Uanmeldt tilsyn på Kildemarkscentret, Næstved Kommune. Torsdag den 30. oktober 2014 fra kl

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Kildemarkscentret, Næstved Kommune Torsdag den 30. oktober 2014 fra kl Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kildemarkscentret. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsyn har vi haft særligt fokus på at vurdere de initiativer, der er taget, og som giver borgerne muligheder for at leve så selvstændigt som muligt. Det drejer sig især om aktiviteter i bred og konkret forstand, blandt andet også borgernes muligheder for inddragelse og indflydelse, og om indsatsen har positive resultater for dem. Vi vil i den sammenhæng vurdere, hvordan og i hvilket omfang, der inddrages frivillige i arbejdet. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Konklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Konklusioner Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen de fysiske rammer fremstår velegnede med gode muligheder for aktiviteter, træning og socialt samvær. Boenhederne er indrettet i en hjemlig stil og beboernes boliger er indrettet efter den enkeltes behov og smag. Beboerne udtrykker tilfredshed med deres bolig beboerne giver udtryk for, at de overordnet set er tilfredse med at bo her. Medarbejderne er imødekommende og gør hvad de kan for, at yde dem støtte, hjælp og omsorg. Dog oplever beboerne, at medarbejderne er pressede og har meget, at se til, hvilket for nogle skaber en vis utryghed. Det understøttes af udtalelser fra pårørende og svarer til vores iagttagelser under besøget beboerne inddrages i det daglige liv i forhold til deres forudsætninger og behov. Der er opmærksomhed på at støtte op omkring beboernes selvstændighed og rehabilitering indgår som en naturlig del af indsatsen her er et varieret udbud af aktiviteter og gode muligheder for træning, hvilket vi får indtryk af, at mange beboere benytter sig af og har glæde af. En aktivitetsmedarbejder er tovholder for aktiviteterne og der inddrages desuden flere frivillige. Beboerne har indflydelse på indholdet i aktiviteterne medarbejderne fremstår engagerede og kompetente. De giver udtryk for, at de nu har mange arbejdsopgaver og ofte oplever sig pressede. Samarbejde såvel kollegialt som med ledelsen beskrives som velfungerende. Det er vores vurdering, at der her er tale om medarbejdere, som gør hvad de kan for at yde beboerne den bedste støtte. Det er samtidig vores vurdering, at de 1

