ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSER

Relaterede dokumenter
ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG, M.V. ANSVARSFORDELING OG SAMARBEJDE

ARBEJDSTILSYNETS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. GODKENDELSER OG TILLADELSER

Sikkerheds- og sundhedsredegørelser ved offshore olie- og gasaktiviteter

Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser

Sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på offshoreanlæg

REGISTRERING OG ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER M.V. I MEDFØR AF OFFSHORESIKKERHEDSLOVEN

OFFSHORESIKKERHEDSLOVEN

Tilladelser og forhåndstilsagn for mobile ikkeproduktionsanlæg ved offshore olieog gasaktiviteter

Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

Lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) 1

Ansvarsfordeling og samarbejde ved offshore olie- og gasaktiviteter

REGISTRERING OG ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER M.V. I MEDFØR AF OFFSHORESIKKERHEDSLOVEN

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter 1)

Fremsat den 22. oktober 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen) UDKAST Til ekstern høring. Forslag.

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område

Forslag. Fremsat den 30. oktober 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren Rasmus Helveg Petersen. til

Verifikation i forbindelse med godkendelse af offshore brøndaktiviteter

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

Bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven 1

Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven 1)

Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

ALARP-princippet ved offshore olie- og gasaktiviteter

Offshore vind sikkerhed og sundhed

Begreber ved offshore olie- og gasaktiviteter

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. december Forslag. til

Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Registrering og anmeldelse af ulykker mv. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter mv.

Begreber ved offshore olie- og gasaktiviteter

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNING

Risikostyring ved offshore olie- og gasaktiviteter

Forslag. Lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter 1)

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Forslag. til. Lov om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinentalsoklen 1

Udkast til bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

Fremsat den 4. oktober 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Oversigt over gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet i dansk lovgivning BILAG 1

Bekendtgørelse om beredskab m.v. på offshoreanlæg m.v. 1)

Oversigt over ændringer i bekendtgørelser udstedt i medfør af Offshoresikkerhedsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1

Møde i Offshoresikkerhedsrådet, torsdag den 13. december 2012 i Energistyrelsen

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Bekendtgørelse om tilsyn, gebyr mv. for olie- og gasanlæg 1

UDKAST. Forslag til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1

Bekendtgørelse om beskyttelse mod støjbelastning på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer på offshoreanlæg m.v. 1)

17. marts 2015 UDKAST

Samarbejde om sikkerhed og sundhed. ved offshore olie- og gasaktiviteter mv.

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Aftale om samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen om varetagelse af kompetenceområder efter offshoresikkerhedsloven m.v.

Bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler på offshoreanlægi forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

UDKAST til Bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olieog gasaktiviteter m.v.1)

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg, m.v.: Konstruktion, indretning og udstyr 1

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Forslag. Lov om ændring af offshoresikkerhedsloven 1)

Årlig statusrapport 2015

UDKAST til Bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Akkreditering til certificering Nr. : AB 6 UDKAST Dato : Side : 1/5

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1

Bekendtgørelse om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder 1

Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Undergrundsloven - operatørskab

Rapport angående arbejdsulykke med én omkommen person om bord på boreplatformen Mærsk Resolute den 15. november 2009

Arbejdstidsregler ved offshore olie- og gasaktiviteter

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg, m.v.: Konstruktion, indretning og udstyr

UDKAST. Kapitel 3 Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Boreteknologi og vandrette boringer

Høringsnotat vedr. bekendtgørelse om beredskab i oliesektoren

ARBEJDSTIDSREGLER FOR OFFSHORE-SEKTOREN (ARBEJDSTIDSVEJLEDNINGEN)

Anvendelsesområde. Definitioner

En styrket arbejdsmiljøcertificering

BEK nr 11 af 07/01/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november Senere ændringer til forskriften Ingen

Program. Ny lovgivning el-området. Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation

Bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr

Energistyrelsens Offshoreaktiviteter

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Offentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1)

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig optisk stråling på offshoreanlæg m.v. 1)

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

ATEX En kort introduktion til de nye direktiver

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Hvordan bygger vi en havvindmøllepark - sikkert. Bygherrens forventninger til entreprenøren - med eksempler fra Anholt havvindmøllepark.

