Kendelse afsagt den 18. august 2017 Sag nr. 17-70-01134 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] (tidligere [Klagers tidligere navn]) har ved advokat Peter Secher Schmidt klaget til Pressenævnet over artiklerne HA-rockeren [Klagers tilnavn] anholdt i stor politiaktion, [Klagers tilnavn] anholdt i stor hash-sag og Se [Klagers tilnavn]s frygtelige fortid bragt i Ekstra Bladet den 6. april 2017, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har offentliggjort hans billede og navn samt beskrevet hans fortid i forbindelse med en omtale af en politiaktion på Christiania. Klager har videre klager over, at det ikke fremgår af artiklerne, hvorvidt han har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af artiklerne Københavns Politi udsendte den 5. april 2017 kl. 14.47 pressemeddelelsen Aktion mod Pusherstreet fuldgyldigt medlems af Hells Angels anholdt. Af pressemeddelelsen fremgår bl.a. følgende: Københavns Politi, der siden september 2012 har efterforsket mod de organiserede kriminelle, der står bag den åbenlyse hashhandel i Pusherstreet på Christiania, har i dag blandt flere anholdt et fuldgyldigt medlem af Hells Angels. Kl. 09.30 indledte Københavns Politis Afdeling for Organiseret Kriminalitet en koordineret aktion, hvor et stort antal adresser i Københavnsområdet blev ransaget og hvor 15 personer blev anholdt. Aktionen er ikke afsluttet, men foreløbigt vurderes det, at 8 mænd i alderen 19 55 år vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag i Byrettens afdeling på Nytorv. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.
2 - Det er vores opfattelse, at det fuldgyldige medlem af Hells Angels fungerede som overordnet leder af en professionel og hierarkisk opbygget organisation og sagen viser igen, at voldsparate personer fra rockermiljøet er en del af den organiserede og utryghedsskabende hashandel i Pusher Street på Christiania, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Afdeling OC, Københavns Politi. Den 5. april 2017 kl. 16.07 sendte [Klager]s advokat, Peter Secher Schmidt, en e-mail til Ekstra Bladets reporter med følgende indhold: Jeg skriver på vegne af [Klager] [Klagers tilnavn]s hustru: Vil du undlade at skrive navnet på [Klagers tilnavn] og bringe billedet. Jeg nedlægger straks det er muligt påstand om navneforbud. Der er et stort hensyn at tage til hans hustru og hans mindreårige børn, der går i en institution og ikke skal høre om sagen. Såfremt navnet bringes vil jeg klage til Pressenævnet. Den 5. april 2017 kl. 17.05 svarede Ekstra Bladets redaktør af kriminalredaktionen følgende: Vedrørende [Klager] [Klagers tilnavn]. Anholdte er et særdeles velkendt medlem af Hells Angels, som tidligere er idømt fængsel på livstid for manddrab i forbindelse med en rockerrelateret sag. (Kastrupsagen) Anholdte er nu arresteret i en sag, som følge politiets pressemeddelelse fremstår ganske alvorlig: [Teksten fra politiets pressemeddelelse, Pressenævnet] Anholdte har i tidligere artikler ikke lagt skjul på sin fortid og sin nutid. Hverken i forhold til familie og i forhold til at udtale sig om prøveløsladelse for rockere/bandepakke og lignende [Der er bl.a. indsat links til artiklen Livstidsdømt HA er venter tvillinger af 30. september 2012 (opdateret 12. oktober 2012) på bt.dk. Af artiklen fremgår bl.a.: For halvandet år siden mødte han sin kæreste på en udgang fra fængslet. Kort efter blev hun gravid. - Hun synes selvfølgelig at det, jeg har lavet er forfærdeligt. Men hun har valgt at få børn med mig, siger [Klagers tilnavn], der vil fortælle sine kommende børn om sin dom. - Når pigerne er gamle nok, så vil jeg fortælle dem det. Det kan ikke undgås, at de en dag finder ud af det. Det er bedre, at de hører det fra mig, siger han., Pressenævnet] I ovennævnte link fra Ekstra Bladet fremgår det, at [Klagers tilnavn] blev prøveløsladt i 2014.
