Energistyrelsens årsrapport 2013

Energistyrelsens årsrapport 2013

Årsrapport 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-73-5 København 20. marts 2014

Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4 2. Beretning... 6 2.1. Præsentation af Energistyrelsen... 6 2.2. Energistyrelsens omfang... 6 2.3. Årets faglige resultater... 7 2.4. Årets økonomiske resultat... 7 2.5. Opgaver og ressourcer... 9 2.6. Målrapportering... 9 2.6.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt... 10 2.6.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger... 11 2.7. Redegørelse for reservation... 14 2.8. Forventninger til det kommende år... 15 3. Regnskab... 17 3.1. Anvendt regnskabspraksis... 17 3.2. Resultatopgørelse mv.... 17 3.2.1. Resultatopgørelse... 17 3.2.2. Resultatdisponering... 19 3.3. Balancen... 19 3.4. Egenkapitalforklaring... 21 3.5 Likviditet og låneramme... 22 3.6. Opfølgning på lønsumsloft... 22 3.7. Bevillingsregnskabet... 23 3.8. Udgiftsbaserede hovedkonti... 23 4. Bilag... 26 4.1. Detaljeret målrapportering.... 26 4.2. Noter til resultatopgørelse og balance... 31 4.3. Indtægtsdækket virksomhed... 34 4.4. Gebyrfinansieret virksomhed... 35 4.5. Tilskudsfinansierede virksomhed... 36 4.6. Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger... 37 4.7. Klimaregnskab... 42 3

1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Energistyrelsen, CVR 59 77 87 14, er ansvarlig for: 29.21.01. Energistyrelsen, 29.11.03. Monitorering og rapportering af optaget CO2 i jorde og skove, 29.21.04. Salg af CO2-kvoter, 29.21.06. Salg af CO2-kreditter, 29.22.01. Tilskud til energiforskning, 29.22.02. Green Labs DK, 29.23.01. Koncessionsafgifter mv., 29.23.02. Olierørledningsafgift, 29.23.03. Gebyrindtægter i forbindelse med udbudsrunder, 29.23.04. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter, 29.23.06. Koncessionsafgift fra Akzo Nobel A/S, 29.24.01. Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter, 29.24.06. Fremme af varmepumper, 29.24.07. Kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger, 29.24.08. Forsøgsordning for elbiler, 29.24.09. Understøttelse af energibesparelser i staten, 29.24.10. Pulje til skrotningspræmie for oliefyr, 29.24.11. Center for Energibesparelser, 29.24.13. Videncenter for energibesparelser i bygninger, 29.24.14. Infrastruktur til transport, 29.24.15. Etablering af partnerskabssamarbejde med kommuner, 29.24.16. Geotermi og store varmepumper, 29.24.18. Energieffektiviseringsindsats, 29.24.19. Vedvarende energi til proces, 29.24.20. Industriel kraftvarme, 29.24.21. Biogas (til transport og proces), 29.25.02. Tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgifter i visse virksomheder, 29.25.03. Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder, 29.25.05. Elproduktionstilskud, 29.25.79. Energireserve, 29.27.01. Miljøstøtte til Østeuropa og CO2-kreditter, 29.27.02. Klimastøtte til Arktis mv., 29.27.03. Klimaprojekter i udviklingslande, 29.28.01. Byggeri, 29.28.02. Statens Byggeforskningsinstitut, 4

herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2013. Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutioner, som er omfattet af årsrapporten. København, den København, den Morten Bæk Direktør Thomas Egebo Departementschef 5

2. Beretning 2.1. Præsentation af Energistyrelsen Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver knyttet til energiproduktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og besparelser samt nationale CO 2 -mål og indsatsen til begrænsning af udledningen af drivhusgasser. Energistyrelsen understøtter desuden byggepolitiske initiativer om at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeriet. Styrelsen gennemfører løbende analyser og vurderinger af udviklingen på klima-, energi- og byggeområdet, såvel nationalt som internationalt, og styrelsen varetager danske energi- og klimapolitiske interesser i det internationale samarbejde. Styrelsen er ansvarlig for, at den danske energilovgivning understøtter udviklingen på området. Det gælder bl.a. områderne vedr. el-, gas- og varmeforsyning, vedvarende energi, efterforskning og indvinding af olie og gas samt energiforbrug og -besparelser. Energistyrelsen vil være kraftcenter og naturligt samlingspunkt for den klima-, energi- og byggepolitiske udvikling i Danmark, i EU og internationalt. Energistyrelsen engagerer aktivt sine kunder og interessenter for at kunne levere de mest værdiskabende løsninger og vil i de kommende år arbejde målrettet med at udvikle en organisation, som effektivt kan levere på ambitionen om at være et værdiskabende kraftcenter. Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 2.2. Energistyrelsens omfang Nedenstående tabel giver et samlet overblik over Energistyrelsens samlede økonomiske aktiviteter. Tabel 1. Energistyrelsens samlede aktivitet (Bruttobevillinger) Mio. kr. Drift Administrerede ordninger mv. Anlæg I alt Bevilling Regnskab Udgifter 352,1 314,9 Indtægter 77,9 71,7 1 Udgifter 964,9 921,5 Indtægter 1.521,1 768,8 Udgifter - - Udgifter 1.317,0 1.236,4 Indtægter 1.599,0 824,3 1 Indtægten er opgjort eksklusiv forbruget af den reserveret bevilling på 16,2 mio. kr. 6

2.3. Årets faglige resultater Der er i 2013 gennemført et stort arbejde med henblik på at implementere energiaftalen. Aftalens overordnede målsætning er, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. I aftalen opstilles målsætninger og initiativer under overskrifterne: Et energieffektivt samfund med mindre energispild, Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier, Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse mv., Omstilling til VE i bygninger og erhverv, Smarte elnet mv., Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen, El og biomasse i transportsektoren samt Øget forskning, udvikling og demonstration. Energiaftalen rækker frem til 2020 og indebærer sammen med regeringsgrundlagets målsætninger mv. en grundlæggende omstilling af det danske energisystem. Aftalen indeholder således en række ambitiøse målsætninger, som tilsammen skal sikre en omstilling til en energiforsyning dækket af vedvarende energi. Energistyrelsen har arbejdet med at etablere en ny tilskudsordning Vedvarende Energi til proces (VE til proces), som en udløber af energiaftalen. Ordningen har til formål at omstille den danske produktion til brug af vedvarende energi. Virksomhederne kan modtage tilskud til projekter, der erstatter fossile brændstoffer med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektivisering i tillæg til projekterne. Energistyrelsen har arbejdet med forberedelserne til den kommende klimalov. I den kommende klimalov lægges der op til at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemmisionssamfund, dvs. et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, som samtidig understøtter vækst og udvikling. Den nye strategiske ramme skal sikre gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for klimapolitikken. Energistyrelsen har arbejdet med Regeringens Klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser. Målet med Klimaplanen er, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990. Klimaplanen lægger op til en bred dialog med Folketinget, erhvervslivet og civilsamfundet om, hvilke initiativer vi skal tage for at reducere drivhusgasudledningen. Endvidere har Energistyrelsen arbejdet med at fremme af energirenovering i private boliger ved etablering af tilskudsordningen BedreBolig (tidligere Grøn Bolig Kontrakt). Formålet er at motivere boligejerne til energirenovering ved at give dem mulighed for en samlet kvalificeret løsning til at energiforbedre hjemmet. Ordningen er etableret som en del af regeringens Vækstplan DK. Endelig har Energistyrelsen arbejdet på regeringens strategi for byggeområdet. Strategien skal adressere branchens udfordringer og sikre en koordineret og konsistent politik, som dækker alle aspekter af byggeområdet. Strategien skal bidrage positivt til vækst og velfærd i det danske samfund samt målsætningen om at reducere energiforbruget. Strategien forventes offentliggjort medio 2014. 2.4. Årets økonomiske resultat Energistyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal er opgjort i tabel 2. Som følge af afrunding kan summen af tallene i nedenstående og efterfølgende tabeller afvige fra totalen. 7

Tabel 2. Energistyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal ( 29.21.01. Energistyrelsen) Note Mio. kr. 2011 2012 2013 Resultatopgørelse --- mio. kr. --- Ordinære driftsindtægter -233,8-265,1-325,4 - Heraf indtægtsført bevilling -169,7-192,3-257,9 - Heraf eksterne indtægter -64,1-72,8-67,5 Ordinære driftsomkostninger 236,3 267,0 302,0 - Heraf løn 139,4 161,6 169,4 - Heraf afskrivninger 3,0 3,5 2,5 - Heraf øvrige omkostninger 93,9 101,9 130,1 Resultat af ordinære drift 2,5 2,0-23,4 Resultat før finansielle poster 1,4 3,7-15,1 Årets resultat 1,6 3,9-14,8 Balance Anlægsaktiver 11,0 6,0 5,0 Omsætningsaktiver 91,2 15,3 61,5 Egenkapital 33,3 31,5 36,4 Langfristet gæld 7,6 6,8 4,3 Kortfristet gæld 59,6 100,9 93,3 Låneramme 10,9 15,8 15,8 Træk på låneramme 7,6 6,1 5,0 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af låneramme (%) 69,3 38,2 31,9 Negativ udsvingsrate 8,1 7,6 9,0 Overskudsgrad -0,7-1,5 4,6 Bevillingsandel (%) 72,6 72,5 79,3 Personaleoplysninger Antal årsværk 237 267 278 Årsværkspris (t.kr.) 588,2 622,2 609,7 Lønomkostningsandel (i %) 59,6 61,0 52,0 Lønsumsloft (mio. kr.) 145,7 163,7 166,2 Lønforbrug under lønsumsloft (mio. kr.) 139,2 156,0 161,6 Overskudsgrad: Energistyrelsens overskudsgrad stiger betydeligt fra 2012 til 2013. Styrelsen kom ud af 2013 med et overskud på 14,8 mio. kr. Udnyttelsesgrad af låneramme: Faldet i udnyttelsesgraden fra 2012 til 2013 begrundes fortrinsvis med, at antallet af nye it-projekter har været lavere end tidligere år. Negativ udsvingsrate: Energistyrelsen har en negativ udsvingsrate på 9. Styrelsens overførte overskud er med andre ord ni gange så stort som styrelsens tilladte negative udsvingsgrænse. Bevillingsandel: Stigningen i bevillingsandelen fra 2012 til 2013 skyldes primært, at styrelsen har fået en større bevilling til løsning af en række nye opgaver, mens eksterne indtægter (salgs- og gebyrindtægter) er svagt faldende. 8

Årsværkspris: Energistyrelsen har haft et fald i årsværksprisen i forhold til sidste år. Faldet tilskrives fortrinsvist en stigning i årsværksforbruget grundet nyansættelser. Nyansættelserne har en lavere lønomkostning end gennemsnittet for styrelsen. Lønomkostningsandel: Faldet fra 2012 til 2013 i lønomkostningsandelen beror på, at Energistyrelsens ordinære driftsindtægter stiger betydeligt. Stigningen skyldes primært tilførsel af nye opgaver. 2.5. Opgaver og ressourcer Den indtægtsførte bevilling er i tabel 3 forholdsmæssigt fordelt med udgangspunkt i udgiftsniveauet i strukturen efter specifikationen af opgaver i tabel 6 i Finansloven 2 under 29.21.01. Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for Energistyrelsens opgaver ( 29.21.01. Energistyrelsen) Mio. kr. Hovedopgave Indtægtsført Øvrige Omkostninger Andel af årets bevilling indtægter overskud 55,9-67,6-11,7 Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration Indvinding 10,3 17,7 22,1 5,9 Forsyning 41,5 18,2 55,0 4,7 Byggeri og energieffektivitet 79,1 12,4 83,1 8,4 Klima og energiøkonomi 30,3 7,8 34,8 3,3 Energiteknologi 40,9 11,3 48,0 4,3 Årets resultat 257,9 67,5 310,6 14,8 Energistyrelsen har samlet set et overskud på 14,8 mio. kr. Der er markante afvigelser mellem enkelte hovedområder, som skyldes, at Energistyrelsen ikke fordeler bevillingen på hovedområder, men alene skønner fordelingen på baggrund af det interne budget. 2.6. Målrapportering Dette afsnit indeholder en overordnet afrapportering på Energistyrelsens resultatkontrakt og en uddybende analyse af udvalgte resultatkrav. En detaljeret oversigt over styrelsens resultatkrav og afrapportering på de i 2013 opnåede resultater fremgår af bilag 4.1. Detaljeret målrapportering. Energistyrelsens resultatkontrakt for 2013 omfattede seks resultatmål med 19 resultatkrav, som tilsammen har 80 delkrav, samt et appendiks med yderligere to resultatmål med tilsammen to resultatkrav. Resultatkravene er afrapporteret på delkravsniveau. 2 Energistyrelsen foretog ultimo 2012 en organisationsændring, hvilket bevirkede, at specifikationen af opgaver i tabel 6 i Finansloven for 2013 ikke længere var aktuel. Styrelsen har derfor valgt at afrapportere i henhold til specifikationen af opgaver som den fremgår af Finansloven for 2014, idet giver et mere retvisende billede af styrelsens opgaver. 9

