Vandforsyningsplan 2002-2010

Vandforsyningsplan 2002-2010

Vandforsyningsplan 2002-2010 Udgivet af Ballerup Kommune Teknisk Forvaltning 2003 Oplag: 100 stk Grafisk design: Inge-Lise Hartz, Airborne Foto: Stig Eskildsen, LW-luftfoto, Mikal Schlosser, BAM m.fl. Print: Vester Kopi

Forord Rent drikkevand er for de fleste danskere en selvfølge. I vores del af landet er der dog ikke ubegrænsede mængder grundvand, hvis vi også skal lade naturen få del i ressourcerne. Jordforureninger har lukket mange boringer rundt om i regionen, fordi miljøfremmede stoffer er trængt ned til grundvandet og dermed har ødelagt grundlaget for vort drikkevand. I Ballerup Kommune er grundvandet forurenet flere steder, men vi indvinder stadig selv rent grundvand på 5 vandværker i kommunen. Ballerup har i lang tid som Grøn Kommune siden 1989, og længe før da erkendt, at målet om bæredygtighed bygger på god planlægning, reel vilje og et bredt engagement. Bæredygtig vandforsyning kræver, at vi alle sammen deltager aktivt både med hensyn til at beskytte grundvandet og ved at minimere forbruget. Husk nu - du bor ovenpå dit drikkevand. Vandforbrugerne i Ballerup Kommune får hovedparten af drikkevandet fra grundvand, som indvindes langt væk fra kommunen. Grundvandet tager ikke hensyn til kommunegrænser, og for at sikre forsyningen med drikkevand i hovedstadsområdet skal vi tænke regionalt og handle lokalt. Det er blevet nødvendigt at gribe regulerende ind for at beskytte vort drikkevand. Derfor vil lokalplaner, der omfatter arealer med særlige drikkevandsinteresser, fremover indeholde restriktioner for grundvandstruende virksomheder og aktiviteter. Dette forslag til Vandforsyningsplan 2002-2010 skal i offentlig høring i 3 måneder. Der vil sidst i høringsperioden blive afholdt et borgermøde, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til forslaget. Jeg håber, at borgere, virksomheder og ikke mindst vor administration af kommunen fremover i fællesskab vil bidrage til, at vi kan opretholde en hensigtsmæssig vandforsyning i Ballerup Kommune, så også vore efterkommere som en selvfølgelighed kan få rent drikkevand ud af hanerne. Ove E. Dalsgaard Borgmester forord 3

Indhold 6 0.0 Sammenfatning 10 1.0 Indledning 11 1.1 Gennemførelse af den tidligere plan 12 1.2 Vandforsyningsplanlægningens relationer 14 2.0 Målsætninger for vandforsyningen i Ballerup Kommune 19 3.0 Vandforsyningsforhold i Ballerup Kommune 19 3.1 Forsyningsstruktur 20 3.2 Historie 21 3.3 Ballerup Kommunes vandforsyning 22 3.3.1 Vandforsyningsanlæg 22 3.3.2 Pumpestationer 24 3.3.3 Vandværkerne 24 3.3.4 Vandtårnet 25 3.3.5 Ledningsnettet 29 3.3.6 Styring 30 3.3.7 Vandkvalitet i Ballerup Kommunes vandforsyning 36 3.3.8 Forsyningssikkerhed 36 3.3.9 Beredskab ved akutte drikkevandsforureninger 37 3.3.10 Organisation og økonomi 38 3.3.11 Regulativ 38 3.4 Måløvhøj Vandværk 39 3.5 Enkeltindvindinger 41 4.0 Vandindvindingsforhold regionalt og lokalt 41 4.1 Topografi 41 4.2 Hydrogeologi 42 4.3 Vandbalance/Grundvandsdannelse i Ballerup Kommune 45 4.4 Regional vandindvinding 46 4.5 Regional vandindvinding i Ballerup Kommune 47 4.6 Ballerup Kommunes vandindvinding 48 4.6.1 Indvindingstilladelser 49 4.6.2 Indvindingsoplande 50 4.6.3 Grundvandskvalitet 52 4.6.4 Boringskontrol 53 4.7 Grundvandsforureninger og afværgepumpning i Ballerup Kommune 4 indhold

56 4.8 Københavns Amts fortsatte indsats for grundvandsbeskyttelse 56 4.8.1 Registrering og oprydning 56 4.8.2 Indsatsplanlægning 57 4.9 Ballerup Kommunes indsats for grundvandsbeskyttelse 57 4.9.1 Kildevandsbeskyttelsesplan 58 4.9.2 Miljøsagsbehandling 59 4.9.3 Økologisk landbrug og pesticidfri drift af offentlige arealer 60 4.9.4 Tankstationer 60 4.9.5 Olietanke 61 4.9.6 Utætte kloakker 62 5.0 Vandforbrug 62 5.1 Fordeling af vandforbruget i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 64 5.2 Udvikling af enhedsforbrug i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 64 5.2.1 Enhedsforbrug i boliger i Ballerup Kommune 65 5.2.2 Enhedsforbrug i institutioner i Ballerup Kommune 67 5.2.3 Enhedsforbrug i erhverv i Ballerup Kommune 69 5.2.4 Enhedsforbrug i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune 70 5.2.5 Udvikling i ledningstabet i Ballerup Kommunes forsyningsområde 71 5.3 Vandforbrug udenfor Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 73 5.4 Forbrug af sekundavand 74 6.0 Prognoser 74 6.1 Befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling i Ballerup Kommune 76 6.2 Fremtidigt vandforbrug i Ballerup Kommune 77 6.3 Fremtidigt vandforbrug i vandforsyningsområdet Ledøje-Smørum Kommune 78 6.4 Samlet fremtidigt vandbehov i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde 78 6.4.1 Historisk dimensioneringsgrundlag 79 6.4.2 Historisk byudvikling 79 6.4.3 Ændring af vandbehov i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 80 6.4.4 Kapacitetsbetragtninger i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde 82 6.5 Fremtidige vandforbrugere udenfor Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 84 6.5.1 Kapacitetsbetragtninger omkring mulige nye vandforbrugere 86 7.0 Handlinger fortsat 86 7.1 Import af drikkevand 87 7.2 Forsyningsenheder 87 7.2.1 Ballerup Vandværk 88 7.2.2 Måløv Vandværk 89 7.2.3 Pilegård Vandværk 89 7.2.4 Stangkær Vandværk 90 7.2.5 Lautrup Vandværk 90 7.2.6 Hanevad Pumpestation 91 7.2.7 Skovvej Pumpestation 91 7.2.8 Vandtårnet 91 7.2.9 Ledningsnettet 93 7.3 Service for forbrugerne 94 7.4 Vandsparekampagner 94 7.5 Øget brug af sekundavand i Ballerup Kommune 95 7.6 Vandindvinding 96 7.6.1 Kildepladsbeskyttelse 96 7.6.2 Vandsamarbejder 97 7.7 Private vandstikledninger 97 7.8 Overtagelse af Søagerskolens vandværk 98 7.9 Andre nye vandforbrugere 99 7.10 Måløvhøj Vandværk 99 7.11 Enkeltindvindinger 100 8.0 Investerings- og tidsfølgeplan 102 Referencer 104 Ordliste Bilag: Parameterbeskrivelser Pilegård Vandværk Ballerup Vandværk Stangkær Vandværk Måløv Vandværk Lautrup Vandværk Hanevad Pumpestation Skovvej Pumpestation Forsyningsområder indhold 5

