Baggrundsmateriale til Handleplan for borgerinddragelse Som baggrundsmateriale for arbejdet med en handleplan for borgerinddragelse jf. punkt 3 i den Administrative Sundhedsaftale 2015-2018 har administrationerne samlet et overblik over de initiativer, strategier og planer, der er udarbejdet i Nordjylland og på landsplan af henholdsvis kommuner, regioner og regering. Det må konstateres, at der hele vejen igennem systemet er fokus på borger-/patientinddragelse, og der er allerede igangsat adskillige planer mv., der skal gøre alvor af at inddrage borgerne i deres egen sygdom, pleje og behandling ligesom der også er initiativer, der inddrager borgerne/patienterne på et mere organisatorisk plan. Initiativer i Region Nordjylland samt på tværs af regioner, kommuner og organisationer Alle regioner har siden foråret 2013 etableret patientinddragelsesudvalg efter Bekendtgørelse om Patientinddragelsesudvalg, og i Nordjylland afviklede Patientinddragelsesudvalget sit første møde i juni 2013 og konstituerede sig i august 2013. Udvalgets formandskab udgøres af Jens Ibsen, formand (Danske Handicaporganisationer/SIND) og Anni Olesen (Danske Patienter/Kræftens Bekæmpelse), næstformand. Formandskabet har haft møder med de politiske udvalg på sundhedsområdet, hvor samarbejde og samarbejdsområder er drøftet. Blandt andet er det aftalt, at Patientinddragelsesudvalget er høringspart på udkast til samtlige nye planer på sundhedsområdet og at politikerne kan bede Patientinddragelsesudvalget om at udtale sig i andre spørgsmål, hvor udvalgene ønsker en patient- eller pårørende rettet vinkel på en sag. Inddragelse af patienter og pårørende fylder meget i den offentlige debat og i hele sundhedsvæsnet. I Region Nordjylland arbejder vi i den forbindelse på en række fælles regionale initiativer. Udgangspunktet er dels Regionens Politik for inddragelse af patienter og pårørende og dels Strategi 2018, der sætter overordnede mål for sundhedsområdet: Sikre, effektive patientforløb med mennesket i centrum. Se http://www.rn.d/k/sundhedpatient-i-region-nordjylland/patientinddragelse for flere oplysninger. På denne baggrund blev det i foråret besluttet, at der skal arbejdes med ni forskellige patient- og pårørendeinddragelsesinitiativer. Arbejdet følges af det politiske udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed og af ledelsessystemet. Initiativ Beskrivelse 1. Pjece Godt du spør Pjecen er udarbejdet af Dansk Selskab for patientsikkerhed i forbindelse med projektet Hej Sundhedsvæsen. Formålet er at klæde patienterne på til at være aktive og stille spørgsmål i forskellige faser af deres forløb. Pjecen er i efteråret 2014 anbefalet implementeret på de nordjyske sygehuse af Udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed, som et redskab der giver patienterne bedre muligheder for at få stillet alle deres spørgsmål. 2. Fri besøgstid Der indføres fri besøgstid på de fleste afsnit pr. 1.7.2015. Fri besøgstid indføres for at sikre, at patienterne har mulighed for, at deres pårørende kan være til stede, når de har brug for det. Åbne besøgstider i dagtimerne giver de pårørende langt bedre mulighed for at være aktive på de tids-
punkter, hvor der ofte træffes vigtige beslutninger om patientens videre forløb. 3. Feedbackmetoder Feedbackmetoder er i denne sammenhæng en betegnelse for metoder, hvor der indsamles direkte tilbagemeldinger fra patienter og pårørende, med henblik på at benytte tilbagemeldingerne til kvalitetsforbedring. Eksempler på metoder er feedbackmøder, 3x3 metoden og skyggemetoden. 4. Patientinddragelse i ledelsesuddannelse 5. Tilpasning af arbejdsgange til patienterne Patientinddragelse bliver et element i den regionale ledelsesuddannelse Managementpakken Patientens team har været under udrulning i Region Nordjylland i gennem længere tid. Der sættes nu yderligere fokus på dette med indførelsen af behandlingsansvarlig læge og nedsættelse af gruppen af forløbsansvarlige viceklinikchefer som koordinationsgruppe for projektet. 