Enkelt Nemt Effektivt Skalérbart
Overvåg hele din IT infrastruktur med ét værktøj Som IT ansvarlig er din infrastruktur lig med dit image over for interne som eksterne kunder. Din mulighed for at reagere hurtigt og effektivt på driftsproblemer - eller forstyrrelser - er vital, og overvågningen skal helst være både skræddersyet til dine behov og uafhængig af ekstern eller eksperthjælp. Netpuls er et dansk overvågningsværktøj, der giver dig ro i maven. Alle dine vitale dele af infrastrukturen overvåges, værktøjet kan skræddersys til at passe til netop dine behov, og efterfølgende er din driftsudgift yderst fordelagtig. Via en webløsning får du direkte adgang til statusinformationer, logoversigt, historik, trending, alarmer og meget mere. Du behøver med andre ord ikke en ekspert eller en nøglemedarbejder for at reagere hurtigt og effektivt på problemer. Vores løsning bruges idag hos så forskellige kunder som Hillerød Kommune, KL, FDB og Bianco Footwear. Netpuls giver dig: mulighed for at reagere i det øjeblik, problemerne opstår direkte adgang til enkle overbliksbilleder, hvor fejlen er nem at finde sikkerhed for at dine enheders konfiguration er gemt, så det er nemt at udskifte og re-konfigurere nye enheder maksimal oppetid og minimale forstyrrelser for dine brugere På de næste sider kan du læse mere om Netpuls i fire danske virksomheder, se eksempler på overvågningsbilleder og økonomien bag netop deres skræddersyede løsning.
Bianco Footwear A/S Med over 200 butikker er det essentielt, at der hele tiden er styr på IT-infrastrukturen og de centrale services, der benyttes i alle butikker. Bianco Footwear havde derfor brug for en løsning, hvor de kunne se og aflæse status og alarmer fra de forskellige butikker i et og samme interface. Og samtidig en løsning hvor omkostningerne ikke måtte være baseret på, hvor mange butikker, der overvåges og/eller hvor mange tests, der foretages. Netpuls har leveret en løsning, der, ud over effektivt at indsamle de ønskede informationer og vise dem grafisk, også giver mulighed for detaljeret alarmering, som er tilpasset helt specifikke behov. Netpuls er en nyttig og billig overvågnings løsning, der dækker bredt og kan skræddersyes på mange måder, så det løser vores behov til fulde enkelt og effektivt. Så afgjort en af de løsninger hvor vi får mest for pengene. Henning Berggreen, Bianco Footwear A/S Opstartsomkostninger inklusiv behovsafdækning, sparring, udvikling og implementering: 70.000 kr. Faste månedlige driftsomkostninger: 1.500 kr.
Et enkelt skærmbillede viser hvilke enheder i netværket der har genereret flest syslog beskeder i løbet af 2011. Perioden kan naturligvis vælges frit. Websiden er bygget op som en matrice så man enkelt og hurtigt kan se hvilken enhed der har genereret hvor mange syslog beskeder indenfor de angivne kategorier. Man kan naturligvis klikke på de enkelte tal og derved komme til at se de enkelte beskeder. Det betyder at man kan benytte de mange syslog beskeder til at analysere og optimere sin infrastruktur uden at skulle bruge unødig meget tid på denne opgave, samtidig er det tydeligt for en IT revison eller lignende at man rent faktisk opsamler, gemmer og benytter disse log informationer. En helt enkelt alarm forside viser hvilke enheder butikker der på et givet tidspunkt har problemer. Enheder som er under behandling optræder med en kommentar og en grøn alarm mens enheder der endnu ikke er håndteret står med røde udråbstegn. Alle enheder, navne og beskeder er naturligvis klikbare så man fra dette skærmbillede kan søge yderligere information. For en given enhed butik kan man i et enkelt skærmbillede få overblik over hvilke test der udføres det pågældende sted og de sidste 10 alarmer der er registreret: Det gør at man dels kan analysere infrastrukturen løbende, men også at man kan yde effektiv og kvalificeret assistance når brugerne det pågældende sted henvender sig med problemer. Netpuls kan bruges til at opsamle og arkivere konfigurationer til enheder og give adgang til konfigurationerne grafisk. Den største arbejdsopgave i forbindelse med en død enhed er ofte at genskabe konfigurationen. Ved at sikre en daglig backup af konfigurationen minimeres den form for arbejde, samtidig med at de sidste gemte konfigurationer er tilgængelige fra en central web tjeneste.
