Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Relaterede dokumenter
Madkundskab Fælles Mål

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Reventlow Lille Skole

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

Kost og sundhedspolitik

Fagene i Haver til Maver

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Kostpolitik i Dagmargården

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Smagens Dag 2015 Smag til

Hvor julens krydderier kommer fra

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab

Kompetencemål efter 9. klasse:

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Børnebåndets kostpolitik 1. revideret udgave januar 2014

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Madkundskab Faghæfte 2019

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Undervisningsplan for hjemkundskab

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Kost- og sukkerpolitik 2017

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Nye mål og Madkundskab

Måltidsmærket 12. September 2018

Juice og pulp - brug din fantasi

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Ubberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Obligatoriske valgfag: 7. klasse /20

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Tallerken-modellen til dig der træner meget

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

Kompetencemål for Madkundskab

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kost og sundheds politik

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Opskriften som læremiddel

Undervisningsplan for hjemkundskab

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Kost og ernæring for løbere

Kostpolitik

Vejledning til skolemad

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING

FAKTA fra. Børne- og Ungdomsforvaltningen. Mad til børnene i Klynge BV A

Hasselvej 40A 8751 Gedved Tlf Hassel-husets mad og måltidspolitik:

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK 2017 Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

DAGPLEJEN. Kostpolitik

BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK

Transkript:

Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner Eleven har viden om ernæringsfaktorer og energibehov Eleven kan anvende kostberegninger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger og deres grundlag Jeg kender til en række morgenmadsprodukters sukker- og energiindhold Jeg kan digitalt beregne og vurdere mit energiindtag på en dag Jeg kan komme med idéer til min egen mysli, der lever op til kostanbefalingerne

Frokost/ 2 Eleven kan omsætte viden Madpakken om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra et formål Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger og deres grundlag Jeg kan nævne, hvad de fem fingre er i madpakkehånden Jeg kan finde idéer til sunde madpakker Jeg kan fremstille en frokostbolle med to forskellige slags tilbehør

Mellemmåltider/ 2 Eleven kan vurdere egne Hjemmelavet madvalg i forhold til juice sundhed, trivsel og miljø (Del 1) faktorer, der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Eleven kan omsætte viden om sund mad i madlavning sund mad og madlavning Jeg ved, hvad juice kan indeholde og kan forklare om forklare om forskellen på købte og hjemmelavede Jeg kan lave min egen sunde juice Jeg kan lave en film, der viser, hvordan jeg laver min egen sunde juice

Mellemmåltider/ 2 Eleven kan omsætte viden Hjemmelavet om sund mad i juice madlavningen Eleven har (Del 2) viden om sund mad og madlavning Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Eleven kan vurdere egne madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø faktorer, der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø Jeg har viden om de sunde ingredienser i en juice som grøntsager og frugt Jeg kan lave min egen juice ud fra udvalgte fødevarer samt tilsmage juicen Jeg har fokus på at mindske madspild i min juiceproduktion ved at bruge frugter og grøntsager, der nærmer sig udløbsdato

Mellemmåltider/ 2 Eleven kan vurdere egne Smoothie madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø faktorer, der påvirker madvalg, trivsel og miljø Eleven kan redegøre for almindelig råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Jeg har kendskab til, hvordan man kan undgå madspild Jeg kan finde grøntsager og frugter, der vil egne sig til at blive lavet til smoothie Jeg kan lave en smoothie og smage den til

Mellemmåltider/ 2 Eleven kan omsætte viden Snack og snitter om sund mad i madlavning (Del 1) sund mad i madlavning Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider Eleven kan udvikle opskrifter mål og struktur i opskrifter Jeg kender til simple- og komplekse kulhydrater Jeg kan fremstille enkle sunde mellemmåltider Jeg kan lave min egen opskrift til et mellemmåltid

Mellemmåltider/ 2 Eleven kan omsætte viden Snack og snitter om sund mad i madlavning (Del 2) sund mad og madlavning Eleven kan lave made efter en opskrift Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Jeg kender til Fødevarestyrelsens anbefalinger for mellemmåltider Jeg kan lave mit eget forslag til et sundt mellemmåltid, der lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger Jeg kan smage mit eget forslag til et mellemmåltid til

Fødselsdag/ 2 Eleven kan kombinere Lagkage grundmetoder og teknikker i madlavning Eleven har viden om kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Eleven kan vurdere mads æstetiske indtryk og udtryk mads æstetiske vurderingskriterier Jeg kan fremstille flere elementer til en lagkage bunde, creme og fyld Jeg kan tilsmage fyldet til min lagkage, så jeg synes, at det smager godt Jeg kan selv designe udseendet af min lagkage

Jul/ 2 Eleven kan opbygge måltider Julesmåkager til særlige anledninger måltidsanliggender Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Eleven kan vurdere mads æstetiske indtryk og udtryk mads æstetiske vurderingskriterier Jeg kan nævne flere typiske julekrydderier til kager Jeg kan lave en småkagedej og bag kagerne Jeg kan vælge en smag til mine julekager, der passer til højtiden Jeg kan dække et julebord