GRUNDVAND 2004 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NATUR & MILJØ

VANDMILJØOVERVÅGNING GRUNDVAND 2004 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE NATUR & MILJØ Maj 2005

Udgiver: Bornholms Regionskommune Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge Tlf.nr: 56 92 00 00 Fax : 56 92 58 16 Udgivelsesdato- og år: 01.05.2005 Titel: Vandmiljøovervågning Grundvand 2004 Udarbejdet af: Kim Dan Jørgensen Redigering: Hans Peter Birk Hansen & Hans Ole Bech Lay-out forside: Peter Flensborg Tryk: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø april 2005 Journalnummer: 13.02.01K00-0001 1

Indholdsfortegnelse 0. Forord... 4 1. Grundvandets tilstand og udvikling, Sammenfatning... 5 1.1 Hovedbestanddele... 5 1.2 Uorganiske sporstoffer (metaller)... 6 1.3 Organiske mikroforureninger (opløsningsmidler m.v.)... 6 1.4 Pesticider og nedbrydningsprodukter...7 1.5 Vandressource... 8 2. Overvågning af grundvandet, Indledning... 9 2.1 Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i 2004... 9 2.2 Status for indsatser på Bornholm... 12 2.3 Infiltrationsanlæg på Bornholm... 12 3. Nitrat i grundvand... 13 3.1 Nitrat i grundvandsovervågningsområdet Smålyngen... 13 3.1.1 Nitrat i grundvandets iltede zone (Indikator 1)... 14 3.1.2 Nitrat i grundvandets nitratreducerende zone (Indiktor 2)... 15 3.2 Nitrat i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 4)... 16 4. Nitratudviklingen i grundvand dannet efter 1989... 17 4.1 Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold (Indikator 5)... 17 5. Opløste uorganiske sporstoffer i grundvand... 18 5.1 Opløste uorganiske sporstoffer i vandforsyningernes indvindingsvand (Indikator 11)... 18 6. Organiske mikroforureninger i grundvand... 20 6.1 Organiske mikroforureninger i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 14)... 20 7. Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvand... 21 7.1 Pesticider/nedbrydningsprodukter grundvandsovervågningsområdet (Indikator 15)... 22 7.2 Pesticider/nedbrydningsprodukter i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 17)... 23 7.3 Tidsmæssig udvikling i indtag, som overskrider sum af pesticider (Indikator 18)... 25 8. Vandressource på Bornholm... 26 8.1 Vandressource og nedbør... 26 8.2 Vandbalanceindikator for grundvandsovervågningsområdet Smålyngen (Indikator 19).. 28 9. Vandindvinding på Bornholm... 29 9.1 Oppumpning af grundvand (Indikator 20)... 30 9.2 Tidsmæssig udvikling i indvindingen (Indikator 21)... 31 Side 2

10. Grundvandsmodellering... 33 11. Tekniske forhold... 34 12. Referencer... 35 13. Rapportbilag... 36 Bilag 1... 36 Bilag 2... 36 Bilag 3... 38 Bilag 4... 44 Bilag 5... 45 3

0. Forord I 1987 vedtog Folketinget en handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte; i daglig tale kaldet Vandmiljøplanen. Målet med planen var at nedbringe de samlede udledninger af kvælstof og fosfor i vandmiljøet. Som en del af vandmiljøplanen blev der i 1988 iværksat et overvågningsprogram med det formål at beskrive og følge udviklingen i grundvandets indhold af naturlige og miljøfremmede stoffer. I 1992 foretoges mindre revisioner af programmet for perioden 1993-1997, og igen i 1997 for perioden 1998-2003 (NOVA). Det senest reviderede program betegnes National Program for Overvågning af Vandmiljø og Naturen 2004-2009 (NOVANA 2004). Overvågningsprogrammet er efter den sidste revision ikke længere specielt rettet mod næringsstofbelastningen, men udvidet til at omfatte vandmiljøet i bred forstand. Dette kommer bl.a. til udtryk på grundvandsområdet ved større fokus på indholdet af miljøfremmende stoffer og tungmetaller i grundvandet. Afrapporteringen til miljøstyrelsen af resultaterne skal ske inden d. 1. maj hvert år, efter retningslinjer fastlagt i et paradigma, udarbejdet af Styregruppen for grundvand (Staten). Indberetningen af data skal ske i et fælles format (standat) fastlagt af miljøstyrelsen d. 1 april hvert år. Denne rapport omhandler resultaterne af grundvandsovervågningen på Bornholm i 2004, især overvågningen i det særlige ca. 4,8 km² store nationale grundvandsundersøgelsesområde ved Smålyngen mellem Aakirkeby og Nexø. Nærværende rapport er også tænkt som en orientering af det bornholmske samfund; især politikere, regionskommunens forsyningsvirksomhed og private vandværker. I rapporten redegøres desuden for oppumpede vandmængder i 2004 og udviklingen i vandforbruget i Regionskommunen. Rapporten er udarbejdet af medarbejdere i Regionskommunen, Natur & Miljø. Bornholms Regionskommune - April 2005. 4

1. Grundvandets tilstand og udvikling, Sammenfatning På baggrund af data indsamlet fra grundvandsovervågningsområdet samt data fra vandværkernes boringskontrol har vi foretaget en samlet vurdering af grundvandskvaliteten på Bornholm. 1.1 Hovedbestanddele I grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) er 6 grundvandsindtag oxiske (iltrige), 3 anoxiske/nitratholdige (iltfattige) og de resterende må betegnes som værende reducede grundvandsindtag. I de oxiske grundvandsindtag (mere end 1 mg ilt pr. liter, uanset nitratindholdet) er den procentuelle andel af nitrat over grænseværdien for drikkevand (50 mg/l) ca. 40 % i perioden 1989-2004, og generelt er nitratindholdet ca. 40 mg/l i perioden. Vi anvender grænseværdien for drikkevand som målestok for indvindingsvandet, men grænseværdien for drikkevand gælder dog kun for grundvand, som forlader vandværket. De anoxiske grundvandsindtag (mindre end 1 mg ilt pr. liter og mere end 1 mg nitrat pr. liter) i grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) har et nitratindhold på mellem 0,5-25 mg/l i perioden 1989-2004. Generelt har disse grundvandsindtag et nitratindhold på 9 mg/l (gennemsnit) og med et svagt faldende indhold i perioden. I nogle år har nitratindholdet i de anoxiske grundvandsindtag været under detektionsgrænsen på 0,5 mg/l (minimumsmålegrænse). Dette kan skyldes målefejl eller en utæt boring i grundvandsovervågningsområdet. Størstedelen af vandværkerne på Bornholm indvinder grundvand uden nitrat eller med et meget lavt nitratindhold. I ca. 96 % af vandværkernes indvindingsvand er nitratindholdet under detektionsgrænsen for drikkevand i perioden 1989-2004. Det lave nitratindhold i vandværksboringerne er dog ikke et udtryk for, at der ikke forekommer nitrat i grundvandet på Bornholm. Nitratoverskridelserne forekommer i det overfladenære/øverste grundvand, hvilket især fremgår af målinger der foretages af grundvandskvaliteten i private boringer og brønde. Grænseværdien for drikkevand er overskredet i 3-5 % af vandværkernes indvindingsvand, men nitratindholdet i de pågældende indvindingsboringer er generelt faldende. Ved at sammenholde grundvandets CFC-dateringer med nitratindholdet i grundvandsindtagene (grundvandsovervågningsområdet) har det vist sig at to filtre indvinder grundvand som er yngre end Vandmiljøplanen. Nitratindholdet i disse to filtre er faldet/stagneret siden overvågningsprogrammets start, hvilket kan tyde på at Vandmiljøplanen har haft en positiv miljøeffekt. Vi har dog også fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand for især jern, mangan, ammonium og nitrit i vandværkernes indvindingsvand og grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 5