Hillerød Kommune For Hillerød Kommune er det nødvendigt med en 24/7 vagtordning på kritiske systemer og services. For at etablere en effektiv vagtordning, hvor der alarmeres korrekt men kun når det er nødvendigt ønskede kommunen en løsning, hvor alle alarmer fra forskellige IT-systemer samles, vurderes og herefter sendes til den eller de personer, der har vagten på det givne tidspunkt. Netpuls har leveret en løsning, der kan opsamle alarmer, events og diverse former for status fra alle relevante systemer samtidig med, at man kan skræddersy alarm profiler, der matcher vagtskemaet. Ligeledes muliggør Netpuls løsningen, at meget kritiske alarmer sendes både som SMS og e-mail til flere personer, mens mere trivielle alarmer sendes til en funktionspostkasse, hvorfra de kan håndteres, når der er tid. Hillerød Kommunes netværk består i runde tal af 100 centrale og 500 decentrale enheder. Når en enhed står af, indkøbes der typisk en ny enhed, som skal konfigureres identisk med den, der er stået af. Har man den sidst aktive konfiguration fra den afståede enhed, så tager konfigurationsprocessen relativt kort tid, men starter man på bar bund, så kan det tage op til flere dage. Den implementerede Netpuls løsning indsamler konfigurationer fra alle netværksenheder en gang i døgnet. Løsningen kan gemme et vilkårligt antal forskellige konfigurationer, så man har et arkiv, der reelt dokumenterer konfigurationsændringer over tid og kan benyttes til at sammenligne konfigurationer. Derudover giver Netpuls løsningen mulighed for, at eksterne konsulenter får adgang til den eller de konfigurationer, de har behov for ved reetablering af defekte enheder, og det sikres, at det altid er den nyeste konfiguration, der hentes. Med Netpuls fik vi løst opgaven med at få en samlet, central løsning til at opsamle, håndtere og videreformidle alarmer fra hele IT-infrastrukturen. Det har været en væsentlig komponent i det beredskab, vi som IT-afdeling skal stille til rådighed Samtidig fik vi løst opgaven med at sikre konfigurationer og især backup af disse fra alle netværksenheder i infrastrukturen. At Netpuls løsningen så også kan bruges til at ændre parametre på samtlige netværksenheder, er bare en stor ekstra gevinst. Claus Jensen, IT-Driftsleder, Hillerød Kommune Opstartsomkostninger inklusiv behovsafdækning, sparring, udvikling og implementering: 190.000 kr. Faste månedlige driftsomkostninger: 3.000 kr.
Samlet håndtering af alarmer Bag Netpuls kan man håndtere forskellige alarmprofiler der individuelt sættes op til at gøre forskellige ting i forskellige situationer. Da Netpuls løsningen kan modtage statusinformationer, log og alarmer fra div. forskellige andre overvågningsværktøjer kan disse alarmerings profiler bruges til at etablere ensartet alarm håndtering på tværs af samtlige systemer i en infrastruktur. Det kan være der bare skal sendes en status e-mail til en funktionspostkasse, det kan være Netpuls selv skal forsøge at starte en service der er gået i stå og først hvis det ikke lykkes skal der sendes en e-mail eller sms eller begge dele. Der er flere åbenlyse fordele ved at Netpuls kan håndtere fælles alarmering, og især i organisationer med en eller anden form for vagtordning og beredskab får man etableret et enkelt sted at vedligeholde og ændre i alarmprofiler. Faste statusrapporter Det er lavet et simpelt rapporterings værktøj i Netpuls der gør det muligt at få lavet nogle enkle og overskuelige rapporter der kan vælges ud fra nogle foruddefinerede kriterier og eksempelvis også udskrives i CSV format. Det er muligt at få skræddersyet hvilke rapporter man ønsker hos Hillerød Kommune er man eksempelvis interreseret i at kunne trække en rapport over alle de enheder i infrastrukturen der ikke lever op til en aftalt SLA på 99% oppetid i en given periode.
Kommunernes Landsforening Kommunernes Landsforening (KL) er en interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark og råder over 400 medarbejdere. KL har en central IT-infrastruktur, hvor alt afvikles fra et enkelt datacenter, med brugere fordelt i både ind- og udland, store krav til fleksibilitet og en meget høj oppetid. Netpuls har leveret en løsning, der oprindeligt havde fokus på alle netværksrelaterede enheder og services, men som nu er udvidet til at omfatte alle servere og services i infrastrukturen. Alle enheder i infrastrukturen kan generere forskellige former for logs og alarmer, men for at disse kan bruges proaktivt til at identificere problemer og uhensigtsmæssigheder, havde KL brug for en løsning, der kan samle og analysere logs og alarmer på en enkel og effektiv måde, og som alle er i stand til at betjene. Løsningen opsamler og summerer log informationer i et matrix billede, der tydeligt viser, hvorfra der kommer flest logs. Netpuls løsningen er desuden implementeret således, at KLs egne folk har fuld adgang til at se status på alle netværksenheder, selvom driftsansvaret for disse er placeret eksternt. Med Netpuls fik KL en løsning, der giver KLs egne IT-folk langt større indsigt i diverse fejlsituationer. Desuden har muligheden for at analysere og udnytte de log informationer, som netværket alligevel genererer, været med til proaktivt at eliminere mange problemer og uhensigtsmæssigheder. Netpuls løsningen har således generelt hjulpet med til at effektivisere og forbedre den service, IT-afdelingen leverer over for brugerne i KL. Med Netpuls har vi endelig fået en brugbar løsning til opsamling og analyse af syslog beskeder. Samtidig har vi et meget hurtigt og effektivt statusværktøj for netværk på de forskellige lokationer, hvor vi har driftsansvar. Det sidste betyder, at vi kan agere og kommunikere effektivt og præcist internt, selvom ansvaret for netværket er hos en ekstern partner Netpuls løsningen dækker nu al netværk og server infrastruktur, så vi kun skal kigge ét sted, samtidig har vi fået tilføjet funktioner i Netpuls, så vi kan tilføje egne beskrivelser og kommentarer til specifikke enheder og services hvilket gør Netpuls til et centralt og effektivt værktøj i IT-funktionen Thomas Fænø Hansen, IT Chef, KL Opstartsomkostninger inklusiv behovsafdækning, sparring, udvikling og implementering: 110.000 kr. Faste månedlige driftsomkostninger: 4.000 kr.