6. Kommunikation NEMT (nærværende, enkelt, målrettet, troværdigt) 7. Kommunikationstræning 8. PRO (Patientrapporterede oplysninger) Regionens kommunikationspolitik og materialer. Dette tænkes sammen med indsats 7. Som en del af en samlet kommunikationsindsat er det vigtigt at tænke udviklingen af den enkelte medarbejders kommunikationskompetencer ind. Kommunikationstræning kan fx være via supervision eller simulationstræning. Der arbejdes på at udvikle en regional kommunikationsindsats. PRO/PROM/PROMS er patientrapporterede oplysninger, fx patienters oplevelse af deres funktionsniveau efter en operation. PRO kan også anvendes til selvvurdering og screening af patienters behov for kontrolbesøg, som det fx sker via Region Midtjyllands websystem Ambuflex (ambuflex.dk). På nationalt niveau har Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet og Trygfonden lanceret et strategiprogram, der har til formål at: lede frem til et solidt vidensgrundlag for at implementere systematisk anvendelse af oplysninger rapporteret af patienter i kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Fra Region Nordjylland deltager Jens Winther Jensen i ekspertgruppen. 9. Fælles beslutningstagning - redskaber PRO er et pålagt område at få løftet nationalt, men det kan være relevant med regionale erfaringer forud for et eventuelt nationalt krav om indførelse af PRO. Redskaber til fælles beslutningstagning er konkrete redskaber i fx papireller videoformat, der støtter patient og behandler i at nå frem til e fælles beslutning om patientens behandling. Det kan fx være relevant, når der er flere ligeværdige behandlingsmuligheder eller medicin med forskellige typer bivirkninger at vælge imellem. Der findes efterhånden en del redskaber udviklet i fx USA og England, som det kan være relevant at oversætte og afprøve i forhold til danske forhold. Side 2 af 7
Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen er en plan for udviklingen af det danske sundhedsvæsen i perioden 2015-18, som Danske Regioner og regionerne i foråret 2015 har taget initiativet til. Planen understøttes af en fælles erklæring om Borgernes Sundhedsvæsen, som Kommunernes Landsforening, Danske Patienter, SIND og de faglige organisationer på sundhedsområdet har underskrevet sammen med regionerne. Partnerne forpligter sig gensidigt til at skabe tryghed for borgerne, skabe de bedste forløb og sammen med borgerne have en ligeværdig dialog og træffe beslutninger. Med andre ord er erklæringens mål at fremme en kultur i sundhedsvæsnet, hvor der skabes tryghed og kvalitet, optimale forløb og inddragelse af borgerne i beslutninger om egen sundhed og behandling. Den fælles erklæring kan læses her: http://www.regioner.dk/~/media/mediebibliotek_2011/sundhed/borgernes%20sundhedsvæsen/fælles %20erklæring%20FINAL.ashx Regionerne har i vinteren 2015 via borgermøder, interviews med patienter og pårørende og hjemmesiden www.voressundhedsvaesen.dk spurgt borgerne hvad der er vigtigt for dem i mødet med sundhedsvæsnet, og de indkomne input og idéer herfra er en del af grundlaget for Borgernes Sundhedsvæsen. Planen består konkret af syv indsatsområder, der indeholder i alt 33 konkrete initiativer, som hver især og til sammen skal være med til at realisere visionen om et sundhedsvæsen på borgernes præmisser. De syv indsatsområder i handleplanen er: 1. Borgernes behov og præferencer er afsæt for fagligt bedste behandling 2. Borgernes oplevelser er udgangspunkt for at skabe gode forløb 3. Borgerne har kontrol over deres forløb, når de kan og vil 4. Borgerne oplever helhed og sammenhæng 5. Borgerne får den støtte, de har brug for 6. Borgerne oplever, at kommunikationen er forståelig og brugbar 7. Forudsætninger for Borgernes Sundhedsvæsen Indsatserne bliver rullet ud over de næste tre år. Nogle indsatser forankres i partnerskaber, mens andre placeres i de enkelte regioner. Der er endnu ikke meldt noget konkret ud til regionerne om forventninger, opgaver og organisering. Idet 20 parter har underskrevet den fælles erklæring om Borgernes Sundhedsvæsen må det forventes, at der iværksættes en række samarbejder i forhold til implementering af planen. Den fulde plan kan læses her: http://www.e-pages.dk/regioner/87/. Hovedparten af de 33 indsatser i Borgernes Sundhedsvæsen er målrettet sygehusvæsnet, men der er også en række tværgående indsatser, hvoraf følgende kunne være relevante at medtage i den fælles handleplan: 2.3 Patienter inddrages i planlægning og udvikling af sundhedsvæsnet 3.1 Sundhedsvæsnet inddrager pårørende i ønsket omfang 3.3 Kronikere tilbydes støtteredskaber og patientuddannelse 4.2 Helhedsorienterede patientforløb 5.1 Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen 5.2 Pårørende skal støttes Som tidligere nævnt blev der i vinteren 2015 afholdt borgermøder i alle landets regioner. Det foregik lørdag d. 28. februar 2015 med temaet Kommunikation og service i fremtidens sundhedsvæsen som om- Side 3 af 7
drejningspunkt. Borgernes synspunkter og ideer er en del af baggrunden for ovennævnte plan, men lokalt i Region Nordjylland arbejdes der på at undersøge og afprøve mulighederne i forhold til to konkrete idéer, hvoraf den første kan være relevant at inddrage i den fælles handleplan: Bedre overblik for patienten over forløbet (f.eks. hvad skal der ske under min indlæggelse eller efter min udskrivelse, hvad har vi aftalt nu mv). Mulighed for at pårørende digitalt kan være med ved stuegang. Arbejdet med tværsektorielle utilsigtede hændelser i Nordjylland På nuværende tidspunkt arbejdes der allerede på at skabe bedre forløb på tværs af sektorer bl.a. igennem arbejdet med de tværsektorielle utilsigtede hændelser (UTH er). I sundhedsaftalen for perioden 2010-2014 var arbejdet med UTH er et selvstændigt indsatsområde, hvor en faglig følgegruppe var nedsat i Nordjylland for at varetage denne indsats. Gruppen har nu afsluttet sit arbejde og sundhedsaftalen for 2015-2018 testes en ny organisering af området med henblik på at analysere de tværsektorielle UTH er og skabe læring heraf. Den nye organisering indeholder fire UTH-klynger og et overordnet UTHforum. Hver UTH-klynge består af risikomanagere fra ét sygehus samt de omkringliggende kommuner. Herudover består klyngerne af repræsentanter for Regionens afdelinger/sektorer; Primær Sundhed, Specialsektoren, Psykiatrien og det Præhospitale område, som dækker alle fire klynger. Klyngerne afholder møder fire gange årligt og her analyseres de tværsektorielle hændelser og tværgående patientsikkerhedsproblemstillinger drøftes. Referaterne fra møderne formidles videre til UTH-forum, der bl.a. har til opgave at sikre videndeling imellem klyngerne. UTH-forum består af en repræsentant fra Sundhed og Sammenhæng, en repræsentant fra Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet, fire repræsentanter fra kommunerne (en fra hver klynge) samt en ad hoc deltager fra Primær Sundhed. Nationale initiativer og strategier Regeringens sundhedsstrategi 2015-2018: Jo før - jo bedre I august 2014 udkom regeringens sundhedsstrategi for perioden 2015-2018: Jo før jo bedre, der skal sikre, at alle borgere får den bedste behandling, når de har brug for den. Strategien indeholder fem hovedelementer, der skal bidrage til dette. Disse er: Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve Kroniske sygdomme skal opdages tidligere og de svageste patienter skal have ekstra hjælp Styrkelse af den praktiserende læge Bedre inddragelse af patienter og pårørende Bedre kvalitet i behandlingen via synlighed og åbenhed om resultater. I forhold til det forestående arbejde med udarbejdelsen af en fælles handleplan for borgerinddragelse er især punktet om bedre inddragelse af patienter og pårørende relevant. Tanken bag dette er, at hvis sundhedsvæsenet indrettes mere efter, at patienterne deltager i beslutninger vedrørende deres egen behandling, vil det både give mere tilfredse patienter, øge patienternes medbestemmelse og forbedre behandlingsresultaterne. For at gøre dette muligt, fokuseres der på følgende initiativer: Side 4 af 7