De pågældende stoffer forekommer enten naturligt i grundvand i form af reducerede oxider, dannes naturligt ved biologisk nedbrydning af kvælstofholdige planterester/gødning af jorden eller ved omdannelse af ammonium. Overordnet set er nitrat dog det stof som kan udgøre en fare for grundvandet på Bornholm. Nitratindholdet er dog forholdsvist lavt i vandværkernes indvindingsvand. Nogle vandværker har dog haft problemer med enkelte kildepladser og nogle indvindingsboringer. Vi overvåger nøje udviklingen af nitrat i grundvandet på Bornholm og især grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). 1.2 Uorganiske sporstoffer (metaller) I grundvandsovervågningsområdet indeholder grundvandet enkelte steder meget arsen og zink. Årsagen til de høje arsen koncentrationer kan skyldes organisk materiale i grundvandet, erstatning af fosfor (fra kunstgødning) med arsen. Zink koncentrationerne i grundvandsovervågningsområdet kan derimod godt tilskrives grundvandssænkningen i området. Grundvandssænkningen har været ca. 4 meter under nuværende grundvandsspejl i grundvandsovervågningsområdet. Resultatet af de analyser, der hidtil er blevet gennemført på vandværkerne viser at der generelt ikke er problemer med uorganiske sporstoffer i grundvandet på Bornholm. I Vandværkernes boringskontrol har vi fundet nikkel, arsen og bor. Arsen og nikkel er primært fundet i indvindingsboringer fra Robbedale Vandværk. Dette skyldes at området blev overudnyttet i en periode (grusgravning i området). Grundvandsspejlet blev dog genetableret i slutningen af halvfemserne, hvilket bevirkede at oxideret FeS 2 (indeholder små mængder arsen og nikkel) igen kom i forbindelse med grundvandet. Indholdet er arsen og nikkel på den pågældende kildeplads (Robbedale) er dog faldende. I 2002 blev der fundet bor i nogle indvindingsboringer. Der blev dog ikke fundet bor i de efterfølgende år, hvilket tyder på at disse måleresultater er fejlbehæftede. Den faldende indvindingen på Bornholm vil højst sandsynlig bevirke færre problemer med især arsen og nikkel i fremtiden. 1.3 Organiske mikroforureninger (opløsningsmidler m.v.) Organiske mikroforureninger bliver oftest tilført grundvandet gennem punktkilder. Forekomsten af organiske mikroforureninger i grundvandet overvåges systematisk i forbindelse med overvågningsprogrammet. Resultaterne tyder ikke på at organiske mikroforureninger udgør en trussel mod grundvandskvaliteten i grundvandsovervågningsområdet. Vi har dog for første gang i 2004 fundet 4-methylphenol (organisk opløsningsmiddel) i en boring fra grundvandsovervågningsområdet. Vi vil nøje observere udviklingen af phenoler for den pågældende boring i de kommende år. 6

I vandværkernes boringskontrol har vi analyseret for aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter i 2004, og vi har ikke fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand i vandværkernes boringskontrol. Organiske mikroforureninger udgør umiddelbart ikke et problem for vandforsyningen på Bornholm. 1.4 Pesticider og nedbrydningsprodukter Forekomsten af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet overvåges systematisk i grundvandsovervågningsområdet. Indikatorerne 15 (figur 8) og 17 (figur 9), viser den procentuelle udvikling pr. år i perioden 1993-2004. Indikatorerne illustrerer tilstanden bredt og tager ikke højde for variationen i antallet af boringskontrol pr. år. for især vandværkerne. Dette gælder primært for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningsområdet og vandværkernes indvindingsvand, men dog også for uopløste sporstoffer og organiske mikroforureninger. Den procentuelle udvikling af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) i perioden 1993-2004 viser at ca. 98 % af pesticidanalyserne er under detektionsgrænsen på 0,01 mikrogram/l. Vi har dog fundet pesticider og nedbrydningsprodukter over grænseværdien for drikkevand i grundvandsovervågningsområdet. Det drejer sig om simazin, atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin. Disse stoffer er fundet i 3 grundvandsindtag. Disse indtag ligger nedstrøms for hinanden, hvilket indikerer en mulig sammenhæng i fundene af pesticider og nedbrydningsprodukter i netop disse 3 grundvandsindtag. Generelt har indholdet af pesticider og nedbrydningsprodukter i de 3 grundvandsindtag været faldende i perioden 1993-2004. Den procentuelle udvikling af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes indvindingsvand i perioden 1993-2004 viser at ca. 97 % af pesticidanalyserne er under detektionsgrænsen. Vi har dog fundet pesticider og nedbrydningsprodukter over grænseværdien for drikkevand i vandværkernes indvindingsvand. Vi har især fundet 2,6 dichlorbenzamid (BAM), atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin i vandværkernes indvindingsvand. Generelt har indholdet af disse pesticider og nedbrydningsprodukter været svagt faldende til stagnerende i perioden 1993-2004. Man har lukket de boringer, hvor man har fundet overskridelser af grænseværdien for BAM. Antallet af grundvandsindtag, hvor summen af pesticider og nedbrydningsprodukter overskrider 0,5 mikrogram/l, er overvejende fra grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). I grundvandsovervågningsområdet findes især atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin i flere grundvandsindtag. 7

