9 TIL SABBATTEN 26. AUGUST 2017 Paulus pastorale appel Ugens vers Introduktion Vær som jeg, brødre, for jeg er, som I er det beder jeg jer om (Gal 4,12). Som vi har set indtil nu, lagde Paulus ikke fingrene imellem i sin henvendelse til galaterne. Men hans stærke udtalelser afspejler ganske enkelt den inspirerede glød, han besad, når det gjaldt den åndelige velfærd i den menighed, han havde stiftet. Ud over det vigtige teologiske problem, som Paulus behandlede, handler brevet til galaterne i bred forstand også om, hvor vigtigt det er at have de sande læresætninger. Hvorfor skulle Paulus være så brændende og kompromisløs i sit brev, hvis det, vi troede, ikke havde så stor betydning, hvis doktrinær rigtighed ikke var særlig vigtig? Sandheden er selvfølgelig den, at det, vi tror og det, vi gør, har meget stor betydning, især i kernespørgsmålet om evangeliet. I Gal 4,12-20 fortsætter Paulus sin diskussion; men han skifter sin fremgangsmåde en lille smule. Han har gjort et stort nummer ud af detaljerede og teologisk sofistikerede argumenter for at overbevise galaterne om deres fejl, og nu kommer han med en mere personlig og pastoral appel. I modsætning til de falske lærere, som ikke havde nogen ægte interesse for galaterne, viser Paulus en god hyrdes ægte bekymring, ængstelse, håb og kærlighed for sin vildfarne flok. Han ønskede ikke kun at korrigere deres forkerte teologi; han forsøgte at hjælpe dem, han elskede. Ugens tekster Gal 4,12-20 1 Kor 11,1 Fil 3,17 1 Kor 9,19-23 2 Kor 4,7-12 88
SØNDAG 20. AUGUST 2017 Paulus hjerte Gal 4,12-20 Hvad er hovedindholdet af Paulus budskab i disse vers? Det første tegn på den bekymring, som ligger Paulus meget på sinde, er hans personlige appel i vers 12. Appellen følger umiddelbart efter Paulus opfordring til galaterne om at være som ham. Vigtigheden af udtrykket det beder jeg jer om fremgår ikke altid tydeligt i oversættelserne. Det græske ord er deomai. Selv om det kan oversættes med at tilråde eller at bønfalde, indeholder dette græske ord en stærk følelse af desperation (se 2 Kor 5,20; 8,4; 10,2). Paulus siger i virkeligheden: Jeg trygler jer! Paulus bekymring havde ikke kun med teologiske ideer og doktriner at gøre. Hans hjerte var bundet til disse menneskers liv; for han havde gennem sit arbejde ført dem til Kristus. Han betragtede sig som mere end kun en ven; han var deres åndelige far, og de var hans børn. Og Paulus sammenligner yderligere sin bekymring for galaterne med den bekymring og smerte, som en mor, der føder, gennemgår (Gal 4,19). Paulus havde troet, at hans tidligere arbejde havde været tilstrækkelig for en vellykket fødsel, da han oprettede menigheden. Men nu, hvor galaterne er gået bort fra sandheden, oplevede Paulus disse fødselsveer om igen for at sikre sig, at alt skulle være i orden. Gal 4,19 Hvad var Paulus mål for galaterne? Hvilket resultat ønskede han at se fra alt sit arbejde med dem? Efter først at have beskrevet galaterne, som om de var formet i en moders liv, går han nu over til at tale om dem, som var de selv gravide mødre. Udtrykket fået skikkelse blev i medicinsk sammenhæng brugt til at omtale et fosters udvikling. Gennem dette billede beskriver Paulus, hvad det vil sige at være kristen, både individuelt og kollektivt som en kirke. At være en Kristi efterfølger er mere end kun en trosbekendelse; det indbefatter en total forvandling, så man kommer til at ligne Kristus. Paulus forventede ikke kun nogle få mindre ændringer hos galaterne, men en forvandling, der var af en sådan karakter, at hvis man så dem, så man Kristus. (Leon Morris, Galatians (Downers Grove, Ill.: InterVarsity Press, 1996), s. 142). Til at tænke over Hvordan er Kristi karakter kommet til udtryk i dit liv? På hvilke områder har du stadigvæk meget brug for at vokse? 89
