Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv. - Erfaringer fra regionerne

Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv - Erfaringer fra regionerne Teknik og Administration Nr. 2 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 5 2. Sammenfatning... 7 2.1 Baggrund og formål... 7 2.2 Hovedresultater... 7 2.3 Anbefalinger... 9 3. Indledning... 11 3.1 Risikovurderinger baseret på poreluftundersøgelser... 11 3.2 Estimering af indeklimabidrag vha. reduktionsfaktorer... 12 3.3 Tidligere erfaringer... 13 3.3.1 Diskussion af tidligere erfaringer... 15 3.4 Formål... 15 4. Fremgangsmåde... 17 4.1 Dataindsamling... 17 4.2 Screening af det fremsendte materiale... 18 4.3 Det endelige datagrundlag... 19 4.4 Sagsoplysninger og databehandling... 20 4.4.1 Beregning af reduktionsfaktorer... 21 4.4.2 Poreluftkoncentrationen under gulv... 21 4.4.3 Indeklimakoncentrationen... 23 5. Resultater... 25 5.1 Overordnede resultater for det samlede datagrundlag... 25 5.2 Betydning af synlige revner, sprækker og huller... 26 5.3 Betydning af andre byggetekniske faktorer... 29 5.3.1 Betontykkelse... 29 5.3.2 Luftskifte... 30 5.3.3 Ventilationsforhold... 31 5.4 Betydning af årstiden... 33 5.5 Skærpede krav til datakvaliteten... 35 5.6 Reduktionsfaktorer for TCE og PCE... 37 5.7 Årsager til lave reduktionsfaktorer... 38 5.7.1 Relativt dårligt belyste poreluftforureninger/hot-spots... 38 5.7.2 Byggetekniske årsager... 39 6. Konklusioner, anvendelsesområde og anbefalinger... 41 6.1 Hovedkonklusioner... 41 6.2 Erfaringsopsamlingens anvendelsesområde... 43 6.3 Anbefalinger... 44 6.3.1 Byggetekniske forhold og undersøgelser... 44 6.3.2 Anvendelse af reduktionsfaktorer... 45 6.3.3 Indeklimaundersøgelser... 45 7. Referenceliste... 47

BILAG Bilag 1: Bilag 2: Sammenstilling af sagsoplysninger Sagsspecifikke oplysninger, analysedata og situationsplaner

1. Forord Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) har på vegne af Videncenter for Jordforurening lavet en erfaringsopsamling omhandlende reduktionsfaktorer over støbte betongulve for poreluftforurening med chlorerede opløsningsmidler. Erfaringsopsamlingen er et supplement til en tidligere erfaringsopsamling beskrevet i Teknik og Administration nr. 1, 2002 /1/. Ved at fokusere på undersøgelser gennemført inden for de sidste 10 år, forventes datatætheden og -kvaliteten at afspejle den nyeste praksis inden for poreluft- og indeklimaundersøgelser, herunder især en højere datatæthed i poreluftundersøgelserne. Indsamlingen af data er sket i et samarbejde mellem DMR, Videncenter for Jordforurening og de fem danske regioner. Arbejdet er udført i perioden oktober 2012 til september 2013. Per Loll, Andreas Houlberg Kristensen og Claus Larsen, DMR har stået for databehandling og sammenskrivning af resultaterne. Projektet har været tilknyttet en følgegruppe bestående af: Christian Andersen, Videncenter for Jordforurening Annette Dohm, Region Nordjylland Mariam Wahid, Region Hovedstaden Børge Hvidberg, Region Midtjylland Martin Stærmose, Region Sjælland Jan Petersen og Jørn K. Pedersen, Region Syddanmark. Rapporten indledes med en gennemgang af fremgangsmåden for dataindsamlingen og de screeningskriterier, der er benyttet ift. indsamling af egnede sager. Herefter gennemgås erfaringsopsamlingens resultater, og der opstilles anbefalinger ift. den fremadrettede anvendelse af resultaterne. En kort dokumentation/sagsoversigt for hver af de inddragne sager er vedlagt som bilag. 5

6

2. Sammenfatning 2.1 Baggrund og formål Denne erfaringsopsamling omhandler estimering af indeklimabidrag på baggrund af en poreluftundersøgelse og en reduktionsfaktor. Erfaringsopsamlingens resultater er derfor primært anvendelige ved risikoscreeninger i forbindelse med V2-undersøgelser, der udføres på baggrund af poreluftundersøgelser, og ved jord- og grundvandsforureninger med flygtige oliekulbrinter, hvor baggrundskoncentrationen af flygtige oliekulbrinter i indeklimaet typisk overstiger afdampningskriterierne. Formålet med erfaringsopsamlingen er at undersøge følgende forhold vedr. reduktionsfaktorer i bygninger med støbt betongulv: hvilke reduktionsfaktorer kan forventes under forskellige forhold, hvor sikker er anvendelse af en reduktionsfaktor på 100, hvilken reduktionsfaktor kan anvendes, hvis man fastsætter en sikkerhed, svarende til at kun 10 % af reduktionsfaktorerne i erfaringsgrundlaget er lavere (og 90 % er højere). Sekundært ønskes det at pege på forhold, der kan medføre lave reduktionsfaktorer, således at disse forhold kan inddrages i fremtidige undersøgelser. 2.2 Hovedresultater Erfaringsopsamlingens datagrundlag udgøres af 49 reduktionsfaktorer fra 26 sager fra de danske regioner. Sagsmaterialet er screenet efter en række objektive kriterier (afsnit 4.2) for at sikre det bedst mulige datagrundlag ift. en fremadrettet anvendelse af resultaterne på bygninger/rum med støbt betongulv. Det vurderes således, at resultaterne kan betragtes som retvisende og repræsentative for de bygninger, der generelt udføres undersøgelser og risikovurderinger på. Resultaterne danner dermed baggrund for nogle forventninger til reduktion af poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet for bygninger/rum med betongulv. Hovedforventningerne er sammenstillet i nedenstående tabel, hvor 10 % fraktilet vurderes at afspejle en høj grad af sikkerhed for, at der ikke anvendes en ikke-konservativ reduktionsfaktor. 7

Reduktionsfaktorer Andel < 100 10 % fraktil Median Samlet datagrundlag* 27 % 34 280 Skærpet datagrundlag * $ 11 % 87 470 Ingen synlige revner mv. # 15 % 38 570 Synlige revner mv. # 39 % 30 170 * Når det ikke er undersøgt, om der er revner, sprækker eller lignende i betongulvet, eller når det rent praktisk ikke kan lade sig gøre at undersøge dette. $ Der er udført min. 5 poreluftmålinger/100 m 2 samt min. 5 poreluft- og 2 indeklimamålinger. # Når det er undersøgt, om der er revner, sprækker eller lignende i betongulvet. Erfaringsopsamlingen viser, at der kan forventes en reduktionsfaktor på mindst 100 i ca. 85 % af bygninger/rum med betongulv, hvor der ikke er konstateret synlige revner mv., uanset hvad det faktiske luftskifte er. Det er således den grad af sikkerhed, der, ifølge erfaringsgrundlaget, er forbundet med anvendelse af en reduktionsfaktor på 100, når der ikke er observeret synlige revner mv. i betongulvet. Resultaterne indikerer, at betydningen af betongulvets tykkelse og luftskiftets størrelse ikke overskygger betydningen af øvrige lokalitetsspecifikke faktorer i forhold til den observerede reduktionsfaktor. Der er en tendens til, at aktiv rumventilation er forbundet med lavere reduktionsfaktorer end passiv rumventilation. Dette kan hænge sammen med, at der er anført tilstedeværelse af revner, sprækker mv. for en større andel af reduktionsfaktorerne bestemt ved aktiv ventilation end ved passiv ventilation. Dertil kan en del af de aktive ventilationsforanstaltninger være udført blot som udsugning, hvormed et større undertryk i bygningen medfører et øget konvektivt bidrag og en lavere reduktionsfaktor. Resultaterne indikerer højere indeklimakoncentrationer og lavere reduktionsfaktorer i efterår/vinter end i forår/sommer. Dog er der anført tilstedeværelse af revner mv. for en større andel af reduktionsfaktorerne bestemt i efterår/vinter end i forår/sommer (hhv. 58 og 30 %). Det kan således være en kombineret effekt af mindre udluftning, øget termisk opdrift og tilstedeværelse af revner mv., der giver anledning til højere indeklimakoncentrationer og lavere reduktionsfaktorer for datagrundlaget i efterår/vinter. Datagrundlaget giver dog ikke anledning til at antage andet end, at indeklimamålinger i efterår og vinter repræsenterer worst-case betingelser mht. udluftning og termisk opdrift. Overordnede konklusioner vedr. forskellige faktorers betydning for reduktionsfaktoren er sammenfattet i nedenstående tabel. 8

Ingen påvist betydning Lavere reduktionsfaktor/ større indeklimabidrag X Synlige revner mv. Større betontykkelse X * Højere luftskifte X * Aktiv rumventilation X # Efterår/vinter X * Har betydning på enkeltsagsniveau. # En større andel af revner mv. for aktiv end for passiv rumventilation kan påvirke resultatet. Følgende forhold kan desuden medføre lave reduktionsfaktorer: Indtrængning ved rørgennemføringer i gulv eller kældervæg, ved konstruktionsskel, via faldstammer/kloakker, via hulmure/vindueslysninger og igennem gulv af tvivlsom kvalitet i tilstødende rum, samt bidrag fra forurenede bygningsdele. Det vurderes, at erfaringsgrundlaget og ovenstående resultater afspejler forekomsten af disse bidrag i repræsentativt omfang ift. fremtidige sager. 2.3 Anbefalinger Worst-case indeklimamålinger anbefales udført i efterår/vinter-halvåret. Det anbefales at der udføres poreluftmålinger i faldstammer og hulmure, hvis disse gennemløber/grænser til områder med (kraftig) poreluftforurening. Desuden anbefales det at bevare fokus på observation af revner, sprækker mv., samt på dokumentation af konstruktionsskel og kvalitet af gulvkonstruktioner. Ved sammenfald imellem placering af høje poreluftkoncentrationer og potentielle spredningsveje kan det være relevant at undersøge om disse er aktive. Nedenstående tabel sammenfatter anbefalinger til anvendelse af reduktionsfaktorer, med vurderet grad af sikkerhed for hver anvendelse. Ingen viden om revner mv. Reduktionsfaktor Erfaringsopsamling, andel der er mindre 100 27 % 34 10 % Ingen viden om revner mv. 100 11 % - skærpet datagrundlag $ 87 10 % Ingen synlige revner mv. # 100 15 % 38 10 % Synlige revner mv. # 100 39 % 30 10 % $ Der er udført min. 5 poreluftmålinger/100 m 2 og samlet min. 5 poreluftmålinger. # Når det er undersøgt, om der er revner, sprækker eller lignende i betongulvet. 9

10 Som alternativ til at benytte erfaringsbaserede reduktionsfaktorer kan det nævnes, at radon kan benyttes som en intern tracer på konkrete lokaliteter til at estimere en lokalitetsspecifik reduktionsfaktor /23/.

