed i nattelivet. Københavns Politis synlige tilstedeværelse med gående og uniformerede patruljer i nattelivet har givet mulighed for god dialog med gæster, beboere og ansatte på restaurationerne, og indsatsen tages fortsat godt imod af aktørerne i det københavnske natteliv. 18
ROCKER- OG BANDEKRIMINALITETEN 9. Rocker- og bandekriminaliteten Politikredsen var præget af en opblusset konfliktsituation mellem banderne i 2016 Københavns politikreds var præget af mange voldelige episoder i rocker- og bandemiljøet i 2016. Især efter den 1. oktober 2016 tegnede der sig et billede af en større bandekonflikt, idet flere personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet gentagne gange var impliceret i voldelige episoder. Samtidig herskede der en konfliktadfærd i miljøet, hvor flere banderelaterede personer blev set iført skudsikre veste, opsatte vagtposter, ligesom der blev fundet mange skydevåben i bandeområderne. Fængslede rocker-/ bandemedlemer 2012 2013 2014 2015 2016 København 107 117 96 84 95 Sjælland/Østdanmark 223 262 213 191 195 Kilde: Rigspolitiet, NEC 9.1 Skudepisoder i hovedstaden I 2016 var der i alt 39 skyderier i Københavns politikreds. Af disse var 22 rocker- og banderelaterede skudepisoder med 3 dræbte og 13 sårede som følge heraf. Visse skudepisoder virkede meget nøje planlagt, mens andre bar præg af at være spontant opstået. Efterforskning og analyser viste, at mange af skyderierne i hovedstadsområdet hang sammen, hvorfor Københavns Politi i efteråret 2016 indledte et tæt efterforskningssamarbejde med Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi samt Særlig Efterforskningsenhed Øst med fokus på skudsager, der havde forbindelse til bandemiljøet på tværs af politikredsene. Dette førte til flere målrettede operative indsatser med det formål at svække bandemedlemmernes konfliktlyst, herunder ved (primært) at fjerne bandernes skydevåben. Indsatserne førte også til en stigning i antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer fra 2015 til 2016 i Københavns politikreds. 19
ROCKER- OG BANDEKRIMINALITETEN 9.2 Projekt Pin Point Københavns Politi og Københavns Kommune indgik allerede i april 2013 den første Partnerskabsaftale for et Trygt Indre Nørrebro, som danner rammen for den målrettede Pin Point-indsats, der anvendes til at forebygge og bekæmpe den organiserede bandekriminalitet på indre Nørrebro. Aftalen udløb med udgangen af 2015, og 2016 er blevet brugt til at evaluere projektet og i tæt samarbejde med Københavns Kommune at gentænke og forny den fælles indsats. De overordnede konklusioner fra evalueringen er: samarbejdet har stor værdi, og hvis myndighederne skal bekæmpe bandegrupperingerne, kræver det et særdeles tæt og koordineret samarbejde. der er en stor gevinst forbundet med at supplere politiets muligheder for at retsforfølge og i sidste ende fængsle de mest forhærdede kriminelle med kommunens muligheder for at tilbyde et positivt alternativ til kriminaliteten, f.eks. i form af uddannelse og job. de forebyggende tiltag, hvor kommune og politi i samarbejde kan række en udstrakt hånd til personer, der selv er motiverede til en tilværelse uden kriminalitet, har ligeledes en høj værdi. Et ændret kriminalitetsbillede og de gode erfaringer fra Pin Point-indsatsen på indre Nørrebro har ført til en beslutning om at udvide arbejdet til også at dække ydre Nørrebro. 9.3 Forebyggende indsats i.f.t. unge i risiko for rekruttering samt exitindsats Den målrettede exitindsats for at bringe rocker- og bandemedlemmer ud af miljøet og finde andre veje i livet har nu været i gang i godt to år. Det er tydeligt, at kendskabet til exit i stadig højere grad udbredes både internt og eksternt, og at dette har medvirket til, at der i løbet af 2016 var et stigende antal henvendelser fra potentielle exitkandidater, både direkte til politiet og via vores samarbejdspartnere i kommunerne og Kriminalforsorgen. Det må tillige antages, at uroen i rocker- og bandemiljøet, og de mange voldelige konflikter der fandt sted mellem de forskellige grupperinger i løbet af 2016, førte til, at flere personer følte sig under pres og derfor rettede henvendelse for at indhente information om muligheder og konsekvenser i forbindelse med et exitforløb. I 2016 var der i alt 42 exitforløb i Københavns politikreds 7 forløb blev afsluttet med succes. 23 forløb fortsætter i 2017. 4 forløb er fortsat under afsoning af tidligere begået kriminalitet. 8 forløb blev afbrudt før tid af forskellige årsager, bl.a. grov kriminalitet og/eller omgang med andre rocker- og bandemedlemmer. Opgørelsen tager afsæt i exitforløb inden for rammemodellen. Denne er en landsdækkende model, som på tværs af kommuner, politi og kriminalforsorgen fastlægger hvilke tilbud, der kan stilles til rådighed for rocker-/bandemedlemmer i exit fra miljøet. Der blev i 2016 foretaget over 70 egnethedsscreeninger af potentielle rocker og bandemedlemmer med henblik på at identificere motivationsfaktorer, der kunne anspore den enkelte til at indgå i et exitforløb. Screeningerne og det medfølgende opsøgende arbejde vil fortsætte i 2017. 20
ROCKER- OG BANDEKRIMINALITETEN 9.4 Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel Københavns Politi har i 2016 fortsat det vedvarende pres mod den utryghedsskabende narkotikahandel og har derved gjort det uattraktivt og risikofyldt at være leverandør, sælger og køber af euforiserende stoffer overalt i København. En stor bekymring var, at den åbenlyse og utryghedsskabende hashhandel ville brede sig til resten af byen, da beboerne på Christiania den 2. september 2016 rev boderne ned. Der var kortvarigt tegn på, at hashhandlen rykkede op på voldene omkring Christiania og ned på Christianshavns Torv, ligesom der var efterretninger om, at der var en større tilstrømning af kunder til øvrige kendte salgssteder i resten af byen. Ved Københavns Politis indsats mod den åbenlyse narkotikahandel uden for Christiania er det lykkedes at undgå, at der er sket en stigning af nye handelssteder*. Igen i 2016 er der således sket en reducering af antallet, denne gang fra fem til tre handelssteder. Foruden de kendte handelssteder moniterer Københavns Politi ugentlig eventuelle boblere og arbejder målrettet på at fastlægge, om handlen foregår så organiseret og kontinuerlig, at den kan karakteriseres som et egentlig handelssted. * Med handelssteder menes et offentligt område eller lokalitet, hvor handlen med hash fremstår organiseret, og hvor salget sker så kontinuerligt, at det skaber tydelig utryghed i nærområdet hos beboere og erhvervsdrivende. 21
ØKONOMISK KRIMINALITET 10. Indsatsen i sager vedrørende økonomisk kriminalitet Ved en meget stor indsats på tværs af Københavns Politi lykkedes det i 2016 at halvere antallet af verserende sager om økonomisk kriminalitet Københavns Politi havde også i 2016 et meget stort fokus på at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Kriminalitetsområdet har igennem de seneste år været i kraftig vækst, hvilket bl.a. hænger sammen med den øgede digitalisering og E-handel i samfundet. Denne har gjort samhandel meget lettere og hurtigere, men har også medført en stor stigning i antallet af sager om økonomisk kriminalitet. Det er muligt at svindle på internettet uden at komme i fysisk kontakt med forurettede. Dette sammenholdt med uafhængighed af tid og sted medfører, at der hurtigt forøves rigtig megen kriminalitet, som ofte har et internationalt islæt, f.eks. pga. servere i udlandet, darkweb mv. I 2016 behandlede Københavns Politi en række sager, som var kendetegnet ved, at kriminelle udnyttede selskabs- og skattelovgivningen til at bedrage det offentlige for meget store beløb. Kreditbedragerier på baggrund af selskaber/virksomheder, der var oprettet til formålet, var også en stor del af de sager, som blev efterforsket i løbet af 2016. Efterforskningerne viste, at en øget internationalisering, hvor kriminaliteten blev forøvet fra udlandet, eller mere typisk at kriminaliteten blev forøvet i Danmark og sløret via transaktioner på udenlandske servere, var i vækst. Der tegner sig et billede af, at relativt få aktører står bag eller understøtter den meget grove økonomiske kriminalitet, ligesom det er tydeligt, at andre kriminelle, f.eks. fra rocker- og bandemiljøerne, har flyttet dele af deres kriminalitet over på økonomisk kriminalitet, f.eks. kreditbedrageri og økonomisk it-kriminalitet. 22
ØKONOMISK KRIMINALITET 10.1 Kortere sagsbehandlingstid og færre verserende sager Københavns Politi har de seneste år gennemført en række tiltag, som har nedbragt sagsbehandlingstiden i økonomiske sager betragteligt. Til trods for dette, men ikke mindst fordi antallet af anmeldelser de seneste år er steget kraftigt, var der ved indgangen til 2016 behov for en helt ekstraordinær indsats for at nedbringe det store antal sager om økonomisk kriminalitet. Indsatsen var rettet mod såvel de større sager, som mod øvrige mindre sager. I 2016 blev der såvel i politidelen som i anklagemyndigheden anvendt mange personaleressourcer på opgaven, herunder ved at inddrage personale fra flere afdelinger/advokaturer. Indsatsen bar frugt, idet målsætningerne for 2016 blev opfyldt. Således lykkedes det at halvere antallet af verserende større sager om økonomisk kriminalitet og næsten halvere antallet af de øvrige økonomiske sager. Københavns Politi vil i 2017 arbejde på, at sagsbehandlingstiden ikke stiger, og at antallet af sager fastholdes på eller under det lave niveau, som indsatsen i 2016 medførte. 10.2 Kriminalpræventiv indsats co-creation projekt For at dæmme op for den kraftige stigning i anmeldelser om økonomisk kriminalitet en udfordring som Københavns Politi ikke kan løfte alene iværksatte politikredsen i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter i 2016 et co-creation projekt. Et co-creation initiativ har til formål at samle en række aktører, der med udgangspunkt i en fælles udfordring samskaber løsninger, som den enkelte aktør ikke kan udvikle alene. Baseret på en grundig research- og analysefase blev der derfor udvalgt i alt 36 forskellige offentlige og private aktører, som alle har interesse i at dæmme op for udfordringen med økonomisk kriminalitet. Aktørerne blev i april 2016 inviteret til en workshop, hvor aktørerne selv etablerede samarbejdsplatforme, hvor de fremover ville mødes om at samskabe løsninger. Samarbejdsplatformene har siden workshoppen arbejdet selvstændigt videre. Københavns Politi følger løbende op og supporterer platformene efter behov, men er ikke styrende for arbejdet. Platformene har i dag forskellige sigte og mål, men en fællesnævner på tværs af platformene er, at aktørerne ser en stor gevinst i de nyetablerede netværk, der giver mulighed for at dele viden og erfaringer, diskutere fælles problemstillinger samt forståelse for hinandens udfordringer. Med afsæt i co-creation-arbejdet og med bidrag fra Københavns Politi vil der i 2017 bl.a. blive lanceret en advarsels-app til borgerne i samarbejde med forbrugerrådet Tænk og Det Kriminalpræventive Råd. Der udarbejdes også et undervisningshæfte om digital sikkerhed rettet mod folkeskoleelever i samarbejde med Finans Danmark m.fl. Københavns politi vil i 2017 have et særligt fokus på at efterforske og retsforfølge de centrale aktører, ligesom der vil være fokus på at fastholde et fast og konsekvent tryk på den økonomiske kriminalitet. 23
