REGISTRERING OG ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER M.V. I MEDFØR AF OFFSHORESIKKERHEDSLOVEN

Transkript

1 ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. REGISTRERING OG ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER M.V. I MEDFØR AF OFFSHORESIKKERHEDSLOVEN Rev. 1 September 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 Dokumentkontrol Indledning Lovgivning Definitioner Offshoreanlæg Mobile offshoreanlæg Faste offshoreanlæg Permanent bemandede offshoreanlæg Ikke-permanent bemandede offshoreanlæg FPSO (floating production, storage and offloading unit) FSO (floating storage and offloading unit) Rørledninger Specialfartøjer m.v Indkvarteringsskibe Sikkerhedskritiske elementer Ulykke Erhvervssygdom Skadelig påvirkning Uarbejdsdygtig SIDE 2

3 3.10 Arbejdsskader Sikringspligtig arbejdsgiver Nærved hændelse Nærved situationer Anvendelsesområde Generelt Særlige forhold for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg Målgruppe Registrering af ulykker, materielle skader, nærved hændelser og sygdomstilfælde Hvad skal registreres? Ulykker eller dødsfald Nærved hændelser Materielle skader Nærved situationer Hvem skal registerere? Den driftsansvarlige virksomhed De ansattes medvirken ved registreringen Registreringens formål m.v Brug af registreringen Registreringens form Anmeldelse af ulykker Hvem skal anmelde? Anmeldelse SIDE 3

4 7.3 Hvordan skal anmeldelse ske? Underretning af politiet EASY Anmeldeblanket Supplerende oplysninger Anmeldelse af nærved hændelser og skader på offshoreanlægget Hvem skal anmelde? Anmeldelse Hvordan skal anmeldelse ske? Underretning af politiet Underretning af Energistyrelsen EASY Anmeldeblanket Hvordan bruges anmeldelsen? Anmeldelse af formodede eller konstaterede erhvervssygdomme samt skadelige påvirkninger i øvrigt Anmeldelse Hvordan skal anmeldelse ske? EASY Anmeldeblanket Honorar Hvordan bruges anmeldelsen? Indgivelse af supplerende Oplysninger SIDE 4

5 Forkortelsesliste Bilag Oplysninger i anmeldelse af ulykker, jf afsnit BILAG Alvorlige personskader, jf. 4, stk. 4, nr. 1, litra b, og 6, stk. 1, nr BILAG Eksempler på nærved hændelser, jf. afsnit BILAG Kategorisering af kulbrinteudslip SIDE 5

6 DOKUMENTKONTROL Revision Ændring Dato Erstatter 1 Tilpasning til ny bekendtgørelse (nr af 05/09/2013). 10. september 2013 Vejledning af juli 2008 SIDE 6

7 1 INDLEDNING Vejledningen beskriver lovgivningens bestemmelser om krav til registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. på offshoreanlæg, samt på andre konstruktioner omfattet af lovgivningen og hvordan anmeldelse kan finde sted. Vejledningen kan anvendes uden, at det er nødvendigt at læse de tilhørende regler. Vejledningen er ikke bindende for virksomhederne eller andre, men bygger på regler i lovgivningen, der er bindende. Visse steder i vejledningen anvendes formuleringen skal. Det betyder, at det er krav fra love og regler, som virksomheden skal følge. Vejledningen udgives udelukkende elektronisk og kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, Vejledningen er tiltrådt af arbejdsmarkedets parter på offshoreområdet. 2 LOVGIVNING Vejledningen er baseret på følgende lovgivning: Offshoresikkerhedslovens 1 49, 52 og 52 a. Lov om arbejdsskadesikring (lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013). Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr af 5. september 2013 om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 733 af 25. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker med senere ændringer. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 25. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. 1 Lov nr af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) med senere ændringer. SIDE 7

