DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY



Relaterede dokumenter
DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

Fælles Mål Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Læseplan faget engelsk klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

Undervisningsplan for faget engelsk

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Formål for faget tysk

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Årsplan for dansk i 4.klasse

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

Fælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andetsprog

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk klasse

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Undervisningsplan for engelsk

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Årsplan for 0.Y i Engelsk

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan for dansk i 6.klasse

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Italiensk A stx, juni 2010

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Odense Friskole. Fagplan for Tysk

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år Tårnby Kommune

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Modersmålsundervisning Fælles Mål

Fælles Mål Engelsk. Faghæfte 2

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Formål for faget engelsk

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan for 4.klasse i dansk

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Transkript:

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY Formål med faget dansk som andetsprog s. 1 Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin s. 1 Læseplan for faget dansk som andetsprog s. 3 Dansk som andetsprog på (2011-2012 og 2012-2013) s. 7 Nye tiltag på s. 8 Handleplan for dansk som andetsprog 2012 på (SMTTE) s. 9 Dansk som andetsprogsvejlederen på s. 15 Dansk som andetsprogskoordinatoren på s. 15 Dansk som andetsprogslærerne på s. 16 Karakterrapport 2011 vedr. tosprogede elever på US10 d. 12/1 2012 s. 17 Karakterrapport 2012 vedr. tosprogede elever på US10 d. 2/10 2012 s. 18 DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 1

Formål for faget dansk som andetsprog Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forberede til videre uddannelse. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin Kommunikative færdigheder det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans afkode og tilpasse stemme og kropssprog som udtryks middel i forhold til situationen samt reflektere over og diskutere disse valg udtrykke sig klart og flydende i et sammenhængende sprog afpasset genre og situation, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer forstå og diskutere indholdet af lyd- og billedmedier og være opmærksom på forskellige regionale og sociale varianter fremlægge og redegøre for et fagligt stof samt for viden og informationer fra forskellige teksttyper deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner. Kommunikative færdigheder det skrevne sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse og forstå skrevne tekster inden for mange genrer og fagområder, idet læseform og læsehastighed afpasses efter tekst og formål arbejde med fortolkning, diskussion og perspektivering af tekster inden for forskellige genrer og fag forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse samt bevidst anvende forskellige læseforståelsesstrategier DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 2

uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseforståelsesstrategier skrive klare, detaljerede tekster, der udtrykker oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende og disponeret form, der passer til situationen styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig klart, sammenhængende og flydende mundtligt og skriftligt i den konkrete situation anvende centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer samt reflektere over og diskutere egne sprogvalg anvende et relativt præcist og nuanceret ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger tale og skrive dansk, således at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges og reflektere over brugen af disse i forhold til aktuel genre forstå og gøre rede for teksters opbygning og sammenbinding i gængse teksttyper reflektere over og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog være bevidst om og forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder. Viden om sprogtilegnelse og egen læring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over sprogtilegnelse, herunder vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt og diskutere, hvad man kan gøre for at blive en bedre sprogbruger anvende kommunikationsstrategier bevidst og hensigtsmæssigt i forskellige situationer vælge lyttestrategi i forhold til en given situation anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser anvende fagenes hjælpemidler, herunder ordbøger, opslagsbøger, håndbøger og elektroniske hjælpemidler. Sprog, kultur og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere etiske, sociale, kulturelle og sproglige emner ud fra egne og andres iagttagelser samt ud fra universelle værdier sammenligne og perspektivere tekster og andre udtryksformer med udspring i forskellige kulturelle baggrunde forstå væsentlige træk af demokratiske og identitetsmæssige processer på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Danmark. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 3