FÆRDSEL 11. Færdsel Der var desværre en stigning i antallet af dræbte i trafikken i 2016 alle trafikanter 2015 2016 bløde trafikanter alle trafikanter bløde trafikanter Dræbte 9 4 19 14 Alvorligt tilskadekomne 208 166 211 168 Lettere tilskadekomne 127 90 147 97 I alt 344 260 377 279 Kilde: Vejdirektoratet Københavns Politis overordnede mål for færdselsindsatsen i 2016 har været at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, der i København primært er de bløde trafikanter dvs. fodgængere og cyklister. En lokal trafiksikkerhedsanalyse var igen i 2016 udgangspunktet for oplæg til den færdselsmæssige indsats. Det samlede antal uheld med alvorlig tilskadekomst har været stagnerende i 2016. Konsekvensen af disse alvorlige uheld har i 2016 desværre været baggrund for en stigning i antallet af dræbte, som dog har ligget historisk lavt gennem de forrige fem år, med et gennemsnit på omkring ni i årene 2011-2015. Således mistede 19 personer (opgørelse, maj 2017) livet i trafikken i politikredsen i 2016 ved bl.a. svingulykker og nogle tragiske dødsfald på grund af alt for høj fart. En stigning i antallet af trafikdræbte sås i øvrigt også for første gang i flere år på landsplan i 2016. Vi sætter derfor bl.a. ind over for høje hastigheder i aften og nattetimerne, og vi fortsætter ATK-indsatsen (Automatisk Trafik Kontrol) med fokus på synlighed, så denne også får en forebyggende effekt. Kommuner og politi har gjort rigtig meget i forhold til forebyggende vejtekniske foranstaltninger. Der er samtidig øget fokus på lastbilers indretning med det formål at nedbringe antallet af højresvingsulykker. I Københavns Politi vil vi undersøge nærmere, hvad der sket i selve uheldsøjeblikket, så vi måske kan målrette kampagnerne yderligere. Der er mange faktorer, som spiller ind i forbindelse med, at et trafikuheld opstår. Det er fortsat Københavns Politis opfattelse, at uhensigtsmæssig og ulovlig adfærd hos særligt de bløde trafikanter stadig skal være i fokus i de indsatser, som skal være med til at øge trafiksikkerheden. På grund af den forhøjede sikkerhedssituation og de deraf følgende personaleressourcemæssige dispositioner var der i 2016 færre målte ATK-timer i forhold til 2015. Der er derfor med tilfredshed, at Københavns Politi i løbet af efteråret 2016 har ansat et antal civile medarbejdere, således at ATK-indsatsen fortsat kan være en faktor i at nedbringe hastigheden og reducere antallet af uheld samt konsekvenserne heraf. 24
UDLÆNDINGEKONTROLINDSATSEN SAMT GRÆNSEKONTROLINDSATSEN 12. Udlændingekontrolindsatsen Ansættelsen af 45 civilansatte paskontrollører har gjort det muligt at frigøre flere politiuddannede til operativt politiarbejde Nyindført selvbetjent kontrol i Københavns Lufthavn København har som andre storbyer de senere år oplevet en stadig stigende tilstrømning af udenlandske statsborgere, der ernærer sig helt eller delvist ved kriminalitet. Flere af disse udlændinge tager ophold i byrummet og er til stor gene for de almindelige borgere, forretningsdrivende og turister. Københavns Politi oplever jævnligt forsøg på ulovlig indrejse i Københavns Lufthavn, hvor en del af de pågældende må formodes at indrejse, mens andre indrejser med bil eller tog over landegrænserne. Antal kontroller i Københavns lufthavn 2015 2016 Person- og kriminalitetskontroller Schengen 742 706 Gatekontroller non-schengen 705 362 Baggrunden for forskellen i antallet af fremskudte gatekontroller af ankomser fra non-schengenlande fra 2015 til 2016 er, at Københavns Politi i 2015 iværksatte en ekstraordinær indsats i forhold til fremskudte gatekontroller. Københavns Politi fastholdt det øgede kontroltryk frem til maj 2015, hvorpå indsatsen blev evalueret. Det var herefter Københavns Politis vurdering, at den selvstændige nytte af de fremskudte gatekontroller ikke stod mål med indsatsen, herunder også fordi alle passagerere, der ankom til Københavns Lufthavn fra et non-schengenland, under alle omstændigheder skulle passere gennem den almindelige paskontrol. 25
UDLÆNDINGEKONTROLINDSATSEN SAMT GRÆNSEKONTROLINDSATSEN 12.1 Grænsekontrolindsatsen I Københavns Lufthavn foretager Københavns Politi jævnligt fremskudte kontroller, hvor politiet ude ved gaten kontrollerer indrejsepapirer (non-schengen) og foretager kriminalitetskontrol (Schengen). Med et stigende passagerantal i Københavns Lufthavn er det nødvendigt løbende at tilpasse ressourceanvendelsen og udvikle nye metoder for grænsekontrol. Ca. 29 millioner mennesker rejste gennem Københavns Lufthavn i 2016. Det svarer i gennemsnit til knap 80.000 hver eneste dag, og dermed skriver 2016 sig ind i lufthavnens historie som året med absolut flest rejsende en vækst på næsten 10 % i det samlede passagertal i forhold til 2015. En stor og stigende del af disse passagerer er non-schengenrejsende, hvilket betyder en tilsvarende stigning i grænsekontrolopgaven for Københavns Politi. Flere passagerer genererer desuden flere øvrige politiopgaver som butikstyverier, tyverier, uorden mv. For at frigøre flere politiuddannede til operativt politiarbejde overtog civile paskontrollører allerede i 2015 en stor del af den såkaldte første linje paskontrol i Københavns Lufthavn. Ved udgangen af 2016 var der i alt ansat 45 civile paskontrollører til at udføre denne paskontrol, og flere nye medarbejdere er på vej i 2017. Københavns Politi implementerede i samarbejde med Rigspolitiet og Københavns Lufthavn selvbetjent paskontrol i København Lufthavn i 2016. Det betyder, at passagererne selv kan scanne deres pas ved udrejse til eller indrejse fra et land, der ligger uden for EU og Schengen-området. Selvbetjent paskontrol: Man skal have et såkaldt elektronisk pas med chip. Man skal være 18 år eller derover. Man skal være enten EU, EØS (Europæiske økonomiske samarbejdsområde) eller schweizisk statsborger. Selvbetjent paskontrol anvendes i andre lufthavne både i og uden for Europa i Europa bl.a. i Holland, England og Finland og er et afprøvet system, der allerede har bevist sit værd. Civilt personale uddannes som paskontrollører 26
UDLÆNDINGEKONTROLINDSATSEN SAMT GRÆNSEKONTROLINDSATSEN 12.2 Indsatsen mod lejre, utryghedsskabende ophold i det offentlige rum og social dumping Københavns Politi har igen i 2016 oplevet en stigning i antallet af udlændinge, der enten opholder sig eller arbejder illegalt i byen. Stigningen har betydet, at beredskabet i højere grad end tidligere støder på personer, som på den ene eller anden måde befinder sig illegalt i landet. Udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi overtager alle sager fra beredskabet, hvor der er mulighed for administrativ udvisning fra Udlændingestyrelsen og sagsbehandlede i 2016 næsten 900 af sådanne sager mod ca. 400 sager i 2015 en stigning på ca. 120 %. Der har igen i 2016 været flere aktioner og indsatser mod ulovligt arbejde i Danmark. Som led i den forebyggende indsats på området, har der været afholdt fyraftensmøder med erhvervslivet. Samlet set blev der i Udlændingekontrolsektionen i 2016 udskrevet bøder for over 9,7 mio. kr. Indsatsen imod social dumping aftales i regi af Arbejdstilsynet med deltagelse af politiet og SKAT. Københavns Politi deltog i 2016 i 21 aktioner rettet mod social dumping. I de første år var indsatsområdet primært koncentreret omkring byggepladser, men i 2016 har vi set en udvidelse af indsatsområdet, der bl.a. har bevirket, at personer i både byggebranchen og restaurationsmiljøet er blevet udvist for ulovligt arbejde og/eller ophold. I forhold til de nævnte utryghedsskabende udlændinge, der etablerer lejrlignende ophold bl.a. i offentlige parker og på gader og veje, hvor de pågældende personer sover og opholder sig, gennemførte Københavns Politi også i 2016 en række indsatser. Allerede tidligt på året i 2016 erfarede vi, at flere havde valgt at overvintre i Danmark, og derfor blev den tryghedsskabende indsats iværksat allerede i januar. Indsatsen mod lejrene er en fortsættelse af tidligere års fælles indsats med Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, herunder en gensidig underretningspligt og koordination ved rydning af lejre. Antallet af aktioner ligger stort set på niveau med indsatsen i 2015. Det skal dog nævnes, at aktionerne i 2016 har været større, og der er brugt mere personale. I 2016 blev der ryddet ikke mindre end 29 lejre af forskellige størrelser, og der blev modtaget godt 350 anmeldelser om ulovlige lejre/ overnatninger. Metrobyggeriet, Lille Kongensgade Folkets Park Mindre park i grønt område 27
BEHANDLING AF VOLDTÆGTSSAGER 13. Behandling af voldtægtssager På baggrund af et 360 graders eftersyn af voldtægtsområdet præsenterede Justitsministeriet i 2016 udspillet Respekt for voldtægtsofre, der sætter klare rammer for politiets arbejde med voldtægtssager og sikrer, at ofre for voldtægt mødes på en værdig og ordentlig måde Københavns Politi har også i 2016 haft et betydeligt fokus på at sikre, at voldtægtssager behandles korrekt, hurtigt og i overensstemmelse med Justitsministeriets udspil om Respekt for voldtægtsofre, som blev offentliggjort i januar 2016. Et af kravene i voldtægtspakken er øget uddannelse, og i den anledning gennemførte Statsadvokaten for København en temadag, hvor både jurister og efterforskere fra Københavns Politi deltog og blev gjort bekendt med de nye krav og tiltag. Endvidere er det besluttet, at politiet i 2017 vil blive undervist i en afhøringsmodel, så ofrene får endnu bedre mulighed for at forklare hændelsen med egne ord. Et andet krav fra voldtægtspakken er øget fokus på ofrene, herunder konkret, at de inden første afhøring tilbydes en bistandsadvokat, såfremt dette kan ske uden tilsidesættelse af hastende efterforskningsskridt. Det fremgår af Statsadvokaten i Københavns tilsyn med politikredsens behandling af voldtægtssager, at der er konstateret stor fokus på bistandsadvokatordningen, og at detaljegraden i forurettedes forklaring umiddelbart vurderes større i de tilfælde, hvor bistandsadvokaten har været til stede. Dette understøtter, at det både af hensyn til forurettede og til sagens opklaring er særdeles relevant at få bistandsadvokaten med til afhøringer af forurettede allerede tidligt i efterforskningsforløbet. I alt seks konkrete tiltag bliver præsenteret eller er under implementering. Flere af disse er konkret møntet på politiets håndtering af voldtægtsofre. Det vil betyde, at voldtægtsofrene får endnu større sikkerhed for, at de i mødet med myndighederne får den bedste behandling. Center for voldtægtsofre: Kampagnen: #stopvoldtaegt 28