MANDAG 21. AUGUST 2017 Udfordringen ved at være! 1 Kor 11,1 Fil 3,17 2 Thess 3,7-9 ApG 26,28-29 Til at tænke over Hvad siger Paulus i disse tekster, som genspejles i Gal 4,12? Hvordan skal hans pointe forstås? Adskillige gange i Paulus breve opfordrer han de kristne til at efterligne hans egen opførsel. I hvert enkelt tilfælde fremstiller Paulus sig som et autoritativt eksempel, som de troende skulle følge. I 2 Thess 3,7-9 fremholder Paulus sig selv som et eksempel på, hvordan de kristne i Thessalonika skulle arbejde for at tjene til deres eget underhold og ikke ligge nogen andre til byrde. I 1 Kor 11,1 opfordrer Paulus korintherne til at efterligne ham i at sætte andres ve og vel først. Hans bekymring i Galaterbrevet synes at være af en lidt anden art. I Gal 4,12 beder Paulus ikke galaterne om at efterligne ham; i stedet beder han dem om at være som ham; han taler om at være, ikke at handle. Hvorfor? Problemet i Galatien var ikke uetisk opførsel eller en verdslig livsstil, som det var i menigheden i Korinth. Problemet i Galatien var forbundet med selve kristendommens kerne. Det handlede mere om at være end om opførsel. Paulus sagde ikke: opfør jer som jeg gør, men vær som jeg. Nøjagtigt det samme udtryk som i Gal 4,12 forekommer også i Paulus appel til kong Agrippa II i ApG 26,69, hvor Paulus siger: Jeg [ville] ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker. Paulus taler altså om sin erfaring som kristen, om en grundvold, der alene hviler på Kristus, en tro, der har tillid til, hvad Kristus har gjort for ham, ikke til egne lovgerninger. Galaterne gjorde deres egen opførsel vigtigere end deres identitet i Kristus. Selv om Paulus ikke direkte siger, hvordan han ønsker, at galaterne skal være som ham, antyder sammenhængen med situationen i Galatien, at det ikke var en bred udtalelse, der dækkede hver eneste side af hans liv. Hans bekymring drejede sig om galaternes lovfokuserende religion, og derfor havde Paulus formentlig i tanke den kærlighed, glæde, frihed og helt sikkert også den frelse, han havde fundet i Jesus Kristus. I lyset af Kristi altoverskyggende under havde Paulus lært at opfatte alt andet i sit liv som skarn (Fil 3,5-9), og han længtes efter, at galaterne selv skulle få den samme erfaring. Kender du nogen (ud over Jesus), der er et godt eksempel for dig? Hvilke egenskaber hos denne person finder du eksemplariske? Hvordan kan du bedre efterligne disse egenskaber i dit eget liv? 90
TIRSDAG 22. AUGUST 2017 Jeg er, som I er 1 Kor 9,19-23 Hvad siger Paulus i disse vers, som kan hjælpe os til bedre at forstå hans pointe i den sidste del af Gal 4,12? (Se også ApG 17,16-34; 1 Kor 8,8-13; Gal 2,11-14). Gal 4,12 kan synes en smule forvirrende. Hvorfor skulle galaterne være som Paulus, hvis han allerede var som dem? Som vi så i gårsdagens studium ønskede Paulus, at de skulle være som ham i hans fuldstændige tro og tillid til tilstrækkeligheden i det, Kristus har gjort for at frelse os. Hans kommentar om, at han var som dem, var en påmindelse om, hvordan han var blevet en hedning uden lov, så han kunne vinde hedningerne blandt dem med evangeliet, selv om han var jøde. Som den store missionær til den hedenske verden havde Paulus lært at forkynde evangeliet både til jøder og hedninger. Ifølge 1 Kor 9,19-23 havde hans metoder faktisk været forskellige afhængigt af, hvem han forsøgte at nå, selv om evangeliet altid var det samme. Paulus var en pioner inden for det, vi i dag kalder kontekstualisering, nødvendigheden