Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé:
|
|
- Carl Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Produktivitet på rejsen Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget Resumé: Tusinder af danskere tilbringer hver dag en væsentlig del af deres tid i et tog på vej til og fra arbejde. Nogle forsøger at benytte togturen til arbejde, mens andre bruger tiden på anden vis. Imidlertid er der en række forhold, der bevirker, at mange togpendlere oplever, at de er mindre effektive, når de arbejder under togrejsen, og disse forhold kan få andre pendlere til at fravælge at arbejde under rejsen. Hvis man kan forbedre forholdene for dem, der ønsker at arbejde under transporten, vil det derfor kunne forøge danskernes reelle arbejdsproduktivitet, og formentlig også give flere mulighed for at arbejde i toget. Det vil kunne medføre positive samfundsøkonomiske effekter. Produktivitet på rejsen er et underbelyst område, som har stor betydning for mange danskere. Derfor har Dansk Erhverv, Djøf, DSB og IDA i samarbejde gennemført en større analyse af togpendlernes vaner med særligt henblik på muligheder og barrierer i forbindelse med at arbejde under togturen. Analysen giver et godt grundlag for at identificere, hvor udbredt det er at arbejde under togturen, hvor produktivt togarbejdet vurderes at være, og hvilke barrierer der eksisterer, dels for at flere folk begynder at arbejde i toget, og dels for at folk kunne være mere effektive, når de arbejder under togturen. Analysen er baseret på både en undersøgelse blandt 508 togpendlere, og surveys gennemført blandt Djøf s og IDA s medlemmer. Derved er det muligt at belyse emnet både set fra den gennemsnitlige togpendlers synsvinkel og specifikt for akademikere, som typisk vil have jobfunktioner, hvor det i højere grad end for gennemsnittet er muligt at udføre distancearbejde. Undersøgelsen blandt togpendlere er gennemført af YouGov blandt togpendlere med mindst 20 minutters transporttid hver vej til arbejdspladsen, og suppleret med surveys ud fra Djøf og IDAs medlemspaneler. Hovedresultaterne er de følgende: Godt halvdelen af togpendlerne (53%) arbejder på vej til eller fra arbejde. Af dem som ikke gør er 41 pct. ikke afvisende overfor potentielt at gøre det, hvis forholdene blev forbedrede De togpendlere som arbejder i toget gør det typisk kun 1-2 eller 3-4 dage om ugen, og de bruger i gennemsnit godt halvdelen af transporttiden på det. Snarere end en fast del af dagligdagen er tog-arbejdet typisk noget, man gør lejlighedsvist, måske når man har særligt travlt eller jobopgaverne egner sig særligt til det. 45 pct. af togpendlerne, der arbejder i toget, vurderer, at de er mindre effektive end på arbejdspladsen. 18 pct. er mere effektive. Det kunne tyde på, at der er et væsentligt potentiale for at øge effektivitet og produktivitet under togturen ved at forbedre vilkårene for at arbejde under togturen JBO Side 1/1 Dato: 25. februar 2015
2 Togpendlerne oplever en række barrierer for at arbejde i toget. Udover at nogle har jobtyper og arbejdsopgaver, der ikke lægger op til det, så er de vigtigste barrierer dårlig mobil- og internetdækning på nogle strækninger og mangel på siddepladser og bordplads samt generel larm og uro. Smartphonen er det foretrukne arbejdsredskab(76 pct)efterfulgt af den bærbare computer (41 pct) papirer (29 pct) og tablets (24 pct). Omfanget af arbejde ved togpendling Det er godt halvdelen sammenlagt 53 pct. af togpendlerne, der enten altid (7 pct.) eller nogle gange (47 pct.) arbejder undervejs, mens de pendler til eller fra arbejde. Det er altså relativt udbredt at få lavet noget arbejde, mens man sidder i toget, men omvendt er der også mange pendlere, der bruger tiden på noget andet. Arbejder du undervejs mens du pendler til eller fra arbejde (med arbejde forstås også læse/besvare mails)? Ja, altid Ja, nogen gange Nej Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 7 pct. 47 pct. 47 pct. 100 pct. De personer, der arbejder under transporten, gør det typisk lejlighedsvist snarere end fast hver dag. Således har 38 pct. af de svarpersoner, der arbejder under transporten, svaret, at de normalt gør det 1-2 gange om ugen, og 31 pct. gør det 3-4 gange om ugen. Kun hver tiende gør det fast 5 gange om ugen (eller hyppigere). Overordnet set lader det at arbejde i toget altså ikke til at være en fast del af arbejdsdagen, men snarere noget man gør lejlighedsvist, måske afhængigt af særligt travle perioder, om man tilfældigvis får en siddeplads eller ej og de konkrete arbejdsopgaver, man står overfor. Hvor ofte arbejder du normalt i løbet af transporttiden (enten hele turen eller noget af tiden)? 5 gange om ugen eller mere 11 pct. 3-4 gange om ugen 31 pct. 1-2 gange om ugen 38 pct. Sjældnere end 1 gang om ugen 19 pct. 2 pct. 100 pct. De fleste personer arbejder normalt både på ud- og hjemrejsen, når de altså arbejder i toget, som vist i tabellen nedenfor, mens godt hver tredje i undersøgelsen har svaret, at de enten kun arbejder på udrejse (22 pct.) eller hjemrejse (12 pct.). Arbejder du normalt både på ud- og hjemrejse? Ja, både på ud- og hjemrejse Nej, kun på udrejse Nej, kun på hjemrejse 61 pct. 22 pct. 12 pct. 5 pct. 100 pct. Side 2/2