PROSTITUTION OG MENNESKEHANDEL 14. Indsatsen mod prostitution og handel med mennesker Den ulovlige prostitution i København udøves dels fra ca. 100 bordeller og dels som gadeprostitution i området omkring Halmtorvet og Istedgade Indsatsen mod ulovlig prostitution og handel med mennesker til prostitution i Københavns Politi tager udgangspunkt i regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2015-2018. Også i 2016 har det været Københavns Politis mål at bekæmpe handlen med mennesker til prostitution samt organiseret rufferi. I Danmark og København er det fortsat primært voksne kvinder, der handles til prostitution der har gennem årene kun været ganske få eksempler på unge under 18 år. I København findes flere bordeller og flere prostituerede fra udlandet end noget andet sted i Danmark. Den ulovlige prostitution i København udøves dels fra ca. 100 bordeller og dels som gadeprostitution i området omkring Halmtorvet og Istedgade. På bordellerne arbejder kvinder fra Østeuropa, Afrika, Sydamerika, Asien og Danmark, mens der i forbindelse med gadeprostitutionen næsten kun ses kvinder fra Østeuropa og Afrika. I 2016 blev tre personer som var henholdsvis indehaver af Club 18 og ansatte samme sted idømt betinget fængsel samt konfiskation af 225.000 kr., da de blev fundet skyldige i at udleje kabiner i klubben til prostituerede og deres kunder. Det blev under efterforskningen via video fra indgangspartiet til klubben dokumenteret, at afrikanske gadeprostituerede regelmæssigt og i et ikke ubetydeligt omfang, tog deres kunder med ned i klubben, og hver gang mod betaling af 60 kr. pr. person lejede en kabine til afvikling af det seksuelle forhold. Der blev i 2016 gennemført 262 kontroller af bordellerne i København nogle af dem sammen med medarbejdere fra SKAT, ligesom der blev foretaget et større antal indsatser mod de prostituerede på gaden. En del af indsatserne mod gadeprostitution blev afholdt som større aktioner, herunder var to af dem uge-aktioner på Vesterbro. I forbindelse med bordelkontrollerne og indsatserne mod de gadeprostituerede blev over 120 personer sigtet for overtrædelser af udlændingeloven primært ulovligt arbejde. Flere af disse personer blev udvist med indrejseforbud, men mange primært nigerianske statsborgere, blev vurderet som handlede af Center Mod Menneskehandel og tildelt en såkaldt refleksionsperiode af Udlændingestyrelsen. I denne periode forsvandt flertallet fra krisecentrene, hvor de var anbragt med henblik på diverse hjælpetiltag og frivillig hjemsendelse. Indsatserne mod de gadeprostituerede i aften- og nattetimerne har tegnet et billedet af et fortsat problem med kvinder fra primært Nigeria, der arbejder ulovligt som prostituerede i København. Der blev i en periode iværksat en efterforskning mod miljøet, og det blev herunder dokumenteret, at der var et samarbejde mellem de prostituerede kvinder og afrikanske mænd, som sælger narkotika på Vesterbro. Hvorvidt kvinderne var handlede eller ej var svært at dokumentere i den forholdsvis korte periode, som efterforskningen var i gang, men udskiftningen af pigerne var stor og virkede velorganiseret angiveligt orkestreret af landsmænd i udlandet med hjælp fra håndlangere her i København. Københavns Politi har igen i 2016 haft et tæt samarbejde med Center Mod Menneskehandel og Reden International. Dette ikke mindst i forbindelse med planlagte kontrolbesøg og aktioner mod gadeprostituerede. 29
ANKLAGEMYNDIGHEDEN 15. Anklagemyndigheden Samlet set har anklagemyndigheden i 2016 produceret flere straffesager end det mål, som var fastsat for året Anklagemyndighedens opgave er i retsplejelovens 96, stk. 1, formuleret således: De offentlige anklageres opgave er i forbindelse med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i denne lov. I Københavns Politi er der et godt og tæt samarbejde mellem anklagemyndigheden og politiet. Dette for at sikre, at den enkelte straffesag behandles så hurtigt og effektivt som muligt, uden at det går ud over retssikkerheden. Samtidig skal sagsbehandlingen været båret af kvalitet, legalitet og effektivitet i alle dele af strafferetskæden fra mistanke til dom og efterfølgende fuldbyrdelse. Også i 2016 har anklagemyndigheden sammen med politiet arbejdet fokuseret og målrettet på at foretage nødvendige fremadrettede tiltag for at imødegå det stigende ressourcetræk. Det øgede ressourcetræk skyldes blandt andet den fortsat skærpede sikkerheds-, flygtninge- og migrantsituation, som har medført, at politiet har måttet flytte personale fra den almindelige kriminalitetsbekæmpelse til egentlige sikkerhedsopgaver. De seneste år har Københavns Politi været udfordret af et stigende antal anmeldelser på området for økonomisk kriminalitet. Denne type kriminalitet optræder i nye former, som en direkte følge af den teknologiske udvikling med internethandel, hurtige pengeoverførsler ved hjælp af nye betalingssystemer og andet, som almindelige borgere og virksomheder i stigende grad benytter - og de kriminelle udnytter. På den baggrund har mange af anklagemyndighedens tiltag rettet sig mod at nedbringe antallet af ubehandlede sager om økonomisk kriminalitet. Dette er sket gennem et tæt og vedholdende fokus på området, hvor alle advokaturer og politiafdelinger har løftet i flok. Det lykkedes at opfylde det ambitiøse mål, som fra årets begyndelse har været at nedbringe antallet af ubehandlede sager om økonomisk kriminalitet med 50 pct. Københavns Politi står således ved indgangen til 2017 styrket i kampen mod den økonomiske kriminalitet. 30
ANKLAGEMYNDIGHEDEN 15.1 Forbedring af produktivitet En verserende straffesag vil ofte opleves ubehageligt af såvel gerningsmænd som forurettede og vidner. Det er derfor af ganske væsentlig betydning, at straffesager afsluttes så hurtigt, som de enkelte sager tillader, hvilket gælder hvad enten den konkrete sag sluttes uden sigtelse eller tiltale, afgøres ved bødeforelæg eller indbringes og føres for domstolene. På tilsvarende vis er det vigtigt, at en straffedom fuldbyrdes med afsoning kort efter, at den er afsagt. Anklagemyndigheden i Københavns Politi har i 2016 gennem styrket driftsledelse, optimerede arbejdsprocesser og administrative arbejdsgange målrettet arbejdet på at effektivisere arbejdet i hele straffesagskæden for at muliggøre en øget produktion af straffesager. Med henblik på at reducere de ressourcer, der anvendes til transport og bevogtning i forbindelse med fristforlængelse af varetægtsfængslinger, er der sket en øget anvendelse af videofremstillinger. Her fremstilles varetægtsarrestanten fra arresten for en dommer via et videolink. I de første fire måneder af 2016 blev der i gennemsnit foretaget fristforlængelse via video i 35 % af sagerne, mens der i årets sidste fire måneder gennemsnitligt skete videofremstilling i 60 % af sagerne. Anklagemyndighedens produktion i 2016 er overordnet blevet målt på følgende: at produktionen er forbedret med 2 % i forhold til målkravet for 2015 at der rejses tiltale eller træffes anden afgørelse inden for to måneder efter sigtelsestidspunktet i mindst 63 % af straffelovssagerne at den gennemsnitlige alder på de 20 % ældste sigtelser ikke overstiger 380 dage at domfældelsesprocenten fastholdes i forhold til året før (+/- 5 procentpoint) Målet for anklagemyndighedens sagsproduktion for 2016 var som anført en stigning på 2 % i forhold til 2015 eller i alt 12.504 vægtede tiltaler. Der blev i 2016 rejst 15.751 vægtede tiltaler, og anklagemyndighedens produktion har således oversteget det interne målkrav med hele 26 %. Ved udgangen af december 2016 var der truffet afgørelse inden for to måneder efter sigtelsestidspunktet i 57,8 % af straffelovssagerne. Politikredsen har således ikke levet op til kravet om, at der skal være truffet afgørelse inden for fristen i 63 % af sagerne. Den gennemsnitlige alder på de 20 % ældste sigtelser var ved årets udgang 478 dage, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2015 (456 dage). Dette skyldes i særlig grad nedbringelsen af den store mængde ubehandlede sager om økonomisk kriminalitet, der eksisterede ved årets begyndelse. Domfældelsesprocenten for 2016 var på 87,9 % mod 89,7 % i 2015. Anklagemyndigheden har således levet op til målet om at fastholde domfældelsesprocenten +/- 5 procentpoint i forhold til året før. Anklagemyndigheden har i 2016 fuldbyrdet 92 % af straffedommene inden 30 dage fra afgørelsen og har dermed også levet op til dette mål. Samlet set har anklagemyndigheden i 2016 produceret langt flere straffesager end det mål, som var fastsat for året, men har ikke fuldt ud levet op til alle de opstillede mål vedrørende sagsbehandlingstider. Med henblik på at iværksætte yderligere udviklingsinitiativer er der i 2016 fortaget en undersøgelse af de enkelte advokaturers fokus på driftsstyring, målstyring, løbende forbedringer og kultur. På baggrund heraf er der foretaget en analyse og kommet forslag til initiativer, som der kan arbejdes videre med i 2017. at der sker fuldbyrdelse af mindst 90 % af dommene inden 30 dage fra afgørelsesdato 31
ANKLAGEMYNDIGHEDEN 15.2 Sikre kvalitet i straffesagsbehandlingen Anklagemyndighedens fokus på øget produktion og effektivitet i straffesagsbehandlingen må ikke ske på bekostning af kvaliteten og dermed retssikkerheden for såvel samfundet som den enkelte, der er part i en straffesag. Gennem 2016 er der foretaget en større kvalitetsundersøgelse af bevisfortegnelsen i de almene straffesager. Bevisfortegnelsen er det dokument i en straffesag, som bl.a. viser hvilke vidner, der vil blive indkaldt under sagen, hvilke tekniske erklæringer der vil blive dokumenteret og den tid, der afsættes til fremlæggelsen af de enkelte punkter. Kvalitetsundersøgelsen har afdækket en række opmærksomhedspunkter, der efterfølgende er blevet adresseret i hele anklagemyndigheden. Der er iværksat en række initiativer, som fremadrettet vil medvirke til at løfte kvaliteten i straffesagsbehandlingen og fortsat at sikre en effektiv fremstilling i retten, herunder særligt med fokus på indkaldelse og brug af vidner samt tidsforbrug under hovedforhandlingen. Med oprettelsen af Vidensbanken den1. januar 2015 er informationssøgning i Københavns Politi blevet mere tilgængelig for alle faggrupper i politikredsen, og i 2016 er der konstateret en øget anvendelse af Vidensbanken. I 2016 var der således i gennemsnit 7.458 månedlige artikel-hits mod 4.225 i 2015. Den øgede informationssøgning understøtter såvel kvaliteten som ressourceanvendelsen i straffesagsbehandlingen. Københavns Politi iværksatte i 2015 et projekt, der havde til formål at sikre en bedre datakvalitet ved brugen af politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS). I løbet af 2016 er der uddannet ca. 100 superbrugere, som er fordelt over hele politikredsen, ligesom der med udgangspunkt i reviderede retningslinjer og vejledninger har været afholdt en informationskampagne om vigtigheden af datakvalitet ( Rigtigt første gang ). Der er i løbet af 2016 konstateret en mærkbart bedre datakvalitet, hvilket er med til at højne kvaliteten af efterforskningen og den efterfølgende sagsbehandling. 32