Transkript:

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSER REV. 0 December 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE DOKUMENTKONTROL... 5 1 INDLEDNING... 6 2 LOVGIVNING... 6 3 DEFINITIONER... 6 3.1 Offshoreanlæg... 6 3.1.1 Mobile offshoreanlæg... 7 3.1.2 Faste offshoreanlæg... 8 3.1.3 Permanent bemandede offshoreanlæg... 8 3.1.4 Ikke-permanent bemandede offshoreanlæg... 9 3.1.5 FPSO (floating production, storage and offloading unit)... 9 3.1.6 FSO (floating storage and offloading unit)... 9 3.2 Rørledninger... 9 3.3 Skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering.... 9 3.4 Specialfartøjer... 9 3.5 Offshoreanlæg til anden anvendelse... 10 3.6 ALARP-princippet... 10 3.7 Sikkerhedskritiske elementer... 11 3.8 Større ulykker... 11 3.9 Sikkerheds- og sundhedsredegørelse (SSR)... 12 4 ANVENDELSESOMRÅDE... 13 4.1 Generelt... 13 SIDE 2

4.2 Særlige forhold for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg... 14 5 MÅLGRUPPE... 14 6 SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSER... 14 6.1 Generelt... 14 6.2 Indholdet i og opbygning af SSR... 15 6.3 Faste offshoreanlæg... 16 6.4 Mobile offshoreanlæg... 17 6.5 Ændringer på faste og mobile offshoreanlæg... 17 6.6 Rørledninger... 18 6.7 Skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering.... 18 6.8 Specialfartøjer... 18 7 FORKORTELSESLISTE... 19 BILAG 1... 20 INDHOLD AF EN SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE FOR OFFSHOREANLÆG... 20 1. Sammenfatning... 20 2. Beskrivelse af anlægget... 20 3. Udførlig Beskrivelse af ledelsessystemet... 21 4. vurdering af risici for større ulykker og påvisning af overholdelse af ALARP princippet... 22 5. Evakueringsanalyse og beredskabsplan... 22 6. Vurdering af øvrige risici og påvisning af overholdelse af ALARP princippet... 22 7. Vurdering af øvrige sundhedsmæssige forhold og påvisning af problemløsning... 22 BILAG 2... 23 SIDE 3

INDHOLD AF EN SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE FOR RØRLEDNINGER... 23 1. Sammenfatning... 23 2. Beskrivelse af rørledningen... 23 3. Beskrivelse af ledelsessystem... 23 4. Risikovurdering og påvisning af overholdelse af ALARP princippet... 24 5. Beredskabsplan... 24 SIDE 4

DOKUMENTKONTROL Revision Ændring Dato 0 Ny vejledning December 2012 SIDE 5

1 INDLEDNING Vejledningen beskriver lovgivningens bestemmelser om sikkerheds- og sundhedsredegørelser for offshoreanlæg samt på skibe og andre indretninger omfattet af loven. Vejledningen er ikke bindende for virksomhederne eller andre, men bygger på regler i lovgivningen. Visse steder i vejledningen anvendes formuleringen skal. Det betyder, at det er krav fra love og regler, som virksomheden skal følge. Vejledningen udgives udelukkende elektronisk og kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. Vejledningen er tiltrådt af arbejdsmarkedets parter på offshoreområdet. Yderligere oplysninger kan fås i Energistyrelsens Offshoresikkerhedsenhed på tlf. 33 92 68 04 eller e-mail ens@ens.dk. Denne vejledning udsendes kun i elektronisk form og kan findes via Energistyrelsens hjemmeside på www.ens.dk, hvor også reglerne, der er nævnt i afsnit 2, kan findes. 2 LOVGIVNING Vejledningen omfatter følgende lovgivning: 3, stk. 2, 3, 5 og 6, og 23-26 a i offshoresikkerhedsloven. 1 Bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. 37-39 i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. med senere ændringer (styringsbekendtgørelsen). 3 DEFINITIONER 3.1 OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg er defineret i offshoresikkerhedslovens 2 2, stk. 1. 1 Lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) med senere ændringer. SIDE 6

Omskrevet er definitionen således: 1) Platform eller anden type anlæg, (i loven kaldet indretning), hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden. 2) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til indkvartering af personer. 3) Platform eller anden type anlæg, der anvendes i forbindelse med transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg, eller mellem offshoreanlæg og installationer på land. Et eksempel på sådanne platforme eller konstruktioner er anlæg til at øge trykket i rørledningen (pumpestationer). Rørledninger, der fører til og fra offshoreanlægget, er ikke omfattet af definitionen. 4) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til lagring og lastning af producerede kulbrinter fra et offshoreanlæg, og som er permanent knyttet til et andet offshoreanlæg. Offshoreanlæg kan have flere af de ovennævnte funktioner samtidig. F.eks. kan en borerig (se definitionen af mobile offshoreanlæg nedenfor) både anvendes til boring og til indkvartering af personer, der ikke arbejder på riggen, men på et andet offshoreanlæg. Skibe er ikke omfattet af definitionen. En undtagelse herfra er boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating production, storage and off-loading units (FPSO units) og flydende lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating storage and off-loading units (FSO units)), som anses for offshoreanlæg. Undersøiske brønde anses for at været omfattet af definitionen, idet der i begrebet type anlæg ikke tages stilling til dets ydre fremtræden, herunder at der er tale om et anlæg over havoverfladen. 3.1.1 MOBILE OFFSHOREANLÆG Ved et mobilt offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden enten ved egen kraft eller ved bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid. Definitionen gælder uanset anvendelse. I Danmark findes mobile offshoreanlæg i form af mobile offshore boreenheder (engelsk: mobile offshore drilling units (MODUs)) og indkvarteringsenheder. MODUs benævnes også borerigge eller boreplatforme. 2 SIDE 7

