Stormrådet PROCEDUREBESKRIVELSE SAGSBEHANDLING I STORMBASEN Opdateret 21-02-2014 Opdateret Indledning... 4 Fase 1 Opstart af sag... 5 Hændelsen... 5 - Stormrådets meddelelse om stormflod... 5 - Orientering til selskaberne... 5 - Selvrisiko... 6 Skadelidte anmelder... 8 - Oplysninger fra et andet selskab... 8 - Behandling af ikke-elektroniske anmeldelser... 8 - Nødvendige oplysninger... 11 Fordeling af sager... 13 Hensættelser... 15 Kvittering til skadelidte... 15 - Ikke-erklæret stormflod straksafvisning... 16
Side 2 Fase 2 Indhent oplysninger... 16 Indledende sagsbehandling... 16 - Er bygningen/løsøret brandforsikret?... 16 - Er bygningen placeret i et stormflodsramt område?... 16 - Er anmeldelsen rettidig?... 17 BBR og selvrisiko... 18 - BBR... 18 - Selvrisiko... 18 Skaden under selvrisikoens størrelse... 21 Taksation... 21 - Iværksættelse... 21 - Frist... 22 - Dispensation fra frist... 22 - Besigtigelse... 27 - Taksatorformular... 27 - Fototaksation... 27 - Yderligere oplysninger fra taksator/andre... 27 Samlet skadeopgørelse... 28 Skadeopgørelse sendes til skadelidte... 33 - Skadelidtes bemærkninger... 33 - Godkendelse af skadeopgørelse... 33 Fase 3 - Afgør sag/erstatning... 39 Afgørelsen... 39 - Frist for afgørelsen... 39
Side 3 Principper for opgørelse af erstatning... 39 - Genanskaffelsesprincippet... 40 Erstatningsopgørelse i praksis... 40 - Skader på fast ejendom (private)... 40 - Skader på erhvervsbygninger 30 %- reglen... 41 - Skader på privat løsøre... 41 - Skader på erhvervsløsøre... 42 afskrivningsstabeller (vejledende)... 43 - Afskrivningstabeller, bygning... 43 - Afskrivningstabeller, privat løsøre... 44 Selvrisiko... 49 Trappemodellen... 49-20 års hændelser... 49-50-års hændelser... 50 Negativlisten... 50 Afgørelse godkendelse... 53 - Dokumentation for udbetaling... 53 Afgørelse - afvisning... 54 Fase 4 udbetaling... 58 Udbetalingstyper... 58 - UDbetaling uden dokumentation... 58 - Udbetaling med dokumentation... 59 - Eget arbejde - kontanterstatning... 59 TIlpasning af Hensættelsen... 62
Side 4 Fase 5 Afslutning af sag... 62 - Forældelse... 62 Klager... 65 - Skadelidtes klage... 65 - Klagevejledning... 65 - Stormrådets behandling af en klage... 65 - Stormrådets afgørelse af klage... 66 INDLEDNING Denne procedurebeskrivelse skal læses og anvendes som et supplement til den bekendtgørelse, der handler om forsikringsselskabernes behandling af sager om stormflod. Beskrivelsen er ikke udtømmende, men vil fungere som et opslagsværk til brug for forsikringsselskabets sagsbehandling af stormflodssager. Der vil løbende ske udvikling af dokumentet på basis af tilbagemeldinger fra bl.a. brugerne af systemet. Ved sekretariatets årlige møder med forsikringsselskaberne vil det være et fast punkt at drøfte erfaringer med stormflods- og oversvømmelsesordningen, herunder også brug af Stormbasen. Beskrivelsen er opbygget efter sagsgangene i Stormbasen med udgangspunkt i de fem faser, som sagsbehandlingen er opdelt i: 1) Opstart af sag 2) Indhent oplysninger 3) Afgør sag/erstatning 4) Anmod om udbetaling 5) Afslutning af sag Der findes en række bokse, der indeholder praktiske trinfor-trin guides til, hvordan en handling konkret udføres i Stormbasen.
Side 5 FASE 1 OPSTART AF SAG HÆNDELSEN - STORMRÅDETS MEDDELELSE OM STORMFLOD En grundlæggende forudsætning for, at der kan udbetales erstatning efter stormflodsordningen er, at der er erklæret stormflod. Stormrådet afgør hurtigst muligt efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet, om der har været stormflod, og hvilke geografiske områder, der har været ramt. Områderne defineres ved markering på et landkort samt ved oplistning af de postnumre, som kan være ramt. Stormrådet udsender umiddelbart herefter en meddelelse om stormflodshændelsen til offentligheden og selskaberne. Meddelelsen fremgår også som en nyhed på Stormrådets hjemmeside. - ORIENTERING TIL SELSKABERNE Stormrådet sender afgørelsen om stormflod til forsikringsselskaberne, og oplyser her om, at selskabernes skadesbehandling vil kunne påbegyndes. Meddelelsen sendes fra Stormbasen samtidig med, at stormfloden oprettes som en hændelse i systemet. Meddelelsen sendes ud til den e-mail adresse, forsikringsselskaberne har opgivet til Stormbasen. Det er selskabernes ansvar, at sekretariatet har selskabets aktuelle kontaktoplysninger i Stormbasen.
Side 6 E-mail og øvrige kontaktoplysninger kan rettes ved klik på Administration i topmenuen, Indstillinger i undermenuen og valg af fanen Forsikringsselskab. Kun administratorer i Stormbasen kan rette oplysningerne om forsikringsselskabet (se fig. 1). - SELVRISIKO Det fremgår af meddelelsen, om Stormrådet har vurderet oversvømmelsen til at være en 20-50 års hændelse" eller en mere end 50 års hændelse", hvilket har betydning for selvrisikoens størrelse. Dette findes der flere informationer om under fase 3. Én stormflodshændelse kan omfatte begge typer hændelser, 20-50- års hændelser og mere end 50 års hændelser fordelt på flere områder. Stormbasens opdeling i områder sørger for at anmeldte skader, får korrekt selvrisiko.
Side 7 Fig. 1: Her ses og rettes forsikringsselskabets oplysninger.
Side 8 SKADELIDTE ANMELDER Skadelidte anmelder en stormflodsskade via Stormbasen eller via et anmeldelsesskema (findes på www.stormraadet.dk) til sit forsikringsselskab. Der gælder en anmeldelsesfrist på 2 måneder fra skadestidspunktet. I praksis regnes denne frist fra det tidspunkt, hvor Stormrådet har offentliggjort sin afgørelse om stormflod. Skadelidte skal anmelde skader til det forsikringsselskab, hvor det beskadigede er brandforsikret. I de tilfælde, hvor der er sket skader på både bygning og løsøre, skal anmeldelse ske til det forsikringsselskab, som har forsikret bygningen. I sådanne tilfælde varetager det forsikringsselskab, hvor bygningen er forsikret, sagsbehandlingen. Dette selskab er således bl.a. ansvarlig for behandlingen af sagen fra start til slut, herunder også for indhentelse af de nødvendige oplysninger fra det selskab, hvor løsøret er brandforsikret. - OPLYSNINGER FRA ET ANDET SELSKAB Oplysninger fra det andet selskab kan indhentes i Stormbasen ved at klikke på Send brev/email i handlingsmenuen. Som modtager vælges 3. part, og som brevskabelon vælges Anmod om oplysninger. For at modtageren kan svare, skal du vælge en blanket, som passer til det du ønsker modtageren skal svare på. Blanketten Generelle oplysninger kan bruges til de fleste anmodninger og giver modtageren et tekstfelt, hvor der kan skrives et svar. For yderligere se systemforklaringen om Anmodninger (se fig. 2) - BEHANDLING AF IKKE-ELEKTRONISKE ANMELDELSER Ved skadelidtes elektroniske anmeldelse registreres alle oplysninger automatisk i Stormbasen. Hvis skadelidte ikke anmelder skaden elektronisk via Stormbasen til sit forsikringsselskab, skal selskabet manuelt registrere anmeldelsen i Stormbasen.
Side 9 Ved anmeldelse på papir foregår registrering af nye sager ved at klikke på Sagsbehandling i topmenuen og derefter Opret sag i undermenuen. Når oplysningerne fra skadelidte er tastet ind i formularen, skal sagen oprettes ved klik på Indsend anmeldelse til højre i bunden af formularen. Husk at dokumenter på papir, e-mails m.m., som ikke er i Stormbasen, skal lægges ind i Stormbasen ved at klikke på Tilføj dokumenter i handlingsmenuen (se fig. 3). Ved modtagelse af anmeldelser på papir kan der mangle oplysninger fra skadelidte, som er nødvendige for behandling af sagen. Disse skal indhentes fra skadelidte, før sagen kan behandles yderligere.
Side 10 Fig. 2: Gå til anmod om oplysninger i Stormbasen.
Side 11 - NØDVENDIGE OPLYSNINGER Hvilke oplysninger, der er nødvendige, fremgår direkte af sagsbehandlingsbekendtgørelsens 6, og der findes i Stormbasen standardskema til registrering af disse oplysninger. Oplysningerne er følgende: Anmeldelsesdato Sagsbehandlers navn Sagsbehandlende forsikringsselskab Skadelidtes forsikringsselskab Skadelidtes og evt. anden anmelders navn, adresse, postnummer, by og kommune Skadelidtes og evt. anden anmelders eventuelle telefonnummer og e-mail-adresse Skadelidtes bank og kontonummer Skadested inklusive adresse, postnummer, by og kommune Skadetidspunkt Skadetype Ejendomsnummer (BBR) på den ejendom, hvor skaden er sket Hensættelse til brug for senere erstatningsudbetaling Taksators navn Dato for aftale om besigtigelse Dato for besigtigelse Skadetype og omfang Opgørelse af skader fordelt på entrepriser Dato for skadelidtes underskrift Dato for afgørelse af erstatning Beløb til udbetaling Alle øvrige oplysninger, som forsikringsselskabet modtager, og som har tilknytning til den konkrete sag Indeholder en anmeldelse ikke alle oplysningerne, skal skadelidte kontaktes via Send brev/email i handlingsmenuen i Stormbasen (se mere i systemforklaringen Send brev/email ).
Side 12 Fig. 3: Oprettelse af sag i Stormbasen på baggrund af papirblanket fra skadelidte.
Side 13 FORDELING AF SAGER Stormbasen fordeler automatisk anmeldelser til det selskab, der skal behandle sagen. Dette sker på baggrund af skadelidtes oplysninger om forsikringsforholdene. I Stormbasen har hvert selskab en liste over de sager, som skal behandles. Nye sager, som kommer ind til selskabet lægges i undermenuen Sagsoverblik under fanen Utildelte sager (se fig. 4 på næste side). Anmeldte sager skal fordeles til en sagsbehandler. Dette sker enten ved, 1. at sagsbehandler overtager sagen, eller 2. at administrator tildeler sagen til en sagsbehandler Selskabets interne procedurer afgør, hvordan sagstildelingen sker. I tilfælde af at skadelidte har anmeldt en stormflodsskade forud for Stormrådets vurdering af hændelsen, skal anmeldelsen først behandles efter, at rådet har truffet en afgørelse. Anmeldelsen står da i venteposition i Stormbasen indtil dette tidspunkt. I. Der er to måder for sagsbehandler at overtage sager på; II. III. I fanen Utildelte sager kan sagsbehandler vælge de sager han ønsker at overtage (ved at sætte hak til venstre for de pågældende sager) og derefter klikke på knappen Overtag markerede sager i bunden til højre (se fig. 4 på næste side). Sagsbehandler kan også gå ind på den enkelte sag og klikke på Overtag sag i handlingsmenuen. Når sagsbehandler overtager sagen, flyttes den automatisk til fanen Mine sager.
Side 14 Fig. 4: Sagsbehandler overtager sager.
Side 15 Administrator kan fordele sager til sagsbehandleren. Dette sker ved, at en administrator går ind på den enkelte sag og klikker på Tildel sag i handlingsmenuen. Vælges denne fordelingsmåde, får administrator en liste med alle sagsbehandlere i selskabet og kan tildele sagen til en, af disse. HENSÆTTELSER I Stormbasen afsættes automatisk en standardhensættelse på hver sag, når skadelidte har anmeldt en skade, og denne bliver knyttet til stormflodshændelse. Standardhensættelsen bliver fastsat af Stormrådet for hver enkelt stormflod. Stormbasen opdaterer løbende hensættelsen på baggrund af taksators opgørelse af skaden. Sagsbehandleren skal sørge for at hensættelsen er retvisende, og skal således rette hensættelsen, hvis denne er åbenlyst forkert. KVITTERING TIL SKADELIDTE Stormbasen sender automatisk en besked til skadelidte om at anmeldelsen af skaden er oprettet i Stormbasen. Dette brev er en standardtekst, der bl.a. indeholder information om de registrerede oplysninger i Stormbasen og en kopi af anmeldelsen som PDF-fil. Herudover bliver skadelidte også oplyst om, at behandlingen af anmeldelsen sker under en offentlig katastrofeordning uden for forsikringsselskabets almindelige virksomhed. Når sagen er fordelt til en sagsbehandler, skal denne sende en kvittering til skadelidte med oplysninger om, hvem sagsbehandleren er, hvordan sagsbehandler kan kontaktes, det videre forløb i sagen og andre relevante oplysninger. Herudover skal sagsbehandleren i denne forbindelse bede skadelidte om at sende eventuelle manglende oplysninger til sagen se mere om dette lige nedenfor.
