TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Marienlyst, Skive Kommune Torsdag den 18. december 2014 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Marienlyst. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi ved tilsynet haft særligt fokus på at afdække om de samlede faglige kompetencer i medarbejdergruppen fuldt ud modsvarer tilbuddets målgruppe og de samlede behov, målsætninger og metoder. Herudover vil vi koncentrere os om, hvordan medarbejderne støtter beboerne i at fastholde eget engagement og motivation og dermed oplever livskvalitet. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren, fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det skal indledningsvis bemærkes, at de midlertidige pladser ikke er omfattet af vores tilsyn. Ved det foregående tilsyn var der flere forhold, som vi fandt, at der var behov for at arbejde med for at sikre beboerne den kvalitet i hjælpen, som de havde behov for. Det er vores indtryk, at man er i en god og positiv proces, og der er taget og påtænkes taget initiativer, som kvalificerer indsatsen. Det vil fremgå af det følgende. Det er også vores vurdering, at der fortsat er og kommer flere udfordringer, blandt andet som følge af, at målgruppen udvides til også at omfatte unge, som har behov, der udspringer af andre årsager end dem, der normalt er kendetegnende på Marienlyst. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til de målgrupper, som tilbuddet henvender sig til de fysiske rammer fremstår indbydende. Der er julepyntet, og det giver et hyggeligt indtryk af de rammer, som beboerne færdes i. Atmosfæren er stille og rolig. Medarbejderkontorerne fremstår nu mere overskuelige, hvad angår opslag og materiale. I hus 1 er der behov for at vie opbevaring af medicin og cigaretter opmærksomhed. Herudover bør der være opmærksomhed på at låse døren til kontorerne, når de ikke er i brug, da personfølsomme oplysninger umiddelbart er tilgængelige beboerne giver udtryk for og indtryk af, at de generelt er tilfredse med den hjælp og støtte, som de modtager. Der er opmærksomhed på at inddrage eksterne samarbejdspartnere ved behov herfor, for derigennem at kvalificere indsatsen for og sammen med beboerne 1
siden vores foregående besøg er der arbejdet på at øge medarbejdernes samlede kompetencer. Vi iagttager et par eksempler på, at medarbejderne støtter beboerne i at fastholde eget engagement og motivation. Indsatsen understøttes af faglige kurser. Vi har også givet forslag til, hvordan man kan støtte beboerne til at fastholde engagement medarbejderne fremstår engagerede, om end der er nogen travlhed i enhederne øst og vest. Samarbejdet i bofællesskaberne er blevet bedre også på tværs af enhederne, og der er iværksat et fælles fagligt kursus KRAP(kognitivt ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik), som allerede bidrager til at udvikle indsatsen overfor beboerne. Der er ansat en ny afdelingsleder, som i samarbejde med den anden afdelingsleder skal varetage ledelsesopgaven det er vores indtryk af det samlede tilbud, at medarbejdernes faglige kompetencer generelt modsvarer den samlede målgruppes behov, målsætningerne og de metoder, der anvendes. Der bør løbende være opmærksomhed på at opkvalificere medarbejderne for til stadighed at sikre at det faglige uddannelsesniveau modsvarer beboernes samlede behov, jf. ovenfor det er vores vurdering, at dokumentationen generelt er opdateret og fyldestgørende for indsatsen. Der er i flere af enhederne meddelelsesbøger på kontorerne, som indeholder oplysninger om beboerne. De oplysninger bør være i det elektroniske dokumentionssystem. I enheden Vest er der en aftenvagtmappe, hvor indholdet ikke stemmer overens med oplysninger í beboernes døgnrytmeplaner der kan forekomme magtanvendelse om, end det, ifølge ledelsen, er sjældent. Medarbejderne giver indtryk af, at de har en nuanceret forståelse af magtanvendelsesbegrebet, og at de arbejder forebyggende. Der er fortsat opmærksomhed på at notere udadreagerende adfærd fra beboerne, således at det er muligt at se eventulle mønstre og på den baggrund ændre tilgangen til beboerne. Medarbejderne er bekendte med reglerne på området og proceduren for indberetning oplysninger på Tilbudsportalen er på vej til at blive opdateret. Iagttagelser og anbefalinger Målgruppe Målgruppen er borgere, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter. Her er 61 pladser fordelt på flere enheder. Heraf er 