af at kommunikere evangeliet på en sådan måde, at det taler til mennesker i lyset af hele deres tilværelses sammenhæng. (Timothy George, The New American Commentary: Galatians (Nashville, Tenn.: Broadman & Holman Publishers, 1994), s. 321). Paulus egen udtalelse i 1 Kor 9,21 antyder, at han mente, der er en grænse for, hvor langt man skal gå i at tilpasse forkyndelsen af evangeliet. Han nævner fx, at selv om man er fri til at vinde jøder og hedninger på forskellige måder, indbefatter denne frihed ikke retten til at leve et lovløst liv; for de kristne er under Kristi lov. Selv om det ikke altid er let at kontekstualisere, bør vi efterligne Paulus, så vidt vi er i stand til at adskille evangeliets kerne fra dets kulturelle svøb og kontekstualisere Kristi budskab uden at gå på kompromis med dets indhold. (Timothy George, Galatians, s. 321-322). Til at tænke over Det er så let at gå på kompromis. Og ofte ser det ud til, at jo længere man har været en kristen, jo lettere er det. Hvorfor mon det er tilfældet? Betragt dig selv ærligt. Hvor meget kompromis har sneget sig ind i dit liv, og hvordan har du forsvaret det over for dig selv? Hvordan kan du rette op på det, og på hvilke områder føler du, at det er nødvendigt? 91
ONSDAG 23. AUGUST 2017 Dengang og nu Paulus forhold til de troende i Galatien havde ikke altid været så vanskeligt, som det var blevet. Idet han reflekterer over den tid, hvor han først havde forkyndt evangeliet i Galatien, taler han faktisk med begejstring om, hvor godt de havde modtaget ham. Hvad var der sket? Gal 4,13 Hvilken begivenhed synes at have fået Paulus til at beslutte sig for at forkynde evangeliet i Galatien? Det havde tilsyneladende ikke været Paulus oprindelige hensigt at forkynde evangeliet i Galatien. Men han blev på sin rejse ramt af en eller anden sygdom, som tvang ham til enten at blive længere i Galatien end planlagt eller rejse dertil for at komme til kræfter. Der hersker mystik om Paulus sygdom. Nogle har hævdet, at han fik malaria; andre mener, at han fik en øjensygdom. Hans sygdom kan også have været den torn i kødet, han omtaler i 2 Kor 12,7-9. Men uanset, hvad Paulus led af, fortæller han os, at det var så ubehageligt, at det blev en prøvelse for galaterne. I en verden, hvor sygdom blev betragtet som et tegn på guddommeligt mishag (Joh 9,1-2; Luk 13,1-4), kunne Paulus sygdom let have fået galaterne til at afvise ham og hans budskab. Men de havde taget imod ham med åbne arme. Hvorfor? Deres hjerter var blevet rørt af forkyndelsen om korset (Gal 3,1) og de var blevet overbevist af Helligånden. Hvilke begrundelser kunne de nu give for deres ændrede holdning? 92 Rom 8,28 2 Kor 4,7-12; 12,7-10 Til at tænke over Hvorfor tillod Gud mon, at Paulus skulle lide? Hvordan kunne Paulus hjælpe andre, mens han kæmpede med sine egne problemer? Uanset hvori Paulus sygdom bestod, var den meget alvorlig, og det kunne med lethed have givet ham en undskyldning for enten at give Gud skylden for sit problem eller helt at opgive at forkynde evangeliet. Men han gjorde ingen af delene. I stedet for at lade situationen køre ham i sænk, benyttede Paulus den som en anledning til at stole helt og fuldt på Guds nåde. Igen og igen har Gud benyttet livets vanskeligheder sygdom, forfølgelse, fattigdom og til og med naturkatastrofer og uforklarlige tragedier som anledninger til at åbenbare sin barmhjertighed og nåde og som et redskab til at fremme evangeliets udbredelse. (Timothy George, Galatians, s. 323-324). Hvordan kan du lære at lade dine prøvelser og lidelser få dig til at blive mere afhængig af Gud? (Hvilke andre alternativer har du?)