3 At [Klagers tilnavn] nu to-tre år efter en prøveløsladelse fra en livstidsdom er anholdt i en sag, der ifølge politiet relaterer sig til Hells Angels, mener vi er relevant for offentligheden. Derfor skriver vi om ham, hans navn og fortid. Den 5. april 2017 kl. 19.19 bekræftede avisens ansvarshavende chefredaktør også kriminalredaktørens afvisning. De påklagede artikler På netavisen ekstrabladet.dk bragte Ekstra Bladet den 5. april 2017 kl. 19.40 (opdateret kl. 21.26) artiklerne HA-rockeren [Klagers tilnavn] anholdt i stor politiaktion. Til artiklen var indsat billeder af [Klager]. Af artiklen fremgår følgende: 55-årige [Klager] '[Klagers tilnavn]' Nielsen er ifølge Ekstra Bladets oplysninger identisk med det fuldgyldige Hells Angels-medlem, der tidligere i dag blev anholdt i forbindelse med en større, koordineret politiaktion rettet mod den organiserede handel med hash i Pusher Street. Hos Københavns Politi vil man ikke kommentere Ekstra Bladets oplysninger: - Jeg vil kun bekræfte, at vi har anholdt et fuldgyldigt medlem af Hells Angels, siger Steffen Th. Steffensen, souschef, afdelingen for organiseret Kriminalitet, Københavns Politi. - Sammen med syv andre vil han blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen. Rockeren har tidligere fået en livstidsdom. I 2013 blev han prøveløsladt. Han nægter sig skyldig i den seneste sigtelse. Måneders efterforskning I forbindelse med den aktuelle sag fortæller Steffen Th. Steffensen, at efterforskningen har stået på siden september. Her har man brugt metoden om at følge pengene, fra de forlader hashboderne i Pusher Street til de nåede frem til de formodede bagmænd. I forbindelse med sagen er der anholdt personer, som politiet mener har betjent de forskellige roller. Ud over rockeren menes også en anden af de anholdte at være en af hashringens ledende figurer. Samlet mener politiet, at gruppen har stået bag salg af 300 til 400 kilo hash siden september. Den store mængde er noget, politiet har regnet og målt sig frem til. 22 adresser ransaget Steffen Th. Steffensen fortæller, at politiet i forbindelse med aktionen har ransaget på 22 adresser. Blandt andet i Hells Angels' klubhus, der ligger på Siljansgade på Amager. Desuden er et værksted i Kastrup også blandt de ransagede adresser. Det vides endnu ikke, hvordan de sigtede forholder sig til sigtelserne.