37 plejeboliger til beboere med primært somatiske behov, og 24 boliger for beboere med erhvervede hjerneskader senhjerneskader. Fire af de sidstnævnte boliger står tomme. Lederen oplyser, at der er planer om at starte et tilbud for 4 unge med erhvervet hjerneskade i botilbuddene. Det vil foregå i et samarbejde med blandt andet ergo-og fysioterapeuter og forskere fra universitetsregi. Lederen oplyser, at beboerne i det nye tilbud ikke kan komme til bo i samme bo-gruppe, da de må flytte ind der, hvor der er en ledig bolig. Tilbuddet til de unge skal ses som støtte til at mestre overgangen fra at bo hjemme hos forældrene og til at flytte i egen bolig. Vi vil anbefale, som man også har planlagt, at man vier megen opmærksomhed på de nuværende beboeres trivsel i en periode, hvor der kommer nye udfordringer i den samlede opgaveløsning. 2
Boligforhold og fysiske rammer De fysiske rammer fremstår indbydende og der er julepyntet på fællesarealerne. Rammerne er velegnede til formålet og indretningen er enkel samtidig med, at der flere steder udenfor beboernes lejligheder er private genstande, som giver et hjemligt præg. Beboernes lejligheder bærer præg af en individuel indretning. Et par beboere har fremvist dem for os. Medarbejdernes kontorer er nu mere overskuelige i forhold til opslag med mere. I hus 1 er der opbevaring af cigaretter og medicin på kontoret, hvilket vi anbefaler, at der findes en anden løsning på. Ligeledes anbefaler vi, at døren til kontoret er aflåst, når det ikke benyttes. Lederen vil umiddelbart efter tilsynet handle på forholdene omkring medicinopbevaring og -håndtering. De omsorgsmæssige forhold Under tilsynet møder vi enkelte beboere i de 3 botilbud. Nogle beboere er ude af huset til dagbeskæftigelse, til julefrokost og lignende, og andre igen hviler i deres lejlighed over middag. De giver udtryk for, at det var længe siden, at de har haft et beboermøde. Det er vores erfaring fra lignende tilbud, at blandt andet beboermøder og inddragelse af beboere i øvrigt kan medvirke positivt til engagement i fællesskabet. Lederen oplyser efterfølgende, at der bliver afholdt beboermøde i det omfang, beboerne kan magte at deltage. Vi taler med enkelte beboere i botilbuddene, og de er generelt tilfredse med den hjælp og støtte, som de modtager. Vi får oplyst, at der i 2015 vil være tilknyttet en ergoterapeut, som aktivitetsmedarbejder i botilbuddene, hvilket positivt kan imødekomme de beboeres behov for aktivitet, som ikke er tilknyttet et eksternt dagtilbud. Vi får oplyst, at endnu en beboer skal starte i dagbeskæftigelse. En anden beboer motiveres denne eftermiddag til at følge et motionsprogram. Indretningen af beboerens lejligheder giver indtryk af, at man søger at følge beboerens initiativer og interesser. I forhold til at tilgodese beboernes komplekse behov i botilbuddene samarbejdes der med VISO, som bidrager med viden til at kvalificere indsatsen og fremme samarbejdet med beboerne. På de somatiske pladser taler vi med enkelte beboere dels i egne lejligheder og dels over eftermiddagskaffen. De giver udtryk for tilfredshed med den hjælp og støtte, som de modtager. Der er mulighed for at deltage forskellige aktiviteter og i anledning af julen er der afholdt julefrokost, og der har været Luciaoptog. I botilbuddene bør man forhold sig til, om de opslag, der er på nogle af dørene til kontorerne, afspejler den ønskede tilgang til beboerne, idet de peger i retning af indgreb i selvbestemmelsesretten. Det peger også i retning af, at der på nogle punkter fortsat er en institutionslignende tilgang til opgaverne. Denne opfattelse deles også af nogle pårørende. Blandt de pårørende varierer tilfredsheden. Nogle giver således udtryk for, at der er forhold, som peger i retning af, at der er behov for at sikre, at den praksis, der udmøntes, også er i overensstemmelse med de forventninger, som beboerne med rette har. Det gælder efter vores opfattelse såvel den konkrete indsats som tilgangen og den kultur, der danner rammen for opgaverne. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Siden vores foregående tilsyn har der været inddraget et eksternt konsulentfirma. Målet var blandt andet at få tydeliggjort regler og rammer og skabe klarhed. Flere medarbejdere er fratrådt og nye er kommet til. Det er ledelsens indtryk, at alle vil det her nu. 3
