14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod"

Maja Ludvigsen
7 år siden
Visninger:

1 Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han eller hun befinder sig i et dødvande. Den samme hjælpeløshed kan overvælde det menneske, der er ramt af depression eller anden psykisk sygdom. Det kan synes umuligt at komme ud af det mørke, man befinder sig i. Det kan være som om man er fuldstændig viklet ind i et net, og jo mere man kæmper for at komme fri, jo mere strammer nettet til omkring en. Fra alteret hørte vi før et stykke af et brev, som apostlen Paulus har skrevet. Paulus er i fængsel, i lænker. Og nu hører vi om en mand, der har været lammet i 38 år. Paulus, den lamme mand og det syge menneske har det til fælles, at de ikke kan komme væk fra det, der holder dem fast. 1

2 For nogle år siden var der en læge, der kom i medierne med en række udtalelser om, at folk selv havde ansvaret for at komme af med deres sygdom. De skulle anstrenge sig for at tænke positivt, for så kunne de gøre sig selv raske. Det er sikkert rigtigt, at et positivt livssyn kan gøre underværker, når det gælder helbredelse af sygdomme. Men lægen blev meget kritiseret for sine udtalelser. For det menneske, der sidder fast i mørket uden at kunne se en udvej, har ikke brug for at få at vide, at det selv er ude som sin situation. At det menneske bare skal tage sig sammen og komme videre. Når man er viklet ind i et net af fortvivlelse kan man netop ikke se, hvordan man kan komme videre, og man kan ikke få øje på nogen mulighed for at hive sig selv ud af det morads, man befinder sig i. Der findes tildragelser her i livet, som kan slå alting i stykker for os og efterlade os handlingslammede. Vi kan komme ud for ting, der hindrer os i at gøre noget, som holder os fast og holder os tilbage, og som vi ikke magter at lægge bag os, uanset hvor meget vi 2

3 prøver. Hvor vi har brug for nogen, der kan trække eller skubbe os ud af det, vi sidder fast i. Hvor vi kun kan komme i bevægelse, hvis der er nogen, der bevæger os. Alene er vi uden muligheder. I nogle situationer kan vi ikke tænke positivt. Vores ven i evangeliet til i dag, den syge mand, der har ligget på sin båre i mange, lange år, mens han har ventet på, at nogen skulle hjælpe ham ned i vandet, han kender til negative tanker. Så da Jesus spørger ham, om han vil være rask, så fortæller han Jesus, at det jo er umuligt for ham at blive rask, for ingen vil hjælpe ham. Han har tydeligvis opgivet alt håb, men kan alligevel ikke gøre andet end at ligge der og vente på det, han ikke tror på nogen sinde vil ske. Selvfølgelig vil han gerne være rask. Men han er fastlåst af sin lammelse og sin forestilling om, at han på en eller anden måde selv kan sørge for, at han bliver helbredt. Men samtidig ved han, at det aldrig vil ske, for der er altid en, der er mindre syg end ham, som derfor kan nå i dammen før ham. 3

4 Det ligner måske meget godt den tankegang, en uhelbredeligt syg eller depressiv person kan befinde sig i; at man er ude af stand til at se andre løsninger end dem, man umuligt kan føre ud i livet. Manden siger til Jesus: Jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig. I K.L. Aastrups tolkning i den salme, vi sang for lidt siden, svarer Jesus: Har du ikke noget menneske? Jeg er blevet menneske for din skyld, for at du kan vide/ og aldrig glemme/at du er ikke alene. Manden har et menneske til at hjælpe sig. Ikke et menneske, som kan hjælpe ham til at nå i dammen, så han kan blive frelst frem for de andre. Men et menneske, som vil lade alle få frelsen, som tilbyder frelsen, ikke fordi den lamme mand formår at tænke positivt, heller ikke fordi han har været særligt hurtig eller snarrådig, slet ikke fordi hans tro var særligt stor, for den var vel efterhånden skrumpet ind til næsten ingenting, men fordi det menneske, der ville hjælpe, menneskesønnen, er barmhjertig. 4

5 Jesus sender manden tilbage til livet, med en helt ny viden; nemlig at frelsen må man få tilbudt, den kan man ikke selv opnå, og at man aldrig er alene, uanset hvor alene man kan føle sig. Når Jesus spørger manden, om han vil være rask, så er det ikke fordi det er op til manden at komme fri af sin sygdom. Jesus spørger for at gøre det tydeligt for os, hvor hjælpeløs manden faktisk er, hvor håbløs hans situation er. Havde det været i dag, havde manden måske ligget på et hospital, medicinen var taget fra ham, for den hjalp ingenting, han er ved at blive sendt hjem, for han er opgivet, der er måske nogen der har sagt til ham at han bare skal tro på det, så skal han nok få det bedre, og det tror han i hvert fald ikke på. Havde det været i dag, var Jesus kommet og havde spurgt: Vil du være rask? Og han ville nok svare noget, der minder om den syge mands svar, nemlig: Jeg kan ikke! Der er ikke noget at gøre. Og så kan Jesus gøre det. Ud af ingenting, ud af ren håbløshed, skaber han et værdigt liv, et liv der er værd at leve. 5

6 Det kunne jo være dejligt hvis Jesus kunne komme og redde alle dem, som sidder fast i en tilsyneladende håbløs situation. Hvorfor blev denne mand helbredt, men ikke alle de andre, der lå ved dammen? Måske fordi helbredelsen er tegn på noget andet. Den er et tegn på, hvor håbløst livet kan se ud, og på hvad der alligevel venter os. Den er et tegn på, hvor medfølende Vorherre er, hvor barmhjertig han er. Den er også et tegn til os om, at der er grænser for, hvad vi kan klare selv. Når det kommer til stykket, så har vi brug for Guds nåde og barmhjertighed. Den er et tegn til os om, at der er rigeligt med nåde også til os. Når vi befinder os i den stilstand, som vi ikke kan bryde ud af, så har vi nået grænsen for, hvad vi kan klare selv. Det er der, den lamme mand også befinder sig. Da Jesus spørger til, hvad han vil, kan man næsten høre desperationen i den lammes stemme: Jeg kan ikke selv gøre noget ved det! Og da svarer Jesus ham ikke, at han skal prøve at være mere positiv, eller at han skal finde sin indre styrke, eller at 6

7 han skal tro noget mere på det, så han selv kan kæmpe sig ud af sin situation. Jesus kræver ikke noget af ham, han helbreder ham bare. Når vi føler afmagt, så er det måske netop der, vi skal lægge alle forsøg på selv at kæmpe sig fri bag os. Da er det tid til at folde hænderne og bede Gud om hjælp. I erkendelse af, at det nogle gange er umuligt at tænke positivt og befri sig selv for alt det, der holder os fanget. Vi kan alle af og til føle os helt viklet ind i os selv og vores egne bekymringer, problemer og sorger. Og nogle gange kan vi ikke vikle os selv ud igen. Vi har brug for, at Gud vikler os ud af os selv og vikler os sammen med ham og med vore medmennesker, så vi kan leve i ansvar og omsorg over for andre mennesker. Amen. 7

Relaterede dokumenter

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå