Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Relaterede dokumenter
Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

1-22 Bispeparken Bispeparken

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

1-22 Bispeparken Bispeparken

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Grønt regnskab Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Energistrategi Evaluering 2013

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

Grønne regnskaber 2003

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret Periode 1. januar 31.

Byens Grønne Regnskab 2012

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Grønt regnskab kort udgave.

Klimakommunerapporten 2016

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Grøn styring i Rødovre Kommune

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Grøn styring i Rødovre Kommune

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

ENERGIRAPPORT Sønderborg. Dato xx.xx.xxx

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st København Ø

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

- alternativer til oliefyr

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Agendaplan for Galgebakken

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum april Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

Grøn styring i Rødovre Kommune

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Kend dit fjernvarmeanlæg

Sagsnr.: Åbent punkt Dokumentnr.:

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.

Huslejebudget - forslag. Røde Kro. budget for år 2014 i sammendrag

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

Transkript:

Bellahøj

Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste 5 år. Det grønne regnskab er et vigtigt beslutningsværktøj for afdelingsbestyrelsen og driften, når man i en boligafdeling skal vurdere om forbruget udvikler sig hensigtsmæssigt, eller om der måske er behov for indsatser for at imødegå en uheldig udvikling. FAKTA OM AFDELINGEN Fakta om afdelingen Gruppe Familie bolig Ibrugtagningsår 1954 Opvarmet areal 25.121 m 2 Antal boliger 299 stk. 8 7 6 Her ses udviklingen af afdelingens beboerantal. Årets forbrug i afdelingen Varme 3.35 MWh Fælles el 192.748 kwh Vand 27.637 m 3 heraf varmt vand 11.187 m 3 CO 2 (varme og el) 378 ton Dagrenovation 1.31.187 liter 5 4 3 2 1 595 639 667 673 665 Afdelingens nøgletal Nøgletal familieboliger Varme 144 125 kwh/m 2 Fælles el 7,2 8,6 kwh/m 2 Vand 114 124 l/pers./døgn heraf varmt vand 46 47 l/pers./døgn CO 2,6,5 ton/pers./år Dagrenovation 1.957 3.697 liter/pers./år ENERGIMÆRKET Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand og indeholder en oversigt over forslag til energiforbedringer i afdelingen, udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma. Energimærket er et godt sted at starte, hvis man gerne vil have inspiration til tiltag, der kan nedsætte energiforbruget. Hvis en afdeling dækker over flere matrikler, kan der være mere end et energimærke. Det seneste energimærke ligger på afdelingens hjemmeside.

Afkøling o C kwh/m 2 /år VARMEFORBRUG Graddagekorrigeret varmeforbrug i kwh/m 2 175 15 125 1 75 Al varme Opvarmning af varmt vand Rumvarme 5 25 141 42 99 137 41 96 139 42 97 14 42 98 144 43 11 Varmeforbruget er justeret, så der er taget højde for, om året har været koldere eller varmere end normalt. Sådan kan man sammenligne tallerne fra år til år. I forbruget indgår opvarmning af varmt vand, sat til 3%. Højt energital, der har ligget stabilt over de sidste 5 år. Mulighed for tiltag bør indarbejdes i kommende helhedsplan. AFKØLING Afkøling af fjernvarme o C 5 4 3 Årsafkøling Afkøling strafgrænse Afkøling bonusgrænse 2 36 36 33 34 29 1 Her ser du, hvor godt afdelingen afkøler sit fjernvarmevand. Jo bedre afkøling desto bedre udnytter varmeanlægget varmen i fjernvarmevandet. Det har samfundsmæssig betydning, at fjernvarmen afkøles. Derfor har HOFOR (forsyningen) fastsat en straf- og bonusgrænse for at motivere til en optimal drift. Der er i alt 5 varmecentraler. Dette er et gennemsnit af alle varmecentralers afkøling. Afkølingen er væsentligt forringet i 216.

kwh/m 2 /år liter pr.person pr. dag VAND Vandforbrug i liter pr. person pr. døgn 14 12 1 8 6 Alt vand Varmt vand Koldt vand Københavns gennemsnit 4 2 127 37 89 14 46 58 19 44 65 113 46 67 114 46 68 Søjlerne viser både det samlede vandforbrug, og forbruget af koldt og varmt vand. Lille stigning i vandforbruget i 215 og 216. ELFORBRUG Fælles elforbrug pr. m 2 pr år 1 9 8 7 6 Fælles elforbrug pr. m2 5 4 3 2 1 8 8 8 8 7 Det fælles elforbrug er forbruget på fællesarealer, f.eks. i vaskerier, på trappeopgange, til belysning på udearealer, pumperne i varmecentralen og ventilationsanlægget. Belysning i kældre og opgange udskiftet til LED med lysstyring i 216. Fint lavt forbrug under fsb's gennemsnit.

ton pr. person pr. år liter pr.person pr. år AFFALD Dagrenovation (usorteret husholdningsaffald) liter pr.pers.år 4 3 2 Restaffald pr. beboer 1 2.237 2.18 1.934 1.916 1.957 Søjlerne viser den beregnede mængde restaffald for afdelingen over et år. Forbruget er opgjort i liter per person. Affaldsgebyret afhænger dels af antallet af boliger, og dels af den beholdervolumen, der ugentligt tømmes. Der er altså indført et økonomisk incitament til at sortere sit affald, så mængden af usorteret husholdningsaffald reduceres. Afdelingen har et lavt dagrenovationsvolumen pr. beboer. Det kan skyldes, at afdelingen indgår i en affaldspulje, hvor Københavns Kommune har lavet en fordelingsnøgle som afdelingen ikke har indflydelse på. Affaldstallene fra 213 og 215 er blevet rettet. CO 2 UDSLIP CO 2 udslip i tons pr. person pr. år 1,,8,6,4,2 Totalt pr. person Ved varmeforbrug Ved elforbrug,,8,6,1,7,6,1,6,5,1,6,5,1,6,5,1 Søjlerne viser, hvor meget CO 2 hver person i afdelingen udleder om året pga. varme- og elforbrug. Din CO 2 udledning er dog større, hvis transport og elforbruget i boligen regnes med. HOFOR oplyser hvert år, hvilken mængde CO 2, deres forsyning udleder. Det afhænger af hvilke brændsler, der anvendes. HOFOR oplyser først CO 2 -tal fra det forgangne år i april måned. Derfor anvender vi tallene for året før.