ADMINISTRATIONEN 16. Administrationen Der arbejdes hele tiden på at styrke den administrative understøttelse af kerneforretningen i Københavns Politi Administrationssøjlens fire afdelinger Ledelsessekretariatet, Personaleafdelingen, Operativ logistik og Økonomiafdelingen har til opgave at understøtte politikredsens ledelse og kerneforretningen i politisøjlen og anklagemyndigheden. Det gør den ved at levere en professionel driftsmæssig administrativ understøttelse og virksomhedsstyring i forhold til bl.a. budget-, strategiprocesser, kommunikation, logistik (udstyr mv.), tjenestetidsplanlægning, kompetenceudvikling mv. Ændringer i personalesammensætningen i Københavns Politi Med baggrund i den øgede mængde af operative opgaver for Københavns Politi, som kræver politiuddannet personale, har kredsen i 2015 og 2016 defineret alle de opgaver, som kan varetages af medarbejdere med civil baggrund. Det drejer sig især om opgaver inden for paskontrol, administration og ledelse, hvor vi har fået nye medarbejdergrupper i politikredsen for dermed at kunne frigøre polititjenestemænd til de operative opgaver. I 2016 har Københavns Politis administration på en række områder understøttet denne ændring i personalesammensætningen. Det er sket gennem rekruttering (især personale til grænsekontrol i Københavns Lufthavn), forhandling af løn og arbejdsvilkår med de faglige organisationer, samt bistand til udvikling af træning og uddannelsesaktiviteter til de nyansatte civile. Eksempelvis er der tilrettelagt et ni ugers kursus for civile paskontrollører, som en forudsætning for deres opgavevaretagelse i Københavns Politi. 33
ADMINISTRATIONEN Intern kommunikationsstrategi Københavns Politi står over for store organisatoriske ændringer de kommende år. Det kræver velfungerende interne kommunikationskanaler, så samtlige medarbejdere holdes orienteret om udviklingen ikke mindst når ændringerne får direkte indflydelse på hverdagen. Ligesom en god trafikal infrastruktur er vigtig, når vejnettet belastes af mange biler, er det afgørende, at den kommunikative infrastruktur er på plads i tider med gennemgribende ændringer af organisationen. Kommunikationssektionen har derfor brugt en stor del af 2016 på at analysere kommunikationsvejene i Københavns Politi. Det har ført til 60 konkrete forslag til ændringer. Flere af dem er udmøntet eller i proces bl.a. ledernyhedsbreve og infoskærme, der skal sikre, at beslutninger, der påvirker dagligdagen, kommer ensartet og rettidigt ud. På eksisterende såvel som nye kanaler, vil politikredsen fortælle de gode historier om det vigtige arbejde, som hver dag udføres af dygtige og dedikerede medarbejdere alle steder i organisationen. Det skal styrke identiteten, sammenholdet og følelsen af at trække på samme hammel. Økonomi Flerårsaftalen for 2016-2019 blev udformet med særligt fokus på indsatsen mod terror, fortsat indsats mod organiseret kriminalitet samt en styrket grænseindsats. Bevillingen for 2016 blev udarbejdet på baggrund heraf, hvor der bl.a. blev tildelt midler til indkøb af assistancer og materiel. Således er den samlede bevilling ved årets udgang 1.484,2 mio. kr., hvilket er 8,0 mio. kr. højere end bevillingen for 2015 (målt i 2016-priser). Med et samlet forbrug på 1.505,9 mio. kr. blev det akkumulerede resultat -12,8 mio. kr., hvilket svarer til en bevillingsoverskridelse på 0,9 %. Årets resultat er især påvirket af større enkeltstående materielindkøb, forplejning ved bevogtning samt omkostninger til igangværende bygningsprojekter. Renovering af Politigården Moderniseringen og renoveringen af Politigården pågår på andet år. Projektet, der ledes af Bygningsstyrelsen, har et budget på 170 mio. kr. og ventes afsluttet ved udgangen af 2017. Administrationen har i 2016 haft øget fokus på samspillet mellem byggeprojektets mange partnere og leverancer. Det kan mærkes positivt på projektets fremdrift og den overlevering, der løbende sker til driften. Hvor der var en del problemer i 2015 med både leverancekvalitet og tidsfrister, har der i 2016 været bedre projektledelse og hovedsageligt rettidige afleveringer. I forbindelse med den seneste fase i projektet, blev Hittegodskontoret flyttet fra lokaler på Slotsherrensvej til Politigården. Det har medført, at borgerne nu har kortere og lettere adgang til afhentning af hittegods, hvilket kan mærkes på det øgede antal besøgende på Politigården. Der blev i denne forbindelse etableret en egentlig reception ved Politigårdens hovedindgang, til erstatning af det gamle vagtbur, som besøgende tidligere skulle passere for at komme ind. 2013 2014 2015 2016 Bevilling 1.524,8 1.471,4 1.476,2 1.484,2 Forbrug 1.508,4 1.482,4 1.466,1 1.505,9 Årets resultat 16,4-11,0 10,1-21,8 Overført over-/underskud tidl. -7,3 9,0-1,5 8,9 Akkumuleret resultat 9,0-1,5 8,9-12,8 34
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI BEREDSKABS- OG SPECIALOPGAVER 17. Store sager i Københavns Politi beredskab og specialopgaver Københavns Politi har også i 2016 løst en række større beredskabsmæssige opgaver - alt fra statsbesøg til månedlige demonstrationer mv. København er på mange måder Danmarks politiske og kulturelle centrum med et væld af aktiviteter, arrangementer og officielle besøg, der stiller store krav til både den beredskabsmæssige planlægning og den politimæssige afvikling af en række meget forskellige begivenheder. Også 2016 var præget af en række planlagte begivenheder, som stillede store politimæssige krav til både planlægning og afvikling. Officielle besøg Besøg af den amerikanske udenrigsminister John Kerry Den 16. og 17. juni 2016 gæstede den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, København. Af sikkerhedsmæssige årsager blev så få personer, som overhovedet muligt inddraget i planlægningen. Det medførte mange interessante gæt på, hvem den besøgende mon ville være. Besøget blev gennemført godt uden uforudsete begivenheder. Både i forhold til afvikling af de planlagte begivenheder og med hensyn til håndtering af diverse mistænkelige hændelser og personer. Ændringer af det officielle program med kort varsel betød også store personalelogistiske udfordringer, som dog blev løst på fin vis. Der blev også i 2016 gennemført flere officielle besøg i Københavns politikreds. I februar havde vi besøg af den britiske premierminister. Besøget indebar møde med statsministeren på Christiansborg. I april havde Danmark besøg af Mexicos præsident og frue. Besøget omfattede udover Københavns politikreds også Nordsjælland og Vestegnen. I april havde bl.a. København endvidere kinesisk statsrådsmedlemsbesøg og i juni besøgte Polens præsident med frue hovedstaden. I september og oktober havde vi henholdsvis besøg af Litauens præsident og Estlands premierminister. I oktober blev endvidere Nordisk Råds ministerrådsmøde afholdt i København med deltagelse af mange ministre og embedsmænd. Møderne blev holdt på flere lokationer i København. I december havde vi besøg af Frankrigs udenrigsminister, der blandt andet holdt møde med udenrigsministeren og lagde blomster ved terrormålene Krudttønden og Krystalgade. Sådanne officielle besøg kræver naturligvis politimæssig planlægning, ligesom afviklingen af besøgene kræver politimæssige ressourcer. 35
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI BEREDSKABS- OG SPECIALOPGAVER Mistanke om terror på Christiansborg den 3. marts 2016 Den 3. marts 2016 indgik der en telefonisk anmeldelse fra en tysk turist, som opholdt sig ved Christiansborg. Ved anmeldelsen oplyste turisten, at hun havde bemærket en mand som var iført et bombebælte. Da anmeldelsen kom fra Christiansborg, og anmelderen var meget vedholdende, blev der reageret hurtigt og resolut. Anmelderen udviste også snarrådighed, da hun havde taget et billede af personen og var villig til at afvente vores ankomst. Vagtcentralen disponerede et stort antal patruljer samt en leder til stedet med prioritet om at udfinde gerningsmanden hurtigt. For at nedsætte responstiden, valgte man endvidere med det samme at rekvirere Aktionsstyrken, en forhandler, ammunitionsrydningstjenesten (EOD) samt efterforskere. Den mulige gerningsmand blev hurtigt lokaliseret ud for Prins Jørgens Gård og anholdt af personalet fra en hundevogn. På baggrund af overvågningsfoto fra Christiansborg var der ingen tvivl om, at det var den person, som anmelder havde set. Da der var tvivl om, hvorvidt denne person havde været inde på Christiansborg, etablerede man hurtigt, via sikkerhedschefen i Folketinget, en afspærring indvendig af Christiansborg og sendte i den forbindelse et stort antal betjente ind i selve Folketinget. Dette for at få konstateret om den mulige gerningsmand eventuelt havde efterladt sig nogen mistænkelige genstande. På baggrund af Christiansborgs gode videoovervågning, kunne det dog konstateres, at gerningsmanden ikke havde været inde i Folketinget. For Frihed Med undtagelse af en sommerpause i juli og august gennemførte foreningen For Frihed (tidligere Pegida) i 2016 som udgangspunkt demonstrationer hver den første lørdag i måneden i København. Foreningens synspunkter opfattes af mange som islamkritiske. Start og slutsteder vekslede, men det gjorde modpartens vilje til at forsøge at forhindre disses gennemførsel ikke. Særligt stillede en demonstration fra Israels Plads til Nørrebro Station store krav til politiets håndtering. Afviklingen af denne type demonstrationer kræver derfor grundig planlægning fra gang til gang, og massiv politimæssig tilstedeværelse er nødvendig for at sikre, at afviklingen af demonstrationerne i videst mulig omfang kan ske i god ro og orden. Der er også i 2016 anvendt mange polititimer på denne opgave. Skærpet sikkerhed jul og nytår 2016 På baggrund af den generelle, alvorlige trussel mod Danmark samt angrebet med en lastbil i Berlin den 19. december 2016, iværksatte Københavns Politi en række politioperative tiltag. Udover en forøget tilstedeværelse af såvel uniformeret som civilklædt politi ved julemarkederne omfattede det trafik- og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger blev blandt andet også etableret i området omkring Rådhuspladsen, hvor mange traditionen tro fejrer årsskiftet nytårsaften. Den mulige gerningsmand som viste sig at være britisk turist, havde ganske rigtigt et bælte på som kunne minde om et bombebælte. Det var det dog ikke. Den britiske turist var iført en bæltetaske, hvorfra der hang nogle gule snore, som lignede ledninger og var blot med et turistselskab, hvor der i gruppen var der nogle årvågne personer, som synes, at det virkede mistænkeligt og havde derfor alarmeret politiet. 36