Sundhedspersonalet skal klædes bedre på til at inddrage patienter og pårørende i beslutninger om behandling, og patienterne får konkrete redskaber til at deltage Patienters viden om egen sygdom skal bruges til at målrette og forbedre behandlingen Patienter over hele landet skal kunne udnytte de nye teknologiske muligheder for telemedicinsk behandling og opfølgning i eget hjem, hvor det giver bedre og billigere behandling Patienter skal have bedre og hurtigere adgang til egne journaloplysninger. Initiativerne er baseret på bl.a. en række møder med patientforeninger og organisationer, der alle er kommet med bud på, hvordan man kan styrke inddragelsen af patienter og borgere. Udover ovenstående lægges der i strategien samtidig op til et samarbejde mellem regeringen, regionerne og kommunerne for at sikre en bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen, således at borgerne oplever, at deres behandlingsforløb hænger sammen, og der sikres mest mulig sundhed for pengene. Jo før jo bedre kan findes her: http://www.sum.dk/~/media/filer%20- %20Publikationer_i_pdf/2014/Sundhedsudspil-jo-foer-jo-bedre-aug-2014/Sundhedsudspil-Jo-foer-jobedre-aug-2014.ashx Det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018 I april udkom det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet. Programmet ligger i forlængelse af sundhedsstrategien Jo før jo bedre og beskriver en ny ambition for arbejdet med kvalitet. I programmet indgår der seks hovedelementer, som skal være med til at opfylde den tredelte målsætninger om forbedret sundhedskvalitet i befolkningen, høj patientoplevet og erfaret kvalitet samt lave omkostninger per behandlet borger. De seks hovedelementer er: Fastlæggelse af få, ambitiøse, nationale kvalitetsmål Ny tilgang til kvalitetsstyring fra proceskrav til udvikling af forbedringskultur Behandling af patienten i centrum inddragelse og sammenhæng Større synlighed om resultater og kvalitet og mere systematisk brug af data God ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet Incitamenter og finansiering der understøtter kvalitet for patienten. I forbindelse med behandlingen med patienten i centrum inddragelse og sammenhæng ligges der vægt på et sammenhængende behandlingsforløb, da dette er vigtigt for patientens oplevelse af kvalitet. Målet med det nye kvalitetsprogram er endvidere at understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der er fokus på sammenhæng og kvalitet på tværs af faggrupper, sektorer og myndigheder og med patientens behov som centralt omdrejningspunkt. Det nationale kvalitetsprogram kan findes her: http://www.sum.dk/~/media/filer%20- %20Publikationer_i_pdf/2015/Nationalt-kvalitetsprogram-for- sundhedsomraadet/nationalt%20kvalitetsprogram%20for%20sundhedsomr%c3%a5det%20- %20april%202015.ashx Ansøgningspulje I både Jo før jo bedre og Det nationale kvalitetsprogram omtales en ansøgningspulje på 0,3 mia. kr. til henholdsvis udvikling af konkrete redskaber, der understøtter fælles beslutningstagning mellem sundhedspersoner, patienter og pårørende samt midler til at udbrede og oplære personalet i metoder og værktøjer til styrket patientinddragelse i praksis, kommuner og regioner. Side 5 af 7
Denne pulje kan tænkes ind i det videre arbejde med at udvikle den fælles handleplan for borgerinddragelse. Det formodes dog, at puljen, i forbindelse med et folketingsvalg, kan reduceres eller blive afskrevet. Rammer/initiativer på det kommunale område. I 2011 lancerede KL Det nære sundhedsvæsen. Dette udspil omhandler det kommunale sundhedsområde generelt, men borgerinddragelse er indeholdt som delelementer i udspillet. Udspillet fremhæver således bl.a. patientuddannelse og telemedicin, som områder der skal styrkes med henblik på at understøtte borgerens mulighed for at tage hånd om eget helbred ( patient empowerment ). Også i forhold til rehabilitering generelt er der i udspillet fokus på, at inddragelse af borgeren er centralt. En rehabiliteringsindsats, med snæver fokus på diagnosen har et væsentligt mindre potentiale end en rehabiliteringsindsats, som indtænker hele borgerens liv, og dette forudsætter selvsagt, at borgeren og evt. pårørende inddrages aktivt. Dette ses eksempelvis i form af hverdagsrehabilitering, hvor man frem for passiv pleje har fokus på, at borgeren i en aktiv rehabiliterende indsats inddrages i daglige