4 - Vi er endnu ikke helt færdige med ransagningerne, så jeg har ikke det fulde udbytte af dagens aktion, fortæller Steffen Th. Steffensen. - Men vi har fundet lidt hash, nogle våben og nogle kontanter, tilføjer han. I nedenstående oversigt kan man se, at politiet i ransagningerne blandt andet har fundet nogle politiskjorter. De er fundet i ransagningen på Christiania, fortæller Steffen Th. Steffensen. Det fandt politiet ved ransagningerne Samme dag bragte netavisen artiklen HA-veteran anholdt: Her er [Klagers tilnavn]s frygtelige fortid (bragt i netavisens betalingsunivers ekstrabladet.dk/plus, tidligere adressen ekstrabladet.dk/ekstra). Ekstra Bladet bragte dagen efter, den 6. april 2017, i den trykte avis en forside med overskriften [KLAGERS TILNAVN] ANHOLDT I STOR HASH-RAZZIA og SE HA-VETERANENS FRYGTELIGE FORTID til et billede af [Klager]. I papirudgaven bragte Ekstra Bladet videre på side 4-5 tre artiklerne, [KLAGERS TIL- NAVN] ANHOLDT I STOR HASH-SAG, Salget er blusset op igen i Pusher Street og [KLAGERS TILNAVN] S FRYGTELIGE FORTID. En blev dræbt og tre såret i lufthavnen. Førstnævnte er i vid udstrækning identisk med artiklen på netavisen kl. 19.40. Sætningen Han nægter sig skyldig i den seneste sigtelse fremgår ikke af papirudgaven. Af papirudgaven fremgår bl.a. følgende: ROCKER-VETERAN PRØVELØSLADT FOR TO ÅR SIDEN: Nu er han mistænkt for at være bagmand i sag om 300-400 kilo hash, der er solgt i Pusher Street. 55-årige [Klagers fornavn] [Klagers tilnavn] [Klagers efternavn] er ifølge Ekstra Bladets oplysninger identisk med det fuldgyldige Hells Angels-medlem, der tidligere i dag blev anholdt i forbindelse med en større koordineret politiaktion rettet mod den organiserede handel med hash i Pusher Street. Rockeren fik livstid for deltagelse i drabet på en Bandidos-rocker i det tidligere forår 1996 under Store Nordiske Rockerkrig og blev først prøveløsladt i 2013. I en pressemeddelelse fastslår Steffensen, at han anser den anholdte rocker for bagmanden i sagen: - Det er vores opfattelse, at det fuldgyldige medlem af Hells Angels fungerede som overordnet leder af en professionel og hierarkisk opbygget organisation, og sagen viser igen, at voldsparate personer fra rockermiljøet er en del af den organiserede og utryghedskabende hashhandel i Pusher Street. Den anholdte rocker og syv andre personer fremstilles i grundlovsforhør i dag, hvor en dommer vil vurdere politiets beviser. Af artiklen Se [Klagers tilnavn]s frygtelige fortid fremgår bl.a. følgende:
5 Skyldig i drab. Sådan lød nævningenes dom over Hells Angels-medlemmet [Klagers tidligere navn] kaldet [Klagers tilnavn] i Østre Landsret i december 1996. Ikke beviser nok De juridiske dommere underkendte nævningene. Der var ikke beviser til at dømme [Klagers tilnavn], lød det. Efter mange måneders varetægtsfængsling blev kun et HA-medlem og to prøvemedlemmer dømt. [Klagers tilnavn] og to andre Hells Angels-medlemmer blev sat på fri fod. Sagen handlede om et drab og flere drabsforsøg på Bandidos-rockere i Københavns Lufthavn i Kastrup i marts 1996. Begivenhederne var med til at kickstarte Store Nordiske Rockerkrig. Åbnede ild udenfor lufthavn Både Bandidos og Hells Angels havde sendt en komité til lufthavnen, der skulle modtage rockervenner. Opgøret kom blandt de ventende rockere på gaden og parkeringspladsen ude foran ankomsthallen. For øjnene af chokerede feriegæster og forretningsfolk åbnede Hells Angels-rockere ild mod biler med Bandidosfolk. Klokken 16.25 var en dræbt of tre såret. Under det første retsopgør i kølvandet på den blodige sag fra lufthavnen klarede [Klagers tilnavn] frisag. Men kun for en stund. Tre måneder senere blev [Klagers tilnavn] anholdt, mens hans sad på en restaurant på Amager. Sagen mod ham skulle køre forfra, havde Rigsadvokaten besluttet. I al stilhed havde politiet samlet nyt materiale sammen. Blandt andet indgik samtaler fra en indsmuglet mobiltelefon mellem det drabsdømte HA-medlem i fængslet og andre rockere om sagen, mens politiet lyttede med. Hammeren faldt [Klagers tilnavn] og de to andre frifundne HA ere kendt som [Person A] og [Person B] blev fængslet på ny. I efteråret 1997 faldt hammeren. De tre HA ere blev dømt. [Klagers tilnavn] fik fængsel på livstid for drab og drabsforsøg.. Den 6. april 2017 kl. 09.30 blev der ved Københavns Byrets kendelse nedlagt navneforbud vedrørende alle de sigtede i sagen. Samme dag kl. 09.38 skrev Peter Secher Schmidt følgende e-mail til Ekstra Bladets redaktør, [Redaktøren]: Kære [Redaktøren] m.fl. Der er nu nedlagt navneforbud i sagen. Jeg går ud fra, at alle artikler hvor navnet nævnes straks fjernes/anonymiseres.