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 18. Store sager i Københavns Politi efterforskning og anklagemyndighed Københavns Politi har også i 2016 behandlet en række store straffesager Gaderøverier i Kongens Have Fra lørdag den 29. juli til torsdag den 3. august 2016 blev der begået en række grove gaderøverier af flere gerningsmænd mod unge mennesker i bl.a. Kongens Have. Nogle af ofrene blev kontaktet på Gothersgade og tvunget ind i Kongens Have og herefter udsat for gaderøveri. På tre dage blev i alt 15 borgere udsat for røveri og forsøg på røveri. Gerningsmændene røvede kontanter, smartphones og dankort, hvor forurettede blev ført til nærmeste hæveautomat og tvunget til at hæve kontanter. Udover røveri gjorde gerningsmændene sig i et tilfælde også skyldige i frihedsberøvelse, ulovlig tvang og tyveri af personbil. De tvang således en ung mand med til Ballerup Station. Gerningsmændene stjal hans bil og tvang ham med ud på en længere køretur tilbage til og rundt i København, hvor han blev sat af et tilfældigt sted. Situationen var uholdbar, og der blev iværksat en koordineret indsats. Civile betjente blev sat ind i området omkring Kongens Have torsdag den 3. august 2016 om aftenen. Det gav øjeblikkeligt bonus. Tre unge mænd blev observeret under et nyt forsøg på røveri i parken mod to borgere. De blev anholdt og varetægtsfængslet. Herefter ophørte røverierne i Kongens Have. Tre unge mænd blev i januar 2017 i Københavns Byret idømt fængsel i henholdsvis 3 år, 2 ½ år og 2 år. Den ene af de dømte blev desuden betinget udvist af Danmark. En af de dømte har anket sin dom til landsretten. Russer-sagen Den ukrainske statsborger MM, som havde været efterlyst siden 2007, blev i januar 2016 udleveret til Danmark fra Belgien. MM var i 2014 blevet tiltalt i en sag om bedrageri til 90 mio. kr. begået over for et russisk selskab i forbindelse med selskabets etablering af et datterselskab i Danmark. Selve bedrageriet blev udført ved, at medgerningsmanden SD, der stod for at registrere det danske datterselskab, egenhændigt ændrede vedtægterne i det danske selskab, så han alene kunne tegne selskabet, for derefter at overføre hele selskabets kapital på lidt over 90 mio. kr. til en konto i Letland, som MM rådede over. Pengene blev herefter overført til flere andre konti i udlandet, som MM hovedsageligt havde råderet over. SD fik i april 2016 endelig dom på 3 ½ års fængsel for forholdet i Østre Landsret, og sagen mod MM blev behandlet i Københavns Byret i maj og juni 2016. Under hele efterforskningsforløbet stod det klart, at de tiltalte påberåbte sig, at overførslen af pengene var sket som betaling af 1. rate af den købssum, som russerne skulle betale for at erhverve et landstykke i Polen, der ultimativt skulle være ejet af MM. Derimod var det helt nyt for alle, at MM - da han ankom til Danmark - påberåbte sig at være MM s hidtil ukendte tvillingebror. En del af bevisførelsen kom derfor til at vedrøre identitetsspørgsmålet. Ved byrettens dom blev MM dog i det hele dømt i sagen, og blev idømt en fængselsstraf på 4 år. Sagen blev anket til landsretten, der stadfæstede dommen. 37
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED Angry Birds Afdelingen for økonomisk kriminalitet begyndte i november 2014 at efterforske i kyllingebrystsagen, som bl.a. omhandlede systematisk moms- og skattesvig i en række stråmandsselskaber i forbindelse med import og videresalg af kyllingekød og ost fra hollandske leverandører. Den formodede hovedgerningsmand indrejste til Danmark den 1. maj 2015, hvor han blev anholdt og straks blev der iværksat en større anholdelses- og ransagningsakation på i alt 29 adresser, hvor yderligere tre personer blev anholdt. Under ransagningerne blev der fundet et stort antal computere, harddiske, lagringsmedier og mobiltelefoner. Ved anholdelsen af hovedgerningsmanden blev han fundet i besiddelse af lagringsmedier, som i stort omfang har været med til at belyse sagen. Derudover blev der på en adresse i Glostrup fundet en revolver og en pistol med tilhørende ammunition. Alle fire anholdte blev varetægtsfængslet med en foreløbig sigtelse for momssvig for knap 30 mio. kr. Efterfølgende blev yderligere fire personer sigtet i sagen. Efterforskningen bekræftede systematisk momsog skattesvig. Efterforskningen viste også kædesvig mht. levering af arbejdskraft til diverse servicevirksomheder, der indbetalte millionbeløb, som de tiltalte foranledigede overført til egne vekselbureauer, hvorfra beløb blev udbetalt kontant. Anklageskriftet angik unddragelse af ca. 72 mio. kr. og i øvrigt forhold vedr. bedrageri og våben. Hovedmanden blev idømt 7 års ubetinget fængsel og udvisning for bestandig. De centrale medgerningsmænd fik henholdsvis 4½ og 4 års fængsel. De øvrige fem medgerningsmænd blev idømt henholdsvis 3½, 2½, 2, 1½ og 1 års fængsel. Disse domme blev gjort delvist betingede. Alle dømte blev i øvrigt idømt tillægsbøder og frakendt retten til at drive/lede virksomheder. Sagen er anket til landsretten, dog ikke af hovedmanden. Kondiløber-sagen Tirsdag den 16. august 2016 tidligt om morgenen blev en 38-årig kvinde fundet afklædt og bevidstløs i et buskads ved et stisystem bag B93 s boldbaner ved Fælledparken. Kvinden havde puls, men var afkræftet og meget svækket. Der var tegn på, at kvinden var overfaldet med kraftig stump vold, samt formentlig udsat for voldtægt. Hun var taget hjemmefra omkring kl. 05.00 for at løbe, og da hun ikke var kommet tilbage, da hendes kæreste stod op, begyndte han at lede efter hende og meldte hende savnet. Både kærestens og forurettedes familie hjalp med at lede, og kærestens bror fik øje på hendes kondisko ved et buskads og fandt hende umiddelbart efter. Den forurettede blev straks kørt på hospitalet, hvor hun blev behandlet, ligesom der blev sikret DNA. Hendes mobiltelefon, som stadig var tændt, blev fundet af politihunde på gerningsmandens mulige flugtrute cirka 30 meter fra gerningsstedet. Gerningsmanden var angiveligt gået af en lille sti bag nogle tennisbaner mod en ungdomsklub, hvorfra der blev sikret videoovervågning. Gerningsmanden blev på videomaterialet ca. kl. 05.50 set gående fra gerningsstedet. Han havde oprullede ærmer, og der sås noget rødt på hans ene hånd. Foto af manden blev sendt ud til mønstring af personalet, der mødte på nattjeneste, og en patruljevogn kørte til det grønlandske patienthjem, hvor personalet genkendte den mistænkte. Han blev anholdt natten til onsdag 22 timer efter overfaldet. Han var stadig iført det samme tøj, som han bar på gerningstidspunktet. Senere samme dag blev sigtede fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Sigtede havde friske hudafskrabninger på højre hånd, højre knæ og venstre underben. Hans hættetrøje, som havde tydelige spor efter blod, blev ligeledes sikret og sendt til undersøgelse. Der er flere DNA-match med den højeste sikkerhed. Endvidere er der sikret andre tekniske spor, som kobler sigtede og forurettede sammen. Et enigt nævningeting kendte i maj 2017 manden skyldig i drabsforsøg og voldtægt. Dommen lød på forvaring. Manden har udbedt sig betænkningstid mht. anke. 38
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED Slikkemanden I den sidste weekend i oktober 2015 modtog Københavns Politi syv anmeldelser fra kvinder, der var blevet forfulgt og omklamret af en gerningsmand, der ville kysse dem. I samtlige tilfælde var gerningsmanden fulgt efter de forurettede unge, danske kvinder alene i nattelivet. Københavns Politi udsendte en pressemeddelelse hvor man opfordrede kvinder til at tænke sig om, når de var på vej hjem fra nattelivet. Ved en søgning i politiets systemer fandtes yderligere 16 lignende forhold, og efter pressemeddelelsen modtog politikredsen yderligere henvendelser. Samlet set tegnede der sig ultimo november et billede af, at flere end 50 kvinder var blevet forulempet. Et eksempel herpå var en nat i slutningen af november 2015 på Bragesgade på Nørrebro. En kvinde var på vej hjem efter en bytur. Hun cyklede hjem via Nørrebrogade, og da hun låste sig ind i opgangen, blev hun opmærksom på en mand, som fulgte efter hende ind i opgangen. Han gik direkte hen til hende, kyssede hende på munden og forsøgte at stikke tungen ind i munden på hende. Hun bed i den forbindelse manden meget hårdt i læben. Politiet indhentede efterfølgende videoovervågning fra området og kunne blandt andet se, at to mænd stod og talte sammen ved busstoppestedet i krydset Nørrebrogade/ Bragesgade, da kvinden cyklede forbi. Den ene af personerne var den mistænkte gerningsmand. Umiddelbart efter at kvinden var drejet ned af Bragesgade, afsluttede den mistænkte sin samtale og fulgte efter på cykel. Den anden mand blev på stedet i kort tid, hvorefter han gik i samme retning som de øvrige. Denne mand blev via videoovervågning identificeret som rengøringsmand i området. Ved afhøring oplyste han, at manden han talte med var identisk med den mistænkte. Han forklarede også, at manden kiggede mærkeligt efter kvinden og var fulgt efter hende. Han var cyklet efter dem, men havde dog ret hurtigt mistet dem af syne. Efter en intensiv efterforskning blev den formodede gerningsmand anholdt i starten af december 2015. Ved anholdelsen kunne det konstateres, at han havde et sår på underlæben, som kunne passe med det bid, som kvinden havde givet. Højde og bygning passede ligeledes på signalementet. Dog havde kvinderne beskrevet ham med kraftig skægstubbe. Ved anholdelsen havde han fuldskæg. Gerningsmanden blev sigtet for tre forhold af blufærdighedskrænkelse og to forsøg på voldtægt og fremstillet i grundlovsforhør, hvor han nægtede sig skyldig. Han vedkendte sig, at det var ham som havde talt med vidnet ved busstoppestedet, men han nægtede at være cyklet efter en kvinde. Han forklarede endvidere, at såret på hans læbe var et forkølelsessår, som han havde pillet og bidt i. Ved grundlovsforhøret blev den mistænkte løsladt, da retten ikke fandt, at der var begrundet mistanke, idet forurettede havde beskrevet gerningsmanden med skægstubbe, og mistænkte under grundlovsforhøret fremstod med fuldskæg. Anklagemyndigheden kærede afgørelsen til Østre Landsret, der omgjorde byrettens beslutning og afsagde kendelse om, at der var begrundet mistanke om, at sigtede var gerningsmand til forholdene og derfor skulle varetægtsfængsles. Et enigt nævningeting kendte i februar 2017 manden skyldig i ét forsøg på voldtægt, 21 forhold af blufærdighedskrænkelse eller forsøg herpå og 16 forhold vedr. ulovlig tvang. Dommen lød på 4 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt. 39