1.0 Indledning Ballerup Kommune fik i 1993 af Københavns Amt godkendt den vandforsyningsplan, der hidtil har været et værktøj for politikere og forvaltning til, at Ballerup Kommune helt overordnet har kunnet og vil kunne forsyne forbrugerne med rent og godt drikkevand. 1.1 Nærværende Vandforsyningsplan 2002-2010 er en revision af planen fra 1993. Der er ligesom i den foregående plan tale om et værktøj for politikere og forvaltning, men samtidigt også en plan der henvender sig til borgere, myndigheder og øvrige interesserede. Revisionen er nødvendig, dels for at kommunen kan fortsætte planlægningen med de nuværende forudsætninger, og dels fordi Københavns Amt efter Vandforsyningslovens 14, stk. 3 kan pålægge kommunen, at der ændres eller udarbejdes delplaner, hvis den eksisterende plan strider mod Vandforsyningslovens kap. 4-6. 1.2 Vandforsyningsplanen skal lovgivningsmæssigt overholde 10 i bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen angiver, hvad en vandforsyningsplan skal indeholde. Gennem Vandforsyningsplanen synliggøres de kommunale vandforsyningsaktiviteter; borgere og virksomheder informeres om kommunes vandforsyningsstruktur og de tiltag, som Kommunalbestyrelsen vil foretage for at optimere vandforsyningen. Endvidere er Vandforsyningsplanen til stor praktisk hjælp såvel i Kommunalbestyrelse og udvalg som i det daglige forvaltningsarbejde. Vandforsyningsplanen består af denne hovedrapport samt en omfattende serie bilag, der indeholder relevant billed- og datamateriale. I registreringsbilagene er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. De eksisterende vandforsyningsforhold er således beskrevet og vurderet på baggrund af opdaterede data. Ud fra prognoser beskrives de tiltag, der er nødvendige for at sikre den fremtidige vandforsyning i Ballerup Kommune. 10 i ndledning

1.1 Gennemførelse af den tidligere plan Kommunen har i den forgangne planperiode gennemført langt de fleste planlagte aktiviteter. I kommunen leveres godt og rent drikkevand uden forsyningssvigt. Kommunens vandindvindingsret er blevet justeret, og vi har nu en endelig indvindingstilladelse på i alt 1,9 mio. m 3 pr. år, som gælder frem til år 2010. 1.3 Bygningsmæssigt er der opført et nyt vandværk i Måløv, og Stangkær Vandværk samt vandtårnet er blevet renoveret. Mulighederne for etablering af en ny indvinding i kommunen er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne har været positive, og et nyt vandværk i Lautrup med en indvinding på 600.000 m 3 pr. år er taget i brug i sommeren 2002. På Ballerup Vandværk er filtrene blevet ombygget, og i forbindelse med renovering af skyllevandsbassinet blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet. De oprindelige pumpeinstallationer fra værkets opførelse i 1965 er blevet udskiftet til tidssvarende pumpeinstallationer. På Pilegård Vandværk er der etableret automatisk filterskylning, og sydfacaden er blevet renoveret. SRO-anlægget (styring, regulering og overvågning) er blevet udbygget, så vandforsyningen hele tiden er tilpasset den aktuelle driftssituation. Styringen er et såkaldt stjernesystem, hvor de enkelt forsyningsanlæg har selvstændig forbindelse til styreenheden på Materielgården, denne opbygning giver en høj sikkerhed mod driftsforstyrrelser. Vandstanden i vandtårnet fungerer som styrende parameter for pumperne på vandværkerne og pumpestationerne. Der er i 1999 blevet etableret mulighed for at overgå til ren trykstyring, dvs. at vandtårnet nu kan tages ud af drift, hvis det skulle blive nødvendigt. Med hensyn til ledningsrenovering er der hvert år udskiftet ca. 4-5 km af de ældste og mest nedbrudte ledninger. Der var i den tidligere plan påregnet, at Ballerup Kommune skulle forsyne Langagergårdområdet i Stenløse Kommune med 40-50.000 m 3 /år. Udbygningen af Langagergårdområdet er ikke sket som forventet, og der er endnu ikke indgået en forsyningsaftale mellem Ballerup og Stenløse Kommuner. Alt i alt er de tiltag, der blev planlagt i 1993, blevet gennemført gennem de seneste 8 år. indledning 11

1.2 Vandforsyningsplanlægningens relationer Vandforsyningsplanlægningen er komplekst sammenhængende med en lang række andre plangrundlag og love, såvel nationalt som internationalt. Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet er på EU-plan de to direktiver, der er særligt aktuelle for vandforsyningsplanlægningen. 1.4, 1.5 Vandrammedirektivet blev i september 2000 vedtaget af Europarådet. Direktivets formål er overordnet at fastlægge en ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og bliver således en del af grundlaget for den danske forvaltning af vand som drikkevandsressource. I dag er det amterne, der er grundvandsressourcemyndighed, men Vandrammedirektivet gør, at forvaltningen af grundvandsressourcen fremover (inden 2003) skal administreres udfra vandområdedistrikter som f.eks. grundvandsoplande, og det forventes dermed at medføre en ændring af myndighedsstrukturen. Der er i første omgang nedsat et nationalt udvalg, der skal undersøge hvilke myndigheder, der skal være kompetente, og hvordan landet skal inddeles i vandområder. Udvalget forventer en udmelding i efteråret 2002. I november 1998 blev Drikkevandsdirektivet vedtaget af Europarådet. Det er en revision af EF-direktivet fra 1980. Direktivets formål er at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Folketinget har 21. september 2001 vedtaget Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet i dansk lovgivning. 1.6 Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er mangfoldige, men for den daglige planlægning og drift af vandforsyningen i Ballerup Kommune kan relationerne simpelt illustreres som på figur 1. 12 v andforsyningsforhold

Miljøministeriets lovgivning - Miljøbeskyttelseslov, Vandforsyningslov, Jordforureningslov m.v. Vandplan Sjælland HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) Regionplan 2001 Københavns Amts sektorplaner Københavns Amt Vandressourceplan Københavns Amt Indsatsplaner Københavns Amt Sektorplan for forurenet jord Ballerup Kommune Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Kommune Vandforsyningsplan 2002-2010 Ballerup Kommune Miljøhandlingsplan Ballerup Kommune Agenda 21 plan Ballerup Kommune Beredskabsplan Ballerup Kommune Spildevandsplan Ballerup Kommune Lokalplaner Figur 1: Vandforsyningsplanens relationer vandforsyningsforhold 13