Læseplan for faget dansk som andet sprog Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression over fem forløb samt et selvstændigt forløb for basisundervisningen, dvs. den undervisning, der omfatter elever, der ved optagelse i skolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog skal dog betragtes som et samlet hele fra 1. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene. Med den reviderede udgave af Fælles Mål for dansk som andetsprog er der lagt vægt på fagets status som sprogfag. Dansk som andetsprog i skolens fag er blevet tydeliggjort. Der er fokus på læsning i alle forløbene. Endelig er målene for fagene generelt blevet styrket. Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb. Undervisningen bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog sproglige forudsætninger på dansk alder evt. tidligere skolebaggrund kulturelle baggrund. Undervisningen kan foregå både som selvstændig undervisning, almindeligvis uden for elevernes undervisningstid, som undervisning integreret i fagene, hvor der samarbejdes mellem faglærer og dansk som andetsprogslærer og endelig som en integreret del af den øvrige undervisning i elevernes klasser gennem hele skoleforløbet. Eleverne opbygger igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art. De sproglige og faglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk musiske arbejds og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. 10. klasse Sproget som kommunikationsmiddel og tekstlæsning, herunder brug af billedmedier, som redskab for oplevelse og indlevelse har en central plads i dette forløb. Der stilles forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Tekster, emner, aktiviteter og arbejdsformer bør tilgodese og udfordre en større modenhed i elevgruppen og samtidig lægge op til, at eleverne arbejder med en højere grad af selvstændighed, fordybelse, medansvar og medbestemmelse. Kommunikative færdigheder Det talte sprog Der arbejdes målrettet med samtalen som undervisningens redskab og genstand og med elevernes evne til at forstå talt dansk såvel i naturlig tale som via elektroniske medier. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 4

Eleverne bliver gennem undervisningen bevidste om regler for turtagning i en samtale. Gennem par- og gruppediskussioner, rollespil og improvisation udvikles elevernes evne til at reflektere, diskutere, argumentere, stille spørgsmål og give udtryk for egne meninger. Der arbejdes med fremlæggelser af fagligt stof og med at modtage og gøre brug af konstruktive tilbagemeldinger fra læreren og andre elever. Eleverne skal arbejde med at lytte til dansk talt i forskellige varianter og situationer, herunder i lyd- og billedmedier afkode og tilpasse stemme og kropssprog i forskellige situationer og diskutere betydningen af sproglige og ikke-sproglige virkemidler sætte fokus på samtalens særlige struktur fremlægge fagligt stof samt modtage og anvende respons samtale, debattere og fremlægge stof udsprunget af tanker og viden. Det skrevne sprog Elevernes selvstændige læsning har en central plads i undervisningen, og der fokuseres på tekstanalyse og kritisk informationssøgning. Desuden arbejdes der med en bevidst og målrettet anvendelse af læseforståelsesstrategier, læseoplevelse og læsemåde. Gennem diskussion af både fælles læste tekster og tekster efter eget valg lægger undervisningen op til, at eleverne problematiserer og reflekterer over indholdet. Valg af tekster er centralt for elevernes læselyst, og eleverne skal kunne bruge baggrundsviden, fx fra fagundervisningen, og egne oplevelser og erfaringer i deres arbejde med læseforståelsen. Eleverne skal gennem undervisningen blive bevidste om, hvordan en sådan baggrundsviden kan støtte deres læsning. I forbindelse med litterære tekster har tekstanalysen og fortolkningen en stor plads i undervisningen, og der kan arbejdes med at genskabe, medskabe og omskabe tekster. I det skriftlige arbejde er der fokus på elevernes selvstændige tilrettelæggelse af skriveprocessen fra idé til færdigt produkt, og der arbejdes specielt med elevernes modtager- og genrebevidsthed. Der anvendes logbog i forbindelse med gruppe- og projektarbejde i forhold til den løbende evaluering. Eleverne skal arbejde med at afpasse læsemåde og læsehastighed efter tekst og læseformål afprøve og anvende varierede læseforståelsesstrategier læse tekster inden for forskellige genrer og fag med henblik på refleksion, diskussion perspektivering af indholdet anvende og uddrage informationer af forskelligartede informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og forståelsesstrategier forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse skrive klare detaljerede tekster, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål, og hvor der sigtes mod den størst mulige grad af sproglig variation og præcision indsamle stof og disponere indholdet. Sprog og sprogbrug Der er fokus på sprogets anvendelse og grammatik, og gennem tekstarbejde og diskussion skærpes elevernes opmærksomhed på sammenhængen mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation i forskellige mundtlige og skriftlige teksttyper. Eleverne arbejder fortsat med at opbygge et præcist og varieret ordforråd. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 5

Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i både tekstarbejde og mundtlig og skriftlig fremstilling. Teksternes opbygning gøres til genstand for analyse, og opmærksomheden rettes bl.a. mod tekstforbinderes funktion. Der arbejdes med udvikling af variation i elevernes egne tekster. Der stilles krav til et klart og forståeligt skriftsprog, og der arbejdes med at opnå sikkerhed i og bevidsthed om sprogbrugsnormer og grammatiske regler. Gennem samtaler og analyser diskuteres ligheder og forskelle i sprogbrug på elevernes forskellige sprog og dansk. Der sættes ligeledes fokus på elevernes kodeskift, så de bliver bevidste om, hvorfor og i hvilke situationer, de skifter sprog, og hensigtsmæssigheden heraf. Elevernes situation som brugere af to eller flere sprog har en vigtig plads i undervisningen med henblik på at undersøge tosprogethedens betydning og muligheder. Undervisningen i 5. forløb omfatter især forskelle på tale- og skriftsprog skrevne teksters opbygning, sammenhæng og disponering karakteristiske træk ved forskellige teksttyper, som eleven kender fra fagundervisnigen, bl.a. informerende, berettende, beskrivende og argumenterende tekster præcisering af ordforråd inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger grammatik og sproglig korrekthed sproglige registre inden for forskellige fag forskelle og evt. ligheder mellem sprogbrug i eget modersmål og dansk og mellem modersmålet og andre sprog formel og uformel sprogbrug fokus på sproglig udvikling, herunder forholdet mellem flertalssprog og mindretalssprog. Viden om sprogtilegnelse og egen læring Elevernes bevidsthed om, hvordan de bedst tilegner sig dansk og andre sprog er stadig i fokus. Elevernes tosprogethed gøres gennem samtaler om sprogtilegnelse, sprogbrug og sprogvalg til genstand for refleksion i undervisningen. Der arbejdes med bevidst brug af kommunikationsstrategier. Egne og andres strategier gøres til genstand for undervisningen. Elevernes lytte- og læseforståelse er central. Her er der fokus på udvikling af forståelsesstrategier, især hensigtsmæssige gættestrategier, og fokus på egne færdigheder. Gennem arbejdet med processkrivning fra idé til færdig tekst samtales der om, hvordan der kan arbejdes hensigtsmæssigt med de forskellige delprocesser, og elevernes erfaringer med skrivning gøres til genstand for undervisningen. Elevernes evne til selv at vælge og begrunde arbejdsform er i fokus. Der arbejdes, når det er relevant, med systematisk og kritisk brug af diverse hjælpemidler. Eleverne skal arbejde med at anvende og reflektere over brug af kommunikationsstrategier vælge lyttemåde i forhold til en given situation og blive bevidst om egne lyttefærdigheder vurdere en samtales karakter på baggrund af dens sproglige og ikkesproglige virkemidler gætte kvalificeret i forhold til både det talte og skrevne sprog vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation anvende og udnytte viden om skriveprocessens forskellige faser benytte fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, håndbøger og digitale og elektroniske hjælpemidler til informationssøgning. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 6

Sprog, kultur og samfundsforhold Med udgangspunkt i egne erfaringer og iagttagelser og arbejdet med tekster i bred forstand giver undervisningen mulighed for, at eleverne bliver optaget af diskussioner, der omhandler kultur- og samfundsforhold. Elevernes evne til at se og belyse en sag fra flere sider er i fokus. Gennem arbejdet med fx avislæsning, faglige og litterære tekster og andre udtryksformer får eleverne både viden om og holdninger til forhold i Danmark og andre lande. Denne viden perspektiveres ved hjælp af elevernes egne erfaringer og holdninger. Elevernes interesse for og forståelse af de demokratiske processer i Danmark styrkes bl.a. ved, at de præsenteres for generelle samfundsmæssige problemstillinger gennem arbejdet med litteratur og medier. Gennem undervisningen sættes der fokus på elevernes uddannelse og deres deltagelse i samfundslivet i Danmark. Undervisningen i 5. forløb omfatter især emner inden for moral, etik, tro og værdier, herunder ligestilling tekster, fx romaner, noveller, eventyr, digte, myter og sagn, sange og salmer, avisartikler, fagblade, der kan danne baggrund for kulturel perspektivering tekster, lyd- og billedmedier, som kan give eleverne indsigt i de demokratiske processer i Danmark. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 7