2 beskrevne arbejdsforhold på sigt kan påvirke trivslen i en retning som på uhensigtsmæssig vis kan gå ud over indsatsen overfor beboerne. Ledelsen oplyser efterfølgende, at de er bevidste om at fokus på kompetenceudvikling for medarbejderne har påvirket den daglige organisering i forhold til stabilitet og kontinuitet. Fremadrettet vil der være fokus på implementering af ny viden samtidig med, at der arbejdes på at skabe en fælles forståelse for kerneopgaven. Det er indsatsområder, som efter vores opfattelse påvirker arbejdsglæden i positiv retning og dermed sikrer indsatsen overfor beboerne vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tværfaglige omsorgsplaner, handleplaner og daglige journalnotater. Det er vores vurdering, at dokumentationen fremstår opdateret og retningsgivende for indsatsen. Som opfølgning på sidste tilsynsbesøg kan vi konstatere, at der er arbejdet med systematikken i borgermapperne magtanvendelser forekommer sjældent. Det er vores indtryk, at medarbejderne har en god forståelse for magtbegrebet, som jævnligt drøftes også med de pårørende. Der arbejdes med fokus på den forebyggende tilgang Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning vil fremgå under Den skriftlige dokumentation. Målgruppe Målgruppen er mennesker, der har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, som udspringer af alder. Nogle beboere har desuden behov, der udspringer af en demenslidelse eller lignende. Her er enkelte beboere under 65 år. Man er aktuelt i en proces i gang med at omdanne et af husene til skærmede enheder. I den forbindelse er beboere med somatiske behov tilbudt en anden bolig på plejecentret. Vi får oplyst, at der til tider kan være udfordringer forbundet med at rumme og få skabt den nødvendige tolerance i en beboergruppe, hvor beboerne har så forskellige behov som tilfældet er her. Det er i den forbindelse vores indtryk, at man er opmærksom på i samarbejde med beboerne og deres pårørende at få skabt nogle forhold, som tilgodeser den samlede beboergruppes behov. Det er vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Det vurderer vi på baggrund af samvær og samtaler med beboere, samtaler med pårørende og medarbejdere, iagttagelser under besøgt samt gennemgang af den skriftlige dokumentation. Boligforhold og fysiske rammer Byggeriet består af flere separate bygninger både etplans- og to etagers huse. Plejecentret består af ni boenheder, som er organiseret i tre teams benævnt Øer. Boenhederne er indrettet i en hjemlig stil og under hensyn til beboernes behov. Vi iagttager, at beboerne opholder sig i stuerne. Beboernes boliger fremstår personlige og beboerne udtrykker tilfredshed med dem. Udover boenhederne rummer plejecentret en stor festsal og i tilknytning dertil flere mindre rum. Vi får oplyst, at beboerne også benytter fællesfaciliteterne til private sammenkomster. Vi bemærker positivt, at der blandt medarbejdere og ledelse er bevidsthed om, at det er beboernes rammer og medarbejderne låner faciliteterne. Her er et sanserum og et træningscenter, hvor flere beboere modtager fysioterapi. Flere beboere nævner, at de udover den visiterede træning bruger træningsrummene, hvor de blandt andet cykler. De er glade for, at de har adgang til træning så tæt på deres bolig. 2

3 Her er gode udendørsrammer og der er blandt andet i forbindelse med de skærmede afsnit en lukket atriumgård. Plejecentret er nabo til en rideskole, hvilket ifølge det oplyste er til stor fornøjelse for nogle af beboerne. For eksempel er der nogle af de mandlige beboere, som besøger smedeværkstedet på rideskolen. De fysiske rammer fremstår indbydende, tidssvarende og velegnede. De omsorgsmæssige forhold Under vores besøg er flere beboere i gang med morgenplejen mens andre sidder i opholdsstuen, hvor de følger med i aktiviteterne omkring dem eller taler med medbeboere og medarbejdere. I løbet af besøget forberedes frokosten og flere beboere kommer tilbage til boenhederne fra deres træning. Mange beboere spiser deres frokost i fællesskabet og hovedparten hviler sig herefter i egen bolig. Her er overalt en god atmosfære og der er en god omgangstone. Vi taler med nogle beboere i de fælles opholdsstuer og med andre i deres egen bolig. Beboerne giver udtryk for, at de generelt er tilfredse med at bo her om end de oplever, at der kommer skiftende medarbejdere og medarbejderne har mange arbejdsopgaver. De må indimellem vente længe på hjælpen ligesom der er hjælp, som må udsættes. De fortæller, at medarbejderne er imødekommende og gør hvad de kan for at yde dem den hjælp, som de har behov for. Beboernes oplevelser af, at medarbejderne har mange arbejdsopgaver kan på sigt medføre utryghed ligesom der kan opstå risiko for misforståelser omkring aftaler. Beboerne udtrykker tilfredshed med maden. I nogle enheder tilberedes morgenmaden i den enkelte beboers bolig, hvilket ifølge medarbejderne giver muligheder for samtaler blandt andet om beboerens individuelle ønsker for morgenmad. Der er fokus på den rehabiliterende indsats herunder, at beboerne bibeholder deres funktioner så længe som muligt. Beboerne inddrages i det daglige liv i forhold til deres forudsætninger og behov. Der er for eksempel nogle beboere som hjælper ved borddækning og afrydning. Der er opmærksomhed på at støtte op omkring beboernes selvstændighed, både når det drejer sig om at respektere individuelle valg og fravalg og når der er behov for et minimum af støtte for at leve et selvstændigt liv. Her er et varieret udbud af aktiviteter som ture ud i det blå, torveture, bankospil, gudstjeneste, besøg af en børnehave og årstidsbestemte fester. I sommer har nogle beboere holdt ferie i sommerhus og der har været ture til Knuthenborg, Bakken og Sverige. Beboerne har indflydelse på valg af aktiviteter og der er nedsat en aktivitetsgruppe. En aktivitetsmedarbejder er tovholder for aktiviteterne og der inddrages flere frivillige. Et bredt udbud af aktiviteter giver muligheder for individuelle valg alt efter interesse. Det giver mening og skaber glæde. Samarbejdet med de pårørende beskrives som godt og konstruktivt. Der lægges vægt på at afstemme gensidige forventninger og eventuelle misforståelser tages op løbende. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejdergruppen består hovedsagelig af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Derudover er der ansat enkelte pædagoger. I hvert team er der ansat en køkkenmedarbejder, som varetager fremstillingen af måltiderne. Medarbejderne er fast tilknyttet et team og hjælper hinanden på tværs. Det kan være en udfordring og ifølge medarbejderne skabe uro, at en medarbejder i løbet af en arbejdsdag skal arbejde i flere forskellige teams. Medarbejderne giver udtryk for, at de er glade for deres arbejde om end de oplever, at de har mange arbejdsopgaver og især på det sidste har oplevet sig pressede. Det er vores vurdering, at der her er tale om medarbejdere, som gør hvad de kan for at yde beboerne den bedste støtte. Det er samtidig 3

