Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Relaterede dokumenter
Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Anvendelse af georadar

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Geofysik og geologisk kortlægning.

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

Page 1. Knud Erik Klint, Geo Rikke Vinten Howitz, Region Hovedstaden Pernille Milton Smith, Tove Worsaae Møller, Geo

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Georadars indtrængningsdybde

Geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser Cityringen. Brian Foged Jørgen Krogh

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Geofysik og geologisk kortlægning.

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Geofysisk borehulslogging

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

GEORADAR OG CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

Strømningsfordeling i mættet zone

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Transkript:

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1

Baggrund hvad er geofysik 2

Baggrund udvikling 3

Geofysiske metoder Elektromagnetiske metoder Seismiske metoder Elektriske metoder (Borehulslogning) 4

Konceptuel model før og efter 5 Rambøll, 2010 COWI, 2012

Elektromagnetiske metoder Georadar GEM2 og EM31 EM-61, TEM40 og SkyTEM 100/250 MHz antenne 6

Georadar (elektromagnetisk metode) Formål: kortlægge de helt overfladenære lag (fyldlaget/top moræneler) kortlægge toppen af kalken Metode: Profiler med 100 og 250 MHz antenner 7

100 og 250 MHz antenner 8

Morænelersoverflade Morænelersfladen tolket ud fra georadar (100 og 250 MHz) og boringer 9

Kalkoverflade Samtolket i Geoscene vha. georadar (100 MHz), seismik og boringer 10

Georadar konklusioner 100 og 250 MHz antenner velegnede til kortlægning af overflade af moræneler. Kalkoverfladen kunne fastlægges med 100 MHz, men det krævede støtte af seismiske data. Indtrængningsdybde afhænger af frekvens samt jordtyper: ler 0-10 m, sand 0-20 m, indlandsis 2,5 km Dybere opløsning kræver mere plads og giver dårligere opløsning nær terræn Begrænsninger: Ler, saltvand, mindst 30-40 m lange linjer 11

3D Georadar (elektromagnetisk metode) Formål: Udføre en detaljeret kortlægning af de øverste meter under terræn bl.a. med henblik på at kortlægge fyldlaget, selve tanken, ledninger, fundamenter m.v. Metode: Screening med en 3D-georadarantenne (400 MHz) 12

3D Georadar 13 3D georadar

3D antenne 0,16 m 0,71 m 14

3D-Georadar konklusioner 3D georadar-antenne velegnet til kortlægning af installationer (ledninger og tanke mm.) Kan maksimalt se 5 m ned i jorden Kræver mindst 30-40 m linjer 15

Seismiske metoder Refleksion/refraktion MASW P- og S-bølger Lydkilder: Vibrator, dynamit, riffel, hammer 16

Hammer seismik (seismisk metode) Formål: (1) kortlægge toppen af kalkoverfladen (2) undersøge mulige strukturer i kalken Metode: Hammerslag. Modtageren består af et 48 m langt slæb med 48 geofoner. Indsamling af S- og P-bølger. Tolkning af S-bølger. Supplerende MASW tolkning 17

Hammer seismik 18

Seismik 8-20 m (sort): kalk 0-4 m (blå): ML1 19 4-8 m (grøn): ML2

Seismik konklusioner Seismik velegnet til tolkning af kalkoverfladen under inddragelse af boringer, samt som støtte til fastlæggelse af de to morænelersenheder. Fungerer bedst på vandmættede lag Baggrundsstøj skal minimeres (= natarbejde) Kræver mindst 50 m lige linjer Duer ikke på blødbundsaflejringer (tørv, gytje) 20

Elektriske metoder MEP-profiler DC-sonderinger 21 MEP feltarbejde

Elektriske metoder konklusioner Mest velegnet til kortlægning af større områder samt råstofkortlægning. Sjældent velegnet på forureningssager. Metoden er sårbar overfor eksisterende elektriske installationer såsom metalliske kabler (elektriske ledninger, vandrør osv.). Krav om direkte kontakt til jorden. Kan derfor ikke foretages på asfalt eller flisebelægninger. 22

Borehulslogging Gamma (info om geologi og sprækker) Resistivitet / induktion (info om geologi) Kaliper (info om sprækker) Porøsitet og densitet (info om geologi og relativ porøsitet) Flowlog (info om grundvandsindstrømning) NMR (vandindhold) VSP (seismisk hastighedsfordeling og afledte geotekniske parametre) mm. 23

Borehuls-logning (gamma) Formål: Støtte geologisk tolkning ML1 ML2 Metode: (re)tolkning af eksisterende logning (gamma, video). Kalk 24

Gamma log Flowzoner følger ofte logstratigrafi (sprækker mellem hårde og bløde lag) 25

Gamma log 26

Gamma log Kote for Gamma-marker 3 tolket ud fra 257 boringer 27

Dybde [m u. kalkoverflade] Dybde [kote] Flowlogs 0 Flow - tolkning [%] 0 20 40 60 80 100 20 Flow - tolkning [%] 0 20 40 60 80 100 Gennemgang af eksisterende flowlogs for at kunne vurdere indstrømningshorisonter og opknusningsgrad. 5 10 15 10 5 Konklusion: Intet entydigt strømningsmønster, hverken i forhold til kalkoverflade eller kote. 15 20 25 K12N K22 0-5 -10 K12N K22 K23-15 K23 30 200.5730 (M1) 200.5728 (M2) -20 200.5730 (M1) 200.5728 (M2) 35-25 28

Borehuls logning konklusioner Geofysisk logning er god i sammentolkning med de øvrige geofysiske metoder herunder specielt mht. at finde de præcise laggrænser og stratigrafi. Giver bedre opløselighed end boringer både snegleboringer og DTH Flowlogs er meget velegnede til planlægning af niveauspecifikke vandprøver Kræver mindst Ø90 mm filter og boringer bør mindst være ca. 10 m dybe 29

Opsummering Geofysik: Beskrivelse af jordens geofysiske egenskaber i 2 eller 3 dimensioner. Boringer: Punktobservationer af jordens reelle geologiske og hydrogeologiske egenskaber. Bedste anvendelse af geofysik på forureningslokaliteter opnås, når de kombineres dels med andre geofysiske metoder og dels med mere traditionelle metoder typisk i form af boringer. Geofysik giver på denne måde bedre fastlæggelse af geologiske grænser og giver desuden fladedækning. En mulig fremgangsmåde er at udføre undersøgelserne i tre faser: Fase 1: Boringer Fase 2: Forskellige typer af geofysiske undersøgelser Fase 3: Yderligere boringer og undersøgelser 30

For mere info Jesper Damgaard (hydrogeologi): JDAM@cowi.dk Jarle Henssel (geofysiker): JHE@cowi.dk Ole Frits Nielsen (geofysiker): OFN@cowi.dk 31