Side 16 Kvitteringen er et forvaltningsretligt krav til selskabet, men den har eksempelvis også betydning, hvis der er lavet samarbejdsaftaler mellem selskaberne. Her er det vigtigt for skadelidte at vide, at anmeldelsen behandles i et andet selskab, end der, hvor det beskadigede er forsikret. Der findes i Stormbasen en brevskabelon til kvitteringsbrevet til skadelidte, der indeholder en standardtekst. Teksten i kvitteringen bør tilrettes den enkelte sag. - IKKE-ERKLÆRET STORMFLOD STRAKSAFVISNING I tilfælde af, at Stormrådet meddeler, at der ikke erklæres stormflod, skal alle sager i venteposition afvises. Dette sker ved, at sagsbehandleren oplyser skadelidte om, at sagen er afvist, da der ikke er erklæret stormflod. FASE 2 INDHENT OPLYSNINGER INDLEDENDE SAGSBEHANDLING Sagsbehandleren skal sørge for, at sagen er oplyst tilstrækkeligt. Der er tre afgørende betingelser for, at en skade kan anses for omfattet af stormflodsordningen. Forsikringsselskabet skal derfor først og fremmest sikre følgende: - ER BYGNINGEN/LØSØRET BRANDFORSIKRET? Det er et krav, at bygningen og/eller løsøret er dækket af en gyldig brandforsikring. I modsat fald skal anmeldelsen fra skadelidte afvises. NB! I modsætning til en brandforsikring på bygning med pant i ejendommen kan en brandforsikring på løsøre godt være ugyldig, hvis præmien ikke er betalt rettidigt. - ER BYGNINGEN PLACERET I ET STORMFLODSRAMT OMRÅDE?
Side 17 Det beskadigede skal være placeret i et stormflodsramt område. Hvis skadelidte anmelder en skade på et sted, der ligger uden for det område, hvor Stormrådet har erklæret stormflod, skal anmeldelsen som udgangspunkt afvises. I særlige tilfælde, f.eks. hvis der er tvivl om, et skadested ligger i det erklærede stormflodsområde, kontaktes Stormrådet med henblik på at afklare dette inden en eventuel afvisning af anmeldelsen. Stormbasen forbinder en sag med et stormflodsramt område ud fra det postnummer, skadelidte angiver ved anmeldelsen. Det er derfor op til sagsbehandler at eftersikre, at bygningen ligger i det ramte område og er berørt at stormfloden. Dette kan bl.a. vurderes ud fra taksators oplysninger om skadestedets placering. - ER ANMELDELSEN RETTIDIG? I Stormbasen er der kun mulighed for at anmelde på en stormflod i 2 måneder efter, stormfloden er indtruffet /erklæret. Efter det tidspunkt kan der stadig oprettes en sag men kun på en såkaldt ikke-erklæret hændelse. Sager der ikke kan knyttes til en stormflodshændelse, og som derfor skal afvises, kan alene behandles inden for fase 1. I tilfælde af for sen anmeldelse skal selskabet vurdere, om sagens omstændigheder kan begrunde, at anmeldelse alligevel må anses for at være rettidig. Dette sker ved en høring af skadelidte, som får mulighed for at begrunde den sene anmeldelse. Der skal tungtvejende grunde til accept af en for sen anmeldelse. Dette kan f.eks. være, hvis forsinkelsen ikke skyldes skadelidtes forhold. Hvis en (eller flere) af betingelserne ikke er opfyldt, skal anmeldelsen afvises af forsikringsselskabet. Afvisningen skal være skriftlig og bestå af en begrundelse og en klagevejledning. Såfremt de angivne betingelser er opfyldt, skal forsikringsselskabet behandle sagen og herunder sørge for, at der sker taksation af skaden.
Side 18 BBR OG SELVRISIKO - BBR Hvis skadelidte i anmeldelsen har indtastet BBR-nummeret på en beskadiget ejendom, vil Stormbasen automatisk sikre, at den korrekte selvrisiko anvendes. Der er også mulighed for, at selskabet selv kan indtaste BBRnummeret i Stormbasen (hvis skadelidte ikke har gjort det eller har tastet et forkert nummer). Dette sker ved, at selskabet finder ejendomsnummeret (BBR-nummeret), som er offentligt tilgængeligt via www.ois.dk. BBR-nummeret anvendes til at identificere tidligere registrerede stormflodshændelser på ejendommen. I Stormbasen kan selskabet indtaste BBR-nummeret samt benytte www.ois.dk ved at klikke på Ret skadested i handlingsmenuen, udfylde Ejendomsnummer / Byggesagsnummer, klikke på Hent adresse og derefter godkende nummeret og adressen, hvis disse stemmer med sagens oplysninger (se fig. 5 og 6). Ved bygningsskader skal der altid være registreret et BBRnummer på sagen, inden der foretages taksering. Det skyldes, at der ellers er risiko for, at der anvendes forkert selvrisiko i taksatorrapporten. - SELVRISIKO Ved 20-50 års hændelser sker en forhøjelse af selvrisikoen, mens skader efter +50års hændelser altid vil være omfattet af den laveste selvrisiko. +50års hændelser medfører heller ikke en stigning i selvrisikoen. (Se mere herom i afsnit 3, e. om selvrisiko.) Ved udbetalinger i sager i Stormbasen foretager Stormbasen automatisk forhøjelse af selvrisiko i BBR.
Side 19 Fig. 5: Ret skadested / tilføj BBR-nummer #1
Side 20 Fig. 6: Ret skadested / tilføj BBR-nummer #2
Side 21 SKADEN UNDER SELVRISIKOENS STØRRELSE Hvis skadens omfang er under minimumsselvrisikoen, skal skadelidte orienteres om, at der ikke kan udbetales erstatning for skaderne, selv om disse måtte være omfattet af stormflodsordningen. Meddelelsen til skadelidte skal indeholde begrundelsen for afslutning af sagen samt en klagevejledning. Herefter kan sagen afsluttes. TAKSATION - IVÆRKSÆTTELSE Taksator kan kun tilføje oplysninger til en sag via de blanketter, som sagsbehandleren sender. De væsentligste blanketter vil for taksator være en elektronisk udgave af en taksatorrapport og en blanket, som giver taksator mulighed for at indtaste den aftalte dato for besigtigelse i Stormbasen. Da taksator ikke har adgang til sagens oplysninger, skal sagsbehandleren sende alle de nødvendige oplysninger til taksator. Dette gælder også i de tilfælde, hvor sagsbehandler og taksator er identiske. Taksator kan kun afgive oplysninger til en sag, hvis sagsbehandler har sendt en blanket til taksator. I Stormbasen udsendes blanketter til taksator ved klik på Send brev/email i handlingsmenuen. I forbindelse med taksation er der to relevante blanketter - én til oplysning om dato for aftalt besigtigelse, og én som indeholder skemaet til udarbejdelse af taksatorrapport (se mere i systemforklaringen Send brev/email ). I forbindelse med at sagsbehandler sender anmodningen om taksation til taksator, er det naturligt, at sagsbehandler vedhæfter både blanketten til indberette besigtigelsesdato og til taksators udfyldelse af taksatorformularen.
Side 22 Det gøres ved klik på Send brev/email dernæst vælges Taksator under modtager, og som brevskabelon vælges Anmod taksator om oplysninger. Muligheden for indhold i mailen dukker nu op på skærmen og blanketten Aftale om taksation af kan vælges. Der er flere forskellige blanketter, da der kan indgås særskilt aftale om taksation for hver del (f.eks. bygning for sig og løsøre for sig). Taksator skal udfylde en blanket for hver skadetype (bygning, løsøre etc.), sagen indeholder (se fig. 10 og 11). - FRIST Forsikringsselskabet skal sørge for, at der udarbejdes en taksatorrapport senest 22 arbejdsdage efter den dag, hvor besigtigelsen har fundet sted. Da besigtigelse af bygning og løsøre ikke nødvendigvis foregår samme dag, har hver del sin egen tidsfrist baseret på den aftalte dag for besigtigelse af netop den del. Fristerne kan ses på forsiden af den enkelte sag i venstre side af billedet samt i den yderste højre kolonne ud for hver sag i Sagsoverblik (se fig. 7 ). - DISPENSATION FRA FRIST I ganske særlige tilfælde kan Stormrådet dispensere fra den angivne tidsfrist på 22 arbejdsdage, f.eks. i tilfælde af ekstraordinært mange stormflodsskader. I så fald er det op til forsikringsselskabet at ansøge rådet om dispensation. Ansøgning skal ske inden fristens udløb, og i øvrigt straks man bliver opmærksom på, at der er et behov for mere tid. Overskrides en tidsfrist registreres dette i Stormbasen, og tidsfristen fremhæves med rød i oplysningerne om sagen. Det er et krav, at der er et rimeligt flow i en sag. Selskabet kan eksempelvis ikke på grund af et højt antal almindelige forsikringssager udsætte taksation af stormflodsskader.
Side 23 Stormrådet kan give dispensation fra en frist, og dette skal sagsbehandleren anmode om ved at klikke på Anmod om dispensation i den pågældende sags handlingsmenu (se fig. 8 og9).
Side 24 Fig. 7: Tidsfrister i sagsoverblik
Side 25 Fig. 8: Tidsfrister og dispensation #1
Side 26 Fig. 9: Tidsfrister og dispensation # 2
Side 27 - BESIGTIGELSE Taksator indgår aftale med skadelidte om tidspunkt for besigtigelse, og taksator gemmer datoen på sagen via den blanket, som sagsbehandleren har fremsendt. Herefter skal taksator besigtige skaderne. Besigtigelse skal så vidt muligt foretages sammen med skadelidte. På skadestedet gennemgår taksator sammen med skadelidte den foreløbige opgørelse af skaderne. Efterfølgende skal taksator orientere skadelidte om, hvornår skadelidte kan forvente en rapport til gennemsyn. - TAKSATORFORMULAR Når skaderne er besigtiget, skal taksator udfylde taksatorformularen, som sagsbehandleren også har sendt en blanket til. Taksatorformularen udarbejdes på et skema, som er udarbejdet af Stormrådet. Formularen skal indeholde en opgørelse over erstatningsbeløbets sammensætning, herunder oplysninger om udgifternes fordeling i forhold til de enkelte entrepriser mv. i henhold til skemaet. Yderligere skal formularen indeholde andre relevante oplysninger om skaden. For udførlig beskrivelse af, hvordan man udfylder taksatorformularen - se systemforklaringen Blanket til taksation og se endvidere eksempler fra en taksatorformular i fig. 12 og 13. - FOTOTAKSATION Taksation i form af fotodokumentation fra skadelidte kan ske i de tilfælde, hvor selskabet vurderer, at dette er tilstrækkeligt til at fastlægge skadens omfang. - YDERLIGERE OPLYSNINGER FRA TAKSATOR/ANDRE Det kan være nødvendigt for sagsbehandleren at indhente yderligere oplysninger i sagen, hvis taksatorrapporten er
Side 28 mangelfuld. Dette kan f.eks. være, hvis der er tvivl om skaden er forårsaget af stormfloden, eller om skadelidte selv eller 3. part har forårsaget skaden. Indhentning af yderligere oplysninger fra både skadelidte, taksator og 3. part kan foretages via Send brev/email i Stormbasen. Spørgsmål til taksator sendes altid via Taksatorformular blanketten under brevskabelonen anmod om taksation). Ved spørgsmål til skadelidte og andre vælges brevskabelonen Anmodning om oplysninger og blanketten generelle oplysninger. Afhængig af situationen vælges andre skabeloner og blanketter. SAMLET SKADEOPGØRELSE Når taksator har udarbejdet en taksatorformular for hver del af en skade, skal sagsbehandleren vurdere disse. Herefter skal sagsbehandleren godkende alle formularer fra taksator i en samlet skadeopgørelse, som sendes til skadelidte godkendelse. I Stormbasen udarbejdes den samlede skadeopgørelse ved klik på Opgør skade i handlingsmenuen (husk at alle dele af skaden skal være takseret i Stormbasen inden skaden gøres op!). Du får vist et billede med en samling af alle takseringer i sagen og hvis det ser ud til at være korrekt kan du klikke på knappen Opgør skade i nederste højre hjørne. Når du klikker her ledes du automatisk videre til et billede, hvor du kan sende taksatorrapporten til skadelidte med henblik på skadelidtes bemærkninger og godkendelse. Skadelidte skal have medsendt en blanket Svar på samlet taksatorrapport, så skadelidte kan sende bemærkninger og godkendelse ind til Stormbasen. Husk også at vedhæfte taksatorrapporten (kaldet Skadeopgørelse for at undgå forveksling med taksators arbejde), så skadelidte har noget at tage stilling til (se fig. 14 til 17).
Side 29 Fig. 10: Blanket til taksator #1
Side 30 Fig. 11: Blanket til taksator #2
Side 31 Fig.12: Eksempel på trin 5 i løsørerapport.
Side 32 Fig. 13: Eksempel på trin 5 i bygningsrapport
Side 33 SKADEOPGØRELSE SENDES TIL SKADELIDTE Sagsbehandleren sender den samlede taksatoropgørelse til skadelidte. Er der udfyldt forskellige formularer for bygning og løsøre, kan sagsbehandleren eventuelt sende disse hver for sig til skadelidte, inden den samlede skadeopgørelse laves. Dette er mest relevant i de sager, hvor sagsbehandleren vurderer, at skadelidte vil have bemærkninger til formularen, som kan have betydning for den samlede opgørelse af skaden. Skadelidte har herefter 14 dage til at godkende opgørelsen og fremkomme med eventuelle bemærkninger. Denne frist bliver ikke medregnet i ovennævnte frist på 22 arbejdsdage for udarbejdelse af taksatorrapporten. Sagsbehandleren har en pligt til at rykke skadelidte for svar, hvis dette skønnes relevant eller nødvendigt. - SKADELIDTES BEMÆRKNINGER Hvis skadelidte har bemærkninger til den samlede taksatoropgørelse, skal sagsbehandleren sende disse til taksator. Sammen med bemærkningerne vedhæfter sagsbehandleren en tom taksatorformular. Heri får taksator mulighed for at kommentere bemærkningerne og foretage eventuelle ændringer af den oprindelige formular og opgørelse af skaden. Denne proces fortsættes indtil der ikke længere er nye, relevante oplysninger fra parterne. Når taksator har indsendt sidste vurdering af bemærkninger, laver sagsbehandleren en ny samlet skadeopgørelse, som sendes til skadelidte. - GODKENDELSE AF SKADEOPGØRELSE Når skadelidte har godkendt skadeopgørelsen, skal sagsbehandleren godkende opgørelsen i systemet.
Side 34 Dette gælder også, hvis skadelidte efter svarfristens udløb ikke har godkendt skadeopgørelsen eller har sendt bemærkninger. Når den samlede skadeopgørelse skal godkendes enten med eller uden skadelidtes samtykke, klik på Tilføj oplysninger og vælg herefter mellem blanketterne Godkendelse af samlet skadeopgørelse eller Godkendelse af samlet skadeopgørelse uden samtykke Herefter svares ja til Kan taksatorrapport godkendes eller Fortsæt sagsbehandling uden samtykke. Indtast en dato for godkendelsen i datofeltet. Klik herefter på Indsend oplysninger.
Side 35 Fig. 14: Opgør skade
Side 36 Fig. 15: Opgør skade #2
Side 37 Fig. 16: Send taksatorrapport til skadelidte
Side 38 Fig. 17: Send taksatorrapport til skadelidte #2
Side 39 FASE 3 - AFGØR SAG/ERSTATNING AFGØRELSEN Når alle relevante oplysninger er indhentet til sagen, kan sagsbehandler træffe en afgørelse. Afgørelsen er selskabets samlede vurdering af, om en anmeldelse er omfattet af stormflodsordningen, og om skadelidte således er berettiget til erstatning. Inden selskabet kan afgøre en sag, skal sagsbehandleren sørge for, at der er anvendt korrekte opgørelsesprincipper og den rigtige selvrisiko i skadeopgørelse, og herudover om skaderne er omfattet af negativlisten. - FRIST FOR AFGØRELSEN Selskabet har 22 arbejdsdage til at træffe en afgørelse i en sag. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet kan lave den endelige skadeopgørelse dvs. det tidspunkt, hvor skadelidte har godkendt opgørelsen (eller fristen for skadelidtes bemærkninger er udløbet). Skadeopgørelsen udgør grundlaget for forsikringsselskabets afgørelse af erstatningens størrelse. I Stormbasen er afgørelsesfristen indbygget, og systemet vil holde øje med at fristen bliver overhold i hver enkelt sag (se fig. 8). I det tilfælde igangsættes tidsfristen, når sagsbehandlingen genoptages efter udløbet af skadelidtes frist for svar. PRINCIPPER FOR OPGØRELSE AF ERSTATNING Sagsbehandler har ansvaret for, at indholdet af taksatorrapporten er korrekt. Forud for selskabets fastsættelse af erstatningsbeløbet bør rapporten derfor efterses, særligt i forhold til den beregnede selvrisiko og erstatningsposterne. Det kan f.eks. være kontrol af, hvorvidt der er medregnet uberettigede udgifter til udbedring af indirekte tab, herunder driftstab eller udgifter til poster nævnt på negativlisten.
Side 40 - GENANSKAFFELSESPRINCIPPET Ifølge 2 i bekendtgørelse om forsikringsselskabernes sagsbehandling af stormflodssager, opgøres erstatning for skader på fast ejendom og løsøre forårsaget af stormflod til genanskaffelsesprisen for en tilsvarende genstand med fradrag for slid og ælde i overensstemmelse med almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchen. Nedenfor er nærmere beskrevet, hvordan disse principper anvendes på stormflodsskader og oversvømmelsesskader. Opgørelsesmåden gælder fra og med 6. december 2013. ERSTATNINGSOPGØRELSE I PRAKSIS - SKADER PÅ FAST EJENDOM (PRIVATE) Genanskaffelsesprincippet med afskrivninger Erstatning for private bygningsskader opgøres efter genanskaffelsesprincippet. For enkelte skader gælder en levetidsog afskrivningstabel, der i givet fald tages udgangspunkt i. Skader der ikke er omfattet af en tabel, opgøres til nyværdi. Fradraget i erstatningen efter afskrivningstabellerne beregnes af den samlede udgift til dækning af skaden inkl. arbejdsløn. Hvis der er tvivl, om et materiale er omfattet af en tabel, kommer tvivlen skadelidte til gode. Hvis der er tvivl om det beskadiges faktiske alder, må dette forsøges afgjort mellem skadelidte og taksator. Tvivl skal tilgodese skadelidte. Afgrænsning af skade Skaden erstattes til nærmeste afgrænsede flade, således at skader af ren kosmetisk art samt farveforskelle mellem reparerede genstande og de ubeskadigede genstande ikke dækkes. Ved skader på f.eks. fliser/klinker i bad, toilet, køkken eller bryggers, vil kun den skaderamte flise blive udskiftet, selv om det ikke er muligt at skaffe fliser/klinker, der er identiske/tilsvarende med de andre fliser/klinker i rummet. Det samme gælder for sanitet i bad/toilet.