6 [Redaktøren] svarede samme dag kl. 11.05: Vi følger som altid rettens navneforbud. Advokat Peter Secher Schmidt skrev igen ved mail kl. 11.07: Navnet er stadig ikke slettet [fra ekstrabladet.dk]. I overtræder navneforbuddet. [Redaktøren] svarede kl. 11.26: Vi sletter naturligvis ikke navnet i materiale der er udgivet på et tidspunkt hvor der ikke var navneforbud. Men vi har fjernet disse artikler fra eb.dk og linker ikke til dem fra de nye artikler som er publiceret efter navneforbud er nedlagt. Derfor må jeg klart afvise at vi på nogen måde overtræder navneforbud. Kl. 11.30 skrev Peter Secher Schmidt igen til Ekstra Bladets redaktør. [Redaktøren] afviste igen ved mail kl. 11.36 at slette navnet i netartiklerne offentliggjort før navneforbuddets nedlæggelse. Østre Landsret stadfæstede ved kendelse af 21. april 2017 byrettens afgørelse og opretholdt derved navneforbuddet i sagen. Klagen over tilsidesættelse af god presseskik er modtaget i Pressenævnet 24. april 2017. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkt Privatlivets fred navn, billede og fortid Advokat Peter Secher Schmidt har på vegne af [Klager] anført, at en gengivelse af [Klager]s navn og billede var unødvendig for Ekstra Bladets dækning af, at [Klager] var sigtet i sagen. Forud for omtalen 5. april 2017 kontaktede advokaten Ekstra Bladet for at gøre opmærksom på, at han den følgende dag ville anmode om at få nedlagt et navneforbud. Ekstra Bladet var gjort bekendt hermed, og at anklageren havde oplyst, at man ikke ville protestere mod navneforbuddet. Klager har henvist til landsrettens afgørelse: da navneforbuddet efter landsrettens opfattelse ikke er til hinder for en dækkende omtale af sagen i pressen, tiltræder landsretten, at der på det nuværende stade i sagen er nedlagt navneforbud vedrørende sigtede, idet offentlig gengivelse af sigtedes navn mv. vil udsætte nogen for unødig krænkelse, jf. retsplejelovens 31, stk. 1, nr. 2.