2.6.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Energistyrelsens samlede faglige resultat vurderes til at være tilfredsstillende. Tolv delkrav er delvist opfyldt og ét delkrav er ikke opfyldt, se forklaringer under tabel 4. Det vurderes ligeledes, at der er en god overensstemmelse mellem medgåede ressourcer og faglige resultater. I styrelsens samlede målopfyldelse i 2013 er 69 ud af de 82 delkrav opfyldt. Nedenstående tabel illustrerer årets faglige resultater fordelt på faglige områder 3. Tabel 4. Delkrav for 2013 fordelt på hovedområder Opfyldte delkrav Delvist opfyldte Ikke opfyldte krav delkrav Forsyning 5 5 1 Byggeri og energieffektivisering 13 Klima og energiøkonomi 28 6 Energiteknologi 4 Stabsfunktioner 1 Koncernfælles mål 16 1 Appendiks 2 Årets resultat 69 12 1 For Forsyning er der formuleret et selvstændigt resultatmål med seks delkrav, hvoraf et delkrav ikke er opfyldt, og fem delkrav er delvist opfyldt. Delkravet, som ikke er opfyldt, omhandler et seminar om Energiaftalens analyser en midtvejsstatus. Seminaret skulle være afholdt den 11. juni, men blev udskudt til d. 23. august 2013. De resterende fem delkrav, der omhandler gennemførelse af analyser inden for forsyningsområdet, er delvist opfyldt, idet der i udarbejdelsesprocessen ikke har været indtænkt den fornødne inddragelse af eksterne interessenter. For Klima og Energiøkonomi er der seks delkrav fordelt på to resultatkrav, som er vurderet delvist opfyldt. Det drejer sig om: Resultatkrav 4-1: Faglig understøttelse af aktiviteter i det internationale klima- og energisamarbejde (handlingssporet): Et delkrav, der omhandler udarbejdelse af et notat om, hvordan Energistyrelsen vil sikre samspillet mellem de nationale og internationale opgaver, er vurderet delvist opfyldt. Årsagen hertil er, at der er centrale elementer, som ikke er fyldestgørende behandlet i notatet. Et delkrav, der vedrører relevant fagligt input (arbejdet med klimafinansiering/finansieringskonstruktioner) er delvist opfyldt, fordi Energistyrelsen, udover finansieringsmekanismer for små og mellemstore virksomheder i Vietnam, kun i begrænset omfang har bidraget til indsatsområdet. 3 Energistyrelsens samlede økonomi fremgår af tabel 2. 10

Tre delkrav, der omhandler udnyttelse af samtænknings- og synergipotentialer, vurderes at være delvist opfyldt, idet Energistyrelsen primært har leveret relevant fagligt input for den bilaterale landeindsats i Kina og Sydafrika og ikke tillige leveret relevant fagligt input for Mexico, Vietnam og 1-2 ilande. Resultatkrav R4-3: Faglig understøttelse af de internationale klimaforhandlinger Et delkrav omhandler fremme af danske positioner i klimaforhandlingerne. Energistyrelsen har ikke leveret de nødvendige kompetencer på det specifikke område til at løfte denne opgave. Koncernfælles mål og generel ledelse og administration omfatter en række stabsfunktioner. Resultatkontrakten for 2013 formulerede ingen selvstændige resultatmål, men området har ansvaret for fire resultatkrav, som er opdelt i seks delkrav, hvor ét resultatkrav er delvist opfyldt. Delkravet er delvist opfyldt, da materialet vedrørende risikostyring ikke blev afleveret rettidigt. 2.6.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger I nedenstående afsnit vil Energistyrelsen foretage uddybende analyser og vurderinger på de resultatkrav, som vurderes til at være særligt interessante. 2.6.2.1. Resultatkrav R2-1 Igangsætning af energiaftalens vindmølleudbygning Energiaftalen indeholder en massiv udbygning af den danske vindmøllekapacitet primært på havet. I alt forventes kapaciteten øget med 2000 MW i 2020 som følge af energiaftalen. Udbygningen dækker over fire indsatsområder på vindområdet: a. Udbud af 2 storskalaparker på havet (1000 MW) b. Udbud af flere kystnære parker (450 MW) c. Indkaldelse af 50 MW demonstrationsprojekter på havet d. Landmølleudbygning (nettoforøgelse med 500 MW) For at følge Energistyrelsens arbejde med udbygningen er der på alle fire indsatsområder fastlagt en række målbare delkrav i resultatkontrakten for 2013: a. For storskala havmølleparkerne skal der: i. i 1. halvår af 2013 offentliggøres vejledende udbudsbekendtgørelse ii. inden udgangen af 2013 være igangsat en formel markedsdialog med potentielle tilbudsgivere. b. For de kystnære havmølleparker skal der inden udgangen af 2013 være fastlagt en udbudsmodel, samt være offentliggjort en tidsplan for udbuddet. c. For den nye forsøgsmølleordning skal der inden udgangen af 2013 gennemføres en interessentdialog og fastlægges en model for forsøgsmøller på havet med henblik på at få rejst møllerne hurtigst muligt i forhold til interessenternes relevante behov. d. For landmøller skal oplægget om gennemførelse af energiaftalens landmølleudbygning forelægges ministeren i 1. halvdel af 2013. Alle delkrav er blevet implementeret til tiden og med inddragelse af såvel danske som internationale erfaringer. Særligt skal det fremhæves, at Energistyrelsen har markedsført udbuddene på internationale 11

messer og har høstet ros fra flere sider (både marked og presse) for sin åbne og dialogorienterede udbudsform. 2.6.2.2. Resultatkrav R3-4 Byggepolitisk strategi Som markering af, at arbejdet med den byggepolitiske strategi officielt gik i gang, blev der afholdt en opstartskonference den 1. marts 2013 med deltagelse af alle byggeriets organisationer. Der blev i foråret 2013 gennemført en række analyser og en omfattende dialog med byggebranchen. På baggrund heraf blev det vurderet, at der i forbindelse med den byggepolitiske strategi var et stort behov for at se nærmere på en række strukturelle forhold i byggebranchen, og der blev identificeret fem foreløbige indsatsområder: 1. Virksomhederne i byggebranchen skal geares til vækst 2. Øget konkurrence på byggeområdet 3. Strategisk anvendelse af det offentlige byggeri 4. Forenklet regulering af byggeriet 5. Grøn omstilling og bæredygtighed i byggeriet For at følge Energistyrelsens arbejde med byggepolitisk strategi er der fastlagt en række målbare delkrav i resultatkontrakten for 2013: a. Senest den 1. april 2013 er der afholdt opstartskonference med deltagelse af relevante organisationer m.v. b. Senest den 15. september 2013 sendes første foreløbige udkast til strategien til departementet. Der skal på baggrund af analyser af henholdsvis byggeriets rammevilkår og konkurrence i byggebranchen være udviklet forslag til konkrete initiativer, der skal medvirke til at fremme vækst, produktivitet og konkurrence i byggeriet samt et første forslag til effektivisering og modernisering af byggesagsbehandling. Herudover skal der være udarbejdet forslag til forventede indsatsområder i strategien. c. Seneste inden udgangen af 2013 sendes et revideret udkast til strategi til departementet. Alle delkrav er blevet implementeret til tiden. Et foreløbigt udkast til strategi og forslag til mulige initiativer under hvert indsatsområde er udarbejdet. På en workshop i november 2013, hvor en lang række interessenter fra branchen deltog, blev udfordringer og løsningsmuligheder for de valgte indsatsområder diskuteret. På baggrund heraf blev der udarbejdet et revideret udkast til strategi. 2.6.2.3. Resultatkrav R4-2 Klimalov Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil fremsætte en klimalov. Forslag til lov om klima er på lovprogrammet i indeværende folketingssamling og forventes fremsat den 26. marts 2014. I efteråret blev der som led i et samarbejde mellem Energistyrelsen og departementet udarbejdet et notat vedrørende oplæg om de indholdsmæssige rammer for klimaloven. Tidsplanen blev ændret, da notatet skulle igennem en nærmere afklaring, før lovforslaget endeligt kunne udarbejdes. Udarbejdelse af lovforslag følger den ændrede tidsplan for lovprocessen. Selve høringsprocessen forventes ligeledes at følge tidsplanen for lovprogrammet og vil i praksis løbe i februar og dele af marts. 12

For at følge Energistyrelsens arbejde med klimaloven er der fastlagt en række målbare delkrav i resultatkontrakten for 2013: a. Energistyrelsen udarbejder indledningsvis, i samarbejde med departementet, et notat til ministeren med en vurdering af, hvilke elementer der kan indgå i en dansk klimalov efter britisk og skotsk forbillede, for at sikre overvågning af og fremdrift i reduktionsindsatsen. Notatet oversendes til departementet, når tidspunktet for klimaplanens offentliggørelse er vedtaget. Der angives tillige hvilke knaster de enkelte elementer evt. kan give anledning til. Efter ministerens godkendelse arbejdes videre med en interministeriel proces med henblik på afklaring i regeringen af klimalovens indhold. b. Energistyrelsen forestår høringsprocessen ifm. klimaloven. c. Udkast til lovforslag om en dansk klimalov oversendes til ministeren i overensstemmelse med tidsplanen. Omkring klimalovforslagets indholdsmæssige rammer kan kort nævnes, at forslag til klimalov forventes at etablere en overordnet strategisk ramme for klimapolitikken som vil kunne bidrage til, at Danmark kan bidrage aktivt til at reducere de globale udledninger af drivhusgasser og realisere overgangen til et lavemissionssamfund frem mod 2050. I den forbindelse lægges der blandt andet op til, at klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter Klimarådet, som et uafhængigt ekspertorgan, der skal bidrage med kvalificeret faglig rådgivning til regeringen om klimapolitikken. Det følger desuden af forslaget til klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren hvert år skal udarbejde en klimapolitisk redegørelse til Folketinget med henblik på en klimapolitisk debat. 2.6.2.4. Resultatkrav R5-1 VE til proces I første halvdel af 2013 har fokus været på udmøntning af VE til procesordningen med lovforslag, bekendtgørelse samt udarbejdelse af ansøgningsmateriale. Ordningen startede pr. 1. august 2013, hvorfor der i anden halvdel af 2013 har været fokus på administration af ordningen. For at følge Energistyrelsens arbejde med VE til proces er der fastlagt en række målbare delkrav i resultatkontrakten for 2013: a. Lovforslag har været fremsat senest 1. maj 2013. b. Bekendtgørelse træder i kraft senest en måned efter lovens ikrafttrædelse. c. Revisionsinstruks har været i høring med seneste frist for høringssvar 1. juli 2013. Alle delkrav er blevet implementeret til tiden. Lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser kunne efter endt høring træde i kraft den 1. august 2013. Bekendtgørelse om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser kunne efter endt høring træde i kraft den 3. juli 2013. Bekendtgørelse om revisionsinstruks af projektregnskaber trådte i kraft den 15. december 2013. 2.6.2.5. Resultatkrav R7-6 Energieffektivisering I resultatkontrakten for 2013 er det fastsat, at Energistyrelsen i 2013 skal fastholde eller reducere energiforbruget i forhold til 2012. 13

For at følge Energistyrelsens arbejde med Energieffektiviseringer der fastlagt en række målbare delkrav i resultatkontrakten for 2013: a. Den igangværende energispareindsats skal fortsætte i 2013, og ENS energiforbrug må ikke overstige det nuværende niveau. b. Senest den 1. april 2013 skal ENS opdatere sin Energiprognose med el-, varme- og vandforbrug for 2013. Samtidig indberettes el-, varme- og vandforbrug til databasen "Energibesparelser i staten". c. Senest den 1. maj 2013 udarbejder ENS en opgørelse over ministeriets energispareindsats for perioden 2006-2012. Alle delkrav er blevet implementeret til tiden. Opgørelse over Energistyrelsens energiforbrug i 2013 viser, at styrelsens elforbrug er 214,1 MWh i forhold til 293,3 MWh i 2012, og det graddagekorrigerede varmeforbrug i 2013 er 599,7 MWh mod 588,4 MWh i 2012. Styrelsens samlede energiforbrug for 2013 er således 813,8 MWh mod 881,7 i 2012. Energiforbruget i 2013 er dermed reduceret i forhold til 2012. I forhold til 2006 er styrelsens energiforbrug i 2013 reduceret med 27,5 pct., hvilket skal ses i lyset af, at opgørelsen for 2012 viser, at energiforbruget er reduceret med 21,5 pct. i forhold til 2006. Energistyrelsen har opdateret sin energiprognose og udarbejdet en opgørelse over Klima-, Energi- og Bygningsministeriets energiforbrug. Det er offentliggjort på styrelsens hjemmeside 4 sammen med alle underliggende institutionernes individuelle energiprognoser. Opgørelsen viser, at ministeriets reduktion i energiforbruget i 2012 i forhold til 2006 er 12,2 pct., mod 10,3 pct. i 2011 i forhold til basisåret 2006, jf. ovenstående link. 2.7. Redegørelse for reservation Energistyrelsen havde reserveret bevilling til de opgaver, som er opgjort i tabel 5 på tidspunktet for regnskabets afslutning. Tabel 5. Reservation, hovedkonto 29.21.01. Energistyrelsen Mio. kr. Ydelser Reserveret i år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning EUDP 2010 6,3 6,3 2017 Energiaftalen 2012 19,5 1,3 18,1 2015 JI/CDM 2012 2,7 2,7 2016 Udvikling af opmålingsregler og 2012 0,3 0,3-2013 energirenoveringsstrategi BedreBolig 2013 - - 18,0 2015 Ydelser i alt 28,8 1,7 45,1 4 www.ens.dk/forbrug-besparelser/energibesparelser-offentlige-sektor/staten/energibesparelser-klima-energi 14