Dansk som andetsprog på Formålet: Formålet med undervisningen i Dansk som andetsprog er først og fremmest at hjælpe skolens tosprogede elever til en større forståelse af og indsigt i det danske sprog, hvorved de vil få et større udbytte af den daglige undervisning. Endvidere er det vores hensigt at eleverne skal støttes og hjælpes i deres skriftlige arbejde, så de udvikler løsningsstrategier samt opøver deres skriftlige kompetencer. Form: Undervisningen er frivillig. Alle skolens tosprogede elever får ved skoleårets start tilbud om at deltage i undervisningen, men de skal selv (i samarbejde med kontaktlærer og forældre) vurderer om de har brug for tilbuddet. Tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de fremmødte elever. Tid og sted koordineres af læreren ud fra elevønsker og egne skematekniske muligheder. Vi søger at imødekomme elevernes individuelle behov ved at være lydhøre og åbne for forslag i forhold til planlægning og gennemførsel af undervisningen. Vi arbejder bl.a. med: Læsning og forståelse af tekster i matematik (primært eksamensopgaver) Snak om begreber, samt mundtliggørelse af matematikken Læsning og forståelse af tekster i dansk (primært ældre tekster, samt nyere digte) Læsning, forståelse og løsning af sprog og sprogbrugs opgaver (primært eksamensopgaver) Grammatik, herunder kendeord (en/et), bøjning af verber, endelser (nutids-r), kommatering. Snak om og brug af talemåder, ordsprog etc. gennem spil og lege. I skoleåret 2011-2012 havde vi delt undervisningen i en matematiklektion (mandag kl. 9.00-9.45) og en dansklektion (fredag kl. 11.45-12.30) efter elevernes ønsker. Dette skyldes primært, at eleverne finder de skriftlige formuleringer i fs10-prøven i matematik svære at tyde og til tider uforståelige. Endvidere har eleverne svært ved at forstå, hvad ord som; bestem, beregn, vurder, beskriv og sammenlign betyder, indeholder og kræver af dem. I skoleåret 2012-2013 mødes vi hver mandag kl. 9.00-9.45 (dansk) og hver torsdag kl. 9.00-9.45 (matematik). Eftersom de skriftlige prøver i både dansk og matematik, er meget forskellige fra afgangsprøverne i 9. klasse, bruger vi en stor del af vores tid på gennemgang og løsning af sådanne opgaver. Endvidere arbejder vi med elevvalgte emner, som er relevante i/for elevernes daglige undervisning. Efter de skriftlige prøver (som finder sted først i maj) fokuserer vi udelukkende på de mundtlige prøver, dvs. udregning, forklaring og mundtliggørelse af matematik, samt synopseskrivning, analyse, tolkning og fremlæggelse af prøveoplæg. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 8

Nye tiltag i DSA på Som følge af Tårnby Kommunes kontinuerlige arbejde med tosprogede børn og elever, hvor det overordnede mål for indsatsen på hele området er: De tosprogede børn, elever og unge skal klare sig på mindst lige fod med de etnisk danske elever mht. læsning på alle trin, afgangsprøverne og mht. optag på og gennemførelse af ungdomsuddannelser. har vi på gennemlæst, revideret og tilpasset Handleplan for Dansk som andetsprog 0-18 år, Tårnby Kommune for at inkorporere den i vores daglige arbejde. De nye tiltag er: DSA-lærer og dsa-vejleder medvirker til, at sproget i fagene og arbejdet med mangfoldighed indgår i årsplanlægningen og i den daglige undervisning. Faghæftet om dsa bruges aktivt ved fagfaglige møder og i skolehjemsamarbejdet. Lektiecafé-medarbejderne er rustet til at give lektiehjælp til tosprogede elever. Dsa--vejlederen efterspørges og bruges af de enkelte faglærere til planlægning af sproget i fagene og ved skole-hjemsamarbejdet. Dsa--vejlederen er primus motor i implementeringen af skolens dsahandleplan. Skole-hjemsamarbejdet planlægges således at også de tosprogede forældre mødes med åbenhed. Der ydes en ekstra indsats vedr. de tosprogede forældres brug af Forældreintra. På de følgende sider er de, for vores skole, relevante tiltag gengivet i en SMTTE model DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 9

DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 10

Handleplan for dansk som andetsprog 2012 på Dsa som dimension i alle fag - Fælles mål for dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Dansk som andetsprog er i Fælles Mål 2 nævnt i samtlige fag og indgår som dimension i undervisningen. Sproget i fagene indgår i den enkelte lærers og det enkelte tolærer-teams årsplanlægning. At der i alle fag er indtænkt dsa som dimension. Dette ses både i årsplanerne, og det tages op i team- og Løbende i netværket for dsakoordinatorer medarbejdersamtalerne. Enhver faglærer er forpligtet til at inddrage den sproglige dimension, når han eller hun underviser tosprogede elever i klassen. At dsa bliver en integreret del af undervisningen i alle fag, således at sprog og fag tænkes sammen ved brug af undervisningsdifferentiering og andetsprogspædagogiske metoder. I undervisningen og planlægningen af denne er der fokus på: Forforståelse aktiviteter med deltagelsesmuligheder for alle elever at gøre hverdagssprog til skolesprog førfaglige ord at understøtte undervisningen med forskellige former for visualisering at inddrage elevernes samlede sproglige kompetencer (modersmålet) anderkendelse af kulturel mangfoldighed At lærerne i højere grad bruger dsa-læreren og dsa-vejlederen til planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Team- og medarbejdersamtaler. Det årlige karakterrapport møde med konsulenten for dsa. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 9

Den enkelte lærer kontakter dsa vejlederen, hvis der er behov for vejledning, støtte, inspiration etc. til ovenstående. ----------------------------------- Dsa er et fag med tilhørende faghæfte (nr. 19) I faghæftet står der i formål for faget, at undervisningen i dsa skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. --------------------------------------- At alle lærere i skolen har kendskab til og bruger faghæfte 19, således at dsa dimension medtænkes i alle fag. ------------------------------------ At faghæftet af ledelsen bringes op ved: Team- og medarbejder samtalerne At dsa indgår i al årsplanlægning Dsa-læreren sætter fokus på faghæftet: I fagudvalg På stormøder ------------------------------------- Der er stor bevidsthed hos alle skolens aktører om formålet med dansk som andetsprog både som dimension i alle fag og som sprogstøttefag. Faghæfte 19 bliver brugt aktivt. Ved kontaktlærer-samtalen besvares spørgsmålene om dsa på kontaktlærer- samtalearket. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 10

Handleplan for dansk som andetsprog 2012 på Lektiehjælp Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Tosprogede elever har ikke Tosprogede elever har mulighed Relevant rådgivning til Tosprogede elever og deres Der samtales altid samme muligheder for at for at få relevant lektiehjælp, medarbejdere, så de har forældre oplever, at det er med elever og få lektiehjælp i hjemmet som etsprogede. Tosprogede elevers muligheder for at få hjælp til at omsætte hverdagssprog til skolesprog er ikke altid den samme som etsprogedes. som understøtter deres læring på andetsproget dansk, i henholdsvis skole, klub og ungdomsskole. pædagogiske forudsætninger/ bevidsthed om, hvilke udfordringer der er i lektiehjælp for tosprogede på forældreniveau. Alle medarbejdere på skolen er rustet til at give relevant lektiehjælp til tosprogede. nemt at få lektiehjælp. Fremgang i prøveresultater og karakterer. forældre om udbyttet. Elever gøres bekendt med www.lektier-online.dk Dsa-lærere udbyder lektiehjælp. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 11