0.0 Sammenfatning Nutid Som følge af faktuelle og planmæssige ændringer har Ballerup Kommune revideret Vandforsyningsplan 1993-2001. Forslaget til Vandforsyningsplan 2002-2010 er godkendt af Kommunalbestyrelsen, og den endelige plan forventes vedtaget i oktober 2002. Ballerup Kommunes vandforsyning dækker mere end 99% af vandforbruget i kommunen, resten dækkes af kommunens eneste private vandværk i Måløvhøj, og 15 ejendomme har egen vandindvindingsanlæg. I henhold til en overenskomst fra 1969 dækker Ballerup Kommunes vandforsyning endvidere ca. 8.000 borgeres vandforbrug i Smørumnedre i Ledøje-Smørum Kommune. Ballerup Kommune distribuerer ca. 3,5 millioner m 3 drikkevand årligt, heraf importeres ca. 70% fra Københavns Energi. Resten fremstilles på kommunens egne vandværker. Ballerup Kommunes vandforsyningssystem består af 7 forsyningsenheder 5 vandværker, 2 pumpestationer, et vandtårn med en kapacitet på 1000 m 3, ca. 250 km hoved- og forsyningsledninger og ca. 250 km stikledninger. Kommunens vandforsyningsanlæg styres og reguleres af et SRO-anlæg. SRO-anlægget (styring, overvågning og regulering) regulerer vandforsyningen, så den altid er optimeret efter den aktuelle driftssituation Kommunen har på de 5 vandværker tilladelse til at indvinde 1,9 mio. m 3 årligt frem til 2010, og det vurderes, at der ikke er grundlag for at øge egenindvindingen. Kommunen vil således fortsat være helt afhængig af import af vand fra Københavns Energi. Grundvandet under kommunen har generelt god naturlig kvalitet, dog har fortidens synder flere steder gjort grundvandet uanvendeligt som følge af forurening. Ballerup Kommune har de seneste år årligt indvundet godt 1 mio. m 3 grundvand, derudover indvinder Københavns Energi ca. 2 mio. m 3 fra de regionale kildepladser i kommunen. Det kommunale vandforsyningssystem er med det nuværende forsyningsområde fuldt udbygget og har den fornødne kapacitet. Vandforsyningens tilkobling til to forskellige regionale transportledninger til København gør, sammen med kommunens egen vandproduktion, at der i kommunens for- 6 sammenfatning

syningsområde er relativ stor forsyningssikkerhed. Pumpestationerne kan alene opretholde den nødvendige forsyning. Forsyningsenhederne er vedligeholdt og i god teknisk stand, og kommunen har de seneste år udskiftet de mest sårbare ledninger svarende til en renoveringsgrad på 1-2 % pr. år. Vandforbruget bliver registreret via i alt ca. 10.500 vandmålere i kommunens forsyningsområde. Målerne bliver løbende udskiftet, idet de bliver upræcise med alderen. Vandforbruget er faldet ca. 20% siden 1990. 72% af vandforbruget i Ballerup Kommune bruges i husholdningerne (incl. kolonihaver), 23% bruges i kommunens virksomheder, og de resterende 5% bruges i offentlige og private institutioner. I kommunen blev der gennemsnitligt i sidste aflæsningsperiode brugt ca. 48 m 3 /år/ person eller 132 l/døgn/person til husholdning, varierende fra ca. 44 m 3 /år/person i hustande med kollektiv forbrugsmåling til ca. 50 m 3 /år/person i hustande med individuel forbrugsmåling. Det umålte forbrug, det vil sige tabet fra utætte ledninger, har varieret meget gennem den forløbne planperiode. De seneste to aflæsningsperioder har tabet været acceptabelt lavt, det vil sige omkring 125.000 m 3 eller ca. 3,5% af den samlede udpumpning. Fremtid Vandforsyningen i Ballerup Kommune er og forventes fortsat at være centraliseret, og der bliver ikke umiddelbart behov for fremtidige ændringer i vandforsyningsstrukturen. Måløvhøj Vandværk og ejendommene med egen vandindvinding skal fortsat fungere, men bliver der problemer med f.eks. forurening, kan disse forsyninger forholdsvis hurtigt og uproblematisk blive tilkoblet den offentlige vandforsyning. Nøgleordene for den kommunale vandforsyning de næste 8 år er vedligeholdelse, optimering og modernisering/renovering af det eksisterende system. Ballerup Kommune er, som Grøn Kommune siden 1989, bevidst om, at vores brug af ressourcerne er i miljømæssig balance, og at naturens eget kredsløb respekteres. Derfor har kommunen opstillet en lang række mål og planlagt nødvendige handlinger for, at kommunen kan indvinde, behandle og distribuere vand på den mest hensigtsmæssige måde. sammenfatning 7

For at systematisere og hele tiden revidere målsætningerne omkring kommunens ressourceforbrug og miljøbelastninger er kommunens mål med Agenda 21- og Dogme 2000-arbejde i første omgang en miljøcertificering af kommunens vandforsyning. Men miljøcertificeringen (med årlig revision) skal løbende udvides til at gælde alle forvaltninger og institutioner. Ballerup Kommune har siden 1995 udarbejdet Grønne Regnskaber for henholdsvis Boliger og Kommunale Ejendomme. Regnskaberne omhandler forbruget af vand, el og varme samt affaldsmængder for alle almene boliger. Via disse regnskaber fejer kommunen for egen dør og har sat fokus på vandforbruget i kommunens børneinstitutioner og skoler. Derudover vil kommunen via generelle kampagner henvendt til de øvrige forbrugere, synliggøre mål omkring vandforbruget og i forbindelse med Agendaplaner i boligområderne aktivt deltage i, at omsætte de grønne regnskaber til forbrugsregulerende handlinger. For at sikre borgerne rent drikkevand fremover er det vigtigt, at amter, kommuner og vandværker samarbejder om de fremtidige vandindvindings- og vandforsyningsforhold i hovedstadsregionen. Ballerup Kommune vil derfor deltage konstruktivt i de fora, der allerede er etableret, og vil aktivt gå ind i nye samarbejder, herunder de tiltag som implementeringen af EU s Vandrammedirektiv medfører. 8 vandforsyningsforhold sammenfatning