3.1.2 FASTE OFFSHOREANLÆG Ved et fast offshoreanlæg forstås alle andre offshoreanlæg end mobile offshoreanlæg uanset anvendelse. Dvs. et flydende anlæg, der ikke er beregnet til at blive flyttet fra et sted til et andet, er også at betragte som et fast offshoreanlæg. Det kan f.eks. være en FPSO. En undersøisk produktionsbrønd anses også for et fast offshoreanlæg. I Danmark findes faste offshoreanlæg i form af anlæg til produktion af kulbrinter, anlæg, der anvendes i forbindelse med rørledninger (pumpestationer) og anlæg til lagring og lastning af olie, der er produceret fra et tilknyttet offshoreanlæg. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som drives af samme driftsansvarlige virksomhed, betragtes som ét anlæg. Eksempler herpå er følgende, som er permanent bemandede anlæg opereret af Mærsk Olie og Gas A/S på vegne af DUC (Dansk Undergrunds Consortium): Skjold Harald Tyra Øst Tyra Vest Dan F Halfdan B Halfdan A. Gorm, som drives af Mærsk Olie og Gas AS, betragtes også som ét offshoreanlæg, selvom Gorm A-D drives på vegne af DUC og Gorm E drives på vegne af DONG Energy, som ejer platformen. Gorm E er en pumpeplatform i forbindelse med olierørledningen til land. 3.1.3 PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der planlægges anvendt til overnatning. Benævnes også bemandede offshoreanlæg. Omfatter også offshoreanlæg, der kun er bemandet i perioder. SIDE 8

3.1.4 IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der ikke er permanent bemandede offshoreanlæg. På sådanne anlæg kan overnatning alene finde sted i form af nødovernatning, f.eks. på grund af vejrforhold. Benævnes også ubemandede offshoreanlæg. 3.1.5 FPSO (FLOATING PRODUCTION, STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FPSO er en flydende enhed, som oftest et skib, hvorfra der produceres, oplagres og afskibes kulbrinter. 3.1.6 FSO (FLOATING STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FSO er som en FPSO, idet der dog ikke produceres og behandles kulbrinter. Olien kommer i stedet for typisk fra en nærliggende produktionsplatform. 3.2 RØRLEDNINGER I offshoresikkerhedsloven er rørledninger ikke defineret, så det fremgår ikke, hvornår rørføringer anses for en del af et offshoreanlæg eller som en del af den rørledning, der leder bort fra anlægget. Operatøren og ejeren af rørledningen definerer i fællesskab i hvert enkelt tilfælde afgrænsningen mellem, hvad der betragtes som en del af offshoreanlægget, og hvad der betragtes som en del af rørledningen. 3.3 SKIBE OG INDRETNINGER, DER ANVENDES TIL INDKVARTERING. Skibe og indretninger som anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på et tilknyttet offshoreanlæg, og som ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder dog for indkvarteringen på disse skibe og indretninger, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3 og 4. 3.4 SPECIALFARTØJER Ved specialfartøjer forstås skibe og indretninger som anvendes direkte eller indirekte i forbindelse med efterforskning og produktion af kulbrinter og som ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder dog for aktiviteterne med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter og udstyr på specialfartøjerne, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 5. Eksempler på specialfartøjer er brøndstimuleringsfartøjer, brøndinterventionsfartøjer, kranfartøjer og rørlægningsfartøjer. SIDE 9