8 Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg med senere ændringer. Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg med senere ændringer. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 399 af 15. maj 2008 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling på offshoreanlæg med senere ændringer. 3 DEFINITIONER 3.1 OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg er defineret i offshoresikkerhedslovens 2, stk. 1. Omskrevet er definitionen således: 1) Platform eller anden type anlæg, (i loven kaldet indretning), hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden. 2) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til indkvartering af personer. 3) Platform eller anden type anlæg, der anvendes i forbindelse med transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg, eller mellem offshoreanlæg og installationer på land. Et eksempel på sådanne platforme eller konstruktioner er anlæg til at øge trykket i rørledningen (pumpestationer). Rørledninger, der fører til og fra offshoreanlægget, er ikke omfattet af definitionen. 4) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til lagring og lastning af producerede kulbrinter fra et offshoreanlæg, og som er permanent knyttet til et andet offshoreanlæg. Offshoreanlæg kan have flere af de ovennævnte funktioner samtidig. F.eks. kan en borerig (se definitionen af mobile offshoreanlæg nedenfor) både anvendes til boring og til indkvartering af personer, der ikke arbejder på riggen, men på et andet offshoreanlæg. Skibe er ikke omfattet af definitionen. En undtagelse herfra er boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating production, storage and off-loading units (FPSO units) og flydende lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating storage and off-loading units (FSO units)), som anses for offshoreanlæg. SIDE 8

9 3.1.1 MOBILE OFFSHOREANLÆG Ved et mobilt offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden enten ved egen kraft eller ved bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid. Definitionen gælder uanset anvendelse. I Danmark findes mobile offshoreanlæg i form af mobile offshore boreenheder (engelsk: mobile offshore drilling units (MODUs)) og indkvarteringsenheder. MODUs benævnes også borerigge eller boreplatforme FASTE OFFSHOREANLÆG Ved et fast offshoreanlæg forstås alle andre offshoreanlæg end mobile offshoreanlæg uanset anvendelse. Dvs. et flydende anlæg, der ikke er beregnet til at blive flyttet fra et sted til et andet, er også at betragte som et fast offshoreanlæg. Det kan f.eks. være en FPSO. I Danmark findes faste offshoreanlæg i form af anlæg til produktion af kulbrinter, anlæg, der anvendes i forbindelse med rørledninger (pumpestationer) og anlæg til lagring og lastning af olie, der er produceret fra et tilknyttet offshoreanlæg. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som drives af samme driftsansvarlige virksomhed, betragtes som ét anlæg. Et eksempel herpå er Halfdan A, som er et permanent bemandet anlæg opereret af Mærsk Olie og Gas A/S på vegne af DUC (Dansk Undergrunds Consortium). Et andet permanent bemandet anlæg, Gorm, som også drives af Mærsk Olie og Gas AS, betragtes også som ét offshoreanlæg, selvom Gorm A-D drives på vegne af DUC og Gorm E drives på vegne af DONG Energy, som ejer platformen. Gorm E er en pumpeplatform i forbindelse med olierørledningen til land PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der planlægges anvendt til overnatning. Benævnes også bemandede offshoreanlæg. Omfatter også offshoreanlæg, der kun er bemandet i perioder. SIDE 9

10 3.1.4 IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der ikke er permanent bemandede offshoreanlæg. På sådanne anlæg kan overnatning alene finde sted i form af nødovernatning, f.eks. på grund af vejrforhold. Benævnes også ubemandede offshoreanlæg FPSO (FLOATING PRODUCTION, STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FPSO er en flydende enhed, som oftest et skib, hvorfra der produceres, oplagres og afskibes kulbrinter FSO (FLOATING STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FSO er som en FPSO, idet der dog ikke produceres og behandles kulbrinter. Olien kommer i stedet for typisk fra en nærliggende produktionsplatform. 3.2 RØRLEDNINGER I offshoresikkerhedsloven er rørledninger ikke defineret, så det fremgår ikke, hvornår rørføringer anses for en del af et offshoreanlæg eller som en del af den rørledning, der leder bort fra anlægget. Operatøren og ejeren af rørledningen definerer i fællesskab i hvert enkelt tilfælde afgrænsningen mellem, hvad der betragtes som en del af offshoreanlægget, og hvad der betragtes som en del af rørledningen. 3.3 SPECIALFARTØJER M.V. Andre skibe og indretninger end dem, der er nævnt i offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3 og 4, og som ikke er omfattet af definitionen på offshoreanlæg, i det omfang disse udfører aktiviteter, der er direkte eller indirekte knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter, jf. 3 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Eksempler på specialfartøjer er kranfartøjer, fartøjer til brøndstimulering (stimuleringsfartøjer), brøndinterventionsfartøjer og rørlægningsfartøjer. 3.4 INDKVARTERINGSSKIBE Skibe og indretninger, som ikke er omfattet af offshoresikkerhedslovens definition i 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, jf. 2 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. SIDE 10