Dette har bevirket at der gennemsnitlig findes 2 grundvandsindtag ud af 15 grundvandsindtag pr. år, hvor summen af pestcider og nedbrydningsprodukter er over 0,5 mikrogram/l. Pesticider og nedbrydningsprodukter udgør på nuværende tidspunkt ikke noget problem for indvindingsstrategien på Bornholm, men vi har dog problemer med især 2,6 dichlorbenzamid (BAM) i vandværkernes indvindingsvand og grundvandskortlægningen på Bornholm vil konkret fokusere på dette problem. 1.5 Vandressource Grundvandsdannelsen afhænger af nedbøren. I våde år dannes der meget grundvand, hvorimod der i tørre år dannes mindre grundvand. På Bornholm er årsnormalnedbøren 675 mm. Der falder mest nedbør midt på Bornholm og mindst ved kysterne. I 2004 blev der registreret en årsnedbør på 674 mm. På månedsbasis har nedbøren i januar, februar, juli, august og oktober måned været over gennemsnittet i 2004, mens nedbøren i april, maj, november og december været væsentlig under gennemsnittet. I grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) er der en klar sammenhæng mellem grundvandsstand og indvinding. Ved stigende indvinding falder grundvandsstanden i området. Pejleserier fra hele øen viser generelt et stabilt grundvandsspejl. Det kan dog bemærkes at grundvandsspejlet er steget svagt fra omkring 1989, hvilket hovedsageligt skyldes faldende indvinding på Bornholm. For Bornholm og grundvandsovervågningsområdet har vi opgjort vinternettonedbøren (midling af nedbøren/fordampning fra oktober til april) i perioden 1989-2004. Vinternettonedbøren har været meget varierende gennem perioden, og denne variation skyldes primært store forskelle i nedbøren for månederne februar og marts (1989-2004) for Bornholm som helhed. I grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) har vi opgjort en vandbalanceindikator (VD) i perioden 1989-2004. VD er her defineret som VD = (nettonedbøren (nedbør - fordampning) overfladeafstrømningen oppumpningen), og den måles i mm. VD for grundvandsovervågningsområdet har et meget varierende forløb, og er nok forbundet med stor usikkerhed pga. en forsimplet opgørelse. Hovedparten af indvindingen på Bornholm er baseret på grundvand. Der bliver kun indvundet overfladevand til markvanding og vanding af sportspladser m.v. Indvindingen er opgjort uden indvindingstal fra 1-9 husstande pga. manglende data. Indvindingen foregår primært fra Balkasandstenen, Robbedale Magasinet og Arnager Grønsand, Bavnodde Grønsand. I 2004 blev der på Bornholm indvundet 4.03 mill m 3, hvilket var en svag stigning i forhold til de 8

foregående år. Generelt er indvindingen dog faldet gennem perioden 1989-2004. I perioden fra 1989 til 2004 er vandværkernes samlede indvinding faldet med ca. 2,69 mill m 3 /år, hvilket er et fald på ca. 42 %. Den faldende indvinding på Bornholm har haft en positiv indvirkning på grundvandspejlet, og som igennem de seneste år har nået et stabilt niveau over hele Bornholm. 2. Overvågning af grundvandet, Indledning Grundvandsovervågningsområdet ved Smålyngen blev etableret af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) i 1988, og indgår i et landsdækkende net af overvågningsområder, der skal belyse udviklingen af grundvandskvaliteten i Danmark. Områdets beliggenhed er angivet på nedenstående kort (figur 1). Området blev udvalgt i samarbejde mellem GEUS og det tidligere amts tekniske forvaltning. Grundvandsovervågningsområdet dækker et areal på 4,8 km². Formålet med overvågningen er at følge udviklingen i grundvandskvaliteten i relation til intensiv vandindvinding i et sandstensområde. Profil af de geologiske lag er vist i bilag 4. Undersøgelsesområdet består af 10 boringer med 15 filtre. I 5 boringer er der 2 adskilte filtre, og i de øvrige 5 boringer er der kun 1 filter, således at der her udtages prøver af mere eller mindre blandet vand fra forskellige dybder (se bilag 4). Fra 2005 vil vi yderligere have etableret 6 korte boringer i undersøgelsesområdet. 2.1 Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i 2004 I tabel 1 ses en oversigt over stoffer for hvilke der foreligger overskridelse af grænseværdien for drikkevand. Tabellen er opdelt med en GRUMO kolonne (overskridelse konstateret i forbindelse med grundvandsovervågningsprogrammets grundvandsdel) og en kolonne med boringskontrol (vandværkernes boringskontrol). Ammonium, mangan, jern, sulfat er overskredet i både overvågningsdelen og i vandværkernes boringskontrol. Ammonium dannes naturligt ved biologisk nedbrydning af kvælstofholdige planterester. Jorden tilføres desuden store mængder ammonium gennem gødning af markerne. Ammonium findes typisk i dybereliggende magasiner med reducerende forhold. Mangan og jern er almindeligt forekommende i grundvand. Reduktion af jernoxider ses meget ofte i grundvandsmagasiner, hvilket fører til Fe 2+ i grundvandet. Manganoxider findes ofte i danske grundvandsmagasiner. Reduceret mangan forekommer opløst i grundvand. Årsagen til de mange fund af jern og mangan er primært relative dybe grundvandsindtag med forholdsvis reducerende forhold. Sulfat dannes ved oxidation af f.eks. svovlkis, hvorved svovlen går i forbindelse med ilten. 9

Figur 1. Grundvandsovervågningsområdet (omrids) og prækvartæroverfladen. 10

Stof Grænseværdi GRUMO Boringskontrol ph x Konduktivitet 30* x nonylphenoler 0.5 x Nitrat 50 x 4-methylphenol 0.5 x Atrazin 0.1 x DEIA 0.1 x Atrazin,desethyl 0.1 x Atrazin,desisopropyl 0.1 x Simazin 0.1 x Ammonium-N 0.05 x x Mangan 0.05 x x Jern 0.2 x x Sulfat 250 x x Carbondioxid 2 x Nitrit 0.1 x Kalium 10 x Phosfor 0.15 x Chlorid 250 x Flourid 1.5 x Natrium 175 x Nikkel 20 x Arsen 10 x Aluminium 200 x * minimumskrav Tabel 1. Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i 2004. Dette sker især ved en øget oppumpning og efterfølgende sænkning af grundvandsspejlet. Herved bliver store mængder luft presset ind og ud af jorden som følge af forandringer i det atmosfæriske lufttryk, og iltholdigt grundvand bevæger sig op og ned i grundvandsmagasinet. Områder iltes områder i undergrunden, som hidtil har været iltfrie. Iltningen kan føre til forvitring af svovlkis, hvorved der frigives sulfat til grundvandet (frie grundvandsmagasiner). I 2004 har vi desuden fundet overskridelser (grænseværdien for drikkevand) af forskellige pesticider simazin, atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin samt organiske mikroforureninger (4- methylphenol) i grundvandsovervågningsområdet. I hele perioden har pesticider været et problem i grundvandsovervågningsområdet, især i dgu.nr: 247.391 og dgu.nr: 247.380. Det er dog første gang i 2004 at vi har fundet 4-methylphenol over grænseværdien for drikkevand (1,4 mikrogram/l) i dgu.nr: 247.382 (filter 6-20,5 m.u.t.). Organiske mikroforureninger såsom 4-methylphenol (organisk opløsningsmiddel) bliver ofte tilført grundvandet via punktkilder (spredning af stof på jorden). I de kommende år vil vi 11