Sidstnævnte har ikke tidligere været omfattet af offshoresikkerhedsloven, men dette blev ændret ved den seneste lovændring i 2011. 3.5 OFFSHOREANLÆG TIL ANDEN ANVENDELSE Offshoreanlæg, hvor der udover efterforskning eller produktion af kulbrinter, foretages aktiviteter, der er omfattet af undergrundsloven. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder for sådanne aktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 6. Et eksempel herpå er lagring af CO2 fra et eksisterende offshoreanlæg, hvorfra der også efterforskes eller produceres kulbrinter. Således er anlæg, der alene anvendes til andre aktiviteter end efterforskning eller produktion af kulbrinter ikke omfattet af offshoresikkerhedsloven med tilhørende regler. 3.6 ALARP-PRINCIPPET ALARP står for As Low As Reasonably Practicable, jf. 2, nr. 8, i styringsbekendtgørelsen. At følge ALARP-princippet betyder at a) ingen målbar risiko, eller risiko fastlagt ud fra målbare indikatorer, må overstige højeste acceptable risikoniveau, samt at b) alle risici efter pkt. a), der overstiger det generelt acceptable risikoniveau, skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, eller c) hvor risikoen ikke kan måles, enten direkte eller ved indikatorer, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved fysiologiske eller psykiske belastninger, skal arbejdet tilrettelægges således, at de skadelige påvirkninger er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. I 2, nr. 5 og 7, i styringsbekendtgørelsen er følgende defineret: Højeste acceptable risikoniveau: Det højeste risikoniveau, hvor aktiviteter må udføres. Generelt acceptabelt risikoniveau: Det risikoniveau, hvor yderligere anvendelse af ALARP er unødvendig. SIDE 10

3.7 SIKKERHEDSKRITISKE ELEMENTER Sikkerhedskritiske elementer er defineret i styringsbekendtgørelsens 2, nr. 12, som anlægsdele, udstyr eller komponenter (herunder edb-programmer), a) som ved svigt kan være årsag til eller bidrage væsentligt til større ulykker, eller b) hvis formål er at hindre eller begrænse konsekvensen af sådanne ulykker. Eksempler på sikkerhedskritiske elementer: Flamme-, røg-, gas- og H2S-detektorer Alarmer Brandslukningsudstyr Nødstrømsforsyning ESD-udstyr (Emergency Shut Down) Redningsmidler Bærende konstruktioner Flugtveje Mønstringsområde. 3.8 STØRRE ULYKKER Ved større ulykker forstås, jf. styringsbekendtgørelsens 2, nr. 9, a) brand, eksplosion eller udslip af et farligt stof, som medfører dødsfald eller alvorlig personskade, b) en hændelse, som medfører alvorlig skade på offshoreanlægget eller dele heraf med umiddelbar risiko for dødsfald eller alvorlig personskade, c) kollision af en helikopter med offshoreanlægget eller d) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade hos fem eller flere personer. SIDE 11

3.9 SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE (SSR) Dokumentation, som redegør for virksomhedens styring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på offshoreanlægget. Dokumentationen svarer til sikkerheds- og sundhedsdokumentet i EUdirektiv 92/91/EØF. På engelsk har Energistyrelsen valgt at benævne SSR en Health & Safety Case (HSC), idet kravene til dokumentationen minder om krav til en britisk Safety Case. SIDE 12

4 ANVENDELSESOMRÅDE 4.1 GENERELT Reglerne om sikkerheds- og sundhedsredegørelser omfatter: Faste og mobile offshoreanlægs konstruktion, indretning, udstyr, drift samt ændringer på anlæggene. Transport til og fra anlæggene er ligeledes omfattet. Endvidere er anvendelse af anlægget til andre aktiviteter, som f.eks. lagring af CO2 eller naturgas, omfattet, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 6. Rørledningers konstruktion, drift og udstyr. Dette gælder for rørledninger, der anvendes til transport af kulbrinter eller andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Transitrørledninger er således ikke omfattet, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 2. Indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres. Anvendelsen er begrænset til de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for de indkvarterede personer, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3. De aktiviteter, der udføres fra specialfartøjer, samt på det udstyr der anvendes, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 5. For faste offshoreanlæg og rørledninger omfatter reglerne hele anlæggets eller rørledningens livscyklus: Overordnet design. Detailprojektering. Bygning, hvis dette finder sted offshore. Transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore. Installation offshore. Hookup and commissioning, HUC (sammenbygning og klargøring). Drift. SIDE 13