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED Køreskole-sagen I april 2015 påbegyndtes en efterforskning af snyd i forbindelse med afholdelse af teoriprøver. Der var opstået mistanke til en kørelærer samt en arabisktalende tolk, idet deres elever ofte kom fejlfrit igennem prøverne, hvor andre elever havde flere fejl. Mistanken gik konkret på brug af koder og elektronik. På baggrund af anmeldelsen blev der iværksat overvågning af teorilokalerne dels i Valby og dels i Frederikssund. Mistanken om snyd blev hurtigt bekræftet og en omfattende efterforskning blev sat i gang. Det stod hurtigt klart, at snyderiet var velorganiseret, og at der medvirkede flere kørelærere og tolke. Efterforskningen viste, at der blev brugt to snydemodeller. I den simple model gav tolken et kodeord, når der skulle svares ja. I den avancerede model var tolkens opgave at holde tempoet i prøven nede, således at kørelæreren, der via en åben telefonlinje til en telefon i teorilokalet, kunne følge prøven og derfor var i stand til at sende gruppe-sms til eleverne, der alle var udstyret med en mobiltelefon i lommen. Hvis telefonen brummede, skulle der svares ja hvis ikke, så var svaret nej. Eleverne betalte typisk mellem 3.000-4.000 kroner for en teoriprøve med snyd. Tolken var betalt og instrueret af kørelæreren. Snyderiet blev vurderet til at være en overtrædelse af bl.a. straffelovens bestemmelser om at yde og modtage bestikkelse som offentlig ansat. I starten af juli 2015 blev der iværksat en større anholdelses- og ransagningsaktion i forbindelse med afholdelse af en teoriprøve i Valby. Midt under prøven blev kørelæreren og dennes hjælper anholdt. Kort efter blev ni elever anholdt i teorilokalet og 13 adresser i København og Frederikssund blev efterfølgende ransaget. Bandedrab på Peter Bangs Vej Torsdag den 16. juni 2016 fandt der en skudveksling sted på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Motivet til skudvekslingen syntes at være en længerevarende personlig konflikt mellem personer tilknyttet to bander henholdsvis rockerklubben Gremium MC og bandegrupperingen Black Jackets (tidligere Brothas ). Forud for skudvekslingen var to medlemmer fra Black Jackets blevet frataget en bil og ydmyget ved afklædning og herunder filmet af medlemmer fra Gremium MC. Ved skudvekslingen blev der afgivet skud fra begge grupper, og en person fra Black Jackets afgik kort efter ved døden. Umiddelbart efter skudvekslingen blev en person fra Black Jackets påkørt af et medlem af Gremium MC på en nærliggende sidevej. Kort efter skyderiet blev to personer anholdt på friske spor, og der blev ved sporsøgning i området omkring gerningsstedet fundet en revolver og en pistol. Begge våben var brugt ved skyderiet. Dagen efter skyderiet meldte en person sig til politiet, og han påviste yderligere en pistol, som var blevet brugt i skudvekslingen. Efterforskning identificerede tre personer med tilknytning til Gremium MC, som havde været til stede i forbindelse med skyderiet, men ikke havde taget aktiv del heri. Sagen er ikke afgjort, men der er rejst tiltale mod tre personer for drab, drabsforsøg samt besiddelse af skarpladte skydevåben. Der er tiltalte fra begge bandegrupperinger. To personer sidder fortsat varetægtsfængslet i Danmark, mens den sidste er fængslet in absentia og efterlyst via Interpol. Sagen er berammet til slutningen af maj 2017 ved Retten på Frederiksberg. De tiltalte nægter sig skyldige i drab og drabsforsøg og mener, at de har handlet i nødværge. Der faldt dom i sagen i marts 2017, hvor tre tolke, en kørelærer og en medhjælper blev idømt mellem 60 dages fængsel og 1½ års ubetinget fængsel ved retten på Frederiksberg. Sagen er anket til landsretten. 40
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED Terrorsagen Krudttønden og synagogen Den 27. september 2016 faldt der dom i sagen, hvor fire personer var tiltalt for medvirken til terror ved at have hjulpet Omar El-Hussein i forbindelse med hans angreb på synagogen i Krystalgade i København den 15. februar 2015, hvor han skød og dræbte vagten Dan Uzan og sårede to politifolk med skud. Der var ikke rejst tiltale for medvirken til Omar El-Husseins angreb mod Krudttønden tidligere samme dag, da efterforskningen ikke havde afdækket nogen nærmere kontakt mellem ham og de fire tiltalte i relation til dette angreb, hvor han skød mod Krudttønden med en maskinpistol og herunder sårede flere politifolk og dræbte Finn Nørgaard, der deltog i arrangementet i kulturhuset. Omar El-Hussein blev senere selv nedkæmpet og dræbt. De fire tiltalte blev af et enigt nævningeting frifundet for at have medvirket til terror. To af de tiltalte blev imidlertid dømt for overtrædelse af straffelovens 192 a besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder ved at have håndteret gerningsvåbnet fra angrebet ved Krudttønden. Derudover blev de andre tiltalte dømt for mindre forhold. Byretten slog i sin afgørelse fast, at Omar El-Husseins angreb ved Krudttønden og ved synagogen var terrorhandlinger. Retten fandt det bevist, at Omar El-Hussein mødtes med to af de tiltalte I og L i en opgang i Mjølnerparken, hvor de talte om gerningsvåbnet fra Krudttønden. Efter mødet hentede L de to andre tiltalte, R og B, på en internetcafé. De talte der om angrebet ved Krudttønden og tog sammen til Mjølnerparken, hvor de som en gruppe besluttede at hjælpe Omar El-Hussein. Hjælpen bestod på det tidspunkt i at skjule Omar El-Husseins tøj og det våben, som han havde anvendt ved Krudttønden. På baggrund af videoovervågning og de forklaringer, der blev afgivet under sagen, blev det fastslået, at Omar El-Hussein mødtes med de fire tiltalte i Mjølnerparken, og at han overdrog ger- ningsvåbnet til tiltalte B, mens tiltalte L gik ved siden af. Tiltalte B anbragte herefter våbnet ved banelegemet lige ved siden af Mjølnerparken. Efter de tiltaltes møde med Omar El-Hussein, købte tiltalte R en taske i Føtex, som han gav til Omar El-Hussein. Denne taske bar Omar El-Hussein ved angrebet mod synagogen og ved sin død senere samme nat. Retten fandt dog ikke, at det var bevist, at der da R købte tasken var klarhed over, at Omar El-Hussein ville fortsætte med et nyt terrorangreb, og at han i den forbindelse havde behov for en taske. Retten lagde vægt på, at Omar El-Hussein fra kl. 21.17 søgte på forskellige mulige terrormål fra en computer på en internetcafé, og retten fandt, at det først var fra dette tidspunkt, at det var bevist, at Omar El-Hussein havde forsæt til at begå yderligere terror. Derfor var det først fra dette tidspunkt, at det skulle vurderes, om de tiltalte havde medvirket til Omar El-Husseins angreb mod synagogen. Retten fandt ikke på trods af at de tiltalte i varierende grad syntes at gøre sig bekendt med de internetsøgninger, som Omar El-Hussein foretog at dette i sig selv kunne karakteriseres som strafbar medvirken. Den kontakt, der var mellem Omar El-Hussein og de tiltalte i tidsrummet fra kl. 21.17 til ca. kl. 23.10, hvor Omar El-Hussein cyklede ind til synagogen, kunne ikke karakteriseres som en vedvarende og tæt kontakt, der kunne medføre, at de tiltalte blev dømt for medvirken til terror. Som det fremgår af dommen, lagde byretten det hændelsesforløb til grund, som Københavns Politi præsenterede for dem, men retten fandt ikke, at hændelsesforløbet var tilstrækkeligt til at domfælde de tiltalte for medvirken til terror. Københavns Byret har efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med politiets arbejde i forbindelse med efterforskningen af sagen samt præsentationen af sagen i retten. Byretten har endvidere rost politiets håndtering af bevogtning og transport under sagen. 41
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED Det tre-dobbelte drab på Frederiksberg I Københavns Politis virksomhedsberetning fra 2015 blev der bragt et fyldigt indlæg om det tredobbelte drab på Frederiksberg den 11. november 2015. Det tre-dobbelte drab var indledningen til en lang, kompliceret og ressourcekrævende efterforskning. De dræbte var alle tilknyttet den såkaldte Vanløse-gruppering, og drabene blev begået om natten omkring kl. 03.40, hvor vidner havde hørt fem eller seks høje knald og bemærket to personer løbe væk fra stedet via et stillads ved ejendommen, hvorefter de satte sig ind i en lille mørk bil og kørte fra stedet. Efterforskningen viste, at personer tilknyttet samme gruppering som de dræbte begyndte at skaffe sig våben angiveligt for at hævne drabene. Der blev derfor også indledt en målrettet efterforskning mod disse personer, og dette førte til beslaglæggelse af i alt fire skydevåben. Den 11. januar 2016 og i dagene derefter slog Københavns Politi til i en større planlagt anholdelses- og ransagningsaktion, hvor i alt 16 personer blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for våbenanskaffelse og -besiddelse. I oktober 2016 var alle 16 personer med tilknytning til de tre drabsofre idømt en samlet straf på ubetinget fængsel i 33 år og syv måneder, og en af de dømte er udvist af Danmark for bestandig, mens tre øvrige har fået en betinget udvisning. Med dommene er hovedparten af Vanløsegrupperingen således nu idømt fængselsstraffe. Som led i efterforskningen gennemførte Københavns Politi i april 2016 to store planlagte anholdelses- og ransagningsaktioner i Københavnsområdet og rundt om på Sjælland, hvor otte personer, heraf to fuldgyldige medlemmer af rockergruppen Bandidos, blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet. Seks af personerne blev sigtet for drabene (eller for medvirken hertil) samt for våbenanskaffelse/-besiddelse, mens de to sidste personer udelukkende blev sigtet for våbenbesiddelse. En af de seks personer, der var varetægtsfængslet og sigtet for drabene et 24-årigt fuldgyldigt medlem af Bandidos begik den 3. juni 2016 selvmord i sin fængselscelle. Retten på Frederiksberg idømte den 11. oktober 2016 en 55-årig mand ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder for at have besiddet og videresolgt en revolver, der efter politiets opfattelse er det ene af de to drabsvåben og i alt er nu tre personer samlet idømt ubetinget fængsel i 4 år og 6 måneder for besiddelse og videresalg af revolveren, ligesom yderligere en person tidligere er idømt betinget fængsel i 1 år for en mindre rolle i forbindelse med våbensalget. Der blev den 23. december 2016 rejst tiltale mod de tre mænd, der siden den 19. april 2016 har været varetægtsfængslet i sagen. De er tiltalt for manddrab, til dels medvirken hertil, samt overtrædelse af straffeloven ved at have anskaffet sig og været i besiddelse af to skarpladte skydevåben. I starten af maj 2017 blev en 34-årig mand ved et nævningeting ved retten på Frederiksberg kendt skyldig i de tre drab og idømt fængsel på livstid. Afgørelsen er anket til Østre Landsret. En 35-årig mand blev kendt skyldig i medvirken til drabene og idømt 10 års fængsel. Afgørelsen er anket til Østre Landsret. Den tredje person en 37-årig mand blev kendt skyldig i medvirken til at fremskaffe det ene våben, der blev brugt i lejligheden, men ikke for medvirken til drab. Han blev idømt en straf på 1 år og 10 måneders fængsel. Der indgår ca. 3.000 rapporter i sagen, som er samlet i 50 ringbind. 42