nøje overvåge de moniteringsboringer i grundvandsovervågningsområdet, hvor vi har påvist høje koncentrationer af pesticider og organiske mikroforureninger. I vandværkernes boringskontrol for 2004 er grænseværdien for drikkevand desuden overskredet for en række hovedbestandele (carbondioxid, nitrit, kalium, phosfor, chlorid, flourid og natrium) samt for uorganiske sporstoffer (nikkel, arsen, aluminium). 2.2 Status for indsatser på Bornholm Vi er i øjeblikket i gang med grundvandskortlægningen i den sydøstlige del af Bornholm fra Lobbæk i vest over Smålyngsområdet til Balka og Snogebæk i øst. Medio 2006 vil Bornholms Regionskommune stå med en færdig rapport for dette område, og med et overblik over eventuelle følsomme indvindingsområder i området. Der vil ligeledes foreligge en stationær grundvandsmodel for området i 2005, og denne model (regional model) kan højst sandsynlig anvendes til at lave en fyldestgørende grundvandsmodel for grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). Indsatsplanlægningen for Tejn området er begyndt, og der ventes en færdig indsatsplan i 2005. I 2005 vil vi desuden gå i gang med indsatplanlægningen for Nykerblokken og Hasle/Klemensker. I bilag 1 og 2 er der tabeller over nye oprettede boringer i grundvandsovervågningsområdet samt informationer (tilhørende geologi, oplandstype m.v.) om boringerne i grundvandsovervågningsområdet. 2.3 Infiltrationsanlæg på Bornholm Robbedale infiltrationsanlæg blev sat i drift i 1991, for at restaurere Robbedale grundvandsmagasinet. Robbedale grundvandsmagasinet er forurenet med opløst jern, sulfat og nikkel fra oxidation af pyrit (oxideret i forbindelse med afsænkning af grundvandsstanden og grusgravning). Siden 1991 er der fra vandløb blevet infiltreret ca. 4,5 mio. m 3 til Robbedalemagasinet. Dertil kommer en betydelig vandmængde, som er infiltreret via bunden af vandløbene Vellens Å og Onsbæk, som følge af den opstemning der er nødvendig ved de to anlæg hhv. Rolfshøj og Hakkedam. Infiltrationen har ført til, at grundvandsstanden er hævet fra kote ca. 6 til kote ca. 16. Grundvandsstanden er således tilbage i sit oprindelige niveau fra før 1953, og vandstanden kan ikke komme højere op grund af tilbageløb til Vellens Å. Udviklingen i Robbedalemagasinet er kommet ind en stabil periode og parametrene ændrer sig kun langsomt. Vandstanden svinger ens i alle boringer i takt med årstidsvariationen. Grundvandet i dele af Robbedalemagasinet er fortsat karakteriseret ved stærkt forsurede vandkvaliteter med høje indhold af jern, sulfat, nikkel og arsen. Der er dog en faldende tendens i de boringer, der er tættest ved de tidligere grusgrave. 12

Forureningsfanen er ved at nå frem til indvindingsboringerne ved Robbedale Vandværk. Rønne Vand og Varme har igangsat afværgepumpning fra en boring i området. Indvindingsboringerne til Stampen Vandværk er ikke påvirket af vandkvaliteten fra grusgravningsområderne. For vandanalyser er der opstillet et overvågningsprogram, hvor Rønne Vand og Varme foretager årlige analyser for jern, sulfat, nikkel og arsen i moniteringsboringer til Robbedale Vandværk. 3. Nitrat i grundvand Indikatorerne beskriver udviklingen i indholdet af nitrat i grundvandet og vandværkernes indvindingsvand. Nitrat i grundvand kan stamme fra diffus udvaskning fra landbrugsarealer. Nitrat i grundvand kan nedbrydes ved reduktion, i den umættede eller den mættede zone. Kvælstof i høje koncentrationer i drikkevand kan give problemer i forbindelse med omsætning til nitrit og risiko for omdannelse af blodets hæmoglobin til methæmoglobin, der ikke kan transportere ilt rundt i kroppen. Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Det er en målsætning at indholdet af nitrat i drikkevand ikke må overstige grænseværdien på 50 mg/l. Da nitrat ikke fjernes ved traditionel vandbehandling på vandværket, er det vigtigt at grundvandets indhold ikke overstiger denne værdi. Grænseværdien forventes også at gælde for grundvand ved vedtagelse af grundvandsdirektivet. 3.1 Nitrat i grundvandsovervågningsområdet Smålyngen Grundvandets indhold af uorganisk kvælstof kan være tilstede som nitrat, nitrit, ammonium eller som nitrøse gasser. Den primære kvælstofforbindelse, nitrat, stammer i overvejende grad fra landbrugsarealer, hvor planter og humusholdige jordlag ikke er i stand til at optage eller omsætte den tilførte handels- og husdyrgødning eller arealer, hvor der i efterårsperioden sker en mineralisering af organisk materiale. Koncentrationen af nitrat i grundvandet afhænger af jordlagenes evne til at reducere den udvaskede nitrat mængde. Under iltfrie forhold og tilstedeværelsen af reducerede forbindelser kan nitrat omdannes til frit kvælstof ved denitrifikation i den umættede zone eller grundvandsmagasin. Jordens evne til at omdanne nitrat benævnes også nitratreduktionskapaciteten. Nitratreduktionskapaciteten afhænger primært af let nedbrydeligt organisk materiale og pyrit. Problemer med væsentligt forhøjede nitratindhold ses især i dårligt beskyttede terrænnære grundvandsmagasiner med frit vandspejl og en lav nitratreduktionskapacitet (minimal evne til at nedbryde nitrat). Forhøjede indhold af nitrat kan endvidere optræde i forbindelse med nedsivende perkolat fra f.eks. lossepladser. 13

3.1.1 Nitrat i grundvandets iltede zone (Indikator 1) På figur 2 vises et søjlediagram over den procentuelle udvikling for nitrat i de oxiske indtag fra grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). Oxiske indtag kendetegnes ved at have 1 mg/l ilt eller mere end 1 mg/l ilt uanset nitratindholdet. I grundvandsovervågningsområdet Smålyngen er 6 grundvandsindtag oxiske, og disse grundvandsindtag er kendetegnede ved at ligge relativt terrænnært samt at grundvandet er grundvandsindtagene er relativt ungt 5-17 år. Den procentuelle udvikling for nitrat i oxiske indtag i perioden 1988-2004. 100% 90% 80% 70% % 60% 50% 40% 30% 20% 10% X>50 mg/l 25 mg/l<x<50 mg/l 0,5 mg/l<x<25 mg/l X< 0,5 mg/l 0% 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 år Figur 2. Den procentuelle udvikling for nitrat i oxiske grundvandsindtag. På figur 2 ses at den procentuelle udvikling af nitrat over 50 mg/l gennem perioden varierer, dog ligger nitrat over 50 mg/l på ca. 40 % af de oxiske indtag gennem hele perioden. Generelt er nitratindholdet i de oxiske indtag relativt højt på ca. 40 mg/l. På figuren ses at hovedparten af de oxiske grundvandsindtag i grundvandsovervågningsområdet ligger på over 25 mg/l i hele perioden. Det kan dog ses på figuren at i 1993 og 1997 var 20 % af de oxiske indtag under detektionsgrænsen (0,5 mg/l). Dette kan skyldes målefejl eller fejl ved prøvetagningen. 14