11 3.5 SIKKERHEDSKRITISKE ELEMENTER Sikkerhedskritiske elementer er defineret i styringsbekendtgørelsens 2 2, nr. 12, som anlægsdele, udstyr eller komponenter (herunder edb-programmer), a) som ved svigt kan være årsag til eller bidrage væsentligt til større ulykker eller b) hvis formål er at hindre eller begrænse konsekvensen af sådanne ulykker. Eksempler på sikkerhedskritiske elementer: Flamme-, røg-, gas- og H2S-detektorer. Alarmer. Brandslukningsudstyr. Nødstrømsforsyning. ESD-udstyr (Emergency Shut Down). Redningsmidler. Bærende konstruktioner. Flugtveje. Mønstringsområde. 3.6 ULYKKE Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Definitionen svarer til den, der anvendes for arbejdsulykker i arbejdsskadesikringslovgivningen, idet ulykker på offshoreanlæg dog omfatter alle ulykker, der sker på offshoreanlægget eller indkvarteringen på de skibe, der er omfattet af bekendtgørelsen, dvs. ikke kun under arbejdet, men også i fritiden. 2 Bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. med senere ændringer. SIDE 11

12 Personskade omfatter både fysiske og psykiske skader. Et eksempel på, hvornår sidstnævnte kan opstå, er hvis en person er vidne til en alvorlig ulykke. Forgiftningstilfælde, som er nævnt i bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker efter arbejdsmiljøloven, er ikke særskilt nævnt i anmeldebekendtgørelsen, idet disse er omfattet af definitionen af ulykker. Forgiftningstilfælde medfører akut sygdom efter en kortvarig påvirkning ved indtagelse, indånding, absorption eller injektion af et sundhedsskadeligt stof eller materiale. Hvis påvirkningen sker over længere varighed, og der dermed ikke er tale om akut sygdom, taler man om en erhvervssygdom. 3.7 ERHVERVSSYGDOM Ved en erhvervssygdom forstås, jf. arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1: 1. Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. arbejdsskadesikringslovens 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. 2. Andre sygdomme, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i litra a, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Erhvervssygdomme på offshoreanlæg omfatter også sygdomme, der er opstået efter påvirkning i fritiden på offshoreanlægget eller indkvarteringen på de skibe, der er omfattet af bekendtgørelsen, dvs. ikke kun efter påvirkning i forbindelse med arbejdet. Erhvervssygdomme kan omfatte både fysiske og psykiske lidelser. 3.8 SKADELIG PÅVIRKNING Påvirkning fra en agens, f.eks. stof, materiale, støj eller vibrationer, der kan medføre sygdom. 3.9 UARBEJDSDYGTIG Ved uarbejdsdygtig forstås, at den tilskadekomne ikke er i stand til i fuldt omfang at genoptage sit sædvanlige arbejde på offshoreanlægget. Hvad der forstås ved den pågældendes sædvanlige SIDE 12