Aktiviteterne vedrørende EUDP er optaget som en reserveret bevilling. De stammer fra en tillægsbevilling i 2010 og skal anvendes til at videreføre arbejdet. Energistyrelsen forventer at anvende den reserverede bevilling til EUDP i perioden 2015 til 2017. Ved Akt nr. 82 af 31. maj 2012, som udmøntede de finanslovsrelaterede initiativer i energiaftalen af 22. marts 2012, blev Energistyrelsen i 2012 tilført 30,7 mio. kr. Alene en delmængde heraf blev anvendt. De uforbrugte midler reserveres til de kommende års implementering af energiaftalen. Der er afsat en reservation til nedlukning af JI/CDM-programmet efter bevillingernes udløb. Energistyrelsen er i 2013 blevet tilført 25,0 mio. kr. ved Akt nr. 115 af 30. maj 2013, som udmønter initiativet BedreBolig, der er besluttet i den politiske aftale om regeringens Vækstplan. En delmængde af midlerne blev anvendt i 2013. De uforbrugte midler reserveres til de kommende års udmøntning af Vækstplanen. 2.8. Forventninger til det kommende år Energistyrelsen vil være kraftcenter og det naturlige samlingspunkt for den energi-, klima- og byggepolitiske udvikling. Med det som mål er der igangsat en intern udviklingsproces, som inden sommeren skal etablere et samlet strategisk grundlag for styrelsens virke. Rammerne er i vidt omfang givet af politiske aftaler, hvis implementering er forankret i Energistyrelsen. Energiaftale og vækstplaner: Der blev den 22. marts 2012 indgået en omfattende energipolitisk aftale for perioden 2012-2020. Aftalens overordnede målsætning er, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Energiaftalens konkrete initiativer og regeringsgrundlagets energi- og klimamålsætninger for 2020 og 2050 peger frem mod en grundlæggende omstilling af det danske energisystem fra at være baseret på fossile brændsler til 100 procent vedvarende energi. Med aftalen er der igangsat en række analyser, der afrapporteres i 2014, og hvis opfølgning vil angive rammerne for de kommende års arbejde i styrelsen. Heri indgår også en strategi for energirenovering af bygninger, som ligeledes offentliggøres i 2014. Energirenoveringsstrategien skal bidrage til at realisere det store potentiale for energibesparelser i vores eksisterende bygninger gennem en række initiativer, som vil fremme og gøre det nemmere at gennemføre energirenoveringer. Regeringen indgik i april 2013 en politisk aftale om Vækstplan DK, som styrker danske virksomheders konkurrenceevne ved blandt andet at sikre erhvervslivet bedre rammevilkår i forhold til kommunernes byggesagsbehandling og mulighederne for at fremme energirenovering gennem eksempelvis etablering af BedreBolig. Vækstplan DK udgør dermed en vigtig ramme for Energistyrelsens indsats på byggeområdet, hvor et centralt indsatsområde i 2014 bliver at udarbejde en byggepolitisk strategi, som skal opstille de langsigtede målsætninger for regeringens politik på byggeområdet, herunder medvirke til at fremme vækst, produktivitet og beskæftigelse. 15

Med vækstplanen for energi og klima fra oktober 2013 sættes der fokus på, hvordan regeringens mål for omstillingen af energisystemet og energiforbruget kan bidrage til fortsat vækst og arbejdspladser i Danmark. Energistyrelsen bidrager til opfølgningen af vækstplanen i en igangværende analyse af mulighederne for at effektivisere fjernvarmesektoren og en analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af fjernkøling. Nordsøaktiviteterne: Selvom omstillingen af energisystemet er i gang, vil olie og gas fortsat spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem. Energistyrelsen vil arbejde for, at de danske kulbrinteressourcer i undergrunden udnyttes så effektivt som muligt under hensyntagen til miljø og sikkerhed. Et højt aktivitetsniveau i den danske olie- og gasbranche skaber vækst og fastholder højt specialiserede jobs, ligesom indtægter fra Nordsøen kan bidrage positivt til samfundsøkonomien. Energistyrelsen forbereder 7. udbudsrunde, som forventes igangsat i foråret 2014, og som vil give olieselskaber mulighed for at søge licens i den danske del og Nordsøen og afprøve nye efterforskningsideer. Der er gennemført et serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding, som blev afsluttet i marts 2013. I forbindelse hermed er det besluttet, at regeringen sammen med branchen vil arbejde på, at der laves en langsigtet strategi for på kommercielt grundlag at gennemføre en optimering af indvindingen af olie og gas fra felterne i Nordsøen. Energistyrelsen vil indgå aktivt i dette arbejde, som forventes igangsat i foråret 2014 og afsluttet medio 2015, således at erfaringerne fra 7. udbudsrunde for licenser til efterforskning og produktion af olie og gas kan medtages i strategiens anbefalinger. I strategien indgår også øget fokus på indvindingsmetoder, der kan øge indvindingen fra de nuværende ca. 26 pct. i gennemsnit, ligesom strategien skal højde for, at adgang til eksisterende infrastruktur og mulighed for samproduktion med olie og gas fra andre olie- og gasforekomster vil kræve, at forekomsterne findes og udnyttes, mens der stadig er aktive anlæg og eksportmuligheder i området. Nationale klimamålsætninger: Der blev den 6. februar 2014 indgået en politisk aftale om Danmarks Klimalov, Klimaråd og nationale klimamålsætninger. Parterne er enige om, at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, dvs. et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, som samtidig understøtter vækst og udvikling. Klimaloven vil indebære en opprioritering af Energistyrelsens indsats på klimaområdet bl.a. i form af årlige klimapolitiske redegørelser samt opfølgning på Klimarådets anbefalinger. Der blev ligeledes 6. februar 2014 indgået en politisk aftale om det nationale klimamål i 2020, hvor parterne er enige om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990. Energistyrelsen forventes fortsat at skulle bidrage til at realisere dette mål, bl.a. ved at sikre drivhusgasreduktioner som synergi i andre ressortministeriers politikområder. Konkret arbejdes der eksempelvis bredt med initiativer på tværs af energi, transport, landbrug og miljø. Internationale aktiviteter: På europæisk plan arbejder Energistyrelsen for, at Danmark klima-, energi- og byggepolitisk står stærkt, og at Danmarks arbejde i det europæiske samarbejde er velforberedt, velkoordineret og fremadskuende. Energistyrelsen deltager i og bidrager til - forhandlinger om udmøntning af EU-lovgivning på energi-, klima- og bygningsområdet. Aktuelt pågår bl.a. forhandlinger i både energi-, miljø- og statsledernes rådsformationer om EUs rammer for klima- og energipolitikkerne frem mod 2030, hvortil Energistyrelsen bidrager. 16