3.1.2 Nitrat i grundvandets nitratreducerende zone (Indiktor 2) På figur 3 vises et søjlediagram over den procentuelle udvikling for nitrat i de anoxiske/nitratholdige indtag fra grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). Anoxiske/nitratholdige indtag kendetegnes ved at have mindre end 1 mg/l ilt og mere end 1 mg/l nitrat. I grundvandsovervågningsområdet Smålyngen er 3 grundvandsindtag generelt anoxiske/nitratholdige, og disse grundvandsindtag ligger relativt dybt. Den procentuelle udvikling for nitrat i anoxiske/nitratholdige indtag i perioden 1988-2004. 100% 90% % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% X>50 mg/l 25 mg/l<x<50 mg/l 0,5 mg/l<x<25 mg/l X< 0,5 mg/l 0% 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 år Figur 3. Den procentuelle udvikling i anoxiske/nitratholdige grundvandsindtag. Grundvandet i indtagene er forholdsvist gammelt; mellem 25-47 år. På figur 3 ses, at den procentuelle udvikling af nitrat i anoxiske/nitratholdige indtag i grundvandsovervågningsområdet ligger med et nitrat indhold på mellem 0,5-25 mg/l. Hovedparten af de anoxiske/nitratholdige grundvandsindtag har et nitratindhold på omkring 9 mg/l. I nogle år har nitratindholdet i nogle anoxiske/nitratholdige grundvandsindtag været under 0,5 mg/l. Dog har nitratindholdet generelt været over 1 mg/l. Dette varierende nitratindhold i de anoxiske grundvandsindtag kan enten skyldes målefejl eller at den pågældende moniteringsboring ikke er tæt. 15

Figuren viser at nogle af de anoxiske grundvandsindtag havde at relativt højt nitratindhold i starten af perioden. F.eks. havde 33% af de anoxiske grundvandsindtag i 1990 et nitratindhold på mellem 25-50 mg/l. Efter 1992 har vi ikke fundet et nitratindhold over 25 mg/l i de anoxiske grundvandsindtag i grundvandsovervågningsområdet. Den procentuelle udvikling af nitrat på Bornholm i perioden 1989-2004. % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 år X> 50 mg/l 25 mg/l<x<50 mg/l 0.5 mg/l<x<25 mg/l X< 0.5 mg/l Figur 4. Den procentuelle udvikling for nitrat i vandværkernes indvindingsvand. 3.2 Nitrat i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 4) På figur 4 vises den procentuelle udvikling af nitrat fra vandværkernes indvindingsvand. Størstedelen af vandværkerne på Bornholm indvinder grundvand med et lavt nitratindhold. Igennem hele perioden fra 1989-2004 er ca. 60 % af nitratindholdet i vandværkernes indvindingsvand mindre end detektionsgrænsen på 0,5 mg/l. Dertil kommer at ca. 96 % af nitratindholdet i vandværkernes indvindingsvand på Bornholm (1989-2004) ligger under grænseværdien for drikkevand (50 mg/l). Den procentuelle udvikling for nitrat på Bornholm viser at ca. 3-5 % af vandværkernes indvindingsvand har et nitratindhold over grænseværdien for drikkevand. Nitrat i vandværkernes indvindingsvand på Bornholm er generelt ikke et problem, dog har Nexø og Østerlars vandværker haft problemer med nitrat i nogle af deres indvindingsboringer, men 16

nitratindholdet i de pågældende indvindingsboringer fra Nexø og Østerlars er faldet med hhv. 32 % i Nexø indvindingsboringer og 19 % i Østerlars indvindingsboring i perioden 1989-2004. 4. Nitratudviklingen i grundvand dannet efter 1989 Udviklingen i nitratindholdet i ungt grundvand dannet efter vedtagelsen af den første Vandmiljøhandlingsplan er en indikator, der kan illustrere hvorvidt handlingsplanernes mål om reduktion af udledning af nitrat har konstaterbar effekt på grundvandskvaliteten. Der er politisk målsætning om en fortsat reduktion i udledningen af nitrat til vandmiljøet. Der er en målsætning om max. 50 mg nitrat pr. liter vand, der forlader rodzonen i EU`s nitratdirektiv og i det kommende grundvandsdirektiv. Der er en grænseværdi på 50 mg. nitrat pr. liter i drikkevand. 4.1 Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold (Indikator 5) På figur 5 er der vist en tidsserie for to filtre fra grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen). Grundvandet i de to filtre er forholdsvis ungt. CFC-dateringen af disse to filtre (dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) og dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.) viser, at grundvandet i de to filtre er hhv. 6-15 år gamle. De to er filtersat i Balkasandsten. Det bør bemærkes at vi mangler analyser (nitrat) for de to filtre i 2002 samt i perioden 1993-1997 for dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t), hvilket skyldes tekniske problemer. Den primære årsag til sammenhængen mellem grundvandets indhold af nitrat og grundvandets alder er at ungt grundvand generelt har befundet sig i et iltrigt miljø i kortere tid end gammelt grundvand (nitrat reduktion). På basis af grundvandsdateringen i grundvandsovervågningsområdet kan man konstatere at der indvindes grundvand fra de to filtre, som er på alder med Vandmiljøplanen. Det fremgår af figur 5, at der i overvågningsperioden er en faldende tendens i grundvandets nitratindhold for de to filtre. For 247.391 falder nitratindholdet fra omkring 130 mg/l i starten af perioden til et niveau på ca. 50 mg/l i 2003, mens nitratindholdet for 247.550 (15-17 m.u.t.) i perioden har været svagt faldende fra omkring 70 mg/l til 53 mg/l i 2003. Indenfor det sidste år har der dog været en svag stigning i nitrat indholdet for de to filtre. For dgu.nr: 247.391 er nitratindholdet steget til 67 mg/l, mens dgu.nr: 247.550 er steget til 62 mg/l. Dette kan skyldes en naturlig variation af nitrat i grundvand. 17