13 arbejde vil være baseret på en konkret vurdering, men kan fremgå af en jobbeskrivelse, en ansættelseskontrakt, eller stillingsbetegnelse på anlægget (f.eks roughnecks ). I den situation kan den tilskadekomne enten blive sendt i land eller blive sat til andet arbejde på anlægget. Sidstnævnte tilfælde benævnes ofte i offshoreindustrien for Restricted Work Case (RWC) eller Restricted Work Day Case (RWDC). Den tid, der medgår til undersøgelse i land med henblik på behandling af skaden, hvor tilskadekomne efter behandlingen vender tilbage til sit sædvanlige arbejde, anses ikke for uarbejdsdygtighed. Evt. uarbejdsdygtighed fastsættes fra det tidspunkt hvor skaden konstateres og behøver således ikke være i umiddelbar forlængelse af ulykkestidspunktet. Der er tilfælde, hvor en skade først konstateres et stykke tid efter hændelsen, der forårsagede den ARBEJDSSKADER En fælles betegnelse for ulykker og erhvervssygdomme, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog arbejdsskadesikringslovens 10 a. Definitionen svarer til den, der anvendes i arbejdsskadesikringslovens 5. Arbejdsskadesikringslovens 10 a vedrører erstatning for følgerne af terrorhandlinger. I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en erhvervssygdom. Praksis for offshoreanlæg følger praksis på land. Arbejdstilsynets hjemmeside nævner nogle eksempler: F.eks. er en høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø en erhvervssygdom, mens en høreskade forvoldt ved en eksplosion er en ulykke. Hvis slid på huden, kombineret med kontakt med eksemfremkaldende stoffer, medfører eksem, er det en erhvervssygdom. Et snitsår, der giver anledning til infektion med efterfølgende blodforgiftning, er en ulykke. En rygskade, opstået ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling, er en erhvervssygdom, mens en rygskade opstået ved et fald, er en ulykke. Mistanke om, at en sygdom er opstået som følge af en skadelig påvirkning på offshoreanlæg opstår som regel hos en læge efter undersøgelse af den sygdomsramte og er ofte arbejdsgiveren ubekendt. Ifølge offshoresikkerhedsloven gælder lægens anmeldepligt mistanke om enhver sundhedsskadelig påvirkning, jf. afsnit 9 i vejledningen. SIDE 13

14 3.11 SIKRINGSPLIGTIG ARBEJDSGIVER Enhver arbejdsgiver, der har sikringspligt efter arbejdsskadesikringslovens 48. Ifølge arbejdsskadesikringslovens 2 og 48 er den arbejdsgiver, der beskæftiger ansatte til at udføre arbejde for sig, sikringspligtig efter loven, dvs vedkommende skal bl.a. tegne en arbejdsskadeforsikring for disse ansatte. Denne arbejdsgiver er den, der betaler løn til de ansatte og dermed ikke nødvendigvis arbejdsgiver i offshoresikkerhedslovens forstand, idet arbejdsgiverbegrebet her er knyttet til instruktionsbeføjelserne overfor de ansatte, uanset hos hvem disse ansatte er beskæftiget. Omvendt betyder dette, at en arbejdsgiver i offshoresikkerhedslovens forstand ikke behøver at være sikringspligtig for alle de ansatte, som vedkommende har instruktionsbeføjelser for NÆRVED HÆNDELSE En hændelse, som kunne have ført til en ulykke eller en skade på offshoreanlægget af sikkerhedseller sundhedsmæssig betydning. Andre udtryk for nærved hændelser kan optræde, såsom tæt-på hændelser, near miss, uønskede hændelser og farlige hændelser. Eksempler på nærved hændelser er givet i bilag NÆRVED SITUATIONER Ved en nærved situation forstås en situation, hvor der ikke er sket en faktisk hændelse, men en situation, der umiddelbart kunne have ført til en hændelse, som kunne have forårsaget en ulykke eller skade på offshoreanlægget m.v. eller udstyr på dette. 4 ANVENDELSESOMRÅDE 4.1 GENERELT Reglerne, som denne vejledning refererer til, omfatter: Arbejde og ophold på faste og mobile offshoreanlæg. Arbejde i forbindelse med rørledninger omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 2, jf. 1, i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Dette omfatter rørledninger, der anvendes til transport af kulbrinter eller andre stoffer og SIDE 14

15 materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Transitrørledninger er ikke omfattet, jf. lov om kontinentalsoklen. Ophold i indkvarteringen på indkvarteringsskibe. Dog er kravet i anmeldebekendtgørelsens 7, stk. 2, om lægers pligt til at anmelde skadelige påvirkninger til Energistyrelsen, hvor det er konstateret, eller der er mistanke om, at påvirkningerne stammer fra ophold på disse indkvarteringsfaciliteter ikke omfattet. Arbejde og ophold på specialfartøjer, m.v. Gælder kun de personer, der udfører arbejde, der er forbundet med aktiviteter, der direkte eller indirekte er knyttet til efterforskning eller produktion af kulbrinter. Arbejde på offshoreanlæg, som ikke er nævnt i 2, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, og som er omfattet af undergrundsloven og har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, jf. 4 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. For faste offshoreanlæg og rørledninger omfatter reglerne aktiviteter i forbindelse med hele anlæggets eller rørledningens livscyklus: Bygning, hvis dette finder sted offshore. Transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore. Installation offshore. Hookup and commissioning, HUC (sammenbygning og klargøring). Drift. Ændring af anlæggenes eller rørledningernes fysiske forhold. Demontering. For så vidt angår transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore, er det kun arbejde, der vedrører det kommende anlæg eller den kommende rørledning der er omfattet. Arbejde i forbindelse med løft af anlægget, rørledningen eller dele heraf fra transportfartøjet på installationsstedet betragtes som en del af installationen. For mobile offshoreanlæg omfatter reglerne alt arbejde og ophold i øvrigt i forbindelse med drift og arbejde med ændring af anlæggenes fysiske forhold. SIDE 15