3. Indledning Indtrængning af flygtige forureningskomponenter til boliger kan udgøre en risiko for boligens indeklima. For at afgøre, om der er risiko udføres derfor forureningsundersøgelser omfattende poreluftmålinger under gulv og/eller indeklimamålinger i bygningen /2/. Mens indeklimamålinger ofte kan give en effektiv og direkte vurdering af indeklimarisikoen på lokaliteter forurenet med chlorerede opløsningsmidler, er det modsatte tilfældet, hvis der er tale om forurening med flygtige (olie)kulbrinter, f.eks. BTEX er. Det hænger sammen med, at baggrundskoncentrationen af f.eks. TCE og PCE i uforurenede danske boliger normalt er betydeligt lavere end Miljøstyrelsens afdampningskriterier, mens baggrundskoncentrationen af flygtige oliekulbrinter typisk overstiger afdampningskriterierne /3/. For flygtige oliekulbrinter udføres risikovurderingen derfor ofte udelukkende på baggrund af en poreluftundersøgelse (ingen indeklimamålinger), mens der for chlorerede opløsningsmidler ofte er tale om en trinvis risikovurdering, som i første omgang udføres på baggrund af en poreluftundersøgelse. Hvis denne indledende risikovurdering (ofte på V2-niveau) viser, at der er en potentiel indeklimarisiko udføres en opfølgende risikovurdering, baseret på målinger i indeklimaet (typisk som en afgrænsende/videregående undersøgelse). 3.1 Risikovurderinger baseret på poreluftundersøgelser For indeklima-risikovurderinger, som baseres på en poreluftundersøgelse, består opgaven i, at estimere poreluftens bidrag til indeklimaet for de enkelte stoffer/stofgrupper på baggrund af koncentrationer målt under gulvkonstruktionen. Efterfølgende kan de estimerede bidrag sammenholdes med Miljøstyrelsens afdampningskriterier. Det aktuelle bidrag igennem et betongulv på en given lokalitet og på et givent tidspunkt er resultatet af et kompliceret samspil mellem følgende overordnede forhold /4/, hvoraf nogle igen afhænger af andre faktorer /5/: poreluftkoncentrationen og -fordelingen under gulvet, gulvets tykkelse og beskaffenhed, indtrængningsveje og deres placering ift. poreluftforureningen, differenstrykket over gulvkonstruktionen, bygningens/rummets luftskifte. I henhold til Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7, 1998, kan bidraget til indeklimaet fra en underliggende poreluftforurening estimeres på to forskellige måder /2/. 11

Hvis der er tale om et støbt betongulv uden synlige revner, anfører Miljøstyrelsen, at en fortyndingsfaktor på 100 anses som værende et konservativt skøn over reduktion af poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri. Desuden forudsættes det, at der ikke er andre utætheder ved rørgennemføringer eller lignende, og at bygningen har en passiv ventilation på i størrelsesordenen 0,3 gange pr. time /2/. Der tales om en reduktionsfaktor på 100. Med andre ord kan poreluftkoncentrationen, under de anførte forudsætninger, divideres med 100, hvorefter dette estimerede bidrag kan sammenlignes med Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Alternativt kan indeklimamodulet i JAGG-modellen benyttes til at estimere indeklimabidraget. Sådanne beregninger forudsætter, at der er tale om et støbt betongulv med armering, og at der ikke er revner og sprækker omkring rørgennemføringer mv. /2/. Anvendelse af JAGG-modellen vil i de fleste tilfælde med almindelige forudsætninger mht. armering, betontykkelse, rumdimensioner, differenstryk over gulvet, udluftning mv., medføre en reduktion af poreluftens bidrag til indeklimaet, der ligger i størrelsesordenen 130-250. Betydningen af forskellige parametre for resultatet af en JAGG-beregning er belyst i /6/. Hvis forudsætningerne for anvendelse af en reduktionsfaktor på 100 eller JAGG-modellen følges stringent, bliver det i praksis svært at finde et betongulv, som med sikkerhed vides at opfylde forudsætningerne. Dette skyldes, at det i langt de fleste praktiske tilfælde, pga. gulvbelægninger og møbler mv., ikke er muligt at inspicere betongulvet for at vurdere, om det er sprækket, eller om der er revner omkring rørgennemføringer mv. /4/. Dertil kommer, at det for langt de fleste støbte gulve, der er nogle år gamle, ikke kan forudsættes, at der er tale om et armeret gulv. Desuden har det med metoder udviklet og afprøvet i de seneste år vist sig, at stort set alle betongulve har revner og sprækker i et omfang, der kan være afgørende for transport af flygtige forureningskomponenter fra poreluften til indeklimaet /7-13/. 3.2 Estimering af indeklimabidrag vha. reduktionsfaktorer Dette projekt omhandler risikovurderinger for indeklimaet, der udføres på baggrund af målte poreluftkoncentrationer og en reduktionsfaktor over betongulv, typisk på 100 /2/. Før der anvendes en reduktionsfaktor til at estimere indeklimabidraget forudsættes det, at kildeområder er lokaliseret/undersøgt, og at poreluftforureningen er karakteriseret og afgrænset, f.eks. jf. retningslinjerne i /5, 14/. Efterfølgende benyttes f.eks. en arealvægtet middelværdi af poreluftkoncentrationen sammen med reduktionsfaktoren til at estimere indeklimabidraget; evt. for enkelte rum eller dele af en bygning. 12