Ændring af anlæggenes eller rørledningernes fysiske eller operationelle forhold. Demontering. For så vidt angår transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore, er det kun den del, der har betydning for det kommende anlægs eller den kommende rørlednings sikkerhed, der er omfattet. Løft af anlægget, rørledningen eller dele heraf fra transportfartøjet på installationsstedet betragtes som en del af installationen. Operatøren skal sikre sig, at transporten af anlægget, rørledningen eller dele heraf finder sted på betryggende vis og skal have passende kontrol hermed. Visse dele af reglerne kan have et anvendelsesområde, der ikke omfatter alt, hvad der er nævnt ovenfor. Dette vil så tydeligt fremgå. Om et konkret mobilt offshoreanlæg er indregistreret i Danmark eller et andet land, eller om det er danskdrevet eller danskejet, er uden betydning, så længe det opererer på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde. 4.2 SÆRLIGE FORHOLD FOR IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Reglerne gælder fuldt ud for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg. 5 MÅLGRUPPE Vejledningen henvender sig primært til de, der ifølge offshoresikkerhedsloven har pligt til at udarbejde en sikkerheds- og sundhedsredegørelse (SSR). Det er: Operatører. Driftsansvarlige virksomheder. Vejledningen har også interesse for sikkerhedsorganisationen på offshoreanlæg, der skal medvirke ved udarbejdelsen af en SSR, samt for konsulentfirmaer og andre, der udarbejder SSR på vegne af selskaberne. 6 SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSER 6.1 GENERELT Offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, SSR. SIDE 14

SSR redegør for styring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici gennem et fast offshoreanlægs og en rørlednings livscyklus, dvs. fra projektering over drift til demontering, herunder samtidig anvendelse til andre formål, f.eks. lagring af CO2, i forbindelse med drift af mobile offshoreanlæg samt aktiviteter fra specialfartøjer, eller på tilknyttede skibe, der anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på offshoreanlægget. SSR skal være et auditerbart dokument, dvs. at en auditør med udgangspunkt i SSR kan finde den dokumentation, der danner grundlag for SSR en. SSR skal opdateres, hvis der foretages ændringer af offshoreanlægget m.v., dets indretning, udstyr eller operationelle forhold, der har betydning for risici for store ulykker, samt risici for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. jf. offshoresikkerhedslovens 25, stk. 1. Opdateringen skal dermed ikke kun ske i forbindelse med ansøgning om ændringstilladelser efter 29 i offshoresikkerhedsloven. SSR, eller dele heraf, kan omfatte flere faste offshoreanlæg, som har samme operatør. SSR kan være fælles for forhold, der er ens på offshoreanlæggene, f.eks. dele af ledelsessystemet. Eventuelle efterfølgende opdateringer af SSR under driften kan også være fælles. Her kræver det dog, at anlæggene har samme driftsansvarlige virksomhed. Det sidste fremgår ikke specifikt af reglerne, men Energistyrelsen tolker bestemmelserne således, da det er den driftsansvarlige virksomhed, der er ansvarlig for opdateringen under driften, jf. offshoresikkerhedslovens 25, stk. 1. SSR skal være tilgængelig på offshoreanlægget elektronisk eller på papir for anlæggets ledelse og ansatte samt for tilsynsmyndigheden. 6.2 INDHOLDET I OG OPBYGNING AF SSR Der er ikke i lovgivningen fastsat formkrav til SSR. SSR kan opbygges som et selvstændigt samlet kontrolleret dokument eller som et system af dokumenter. Et eksempel på sidstnævnte er illustreret i figur 1. Figurens elementer svarer til punkterne i bilag 1 og 2, der beskriver, hvad henholdsvis en SSR for et offshoreanlæg og en rørledning skal indeholde. Ikke alle elementerne er relevante for en SSR for en rørledning og fremgår ikke af bilag 2. SIDE 15

Sammenfatning Beskrivelse af offshoreanlægget Risikovurdering øvrige risici + ALARP påvisning Evakueringsanaly se og dele af beredskabsplan Risikovurdering storulykker + ALARP påvisning Beskrivelse af ledelsessystem Vurdering af øvrige sundhedsforhold + evt. problemløsning Fig. 1. Eksempel på opbygning af en SSR 6.3 FASTE OFFSHOREANLÆG Operatøren er ansvarlig for udarbejdelsen af en SSR for et fast offshoreanlæg, jf. offshoresikkerhedslovens 23, stk. 1. Dog er det den driftsansvarlige virksomhed, der har ansvaret for opdatering af SSR en under driften af anlægget, jf. offshoresikkerhedslovens 25, stk. 1. SSR en skal udarbejdes allerede i forbindelse med udarbejdelsen af det overordnede design for anlægget. På dette tidspunkt kendes ikke alle detaljer vedrørende indretning og drift af anlægget, hvorfor det kun vil være de overordnede risici, der behandles på dette tidspunkt. SSR skal opdateres i takt med, at detaljer om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold tilvejebringes ved projektering, bygning og installation indtil tidspunktet for idriftsættelse, samt demontering af anlægget, jf. offshoresikkerhedslovens 23, stk. 3. I henhold til offshoresikkerhedslovens 25, stk. 2, skal, såfremt drift af et fast offshoreanlæg planlægges videreført efter udløbet af dets designlevetid, det i sikkerheds- og SIDE 16