3 Ser man på gennemsnitsværdier for alle togpendlerne varer togturen normalt 41 minutter hver vej. Dem der arbejder i toget har typisk lidt, men ikke markant længere transporttid, ca. 46 minutter hver vej i gennemsnit. Dem, der arbejder i toget, anvender gennemsnitligt set ca. 24 minutter af de 46 minutter, svarende til ca. 54 pct. af togturen, på at arbejde. Det er opsummeret nedenfor, hvor medianværdier også er vist. Gennemsnitsværdierne dækker selvsagt over et væsentligt spænd, idet nogle har lange og nogle har kortere pendlerafstande at tilbagelægge. Som nævnt er undersøgelsen dog kun gennemført blandt togpendlere med mindst 20 minutters transporttid til og fra arbejdspladsen. gns. Median Hvor lang tid varer togturen normalt? 40,6 30 Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 gns. Median Hvor meget af denne arbejdstid bruger du normalt på at arbejde? 23,7 15 gns. median Andel brugt på arbejde 0,54 0,5 De mest almindelige typer arbejde pendlerne bruger togturen på er at læse og skrive s. Mange læser også andet materiale og bruger tiden på generelt at planlægge arbejdsdagen og arbejdsopgaverne. Nogle benytter lejligheden til at foretage telefonsamtaler eller løse andre opgaver, som opsummeret i nedenstående tabel. Hvilken type arbejde laver du normalt i løbet af transporttiden? (sæt gerne flere krydser) Læser mails 72 pct. Skriver/besvarer mails 68 pct. Læser andet materiale, fx rapporter og lignende 55 pct. Planlægning (få overblik over kommende/igangværende arbejdsopgaver) 55 pct. Taler i telefon 26 pct. Andre arbejdsopgaver 20 pct. 1 pct. Sådan som de fleste jobtyper i dag er indrettet er det ikke overraskende, at digitale redskaber spiller en stor rolle, når togpendlerne bruger noget af rejsetiden på at arbejde i toget. Tre ud af fire benytter således en smartphone i forbindelse med arbejdet under transporten. 41 pct. bruger en bærbar computer, og godt hver fjerde en tablet. 29 pct. svarer at de læser rapporter eller lignende som er printet ud på forhånd, mens kun 3 pct. anvender andre typer hjælpemidler og yderligere 3 pct. ikke benytter hjælpemidler som sådan. Opsummerende fungerer pendlerarbejdet altså for de fleste personer ved, at man tjekker mails via smartphonen, mens det er mindre udbredt at løse andre opgavetyper i toget. Side 3/3
4 Benytter du noget af følgende hjælpemidler mv. dit arbejde under transporten? (angiv evt. flere svar) Ja, bærbar computer Ja, smartphone Ja, tablet Ja, rapporter, dokumenter mv. som er ud printet på forhånd Ja, andet Nej, benytter ingen særlige hjælpemidler 41 pct. 76 pct. 24 pct. 29 pct. 3 pct. 3 pct. 0 pct. Produktivitet på togrejsen Sammenlagt vurderer 45 pct. eller knap halvdelen af de pendlere, der arbejder under togturen, at de er meget eller lidt mindre effektive end på arbejdspladsen. Kun 18 pct. er mere effektive, hvilket formentlig blandt andet er udtryk for, at man ikke bliver afbrudt af kolleger, telefoner der ringer mv. under togturen inden arbejdsdagen er begyndt. Samlet set kan det dog konkluderes at danskerne som helhed oplever at være mindre produktive når de arbejder under togtransport end på den normale arbejdsplads. Føler du generelt, at du er mere eller mindre effektiv når du arbejder mens du pendler til/fra arbejde, end når du er på arbejdspladsen? Meget mindre effektiv 11 pct. Lidt mindre effektiv Ingen forskel Lidt mere effektiv Meget mere effektiv 34 pct. 36 pct. 13 pct. 5 pct. 2 pct. 100 pct. Det overordnede billede er, at vi naturligvis er mest effektive på vores arbejdsplads. Kun lidt over hver tiende pendler reducerer sin arbejdstid på arbejdspladsen med en længde der modsvarer den tid, de anvender på at arbejde i toget. Godt hver femte reducerer sit tidsforbrug på arbejdspladsen, men ikke med ligeså lang tid man anvender på at arbejde i toget. To ud af tre svarer, at det ikke påvirker hvor længe de er på arbejdspladsen, at de arbejder i toget. Andre ser tilsyneladende det at arbejde i toget som et supplement til at være på arbejdspladsen, eksempelvis for at få en mindre travl dagligdag, eksempelvis fordi man gerne vil være helt klar når man møder ind om morgenen. Du har svaret at du arbejder under pendlertiden (altid eller nogle gange). Betyder det, at du kan nedsætte din tid på arbejdspladsen tilsvarende? Ja, jeg reducerer min tid på arbejdspladsen tilsvarende Jeg reducerer min tid på arbejdspladsen, men ikke ligeså meget som jeg arbejder i toget Nej, det påvirker ikke hvor længe jeg er på arbejdspladsen 13 pct. 21 pct. 64 pct. 2 pct. Side 4/4