Spørgsmålene i den forbindelse er: Hvilke reduktionsfaktorer kan der forventes for støbte betongulve i almindelige boliger uanset om der er synlige revner, sprækker og rørgennemføringer eller ej? Hvilke reduktionsfaktorer kan forventes, når betongulvet af praktiske årsager ikke kan inspiceres, og det derfor ikke vides, om der er revner mv.? Hvilke reduktionsfaktorer kan der forventes, når der ikke er armering i betongulvet, eller når det ikke vides, om der er armering? Med hvilken sikkerhed kan vi anvende en reduktionsfaktor på 100? 3.3 Tidligere erfaringer I 2002 lavede Videncenter for Jordforurening en erfaringsopsamling med udgangspunkt i 200 forurenede lokaliteter, undersøgt i perioden 1998-2000 /1/. Data i /1/ inkluderer i de fleste tilfælde reduktion fra såvel gulv som underliggende jordlag (op til 0,5 meter), da der kun er udført poreluftmålinger umiddelbart under gulv på én lokalitet. På de 200 lokaliteter var der tale om 169 betongulve fra perioden 1890-1991, hvoraf det er anført, at 7 (ca. 4 %) er armerede, mens de resterende 162 er opført som uarmerede, men reelt blot kan være med ukendt armeringsstatus. Når der ses på baggrundsdata for TCE og PCE på lokaliteter med betongulve, er der i alt beregnet 165 reduktionsfaktorer, hvor nogle gulve indgår to gange, da der er data for både TCE og PCE /1/. Disse data stammer fra lokaliteter med såvel armerede som uarmerede betongulve og viser, at ca. 31 % af reduktionsfaktorerne er mindre end 100 /4/ og 10 % af reduktionsfaktorerne er lavere end 8 (10 % fraktilen), jf. figur 3.1. Medianværdien er 270. Datagrundlaget berettiger ikke til en skelnen imellem armerede og uarmerede betongulve. 13

Fraktil (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Red.faktor =100 10%-fraktil 1 10 100 1.000 10.000 100.000 1.000.000 Reduktionsfaktor Figur 3.1 Fraktilplot for reduktionsfaktorer (N = 165) baseret på undersøgelser fra 1998-2000 /1/. Markering af 10 % fraktil og reduktionsfaktor 100. I 45 tilfælde (27 %) er det noteret, at der er synlige revner i betongulvet, mens det i 124 tilfælde (73 %) er noteret, at der ikke er synlige revner /1/. For gulvene med synlige revner er 27 % af reduktionsfaktorerne lavere end 100, og for gulve uden synlige revner er 32 % af reduktionsfaktorerne lavere end 100 /4/. Hvis der ses på en grad af sikkerhed, svarende til den reduktionsfaktor hvor kun 10 % af reduktionsfaktorerne i erfaringsopsamlingen er lavere (10 % fraktilet), så opnås der for det samlede grundlag en reduktionsfaktor på 8, mens der med synlige revner ses en reduktionsfaktor på 5, og uden synlige revner ses en reduktionsfaktor på 10. Medianværdierne hhv. med og uden synlige revner er 360 og 240. Hovedresultaterne for datagrundlaget i /1/ er opsummeret i tabel 3.1. Reduktionsfaktorer Andel < 100 10 % fraktil Median Samlet datagrundlag 31 % 8 270 Med synlige revner (27 %) 27 % 5 360 Uden synlige revner (73 %) 32 % 10 240 Tabel 3.1 Hovedresultater for undersøgelser fra 1998-2000 (N = 165), jf. /1/. 14 Erfaringerne fra /1/ kan således i grove træk opsummeres til, at kun 4 % af gulvene er med kendt armering, ca. 30 % af betongulvene har synlige revner, og ca. 30 % af samtlige gulve har reduktionsfaktorer mindre end 100. Der er en tendens til, at reduktionsfaktorerne er lavere, når der ikke er observeret synlige revner (altså omvendt af det forventede).

3.3.1 Diskussion af tidligere erfaringer I /4/ påpeges det, at erfaringsopsamlingen /1/ er baseret på data fra sager undersøgt i perioden 1998-2000, hvilket muligvis har medført mindre velkarakteriserede poreluftforureninger, end dem der opnås med undersøgelser udført efter nyere standard, herunder efter anbefalingerne i /5/. Da reduktionsfaktorerne i /1/ endvidere er beregnet ved at dividere den højest konstaterede værdi i poreluften med den højest konstaterede værdi i indeklimaet er der risiko for, at reduktionsfaktoren underestimeres, hvis hot-spot under gulvet ikke er fundet eller ikke er tilstrækkeligt godt karakteriseret. Således har nyere undersøgelser vist, at ganske små hot-spots kan medføre store indeklimabidrag, f.eks. /15/. I sådanne tilfælde vil databehandlingen i /1/ medføre, at man dividerer en forholdsvis lav poreluftkoncentration med en høj indeklimakoncentration, der omfatter et forholdsvist stort (men ukarakteriseret) bidrag fra hot-spot; med en forholdsvis lav beregnet reduktionsfaktor til følge. Såvel i den tidligere erfaringsopsamling /1/ som i nærværende er det således muligt, at lave reduktionsfaktorer skyldes dårligt belyste hot-spots, som bidrager i væsentlig grad til indeklimakoncentrationen eller, at de blot skyldes relativt utætte bygninger med mange/betydende aktive transportveje. Problemstillingen med dårligt belyste hot-spots er i denne erfaringsopsamling forsøgt imødegået via mere stringente krav til datamaterialet for poreluftundersøgelsen, jf. afsnit 4.2 og 5.5, således at det vurderes, at de erfaringsbaserede reduktionsfaktorer i nærværende erfaringsopsamling i højere grad afspejler relativt utætte bygninger med mange/betydende aktive transportveje end erfaringsopsamlingen i /1/. 3.4 Formål Med udgangspunkt i et nyere datagrundlag, baseret på data fra TCE- og/eller PCE-forurenede lokaliteter fra de danske regioner, er det formålet at undersøge følgende forhold omkring reduktionsfaktorer i bygninger, med støbt betongulv: 1. Hvilke reduktionsfaktorer kan der forventes i almindelige boliger f.eks. i de tilfælde, hvor man af praktiske årsager ikke kan inspicere betongulvet (altså uanset om der er revner, sprækker eller rørgennemføringer)? 2. Hvilken lid kan der fæstes til anvendelse af en reduktionsfaktor på 100, når der er tale om betongulv af ukendt beskaffenhed? 3. Hvilken reduktionsfaktor kan forventes, hvis man fastsætter en given grad af sikkerhed; f.eks. at kun 10 % af reduktionsfaktorerne i erfaringsopsamlingen er lavere end den anførte. 4. Kan der forventes lavere reduktionsfaktorer, hvis der er synlige revner, sprækker eller rørgennemføringer? 5. Har andre bygningsmæssige forhold væsentlig indflydelse på reduktionsfaktoren? Et sekundært formål med projektet er at identificere de forhold, der gør sig gældende, når der observeres lave reduktionsfaktorer. Det er således hensigten, 15