4 vores vurdering, at de beskrevne arbejdsforhold på sigt kan påvirke trivslen i en retning som på uhensigtsmæssig vis kan gå ud over indsatsen overfor beboerne. Ledelsen oplyser efterfølgende, at de er bevidste om at fokus på kompetenceudvikling for medarbejderne har påvirket den daglige organisering i forhold til stabilitet og kontinuitet. Fremadrettet vil der være fokus på implementering af ny viden samtidig med, at der arbejdes på at skabe en fælles forståelse for kerneopgaven. Det er indsatsområder, som efter vores opfattelse påvirker arbejdsglæden i positiv retning og dermed sikrer indsatsen overfor beboerne. Det kollegiale samarbejde som velfungerende og præget af hjælpsomhed. Det kollegiale samarbejde beskrives som velfungerende og præget af hjælpsomhed. Samarbejdet med ledelsen beskrives ligeledes som godt og konstruktivt. Ledelsen er i reglen tilgængelig, er lydhøre og giver god opbakning. Medarbejderne udtrykker forståelse for at ledelsen på baggrund af arbejdsopgaver ikke altid er tilgængelige. Medarbejderne oplever sig klædt på til at varetage opgaveløsningen og de oplever, at de har muligheder for faglig udvikling blandt andet gennem relevante kurser og oplæring til konkret opgaver. Der er åbenhed for at få alles kompetencer i spil. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået et udsnit af den skriftlige dokumentation i form af tværgående omsorgsplaner og daglige journalnotater. Omsorgsplanerne fremstår opdaterede, velskrevne og retningsgivende for indsatsen. Vi ser flere detaljerede beskrivelser på tilgangen til beboerne. Den rehabiliterende tilgang afspejles i dokumentationen. Der er relevante journalnotater. Magtanvendelse Magtanvendelser forekommer sjældent. Det er vores indtryk, at medarbejderne har en god forståelse for magtbegrebet. Magtbegrebet drøftes med de pårørende. Der arbejdes forebyggende. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere punkter til opfølgning. Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ingen punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på Kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. 4

5 Vi har været rundt i hele huset og har efter individuel aftale talt med flere beboere, ligesom vi har opholdt os med flere i fællesskabet. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Derudover har vi telefonisk eller under tilsynet talt med pårørende. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 20. november 2014 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Henning Jacobsen 5