Side 41 Der ydes som udgangspunkt erstatning for skade op til nærmeste flade, selvom der alene har stået vand i 30 cm højde. Partielle skader Partielle skader erstattes fuldt ud uden afskrivning, medmindre det vurderes at blive dyrere end genanskaffelse. Totalskade Ved totalskader kan erstatningen opgøres i henhold til ovennævnte tabeller. Kontanterstatning Erstatningen kan opgøres som kontanterstatning. Timetaksten til brug herfor oplyses af Stormrådet. Lovliggørelse Lovliggørelsesomkostninger erstattes. - SKADER PÅ ERHVERVSBYGNINGER 30 % - REGLEN Erstatningen for erhvervsbygninger opgøres efter 30 % - reglen. Det betyder, at hvis det beskadigede, før skaden skete, var værdiforringet med end 30 % af nyværdien, f.eks. pga. slid, alder eller andre omstændigheder, ydes der forholdsmæssig erstatning. Værdiforringelsen vurderes på grundlag af den tilstand, det beskadigede var i som følge af almindelig brug, vejrets påvirkning eller andre individuelle omstændigheder, f.eks. ikke-intakte bygningsdele, og dvs. ikke på baggrund af erstatningstabeller. Hvis det beskadigede kan repareres, betales hele udgiften til reparationen uanset eventuel værdiforringelse. Er det derimod nødvendigt at udskifte det beskadigede helt, vurderes skaden i forhold til 30 % -reglen. - SKADER PÅ PRIVAT LØSØRE Løsøre mindre end 2 år gammelt For løsøre, der er mindre end 2 år gammelt og i øvrigt ubeskadiget, ydes erstatning svarende til genanskaffelsesprisen på opgørelsestidspunktet - uden fradrag. For løsøre, der er
Side 42 mere end 2 år gammelt, købt brugt eller i forvejen beskadiget, fastsættes erstatningen med udgangspunkt i afskrivningstabellerne for løsøre, jf. nedenfor. Løsøre mere end 2 år gammelt Affektionsværdi Erstatning for løsøregenstande med en særlig affektionsværdi (dvs. løsøre der må antages ikke at kunne genanskaffes) opgøres også til dagsværdi. Det betyder, at f.eks. tøj kun erstattes med dagsværdi, selv om det typisk er sådanne genstande, der beskadiges ved stormflod. Penge, smykker mv. Penge, smykker og tilsvarende genstande erstattes ikke. Partielle skader Partielle skader på løsøre opgøres efter samme principper som ved bygning. - SKADER PÅ ERHVERVSLØSØRE Erstatning for erhvervsløsøre opgøres på følgende måde: Løsøre Erstatning (Rå)varer Erstattes med dagsværdi Færdigvarer, egen produktiomindelig vilkår ville kunne opnås umid- Erstattes til den pris, som ved salg på aldelbart før skaden med fradrag for normale omkostninger ved salg mm. Varer under fremstilling Erstatningen fastsættes på grundlag af materialeværdien og produktionsomkostninger på skadestidspunktet Inventar og driftsudstyr Hvis der sker en genanskaffelse af den enkelte ting, så erstattes til nyværdi ellers erstattes med dagsværdi Genfremstilling af originalmodeller/tabte data Erstattes for genfremstillingen i bogstavelig forstand
Side 43 AFSKRIVNINGSSTABELLER (VEJLEDENDE) I forbindelse med opgørelsen af erstatning opereres med enkelte, vejledende afskrivningstabeller, jf. nedenfor. Disse er udformet med udgangspunkt i de tabeller, der anvendes ved brand- og vandskader i forsikringsbranchen. Tabellerne tjener som en vejledning til fortolkning af bestemmelserne om opgørelse af erstatningen i bekendtgørelsen om sagsbehandling af stormflodssager. - AFSKRIVNINGSTABELLER, BYGNING I det følgende er der i tabelform angivet de bygningsdele, for hvilke der opereres med afskrivninger. Der medtages de bygningsdele, som typisk bliver skadet ved brand- og vandskader i forsikringssager, dog ikke, hvor stormflods- og oversvømmelsesordningen i forvejen opererer med nyværdierstatning. Der gives nyværdierstatning for de bygningsdele, der ikke er nævnt i tabellerne. Gulvkonstruktion Afskrivning i Stormflodsordningen Tæpper og nålefilt Alder Erstatning 10 år 100 % Herefter 70 % Vand og varme Kedler, varmevekslere- og beholdere, olie- og gasfyr Afskrivning i Stormflodsordningen Alder Erstatning 10 år 100 % 15 år 70 % 20 år 55 % 25 år 40 % 30 år 25 % Derefter 20 % Hårde hvidevarer Hårde hvidevarer og eldrevne genstande Afskrivning i Stormflodsordningen Alder Erstatning 5 år 100 % 10 år 70 % 15 år 50 % Herefter 20 %
Side 44 - AFSKRIVNINGSTABELLER, PRIVAT LØSØRE I det følgende er der i tabelform angivet, hvilke afskrivninger, der opereres med ved løsøreskader. Almindelige elektriske apparater Afskrivning i Stormflodsordningen El-eldrevne køkkenmaskiner, elartikler Alder indtil Erstatning til almindelig pleje, elek- 2 år 100 pct. triske haveredskaber, elektrisk 4 år 75 pct. hobbyværktøj, hårde hvidevarer 8 år 50 pct. og andre elektriske genstande til brug i hjemmet (alarmer, støvsugere, telefoner, tv, musikafspillere, højttalere) Herefter 20 pct. Særligt elektriske apparater Computere inkl. tilbehør, så som skærm, tastatur, modem, webcam, mus, standard programmel, ekstern harddisk m.v., printere, mobiltelefoner, elektriske musikinstrumenter, walkie-talkier, film og lignende og radioamatørudstyr Afskrivning i Stormflodsordningen Alder indtil Erstatning 2 år 100 pct. 4 år 75 pct. 6 år 50 pct. Herefter 20 pct. Øvrige løsøregenstande Afskrivning i Stormflodsordningen Møbler, porcelæn mv. Alder indtil Erstatning 2 år 100 pct. 5 år 75 pct. 10 år 50 pct. 15 år 25 pct. Herefter 20 pct. Egne fremstillede genstande Omfatter genstande, som skadelidte selv har fremstillet. Der ydes erstatning for materialer.
Side 45 Partielle skader Partielle skader på løsøre opgøres efter samme principper som ved bygning, dvs. at man betaler reparationen fuldt ud uden afskrivning, medmindre det vurderes at blive dyrere end genanskaffelse.