TORSDAG 24. AUGUST 2017 At sige sandheden Gal 4,16 Hvilken afgørende pointe kommer Paulus med i dette vers? Har du selv oplevet noget lignende i dit liv? (Se også Joh 3,19; Matt 26,64-65; Jer 36,17-23). Udtrykket sige sandheden har ofte en negativ klang, især i vore dage, hvor det kan opfattes som en hårdtslående taktik, hvor alle kneb gælder, og ingen undslipper, når det gælder om at informere andre om kendsgerningerne, uanset hvor ubehagelige eller uvelkomne de måtte være. Hvis ikke det var for Paulus bemærkninger i Gal 4,12-20 og et par andre steder spredt ud over hans brev (se Gal 6,9-10), kunne man få den fejlagtige opfattelse, at Paulus interesse i evangeliets sandhed var vigtigere end at udvise kærlighed. Men selv om Paulus, som vi har set, var optaget af, at galaterne skulle kende evangeliets sandhed (Gal 2,5.14), skyldtes denne bekymring hans kærlighed til dem. Hvem af os har ikke oplevet, hvor smertefuldt det kan være at skulle irettesætte nogen eller gøre dem tydeligt opmærksomme på sandheder, som de af en eller anden grund ikke ønsker at høre? Vi gør det, fordi vi holder af vedkommende, ikke fordi vi ønsker at volde smerte. Men af og til vil den umiddelbare følge af vores ord gøre ondt eller føre til vrede og bitterhed mod os. Alligevel gør vi det; for vi ved, at det er, hvad den anden har brug for at høre, uanset hvor lidt vedkommende måtte ønske det. Gal 4,17-20 Hvad siger Paulus her om dem, han kritiserer? Hvilken kritik har han ud over deres teologi? I modsætning til den åbenhjertighed, der var i Paulus evangelium, og hvormed han risikerede galaternes eventuelle vrede, søgte hans modstandere med iver galaternes velvilje, ikke på grund af deres kærlighed til galaterne, men ud fra deres egne selviske motiver. Det er uklart, hvad Paulus egentlig mener, når han siger, at hans modstandere vil have jer for sig selv, men det henviser måske til et forsøg på at udelukke dem fra evangeliets privilegier, indtil de har underkastet sig omskærelse. Til at tænke over Tænk over en situation, hvor dine ord, uanset deres sandhed og nødvendigheden af at sige dem, gjorde nogen vred på dig. Hvad lærte du af den erfaring, som kunne hjælpe dig næste gang, du har brug for at gøre noget lignende? 93
FREDAG 25. AUGUST 2017 Til videre studium I menighederne i Galatien havde åbenlys direkte vranglære erstattet evangeliets budskab. Kristus, vores tros sande grundvold, var så godt som opgivet og erstattet med jødedommens forældede ceremonier. Apostlen var klar over, at hvis de troende i Galatien skulle reddes fra de farlige påvirkninger, der truede dem, måtte han tage de mest virkningsfulde midler i brug og give de kraftigste advarsler. En vigtig lektie at lære for alle Kristi tjenere er at tilpasse arbejdet til forholdene hos dem, man ønsker at hjælpe. Mildhed, tålmodighed, beslutsomhed og fasthed er alle lige nødvendige; men de må alle udvises med sand kritisk sans. At behandle forskellige menneskers holdninger med visdom i forskellige situationer og forhold kræver en visdom og dømmekraft oplyst og helliggjort af Guds Ånd Paulus appellerede til dem, som engang havde oplevet Guds kraft i deres liv, om at vende tilbage til deres første kærlighed til evangeliets sandhed. Med uigendrivelige argumenter beskrev han det privilegium at blive frie mænd og kvinder i Kristus. Ved sin forsonende