16 Visse af reglerne kan have et anvendelsesområde, der ikke omfatter alt, hvad der er nævnt ovenfor. Dette vil så tydeligt fremgå af vejledningen. Om et konkret mobilt offshoreanlæg er indregistreret i Danmark eller et andet land, eller om det er danskdrevet eller danskejet, er uden betydning, så længe det opererer på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde. 4.2 SÆRLIGE FORHOLD FOR IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Reglerne gælder fuldt ud for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg. 5 MÅLGRUPPE Vejledningen henvender sig primært til de, der har pligter i forhold til reglerne, dvs.: Operatører. Driftsansvarlige virksomheder. Sikringspligtige arbejdsgivere Entreprenører. Læger og tandlæger. Syd- og Sønderjyllands Politi. Endvidere henvender vejledningen sig til faglige organisationer, sikkerhedsorganisationen på offshoreanlæg og øvrige ansatte, der skal udføre arbejde eller opholder sig på offshoreanlæg. 6 REGISTRERING AF ULYKKER, MATERIELLE SKADER, NÆRVED HÆNDELSER OG SYGDOMSTILFÆLDE. 6.1 HVAD SKAL REGISTRERES? ULYKKER ELLER DØDSFALD Alle ulykker skal registreres. Endvidere skal alle dødsfald uanset årsag registreres, dvs. også dødsfald, der ikke skyldes en ulykke. SIDE 16

17 6.1.2 NÆRVED HÆNDELSER Alle nærved hændelser, herunder ethvert udslip af kulbrinter, skal registreres. Ved udslip af kulbrinter forstås frigørelse af kulbrinter, der ikke er tilsigtet af sikkerhedsmæssige årsager (f.eks. flaring). Udslip af kulbrinter, der medfører brand eller eksplosion hører under pkt MATERIELLE SKADER Alle ikke ubetydelige skader skal registreres. Ved en ikke ubetydelig skade forstås enhver skade på offshoreanlæg, m.v. eller udstyr herpå, eller rørledninger, medmindre skaden er åbenbart uden betydning for sikkerhed og sundhed på offshoreanlægget m.v. eller åbenbart uden betydning for en rørlednings fysiske sikkerhed NÆRVED SITUATIONER Der er ikke krav i reglerne om, at nærved situationer skal registreres. Eftersom en nærved situation udgør en mulig risiko og dermed er omfattet af risikovurderingen for anlægget forudsættes det, at opfølgning på sådanne situationer inddrages af sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget, m.v. efter nærmere procedurer fastsat i den driftsansvarlige virksomheds ledelsessystem for sikkerhed og sundhed. 6.2 HVEM SKAL REGISTERERE? DEN DRIFTSANSVARLIGE VIRKSOMHED Det er den driftsansvarlige virksomhed, jf. definitionen heraf i offshoresikkerhedslovens 4, stk. 3, på offshoreanlæg og specialfartøjer, m.v. og for rørledninger, der skal foretage registreringen. På faste offshoreanlæg (produktionsanlæg) og for rørledninger vil det typisk være operatøren, mens det på mobile offshoreanlæg og specialfartøjer m.v., vil være den virksomhed, operatøren har indgået kontrakt om brug af offshoreanlægget eller fartøjet med. Sker hændelsen på indkvarteringen på et indkvarteringsskib, er det den driftsansvarlige virksomhed på det offshoreanlæg, hvor den tilskadekomne arbejder, der skal registrere hændelsen DE ANSATTES MEDVIRKEN VED REGISTRERINGEN Eftersom registreringen af ulykker m.v. har betydning for reduktion af de sikkerhedsmæssige risici bør de ansatte medvirke til, at f.eks. nærved hændelser bliver registreret. De nærmere regler for, hvordan dette opfyldes på det enkelte offshoreanlæg, skal fremgå af den driftsansvarlige SIDE 17