Side 46 Fig. 18: Indberet oplysninger
Side 47 Fig. 19: Blanket til afvisning af sag #1
Side 48 Fig. 20: Blanket til afvisning af sag #2
Side 49 SELVRISIKO Ved skader på fast ejendom, har det betydning for selvrisikoens størrelse, hvis der tidligere har været stormflodsskader på skadestedet. Systemet understøtter automatisk denne funktion, og selvrisikoens størrelse vil fremgå af sagen, jf. tidligere afsnit om BBR (fase 2. b). Selvrisikoen vokser som følge af gentagen stormflod på skadestedet, og i stormflodslovens 6 er trappemodellen for beregning af selvrisiko direkte angivet. Se mere herom i afsnit om indledende sagsbehandling. TRAPPEMODELLEN - 20 ÅRS HÆNDELSER Ved 20 års-hændelser (=hændelser, der statistisk indtræffer mindst hvert 50. år, men sjældnere end hvert 20. år) fratrækkes følgende selvrisiko inden udbetaling af erstatning: - Ejendomme til helårsbeboelse For skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000 kr. - Fritids- og sommerhuse og erhvervsejendomme For skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 18 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000 kr. - Løsøre
Side 50 For skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct., dog minimum 10.000 kr. - 50-ÅRS HÆNDELSER Ved 50 års-hændelser (=hændelser, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 50. år), fratrækkes følgende selvrisiko inden udbetaling af erstatning: - Ejendomme til helårsbeboelse For skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct., dog minimum 8.000 kr. - Fritids- og sommerhuse og erhvervsejendomme For skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct., dog minimum 13.000 kr - Løsøre For skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. dog minimum 10.000 kr. NEGATIVLISTEN I stormflodslovens 4, stk. 2 findes en liste over de tilfælde, som ikke er omfattet af stormflodsordningen hvor der ikke kan blive tale om erstatning, på trods af, at skadestedet ligger inden for et stormflodsramt område. Negativlisten indeholder følgende tilfælde: Erstatning ydes ikke for 1) Indirekte tab samt for skader på følgende typer fast ejendom og løsøre: 2) Fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod henholdsvis skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed.
Side 51 3) Fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade. 4) Løsøre i kældre og rum under terræn. 5) Jord. 6) Saltskader på afgrøder. 7) Fast ejendom, der ligger uden for et dige. 8) Diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet. 9) Havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer og lignende. 10) Haveanlæg og løsøre placeret i haven. 11) Både, joller og lignende beliggende i vand eller placeret på strand eller kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet. 12) Trailere, campingvogne, camp-letter, containere, skurvogne og lignende samt løsøre placeret heri. 13) Badehuse og lignende placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet. 14) Kiosker, butikker, udsalg og lignende erhverv placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet. 15) Løsøre placeret på havne- og kajanlæg, strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet. 16) Dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug. 17) Løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, som befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger, medmindre det er placeret mindst 10 centimeter over gulvniveau eller terræn.
Side 52 Fig. 21: Eksempel på standardtekst i stormbasen
Side 53 AFGØRELSE GODKENDELSE I afgørelsen vurderer selskabet om en skade er omfattet af stormflodsordningen, og om skadelidte er berettiget til erstatning for skaderne. Det samlede erstatningsbeløb kan angives i afgørelsen, men kan også sendes til skadelidte efterfølgende. Når sagen er klar til afgørelse, indberetter sagsbehandleren dette til systemet se boks nedenfor. Selve afgørelsen laves som et brev til skadelidte, der baseres på en brevskabelon med en fortrykt tekstopbygning og klagevejledning. Selskabet skal til enhver tid, tilrette standardteksten og opbygningen til den konkrete sag. Afgørelsen skal meddeles skadelidte sammen oplysninger om den videre proces i sagen. Skadelidte skal ligeledes informeres om, at der sker notering i BBR med henblik på korrekt regulering af selvrisikoen ved eventuelle senere oversvømmelser. Dette er angivet som en del af standardteksten i Stormbasen. En sag afgøres ved klik på Indberet oplysninger. Her vælges blanketten Tom blanket (Afgørelse). Blanketten giver mulighed for indberetning af dato sagens godkendelse. Herudover skal det oplyses om der kan foretages straksudbetaling i sagen. Når blanketten indsendes til Stormbasen, ledes man automatisk videre til Send brev/email, hvor afgørelsen kan sendes til skadelidte (se fig. 22 til 24). - DOKUMENTATION FOR UDBETALING Hvis der er skader i sagen, som kræver dokumentation for udbetaling, bør sagsbehandler allerede i afgørelsen anmode skadelidte om at fremsende dokumentation for allerede afholdte udgifter til udbedring af skaden eller for genanskaffelse (se mere herom under fase 4).
Side 54 Dette kan gøres ved at vedhæfte blanketten Anmod om udbetalingsdokumentation, når afgørelsen sendes til skadelidte. Alternativt kan det efterfølgende gøres via Send brev/email i handlingsmenuen efterfølgende. AFGØRELSE - AFVISNING Forsikringsselskabet skal afvise sagen, hvis det på baggrund af taksatorrapporten eller sagens oplysninger i øvrigt vurderes, at skaderne ikke er omfattet af stormflodsordningen. Der kan f.eks. være tale om skader omfattet af negativlisten. Afviser selskabet sagen, skal skadelidte orienteres om dette. Det er et krav, at afvisningen indeholder en begrundelse og en klagevejledning. Afvisning af en sag i Stormbasen foregår ved at vælge Indberet oplysninger på den pågældende sag og derefter udfylde blanketten Tom blanket (Afvisning af sag) (se fig. 18 til 21).