sundhedsredegørelsen godtgøres, at sikkerhedsmæssige risici hidrørende fra anlæggets bærende konstruktioner i den planlagte driftsperiode er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte driftsperiodes længde skal fremgå af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen. 6.4 MOBILE OFFSHOREANLÆG For mobile offshoreanlæg er den driftsansvarlige virksomhed ansvarlig for udarbejdelsen af SSR. SSR skal være udarbejdet før anlægget sættes i drift. Forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med driften for at reducere de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, skal være fastlagt og dokumenteret, før anlægget sættes i drift. Operatøren har ansvaret for, at der indhentes en driftstilladelse for det mobile anlæg hos Energistyrelsen. Operatøren bør derfor sikre sig, at der vil foreligge en opdateret SSR før kontrakt indgås med den driftsansvarlige virksomhed for et mobilt anlæg, Den opdaterede SSR skal medsendes ansøgningen om driftstilladelse. 6.5 ÆNDRINGER PÅ FASTE OG MOBILE OFFSHOREANLÆG SSR skal være retvisende i forhold til sikkerheds- og sundhedsforholdene på anlægget, herunder de risici, der opstår ved ændringer af de fysiske eller operationelle forhold. Derfor skal den driftsansvarlige virksomhed opdatere SSR en ved ændringer af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, jf. i øvrigt afsnit 6.1. Specielt skal nævnes, at selv om der ikke sker ændringer af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der begrunder en ændring af SSR i sig selv, skal det godtgøres i SSR, at der er foretaget en fornyet risikovurdering af et fast offshoreanlægs bærende konstruktioner, såfremt en fortsat drift af anlægget påregnes udover den designlevetid, der oprindelig var fastsat. I praksis vil dette ikke kræve ekstraordinære forholdsregler, hvis den driftsansvarlige virksomhed gennem det løbende vedligehold har sikret sig, at styrken af de bærende konstruktioner fortsat er i overensstemmelse med de krav, der stilles. Dette skal så fremgå af SSR. Samtidig skal varigheden af den forventede driftsperiode fremgå af SSR. Ved kombinerede operationer skal de enkelte anlægs SSR opdateres, og der skal som minimum være en beskrivelse af, hvorledes de involverede anlægs styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samordnes i form af et såkaldt»bridging document«eller»interface document«, som beskriver ansvarsområderne for hver af de driftsansvarlige virksomheder og de ansvarsområder, der er fælles for virksomhederne, i forbindelse med den kombinerede operation. SIDE 17

6.6 RØRLEDNINGER Operatøren skal sørge for, at der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse med et indhold, der er beskrevet i bilag 2. 6.7 SKIBE OG INDRETNINGER, DER ANVENDES TIL INDKVARTERING. De sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for de personer, der er indkvarteret på et skib eller indretning tilknyttet et offshoreanlæg, skal indgå i SSR en for det offshoreanlæg, hvor de pågældende arbejder. 6.8 SPECIALFARTØJER Specialfartøjets driftsansvarlige virksomhed skal udarbejde en SSR, der indeholder de elementer som er anført for et offshoreanlæg, jf. bilag 1, men kun omfattende de aktiviteter, der er knyttet direkte eller indirekte til efterforskning eller produktion af kulbrinter. Hvis specialfartøjet er tilknyttet et offshoreanlæg, skal SSR for det tilknyttede offshoreanlæg opdateres, så den omfatter de risici, aktiviteterne fra specialfartøjet indebærer. SIDE 18

7 FORKORTELSESLISTE ALARP As Low As Reasonably Practicable EF De Europæiske Fællesskaber EU Den Europæiske Union EØF Det Europæiske Økonomiske Fællesskab FPSO Floating Production, Storage and Offloading. Flydende enhed til produktion, oplagring og losning af kulbrinter. HSE Health, Safety and Environment eller Health & Safety Executive HS&E Health, Safety and Environment HSC Health and Safety Case. Engelsk betegnelse for SSR HUC Hook-up and Commissioning. Sammenføjning af dele af et offshoreanlæg samt igangsætning. IADC International Association of Drilling Contractors MODU Mobile Offshore Drilling Unit. Mobil Offshore Boreenhed. SSR Sikkerheds- og sundhedsredegørelse SIDE 19