STORE SAGER I KØBENHAVNS POLITI EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED Bilbrande I sidste halvdel af 2016 oplevede Københavns Politi ligesom de omkringliggende politikredse en stigning i antallet af påsatte bilbrande. Hen over hele året var der over 150 gerningssteder, og i alt blev mere end 230 biler brandskadet. På baggrund af det stigende antal sager besluttede Københavns Politi at øge fokus på disse brandsager. Vagtcentralen og patruljerne prioriterede sagerne højt, og lokalpolitiets fokus på området skærpedes. Efterforskningsmæssigt blev sektionen, der normalt håndterer brandsager, tilført ekstra personale. Der blev også lagt særlig fokus på bevissikring i sagerne herunder evt. videoovervågning fra gerningsstederne samt forhør i de berørte områder. Det kunne ikke fastslås, om der var tale om samme gerningsmandsgrupper. Gerningsstederne var spredt over det meste af byen, og der var ikke et gennemgående modus for, hvordan bilerne blev antændt. Der var i én periode en mindre koncentration af bilbrande centralt på Amager. Der blev rettet henvendelse til talrige tankstationer, hvor personalet blev anmodet om at være opmærksomme på kunder, der tankede enten unormalt små mængder benzin eller på anden måde optrådte mistænkeligt. I ét tilfælde fandt politiet overvågningsbilleder af en ung mand, der to gange inden for et døgns tid tankede benzin i små flasker i aftenog nattetimerne. Ud fra billederne blev manden identificeret som en 21-årig mand med bopæl på Amager. I slutningen af august blev der foretaget anholdelse af manden, som blev sigtet for ildspåsættelse i ti af sagerne forhold der alle var begået centralt på Amager og inden for få dage i forhold til den mistænktes tankning af benzin. Manden blev varetægtsfængslet, og der blev efterforsket målrettet i sagen. Da det skønnedes, at den sigtede ikke længere kunne påvirke efterforskningen, blev han løsladt fra varetægtsfængslingen. Efterforskningen viste imidlertid, at der ikke var tekniske beviser eller vidneforklaringer, der kunne knytte ham til de 10 bilbrande, og påtalen mod ham blev derfor opgivet. I et andet tilfælde blev der i slutningen af september ligeledes sat ild til en bil på Amager. I dette tilfælde fik den ene af de to gerningsmænd selv brandskader på benene. Ved familiens mellemkomst blev der taget kontakt til politiet. Gerningsmanden var en 17-årig mand, der også selv boede på Amager. Han blev sigtet for ildspåsættelse og varetægtsfængslet i surrogat på ungdomsinstitution indtil det skønnedes, at han ikke længere kunne påvirke efterforskningen. Han er løsladt, men sagen efterforskes stadig. I yderligere en sag om bilbrand fra starten af september 2016 blev der sikret spor fra den udbrændte bil, og ved den efterfølgende undersøgelse af disse, fandtes der en DNA-profil på en ung mand. Han blev sigtet for branden, men løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør. Sagen blev efterfølgende sluttet, da der ikke kunne føres det til domfældelse fornødne bevis. Mod slutningen af 2016 var antallet af bilbrande mere normaliseret. Dog var der fortsat enkelte ildspåsættelser af biler hen over jul og nytår. 43
DET FOREBYGGENDE ARBEJDE 19. Det forebyggende arbejde Antallet af sigtede unge under 18 år i Københavns politikreds har i de seneste tre år ligget omkring 1.500 unge Den Kriminalpræventive Sektion (DKS) varetager en lang række opgaver både internt i organisationen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Internt har sektionen en vigtig funktion i forhold til at koordinere interne initiativer imellem politienhederne, herunder ikke mindst i forhold til lokalpolitiet, således at viden og ressourcer bringes i spil bedst muligt. I forhold til eksterne samarbejdspartnere sikrer DKS et godt samarbejde, hvor der ved iværksættelse af operative indsatser i Københavns Politi sker en stadig udvikling imellem de involverede afdelinger f.eks. Sikker By, VINK eller SSP-organisationen. 19.1 Ungdomskriminaliteten Antallet af sigtede unge under 18 år i Københavns politikreds har i de seneste tre år ligget mellem ca. 1.400 og 1.600 unge. I 2016 blev 1.513 unge sigtet*. Dette er i tråd med den landsdækkende tendens, hvor ungdomskriminaliteten er faldende, men hvor faldet er stagneret siden 2013. Unge under 18 år 2014 2015 2016 Antal sigtede unge under 18 år 1.635 1.408 1.513 Antal sigtelser 3.043 2.990 5.491 Stigningen i det samlede antal sigtelser i 2016 i forhold til året før skal ses i lyse af, at kriminalitetsformerne blandt de unge har ændret sig i takt med det generelle kriminalitetsbillede, hvor økonomisk kriminalitet, bl.a. i form af bedrageri og databedrager (svindel på nettet), er steget markant. På disse kriminalitetsområder bliver én person ofte sigtet for mange gentagne lovovertrædelser af samme karakter. Dette er også tilfældet i forhold til ungdomskriminaliteten i Københavns politikreds, hvor alene bedrageri og databedrageri er steget med 2.411 sigtelser fra 2015 til 2016. Heraf har en ung mand alene modtaget 1.712 sigtelser for bedrageri, mens 10 unge samlet har modtaget 526 sigtelser for databedrageri. Disse 11 unge sigtede alene forklarer dermed en stor del af den markante stigning i det samlede billede. Den unge mand med over 1.700 bedragerisigtelser er nu med socialforvaltningens hjælp i behandling for ludomani og er i øvrigt ikke registreret hos Københavns Politi siden. Udviklingen er forskellig på de enkelte sagsområder: Antal sigtelser mod unge u/18 år 2014 2015 2016 Røveri mod andre 125 92 94 Butikstyveri 788 671 626 Indbrud i beboelse + i øvrigt 138 108 149 Lov om euf. stoffer 283 221 197 Lov om euf. stoffer (salg) 61 41 67 Vold (almi. og grov) 133 173 145 Bedrageri og databedrageri 19 393 2.804 Antallet af sigtelser for butikstyveri er faldet de seneste to år. En positiv udvikling i en kriminalitetsform, som tidligere har givet grund til bekymring. Gaderøverier har også tidligere været inde i en negativ udvikling, men tendensen er vendt, og antallet af sigtelser er på samme forholdsvis lave niveau som i 2015. Det samlede antal sigtelser for vold steg fra 2014 til 2015 med 30 %, men faldt fra 2015 til 2016 med 16 %, hvilket er positivt. De samlede rapporter over ungdomskriminaliteten i Københanvs politikreds udsendes til samarbejdspartnere og kan læses på www.politi.dk. * Ungerapporten 2014-2015-2016 udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, januar 2017 44
DET FOREBYGGENDE ARBEJDE 19.2 SSP-samarbejdet Københavns Politi har også i løbet af 2016 haft et værdifuldt og tæt samarbejde med SSP-samarbejdspartnerne i alle politikredsens kommuner. Dette arbejde har igen vist, at SSP-samarbejdet på alle parametre er en hjørnesten i det kriminalitetsforebyggende arbejde i vores lokalområder. Både i relation til de løbende daglige indsatser, men i høj grad også i forbindelse med akutte indsatser, hvor en umiddelbar og professionel indsats er påkrævet. DKS er repræsenteret i SSP+ Ledergruppen, hvor den individuelle kriminalpræventive indsats er målrettet unge i alderen fra 17 ½ til 25 år, som har begået gentagen alvorlig- eller personfarlig kriminalitet, og hvor exit-programmerne og Pin Point-indsatsen er væsentlige redskaber. Der kan læses mere om Pinpoint og exit i pkt. 9.2 og 9.3. 19.3 Bekymringssamtaler Som en fast del af den kriminalpræventive indsats benytter Københavns Politi sig af hjemmebesøg hos familier, hvor børn og unge har overtrådt straffeloven, våbenloven, lov om euforiserende stoffer m.fl. eller som på anden måde har udvist en adfærd, der giver anledning til bekymring. Brugen af hjemmebesøg er ligeledes blevet en fast del af den kriminalpræventive indsats i forbindelse med de forskellige indsatser og politiaktioner, herunder omkring gaderøveri, vold, indbrud, bandeindsatser eller hos familier til banderelaterede personer, der har været i kontakt med politiet. Der er i 2016 blevet gennemført knap 900 bekymringssamtaler hos unge og deres familier med baggrund i den unges kriminalitet eller en udtalt bekymring for den unge fra en SSP-samarbejdspartner. Efter en hændelse eller en større politiindsats kan DKS i samarbejde med socialforvaltningerne rette henvendelse til en ung og/eller dennes familie og tilbyde en bekymringssamtale inden for 1-10 arbejdsdage. Det er Københavns Politis opfattelse, at det er af stor betydning for den unges adfærd og et vigtigt signal til den unges familie. Vores kontaktpersoner har i løbet af 2016 oprettet flere end 750 nye kriminalpræventive undersøgelser på unge, der har overtrådt straffeloven, våbenloven, lov om euforiserende stoffer eller på anden måde har udvist bekymrende adfærd. Kriminalpræventive undersøgelser benyttes som arbejdsredskab for at kunne dokumentere den præventive indsats, der bliver foretaget over for den unge i et tæt samarbejde med SSP-organisationerne i kommunerne. 19.4 Social Søg Social Søg er Rigspolitiets særligt udviklede elektroniske søgeværktøj, der blev indført i Københavns Politi i 2013. Formålet er, så tidligt som muligt, via data fra politiets systemer, at identificere tegn på børn og unges eventuelle mistrivsel. På ugentlig basis udføres en screening af anmeldelser vedrørende eksempelvis husspektakler, socialsager, socialrapporter m.v. Efter screeningen foretages der en manuel vurdering for at afgøre, om der skal ske underretning til de sociale myndigheder i sager, hvor der kan være bekymring for børn og unges trivsel. Antallet af sager der bliver udtaget til videre underretning til sociale myndigheder, udgør cirka fem om ugen. 19.5 Tryghedsvandringer Københavns Politi har i 2016 oplevet stor interesse fra boligforeninger og fra kommunerne i Københavns politikreds omkring tryghedsvandringer. Den kriminalpræventive sektion har derfor i samarbejde med blandt andet kommunerne, Tryg By sekretariatet og Lokalpolitiet afviklet ni tryghedsvandringer i 2016 mod fem i 2015. På tryghedsvandringerne bliver borgere og boligforeninger informeret om indbrudssikring af deres bolig, og der gives konkrete forslag til planløsninger i deres lokalområde. Der er i 2016 afviklet tryghedsvandringer i de mest indbrudsramte områder i kredsen: Vanløse, Brønshøj, Valby, Nørrebro samt SUB-områderne Folehaven og Mjølnerparken. Tryghedsvandringerne og deres kriminalpræventive sigte har haft lokalpressens og politikernes bevågenhed. Således deltog overborgmester Frank Jensen og Lorry i en tryghedsvandring på indre Nørrebro i november måned 2016. 45