Side 55 Fig. 22: Afgørelse #1
Side 56 Fig. 23: Afgørelse #2
Side 57 Fig. 24: Send afgørelse til skadelidte
Side 58 FASE 4 UDBETALING UDBETALINGSTYPER Erstatningen udbetales som udgangspunkt altid til den, der er ejer af det beskadigede. Det betyder, at det altid er ejer, som skal anmelde skaden. Er der skader på en bygning, er det bygningens ejer (den, som skal have erstatningen udbetalt), som skal anmelde skaden. Dette gælder også ved skader på bygningen i forbindelse med andelsboliger/lejelejligheder, hvor boligkontor, boligadministration eller boligforening skal anmelde, hvis pengene skal udbetales til dem. Ved skade på en lejebolig vil det således være bygningens ejer, som skal anmelde skaden på bygningen, mens lejer skal anmelde skaden på sit løsøre. Hvis skadelidte anmelder elektronisk til Stormbasen ved benyttelse af NemID, registrerer Stormbasen automatisk skadelidtes oplysninger, så alle udbetalinger foretages til skadelidtes NemKonto. Der findes to typer af udbetalinger udbetaling med krav om dokumentation og udbetaling uden dokumentation (straksudbetaling). - UDBETALING UDEN DOKUMENTATION I de fleste tilfælde kan der med det samme ske udbetaling uden dokumentation for genanskaffelse/udbedring. Opgjorte skader på løsøre, bortset fra erhvervsløsøre, kan altid udbetales uden dokumentation for genanskaffelse (straksudbetaling). Stormrådet fastsætter beløbsgrænsen for hvad og hvor meget erstatning, der kan udbetaling uden dokumentation
Side 59 (straksudbetaling) for skader på bygninger. Beløbsgrænsen er aktuelt kr. 40.000, og maksimalt kr. 20.000 pr. entreprise. - UDBETALING MED DOKUMENTATION Når skadelidte har indsendt dokumentation for afholdte udgifter til udbedring af skaden, kan der udbetales erstatning. Det typiske eksempel på dokumentation er en faktura for udført arbejde. Sagsbehandler skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den fremsendte dokumentation og den erstatning, skadelidte er berettiget til ifølge taksatorrapporten. Det er sagsbehandleren, der foranlediger udbetalingen, mens selve udbetalingen foretages af Stormrådets sekretariat. Udbetalinger foregår i Stormbasen ved klik på Anmod om udbetaling i handlingsmenuen. Anmodningen udfyldes med de relevante beløb (f.eks. al løsøre til straksudbetaling eller en del af bygningsskaden på baggrund af bilag fra skadelidte), der regnes sammen ved klik på regnemaskineikonet, og der vælges, om udbetalingen er straksudbetaling eller udbetaling med bilag. Herefter sendes anmodningen automatisk til Stormrådets sekretariat, der foretager selve udbetalingen (se fig. 25 og 26). - EGET ARBEJDE - KONTANTERSTATNING Hvis skadelidte selv ønsker at udbedre en eller flere entrepriser som eget arbejde, skal der foretages en omregning af taksatorrapportens angivelse af udgifterne til udbedring.. Omregning af entrepriser der kræver autorisation kan kun foretages, hvis skadelidte kan dokumentere at besidde denne. Eventuelle panthavere skal give deres accept heraf. I Stormbasen håndteres omregningen til kontanterstatning ved udsendelse af det særlige taksatorskema til dette. Skemaet giver taksator mulighed for, at omregne til kontanterstatning ved eget arbejde på baggrund af de allerede opgjorte entrepriser. Skemaet udsendes via Send brev/email i handlingsmenuen (se evt. systemforklaringen Anmodning ).
Side 60 Fig. 25: Anmod om udbetaling #1
Side 61 Fig. 26: Anmod om udbetaling #2
Side 62 TILPASNING AF HENSÆTTELSEN Hensættelsen på sagen nedskrives automatisk i Stormbasen efterhånden, som udbetalinger foretages. Hensættelser kan i Stormbasen ses under fanen af samme navn på den enkelte sag. En evt. resthensættelse (f.eks. overskydende hensættelse efter at alle skader er udbedret) skal nedskrives af sagsbehandler ved sagens afslutning. Nedskrivning foretages ved klik på Anmod om nedskrivning i handlingsmenuen i Stormbasen (se fig. 28). FASE 5 AFSLUTNING AF SAG Når den sidste udbetaling er foretaget, afsluttes sagen, og skadelidte orienteres. Det gøres ved at skifte fra fase 4 til 5. Skiftet mellem faser kan kun foretages, hvis der ikke er nogen resthensættelse (se fig. 27). Det kan f.eks. være i sager, hvor skadelidte har trukket anmeldelsen eller dele heraf tilbage eller hvor udbedringsomkostningerne er lavere end skaden er opgjort til. Er der en resthensættelse på sagen, skal sagsbehandleren nedskrive denne, før sagen kan afsluttes. I sådanne sager afsluttes sagen, når hensættelsen nedskrives ved klik på Anmod om nedskrivning i handlingsmenuen (se fig. 28). - FORÆLDELSE For stormflodssager i Stormbasen gælder der en 10 års forældelsesfrist. Stormbasen holder automatisk styr på, om sagerne i Stormbasen forældes. Systemet sender automatisk en notifikation til den sagsbehandler, der behandler sagen, en måned før sagen forældes.
Side 63 Fig. 27: Afslut sag
Side 64 Fig. 28: Anmod om nedskrivning og afslut sag
Side 65 KLAGER - SKADELIDTES KLAGE Hvis skadelidte ikke er tilfreds med eller enig i selskabets afgørelse, kan der klages til Stormrådet for at få afgørelsen ændret. Inden en klage indgives til Stormrådet, skal skadelidte dog drøfte forholdet med forsikringsselskabet, sådan at selskabet får en mulighed for at genoverveje sin afgørelse. Svarer selskabet ikke på henvendelsen fra skadelidte inden 3 uger, eller fastholder selskabet sin afgørelse, har skadelidte 8 uger fra selskabets afgørelse til at indbringe klagen til Stormrådet. Dette fremgår af den klagevejledning, som skal være indeholdt i afgørelser til skadelidte. - KLAGEVEJLEDNING Klagevejledningen har følgende ordlyd: Du kan klage over afgørelsen til Stormrådet. Det er et krav, at du klager til Stormrådet senest 8 uger fra afgørelsens datering, og at du i øvrigt forinden skriftligt har forsøgt at opnå en ændring af afgørelsen overfor dit forsikringsselskab. Læs mere om klager til Stormrådet på stormrådets hjemmeside, www.stormraadet.dk. - STORMRÅDETS BEHANDLING AF EN KLAGE Stormrådet behandler klager over forsikringsselskabernes afgørelser efter reglerne i bekendtgørelse om forretningsorden for Stormrådet. I forbindelse med Stormrådets klagebehandling, vil forsikringsselskabet under alle omstændigheder blive bedt om at redegøre for baggrunden for afgørelsen, der klages over og over sagsbehandlingens forløb.
Side 66 - STORMRÅDETS AFGØRELSE AF KLAGE Når klagesagen er fuldt oplyst, træffer Stormrådet afgørelse i klagesagen og oplyser resultatet til forsikringsselskabet og klager. Hvis klager får medhold i sin klage, skal forsikringsselskabet genoptage behandlingen af sagen. Får klageren ikke medhold, oplyses dette til forsikringsselskab og klager.