Nitrat i vand yngre end 1989. dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.) dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) 180 160 140 120 mg/l 100 80 60 40 20 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 år Figur 5. Udviklingen af nitrat i ungt grundvand. Til trods for en svag stigning i nitratindholdet i de to filtre viser figur 5 en generel stagnerende til svagt faldende tendens i grundvandets nitratindhold for grundvand yngre end Vandmiljøplanen. Dette indikerer at Vandmiljøplanen til dels har haft sin ønskede effekt med mindre udvaskning af kvælstof. 5. Opløste uorganiske sporstoffer i grundvand Indikatorerne beskriver udviklingen i indholdet af opløste uorganiske sporstoffer i grundvandet og vandværkernes indvindingsvand herunder tungmetaller. Disse er generelt sundhedsskadelige. Derfor er der fastsat grænseværdier for indhold af de enkelte stoffer i drikkevand. For de stoffer, der i dag er med i overvågningsprogrammet er der konstateret overskridelse for samtlige opløste uorganiske sporstoffer. Da kun en del af de uorganiske sporstoffer tilbageholdes i vandværkernes traditionelle sandfiltre, må grundvandets indhold af disse stoffer ikke øges således at videregående vandbehandling bliver nødvendig. 5.1 Opløste uorganiske sporstoffer i vandforsyningernes indvindingsvand (Indikator 11) I naturen forekommer uorganiske sporstoffer generelt i koncentrationer på mindre end 1 mg/l i grundvandet. Menneskelig påvirkning i form af forurening eller overudnyttelse af grundvandsressourcen kan medføre en øget koncentration af disse sporstoffer i grundvandet. 18

F.eks. nikkel og arsen forekommer typisk i forbindelse med en kraftig sænkning af grundvandsspejlet pga. overudnyttelse af grundvandsressourcen. Den øgede koncentration af de to stoffer er forårsaget af en reaktion mellem atmosfærisk ilt og mineralet pyrit (arsenkis) (Appelo & Postma, 1996). Analyser af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer på vandværkerne har været begrænset med undtagelse af nikkel og aluminium, som har indgået i boringskontrollens obligatoriske program (Miljøministeriet, 1988). Vi skal dog kun analysere for aluminium i surt vand. Da surt vand er forholdsvis sjældent på Bornholm er der kun udført meget få aluminiumsanalyser. Resultatet af de bornholmske vandværkers hidtidige boringskontrol tyder generelt ikke på problemer med uorganiske sporstoffer i grundvandet. Dog er der fundet forhøjede indhold af arsen, nikkel og bor i boringskontrol (figur 6). Overskridelse af grænseværdien for drikkevand for indtag i boringskontrol i perioden 1993-2004. 8 7 indtag 6 5 4 3 2 1 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 år Nikkel Arsen Bor Figur 6. Opløste uorganiske sporstoffer, fordelt på grundvandsindtag. I 2002 blev der fundet bor i 3 grundvandsindtag i hhv. Sømarken, Pedersker og Gøngeherred, og med koncentrationer på mellem 1300-1800 mikrogram/l. Vi har dog ikke tidligere eller efterfølgende observeret bor koncentrationer over grænseværdien for drikkevand i disse grundvandsindtag. Dette tyder på at måleresultaterne for bor i 2002 for de tre grundvandsindtag var prøvefejl eller målefejl. 19

Det er primært nikkel og arsen, som er fundet i nogle indvindingsboringer ved Robbedale. I 1996/1997 blev der fundet nikkel koncentrationer mellem 29-380 mikrogram/l i Robbedale. I 2004 var nikkel koncentrationerne faldet til omkring 39-58 mikrogram/l. I 1999/2000 blev der også fundet arsen koncentrationer mellem 6-36 mikrogram/l i nogle indvindingsboringer ved Robbedale. I 2004 var arsen koncentrationerne faldet til omkring 6 mikrogram/l. Arsen er meget giftig, og anses endvidere for at være kræftfremkaldende (GEUS, 2001). Årsagen til fund af arsen og nikkel ved Robbedale skyldes at området blev overudnyttet over en længere periode (grusgravning i området). Grundvandspejlet er på nuværende tidspunkt oppe på et stabilt niveau (bilag 3.3). Den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg har endvidere ændret grænseværdien for arsen fra 50 µg/l til 5 µg/l (Miljø & Energiministeriet, 2001). Datagrundlaget er dog for spinkelt til en dybere analyse, men det vil ændre sig takt med at vandværkerne implementerer den nye bekendtgørelse. 6. Organiske mikroforureninger i grundvand Indikatorerne beskriver udviklingen i indholdet af organiske mikroforureninger i grundvandet og vandværkernes indvindingsvand. Organiske mikroforureninger er miljøfremmende stoffer og er uønskede i vandmiljøet og i drikkevand på grund af deres toksiske og økotoksikologiske virkning. Da organiske mikroforureninger ikke tilbageholdes eller nedbrydes i vandværkernes traditionelle sandfiltre, må grundvandets indhold af disse stoffer ikke øges således at videregående vandbehandling bliver nødvendig. 6.1 Organiske mikroforureninger i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 14) De organiske mikroforureninger omfatter en lang række stoffer med forskellige fysiske og kemiske egenskaber. Disse stoffer bliver oftest tilført grundvandet via punktkilder, som udslip fra virksomheder, tankanlæg, affaldsdepoter og fladeforureninger (spredning af stofferne på jorden). Undersøgelser har dog peget på, at grundvandsforurening med organiske mikroforureninger oftest ses i byområder eller som punktkilder i det åbne land. I vandværkernes boringskontrol fra 2004 er der analyseret for aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter. Der er ikke fundet overskridelser af grænseværdien (drikkevand) for disse stoffer. De organiske mikroforureninger i vandværkernes boringskontrol (figur 7) viser, at der i perioden fra 1993-2004 næsten ikke har været overskridelser af grænseværdien for drikkevand. 20

Figur 7 viser dog at i 1998 skete der en markant forøgelse (procentuel) af organiske mikroforureninger under detektionsgrænsen. Dette kan skyldes målefejl eller analysefejl fra laboratorium. I 2000 blev der i en indvindingsboring fra Smålyngsværkets fundet pentachlorphenol på 0.02 mikrogram/l. Der er ikke efterfølgende fundet pentachlorphenol over grænseværdien for drikkevand i boringskontrol fra Smålyngsværket. Fundene af organiske mikroforureninger over grænseværdien for drikkevand ved hhv. Nexø og Smålyngsværket i 1999 og 2000 tyder enten på prøvekontaminering eller målefejl fra analyselaboratorium. Den procentuelle udvikling af de organiske mikroforureninger i perioden 1993-2004. % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 år 2000 2001 2002 2003 2004 Figur 7. Den procentuelle udvikling for organiske mikroforureninger. X>grænseværdi detektionsgrænse<x<grænseværdi X<detektionsgrænse 7. Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvand Indikatorerne beskriver udviklingen i indholdet af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvandet og vandværkernes indvindingsvand. Pesticider og deres nedbrydningsprodukter er miljøfremmede stoffer og er uønskede i vandmiljøet og i drikkevand på grund af deres toksiske og økotoksikologiske virkning. Da pesticider og deres nedbrydningsprodukter ikke tilbageholdes eller nedbrydes i vandværkernes traditionelle sandfiltre, må grundvandets indhold af disse stoffer ikke øges således at videregående vandbehandling bliver nødvendig jf. Vandrammedirektivet. 21