På det øvrige internationale område bidrager Energistyrelsen aktivt til, at Danmark kan gøre sig gældende i de internationale klimaforhandlinger, herunder i arbejdet for vedtagelsen af en ambitiøs global klimaftale i 2015 med ikrafttrædelse i 2020. COP20 den 1.-12. december 2014 i Lima, Peru, vurderes at blive afgørende i forhold til muligheden for at vedtage en ny global klimaaftale. Derudover bidrager Energistyrelsen til Danmarks arbejde for, at den globale reduktionsindsats øges før 2020 samt for tilvejebringelsen af den nødvendige klimafinansiering til ulandene, så disse kan sætte ambitiøse reduktionsmål. For at bidrage til et øget ambitionsniveau i 2014, vil Energistyrelsen bidrage til, at Danmark kan præge denne dagsorden bl.a. med en satsning på et konkret finansieringsinstrument med fokus på energieffektivitet. Energistyrelsen har fire bilaterale lande-samarbejder med henholdsvis Kina, Vietnam, Sydafrika og Mexico, som har til formål at fremme reelle reduktionsemissioner og sikre en grøn omstilling til lavemissionssamfund i de pågældende lande. Samarbejdet er efterspørgselsdrevet af landene med afsæt i den danske energimodel og regulatoriske rammebetingelser. 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning. Hovedkonto 29.21.01. aflægges regnskabet efter de omkostningsbaserede principper og for øvrige hovedkonti aflægges der regnskab efter de udgiftsbaserede principper. 3.2. Resultatopgørelse mv. 3.2.1. Resultatopgørelse Energistyrelsens resultatopgørelse, jf. nedenstående tabel, redegør for årets bevægelser på de enkelte kategorier samt årets resultat. Tabel 6. Resultatopgørelse ( 29.21.01. Energistyrelsen) Note Mio. kr. 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 5 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -211,4-274,2-254,7 5 Kilde: Finanslov 2014. 17

Reserveret af indeværende års bevillinger 22,2 18,0-1 Anvendt af tidligere års reserverede -3,1-1,7 - Bevillinger Indtægtsført bevilling i alt -192,3-257,9-254,7 Salg af vare og tjenesteydelser -9,9-11,6-17,3 Tilskud til egen drift -1,8-0,3 - Gebyrer -61,1-55,6-47,4 Ordinære driftsindtægter i alt -265,1-325,4-319,4 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre - - - Forbrugsomkostninger Husleje 14,9 14,5 14,5 Forbrugsomkostninger i alt 14,9 14,5 14,5 Personaleomkostninger Lønninger 144,5 149,2 Pension 21,8 23,1 Lønrefusion -4,6-3,8 Andre personaleomkostninger -0,1 0,9 Personaleomkostninger i alt 161,6 169,4 172,5 Andre ordinære driftsomkostninger 87,1 115,6 121,1 Af- og nedskrivninger 3,5 2,5 3,0 Ordinære driftsomkostninger i alt 267,0 302,0 311,1 Resultat af ordinær drift 2,0-23,4-8,3 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -4,5-4,3-4,0 Andre driftsomkostninger 6,2 12,5 12,0 Resultat før finansielle poster 3,7-15,1-0,3 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,1-0,0 - Finansielle omkostninger 0,3 0,3 0,3 Resultat før ekstraordinære poster 3,9-14,8 - Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter - - - Ekstraordinære omkostninger - - - Årets resultat 3,9-14,8 - Energistyrelsen kom ud af året 2013 med et overskud på 14,8 mio. kr., hvilket primært skyldes, at styrelsen i al væsentlighed har et mindreforbrug til personaleomkostningerne og til VE til proces-ordningen samt et overskud på to gebyrordninger som følge af nedbringelse af tidligere oparbejdede akkumulerede underskud. Energistyrelsens indtægtsførte bevillinger steg i 2013 med 62,8 mio. kr. i forhold til 2012. Stigningen skyldes primært nye opgaver i forbindelse med udmøntningen af energiaftalen med 16,5 mio. kr., BedreBolig med 25,0 mio. kr., VE til proces-ordningen med 7,5 mio. kr., tilbageførsel af bevillinger fra Statens It i forbindelse med overgang til forbrugsafregning med 6,5 mio. kr. og erfaringsopsamling og formidling af energi med 5 mio. kr. 18

2013 er første år, hvor der er afsat en bevilling til administration af den nye tilskudsordning VE til proces. Der var imidlertid opstartsomkostninger forbundet med ordningen i 2012. Det blev derfor aftalt med Finansministeriet, at disse kunne finansieres via et træk på Energistyrelsens opsparing, og at dette træk på opsparingen kunne udlignes via et mindreforbrug af bevillingen i 2013. Energistyrelsens omkostninger til personale steg med 7,8 mio. kr. Der noteres i den forbindelse tilgangen af en række nye opgaver. Andre ordinære driftsomkostninger stiger med 28,5 mio. kr., hvilket primært tilskrives en større opgavevolumen, særligt energiaftalen. 3.2.2. Resultatdisponering Nedenstående tabel angiver Energistyrelsens resultatdisponering. Tabel 7. Resultatdisponering ( 29.21.01. Energistyrelsen) Note Mio. kr. 2013 Disponeret til bortfald - Disponeret til reserveret egenkapital (Båndlagt) - Disponeret udbytte til statskassen - Disponeret til overført overskud 14,8 Energistyrelsen har et overført overskud på 14,8 mio. kr., som disponeres til overført overskud. 3.3. Balancen Nedenstående tabeller beskriver Energistyrelsens aktiver og passiver pr. 31. december 2013. Tabel 8. Balancen ( 29.21.01. Energistyrelsen) Note Aktiver i mio. kr. 2012 2013 Note Passiver i mio. kr. 2012 2013 Anlægsaktiver Egenkapital 2 Immaterielle Reguleret egenkapital 3,6 3,6 anlægsaktiver (startkapital) Færdiggjorte 2,6 2,7 Opskrivninger - - udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, - 1,3 Reserveret egenkapital - - patenter mv. Udviklingsprojekter under 2,0 0,2 Bortfald af årets resultat - - 19