5 100 pct. En vigtig årsag til, at godt halvdelen af togpendlerne ikke kan reducere deres arbejdstid 1:1, når de arbejder i toget er, at mange har jobtyper, der ikke lægger op til det. Det må forventes at den teknologiske udvikling vil udvide mulighederne for, hvem der kan arbejde på rejsen i fremtiden. Samtidig vil accepten af, at man arbejder andetsteds formentlig stige. Allerede nu er det kun et mindretal af togpendlerne, der nævner, at deres chef ikke vil godtage opgaver under transporten som en del af den samlede arbejdsdags længde, eller at kollegerne vil se skævt til dem, hvis de ikke er til stede hele arbejdsdagen. Hvorfor kan du ikke nedsætte din tid på arbejdspladsen tilsvarende? (angiv evt. flere grunde) Typen af mit arbejde gør, at jeg bliver nødt til at være til stede hele arbejdsdagen Min chef vil ikke godtage opgaver udført på vej til/fra arbejde som en del af arbejdsdagen Mine kolleger ser skævt til mig, hvis jeg ikke er til stede hele arbejdsdagen Andre årsager Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=227 (personer der arbejder i toget, og oplever at de ikke kan nedsætte deres arbejdstid på arbejdspladsen tilsvarende) 61 pct. 15 pct. 6 pct. 18 pct. 12 pct. De personer der ikke arbejder under pendlerturen er blevet bedt om at angive, hvorfor de ikke gør det. Svarfordelingen er vist i tabellen nedenfor. I alt har 43 pct. Svaret, at deres arbejde ikke egner sig til at blive løst, mens de pendler. Det drejer sig givetvis typisk om personer med jobfunktioner eller med job i bestemte brancher såsom fx detailhandlen, industrien og omsorgssektoren, hvor det er afgørende, at man møder kunden eller borgeren eller kan passe en maskine på fabrikken. Ligeledes er nogle stillingstyper af en karakter, hvor det ikke er oplagt, at opgaverne kan løses via fjernarbejde under en togtur. Omvendt kan der også være et vist element af administrative opgaver i en del af de jobfunktioner, der ikke i deres helhed kan løses via distancearbejde, fx udfylde timesedler, journaler, og vagtplaner og lignende. Af andre grunde til, at halvdelen af togpendlerne ikke arbejder undervejs, er, at der er for meget larm og uro, at det er for svært at få en påkrævet siddepladser og bordplads, at mobildækning og internetforbindelse på nogle strækninger er for dårlig, samt at nogle bare har for få sammenhængende minutter under transporten til at det giver mening. Desuden er det en væsentlig del af svarpersonerne, der simpelthen foretrækker at betragte deres transporttid som fritid ved at slappe af, sove, læse en bog eller lave andre ting under togturen. Hvorfor arbejder du ikke undervejs, mens du pendler til eller fra arbejde? (angiv evt. flere grunde) Jeg foretrækker at slappe af/sove Jeg bruger tiden på andre ting, fx læse en bog, tale med medpassager Der er for meget larm/uro Jeg har brug for at have siddeplads for at kunne arbejde i toget, og det er for svært at få/ikke muligt Jeg har brug for bordplads for at kunne arbejde i toget, og det er svært at få/ikke muligt Mit arbejde egner sig ikke til at arbejde, mens jeg pendler 24 pct. 24 pct. 30 pct. 20 pct. 13 pct. 43 pct. Side 5/5
6 Der er for få sammenhængende minutter til at det kan betale sig Internetforbindelsen/mobildækningen er for dårlig Andet Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=239 (arbejder ikke i toget) 22 pct. 26 pct. 11 pct. 0 pct. Barrierer for at arbejde i toget Overordnet set er togpendlerne ikke ligefrem imponerede over mulighederne for at arbejde under togturen på vej til eller fra arbejde. Sammenlagt vurderer halvdelen, at der er meget eller relativt dårlige vilkår for at arbejde i toget, når de pendler, mens kun 24 pct. oplever, at der er meget eller relativt gode vilkår for at arbejde. 