Tema: Politisk beslutsomhed og borgerinddragelse Kristian Borch, Seniorforsker DTU
InnovationsFonden støtter projektet Wind2050 med 20 mio.kr. Et stort beløb, der afspejler at projektets kobling mellem innovative IT-værktøjer, økonomiske modeller og sociologiske analyser har potentiale til helt at ændre den måde, man planlægger og forankrer større energi-projekter i et demokrati. Danmarks Tekniske Universitet Københavns Universitet KORA Aalborg Universitet Concito Vindmølleindustrien Queens University Belfast RPS Group Ireland University College London GK Energi ApS Sønderborg Kommune Aarhus Kommune Guldborgsund Kommune Kalundborg Kommune HoFor Danmarks Vindmølleforening Project Zero A/S Vestas Wind Systems A/S EDF engergies nouvelles Svendborg Kommune Eurowind Energy A/S Vattenfall A/S Kommunernes Landsforening Naturstyrelsen Energistyrelsen Siemens Wind Power Energinet.dk Ringkøbing-Skjern Kommune
Sur smiley under projektforløb = noget er galt Lille accept Neutral Stor accept Idefasen Møllerne snurrer Projektfasen
Øget fokus på optimal teknisk løsning & nødvendigheden af regulativer Små < 10 MW - Projekternes størrelse - Store > 100 MW Projektets fokus Forsyningsselskab Fjerntliggende Koncern Kommunalt ejerskab Lokale forretningsdrivende Lokale borgere (møllelaug) Fond (Støtter lokale formål) Lodsejer Øget fokus på samarbejde og lokalt ejerskab
Øget fokus på optimal teknisk løsning & nødvendigheden af regulativer Små < 10 MW - Projekternes størrelse - Store > 100 MW Forsyningsselskab Prøvestenen Storkoncern (fjernkontrol) Nørrkær Enge I Klim Virksomhedsmodellen (lokale forretningsdrivende) Ulvemose Østrup Kommunalt medejerskab Samsø Møllelaug (lokale borgere) Middelgrunden Nørrekær Enge II? Fondsejet (Støtter lokale formål) Hvidesande Øget fokus på Samarbejde og lokalt ejerskab
Øget fokus på optimal teknisk løsning & nødvendigheden af regulativer Spørgsmål: Andre kommunale planlægningsopgaver, som passer ind i modellen? Øget fokus på samarbejde og lokalt ejerskab
Inklusion og det lokale demokrati Forskellige opfattelser af hvad det gode demokrati skal måles på: Proces Resultat Hvem der deltager Hvad planlægningens rolle er Boon & Reimer (2015): http://www.wind2050.dk/publikationer/
Systemdemokratiet Tager afsæt i, at politikerne er demokratiets repræsentanter, hvor lokal modstand forebygges ved en velgennemtænkt planlægning og inddragelse. Hvad er så ulemperne? Planlægning er passiv Processen garanterer ikke, at borgerne føler sig inkluderet Medfører ofte massiv brug af klageadgangen
Forretningsdemokratiet Tager afsæt i, at politikerne er demokratiets repræsentanter, men resultater skal give indtjening og beskæftigelse i kommunen og det er vigtigere end processen. Hvad er så ulemperne? Kræver politisk enighed Svært at sikre, at det er lokale kræfter, der kommer på banen inden for lovens rammer
Fællesskabsdemokratiet Tager afsæt i ideen om, at politikernes væsentligste opgave er at skabe noget, man kan være fælles om, og hvor folk føler sig inkluderet. Hvad er så ulemperne? Konsensus er formentlig ikke mulig i hvert fald ikke hvis alle skal føle sig inkluderet Det kan være svært som kommune at få borgerne til at tage ejerskab til en fælles vision formuleret af politikerne og ikke af lokalsamfundene selv
Græsrodsdemokratiet Tager afsæt i et fokus på samskabelse mellem kommune og borgere. Borgerne skal tage medansvar for og initiativ til at skabe et velfungerende samfund og ikke blot se sig som kunder i velfærdsbutikken. Hvad er så ulemperne? Investorer har for længst lagt optioner på landskabet gennem bilaterale aftaler med lodsejere Vindmøllerne kan ikke være kommunalt ejede, så borgerne må selv rejse kapital
Spørgsmål: Hvilke udfordringer giver dette for kommunalpolitikere og planlæggere? Hvad vil vi med landområderne? Hvordan undgås, at kortsigtede økonomiske gevinster sker på bekostning af langsigtede lokale interesser? Hvordan inddrages borgerne?
Kommunikation med borgeren Traditionelle Annoncering Høring Tilrettelagt
Kommunikation med borgeren Sociale medier Nem adgang Bruges strategisk men kun af modstanderne Uforudsigelig 1084 opslag om vindmølleprojekter fra de 40 mest aktive brugere på Facebook fordelt på emner Er der støj og lavfrekvent støj? Har det betydning for landskabets Er virkningerne på miljøet undersøgt 0 10 20 30 40 Kan man have tillid til myndigheder og Konstruktive forslag Opslag i % Er der skyggevirkninger? Er det sikkert? Andet
Borch, Dahlgaard & Munk, 2017
Borch, Dahlgaard & Munk, 2017
Sociale medier: Virtuelt https://voresenergi-aarhus.dk/ forsamlingshus http://www.aalborg.dk/media/2258623/aalborgvisionerpaafacebook.pdf
Hvorfor borgerinddragelse? Myndigheder og udviklere har en tendens til at fokusere på operationelle udfordringer ved borgerinddragelse f.eks. Hvordan får man borgerne til at interessere sig for planlægning Hvordan får man borgerne i tale Håndtering af klager Uigennemskuelig gøre-det efter-bogen proces
Hvorfor borgerinddragelse? Effektiviteten og opfattelsen af borgerinddragelse afhænger af den specifikke sammensætning af lokalsamfundet bl.a. Social kapital Sociale netværk Fordeling af økonomiske ressourcer Demografi Lokal tilknytning Lokal vækst og identitet
En konklusion? Der findes ingen lette løsninger! Så hvordan kan forskningsbaseret viden om komplekse forhold bidrage til løsning af problemer på teknik- og miljøområdet?