BILAG 1 INDHOLD AF EN SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE FOR OFFSHOREANLÆG I det følgende er beskrevet, hvad en SSR for et offshoreanlæg skal indeholde i henhold til lovgivningen. Mere detaljeret vejledning til de enkelte punkter kan hentes i IADC s retningslinjer for sikkerheds- og sundhedsredegørelser for borerigge (HSE Case Guidelines for MODUs) 3. SSR en, og dermed hvert af de nedenstående elementer, skal afspejle de aktuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i de forskellige faser for et fast offshoreanlæg. 1. SAMMENFATNING Sammenfatningen bør indeholde en oversigt over selskabet, anlægget og de vurderinger, der er udført samt en kort beskrivelse af nedenstående elementer i SSR. 2. BESKRIVELSE AF ANLÆGGET Udførlig beskrivelse af anlæggets konstruktion, indretning og udstyr samt de driftsmæssige forhold, herunder maksimums- og minimumsbemanding samt transport til og fra anlægget. Specifikt skal følgende indgå i beskrivelsen: 1) I hvilke områder, der er installeret overvågningsudstyr, der automatisk og løbende måler gaskoncentrationer på særlige steder, automatiske alarmer samt anordninger, der automatisk afbryder elektriske installationer, og anordninger, der automatisk standser forbrændingsmotorer. 2) Hvilke nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at forebygge forekomst og dannelse af en potentielt eksplosionsfarlig atmosfære, samt, hvor der er eksplosionsfare, hvilke nødvendige foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære. 3) Hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand. 3 HS&E Case Guidelines for Mobile Offshore Drilling Units. Version 3.3. International Association for Drilling Contractors, December 2010, samt Appendix 1-4 i HS&E Case Guidelines for Offshore Drilling Contractors Issue 3.3.2 International Association for Drilling Contractors, February 2010. SIDE 20

4) Hvordan, der er udarbejdet et system til fjernbetjening i nødstilfælde af systemer til ventilation, til nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter, til brandsikring, til kontrol med boringer m.v. 5) I hvilket omfang permanent bemandede offshoreanlæg er forsynet med: a) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af offshoreanlægget, b) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af offshoreanlægget, hvor der hyppigt er ombordværende til stede og c) et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til kysten og til nødtjenesterne. Ovenstående oplysninger vil være baseret på resultatet af risikovurderingen og den efterfølgende påvisning af, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt efter ALARP-princippet. 3. UDFØRLIG BESKRIVELSE AF LEDELSESSYSTEMET Det skal fremgå, om ledelsessystemet er opbygget efter en anerkendt standard (med angivelse af hvilken), om det er certificeret i henhold til den pågældende standard eller om det er opbygget efter en anden lignende ordning. Beskrivelsen skal indeholde en oversigt over dokumentsystemet i ledelsessystemet samt en organisationsplan over den del af virksomheden, der har ansvar for sikkerhed og sundhed på offshoreanlægget på alle niveauer indeholdende kort beskrivelse af ansvarsområder. Det skal af beskrivelsen fremgå, hvordan ledelsessystemet fungerer (politik og målsætning, fastsættelse af krav til sikkerhed og sundhed, implementering, kontrol, audit, gennemgang) samt hvordan der sikres kontinuert forbedring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Af beskrivelsen skal det endvidere fremgå, i hvilket omfang anlægget og dets udstyr/systemer er underkastet undersøgelser og verifikation af anerkendt 3. part, dokumenteret ved certifikater. Det skal desuden fremgå, hvordan det er sikret og dokumenteret, at lovgivningen overholdes både i normale og kritiske situationer. Specifikt skal refereres til den anvendte standards enkelte dele eller til de enkelte punkter i en anden lignende ordning (sidstnævnte ved ledelsessystemets anvendelse i driftsfasen). SIDE 21