22 pct. af svarpersonerne svarede, at de hverken betragter arbejdsvilkårene som gode eller dårlige. Selvom resultatet indikerer, at mange pendlere ikke er så tilfredse med mulighederne for at arbejde i forbindelse med transporten, er det slående, at mange (53 pct.) som ovenfor vist alligevel vælger at arbejde i toget. Selvom arbejdsvilkårene ikke er de bedste, og det kan udgøre en barriere for koncentreret og tidseffektivt arbejde, så afholder det altså langt fra alle togpendlerne fra at bruge togturen på arbejdsrelevante opgaver. Hvor gode eller dårlige vilkår mener du alt i alt der er for at arbejde i toget når du pendler til eller fra arbejde? Meget dårlige vilkår Relativt dårlige vilkår Hverken gode eller dårlige vilkår Relativt gode vilkår Meget gode vilkår Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n= pct. 29 pct. 22 pct. 21 pct. 3 pct. 3 pct. 100 pct. Det er hensigtsmæssigt at få afdækket, hvilke barrierer de personer, som i dag arbejder i toget, evt. vurderer der er for at de kunne arbejde mere eller være mere effektive under togturen. Tilsvarende kan det analyseres, om der er noget, der kunne få de personer, der ikke i dag arbejder under pendlingen, til at begynde at gøre det. De pendlere, der arbejder i toget under pendlingen, er blevet spurgt til, om de oplever nogle særlige barrierer for at arbejde mere effektivt eller med andre typer opgaver, end de gør i dag. Svarene er gengivet nedenfor. Den vigtigste barriere er dårlig internetforbindelse (48 pct.) og mobildækning (42 pct.), såvel som mangel på siddepladser (46 pct.) og generel larm og uro (45 pct.). Også manglende bordplads opleves af en del pendlere som et problem (38 pct.). Overordnet set efterspørger pendlerne altså bedre internet- og mobildækning og flere siddepladser som det primære de gerne så forbedret. Kun 6 pct. har svaret, at de ikke oplever nogle barrierer. Ser du generelt nogle barriere for at kunne arbejde endnu mere effektivt eller med andre opgaver end dem du nu arbejder med, når du pendler til eller fra arbejde? (angiv evt. flere svar) Ja, dårlig internetforbindelse i toget på rejsen 48 pct. Ja, dårlig mobildækning på togrejsen 42 pct. Ja, for få siddepladser i toget 46 pct. Ja, manglende bordplads i toget 38 pct. Ja, for meget larm/uro i toget (fx for få stillekupeer) 45 pct. Ja, andet 8 pct. Side 6/6
7 Nej, ingen barrierer 6 pct. 2 pct. 8 pct. af svarpersonerne har som vist angivet andre svarmuligheder end de foruddefinerede. De åbne besvarelser peger blandt andet på folk der larmer i stillekupéer, fortrolighedshensyn, og at de har for mange skift. En enkelt har peget på manglende strømstik og for mange rystelser. Andre barrierer for at arbejde mere effektivt/med andre opgaver Andre passagerers adfærd. Selvom der er plads i en stillekupé, lytter mange passagerer f.eks. til musik, båd i stillekupérne og de almindelige kupéer. Man kan ikke undgå at høre "overskudslyd" fra adskillige passagerers hovedtelefoner. andre tog, vi kører med de absolut dårligste At vi sidder som sild i en tønde - armene er ikke fri bord størrelse bruger normalt togtransporten til at slappe af i Det kan dreje sig om følsomme oplysninger. For mange skift under rejsen For meget rysteri så det er umuligt at bruge et tastatur. Derfor har jeg opgivet at brug den bærbare Forretningsfortroligt Forsinkelser og dårlig forbindelser fortrolighed Ifht at arbejde med personfølsomme data, sidder man for tæt og kan se hinandens computerskærm Ingen direkte forbindelser Ingen strømstik ja, skal skifte undervejs Jeg bliver let køresyg af at arbejde jeg har ikke de samme redskaber at arbejde med og visse opgaver kræver en privat sfære, som ikke findes i det offentlige rum. Jeg skal skifte tog to-tre gange per tur Sidder for tæt. andre vil kunne se mine notater. ville kunne skrive journalnotater Sikkerhed Skal skifte tog undervejs, hvilket giver for kort tid De pendlere, der i dag ikke arbejder under transporten, er blevet spurgt om, hvad der eventuelt vil kunne få dem til at begynde på det. De personer som tidligere havde svaret, at deres arbejde ikke egnede sig til at blive løst under en togtur har ikke fået stillet spørgsmålet. Der er en række faktorer, der kunne medvirke til at få flere til at arbejde under pendler-togturen, herunder bedre internetforbindelser, flere og bedre siddepladser og mindre larm og uro. Samlet set tyder resultaterne på, at en betydelig del af de personer, der i dag ikke benytter pendlertiden til arbejde, potentielt kunne finde på at gøre det, såfremt vilkårene forbundet dermed blev bedre. Der er ikke ét bestemt område, pendlerne især peger på som noget, der vil skulle forbedres; i stedet vil det formentlig forudsætte en række generelle forbedringer af forholdene undervejs i forbindelse med togrejser på travle pendlerstrækninger. Hver tredje afviser dog at ville arbejde under transporten lige meget hvad. Side 7/7