Et samlet skærmbillede samler alarmer og log info fra hele netværksinfrastrukturen, alle servere og services også eksterne samt div. storage løsninger og andet udstyr. En aktivitets log der dækker samtlige enheder benyttes af både interne og eksterne parter der arbejder med infrastrukturen det gør det nemt at få et hurtigt overblik over hvad der er ændret, af hvem og hvornår.. De enkelte aktiviteter kan sorteres, så man eksempelvis kan identificere enheder med mest aktivitet osv. Og som for alarmerne dækker Aktivitetsloggen samtlige enheder i infrastrukturen. Udover alle de almindelige metrikker som CPU forbrug, RAM forbrug mv. på servere, tilgængelighed af DNS, SMTP og andre services o.lign. benyttes Netpuls også til at overvåge udløb af de mange certifikater KL benytter, ligesom adgangen til KL via Internettet og fra KL til deres web partner konstant overvåges og relevante alarmer på dette samles og vises på en enkelt webside:
Napatech A/S Napatech har kontorer globalt, og udover hovedkvarteret i Danmark er der især i USA flere kontorer der er stærkt afhængige af IT services afviklet fra datacenteret i Søborg, dette suppleret med folk på arbejde i Asien stiller krav om tilgængelighed døgnet rundt i Danmark. Alt drift af IT er lagt i hænderne på eksterne partnere og kommunikation mellem dem, og fra dem til Napatech er afgørende for en smidig afvikling af IT relaterede opgaver. Netpuls løsningen blev implementeret dels for at sikre at eksterne driftpartnere kan levere en proaktiv overvågning og reagere på fejl og problemer i IT infrastrukturen så snart de opstår (eller ligefrem før de opstår), dels for at sikre en konsistent og ensartet håndtering og kommunikation omkring fejl, service arbejde mv. Napatech har under opstarten haft en del ønsker til specifikke funktionaliteter i overvågningen - eksempelvis overvågningen af om der kan sendes og modtages e-mail ved rent faktisk at sende en testmail og verificere at den kommer frem. Disse funktioner er nu generelt tilgængelige i Netpuls løsningen. Med Netpuls er der skabt en fælles overvågningsplatform for hele IT infrastrukturen, således at netværk, servere, backup, eksterne linjer og meget mere overvåges i en og samme løsning. Det giver både mulighed for overvågning og alarmering samt kommunikation og status. Vi er generelt meget tilfredse med denne løsning og sætter pris på såvel fleksibilitet som de lave omkostninger. Henrik Brill Jensen, Administrerende direktør, Napatech A/S Opstartsomkostninger inklusiv behovsafdækning, sparring, udvikling og implementering: 95.000 kr. Faste månedlige driftsomkostninger: 2.000 kr.
Aktivitetsloggen benyttes af alle der arbejder på Napatech infrastruktur uanset om det er interne folk eller eksterne partnere. Det sikrer at alle har mulighed for at finde relevant information om konfigurationsændringer, fejl håndteringer mv. En test i relation til e-mail er ikke kun at Exchange serveren kan svare men også at der rent faktisk kan sendes og modtages mail ind og ud af huset. Dette er implementeret i Netpuls løsningen og har identificeret små perioder hvor Exchange serveren har fungeret fint mens der pga. andre forhold ikke kunne sendes mail ind/ud af huset. Denne information øger i høj grad informations niveauet overfor organisationen. Simple fysiske forhold som temperatur og fugtighed kan naturligvis også inkluderes i Netpuls løsningen hvorved alarmerings funktioner og div. automatiserede nedluknings funktioner kan håndteres af Netpuls.
For en kommerciel snak om Netpuls løsningen: kontakt +45 70 226 118 eller ring direkte til Thomas Stougaard Grønne på +45 70 226 112 For en teknisk snak om løsningen og mulighederne: kontakt Niels Stoltze på +45 48 222 504 Trollesmindealle 25 3400 Hillerød www.netpuls.dk info@netpuls.dk tel. +45 70 226 118