at erfaringsopsamlingen på dette punkt kan bruges til at udpege forhold, der kan være forbundet med særlig indeklimarisiko, og som evt. kan afklares i fremtidige undersøgelser. Til sidst præsenteres med afsæt i erfaringsopsamlingens resultater anbefalinger til anvendelse af reduktionsfaktorer på fremtidige lokaliteter, afhængigt af undersøgelsesniveauet på den konkrete lokalitet. 16

4. Fremgangsmåde 4.1 Dataindsamling Ved opstilling af objektive screeningskriterier for udvælgelse af de sager, der indgår i erfaringsgrundlaget, tilstræbes det, at resultaterne kan betragtes som retvisende og repræsentative ift. de bygninger, der normalt udføres undersøgelser og risikovurderinger på. For dertil at sikre, at sagsmaterialet, der ligger til grund for erfaringsopsamlingen, giver et solidt grundlag for estimering af troværdige reduktionsfaktorer, som afspejler nyeste undersøgelsespraksis, er der fremsendt en liste med objektive kriterier til regionerne i forbindelse med deres sagsudvælgelse. Sagerne skulle således som udgangspunkt opfylde følgende kriterier: a) PCE/TCE-forurening i poreluften. b) Ingen aktuel brug af stofferne på ejendommen eller på naboejendomme. c) Undersøgelse gennemført i 2005 eller senere. d) Betongulv; gerne med dokumenteret/målt tykkelse og kvalitet. e) Målinger i både poreluft og indeklima; helst samtidige målerunder. f) Min. 5 poreluftpunkter; helst med dækning af det meste af gulvarealet. g) Min. 3-4 indeklimamålepunkter (førstkommende etage over jord). h) Gerne sager der er gået til afværge, hvor der er mulighed for at vurdere kilder/forureningsudbredelse og konkrete konstruktioner. På baggrund af disse kriterier har regionerne fremsendt materiale fra i alt 66 forureningssager. Den geografiske fordeling af fremsendte sager er vist i tabel 4.1. En sag kan dække flere forskellige lokaliteter/boliger forurenet af samme kilde (f.eks. kildelokalitet og naboejendom). Region Antal sager Region Nordjylland 12 Region Sjælland 18 Region Hovedstaden 15 Region Syddanmark 6 Region Midtjylland 15 Tabel 4.1 Geografisk fordeling af fremsendte forureningssager (i alt 66 stk.). Nogle af de fremsendte sager opfylder ikke et eller flere af de opstillede kriterier, men er alligevel medtaget i den efterfølgende proces, såfremt det er vurderet, at repræsentative estimater for reduktionsfaktoren i bygninger/rum med betongulv kan opnås. 17

4.2 Screening af det fremsendte materiale Det fremsendte sagsmateriale er gennemgået med henblik på at frasortere de sager, hvor det ikke er vurderet muligt at estimere en repræsentativ reduktionsfaktor for bygning/rum med betongulv. I enkelte tilfælde har regionerne eftersendt supplerende materiale. Ved screeningen er der taget udgangspunkt i følgende kriterier: Der er konstateret poreluftforurening med TCE og/eller PCE lige under betongulv i et veldefineret område. Det kan f.eks. være i flere sammenhængende værelser eller i et kælderrum. Der er foretaget akkrediterede poreluft- og indeklimamålinger helst ved samtidige målerunder. Målepunkternes placering under gulv og i indeklimaet er kendt og vurderes at repræsentere det udvalgte område. Den arealmæssige dækning med poreluft- og indeklimamålinger er vurderet ift. den enkelte lokalitet og forureningssituation. Rum eller områder uden betongulv (f.eks. med trægulv og/eller krybekælder) er frasorteret. Områder, hvor indeklimakoncentrationen over betongulv evt. er påvirket af indtrængning igennem f.eks. trægulv i et naborum er frasorteret. Hvis området har et areal på mere end 20 m 2 er der udført mindst to poreluftmålinger. Der er ikke foregået afværgeaktiviteter mens målingerne er udført, herunder ventilation under gulv. Ved screeningen blev de 66 sager reduceret til 26 velegnede sager, hvoraf 21er tidligere renserier eller nabogrunde, og 5 er tidligere industriejendomme eller naboer. De primære årsager til frasortering af de 40 øvrige sager var følgende: 1. Poreluftmålingerne er ikke foretaget under gulvet, men i spyd/sonder placeret udenfor bygningen. 2. Poreluft- og indeklimamålinger er foretaget i forskellige dele af bygningen; evt. er indeklimamålinger foretaget på ovenliggende etager. 3. Poreluft- og indeklimamålinger er ikke foretaget i (tilnærmelsesvis) samme periode. 4. Der er ikke udført akkrediterede poreluftmålinger. 5. Poreluftforureningen er vurderet mangelfuldt belyst ift. den arealmæssige fordeling (få målinger og stort areal). 6. Der er ikke betongulv i hele området. 7. Der er ufuldstændig viden om målepunkternes placering. 8. Basale oplysninger om betontykkelse, ruminddeling, loftshøjde mv. mangler i det foreliggende materiale. 18 Det bemærkes, at de frasorterede sager ikke betragtes som dårligt belyst ift. de opstillede undersøgelsesformål, som typisk har været at udføre en risikovurdering for indeklimaet i en eller flere boliger. Undersøgelserne er blot ikke fundet