1.0 Indledning Ballerup Kommune fik i 1993 af Københavns Amt godkendt den vandforsyningsplan, der hidtil har været et værktøj for politikere og forvaltning til, at Ballerup Kommune helt overordnet har kunnet og vil kunne forsyne forbrugerne med rent og godt drikkevand. 1.1 Nærværende Vandforsyningsplan 2002-2010 er en revision af planen fra 1993. Der er ligesom i den foregående plan tale om et værktøj for politikere og forvaltning, men samtidigt også en plan der henvender sig til borgere, myndigheder og øvrige interesserede. Revisionen er nødvendig, dels for at kommunen kan fortsætte planlægningen med de nuværende forudsætninger, og dels fordi Københavns Amt efter Vandforsyningslovens 14, stk. 3 kan pålægge kommunen, at der ændres eller udarbejdes delplaner, hvis den eksisterende plan strider mod Vandforsyningslovens kap. 4-6. 1.2 Vandforsyningsplanen skal lovgivningsmæssigt overholde 10 i bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen angiver, hvad en vandforsyningsplan skal indeholde. Gennem Vandforsyningsplanen synliggøres de kommunale vandforsyningsaktiviteter; borgere og virksomheder informeres om kommunes vandforsyningsstruktur og de tiltag, som Kommunalbestyrelsen vil foretage for at optimere vandforsyningen. Endvidere er Vandforsyningsplanen til stor praktisk hjælp såvel i Kommunalbestyrelse og udvalg som i det daglige forvaltningsarbejde. Vandforsyningsplanen består af denne hovedrapport samt en omfattende serie bilag, der indeholder relevant billed- og datamateriale. I registreringsbilagene er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. De eksisterende vandforsyningsforhold er således beskrevet og vurderet på baggrund af opdaterede data. Ud fra prognoser beskrives de tiltag, der er nødvendige for at sikre den fremtidige vandforsyning i Ballerup Kommune. 10 i ndledning

1.1 Gennemførelse af den tidligere plan Kommunen har i den forgangne planperiode gennemført langt de fleste planlagte aktiviteter. I kommunen leveres godt og rent drikkevand uden forsyningssvigt. Kommunens vandindvindingsret er blevet justeret, og vi har nu en endelig indvindingstilladelse på i alt 1,9 mio. m 3 pr. år, som gælder frem til år 2010. 1.3 Bygningsmæssigt er der opført et nyt vandværk i Måløv, og Stangkær Vandværk samt vandtårnet er blevet renoveret. Mulighederne for etablering af en ny indvinding i kommunen er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne har været positive, og et nyt vandværk i Lautrup med en indvinding på 600.000 m 3 pr. år er taget i brug i sommeren 2002. På Ballerup Vandværk er filtrene blevet ombygget, og i forbindelse med renovering af skyllevandsbassinet blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet. De oprindelige pumpeinstallationer fra værkets opførelse i 1965 er blevet udskiftet til tidssvarende pumpeinstallationer. På Pilegård Vandværk er der etableret automatisk filterskylning, og sydfacaden er blevet renoveret. SRO-anlægget (styring, regulering og overvågning) er blevet udbygget, så vandforsyningen hele tiden er tilpasset den aktuelle driftssituation. Styringen er et såkaldt stjernesystem, hvor de enkelt forsyningsanlæg har selvstændig forbindelse til styreenheden på Materielgården, denne opbygning giver en høj sikkerhed mod driftsforstyrrelser. Vandstanden i vandtårnet fungerer som styrende parameter for pumperne på vandværkerne og pumpestationerne. Der er i 1999 blevet etableret mulighed for at overgå til ren trykstyring, dvs. at vandtårnet nu kan tages ud af drift, hvis det skulle blive nødvendigt. Med hensyn til ledningsrenovering er der hvert år udskiftet ca. 4-5 km af de ældste og mest nedbrudte ledninger. Der var i den tidligere plan påregnet, at Ballerup Kommune skulle forsyne Langagergårdområdet i Stenløse Kommune med 40-50.000 m 3 /år. Udbygningen af Langagergårdområdet er ikke sket som forventet, og der er endnu ikke indgået en forsyningsaftale mellem Ballerup og Stenløse Kommuner. Alt i alt er de tiltag, der blev planlagt i 1993, blevet gennemført gennem de seneste 8 år. indledning 11

1.2 Vandforsyningsplanlægningens relationer Vandforsyningsplanlægningen er komplekst sammenhængende med en lang række andre plangrundlag og love, såvel nationalt som internationalt. Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet er på EU-plan de to direktiver, der er særligt aktuelle for vandforsyningsplanlægningen. 1.4, 1.5 Vandrammedirektivet blev i september 2000 vedtaget af Europarådet. Direktivets formål er overordnet at fastlægge en ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og bliver således en del af grundlaget for den danske forvaltning af vand som drikkevandsressource. I dag er det amterne, der er grundvandsressourcemyndighed, men Vandrammedirektivet gør, at forvaltningen af grundvandsressourcen fremover (inden 2003) skal administreres udfra vandområdedistrikter som f.eks. grundvandsoplande, og det forventes dermed at medføre en ændring af myndighedsstrukturen. Der er i første omgang nedsat et nationalt udvalg, der skal undersøge hvilke myndigheder, der skal være kompetente, og hvordan landet skal inddeles i vandområder. Udvalget forventer en udmelding i efteråret 2002. I november 1998 blev Drikkevandsdirektivet vedtaget af Europarådet. Det er en revision af EF-direktivet fra 1980. Direktivets formål er at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Folketinget har 21. september 2001 vedtaget Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet i dansk lovgivning. 1.6 Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er mangfoldige, men for den daglige planlægning og drift af vandforsyningen i Ballerup Kommune kan relationerne simpelt illustreres som på figur 1. 12 v andforsyningsforhold

Miljøministeriets lovgivning - Miljøbeskyttelseslov, Vandforsyningslov, Jordforureningslov m.v. Vandplan Sjælland HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) Regionplan 2001 Københavns Amts sektorplaner Københavns Amt Vandressourceplan Københavns Amt Indsatsplaner Københavns Amt Sektorplan for forurenet jord Ballerup Kommune Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Kommune Vandforsyningsplan 2002-2010 Ballerup Kommune Miljøhandlingsplan Ballerup Kommune Agenda 21 plan Ballerup Kommune Beredskabsplan Ballerup Kommune Spildevandsplan Ballerup Kommune Lokalplaner Figur 1: Vandforsyningsplanens relationer vandforsyningsforhold 13

2.0 Målsætninger for vandforsyningen i Ballerup Kommune Ballerup Kommune er som Grøn Kommune siden 1989 bevidst om, at vores brug af ressourcerne er i miljømæssig balance og at naturens eget kredsløb respekteres. Grøn Kommune er siden blevet intensiveret med Lokal Agenda 21-arbejdet, hvor den vigtigste opgave er at feje for egen dør og få alle andre brugere af ressourcerne til at tage ansvaret for en bæredygtig adfærd. 2.1 Da vandforsyningen i Ballerup Kommune er meget centraliseret, og strukturen er entydig, kan denne vandforsyningsplan betragtes som en virksomhedsplan for den kommunale vandforsyning. Opstillet kronologisk efter vandkredsløbet er det Kommunens erklærede mål for vandforsyningen: 1. at beskytte grundvandet mod miljøfremmede stoffer og sikre ressourcen til vore efterkommere 2. at medvirke til en bæredygtig vandindvinding og -forsyning i hovedstadsregionen ved blandt andet, 3. at opretholde en lokal indvinding under hensyntagen til den naturlige grundvandskvalitet samt tilstanden i vandløb og søer og 4. at undgå for kraftig vandindvinding og dermed forringe den naturlige grundvandskvalitet 5. at levere godt og rent drikkevand 6. at forbrugerne får den bedst mulige forsyningssikkerhed 7. at reducere unødvendigt vandforbrug og spild 8. at minimere vandforsyningens energi- og ressourceforbrug 9. at fremme et bæredygtigt forbrugsmønster såvel i private husholdninger som i virksomheder og institutioner bl.a. ved udarbejdelse af grønne regnskaber, der følges op af rådgivning og hjælp til at ændre uhensigtsmæssige forbrugsvaner 10. at bevare den decentrale private vandforsyning som er tilbage i Kommunen 14 m ålsætninger