18 virksomheds ledelsessystem. Det kan ske ved, at de ansatte straks indberetter hændelser til den driftsansvarlige virksomhed gennem deres arbejdsleder eller anlægschefen. 6.3 REGISTRERINGENS FORMÅL M.V. Registreringens formål er at give virksomheden og sikkerhedsorganisationen på offshoreanlæg, m.v. viden om, hvor og hvorfor ulykker, materielle skader og nærved hændelser sker. Sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget eller specialfartøjet m.v. skal have adgang til oplysningerne i registreringen i det omfang, de har betydning for sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, jf. anmeldebekendtgørelsens 3, stk BRUG AF REGISTRERINGEN Registreringen skal bruges af den driftsansvarlige virksomhed med inddragelse af sikkerhedsorganisationen i forbindelse med undersøgelsen af ulykken, den materielle skade eller nærved hændelsen. Ved undersøgelsen skal årsagen til ulykken, skader på anlægget og nærved hændelser søges klarlagt, og der skal foreslås forebyggende foranstaltninger. På de offshoreanlæg m.v., hvor der ikke findes en sikkerhedsorganisation, skal den driftsansvarlige virksomhed i samarbejde med eventuelle andre arbejdsgivere og de ansatte foretage undersøgelsen. 6.5 REGISTRERINGENS FORM Registreringen skal ske elektronisk eller på papir på en måde, der er tilgængelig for Energistyrelsen. Der er ikke krav om, hvordan og i hvilken form registreringen skal ske, blot at registreringen er tilgængelig for Energistyrelsen, som led i dennes tilsyn, f. eks. ved at styrelsen kan få adgang til at se skærmbilleder af den elektroniske registrering eller har adgang til de papirbaserede dokumenter, hvoraf registreringsoplysningerne fremgår. Registreringen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at den driftsansvarlige virksomhed kan anvende disse til at imødegå gentagelse af ulykker, nærved hændelser m.v. Energistyrelsen forventer, at registreringen har et indhold og en form, der tilgodeser formålet med den. Det er for eksempel ikke tilstrækkeligt blot at have en liste over de indtrufne ulykker, nærved hændelser eller materielle skader. SIDE 18

19 7 ANMELDELSE AF ULYKKER 7.1 HVEM SKAL ANMELDE? Det er den sikringspligtige arbejdsgiver, der har pligt til at foretage anmeldelsen. I tilfælde af, at der straks skal ske underretning af Syd- og Sønderjyllands Politi eller Energistyrelsen efter 6 i anmeldebekendtgørelsen (se også afsnit 7.2) er det den driftsansvarlige virksomhed, der har underretningspligten. Den driftsansvarlige virksomhed skal i samarbejde med den sikringspligtige arbejdsgiver indsende den efterfølgende redegørelse efter anmeldebekendtgørelsens 6, stk. 5. Sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget m.v. skal gives adgang til anmeldelsen. Eventuelle tilskadekomne skal endvidere have en kopi af anmeldelsen. Udover pligt til anmeldelse efter anmeldebekendtgørelsens 4 og 6 har den sikringspligtige arbejdsgiver også pligt til at anmelde ulykker til forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen med henblik på erstatning til tilskadekomne efter lov om arbejdsskadesikring. Reglerne fremgår af Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 733 af 25. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker med senere ændringer. 7.2 ANMELDELSE Tabellen giver en oversigt over, hvad der skal anmeldes, hvornår og til hvem. Paragrafhenvisningerne, hvor ikke andet er nævnt, er til bestemmelser i anmeldebekendtgørelsen. Konsekvens Anmeldes til Frist Anmeldepligtig Dødsfald forårsaget af ulykke Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk. 1, nr. 1) Straks Driftsansvarlig virksomhed Arbejdsskadestyrelsen/Forsikringsselskab ( 3 i bek. 733/2010) Inden 48 timer Sikringspligtig arbejdsgiver Energistyrelsen ( 4, stk. 1, nr. 1, 4, stk. 5, og 6, stk. 5) Snarest muligt og inden 9 dage med uddybende redegørelse Sikringspligtig arbejdsgiver i samarbejde med driftsansvarlig SIDE 19

