Notat Hjemmearbejde/distancearbejde Hjemmearbejde/distancearbejde er udbredt blandt virksomhederne i Danmark. Det kan være med til at give medarbejderne en større fleksibilitet ved evt. syge børn eller andre personlige aftaler eller mere ro fra en hektisk arbejdsplads. Det er dog ikke alle virksomheder, som har arbejdsopgaver, der egner sig til, at medarbejderne kan arbejde hjemmefra. En ny medlemsundersøgelse baseret på besvarelse fra 367 virksomheder tegner et billede af brugen og erfaringerne med hjemmearbejde. Hovedresultaterne er: Hjemmearbejde/distancearbejde er meget udbredt, og samtidig er det blevet mere udbredt de sidste 2 år. Årsagen til virksomhederne tilbyder distancearbejde er især, at det kan give medarbejderne ro til koncentrationsopgaver og for at give medarbejdere en bedre work/life balance. Medarbejderne tager oftest selv initiativet til at arbejde hjemmefra, og det bliver oftest planlagt fra gang til gang. Fordelene ved at medarbejderne har mulighed for distancearbejde er set fra virksomhedernes synsvinkel især øget medarbejdertilfredshed, højere produktivitet og mindre stressniveau. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt I alt deltog 367 virksomheder i undersøgelsen. Heraf har 204 svaret, at det er muligt at arbejde hjemmefra for nogle medarbejdere, hvilket svarer til 56 pct. af virksomhederne, som tiltog i undersøgelsen. I 163 virksomheder var det ikke muligt. Er det muligt at arbejde hjemmefra for nogle medarbejdere (enten en hel dag eller en del af dagen)? Antal virksomheder 204 163 Ja Nej Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=367 Side 1/5
Årsagen er ro til koncentrationsopgaver En arbejdsplads kan til tider være hektisk, hvilket der gør det svært at finde ro til koncentrationsopgaver. I alt 58 pct. af virksomhederne har i undersøgelsen angivet, at en vigtig årsag til at de tilbyder hjemmearbejde er, at det giver medarbejderne mere ro til at koncentrere sig. Halvdelen svarer, at det er for at give medarbejderne en bedre work/life balance, imens 2 af 5 svarer, at det er fordi medarbejderne efterspørger muligheden for distancearbejde. En tredjedel gør det for at give mere trivsel blandt medarbejderne, imens en fjerdel gør det for at undgå at trafikproblemer, børnepasning og lign. medfører, at medarbejderne bliver forsinket eller skal gå tidligere. Samlet set er der således en del årsager til, at virksomheder tilbyder hjemmearbejde, hvoraf ro og work/life balance fremstår som de vigtigste. Hvad er den/de vigtigste årsager til, at I tilbyder medarbejderne at arbejde hjemmefra? (angiv evt. flere svar) For at give medarbejderne mere ro til koncentrationsopgaver 58% For at give medarbejderne en bedre work/life balance 51% Fordi det efterspørges af medarbejderne 41% Fordi det giver mere trivsel blandt medarbejderne 32% For at undgå, at trafikproblemer, børnepasning og lignende gør, at medarbejderne bliver forsinket eller går tidligere 25% For at kunne bruge det i vores rekruttering Få mere plads i virksomheden (Det bliver trangt hvis alle skal være på arbejde) 4% Ved ikke 1% 18% Anm: Det har været muligt at opgive flere årsager og summer derfor ikke til 100 pct. Planlægges fra gang til gang Det typiske er, at hjemmearbejdsdage planlægges fra gang til gang, men i hver fjerde virksomhed er der i hvert fald nogle medarbejdere, der har faste hjemmearbejdsdage, jf. figuren nedenfor. Side 2/5
Hvordan gør I brug af hjemmearbejde/distancearbejde? (angiv evt. flere svar, hvis det varierer mellem medarbejder) 75% Det planlægges fra gang til gang 24% Nogle medarbejdere har faste dage eller tidspunkter på dagen, hvor de plejer at arbejde hjemmefra 2% Ved ikke 18% Anm: Det har været muligt at flere svar og summer derfor ikke til 100 Medarbejderne tager selv initiativet I reglen er det medarbejderen selv, der tager initiativ til en hjemmearbejdsdag, jf. figuren nedenfor. I undersøgelsen svarer 83 pct. af virksomhederne, at det er medarbejderne selv, som oftest tager initiativ til at tage en eller flere hjemmearbejdsdage. 14 pct. svarer, at det oftest er lederen, som tager initiativet. Hvem tager oftest initiativ til, at en medarbejder skal tage en eller flere hjemmearbejdsdage? 83% 14% 2% 1% Lederen Medarbejderen selv Ved ikke Side 3/5
Hjemmearbejde er blevet mere udbredt Undersøgelsen viser, at brugen af hjemmearbejde er blevet mere udbredt i mange virksomheder de senere år. Det tyder på, at mange udnytter de muligheder der ligger i at bruge distancearbejde til at få en arbejdsdag til at hænge bedre sammen med de andre forpligtelser, man har eksempelvis i familielivet. Er medarbejdernes brug af hjemmearbejde blevet mere eller mindre udbredt set over de seneste 2 år? 47% 4 Mere udbredt Uændret Mindre udbredt Ved ikke 1% Øget medarbejdertilfredshed I de virksomheder, der anvender distancearbejde, er det blevet afdækket hvilke fordele man oplever er forbundet med at give medarbejdere denne mulighed. Som vist nedenfor er vurderingen i mange virksomheder, at det giver mere tilfredshed, mindre stressniveau og højere produktivitet. Kun 6 pct. af virksomhederne ser ingen fordele ved det. Oplever I fordele ved hjemmearbejde, og i så fald hvilke? Ingen fordele Øget medarbejdertilfredshed 67% Højere produktivitet blandt de ansatte Mindre stressniveau blandt medarbejderne 47% 4 Giver øget kreativitet Når nogle arbejder hjemme giver det mere ro i afdelingen for andre Vigtigt for os i rekrutteringsøjemed Styrker vores brand 12% 11% 5% 7% Anm: Det har været muligt at flere svar og summer derfor ikke til 100. Side 4/5
Barrierer for distancearbejde Det er selvfølgelig ikke alle virksomheder, hvor arbejdet et egnet til distancearbejde. I mange virksomheder, hvor kernedriften ikke foregår som eksempelvis kontorarbejde der ofte er let at tilrettelægge som distancearbejde, vil der dog alligevel være en række back office funktioner, hvor hjemmearbejde er en mulighed. Den vigtigste årsag til, at knap halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen ikke tilbyder hjemmearbejde er, at arbejdet forudsætter at medarbejderne er tilstede på arbejdspladsen, eller at det mere generelt ikke passer ind i driften og arbejdsformen. Det er vist i figuren nedenfor. Hvad er de vigtigste årsager til, at medarbejdere ikke arbejder hjemmefra? Arbejdet kræver at medarbejdere er til stede på arbejdspladsen 80% Det passer ikke ind i virksomhedens drift/arbejdsformer 24% Medarbejderne har ikke efterspurgt det 5% Vi mener ikke at hjemmearbejde er ligeså effektivt/hensigtmæssigt for opgaveløsningen 7% 9% Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=163 (kun virksomheder hvor det ikke er muligt at arbejde hjemmefra) Anm: Det har været muligt at flere svar og summer derfor ikke til 100. Fakta En internetbaseret medlemsundersøgelse blev gennemført i april 2014 blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Der er i alt indsamlet 367 besvarelser, svarende til, at godt hver syvende der fik tilsendt undersøgelsen har besvaret den. Side 5/5