7 Ifølge klager er der således et særligt hensyn at tage til klagers to mindreårige børn. At børnene præsenteres for informationer om, at deres far er fængslet, må alene ske på en sådan måde og i det tempo, som forældrene vurderer, er til børnenes bedste. Øvrige nyhedsmedier som BT har da også kunnet dække historien uden at nævne navne på de sigtede. Den samfundsmæssige interesse i sagen angår alene hashhandlen på Christiania og Hells Angels tilknytning hertil. En personfiksering ved navns nævnelse og billede af klager bidrager derimod ikke til den samfundsrelevante dækning, men er kun af tabloidmæssig interesse. Ekstra Bladet har misbrugt det forhold, at det først var muligt at afholde retsmøde om navneforbud torsdag den 6. april 2017, dagen efter offentliggørelsen af klagers navn. Det er samtidig i strid med god presseskik, at Ekstra Bladet inddrog klagers (kriminelle) fortid i omtalen, jf. punkt B.1 i de vejledende regler for god presseskik. I den nuværende sag var klager sigtet for overtrædelse af reglerne om euforiserende stoffer, mens den tidligere dom, som Ekstra Bladet har henvist til, angår manddrab og forsøg herpå. Der er således ikke er tale om ligeartet kriminalitet. Sigtelsen var derfor uden sammenhæng med den tidligere dom og [Klager]s fortid. Den omstændighed, at klager tidligere har udtalt sig til pressen, er også uden betydning, idet disse udtalelser omhandlede andre forhold end den verserende sag. Stillingtagen til skyldspørgsmålet Advokat Peter Secher Schmidt har videre anført, at det i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik burde have fremgået af Ekstra Bladets artikler både dem der blev publicerede på netavisen og i den trykte avis hvorvidt hans klient erklærede sig skyldig eller ikke skyldig i sigtelsen. Det havde Ekstra Bladet ikke mulighed for at angive, da grundlovsforhøret fandt sted dagen efter, Ekstra Bladet offentliggjorde omtalen. [Klager] havde ikke mulighed for forud for publiceringen af artiklerne at udtale sig, hvorfor der ikke er sket forelæggelse for klager forud for offentliggørelse. Der er henvist til punkterne A.3, C.5 og C.8 i de vejledende regler for god presseskik. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Privatlivets fred navn, billede og fortid Ekstra Bladet har afvist, at god presseskik er tilsidesat, og anført, at bande- og rockerkriminalitet er et væsentligt samfundsmæssigt emne med stort politisk fokus. Det grundlæggende princip om offentlighed i strafferetsplejen, herunder at pressen frit kan omtale straffesager og navne på sigtede, gælder indtil et navneforbud måtte blive nedlagt ved domstolene. Da artiklerne 5. og 6. april 2017 blev bragt, var der ikke nedlagt et navneforbud i sagen. Klagers påstand om, at pressen skal agere ud fra overvejelser om, hvorvidt der eventuelt i fremtiden måtte blive nedlagt et navneforbud i sagen, er uholdbart. Et navneforbud skal respekteres, når det er nedlagt og ikke før dette tidspunkt. Ekstra Bladet har henvist til Østre Landsrets dom af 3. september 2014 i sagen, anklagemyndigheden mod tiltalte 1 og tiltalte 2 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, U.2015.114Ø). Ekstra Bladet har også henvist til, at klagers
8 advokat udtalte sig til BT den 6. april 2017 i artiklen HA-veteran anholdt som hashbagmand. Ekstra Bladet har videre henvist til Pressenævnets kendelse af 15. december 1999 i sag nr. 1999-0135 og kendelse af 28. marts 2001 i sag nr. 2000-0144. Ifølge Ekstra Bladet drejer sagen sig om organiseret handel af betydelige mængder hash og narkotika på Christiania. Sagen drejer sig derfor ikke kun om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, men om overtrædelse af den særligt alvorlige bestemmelse i straffelovens 191 om ulovlig handel med narkotika. Omtalen angår anklager mod [Klager], som i 1998 blev dømt livstid for et drab i 1996 i den såkaldte Nordiske Rockerkrig. Det er almindelig kendt, at uenigheden mellem bande- og rockergrupperinger blandt andet vedrører kontrollen over markederne for salg af narkotika. Klagers tidligere dom for drab i en rockerkrig vedrørende indtægter fra hashhandel har naturligt relevans i forhold til omtalen af den nye sag. Det var relevant at omtale den tidligere straffesag, da anholdelsen og fængslingen af klager skete relativt kort tid efter hans prøveløsladelse i 2013. Begge sager vedrører kriminalitet begået i klagers egenskab af medlem af Hells Angels. Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til artiklerne Det vil [Klagers tilnavn] ikke tale om og [Klagers tilnavn] vil ud bragt den 30. september 2012 henholdsvis på bt.dk og i papirudgaven BT ([Klager] er citeret), Politikere i chok bragt den 1. oktober 2012 i BT ([Klager] er citeret), Efter 17 år i fængsel: Kendt HA-rocker løslades bragt den 13. juni 2013 på bt.dk ([Klager] er citeret), Ekstra Bladets artikel Livstidsdømt HA er til angreb mod ny bandepakke bragt den 22. februar 2014 (advokat Peter Secher Schmidt er citeret) og Rockere rådvilde efter ny bandepakke og Hvem må vi snakke med? bragt den 27. september 2014 henholdsvis på ekstrabladet.dk og i den trykte avis Ekstra Bladet ([Klager] er citeret i papirudgaven) samt Forsvarsadvokat kritiserer Papes bandeplaner: Man holder rockere i snor ved at prøveløslade dem bragt den 28. januar 2017 på dr.dk (advokat Peter Secher Schmidt er citeret). Stillingtagen til skyldsspørgsmålet Ekstra Bladet har anført, at det fremgik af deres artikel, at klager er mistænkt, og at han nægtede sig skyldig i sigtelsen. Ekstra Bladet rettede henvendelse til advokat Peter Secher Schmidt, idet klager var anholdt og fængslet. Ekstra Bladets journalist drøftede sagen med advokaten forud for offentliggørelsen af artiklerne, ligesom der har været en løbende korrespondance mellem advokaten og Ekstra Bladets journalister. Advokaten har således haft rig mulighed for at kommentere på sagen på vegne af sin klient, hvilket han bl.a. også har gjort til en anden avis, BT. I forhold til artiklen på ekstrabladet.dk har det ikke været muligt for Ekstra Bladet at rekonstruere de ændringer, der er foretaget i artiklen i tidsrummet fra offentliggørelsen den 5. april 2017 kl. 19.40 til den opdaterede version blev publiceret kl. 21.26. Ekstra Bladet har i den forbindelse anført, at de journalister, der har beskæftiget sig med sagen ikke erindrer, hvor-
9 når de blev bekendt med, hvordan klager stillede sig til sigtelserne i sagen, ligesom de heller ikke erindrer, hvornår udsagnet Han nægter sig skyldig i den seneste sigtelse blev indsat i artiklen på ekstrabladet.dk Ekstra Bladet har yderligere anført, at sidste deadline for trykkeriet er kl. 22.50, men at dette ikke er udtryk for, at artikler løbende kan ændres eller bliver ændret indtil dette tidspunkt. I så fald ville det ikke være praktisk og tidsmæssigt muligt at få færdiggjort avisen. Endelig har Ekstra Bladet anført, at såfremt udsagnet Han nægter sig skyldig i den seneste sigtelse skulle være indsat den 5. april 2017 kl. 21.26 har det på grund af tidspres ikke været muligt at ændre den artikel, der var meldt klar og fremsendt til dagens avisudgave. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Turid Fennefoss Nielsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. [Klager] har klaget over Ekstra Bladets omtale på ekstrabladet.dk den 5. april 2017 og i den trykte udgave af avisen den 6. april 2017. Efter offentliggørelsen af artiklerne blev der ved Københavns Byrets kendelse af 6. april 2017 kl. 09.30 nedlagt navneforbud i sagen. Østre Landsret stadfæstede ved kendelse af 21. april 2017 forbuddet. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet har overtrådt navneforbuddet efter reglerne i retsplejeloven, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det forhold behandles derfor ikke. Privatlivets fred navn, billede og fortid [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i sin dækning af sagen har omtalt ham ved navn og bragt hans billede samt omtalt hans fortid. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. I videst muligt omfang skal mediet følge en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt B.1 og punkt C.6. Det følger videre af de vejledende regler, at en sigtet person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden sammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.8.