Uddrag af handlinger i henhold til målsætningerne: 1. Nye forureninger at jord og grundvand skal så vidt muligt undgås. Kommunen vil bl.a. via miljøtilsyn på specielt listevirksomheder forebygge forureninger som følge af uhensigtsmæssig håndtering af miljøfremmede stoffer. Kommunens lokalplaner har de seneste år og vil også fremover skærpe hensynet til vandindvindinger og områder med særlige drikkevandsinteresser. Hensynet udmøntes specielt i restriktioner på arealanvendelsen i de pågældende områder. Kommunen vil forsætte en systematisk historisk gennemgang af alle nuværende og tidligere erhvervs- og industrigrunde med henblik på en vurdering af den potentielle risiko for jord- og grundvandsforureninger. De kendte forureninger skal oprenses eller afværges, så det sikres, at forureningen ikke spredes. Indsatsen bliver prioriteret efter princippet mest mulig miljø for pengene i områder, hvor der kan indvindes drikkevand og/eller på særligt følsomme arealer. Indsatsen koordineres i tæt samarbejde med Københavns Amt. Kommunen har stoppet brugen af kemiske ukrudtsmidler (pesticider) på de offentlige arealer og vil fortsat gennem kampagner opfordre private grundejere til at følge eksemplet. Kommunens vandforsyning vil fortsat støtte økologisk landbrug på arealer i indvindingsoplande. Kommunen har etableret et af landets største økologiske landbrug, som gennem vandafgiften får støtte til at forpagte og drive arealer uden brug af miljøfremmede stoffer. Indvindingsteknisk har vi de sidste år fået undersøgt og udbedret selve indvindingsanlæggene i vandforsyningen. Specielt er boringerne nu blevet optimeret således, at overfladenært forurenet vand ikke kan trænge gennem utætheder og derved forurene boringerne. Ubenyttede ( døde ) boringer og brønde rundt om i kommunen udgør en væsentlig risiko for at transportere forurenende stoffer til grundvandet. Boringerne skal lokaliseres og forsegles forsvarligt. Kommunen vil gennemføre en frit lejde-aktion således, at grundejere med en død boring eller brønd på ejendommen kan henvende sig til kommunen, som vil forsegle anlægget uden omkostninger for grundejeren. 2. Vores egen nuværende vandindvinding er udfra ressourcebetragtninger bæredygtig, men ikke tilstrækkelig. Bæredygtig vandindvinding er ikke tilfældet overalt i regionen, og kommunen vil deltage aktivt i de fora, der er nedsat for at afklare, koordinere og afhjælpe de overordnede problemstillinger vedrørende vandindvinding/-forsyning og grundvandsbeskyttelse i regionen. målsætninger 15

3. Indvindingen på de 4 (5 fra 2002) vandværker i kommunens vandforsyning skal fortsætte på det niveau, der er givet tilladelse til fra Københavns Amt. Den relative lille lokale indvinding er trods alt med til at aflaste de store regionale kildepladser, som mange steder langt fra er bæredygtige med hensyn til naturlig grundvandskvalitet og tilstanden i vandløb og søer. 4. Vores egen vandindvinding skal fortsat løbende overvåges og eventuel ændres/optimeres, hvis der opstår forringelse af den naturlige grundvandskvalitet. Overvågningen og indvindingsstrategien skal så vidt muligt leve op til den nyeste teknologi og viden på området 5. Når råvaren i form af grundvand er rent og beskyttet, gælder det om, at vandets vej fra boringerne til forbrugerne sker uden kvalitetsforringelse. Vandforsyningen i Ballerup Kommune har gennem 50 år leveret godt drikkevand, og kommunen vil gøre alt for, at det fortsætter. Hver dag sørger et kompetent driftspersonale for, at forsyningen sker uden uhensigtsmæssige forhold, der går ud over kvaliteten. Ballerup Kommune skal fremover i højere grad informere forbrugerne om vandkvaliteten og andre relevante emner omkring vand. Forbrugerne har ikke mulighed for at skifte leverandør, og det er derfor specielt vigtigt, at de fortsat har tillid til deres vand. 6. Vandforsyningen er baseret på høj forsyningssikkerhed, hovedsageligt fordi forsyningsnettet er tilsluttet 2 forskellige regionale hovedvandledninger. Hver af disse tilslutninger kan teoretisk alene dække hele vandbehovet. Vandforsyningen er helt afhængig af, at elforsyningen ikke svigter. I dag er der kun nød-elforsyning på Ballerup Vandværk, som ikke kan dække vandbehovet i hele forsyningsområdet. Københavns Energis vandværk i Lejre har nød-elforsyning og er ved svigt i elforsyningen i stand til at pumpe vand frem til Hanevad Pumpestation. Derfor vil Ballerup Kommune undersøge, om der skal etableres en nødgenerator på Hanevad Pumpestation (cost-benefit). Der har i de seneste år været fokus på akutte drikkevandsforureninger, og kommunen har i det lys udarbejdet en indsatsplan, som skal være en rettesnor for organisationen, hvis uheldet er ude. I dag er der reelt ingen, der reelt ved, hvordan vandet strømmer i ledningsnettet ved forskellige driftssituationer. Kommunen vil få opstillet en opdateret/tidssvarende ledningsnetmodel (simuleringsværktøj), som sammen med en hensigtsmæssig sektionering af ledningsnettet udover andre fordele kan hjælpe driftspersonalet til at håndtere en eventuel akut forurening, så den skader mindst muligt. 16 målsætninger

7. Vandforsyningens driftspersonales fornemmeste opgave er udover selve vandkvaliteten og -leverancen at minimere vandtabet som følge af utætte ledninger, ventiler m.m. Vores mål er, at ledningstabet i år uden væsentlige driftsforstyrrelser, provokerede brud o.s.v. maksimalt er 4 % af den samlede mængde vand, der udpumpes i en aflæsningsperiode. Kommunen vil fortsætte (i samme takt) den intensive udskiftning af de ældste og mest skrøbelige ledninger, som er den væsentligste årsag til ledningstab. Der er en klar tendens til, at det årlige antal af registrerede ledningsbrud på de offentlige ledninger er faldet gennem de sidste 15 år. Til gengæld er det tilsvarende antal af registrerede brud på private vandledninger steget markant. Vi vil gennemføre en kampagne, der henvender sig til ejerne af private stikledninger, om deres forpligtigelse til at vedligeholde deres ledninger. Vandspild efter stophane og før vandmåler bliver målt som kommunens vandtab og påvirker dermed vandprisen. Udover at det er et unødvendigt ressourcespild, er det økonomisk i alles interesse, at der gøres en insats for at minimere det private vandspild som følge af utætte ledninger. Til at optimere vandforsyningens kontinuerlige søgning efter utætheder i ledningssystemet skal der etableres et system af målerbrønde, så vandstrømmene ud og ind af sektioner kan overvåges og afsløre eventuelle brud i de pågældende sektioner. 8. Kommunen som virksomhed bevæger sig mod en stadig mere og mere miljøbevidst drift på alle områder. Dette kommer bl.a. til udtryk i en grøn indkøbspolitik og udarbejdelse af grønne årsregnskaber. På vandforsyningsområdet har Kommunen siden 1997 udarbejdet grønne regnskaber. I 2000 har vi besluttet at deltage i Dogme 2000 for kommuner og miljø. Dogme 2000 er et forpligtende samarbejde mellem København, Albertslund, Herning, Fredericia og Ballerup kommuner, som vil gøre en ekstraordinær indsats for at fastholde og udbygge arbejdet for en miljømæssig bæredygtig udvikling. 2.2 Som første led i samarbejdet har kommunen påbegyndt de indledende øvelser til implementering af et miljøledelsessystem i kommunens vandforsyning. Det er vedtaget, at Norsk Veritas skal forstå den eksterne miljørevision. Vi forventer os meget af miljøledelsens redskaber til at kontrollere og begrænse de påvirkninger, kommunen som virksomhed påfører det ydre miljø. målsætninger 17

Miljøledelse er bl.a. opstilling af en række konkrete mål for virksomheden. For eksempel kan målet være, at elforbruget pr. en mængde udpumpet vand skal være under y kwh/m 3. Miljøledelse er en løbende proces, og kommunen vil hele tiden skulle arbejde mod nye og højere krav. Da miljøledelsesprojektet kun er sin vorden, vil der ikke blive opstillet konkrete mål til energi- og ressourceforbruget i denne vandforsyningsplan, men målene vil i høj grad blive stillet op, når miljøledelsen bliver en realitet. 9. Vi skal forsat spille en aktiv rolle i bestræbelserne på, at der spares mest muligt på vandet. På trods af at forbrugere i etageboliger gennem de sidste mange år har haft et jævnt faldende vandforbrug, bruges der nogle steder stadigt for meget vand i etageejendommene (ingen individuel vandmåling). Ballerup Kommune vil bl.a. gennem generel oplysning og egentlige kampagner f.eks. via den boligsociale koordinationsgruppe arbejde hen imod, at forbruget i alle almene boligafdelinger kommer under 50 m 3 /år/person. I kommunens eget regi skal de grønne regnskaber på institutionsområdet bruges mere målrettet i de enkelte institutioner. 10. Med hensyn til vandforsyningen udenfor kommunens forsyningsområde er det kommunens hensigt at bevare den decentrale private vandforsyning i Måløvhøj og på de 19 ejendomme med egen vandindvinding. Kommunen vil fortsætte med at samarbejde og vejlede hvor der måtte være behov. Kommunen har tilsynspligten med, at vandkvaliteten fra de enkelte vandforsyningsanlæg overholdes. Bliver der i planperioden problemer (som f.eks. grundvandsforurening) med at opretholde den decentrale vandforsyning, er der generelt ikke tekniske/økonomiske vanskeligheder forbundet med en tilslutning til den kommunale vandforsyning. 18 målsætninger

3.0 Vandforsyningsforhold i Ballerup Kommune 3.1 Forsyningsstruktur Måløvhøj Vandværk, der forsyner 56 husstande i parcelhusområdet ved Måløvhøjvej, er den eneste private, almene vandforsyning i Ballerup Kommune. Derudover er der 19 ejendomme med egen brønd eller boring forskellige steder i kommunen, og 8 husstande i Bjørnekær får vand fra Smørumvang Vandværk i Ledøje-Smørum Kommune. Ellers dækkes vandforbruget af den kommunale, almene vandforsyning. Måløvgårdsvej Nørrevej Knastebakken Mellemvej Søndervej Kort 1: Forsyningsområde for Måløvhøj Vandværk Da vandforsyningen i Ballerup Kommune i helt overvejende grad er baseret på kommunal vandforsyning, vil også dette afsnit hovedsageligt omhandle denne. vandforsyningsforhold 19

3.2 Historie Udbygningen af vandforsyningen fra 1950, hvor Ballerup Kommune etablerede den kommunale vandforsyning, er ganske godt beskrevet i den tidligere vandforsyningsplan, der kort ridses op her. Ved årsskiftet 1950 overtog Kommunen hovedparten af de daværende mindre private vandforsyninger. I 1953 blev der etableret forbindelse til Københavns Vands (nu Københavns Energi) regionale forsyningsledning fra vandværket ved Søndersø. I 1958 blev vandtårnet opført på Linde Alle som erstatning for et mindre vandtårn på samme sted. I 1963 blev det tidligere private vandværk i Præstevænget revet ned og erstattet med et nyt og større vandværk. I 1960erne steg vandbehovet kraftigt som følge af byudviklingen, og i 1967 blev der etableret en forbindelse til Københavns Energis transportledning fra vandværket i Lejre. I 1969 indgik Ballerup og Ledøje-Smørum kommuner en aftale om, at Ballerup Kommune skulle levere vand til Smørumnedre. Ballerup Kommune overtog samtidigt driften af det kommunale Stangkær Vandværk. 3.1 I 1976 blev der anlagt et underjordisk beholderanlæg på 5.000 m 3 ved Marbækvej. Beholderen skulle supplere vandtårnet ved spidsbelastninger, men det drastiske fald i vandforbruget fra midten af 1980erne gjorde beholderen overflødig, hvorfor den blev taget ud af drift i 1995. Diagram 1: Vandudpumpninger og tab i Ballerup Kommunes vandforsyning siden 1950 vandudsendelse i mio. m 3 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 14 12 10 8 6 vandtab i % af vandudsendelse 4 2 20 v andforsyningsforhold

Byudviklingen i den vestlige del af forsyningsområdet krævede større importkapacitet, og i 1992 blev der opført en ny pumpestation ved Skovvej, som fordoblede kapaciteten i forhold til den oprindelige station fra 1953. Siden det i midten af 1980erne blev klart, at det samlede vandforbrug i kommunens vandforsyningsområde havde nået et maksimum, og byudviklingen med hensyn til befolkning og erhverv ikke krævede yderligere forsyningskapacitet, har de primære opgaver været at vedligeholde, renovere og optimere vandforsyningen. Det gamle vandværk i Måløv var efterhånden nedslidt og filterkonstruktionen uhensigtsmæssig, og som erstatning blev der i 1996 anlagt et nyt vandværk ved Engtoften. I sommeren 2002 blev Lautrup Vandværk som nævnt taget i brug. 3.3 Ballerup Kommunes vandforsyning Kommunens vandforsyning er Danmarks tiende største vandforsyning med hensyn til antallet af private forbrugere. Ballerup Kommune forsyner godt 53.000 borgere med drikkevand, hvoraf de ca. 8.000 bor i Ledøje-Smørum Kommune. Vandforbruget i forsyningsområdet var i afregningsperioden 1999/00 3,5 mio. m 3. 3.2 Den kommunale vandforsyning omfatter 5 vandværker, 2 pumpestationer, et vandtårn samt ca. 250 km forsyningsledninger. 5.000.000 4.500.000 4.000.000 3.500.000 m 3 import Hanevad Skovvej Stangkær Måløv Pilegård Ballerup Diagram 2: Vandproduktion og - import i Ballerup Kommunes vandforsyning gennem 1990 erne 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 1989/90 1990/91 1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 vandforsyningsforhold 21