7.1 Pesticider/nedbrydningsprodukter grundvandsovervågningsområdet (Indikator 15) På figur 8 ses den procentuelle udvikling af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningsområdet i perioden 1993-2004. Gennem hele perioden har analyseresultaterne fra grundvandsovervågningsområdet vist at omkring 98 % af pesticidparameterne ligger under detektionsgrænsen (0,01 mikrogram/l). I grundvandsovervågningsområdet (Smålyngen) har vi dog fundet pesticider og nedbrydningsprodukter som overskrider grænseværdien for drikkevand i perioden 1993-2004. Disse pesticider er primært aktivstofferne simazin, atrazin, nedbrydningsprodukterne fra atrazin. I grundvandsovervågningsområdet drejer det sig om 3 filtre. I dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) har vi fundet atrazin samt nedbrydningsprodukterne desethylatrazin, desisopropylatrazin og desethyldesisopropylatrazin (DEIA). I analyseperioden har værdierne i dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) ligget på mellem 0,83-0,31 mikrogram/l for atrazin og på mellem 1,26-0.01 mikrogram/l for nedbrydningsprodukterne. Der er dog en klar tendens til et faldende indhold af atrazin og nedbrydningsprodukterne fra atrazin i dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) gennem hele perioden. Den procentuelle udvikling af pesticider i overvågningsområdet for perioden 1993-2004. % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 år 2000 2001 2002 2003 2004 Figur 8. Den procentuelle udvikling for pesticider og nedbrydningsprodukter. x>0.1 mikrogram/l 0.01 mikrogram/l<x<0.1 mikrogram/l X<0.01 mikrogram/l 22

I de to filtre dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.) og dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.) har vi fundet simazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin nemlig DEIA og desisopropylatrazin. Koncentrationerne af disse nedbrydningsprodukter har ligget på mellem 0,01 og 0,21 mikrogram/l i perioden. Generelt har der været et svagt faldende indhold af nedbrydningsprodukter i de to filtre, dog er der i dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.) en tendens til at indholdet af desisopropylatrazin er stagnerende til svagt stigende. I 2004 fandt vi 0,21 mikrogram/l desisopropylatrazin i filteret. Vi har ikke tidligere i undersøgelsesperioden målt et indhold af atrazin disse to filtre, hvilket eventuelt kunne forklare indholdet af DEIA og desisopropylatrazin (nedbrydningsprodukter fra atrazin) i filtrene. Nedbrydningsprodukterne stammer højst sandsynlig fra dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.), som har haft atrazin i filteret siden 1991, og ligger opstrøms fra filtrene dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.) og dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.). Det er dog bemærkelsesværdigt at vi siden 1997 har fundet nedbrydningsprodukter fra atrazin i dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.), da den ligger længere nedstrøms fra 247.391 (punktkilden) end 247.550. Det er muligt at der findes en separat punktkilde til dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.). Vi har fundet pesticidet simazin (herbicid) i filtrene dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.) og dgu.nr: 247.380 (7-31 m.u.t.). Indholdet af simazin i disse to filtre har været svagt faldende til stagnerende i perioden 1993-2004, og i 2004 var indholdet hhv. 0,17 mikrogram/l for dgu.nr : 247.380 (filter 7-31 m.u.t.) og 0,01 µg/l for dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.). I indvindingsboring dgu.nr: 247.349 (filter 7.5-104.5 m.u.t.) fandt vi i 2003 for første gang atrazin og nedbrydningsproduktet desethylatrazin over grænseværdien for drikkevand. I 2004 har vi ikke fundet pesticider i boringen, hvilket bekræfter vores teori om at analysen fra 2003 var fejlbehæftet. 7.2 Pesticider/nedbrydningsprodukter i vandforsyningers indvindingsvand (Indikator 17) På figur 9 ses den procentuelle udvikling for pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes indvindingsvand i perioden 1993-2004. Generelt kan det ses, at analyseresultaterne for pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes boringskontrol har ligget under detektionsgrænsen i hele perioden. Gennem hele perioden har analyseresultaterne fra vandværkernes boringskontrol vist at omkring 97 % af pesticidanalyserne ligger under detektionsgrænsen. I vandværkernes indvindingsvand har vi dog fundet pesticider og nedbrydningsprodukter som overskrider grænseværdien for drikkevand. Disse pesticider er primært 2,6 dichlorbenzamid (BAM) og atrazin samt nedbrydningsprodukter fra atrazin. 23

For BAM (tungopløseligt nedbrydningsprodukt fra ukrudtmidlerne Prefix og Caseron) ligger analyseresultaterne mellem 0,02-0,29 mikrogram/l. De største værdier for BAM er fundet i indvindingsboringer fra Nexø, Lobbæk og Tejn. Den generelle tendens er dog at BAM koncentrationer i de nævnte områder er faldende, og analyseresulterne for 2004 viser at der f.eks. i indvindingsboringerne ved Nexø er fundet BAM med værdier på omkring 0,02 mikrogram/l. Den procentuelle udvikling af pesticider på Bornholm i perioden 1993-2004. 100% 90% 80% 70% 60% % 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1993 1995 1997 1999 2001 2003 år X>0.1 mikrogram/l 0.01 mikrogram/l<x<0.1 mikrogram/l X<0.01 mikrogram/l Figur 9. Den procentuelle udvikling for pesticider og nedbrydningsprodukter. Vi har også fundet atrazin samt nedbrydningsprodukter fra stoffet (desethylatrazin og desisopropylatrazin) i vandværkernes indvindingsvand i perioden 1993-2004. Disse stoffer er f.eks. fundet i indvindingsboringer ved Nexø, Allinge og Rø-Gudhjem. Gennem perioden har værdierne ligget mellem 0,011-0,045 mikrogram/l for de pågældende stoffer. I perioden 1993-2004 har koncentrationerne af atrazin og nedbrydningsprodukterne af stoffet på de nævnte kildepladser været svagt faldende til stagnerende. Ved Nexø har atrazin værdierne ligget på mellem 0,016-0,018 mikrogram/l. 24

7.3 Tidsmæssig udvikling i indtag, som overskrider sum af pesticider (Indikator 18) Indenfor de sidste 10 år har der været en markant stigning i antallet af pesticidfund i grundvandet. Denne stigning skyldes nok at vi analyserer for langt flere stoffer i dag end for blot nogle år siden; især i grundvandsovervågningsområderne. Desuden er man i stand til at måle en langt lavere koncentration end tidligere. Pesticider omfatter mange forskellige kemiske stoffer, og i dag er ca. 197 aktivstoffer godkendte i Danmark (Miljøstyrelsen, 2001). Det er især nedbrydningsprodukterne fra aktivstofferne, som i dag udgør et problem for miljøet. Det er aktivstofferne og nedbrydningsprodukterne fysiske og kemiske egenskaber, som er afgørende for, om stofferne kan spores i grundvandet. På figur 10 ses antallet af grundvandsindtag hvor summen af pesticider er over 0,5 mikrogram/l for hhv. grundvandsovervågningsområdet og vandværkernes boringskontrol. Det er primært de tre filtre (dgu.nr: 247.391 (filter 4-31 m.u.t.), dgu.nr: 247.380 (filter 7-31 m.u.t.) og dgu.nr: 247.550 (filter 15-17 m.u.t.)), som udgør de grundvandsindtag i grundvandsovervågningsområdet, hvor summen af pesticider og nedbrydningsprodukter overstiger 0,5 mikrogram/l. Antal grundvandsindtag, hvor summen af pesticider overstiger 0,5 mikrogram/l. 5 4 Antal indtag 3 2 Indtag i boringskontrol Indtag i GRUMO-området 1 0 1993 1995 1997 1999 2001 2003 år Figur 10. Grundvandsindtag hvor summen af pesticider overstiger 0,5 mikrogram/l. 25