8 Ville noget af følgende kunne få dig til at begynde at arbejde under transporten til/fra arbejde? (angiv evt. flere svar) Ja, bedre internetforbindelse i toget på rejsen Ja, bedre mobildækning på rejsen Ja, flere siddepladser i toget Ja, forbedring af siddepladserne (fx mere bordplads) Ja, mindre larm/uro (fx flere stillekupeer) Ja, andet Nej, vil ikke arbejde under transporten lige meget hvad 35 pct. 20 pct. 31 pct. 30 pct. 34 pct. 4 pct. 33 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=121 (arbejder ikke i toget, men afviser ikke at de med deres jobtype ville kunne gøre det) Ovenfor blev det konstateret at 53 pct. af svarpersonerne i undersøgelsen arbejder under transporttiden, enten hver dag (7 pct.) eller af og til (47 pct.). Af dem der ikke arbejder under togturen svarede 43 pct., at deres arbejde har en karakter så de ikke kan gøre det. Af dem, som potentielt kunne arbejde i toget men ikke gør det i dag, ønsker hver tredje som nævnt under alle omstændigheder bare ikke at gøre det. Disse oplysninger kan sammenholdes til at få et samlet billede over de danske pendlere, jf. tabellen nedenfor. Det kan på den baggrund beregnes, at ud af dem som ikke arbejder i toget i dag, er det 41 pct., der i hvert fald ikke afviser potentielt at begynde på det, hvis vilkårene blev bedre, mens sammenlagt 60 pct. afviser det enten med henvisning til at deres arbejdsopgaver ikke egner sig til det, eller at de ikke ønsker det lige meget hvad. 1 Opsummering togpendleres arbejde i toget Af dem der ikke arbejder Alle pendlere i dag Arbejder hver dag i toget 7 pct. n/a Arbejder af og til i toget 47 pct. n/a Arbejder ikke i toget, jobbet egner sig ikke til det 20 pct. 43 pct. Arbejder ikke i toget, ønsker under alle omstændigheder ikke at gøre det 8 pct. 17 pct. Arbejder ikke i toget, afviser ikke kategorisk at kunne gøre det 19 pct. 41 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 Togtypen har betydning Togpendlerne oplever som nævnt en række barrierer for at kunne arbejde effektivt under rejsen. Naturligvis afhænger pendlernes oplevelser såvel som de praktiske muligheder for at gennemføre forbedringer af de konkrete forhold, herunder navnlig hvilket type tog, man rejser med. Eksempelvis er der ingen bordplads i metroen, mens der i intercity-tog og regionaltog er bedre muligheder for at sidde med en bærbar computer eller lignende. Ligeledes er regionaltog og intercitytog i højere grad end s-tog konstrueret til at være komfortable, snarere end at tillade transport af mange mennesker, der skal kunne komme hurtigt ind og ud af togsættet. Derfor er det nyttigt at betragte besvarelserne i forhold til hvilke togtype, pendlerne normalt benytter til og fra arbejde. 2 pct. 1 Bemærk, at disse procentsatser fremkommer ved at se på alle, der ikke arbejder mens de pendler, mens der ovenfor er taget udgangspunkt i dem, der ikke arbejder under pendlerturen og endvidere ikke har svaret, at deres arbejde heller ikke egner sig til det. Derfor varierer procentsatserne. Side 8/8
9 Det ses således at vurderingen af vilkårene for at kunne arbejde i toget er mest positiv blandt de pendlere, der rejser med regionaltog og intercitytog, og dårligst blandt dem der anvender andre togtyper, herunder metroen. I alle grupper var det dog forholdsvis høje andele svarende til enten lidt under eller lidt over halvdelen, der oplevede vilkårene som meget eller relativt dårlige. Hvor gode eller dårlige vilkår mener du alt i alt der er for at arbejde i toget når du pendler til eller fra arbejde? Andet, inkl. metro Regionaltog/Intercitytog S-tog Meget dårlige vilkår 14 pct. 21 pct. 40 pct. 21 pct. Relativt dårlige vilkår 27 pct. 34 pct. 14 pct. 29 pct. Hverken gode eller dårlige vilkår 24 pct. 22 pct. 19 pct. 22 pct. Relativt gode vilkår 29 pct. 15 pct. 19 pct. 21 pct. Meget gode vilkår 3 pct. 4 pct. 4 pct. 3 pct. 3 pct. 3 pct. 4 pct. 3 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 Halvdelen af pendlerne, der tager s-tog eller andre togtyper, arbejder nogle gange eller altid under togturen, mens 60 pct. gør det blandt dem, der tager regionaltog/intercitytog. Arbejder du undervejs mens du pendler til eller fra arbejde (med arbejde forstås også læse/besvare mails)? Andet, inkl. metro Regionaltog/Intercitytog S-tog Ja, altid 7 pct. 7 pct. 4 pct. 7 pct. Ja, nogen gange 53 pct. 42 pct. 46 pct. 47 pct. Nej 40 pct. 51 pct. 51 pct. 47 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508 Interessant nok er det ikke sådan, at de togpendlere der tager regionaltog eller intercitytog er mindre tilbøjelige til at angive, at deres effektivitet er lavere i toget end på arbejdspladsen i forhold til andre togpendlere. Dog kan man ikke afvise muligheden for at regionaltog/intercitytog-pendlere trods alt vil føle, at deres effektivitet er højere end den ville have været, såfremt de havde taget s-tog eller metro mv., men at de under alle omstændigheder er mindre effektive end på arbejdspladsen. Føler du generelt, at du er mere eller mindre effektiv når du arbejder mens du pendler til/fra arbejde, end når du er på arbejdspladsen? Andet, inkl. metro Regionaltog/Intercitytog S-tog Meget mindre effektiv 11 pct. 11 pct. 11 pct. 11 pct. Lidt mindre effektiv 36 pct. 32 pct. 32 pct. 34 pct. Ingen forskel 32 pct. 39 pct. 36 pct. 36 pct. Side 9/9