Ballerup Kommune er lige som de fleste kommuner i Københavns Amt helt afhængig af vandimport fra Københavns Energi. Kommunen har de sidste mange år selv produceret ca. 30 % af vandforbruget i forsyningsområdet. Resten er blevet importeret fra Københavns Energis transportledninger fra vandværket i Lejre og vandværket ved Søndersø. Som det fremgår af diagram 2, udpumper kommunens vandforsyning overvejende vand fra Skovvej Pumpestation. Det vil sige vand, der kommer fra Københavns Energis vandværker i henholdsvis Slangerup og ved Søndersø. 3.3.1 Vandforsyningsanlæg Selve registreringen og fremstillingen af de tekniske data er vedlagt som bilag til denne rapport og danner grundlaget for hvilke tiltag, der er nødvendige for sikre den fremtidige vandforsyning i Kommunen. 3.3.2 Pumpestationer Kommunens to pumpestationer aftapper og trykforøger færdigbehandlet vand fra Københavns Energis transportledninger fra vandværkerne i henholdsvis Lejre, Slangerup og ved Søndersø. Københavns Energis vandværk i Lejre (Roskilde Amt) indvinder vand fra 152 boringer og producerede i 1998 14,4 mio. m 3 drikkevand. 3.3 22 v andforsyningsforhold

Udtag fra Søndersøledningen samt Skovvej Pumpestation Måløv Vandværk Søndersøledningen Lautrup Vandværk Pilegård Vandværk Ballerup Vandværk Stangkær Vandværk Vandtårn Hanevad Pumpestation Hvissingeledningen 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km Kort 2: Ballerup Kommunes vandforsyning Hovedledninger og bygværker Vandet pumpes via Lejreledningen, ved forholdsvis lavt tryk, til ledningsnettet i Københavns Kommune. I Hvissinge har Ballerup Kommune sammen med Glostrup Kommune et bygværk, hvor der fra Lejreledningen udtages vand til kommunernes ledningsnet. For Ballerup Kommunes vedkommende pumpes vandet fra bygværket i Hvissinge (nær Hvissingestenen) via en 600 mm ledning til pumpestationen ved Hanevad. Her øges trykkoten fra ca. 40 m.o.h (meter over havet) til driftstrykskoten på ca. 60-65 m.o.h i Ballerup Kommunes ledningsnet. Ligeledes aftappes vand fra Søndersøledningen, der transporterer vand fra vandværkerne henholdsvis ved Søndersø og i Slangerup til Københavns Energis højdebeholder i Tinghøj, ved en trykkote på ca. 49 m.o.h. Søndersøledningen passerer Ballerup Kommune ved Jonstrup Vang, og trykforøgerstationen ved Skovvej trykforøger ligeledes vandet, så det pumpes ud i ledningsnettet henholdsvis mod vandtårnet og trykzonen i Ledøje-Smørum Kommune med det rette tryk. Vandværkerne i Slangerup (Frederiksborg Amt) og ved Søndersø (Københavns Amt) producerede i 1998 henholdsvis 10,6 og 10,8 mio. m3 drikkevand.3.3 v a n d f o r s y n i n g s f o r h o l d 23

3.3.3 Vandværkerne Ballerup Kommune har hidtil produceret ca. 1,1 mio. m 3 drikkevand årligt fra i alt 8 boringer på de 4 vandværker. Måløv, Pilegård og Ballerup vandværker ligger indenfor kommunen, og Stangkær Vandværk ligger i Ledøje-Smørum Kommune. Alle værkerne behandler grundvandet med traditionelle åbne filtre, der primært fjerner jern og mangan til et niveau, så det udpumpede vand overholder drikkevandskvalitetskravene. Før filtreringen skal det iltfrie grundvand mættes med ilt, så jern og mangan partiklerne kan bindes til filtermediet. Desuden skal drikkevand mindst indeholde 5mg ilt/ml, når det forlader vandværket - iltfrit vand smager ikke frisk. Pilegård og Ballerup vandværker har de karakteristiske iltningstårne, hvor vandet risler ned af en iltningsbakke/trappe. Måløv Vandværk blev bygget i 1996, og Stangkær Vandværk blev ombygget og totalt renoveret i 2000. Grundvandet her bliver iltet med indblæsning af renset atmosfærisk luft i en lukket beholder. Samtidig er filtrene afskærmet, og det gør, at bygningerne holdes tørre. Kommunen har etableret endnu et vandværk i Lautrup, som lige er taget i brug i sommeren 2002. Værket ligner i det væsentligste Måløv Vandværk. 3.3.4 Vandtårnet Kommunens vandtårn er placeret på det højeste sted omkring Ballerup bycentrum. Tårnet er 26,5 meter højt og kan rumme 1000 m 3 vand. Vandstanden i tårnet sikrer et ensartet tryk i ledningerne. Vandspejlet kan variere mellem kote 60 og kote 66, og udpumpningerne fra vandværker og pumpestationer styres efter vandspejlsniveauet. Ved driftsforstyrrelser vil vandtårnet fungere som en reserve, som rækker til ca. 1,5-8 timers forbrug alt efter, hvornår på døgnet et eventuelt svigt forekommer. I forbindelse med renovering af vandtårnet blev der i 1999 etableret mulighed for at trykstyre vandforsyningen udenom vandstanden i tårnet, således kunne beholderen tømmes helt for vand. Der blev ved den lejlighed skiftet rør og pakninger nede i beholderen, og den indvendige beholdervæg blev renset grundigt. 24 v andforsyningsforhold