nåde iklæder han alle, som helt og fuldt overgiver sig til ham, sin retfærdigheds klædning. Paulus havde det synspunkt, at enhver, som ønsker at blive frelst, må have en ægte og personlig erfaring med Gud og det, der hører ham til. Apostlens indtrængende formaninger var ikke uden frugt. Helligånden arbejdede med stor kraft, og mange hvis fødder havde gået på afveje, vendte tilbage til deres tidligere tro på evangeliet. Fra det tidspunkt var de trofaste i den frihed, Kristus havde frigjort dem til. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 386-386.388). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk mere over spørgsmålet om lidelse, og hvordan Gud kan bruge den. Hvordan forholder vi os til situationer, hvor der ikke ser ud til at komme noget positivt ud af lidelse? 2. Mediter over tanken om, at Kristus får skikkelse i os. Hvad vil det sige rent praktisk? Hvordan kan vi vide, om det sker med os? Hvordan kan vi undgå at tabe modet, hvis det ikke sker så hurtigt, som vi synes det burde? 94 Resume Efter en række detaljerede og teologisk spidsfindige argumenter giver Paulus nu en mere personlig og følelsesbetonet appel til galaterne. Han bønfalder dem om at lytte til hans råd og minder dem om det positive forhold, de engang havde, og om den ægte kærlighed og bekymring, han har for dem som deres åndelige far.
DIALOG TIL SABBATTEN 26. AUGUST 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Paulus breve indeholder som regel først en teologisk del, og dernæst følger de praktiske råd. I Galaterbrevet finder vi apostlens første imperativ i 4,12: - Hvad tror du Paulus mener, når han siger til Galaterne, at de skal være som han? - Hvad mener han mon med at sige, at jeg er, som I er? Læg mærke til, hvorledes Paulus tidligere har henvist til sin egen rolle og erfaring i 2,19-21: - Hvordan korsfæstes man med Kristus? - Hvad betyder dette udtryk? Og hvad betyder det evt. ikke? Uddybende spørgsmål Tror du, at andre mennesker kan se omvendte kristnes forvandling? - Hvad kan ses? Hvad kan ikke ses? Tænk over mennesker, du gerne vil være som! - Hvorfor vil du gerne ligne dem? På hvilke områder og på hvilke måder vil du evt. gerne ligne dem? Mødet med dagligdagen Har du i din dagligdag været i situationer, hvor du har følt, at du var korsfæstet med Kristus? - I nogle kristne kulturer bliver påskeoptrin til spektakulære shows, hvor mennesker til og med bogstaveligt lader sig korsfæste for at blive et med Kristus. - Hvordan oplever du fællesskab med Kristus i dagligdagen? Er du nogensinde blevet irriteret over kritiske eller negative spørgsmål fra ikke-kristne? - Hvordan vil du rådgive et menighedsmedlem, der føler, at det er vanskeligt at elske de mennesker, som vi bringer evangeliet, ikke mindst hvis de ikke synes at ville høre på os? Personligt kristenliv Tænk på mennesker, som du af og til deler din tro med eller dem som simpelthen ved, at du er kristen adventist. Bed i dit andagtsliv for disse mennesker personligt. Bed Ånden om at give dig både kærlighed, tålmodighed og visdom i dit forhold til dem. 95
DIALOG TIL SABBATTEN 26. AUGUST 2017 - Bed Gud om hjælp til at forstå deres udfordringer og problemer, til oprigtigt at lytte til dem, til at respektere deres ret til at vælge - og til at elske, før du diskuterer med dem. NOTER 96
NOTER TIL SABBATTEN 26. AUGUST 2017 97