4. VURDERING AF RISICI FOR STØRRE ULYKKER OG PÅVISNING AF OVERHOLDELSE AF ALARP PRINCIPPET Her skal dokumentationen for vurderingen af risici for større ulykker, samt påvisning af, at risiciene er nedbragt efter ALARP-princippet, fremgå, jf. 7 i styringsbekendtgørelsen. 5. EVAKUERINGSANALYSE OG BEREDSKABSPLAN Her skal dokumentationen for evakueringsanalysen fremgå, jf. styringsbekendtgørelsens 21, stk. 3. Endvidere skal hovedindholdet i beredskabsplanen beskrives. 6. VURDERING AF ØVRIGE RISICI OG PÅVISNING AF OVERHOLDELSE AF ALARP PRINCIPPET Her skal dokumentationen for vurderingen af de øvrige risici, samt påvisning af, at risiciene er nedbragt efter ALARP-princippet, fremgå, jf. 7 i styringsbekendtgørelsen. Ved øvrige risici forstås sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er risici for større ulykker. Disse risici vil typisk være arbejdsmiljørelaterede risici, såsom risikoen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Vurderingen af disse kaldes også hos mange driftsansvarlige virksomheder for arbejdspladsvurdering. 7. VURDERING AF ØVRIGE SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD OG PÅVISNING AF PROBLEMLØSNING Her skal dokumentationen for vurderingen af de øvrige sundhedsmæssige forhold, samt påvisning af, at eventuelle problemer er løst tilfredsstilende, fremgå, jf. 19, stk. 4, i styringsbekendtgørelsen. Ved øvrige sundhedsmæssige forhold er sundhedsmæssige forhold, der ikke er relateret til arbejdet. Disse kan f.eks. være hygiejniske forhold, drikke- og brugsvandskvalitet, indeklima i indkvarteringen samt påvirkning fra tobaksrøg, men også forholdene i indkvarteringen generelt, herunder overnatningsforhold. SIDE 22

BILAG 2 INDHOLD AF EN SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSREDEGØRELSE FOR RØRLEDNINGER I det følgende er angivet indholdet af en SSR for rørledninger. SSR og dermed hvert af de nedenstående elementer skal afspejle den aktuelle fase ved anlæg og drift af rørledninger. 1. SAMMENFATNING Sammenfatningen bør indeholde en oversigt over selskabet, rørledningen og de vurderinger, der er udført samt en kort beskrivelse af nedenstående elementer i SSR. 2. BESKRIVELSE AF RØRLEDNINGEN Detaljeret beskrivelse af rørledningen med oplysning om designgrundlag, tilslutningssteder, medie, der skal transporteres samt tidsplan for etablering og driftsmæssige forhold, herunder inspektion og vedligehold. 3. BESKRIVELSE AF LEDELSESSYSTEM Det skal fremgå, om ledelsessystemet er opbygget efter en anerkendt standard (med angivelse af hvilken), om det er certificeret i henhold til den pågældende standard eller om det er opbygget efter en anden lignende ordning. Beskrivelsen skal indeholde en oversigt over dokumentsystemet i ledelsessystemet samt en organisationsplan over den del af virksomheden, der har ansvar for sikkerheden af rørledningen på alle niveauer indeholdende kort beskrivelse af ansvarsområder. Det skal af beskrivelsen fremgå, hvordan ledelsessystemet fungerer (politik og målsætning, fastsættelse af krav til sikkerhed, implementering, kontrol, audit, gennemgang) samt hvordan der sikres kontinuert forbedring af de sikkerhedsmæssige forhold. Af beskrivelsen skal det endvidere fremgå, i hvilket omfang rørledningen og dens udstyr/systemer er underkastet undersøgelser og verifikation af anerkendt 3. part, dokumenteret ved certifikater. SIDE 23

Det skal desuden fremgå, hvordan det er sikret og dokumenteret, at lovgivningen overholdes både i normale og kritiske situationer. Specifikt skal refereres til den anvendte standards enkelte dele eller til de enkelte punkter i en anden lignende ordning (sidstnævnte ved ledelsessystemets anvendelse i driftsfasen). Se vejledning om ledelsessystemer for detaljer. 4. RISIKOVURDERING OG PÅVISNING AF OVERHOLDELSE AF ALARP PRINCIPPET Her skal dokumentationen for vurderingen af risici for tab af rørledningens integritet, samt påvisning af, at risiciene er nedbragt efter ALARP-princippet, fremgå, jf. 7 i styringsbekendtgørelsen. 5. BEREDSKABSPLAN Her skal hovedindholdet i beredskabsplanen for imødegåelse af konsekvenser af tab af rørledningens integritet beskrives. Beredskabsplan til imødegåelse af olieudslip fra en rørledning er ikke omfattet. Krav hertil fremgår af havmiljøloven og administreres af Miljøstyrelsen i samarbejde med Forsvarsministeriet. SIDE 24

ENERGISTYRELSEN AMALIEGADE 44 1256 KØBENHAVN K TELEFON 33 92 67 00 TELEFAX 33 11 47 43 HJEMMESIDE WWW.ENS.DK UDGIVET: DECEMBER 2012 LAYOUT: ENERGISTYRELSEN UDGIVES KUN PÅ ENERGISTYRELSENS HJEMMESIDE. SIDE 25