gøremål med fokus på egne ressourcer 1. Flere steder inddrages frivillige og patientforeninger også i arbejdet med hverdagsrehabilitering. I forlængelse af dette kan nævnes, at KL i et nyere udspil om Fremtidens Velfærdsalliancer lægger vægt på behovet for en styrkelse af brugen af frivillighed og samskabelse, dvs. at den kommunale opgaveløsning bør ske i et samspil med bl.a. borgeren selv og borgerens netværk. Borgernes mulighed for at tage medansvar og vare på sig selv skal således øges ved at kommunernes opgaveløsning i større omfang end i dag foregår i et åbent samspil med andre aktører, herunder borgerne selv. KL forventer ikke, at ovennævnte eksisterende initiativer vil blive suppleret med eller afløst af nye udspil vedrørende borger/brugerinddragelse på denne side af et folketingsvalg. Borger/brugerinddragelse i kommunerne I kommunerne er der et stigende fokus på at arbejde aktivt med og videreudvikle borger/brugerinddragelse og samskabelse, dvs. at borgerne selv er et vigtigt element i produktionen af den service, de modtager. Dette perspektiv er dog ikke nyt for kommunerne, som igennem mange år har arbejdet med borger/brugerinddragelse på sundhedsområdet. Inddragelsen sker eksempelvis via handicap- og ældreråd, som rådgiver og formidler synspunkter og længe har været en fast bestanddel af brugerinddragelsen i alle kommuner, ligesom eksempelvis brugerråd på diverse institutioner (eksempelvis plejehjem) bruges til at bringe brugere og pårørende i spil. Udover disse mere formaliserede former for brugerinddragelse arbejder kommunerne med andre initiativer for i stigende grad at bringe borgernes ressourcer og meninger i spil. På tværs af kommunerne gælder, at rehabiliterende indsatser baseres på inddragelse af borgeren, idet borgeren er med til at fastsætte egne mål for rehabiliteringen, ligesom patienter med kroniske lidelser (eksempelvis KOL eller diabetes) uddannes for at øge mestringen af egen sygdom. Et specifikt område vedrørende borger/brugerinddragelse, hvor kommunerne arbejder med nye initiativer, er telemedicin. Storskalaprojektet TeleCare Nord er naturligvis det primære eksempel på dette, hvor de nordjyske kommuner, regionen og praktiserende læger samarbejder med KOL-patienter for at håndte- 1 I forhold til arbejdet med rehabilitering kan nævnes, at Servicelovens 83a fra 1. januar 2015 fastslår, at rehabilitering skal foretages på baggrund af en individuel vurdering med udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov, og rehabiliteringen skal være helhedsorienteret, tværfaglig og med individuelle mål fastsat i samarbejde med modtageren. Side 6 af 7
re patientens sygdom; formålet med projektet er bl.a. at man via telemedicinske løsninger kan øge inddragelsen af patienterne og derigennem styrke patienternes indflydelse på og viden om egen tilstand. Som forlængelse af TeleCare Nord-projektet arbejdes med muligheden for at etablere et telemedicinsk tiltag for borgere med hjertesvigt. Ovenstående skal naturligvis ikke ses som en udtømmende liste for hvordan kommunerne for nuværende arbejder med borger/brugerinddragelse på sundhedsområdet. Som yderligere konkrete eksempler kan nævnes at der bl.a. arbejdes med inddragelse af råd for socialt udsatte borgere, og at nogle plejehjem får nye beboere til at beskrive hvem de er, deres sygehistorie etc.; disse oplysninger fra borgeren selv kan personale så bruge til at levere pleje og kommunikation med udgangspunkt i, hvem den konkrete borger er, og de behov borgeren har. Forslag til kommende initiativer om borger/brugerinddragelse Som en indirekte form for brugerinddragelse kan kommunalt ansatte fremskudte visitatorer eventuelt bruges (eksempelvis via interviews) til at give et bedre indblik i borgernes situation og problemer i forbindelse med sygehusudskrivninger. De fremskudte visitatorer samarbejder tæt med både sygehuspersonale, kommunalt personale, patienter og pårørende, og via deres daglige arbejde får visitatorerne således et godt indblik i borgernes forskellige situationer ved sektorovergange, hvilket er et område med stort fokus. Side 7 af 7