3.3.5 Ledningsnettet Ledningsnettet i Kommunens vandforsyning er udbygget siden 1950 til et sammenhængende net af 250 km hoved- og forsyningsledninger baseret på primære ringforbindelser. Yderligere består ledningsnettet af ikke mindre end ca. 250 km stikledninger ført frem til den enkelte ejendom. Det primære ledningsnet i Kommunens forsyningsområde er i dag fuldt udbygget, hvad angår omfang og kapacitet. I løbet af den periode, ledningsnettet er blevet anlagt, er ledningsmaterialerne udviklet løbende. 200 38.591 44.356 29.928 4.904 9.213 65.020 60.403 PEL PEM PEH Støbejern Eternit PVC Bonna Galvaniseret Bonna: Jernbetonrør med indstøbt kappe af stålplade PVC: Polyvinylchlorid PE: Polyethylen L: Lavdentitet M: Mellemdentitet H: Højdentitet Diagram 3: Fordeling af ledningsmaterialer angivet i meter ledning Rørtype længde (m) længde (m) ændring % af samlede pr. 31. dec pr. 31. dec i 2000 længde 2000 1999 (%) pr. 31. dec. 2000 PEL 65.020 65.054-0,1 26,0 PEM 60.403 53.947 12,0 21,6 PEH 9.213 9.215 0,0 3,7 Støbejern 44.356 47.666-6,9 19,1 Eternit 38.591 38.599 0,0 15,4 PVC 29.928 30.295-1,2 12,1 Bonna 4.904 4.904 0,0 2,0 Galvaniseret 200 200 0,0 0,1 i alt 252.615 249.880 1,1 Tabel 1: Ledningsnettet (forsyningsledninger) Kommunen vandforsyningsforhold 25

Ledningsnettet består således af forskellige materialer alt efter, hvornår de enkelte ledninger er anlagt. Før 1960, hvor ledninger af PVC blev introduceret, blev der anlagt støbejernsledninger samt eternitrør ved større ledningsdimensioner. Op gennem 1960erne blev støbejernsledninger gradvist erstattet af plastrør af forskellig karakter, og den sidste støbejernsledning blev anlagt i 1971. Siden 1980 er alle anlagte vandledninger af polyethylen (PE). Ledninger af PE har den egenskab, at ledningsstrækninger kan svejses sammen. På diagram 3 og tabel 1 ses materialesammensætningen af de 250 km hoved- og forsyningsledninger under veje og fortorve i kommunes forsyningsområde. 3.3.5.1 Lækager Et vandledningsnet skal konstant kontrolleres for utætheder for at minimere vandtabet. Ballerup Kommune gennemfører systematiske lækagesøgninger og renoverer/udskifter løbende de mest sårbare ledningsstrækninger. 90 80 70 60 50 antal brud brud på ventiler/brandhaner og andet brud i forbindelse med andet materiale brud i forbindelse med plast brud i forbindelse med støbejern 40 30 20 10 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Diagram 4: Udvikling og fordeling af ledningsbrud på offentlige ledninger i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 26 v andforsyningsforhold

En ledningsstræknings restlevetid kan ikke alene vurderes udfra alderen. Levetiden for de enkelte ledningsstrækninger afhænger af en lang række faktorer som f.eks., hvilke materialer er der brugt, hvordan er ledningen lagt, hvordan er jordbundsforholdene, vil der opstå perioder med lang tids frost osv. Kommunen renoverer/udskifter hvert år 4-5 km af de mest sårbare ledninger. Knækkede, revnede eller tærede stik- og forsyningsledninger af støbejernsrør er den helt overvejende årsag til uprovokerede brud på ledningsnettet. Med hensyn til ledninger af plastik bliver der meget sjældent fundet brud på selve ledningerne, de brud, der konstateres, er hovedsageligt i forbindelse med utætte samlinger. Hovedvægten med hensyn til ledningsrenoveringen af kommunens ledningsnet er derfor lagt an på at udskifte støbejernsledningerne fordi de trods alt er de mest skrøbelige ledninger over for mekaniske påvirkninger som sætninger i jorden. Som det ses i tabel 1, er der i ledningsnettet stadig næsten 20% af forsyningsledningerne, der er af støbejern. Støbejernsledningerne er hovedsageligt lagt i Ballerup og Skovlunde i modsætning til forsyningsområdet i Ledøje-Smørum, hvor der udelukkende ligger forsyningsledninger af plastik. Med de sidste års renoveringstakt vil det tage 10-20 år, før alle forsyningsledninger af støbejern er udskiftet. Kommunen har gennem de sidste 15 år registreret, at tendensen for antallet af brud på privat grund (det vil sige fra og med stophanen på den enkelte ejendom) er stigende, mens tendensen af brud på den offentlige del af ledningsnettet er faldende. antal brud 140 120 100 80 60 40 20 Ledningsbrud i alt i forsyningsområdet Ledningsbrud på privat ejendom (provokerede- og ikke-provokerede Ledningsbrud på Vandforsyningens ledningsnet tendensen for ledningsbrud på offentlige ledninger tendensen for ledningsbrud på private ledninger 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Diagram 5: Alle registrerede ledningsbrud fordelt på henholdsvis private og offentlige ledninger i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde vandforsyningsforhold 27

Den enkelte grundejer har pligt til at vedligeholde ledningsnettet på ejendommen jf. Vandforsyningsloven og regulativet for den kommunale vandforsyning. Ejendommens vandmåler er med meget få undtagelser altid placeret i en bygning som f.eks. i bryggerset i et parcelhus. Hvis der er brud mellem stophanen og vandmåleren, er det juridisk grundejerens vandtab, men det bliver registreret som tab i det offentlige ledningsnet. Antallet af registrerede ledningsbrud gennem de sidste 12 år varierer ikke meget, og ledningstabet beregnet på baggrund af de målte udpumpninger og det målte forbrug afspejler ikke direkte antallet af ledningsbrud. For at landets vandforsyninger skal gøre en indsats til at minimere vandtabet, er der i loven om afgift af ledningsført vand en regel om, at der skal betales afgift af vandtabet, der overstiger 10%. Ballerup Kommunes vandforsyning har to år i løbet af 1990'erne måtte konstatere, at vandtabet var mere end 10% af den udpumpede mængde vand. Der blev i den periode ved den kontinuerlige overvågning af nattimeforbrugene ikke registreret nogle voldsomme afvigelser, og der blev ikke registreret ekstraordinære voldsomme ledningsbrud. Den eneste fornuftige forklaring på, hvorfor at vandtabet i aflæsningsperioderne 1996/97 og 1997/98 var så høje, er, at der har været stor fejlmåling på vandmålingen/aflæsningen i forsyningsområdet. De sidste 3 år har vandtabet været på et acceptabelt lavt niveau, det vil sige under 8% af den udpumpede mængde vand. 3.3.5.2 Vandmålere Alle forbrugere, der forsynes fra Kommunens vandforsyning, har installeret mindst en vandmåler, der ejes og vedligeholdes af Kommunens vandforsyning. Der er installeret 10.500 vandmålere i Kommunens forsyningsområde. Vandmålere bliver upræcise med alderen, og kommunen har tidligere udskiftet dem hver 8. år. Siden 1997 har kommunen valgt at opdele forsyningsområdet i 8 geografiske områder, hver med 1400 vandmålere af samme årgang. Hvert 8. år udtages 10% af målerne i et område, og der foretages en kontrol af målernes pålidelighed. Viser stikprøvekotrollen at målerne måler korrekt, kan samtlige målere eventuelt forblive i drift i f.eks. yderligere 4 år. Viser kontrollen derimod at målerne er upålidelige, vil samtlige målere i området blive udskiftet. I 2004 vil hvert af de 8 områder være med vandmålere af samme årgang. 28 v andforsyningsforhold