Summen for dgu.nr: 247.550 (filter 33-41 m.u.t.) har været større end 0,5 mikrogram/l i 1999 og 2000. I 1999-2000 var der 4 grundvandsindtag i grundvandsovervågningsområdet, hvor summen af pesticider og nedbrydningsprodukter oversteg 0,5 mikrogram/l. Der har efterfølgende været et fald i grundvandsindtag med en sum af pesticider og nedbrydningsprodukter større end 0,5 mikrogram/l. Fra vandværkernes indvindingsvand er det primært pesticiderne dichlorbenzamid (BAM), atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin, hvor summen af pesticider overskrider 0,5 mikrogram/l. I 1994, 2001 og 2003 var summen af pesticider og nedbrydningsprodukter over 0,5 mikrogram/l i enkelte grundvandsindtag. Disse grundvandsindtag stammer hhv. fra Sømarken (1994), Tejn (2001) og Smålyngen (2003). 8. Vandressource på Bornholm Indikatoren beskriver udviklingen i grundvandsressourcens størrelse. Ændringer i ressourcens størrelse har afgørende betydning for mængden af grundvand, der kan indvindes til drikkevandsforsyning og for den økologiske og kemiske tilstand i vådområder, vandløb og søer. Det er en målsætning, at der til enhver tid skal sikres befolkningen den nødvendige forsyning af drikkevand og at den økologiske tilstand i overfladevands- og vådområder skal bevares eller forbedres (Miljøstyrelsen). 8.1 Vandressource og nedbør Pejlinger anvendes i forbindelse med overvågningen af den tidslige udvikling i grundvandets trykniveau, herunder sæsonvariationer og langtidsfluktuationer, og ser man endvidere på nedbørsforhold kan relative sammenhænge mellem nedbør og grundvandsstand iagttages. Ændringer i grundvandstanden kan klart korreleret til den overordnede variation i nedbøren. Dette ses især på Bornholm, hvor tykkelsen af den umættede zone og lagtykkelsen af dæklaget er relativt begrænset. Vandindvindingsforhold kan naturligvis også have betydning. I Bilag 3.1 ses en pejleserie (dgu.nr : 247.575 (filter 24,5-48 m.u.t.)) fra grundvandsovervågningsområdet. Pejleserien viser grundvandstanden contra indvindingsmængde fra den nærmeste indvindingsboring (dgu.nr; 247.349). Der er en klar korrelation mellem grundvandsstanden i dgu.nr: 247.575 (filter 24,5-48 m.u.t.) og indvindingsmængden for dgu.nr: 247.349. Fra 1998 til 2000 steg indvindingen for dgu.nr: 247.349, og det har resulteret i et faldende grundvandsspejl i grundvandsovervågningsområdet. Fra 2000 til 2004 er indvindingen faldet, og det har bevirket en svag stigning i grundvandsstanden for dgu.nr: 247.575 (filter 24,5-48 m.u.t.). Nedbørsmængderne har selvfølgelig også en indvirkning på grundvandsspejlet. 26

I bilag 3.2 til 3.5 er der yderligere 3 pejleserier fra hhv. Balkasandstenen (dgu.nr: 247.621), Robbedalemagasinet (dgu.nr. 246.616) og grundfjeldsområde (244.350 og 245.24). Pejleserien fra Balka sandstenen (Smålyngen Vest) viser en lang pejleserie fra 1975-2004, hvor grundvandstanden har været relativ stabil omkring kote 42 DNN. Det er dog muligt at se et lille fald midt i pejleserien. Fra 1981 til 1989 faldt grundvandstanden og dette skyldes nok en øget indvinding i området. Fra 1989 steg grundvandstanden igen, hvilket stemmer overens med en generel faldende indvindingsmængde på Bornholm. Pejleserien i Robbedalemagasinet fra 1989-2004, viser genetableringen af grundvandstanden i området. Det er lykkedes vha. infiltration af vand fra vandløb at ændre grundvandstanden fra ca. kote 8.5 DNN til kote 16 DNN i løbet af 10 år. De to pejleserier fra grundfjeldsområderne (sprækkedale) viser grundvandstande med et mere varierende forløb. Dette skyldes hovedsageligt svingende indvindingsstrategier, hvilket hurtigt bevirker ændringer i grundvandstanden især i sprækkedale. I 2004 udgjorde årsnedbøren 674 mm på Bornholm, hvilket meget præcist svarer til årsnormalnedbøren. Året 2004 var et forholdsvis normalt nedbørsår (674 mm) på Bornholm. På månedsbasis var nedbøren i januar, februar, juli, august og oktober måned over gennemsnittet i 2004 mens det i april, maj, november og december vat væsentlig under gennemsnittet. Nedbørsforhold i nedenstående bilag er den korrigerede nedbør (nedbør på jordoverfladen) jvf. DMI`s retningslinier. Den korrigerede nedbør er således lidt større end den målte nedbør. På Bornholm er årsnormalnedbøren 675 mm. Der falder normalt mest nedbør midt på Bornholm og mindst ved kysterne. I sommerperioden går al nedbøren til planternes vandoptagelse, fordampning på jordoverfladen samt til afstrømning i vandløbene. Det er generelt kun i vinterperioden fra oktober til april der dannes nyt grundvand. I bilag 3.6 3.11 ses 6 tidsserieplots af hhv. den korrigerede nedbør, den potentielle fordampning og vinternettonedbøren for Bornholm og grundvandsovervågningsområdet i perioden 1989-2004. Årsnedbøren for Bornholm og grundvandsovervågningsområdet i perioden 1989-2004 er opgjort bilag 3.6 og 3.7. Det kan nævnes at nedbørsmængderne især i 1998 var høje, mens årene 1997, 2000 og 2003 var nedbørsfattige med årsnedbør under normalnedbøren. Den gennemsnitlige nedbør i perioden 1989-2004 har været 604 mm pr. år for grundvandsovervågningsområdet. Den potentielle fordampning for Bornholm og grundvandsovervågningsområdet i perioden 1989-2004 er opgjort i bilag 3.8 og 3.9. Den potentielle fordampning har ligget på et stabilt niveau omkring 590 mm pr. år i grundvandsovervågningsområdet og 620 mm pr. år på Bornholm. I 2000 var den potentielle 27