egnede til at undersøge reduktionsfaktoren for bidraget fra en poreluftforurening til indeklimaet i bygninger/rum med betongulv. Det er således værd at bemærke, at ingen af undersøgelserne har haft dette formål. 4.3 Det endelige datagrundlag Materialet på de 26 sager har i alt dannet grundlag for beregning af 49 reduktionsfaktorer. Heraf er der beregnet reduktionsfaktorer for både TCE og PCE på 15 sager, eller for forskellige områder på samme ejendom (f.eks. kælder/stueplan eller for-/bagbygning) på 6 sager, og ved tre forskellige indstillinger af et Genveks-anlæg på 1 sag. Af de 49 reduktionsfaktorestimater er 18 baseret på målinger af TCE og 31 er baseret på målinger af PCE. Erfaringsopsamlingen er udført på baggrund af undersøgelser udført i perioden 1998-2012, hvor 88 % er udført i 2005 eller senere. Tre undersøgelser er således gennemført før 2005, og de er medtaget i erfaringsopsamlingen selvom de ikke opfylder kriterium c) i afsnit 4.1, da datagrundlaget fra disse sager i øvrigt er fundet velegnet til erfaringsopsamlingen. Screeningsprocessen frem til det endelige datagrundlag fremgår af nedenstående figur 4.1. 66 sager fremsendt af regionerne 26 sager egnet til estimering af reduktionsfaktor 49 estimater på reduktionsfaktorer 18 for TCE 31 for PCE Figur 4.1 Screening af datagrundlaget for erfaringsopsamlingen. Den geografiske fordeling af de sager og reduktionsfaktorer, som er inddraget i erfaringsopsamlingen, er vist i tabel 4.2. Som det fremgår af tabellen, er erfaringsopsamlingen bredt geografisk funderet. Region Antal sager Antal reduktionsfaktorer Region Nordjylland 8 15 Region Sjælland 5 10 Region Hovedstaden 6 11 Region Syddanmark 1 3 Region Midtjylland 6 10 Tabel 4.2 Geografisk fordeling af sager (26 stk.) og reduktionsfaktorer (49 stk.) inddraget i erfaringsopsamlingen. 19

4.4 Sagsoplysninger og databehandling Ved gennemgangen af de 26 egnede sager er alle væsentlige oplysninger, ift. sporbarhed og forhold med betydning for poreluftindtrængning/risikovurdering og den efterfølgende databehandling, noteret for hver bygning/rum/område tilhørende en reduktionsfaktor: lokalitet angivet ved adresse (vejnavn og nummer) og tilhørsregion, samt etage (kælder eller stueplan), areal af område med betongulv, hvor der kan estimeres en repræsentativ reduktionsfaktor (vurderet ud fra situationsplan), gulvets betontykkelse, om der er oplysning om synlige revner, sprækker eller huller, loftshøjde, ventilation og luftskifte, antal poreluft- og indeklimamålinger i det område, hvor der estimeres en reduktionsfaktor, måned og år for nedtagning af ATD-/ORSA-rør (indeklimamålinger), poreluftprøvetæthed, opgjort som antal prøver pr. 100 m 2, stof (TCE eller PCE), arealvægtet middelværdi af poreluftkoncentrationen (se afsnit 4.4.2), middelværdi af indeklimakoncentrationen (se afsnit 4.4.3), beregnet reduktionsfaktor (se afsnit 4.4.1). Sagsmaterialet har kun meget sjældent indeholdt oplysninger om armeringsforholdet for betongulvet. Denne information indgår derfor ikke i erfaringsopsamlingen. Der er dog ikke umiddelbart grund til at tro, at betongulvene i de inddragede sager i denne henseende adskiller sig fra gulvene inddraget i /1/. Det pointeres, at der ikke er frasorteret lokaliteter med f.eks. synlige sprækker eller huller i betongulvet, eller med direkte spredningsveje fra poreluft til indeklima (f.eks. kloakker, hulmure mv.). Betydningen af disse faktorer er i stedet diskuteret i forbindelse med databehandlingen, jf. afsnit 5.7.2. De indsamlede data er oversigtsmæssigt sammenstillet i bilag 1, og datagrundlaget for hver sag er vist i bilag 2. Jf. principperne i /5/ er der lagt vægt på at minimere risikoen for, at der anvendes en reduktionsfaktor, der er større end den faktiske; dvs. hvor indeklimabidraget vil blive underestimeret. For at opnå en høj grad af sikkerhed i vurderingen af indeklimabidraget er det således valgt at benytte den reduktionsfaktor som målestok, hvor kun 10 % af reduktionsfaktorerne i erfaringsopsamlingen er lavere (10 % fraktilet). Omvendt er der altså 90 % af reduktionsfaktorerne i erfaringsopsamlingen, der er højere end den anførte reduktionsfaktor. Anvendelse af 10 % fraktilet af reduktionsfaktoren som mål for en høj grad af sikkerhed (og ikke et lavere fraktil) vurderes at tage højde for at de sager, der indgår i erfaringsgrundlaget med meget lave reduktionsfaktorer, ikke nødven- 20