Handleplan for dansk som andetsprog 2012 på Dsa- vejledning Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Alle skoler har i løbet af skoleåret 2011-2012 fået uddannet dsa vejledere. Alle folkeskoler og 10.kl. centret har mindst én dsa vejleder, som fungerer som ressourceperson i forhold til skolens ledelse og øvrige personale. At dsa vejlederen rådgiver og vejleder skolens personale i tiltag og metoder, som kan understøtte tosprogede elevers sproglige udvikling. At dsa vejlederen er primus motor i implementering af den kommunale handleplan på skolen. Dsa- vejlederen - foretager observationer i klassen på enkeltelever, grupper, undervisningsforløb m.m. tilrettelægges med det givne klasseteam. - tilbyder aktionslæringsforløb - deltager efter ønske ved skolebestyrelsesmøder, forældremøder o.lign., hvor dsa tages på dagsordenen. - tilbyder specifik hjælp til at inddrage faghæfte 19 i årsplanlægningen. - holder sig a jour med ny viden gennem vejledernetværket og udbreder kendskabet til denne nye viden på skolen. - har løbende punktet på dagsordenen ved stormøder. - samarbejder med skolens At lærerne i høj grad efterspørger vejlederens deltagelse i undervisningsforløb o.lign. At dsa vejlederen er opsøgende i forhold til at få sat dsa på dagsordenen i alle fora. At dsa vejlederen løbende orienterer kollegerne på intraen. Løbende i netværket for dsakoordinatorer. Ved team- og medarbejdersamtaler. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 12

øvrige vejlederkorps Handleplan for dansk som andetsprog 2012 på SKOLE-HJEMSAMARBEJDET Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Forældresamarbejdet er forskelligt på kommunens 8 skoler. Årligt afholdes der to skolehjem samtaler og et tilbud om en række forældremøder med forskellige omdrejningspunkter, hvor trivsel og faglighed er i fokus. I forbindelse med skolehjemsamarbejdet udarbejdes, der en elevplan for skoleåret vha. kontaktlærer-samtalearket. ----------------------------------- De traditionelle forældremøder har ofte for ringe tilslutning i forhold til det arbejde, og de personaleressourcer,der anvendes. Der er på enkelte skoler, holdt forældremøder kun for tosprogede forældre for at kunne forventningsafstemme At skabe et godt forældresamarbejde, hvor alle forældre og elever føler sig værdsat og anerkendt. Samarbejdet med hjemmene er vigtig for at kunne skabe en helhedsindsats omkring barnet, samt skabe interesse for elevernes hverdag på skolen. --------------------------------------- De tosprogede forældre inddrages så tidligt som muligt aktivt i skolens og elevernes arbejde, oplevelser og fællesskab. De tosprogede forældre får mulighed for at forstå og kommunikere med skolen. På de enkelte skoler drøftes der tiltag indenfor skole-hjem samarbejdet, og der udarbejdes forslag til procedurer og planer for skole-hjem samarbejdet. ------------------------------------- Form og organisering af skole -hjemsamarbejdet planlægges med hensyntagen til den tosprogede forældregruppe. Tolke bruges for at sikre ligeværdige kommunikationsforhold. ------------------------------------- Stor forældredeltagelse ved skole-hjemsamtaler og fælles forældremøder/arrangementer. De tosprogede forældre Optælling af fremmødte deltager i skolens gøremål og elevernes skolegang via: Procedurer udarbejdes på skolerne for hvorledes der handles ved manglende samarbejde. ------------------- Optælling af fremmødte. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 13