I botilbuddene fremstår medarbejderne engagerede og flere omtaler, at der med afsæt i vores og andre anbefalinger blev skabt grundlag for udvikling og en proces med hensyn til at kvalificere tilgangen til beboerne. Flere fortæller uopfordret om et kursusforløb i KRAP(kognitivt ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik), som bidrager til en ny forståelse af samspillet med beboerne. Ligeledes har det haft indvirkning på, hvordan medarbejderne drøfter og reflekterer over tilgangen til beboerne. Det er vores indtryk, at der er tale om en voksende fælles bevidsthed omkring opgaveløsningen, som kommer beboerne til gavn. Medarbejderne i botilbuddene omtaler samarbejdet som bedre end tidligere, og der er nu en større forståelse for også at arbejde på tværs af husene. Samarbejdet med ledelsen er også blevet bedre og mere tydeligt og dialogbaseret. Blandt medarbejderne berettes også om en god introduktion. I de somatiske enheder taler vi kort med et par medarbejdere. De er optagede af at hjælpe beboerne. Vi får indtryk af, at der, siden vores foregående tilsyn, er faldet ro på i den nye afdeling Øst og fokus er på beboerne. Medarbejderne synes, at de har et godt indbyrdes samarbejde. I Syd/vest signalerer medarbejderne travlhed. Det er ikke muligt at vurdere, om det er en reel travlhed eller en travlhedskultur. Medarbejderne oplyser, at der om eftermiddagen er få medarbejdere til relativt mange beboere. Vi har indtryk af, at beboerne får den hjælp, de har brug for. Der er netop ansat en ny områdeleder, som sammen med den anden afdelingsleder skal løfte ledelsesopgaven. Vi vil ved kommende tilsyn følge op på, hvorledes fordeling af ledelsesområderne fungerer i praksis og dermed har indvirkning på medarbejderne og udmøntningen af ydelsen til beboerne. Det er vores indtryk, at medarbejdernes faglige kompetencer generelt modsvarer den samlede målgruppernes behov, målsætninger og metoder. Der bør fremadrettet også være opmærksomhed på løbende at opkvalificere medarbejderne og sikre et fortsat fagligt uddannelsesmæssigt niveau for at kunne imødekomme beboernes mange og mangeartede behov. Vi får efterfølgende oplyst, at en sygeplejerske får ansvaret for de Sundhedsydelser, der er på stedet. Den skriftlige dokumentation Det er vores vurdering, at dokumentationen generelt er opdateret og fyldestgørende for en kvalificeret indsats. Vi drøfter med ledelsen om fordelene ved at lave systematiske ledelsestilsyn på dokumentationen, for herigennem også at få et indtryk af faglighed og kultur i medarbejdergruppen. Der er i flere af enhederne i botilbuddene meddelelsesbøger på kontorerne, som indeholder oplysninger om beboerne, som bør være i det elektroniske dokumentionssystem. Der er også udarbejdet borgerbøger. Der bør i den forbindelse være opmærksomhed på dobbeltdokumentation og risikoen for, at informationer kan gå tabt er større jo flere steder, man dokumenterer. Man kan med fordel videregive gode erfaringer fra de somatiske enheder til botilbuddene med hensyn til at forenkling og den anden vej i forhold til detaljeringsgrad og beskrivelse af tilgang. I enheden Vest er der en aftenvagtmappe, hvor indholdet ikke stemmer overens med oplysninger í beboernes døgnrytmeplaner. Om det er nødvendigt med særlige mapper til de forskellige vagthold vil være relevant at overveje. Magtanvendelse Der kan forekomme magtanvendelse, om end det ifølge ledelsen er sjældent. Medarbejderne giver indtryk af, at de har en nuanceret forståelse af magtanvendelsesbegrebet, og at de arbejder forebyggende. Der er fortsat opmærksomhed på at notere udadreagerende adfærd fra beboerne, således at det er muligt at se eventulle mønstre og ændre tilgang og medarbejderne bliver opmærksomme på deres arbejdsforhold. Medarbejderne er bekendte med reglerne på området og proceduren for indberetning. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. 4
Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Yderligere opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere beboere. Vi har forgæves, trods flere henvendelser til ledelsen om hjælp, ikke fået kontakt til pårørende. Vi plejer at inddrage pårørende for at få et så bredt grundlag som muligt for vurderingen af indsatsen. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde, samt ledelsen. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og tilknyttede vejledninger samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med lederen af ældreområdet. Aalborg, den 31. december 2014 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5