digvis afspejler typiske fremadrettede sager. Herunder, at nogle af de lave reduktionsfaktorer i erfaringsgrundlaget formentlig er beregnet på baggrund af dårligt belyste hot-spots, som bidrager i væsentlig grad til indeklimakoncentrationen, jf. afsnit 3.3.1. For at der bliver tale om en høj grad af sikkerhed i den fremadrettede anvendelse af de anførte 10 % fraktiler af reduktionsfaktorer, er det dog en forudsætning, at de kun anvendes på sager med godt belyste poreluftforureninger/hot-spots. 4.4.1 Beregning af reduktionsfaktorer Reduktionsfaktoren beregnes som poreluftkoncentrationen under gulv divideret med indeklimakoncentrationen for samme komponent (TCE eller PCE). Der er ikke grund til at antage, at væsentlige fysisk/kemiske forskelle på TCE og PCE skulle give anledning til væsentligt forskelle i estimerede reduktionsfaktorer. Det vurderes således at være samspillet imellem poreluftkoncentrationer/ udbredelse og placering af eventuelle indtrængningsveje, jf. afsnit 3.1, der er afgørende for eventuelle forskelle i reduktionsfaktorer beregnet for TCE og PCE for et givent område. Begge estimater vurderes således at være lige repræsentative for et givent område/rum eller bygning. Der er foretaget en undersøgelse af dette forhold ift. det aktuelle datagrundlag i afsnit 5.6. Det bemærkes dog, at der ofte er forskel på reduktionsfaktorer for TCE og PCE beregnet for samme lokalitet/betongulv. En analyse af baggrundsdata fra /1/, hvor der er opgivet reduktionsfaktorer for både TCE og PCE, viser således, at i ca. 60 % af tilfældene er det højeste estimat mere end 3 gange så stort som det laveste estimat. I ca. 30 % af tilfældene er det højeste estimat mere end 10 gange så stort som det laveste estimat. Tilsvarende er det i /20/ konkluderet, at der typisk kan være op til en faktor 50 i forskel. Det understreges dermed, at beregningen af reduktionsfaktorer ikke er nogen eksakt videnskab, men at der er tale om estimater. I databehandlingen er analyseresultater under analysemetodens detektionsgrænse værdisat til detektionsgrænsen. I situationer, hvor relativt mange af de indgående analyseresultater (oftest i indeklimaet) viser indhold under detektionsgrænsen, vil der være usikkerhed omkring den nøjagtige reduktionsfaktor. Men antagelsen, om at indholdet for disse indeklimaanalyser er lig detektionsgrænsen (frem for eksempelvis halvdelen af detektionsgrænsen eller nul), vil medføre et konservativt/lavt estimat på reduktionsfaktoren. De beregnede reduktionsfaktorer er angivet med to betydende cifre. 4.4.2 Poreluftkoncentrationen under gulv Ved beregningen af en reduktionsfaktor er det væsentligt at definere, hvad der menes med poreluftkoncentrationen. Er det den højeste målte værdi som i /1/, 21

den aritmetiske middelværdi af givne målinger eller er det en arealvægtet middelværdi? Ved anvendelse af en aritmetisk middelværdi tillægges alle punkter samme vægtning, mens der ved anvendelse af en arealvægtet middelværdi tages hensyn til målepunkternes placering i planen /4/. Benyttelse af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen vil således medføre en mindre vægtning af punkter placeret tæt på hinanden (typisk i kildeområder) og en større vægtning af punkter, der ligger langt væk fra hinanden (ofte afgrænsende punkter). I dette projekt er det valgt at benytte en arealvægtet middelværdi. Da poreluftkoncentrationen generelt kan forventes at udvise store rumlige variationer /18/ vurderes det, at en arealvægtet middelværdi af poreluftkoncentrationen, alt andet lige, giver det bedste udgangspunkt for en beregning af et realistisk indeklimabidrag. Hvis det antages, at kildeområder har en bedre arealmæssig dækning med poreluftprøver end afgrænsende områder, så vil anvendelsen af en arealvægtet middelværdi lede til et lavere/konservativt estimat på reduktionsfaktoren end anvendelsen af en aritmetisk middelværdi. Konkret er der foretaget en konturering af poreluftresultaterne i Surfer, når der er tre eller flere poreluftpunkter. Kontureringen er ekstrapoleret til grænserne for det inddragede område, f.eks. til ydermurene i bygningen eller til afgrænsende indervægge, for at repræsentere det bedste bud på den faktiske poreluftkoncentration under ikke-afdækkede områder af bygningen/rummet. Ved vurderingen af hvilke områder på de enkelte lokaliteter, der er egnet til beregning af reduktionsfaktorestimater, er to forhold således inddraget i overvejelserne: i) dækning med poreluftpunkter (minimum af ekstrapolering) og ii) dækningen af lokaler i indeklimaet med indeklimamålinger, således at der er bedst mulig overensstemmelse imellem de to områder. Anvendelsen af Surfer til estimering af en arealvægtet poreluftkoncentration er beskrevet i /14/. Resultaterne i form af såvel målte poreluftkoncentrationer som konturplot er gengivet for hver enkelt lokalitet i bilag 2. Hvis der kun er foretaget én poreluftmåling, som vurderes at være repræsentativ for poreluftkoncentrationen under f.eks. et mindre lokale, tages udgangspunkt i denne ene poreluftværdi. Hvis der er foretaget to poreluftmålinger i det valgte område, kan der ikke udføres en konturering, og poreluftkoncentrationen er fastsat som aritmetisk middelværdi. I tilfælde, hvor den estimerede poreluftkoncentration er lav, vil værdien af reduktionsfaktoren være uhensigtsmæssig følsom over for detektionsgrænsen for indeklimamålingerne og eventuelle baggrundsniveauer, jf. /3/. Derfor er det i screeningsprocessen valgt at frasortere reduktionsfaktorestimater baseret på arealvægtede middel-poreluftkoncentrationer, der er lavere end 50 µg/m 3. I praksis er de estimater, der er frasorteret på denne baggrund ofte baseret på føl- 22