10 Lidt mere effektiv 14 pct. 11 pct. 14 pct. 13 pct. Meget mere effektiv 5 pct. 3 pct. 7 pct. 5 pct. 1 pct. 3 pct. 0 pct. 2 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. Der er en række interessante forskelle på, hvilke barrierer pendlerne oplever, for at de kan arbejde bedre i toget afhængig af, hvilke type tog de pendler med, jf. nedenstående tabel. Som det ses er det især dårlige internet- og mobilforbindelse der nævnes af dem, der tager intercity- eller regionaltog. S-togspendlere peger på for få siddepladser og for meget uro. For alle pendlertyper er der dog en lang række forhold, som en væsentlig del af pendlerne ønsker forbedret. Ser du generelt nogle barriere for at kunne arbejde endnu mere effektivt eller med andre opgaver end dem du nu arbejder med, når du pendler til eller fra arbejde? (angiv evt. flere svar) Regionaltog/- Intercitytog S-tog Andet, inkl. metro Ja, dårlig internetforbindelse i toget på rejsen 59 pct. 39 pct. 43 pct. 48 pct. Ja, dårlig mobildækning på togrejsen 58 pct. 24 pct. 57 pct. 42 pct. Ja, for få siddepladser i toget 38 pct. 55 pct. 39 pct. 46 pct. Ja, manglende bordplads i toget 45 pct. 34 pct. 29 pct. 38 pct. Ja, for meget larm/uro i toget (fx for få stillekupeer) 39 pct. 50 pct. 46 pct. 45 pct. Ja, andet 4 pct. 10 pct. 14 pct. 8 pct. Nej, ingen barrierer 4 pct. 7 pct. 11 pct. 6 pct. 1 pct. 3 pct. 0 pct. 2 pct. Akademikere bedre til at bruge togturen til arbejde Det er klart, at det er mere relevant for nogle fremfor andre at benytte noget af pendlerturen til at arbejde i toget. En af de grupper, der har meget kontorarbejde, og hvor arbejde i toget kan give god mening, er akademikere. Derfor er som nævnt gennemført en medlemsundersøgelse blandt Djøf og IDAs medlemmer, der tilsammen giver et rimeligt indblik i, hvordan pendlervaner i forhold til at arbejde i toget ser ud blandt akademikere. Disse resultater kan holdes op imod de samlede resultater for den totale togpendlergruppe. Måske ikke overraskende benytter akademikere (forstået som Djøf- og IDA medlemmer) i højere grad end andre grupper pendlertiden til at arbejde. Forskellen er meget udtalt; godt syv ud af ti akademikere arbejder i toget, mens kun lidt over halvdelen af alle togpendlere gør det. Arbejder du undervejs mens du pendler til eller fra arbejde (med arbejde forstås også læse/besvare mails)? Akademikere Ja, altid 20 pct. 7 pct. Ja, nogen gange 51 pct. 47 pct. Nej 29 pct. 47 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB, IDA, december januar 2014/15. n=508, samt Djøf og IDA december 2014, n=1490 Alle Side 10/10
11 Tilsvarende udfører akademikere sig i noget højere grad arbejdsfunktioner, der ikke blot er at læse og skrive mails, men også at læse materiale og rapporter. Det afspejler formentlig forskelle i arbejdstyper, hvor akademikere i høj grad er vidensarbejdere. Hvilken type arbejde laver du normalt i løbet af transporttiden? (sæt gerne flere krydser) Akademikere Alle Læser mails 79 pct. 72 pct. Skriver/besvarer mails 71 pct. 68 pct. Læser andet materiale, fx rapporter og lignende 79 pct. 55 pct. Planlægning (få overblik over kommende/igangværende arbejdsopgaver) 45 pct. 55 pct. Taler i telefon 23 pct. 26 pct. Andre arbejdsopgaver 21 pct. 20 pct. 0 pct. 1 pct. samt Djøf og IDA december 2014, n=1058 (personer der arbejder i toget) Dette afspejles også i at akademikere i højere grad medbringer rapporter eller lignende, som de læser i toget. Derudover adskiller deres arbejdsform under togturen sig dog tilsyneladende ikke markant fra den samlede pendlergruppe. Benytter du noget af følgende hjælpemidler mv. dit arbejde under transporten? (angiv evt. flere svar) Akademikere Ja, bærbar computer 45 pct. 41 pct. Ja, smartphone 78 pct. 76 pct. Ja, tablet 26 pct. 24 pct. Ja, rapporter, dokumenter mv. som er ud printet på forhånd 59 pct. 29 pct. Ja, andet 1 pct. 3 pct. Nej, benytter ingen særlige hjælpemidler 2 pct. 3 pct. 0 pct. 0 pct. samt Djøf og IDA december 2014, n=1058 (personer der arbejder i toget) På trods af at akademikerne i højere grad end andre pendlere arbejder i toget, og i højere grad læser rapporter og bruger flere hjælpemidler, herunder at medbringe rapporter og lignende, føler de sig ikke mere effektive end andre togpendlere. Som vist nedenunder er der ikke væsentlige forskelle i opfattelsen af effektivitet mellem akademikere og de samlede togpendlere. Med andre ord er det også den pendlergruppe, der har bedst forudsætninger for at være effektive i toget og gør meget for at udnytte transporttiden produktivt, der oplever en effektivitetsudfordring under rejsen. Det understreger at det er en generel udfordring at sikre højere produktivitet i togene, og at det vil kræve nye tiltag også fra politisk side, snarere end blot en tilvænning fra pendlernes side. Alle Føler du generelt, at du er mere eller mindre effektiv når du arbejder mens du pendler til/fra arbejde, end når du er på arbejdspladsen? Akademikere Alle Side 11/11