opførelse Immaterielle 4,7 4,2 Udbytte til staten - anlægsaktiver i alt 3 Materielle anlægsaktiver Overført overskud 27,8 32,8 Grunde, arealer og 0,4 0,3 Egenkapital i alt 31,5 36,4 bygninger Infrastruktur - - Transportmateriel - - 4 Hensatte forpligtelser 1,3 1,6 Produktionsanlæg og 0,1 0,1 Langfristede gældsposter maskiner Inventar og It-udstyr 0,9 0,4 FF4 Langfristet gæld 6,8 4,3 Igangværende arbejder - - Donationer - - for egen regning Materielle anlægsakt. i alt 1,4 0,8 Prioritets gæld - - Finansielle anlægsaktiver Anden langfristet gæld - - Statsforskrivning 3,6 3,6 Langfristet gæld i alt 6,8 4,3 Øvrige finansielle - - anlægsaktiver Finansielle anlægsakt. i alt 3,6 3,6 Kort fristede gældsposter Anlægsaktiver i alt 9,7 8,7 Leverandører af varer og 27,4 42,8 Omsætningsaktiver tjenesteydelser Varebeholdninger - - Anden kortfristet gæld 6,6 5,4 Tilgodehavender 15,3 60,4 Skyldige feriepenge 24,3 27,2 Periodeafgr.poster - 1,2 Reserveret bevilling 28,8 45,1 Værdipapirer - - Igangværende arbejder 13,8 17,8 Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto 24,1 76,8 for fremmed regning Periodeafgr. poster - - FF7 Finansieringskonto 91,5 32,9 Andre likvider - 0,7 Likvide beholdninger i alt 115,6 110,4 Kort fristet gæld i alt 100,9 138,4 Omsætningsaktiver i alt 130,8 171,9 Gæld i alt 107,7 142,6 Aktiver i alt 140,5 180,6 Passiver i alt 140,5 180,6 Energistyrelsens balance er øget med 40,1 mio. kr. fra 2012 til 2013. Den samlede balancesum indeholder forskydninger i de enkelte dele af balancen, hvilket forklares nedenfor. Energistyrelsens anlægsmasse er reduceret med 1,0 mio. kr. Ændringen er sammensat af, at både de immaterielle anlægsaktiver og de materielle anlægsaktiver begge reduceres med 0,5 mio. kr. Ændringen skyldes en kombination af årets afskrivninger på 2,5 mio. kr., nettotilgang på 1,6 mio. kr. samt anlægsaktiver på 0,1 mio. kr., som Energistyrelsen overdrog til Erhvervsstyrelsen som følge af ressortomlægningen af 3. juli 2012. Omsætningsaktiverne stiger med 41,1 mio. kr., hvilket er sammensat af, at tilgodehavenderne forøges med 45,1 mio. kr., og de likvide beholdninger reduceres med 5,2 mio. kr. Stigningen i omsætningsaktiverne tilskrives, at den samlede økonomiske volumen stiger som følge af en stigende opgavetilgang. Egenkapitalens sammensætning er uddybet under afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring. 20

Hensatte forpligtelser er forklaret i note 4 i afsnit 4.1. Noter til resultatopgørelse og balanceafsnit. Energistyrelsens langfristede gæld er reduceret med 2,5 mio. kr., hvilket skyldes ændringer i styrelsens anlægsaktiver. På balancen er der ultimo 2013 forskel mellem størrelsen på anlægsaktiverne og størrelsen på den langfristede gæld, og der skal derfor primo 2014 foretages likviditetsflytninger i relation til anlæg. Den kortfristede gæld stiger med 37,5 mio. kr. i forhold til ultimo 2012. Stigningen er primært sammensat af en stigning i den reserverede bevilling på 16,3 mio. kr., en stigning i kreditorgælden (leverandører af varer og tjenesteydelser) på 15,4 mio. kr. og en stigning i igangværende arbejder for fremmed regning på 4,0 mio. kr. 3.4. Egenkapitalforklaring Nedenstående tabel redegør for ændringerne i Energistyrelsens egenkapital. Tabel 9. Egenkapitalforklaring ( 29.21.01. Energistyrelsen) Note Mio. kr. 2011 2012 2013 Egenkapital primo 34,9 33,3 31,5 Startkapital primo 3,6 3,6 3,6 + Ændringer i startkapital - - - Startkapital ultimo 3,6 3,6 3,6 Opskrivninger primo - - - + Ændringer i opskrivninger - - - Opskrivninger ultimo - - - Reserveret egenkapital - - - + Ændringer i reserveret egenkapital - - - Reserveret egenkapital ultimo - - - Overført overskud 31,2 29,7 27,8 5 + Primoreguleringer/flytning mellem - 2,0-9,9 bogføringskredse + Regulering af det overførte overskud - - - + Overført fra årets resultat -1,6-3,9 14,8 - Bortfald af årets resultat - - - - Udbytte til staten - - - Overført overskud ultimo 29,7 27,8 32,8 Egenkapital ultimo 33,3 31,5 36,4 Energistyrelsen havde 27,8 mio. kr. i overført overskud primo 2013. Som følge af ressortomlægningen af 3. juli 2012 overførte Energistyrelsen 9,9 mio. kr. til Erhvervsstyrelsen vedrørende CO 2 -kvoteregistret. Årets resultat endte med at forøge det overførte overskud med 14,8 mio. kr. Samlet set havde Energistyrelsen ultimo 2013 et overført overskud på 32,8 mio. kr. og en samlet egenkapital på 36,4 mio. kr. 21

Der er reserveret et større beløb til de kommende års arbejde, som ikke indgår i Energistyrelsens egenkapital, jf. nærmere herom i afsnit 2.7. Redegørelse for reservation. 3.5 Likviditet og låneramme Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens udnyttelse af lånerammen. Tabel 10. Udnyttelse af låneramme Note Mio. kr. 2011 2012 2013 6 Sum af immaterielle og materielle aktiver 7,6 6,0 5,0 Låneramme 10,9 15,8 15,8 Udnyttelsesgrad i pct. 69,3 38,2 31,9 Energistyrelsen har ikke haft problemer med overholdelse af lånerammen i 2013. 3.6. Opfølgning på lønsumsloft Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens lønsumsforbrug og foretager opfølgning på lønsumsloftet. Tabel 11. Inddækning af lønsumsloft Mio. kr. 29.21.01. Lønsumsloft FL 169,1 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 166,2 Lønforbrug under lønsumsloft 161,6 Difference (mindreforbrug) 4,6 Akk. opsparing ultimo 2012 25,3 Akk. opsparing ultimo 2013 29,8 Energistyrelsen havde en akkumuleret lønsumsopsparing ultimo 2012 på 25,3 mio. kr. I 2013 havde Energistyrelsen et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. og en lønsumsoverførsel på 0,1 mio. kr. til Erhvervsstyrelsen vedrørende ressortoverdragelse af CO 2 -kvoteregistret, hvilket betyder, at styrelsen ultimo 2013 har en akkumuleret lønsumsopsparing på 29,8 mio. kr. I den akkumulerede lønsumsopsparing på 29,8 mio. kr. indgår 4,8 mio. kr. i den reserverede bevilling vedrørende EUDP, 8,8 mio. kr. vedrørende energiaftalen og 2,7 mio. kr. vedrørende JI/CDM. 22