og målrette indsatsen. At kontaktmulighederne er synlige for de tosprogede forældre. At hæve karakterniveauet for tosprogede elever i skolen via udvikling af og fokus på skolehjem-samarbejdet. Der gøres en ekstra indsats for at gøre de tosprogede forældre til aktive brugere af Forældreintra. Være aktive brugere af Forældreintra Deltage i skolehjemsamarbejdet ----------------------------------- Rammerne for skolehjemarbejdet fastsættes i samarbejde med skolebestyrelsen. ----------------------------------- Forældresamarbejdet har været fokusområde på den årlige udviklingskonference for alle ledere for dag- og fritidsinstitutionerne, klubberne og skolerne samt konsulenterne i 2012. Der er på nuværende tidspunkt igangsat samarbejdsaktiviteter i skoledistrikterne på lederniveau - institutioner, klubber og skoler imellem. Tosprogede forældre bliver inddraget og informeret om ungdomsuddannelser og erhvervsmuligheder. --------------------------------------- At form, rammer og organisering af skole-hjem -samarbejdet styres af behov og ikke tradition og vaner. At opkvalificere skolehjemsamarbejdet. -------------------------------------- At fremme og koordinere forældresamarbejdet for alle børn. ------------------------------------- ------------------------------------- Fortsatte dialogmøder de forskellige institutioner og skolen i distriktet imellem. ------------------------------------- At skole-hjemkoordinator bruges på skolerne ift. sparring om skole-hjemsamarbejdet og er behjælpelig ved gennemførelse af tiltag rettet mod forældresamarbejdet. ------------------------------------- Forældre, børn og personaler oplever bedre sammenhæng i samarbejdet. ------------------- Der udarbejdes opdaterede procedurer og planer på de enkelte skoler. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 14

DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 15

Dansk som andetsprogsvejlederen på er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog (dsa) eller har lang erfaring i undervisning af tosprogede elever og dermed i fagområdet. Vejlederen har derudover et kompetencegivende kursus i at vejlede i dansk som andetsprog som dimension i al undervisning. Dansk som andetsprogsvejlederens arbejdsområder: Planlægge og afholde møde med skolens lærergruppe to gange om året (ved skoleårets opstart og igen, når synopseskrivningen nærmer sig), samt med skolens fagteams (dansk, matematik og engelsk) en gang årligt, hvor følgende drøftes: Hvorfor skal dsa være en dimension i alle fag? Hvordan underviser faglæreren i dsa? Hvordan optimerer man undervisningen for alle elever? Hvilke undervisningsmaterialer kan støtte undervisningen i dsa? Observere og vejlede den/de enkelte faglærer/e ud fra et på forhånd aftalt fokuspunkt (f.eks. inddragelse af dsa i undervisningen eller den/de tosprogede elevers udbytte af undervisningen). Dansk som andetsprogskoordinatoren på er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog (dsa) eller har lang erfaring i undervisning af tosprogede elever og dermed i fagområdet. Dansk som andetsprogskoordinatorens arbejdsområder: Rådgive i forhold til ledelsen, således at undervisningen i dsa bliver medtænkt i skoleårets planlægning og skemalægning. Gennemlæse sprogscreeninger (fra folkeskolen) af kommende tosprogede elever for at vejlede kontaktlærere om elevens behov for dsa. Koordinere undervisningen i dsa herunder registrering af elever og skemalægning. Deltage i skolens koordinerende arbejde med ledelsen. Samarbejde med danskkoordinatoren og dansklærerne om skolens læseindsats med fokus på læsning på andetsproget dansk. Indhente nye materialeønsker, videreformidler dette, samt opbygger og vedligeholder materialesamlingen. Samarbejde med dsa-koordinatorerne fra de øvrige skoler om overlevering af tosprogede elever og tilhørende sprogscreeningsresultater. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 15

Samarbejde på netværksmøder med dsa-konsulenten og dsa-koordinatorerne fra de øvrige skoler om at videreudvikle indsatsen for, at de tosprogede elever opnår uddannelsesmæssige muligheder på lige fod med de elever, som har dansk som modersmål. Dansk som andetsprogslærerne på er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog (dsa) eller har lang erfaring i undervisning af tosprogede elever og dermed i fagområdet. Dansk som andetsprogslærerens arbejdsområder: Planlægge og varetage den supplerende undervisning i dsa for tosprogede elever på skolen. Samarbejde med den tosprogede elevs øvrige lærere (kontaktlærerteamet/fagteamet) om undervisningsforløb med fokus på dsa. Samarbejde med hjemmet om undervisningen i dsa, såfremt dette findes nødvendigt. Lave udtalelser til uddannelsesparathedsvurderingen (upv) på de elever, der modtager dsaundervisning, såfremt dette findes nødvendigt. Samarbejde med de øvrige dsa-lærere. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 16

DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 17