DET FOREBYGGENDE ARBEJDE 19.6 Forebyggende indsats mod tyveri fra borgere København er i den privilegerede situation, at hovedstaden besøges af et stadigt stigende antal turister. Et stigende antal turister og andre besøgende er udtryk for en positiv udvikling, der både øger kendskabet til byen og genererer øgede indkomster og muligheder for de erhvervsdrivende i København. Desværre virker udviklingen også tiltrækkende på kriminelle, og det er Københavns Politis indtryk, at både tilrejsende og herboende kriminelle i nogen grad udser sig turister som mål for deres ulovlige og meget generende aktiviteter. Københavns Politi har således konstateret en stigning i antallet af tyverier de seneste år, hvor særlig indre by er ramt. Efterforskningen af tyverisager er ofte vanskelig, da der typisk ikke er mange spor at gå efter, ligesom en del af gerningsmændene kun opholder sig kortvarigt her i landet. Københavns Politi har derfor i 2016 arbejdet på at styrke det forebyggende arbejde, så antallet af tyverier kan nedbringes. I den forbindelse er det vigtigt, at potentielle tyveriofre, herunder turister, får den bedst mulige oplysning om, hvordan man sikrer sig mod tyveri og andre former for kriminalitet. Et eksempel på samarbejdet mellem politiet og særligt Københavns Kommune i indsatsen mod lommetyveri og tasketyveri fandt sted hen over sommermånederne i 2016. Efter analyser i Københavns Politis analyseenhed blev der udvalgt helt konkrete indsatsområder i byen, bl.a. mod særligt udsatte hæveautomater (datatyveri). Københavns Kommune sørgede for kontakt til en lang række eksterne partnere (DSB, Metro, busselskaber, hoteller, lufthavn, handelsstandsforeninger og mange andre), som alle var med på at støtte op om indsatsen. Kommunen forestod også, at kampag- 46
DET FOREBYGGENDE ARBEJDE nen blev lagt på sociale medier. Den bydækkende kampagne løb af stabelen midt i juni 2016. Der blev uddelt gocards på restaurationer og værtshuse, herunder særligt udvalgte ud fra analyserne, der var plakater på busholdepladser, videoklip i busser, metro og tog, ligesom der blev uddelt foldere ved Hovedbanegården, Rådhuspladsen og krydstogtskibene. Lokalpolitiet var synligt tilstede på udvalgte lokationer, kørte med udvalgte busruter, metro og S-tog, og var synlige i gadebilledet på de tidspunkter af døgnet, hvor moniteringen viste, det var relevant. Københavns Politi tog derudover i efteråret 2016 tiltag til en større koordineret indsats på tyveri-området. Indsatsen blev indledt med et møde, hvor politikredsen inviterede kommunerne og en lang række øvrige eksterne interessenter til at udveksle erfaringer og drøfte ideer til kommende forebyggende tiltag. Det kom der flere gode konkrete forslag ud af, som der arbejdes videre med i 2017 for i fællesskab at forsøge at knække kurven. 19.7 PSP-samarbejdet PSP-samarbejdet er det formaliserede samarbejdsforum mellem politi, kommune og psykiatrien (Regionen) og er en del af det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde i Københavns Politi. I samarbejdet indgår både den kriminalpræventive sektion, beredskabet og lokalpolitiet. Politiet er en væsentlig deltager i PSP-samarbejdet, idet det ofte er politiet, der først kommer i berøring med mennesker fra gruppen af socialt udsatte personer. Målgruppen for samarbejdet er borgere, som med jævne mellemrum optræder i politiets døgnrapporter, men som, når vi møder dem, ikke hører hjemme i hverken det strafferetlige system eller i psykiatrien. Det kan være borgere, som har misbrugsproblemer og/eller er hjemløse. Praksisgrupperne, der står for den mere operative del af PSP-samarbejdet, forsøger bredt over alle tre myndigheders kompetenceområder at finde løsningsmodeller for de personer, som ikke umiddelbart kan støttes på relevant vis gennem de psykiatriske eller socialpsykiatriske tilbud. Det kan være særlige anbringelsessteder, hvor misbrug accepteres (skurvogne eller andre skæve boliger), familiepleje for voksne med m.v. PSP-samarbejdet har i 2016 haft fortsat fokus på problemstillingen omkring psykisk ustabile og dermed ofte meget sårbare personers risiko for at udvikle vrangforestillinger, der kan medføre ekstremistiske og radikaliserede synspunkter. PSP-samarbejdet har i 2016 været under udvikling i forhold til strukturen i praksisgrupperne, dette med en forventning om et endnu bedre strategisk og praktisk samarbejde mellem de involverede parter. 47
DET FOREBYGGENDE ARBEJDE 19.8 Samarbejdet mellem politiet, eksterne samarbejdspartnere og civilsamfundet i akutte, konkrete sammenhænge Københavns Politi har generelt ofte via lokalpolitiet - et stærkt samarbejde med en lang række partnere, kommuner, erhvervsliv, institutioner, foreninger, boligselskaber og civilsamfundet i det hele taget. Dette samarbejde er centralt, og politiet kan ikke håndtere og varetage sine tryghedsskabende opgaver uden et intensivt og stærkt eksternt samarbejde, især ved alvorlige hændelser, hvor akut og hurtig handling er nødvendig. Som et eksempel på dette samarbejde kan nævnes en fælles indsats i området omkring Frederiksborgvej i Københavns Nordvest-kvarter. En mindre gruppe af unge generede forretningsdrivende og fredelige borgere. De kørte utryghedsskabende rundt i stjålne køretøjer, var støjende på alle tider af døgnet og udviste skræmmende adfærd over for nogle forretningsdrivende. Det kunne konstateres, at ungegruppen efterhånden ikke blot bestod af lokale unge i alderen fra 13 til 20 år, men også af unge fra andre bydele. I samarbejde med København Kommunes Sikker By, Lokaludvalget for 2400 Nordvest/Bispebjerg, boligforeninger, SSP og andre partnere blev problemstillingen diskuteret. Der blev afholdt beboermøder, så flere blev involveret i, hvordan den uadreagerende, utryghedsskabende og uacceptable situation kunne løses. Indsatsen frem til maj måned 2016 medførte, at situationen over en længere periode var tålelig og normaliseret, blandt andet fordi de toneangivende personer i gruppen blev fængslet. I efteråret 2016 var området igen plaget af en høj grad af utryghed blandt beboerne i lokalsamfundet og på ny blev et samarbejde på tværs iværksat. Nu med deltagelse af lokalpolitiet, SSP inklusiv gadeplansmedarbejdere, Københavnerteamet, kommunens Børne- og unge- og Socialforvaltning samt enheder fra Københavns Politi med fokus på bander og åbenlys hashhandel på gadeplan. Konflikten tog til og der var flere eksempler på drabsforsøg, knivstikkeri, forsætlig påkørsel samt flere større slagsmål - alle i området omkring Frederiksborgvej. Det var en uholdbar situation, og det blev derfor besluttet at foretage en samlet koordineret indsats med Københavns Politis Efterretnings- og Analysesektion som koordinator. Da der også havde været episoder med stenkast og konstatering af slagvåben og knive og forhold, hvor der var set skydevåben, blev det i starten af oktober 2016 besluttet at indføre en visitationszone i det meste af postnummer 2400 NV, mens den koordinerede indsats foregik. Perioden for visitationszonen blev forlænget en gang frem til efterårsferien. Her blev zonen ophævet, da indsatsen havde haft den ønskede virkning. Alle involverede i samarbejdet, nu også Områdefornyelse Bispebjerg, afholdt borgermøde i november 2016, hvor den fælles indsats blev rost. Borgerne var blevet mere trygge, de utryghedsskabende forhold var stort set holdt op, og den bagvedliggende politiindsats havde medført, at visse toneangivende personer var blevet anholdt/ fængslet. I forlængelse af borgermødet blev der nedsat en referencegruppe af beboerne og interesserede, som følger situationen i området. I begyndelsen af december 2016 oplyste samarbejdspartnerne og beboerne fra området, at der var roligt. Denne situation forblev uændret resten af 2016. 48
KREDSRÅD 20. Kredsråd I samarbejdsplanen sættes der fokus på særlige indsatsområder for samarbejdet mellem politi og kommuner KØBENHAVN POLITI KØBENHAVN KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE Et af de væsentligste samarbejdsorganer mellem kommunerne og politiet er kredsrådet. Medlemmerne af kredsrådet er politidirektøren i Københavns Politi og borgmestrene i de fire kommuner i politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Kredsrådets opgaver er fastsat i retsplejeloven. Det følger bl.a. heraf, at kredsrådet skal drøfte spørgsmål om politiets almindelige virksomhed og organisation, kriminalitetsudviklingen og samarbejde mellem politi og lokalsamfund især på de områder, hvor der i særlig grad er behov for at sikre den bedst mulige sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelse af en årlig samarbejdsplan, hvor der sættes fokus på særlige indsatsområder for samarbejdet mellem politi og kommuner. Kredsrådet kan foreslå, at politiet i en begrænset periode prioriterer bestemte opgaver, ligesom kredsrådet også skal sørge for at oplyse befolkningen om politiets arbejde, hvilket bl.a. sker gennem denne virksomhedsberetning. Kredsrådet har i 2016 bl.a. drøftet en række konkrete kriminalitetsområder og -udfordringer i Københavns politikreds, herunder et styrket samarbejde om radikaliseringsindsatsen, som den fortsatte alvorlige trusselsvurdering - mod bl.a. Danmark - giver anledning til at søge at modvirke så effektivt som muligt. Hændelserne på Christiania den 31. august 2016, skudvekslinger i det offentlige rum som følge af rocker- og bandekonflikten samt tyveri fra borgerne har endvidere givet anledning til kredsrådsdrøftelser om trygheden i byen og indsatser i forbindelse hermed. Kredsrådet har endvidere drøftet emner af mere ordensmæssig karakter, herunder de stigende udfordringer med tilrejsende udlændinge, der ernærer sig ved bl.a. betleri og tager ophold i byrummet samt overnatter i lejre. Endelig har Københavns Politi redegjort for kriminalitetsudviklingen i politikredsen, ligesom der løbende i 2016 er orienteret om de forventede omorganiseringer af Københavns Politi frem mod 2020, der er nødvendige for at sikre en effektiv og robust politikreds. Referaterne fra kredsrådsmøderne er tilgængelige på Københavns Politis hjemmeside (www.politi. dk/koebenhavn). 49