Årsagen til Energistyrelsens betydelige lønsumsopsparing er, at styrelsen tilstræber at håndtere et forudsat stort fald i lønsumsbevillingen i perioden 2014 til 2016 inden for egne rammer. De opsparede lønsumsmidler vil blive søgt anvendt i 2014 og frem for at afbøde den andel af reduktionen i styrelsens lønsumsbevilling, som ikke begrundes i tilhørende opgavebortfald. Energistyrelsen har udarbejdet en nedbygningsplan for JI/CDM-området efter bevillingens udløb. Dette nødvendiggør, at styrelsen opsparer tilstrækkelige lønsumsmidler øremærket til dette formål, idet disse skal finansiere nedlukningen. Afslutningsvist skal det nævnes, at Energistyrelsens indtægtsdækkede og tilskudsfinansierede virksomhed ikke er omfattet af lønsumsloftet, hvilket forklarer differencen mellem resultatopgørelsens personaleomkostninger og ovenstående tabels lønforbrug. 3.7. Bevillingsregnskabet Nedenstående tabel beskriver Energistyrelsens bevillingsregnskab, hvilket er indtægter og omkostninger på hovedkontoniveau. Bevillingsregnskabet er Energistyrelsens bidrag til statsregnskabet. Tabel 12. Bevillingsregnskab ( 29.21.01.) Mio. kr. 2012 Regnskab 2013 Budget 2013 Regnskab 2013 Difference 2014 Budget 6 Nettoudgiftsbevilling 211,4 274,2 274,2-254,7 Nettoforbrug af -19,1 - -16,3-16,3 - reservation Indtægter 77,4 77,9 71,7-6,2 68,7 Udgifter 273,6 352,1 314,9 37,2 323,4 Årets resultat 3,9 - -14,8 14,8 - Energistyrelsen har i 2013 haft et overskud på 14,8 mio. kr. Årets resultat består af en nettoudgiftsbevilling på 274,2 mio. kr., et nettoforbrug af reservation på -16,3 mio. kr., indtægter på 71,7 mio. kr. samt udgifter på 314,9 mio. kr. 3.8. Udgiftsbaserede hovedkonti Nedenstående tabel redegør kort for Energistyrelsens administrerede udgifter og indtægter. Energistyrelsens regnskabsmæssige forklaringer, hvor der redegøres for væsentlige afvigelser mellem budget og regnskab, fremgår af afsnit 5.5. 6 Finanslov 2014. 23

Tabel 13. Energistyrelsens administrerede udgifter og indtægter Mio. kr. Art Bevillingstype Hovedkonto Bevilling Regnskab Administrerede tilskud Reservationsbevilling 29.11.03. Udgifter - - og lovbundne ordninger Reservationsbevilling 29.22.01. Udgifter 409,2 402,6 Reservationsbevilling 29.22.02. Udgifter - - Reservationsbevilling 29.24.01. Udgifter 4,1 4,1 Reservationsbevilling 29.24.06. Udgifter - 0,4 Reservationsbevilling 29.24.08. Udgifter 4,9 4,9 Reservationsbevilling 29.24.09. Udgifter - - Reservationsbevilling 29.24.10. Udgifter - 0,2 Indtægter - 0,0 Reservationsbevilling 29.24.11. Udgifter - - Reservationsbevilling 29.24.13. Udgifter 5,0 5,0 Reservationsbevilling 29.24.14. Udgifter 22,5 23,5 Reservationsbevilling 29.24.15. Udgifter 6,5 6,5 Reservationsbevilling 29.24.16. Udgifter 9,5 8,4 Reservationsbevilling 29.24.18. Udgifter 33,4 29,5 Reservationsbevilling 29.24.19. Udgifter 242,5 152,6 Lovbunden 29.24.20. Udgifter 30,0 - bevilling Lovbunden 29.24.21. Udgifter 90,0 - bevilling Lovbunden 29.25.02. Udgifter 40,4 45,6 bevilling Reservationsbevilling 29.25.03. Udgifter - - Lovbunden 29.25.05. Udgifter - 51,1 bevilling Reservationsbevilling 29.25.79. Udgifter 1,5 - Reservationsbevilling 29.27.01. Udgifter - -32,2 Reservations- 29.27.02. Udgifter 16,2 16,2 24

Øvrige administrerede udgifter og indtægter bevilling Reservationsbevilling 29.27.03. Udgifter - -43,3 Reservationsbevilling 29.28.01. Udgifter 16,7 13,9 Reservationsbevilling 29.28.02. Udgifter 30,4 30,0 Anden 29.21.04. Udgifter 2,1 - bevilling Indtægter 1.128,9 499,4 Anden 29.21.06. Udgifter - - bevilling Indtægter 4,4 4,4 Anden 29.23.01. Udgifter - - bevilling Indtægter 2,1 1,2 Anden 29.23.02. Udgifter - - bevilling Indtægter 378,7 238,8 Anden 29.23.03. Udgifter - - bevilling Indtægter 0,5 0,3 Anden 29.23.04. Udgifter - 202,5 bevilling Indtægter - 18,3 Anden 29.23.06. Udgifter - - bevilling Indtægter 6,5 6,4 25

4. Bilag 4.1. Detaljeret målrapportering. Energistyrelsens resultatkontrakt for 2013 indeholder samlet set 82 delkrav. 69 af de 82 delkrav er opfyldt, tolv er delvist opfyldt og ét er ikke opfyldt. Opgørelsen nedenfor viser, hvilke resultater Energistyrelsen har nået og hvilke resultater, der ikke er nået i 2013 7. Tabel 14. Målrapportering opfølgning på resultatkontrakt 2013 Resultatmål /-krav Målopfyldelse Frist Status Resultatmål R2 - Sikre en effektiv, sikker og klimavenlig energiforsyning Budget: 13,5 årsværk 7,5 mio. kr. i øvrig drift Regnskab: 14,8 årsværk 8,6 mio. kr. i øvrig drift R2-1 Igangsætning af energiaftalens vindmølleudbygning a) i) Vejledende udbudsbekendtgørelse offentliggjort 30-06-2013 Opfyldt a)ii) markedsdialog igangsat 31-12-2013 Opfyldt b) Udbudsmodel fastlagt og tidsplan for udbuddet offentliggjort c) Interessentdialog gennemført og model fastlagt 31-12-2013 Opfyldt 31-12-2013 Opfyldt d) Oplæg forelagt ministeren 30-06-2013 Opfyldt R2-2 Gennemførelse af analyser inden for forsyningsområdet a) Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning b) Analyse af anvendelsen af bioenergi i DK c) Analyse af fremtidig anvendelse af gasinfrastrukturen d) Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industri e) Analyse af mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet 31-12-2013 Delvist opfyldt (50 %) 31-12-2013 Delvist opfyldt (50 %) 31-12-2013 Delvist opfyldt (50 %) 30-06-2013 Delvist opfyldt (50 %) 31-12-2013 Delvist opfyldt (50 %) f) Seminar/workshop er afholdt 30-06-2013 Ikke opfyldt (0 pct.) Resultatmål R3 - Sikre en effektivisering af energianvendelsen og et sundt, sikkert og bæredygtigt byggeri 7 For de konkrete resultatkrav henvises til Energistyrelsens resultatkontrakt for 2013, som forefindes på styrelsens hjemmeside (www.ens.dk). 26