20 virksomhed Dødsfald, anden årsag Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk.1, nr. 3) Straks Driftsansvarlig virksomhed Arbejdsskadestyrelsen ( 3 i bek. 733/2010) Inden 48 timer Sikringspligtig arbejdsgiver Alvorlig personskade, jf. bilag 1 Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk. 1, nr. 2) Straks Driftsansvarlig virksomhed Energistyrelsen ( 4, stk. 1, nr. 2, 4, stk. 5, og 6, stk. 5). Snarest muligt og inden 9 dage Sikringspligtig arbejdsgiver i med uddybende redegørelse samarbejde med driftsansvarlig virksomhed Forsikringsselskab/Arbejdsskadestyrelsen Snarest muligt og Sikringspligtig inden 9 dage arbejdsgiver Øvrige, der medfører uarbejdsdygtighed i mere end 1 dag udover tilskadekomstdagen Energistyrelsen ( 4, stk. 1, nr. 2, og 4, stk. 5) Forsikringsselskab/Arbejdsskadestyrelsen Snarest muligt og inden 9 dage Snarest muligt og inden 9 dage Sikringspligtig arbejdsgiver Sikringspligtig arbejdsgiver Øvrige, der medfører akut ilandbringning, 5, stk. 1, nr. 4. Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk. 1, nr. 4) Straks Driftsansvarlig virksomhed Bemærkninger til tabellen: Ved ulykker, der kræver underretning af politiet, skal stedet, hvor ulykken skete efterlades urørt og afspærret, indtil politiet bestemmer andet, eller hensynet til at afværge en overhængende eller umiddelbar fare godtgør andet. Anlæggets sikkerhedsorganisation skal snarest efter ulykken er sket, underrettes herom. SIDE 20

21 Ulykker, der medfører uarbejdsdygtighed, jf. definitionen i afsnit 3.9, i 1 dag eller mere ud over den dag, hvor skaden blev konstateret, skal snarest og inden 9 dage herefter anmeldes til Energistyrelsen. Uddybende redegørelse: Underretningen til politiet skal snarest, og senest 9 dage efter skadens indtræden, efterfølges af en anmeldelse i henhold til 4, stk. 5 til Energistyrelsen, ledsaget af en skriftlig redegørelse om den driftsansvarlige virksomheds eller andre arbejdsgiveres undersøgelse af ulykken eller skaden, herunder klarlæggelse af bagvedliggende årsager. Redegørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelse af virksomhedens undersøgelse af hændelsesforløbet samt beskrivelse af, hvilke forebyggende foranstaltninger, der er truffet, således at gentagelser undgås. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i undersøgelsen, jf. bekendtgørelserne om sikkerheds- og sundhedsarbejde på henholdsvis faste og mobile offshoreanlæg. De anmeldte ulykker, der er indtruffet i den tilskadekomnes fritid ( fritidsulykker ), indgår ikke i Energistyrelsens ulykkesstatistik. Disse anmeldelser anvendes udelukkende i Energistyrelsens tilsyn med det forebyggende arbejde. For så vidt angår anmeldelse til den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, eller hvis et sådant ikke findes, til Arbejdsskadestyrelsen, gælder det, at anmeldelse skal ske for alle ulykker, der anses for at kunne berettige til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, eller hvor tilskadekomne ikke efter 5-ugers dagen efter skadens indtræden kan genoptage sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, Dødsfald skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen på inden 48 timer. Er arbejdsgiver en selvforsikret statslig eller kommunal myndighed, skal anmeldelse ske til forsikringsenheden. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal anmeldelse ske direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Nærmere oplysninger om anmeldelse og muligheder for skadeserstatning kan fås ved henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen på ask@ask.dk, på tlf eller på dennes hjemmeside Specielle regler om brilleskader uden personskade og tandskader sket ved en ulykke Brilleskader, samt tandskader, sket ved en ulykke, men som ikke har medført uarbejdsdygtighed ud over den dag, skaden skete, skal ikke anmeldes til Energistyrelsen, men alene til forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen, hvis erstatning ønskes. SIDE 21