10 Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse. For så vidt angår mediernes omtale af ældre straffedomme, finder Pressenævnet det afgørelse for bedømmelsen af omtalen, om den tidligere straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne eller den sag, som omtalen i mediet angår, ligesom bl.a. kriminalitetens alvor og karakter bør indgå. [Klager] har tidligere været omtalt i medierne, da han blev idømt fængsel på livstid for drab og drabsforsøg begået i 1996. I 2013 blev han prøveløsladt. Omtalen i Ekstra Bladet den 5. og 6. april 2017 vedrørte blandt andet organiseret handel med euforiserende stoffer på Christiania. Under hensyn til karakteren af klagers tidligere kriminalitet og den kriminalitet, han omtales sigtet for i artiklerne i 2017, samt han også i de mellemliggende år har udtalt sig til medierne, herunder om at han ventede tvillinger, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale klagers dom med angivelse af navn og billede. Det forhold, at Ekstra Bladet forud for offentliggørelsen af artiklerne var gjort bekendt med, at klagers advokat ville anmode om at få nedlagt et navneforbud den 6. april 2017, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet udtaler ikke kritik. Stillingtagen til skyldspørgsmålet [Klager] har videre klaget over, at det ikke fremgik af artiklerne, hvorvidt han erklærede sig skyldig eller ikke skyldig i sigtelsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det ved omtale af en straffesag klart skal fremgå, om den sigtede har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C.5. Af ekstrabladet.dks artikel HA-rockeren [Klagers tilnavn] anholdt i stor politiaktion af 5. april 2017 kl. 19.40 (opdateret kl. 21.26) fremgår bl.a.: Sammen med syv andre vil han blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen. Rockeren har tidligere fået en livstidsdom. I 2013 blev han prøveløsladt. Han nægter sig skyldig i seneste sigtelse. Det vides endnu ikke, hvordan de sigtede forholder sig til sigtelserne. Af Ekstra Bladets trykte artikel [Klagers tilnavn] anholdt i stor hash-sag bragt den 6. april 2017 fremgår bl.a. følgende: Den anholdte rocker og syv andre personer fremstilles i grundlovsforhør i dag, hvor en dommer vil vurdere politiets beviser.
11 Pressenævnet finder, at det mere utvetydigt kunne have fremgået af netartiklen, at [Klager] nægtede sig skyldig. Da det imidlertid fremgik af ekstrabladet.dks artikel, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere omtalen her. Artiklerne både på netavisen og i den trykte udgave er bragt forud for grundlovsforhøret den 6. april 2017. Klagers stillingtagen til skyldspørgsmålet var imidlertid omtalt i netartiklen den 5. april 2017 forud for grundlovsforhøret. Som sagen er oplyst lå den trykte avis deadline ikke forud for, at avisen blev bekendt med, at klager nægtede sig skyldig. På denne baggrund finder Pressenævnet, at det tillige burde have fremgået af den trykte udgave, at [Klager] nægtede sig skyldig i sigtelsen. Da denne oplysning ikke fremgik af omtalen, udtaler nævnet kritik af Ekstra Bladet. I medfør af medieansvarslovens 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af den trykte udgave af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til et billede af Pressenævnets logo: [Rubrik] Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet [Underrubrik] Ekstra Bladet kritiseres for ikke at nævne, at en sigtet Hells Angels-rocker nægtede sig skyldig i sigtelsen. [Tekst] I april måned omtalte Ekstra Bladet, at politiet havde efterforsket de organiserede kriminelle, der står bag hashhandlen på Christiania. I april anholdt politiet flere personer, herunder et fuldgyldigt medlem af Hells Angels. Medlemmet har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke i omtalen oplyste, at han nægtede sig skyldig i den omtalte sigtelse. På netavisen fremgik det, at han nægtede sig skyldig, men i den trykte artikel, der blev bragt næste morgen, fremgik det ikke, at han nægtede sig skyldig. Pressenævnet har udtalt kritik af Ekstra Bladet for ikke at oplyse om HAmedlemmets stillingtagen til sigtelsen i den trykte udgave af avisen. Medlemmet havde klaget over andre forhold, som han ikke fik medhold i. Pressenævnet har pålagt Ekstra Bladet at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte. Se http://www.pressenaevnet.dk/dagblade/). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.