12 Meget mindre effektiv 13 pct. 11 pct. Lidt mindre effektiv 32 pct. 34 pct. Ingen forskel 31 pct. 36 pct. Lidt mere effektiv 17 pct. 13 pct. Meget mere effektiv 6 pct. 5 pct. 1 pct. 2 pct. 100 pct. 100 pct. samt Djøf og IDA december 2014, n=1058 (personer der arbejder i toget) Konklusioner Mange danskere bruger en forholdsvis stor del af deres arbejdsuge på togpendling til og fra arbejde. Godt halvdelen arbejder i toget, og som gennemsnitsbetragtning gør de det typisk et par dage om ugen i godt halvdelen af transporttiden. Mange oplever, at de er mindre produktive under togtransporten end på arbejdspladsen. Kan man give pendlerne bedre muligheder for at være effektive, når de arbejder under togtransporten vil det derved kunne styrke produktiviteten i dansk økonomi. Ligeledes vil vi sikre højere grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og potentielt en positiv arbejdsudbudseffekt hvis flere vælger at arbejde under transporten, eller får dem som allerede gør det til at øge tidsandelen de benytter til arbejde. Hvordan folk vælger at bruge deres fritid er deres eget valg, men samfundsøkonomisk og i forhold til danskernes worklife-balance er det altså hensigtsmæssigt at overveje, om man kan fjerne nogle af de barrierer, pendlere oplever i forhold til det at arbejde under togtransporten til og fra arbejde. Det vil formentlig kræve en flerstrenget indsats, idet pendlerne både peger på blandt andet problemer med mobil- og internetdækning og mangel på siddepladser/bordplads som barrierer for distancearbejde i toget. Fakta om datagrundlaget Analysen er baseret på data indsamlet af YouGov for Dansk Erhverv, Djøf, DSB og IDA i december-januar 2014/2015. I alt er indsamlet 508 internetbaserede besvarelser fra togpendlere. Data er ikke vægtet eftersom det ikke er kendt, hvordan totalpopulationen (alle togpendlere i Danmark) fordeler sig på demografiske karakteristika mv. YouGov har dog bestræbt sig på at dække målgruppen bredt og så vidt muligt repræsentativt. Målgruppen er defineret som togpendlere der har minimum 20 minutters transporttid til og fra arbejdspladsen. Ved offentliggørelse og videre brug af resultaterne skal der fremstå tydelig kildehenvisning til YouGov såvel som Dansk Erhverv, Djøf, DSB og IDA. Desuden er der gennemført tilsvarende undersøgelser specifikt blandt Djøfs og IDAs medlemmer for at få indsigt i hvordan to store akademiker-grupper oplever togpendling. Da disse grupper typisk bestrider jobfunktioner hvor skrivebordsopgaver og lignende, der ofte egner sig godt til togturen, indgår i væsentligt omfang er det interessant at se, hvorvidt og i givet fald hvorledes disse akademikergrupper adskiller sig fra befolkningen som helhed. Der er insamlet 1490 internetbaserede besvarelser fra fagforeningsmedlemmer. Side 12/12
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed
ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og
Læs mereNotat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt
Notat Hjemmearbejde/distancearbejde Hjemmearbejde/distancearbejde er udbredt blandt virksomhederne i Danmark. Det kan være med til at give medarbejderne en større fleksibilitet ved evt. syge børn eller
Læs mereNotat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil
Notat Analysenotat Til: Beile Grünbaum, JP Fra: Dansk Erhverv Grænsehandel i stor stil Hver anden dansker har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, og omkring hver tredje husstand får dækket mindst
Læs mereNotat. Analysenotat. 13. maj 2013
Notat Analysenotat 13. maj 2013 Når man har købt en vare i en butik, har man haft lejlighed til at se og prøve den. Forbrugerne har ikke krav på at få byttet varer, men mange butikker yder den service.
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereHar du nogensinde købt en vare, brugt den, og efterfølgende forsøgt at bytte den i en butik?
Analysenotat Mange danskere snyder med returvarer Byttesystemet sikrer forbrugere gode muligheder for at fortryde køb, og få kompensation hvis en vare viser sig at være gået i stykker. En analyse baseret
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereHar I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%
Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,
Læs mereNotat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA
Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs merePendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT
Pendlernes oplevelse af forsinkelser NPT NOTAT September 2017 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resultater 4 2.1 Resumé 4 2.2 Pendlernes oplevelser af forsinkelser 4 2.3 Konsekvensen af forsinkelser
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereREKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereDanskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.
Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag
Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,
Læs mereDansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business
Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger
Læs mereHar du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13%
Notat Åbningstider i daginstitutioner Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Børneforældre har brug for at få deres børn passet mens de er på arbejde. Imidlertid oplever mange, at indskrænkninger i daginstitutionernes
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereForældres muligheder for at passe syge børn
19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereUddannelsesarbejde på 3F-arbejdspladser
Uddannelsesarbejde på 3F-arbejdspladser Hovedpointer - På langt de fleste 3F-arbejdspladser gennemføres der en eller anden form for efteruddannelse af medarbejdere. På hver 6. arbejdsplads (16 pct.) gøres
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser
ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser
Læs mere2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.
18. juni 2014 Uro blandt børn FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om uro blandt børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. De omtalte spørgsmål i dette notat var en del af
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereKvantitativ Undersøgelse
Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereHar din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?
Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereTrivselsundersøgelse Virksomhedsrapport
Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereAsylansøgere på arbejdsmarkedet
1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereDette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene
Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereDet siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi
FOA Kampagne og Analyse 9. december 2009 Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA har i perioden 24. november 2009 til 2. december 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereOffentligt ansattes frokostpause
Offentligt ansattes frokostpause IDA har undersøgt de offentligt ansatte medlemmers frokostpause herunder: Om de holder pause i hele frokostpausen Om de oplever, at arbejdsgiveren forventer, at de står
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereSagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013
Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs meredet hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006
det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereAf de 82 selvevalueringsskemaer vedrører 18 temaet mobile installationer, heraf er 1 er indsamlet under pilottesten.
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- & Anlægsfonden MOBILE INSTALLATIONER Telefon 8732 3334 Fax 8732 3333 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs merehttps://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.core...
1 af 6 30-09-2015 15:58 JJRX-C6ZM-8WK6 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette
Læs mereF O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N
BETYDNING AF FORSINKELSER VED LIMFJORDEN FOR NORDJYSKE VIRKSOMHEDER FORSINKELSERNES BETYDNING FOR ERHVERVSLIVET - ET SUPPLEMENT TIL VVM-REDEGØRELSEN Transport og infrastruktur er en forudsætning for at
Læs mereAutomatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse
Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver,
Læs mereStor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater
Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater August 2016 Høj andel IDA-medlemmer, der også er medlem af fagtekniske netværk i IDA Undersøgelsen
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs merePerceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?
JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereForbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter
2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser
Læs mere