geforureninger af TCE, mens PCE er den primære forureningskomponent på lokaliteten. Alle værdier er afrundet til to betydende cifre. 4.4.3 Indeklimakoncentrationen Indeklimakoncentrationer udviser normalt en lav rumlig variabilitet sammenlignet med poreluftkoncentrationerne. Derfor er det valgt at beregne reduktionsfaktorestimaterne på baggrund af aritmetiske middelværdier af de målte indeklimakoncentrationer i området, jf. forslag i /4/. I tilfælde, hvor indeklimakoncentrationerne varierer med mere end en faktor 10-20, er det overvejet, om der kan være forurenings- eller bygningsmæssige forhold, der spiller en rolle; f.eks. randfundamenter der giver anledning til en opdeling af poreluftforureningen eller rum/områder med væsentligt anderledes brugs- og ventilationsforhold (ofte kældre). I sådanne tilfælde er det valgt at opdele bygningen i to separate områder, hvor der estimeres særskilte reduktionsfaktorer for hvert område. Alle værdier er afrundet til to betydende cifre. 23

24

5. Resultater 5.1 Overordnede resultater for det samlede datagrundlag Som det fremgår af afsnit 4.3 udgøres det samlede datagrundlag for denne erfaringsopsamling af 49 beregnede estimater af reduktionsfaktoren over betongulv. Nedenstående figurer viser hhv. middel-indeklimakoncentrationen plottet mod den arealvægtede middelporeluftkoncentration, procentfordelingen af reduktionsfaktorer og et fraktilplot for de estimerede reduktionsfaktorer. 10.000 Indeklima - middel (µg/m 3 ) 1.000 100 10 1 Red.faktor 10 Red.faktor 100 0 1 10 100 1.000 10.000 100.000 1.000.000 Poreluft - arealvægtet middel (µg/m 3 ) Figur 5.1 Indeklimakoncentration plottet mod poreluftkoncentration (N = 49). 45 40 35 40,8 30 Frekvens (%) 25 20 15 10 12,2 12,2 18,4 14,3 5 0 2,0 < 10 10-50 50-100 100-500 500-1.000 >1.000 Reduktionsfaktor Figur 5.2 Procentfordeling af estimerede reduktionsfaktorer (N = 49). 25

Fraktil (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 10%-fraktil Red.faktor =100 1 10 100 1.000 10.000 Reduktionsfaktor Figur 5.3 Fraktilplot for estimerede reduktionsfaktorer (N = 49). På baggrund af den gennemførte erfaringsopsamling kan der nu opstilles nogle forventninger til reduktionsfaktoren for bygninger/rum med betongulv når det ikke er undersøgt, om der er revner, sprækker eller lignende i betongulvet, eller når det af praktiske årsager ikke kan lade sig gøre at undersøge dette. Som det fremgår af figur 5.3, så viser erfaringsgrundlaget, at der i ca. 27 % af tilfældene kan forventes en reduktionsfaktor lavere end 100, og at der i ca. 2 % af tilfældene kan forventes en reduktionsfaktor lavere end 10. Hvis der kræves en højere grad af sikkerhed, svarende til at kun 10 % af reduktionsfaktorerne i erfaringsopsamlingen er lavere end den givne værdi og 90 % er højere (10 % fraktilet), kan der anvendes en reduktionsfaktor på 34. Medianværdien for det samlede datagrundlag i erfaringsopsamlingen er 280. Hovedresultaterne for det samlede datagrundlag er opsummeret i tabel 5.1. Reduktionsfaktorer Andel < 100 10 % fraktil Median Samlet datagrundlag 27 % 34 280 Tabel 5.1 Hovedresultater for det samlede datagrundlag (N = 49). 5.2 Betydning af synlige revner, sprækker og huller 23 af reduktionsfaktorerne (ca. 47 %) kommer fra lokaliteter, hvor der i sagsmaterialet er angivet tilstedeværelse af revner, sprækker eller huller i betongulvet, mens de resterende 26 reduktionsfaktorer kommer fra sager, hvor der ikke er anført oplysninger om samme i det fremsendte sagsmateriale, jf. bilag 1. 26

Sidstnævnte gruppe omfatter sandsynligvis også lokaliteter, hvor der er revner, sprækker eller huller, men hvor de bare ikke er observeret eller noteret. Nedenstående figurer viser fordelingen af reduktionsfaktorer for betongulve, hvor der (i) er konstateret synlige revner, sprækker eller huller i betongulvet; eller (ii) ikke er oplyst eller konstateret synlige revner, sprækker eller huller. 60 50 Revner/sprækker/huller Ikke oplyst 52,2 40 Frekvens (%) 30 20 21,7 30,8 30,8 23,1 10 13,0 11,5 0 4,3 0,0 3,8 4,3 4,3 < 10 10-50 50-100 100-500 500-1.000 >1.000 Reduktionsfaktor Figur 5.4 Procentfordeling af reduktionsfaktorer for betongulve hhv. med (N = 23) og uden (N = 26) oplysninger om synlige revner, sprækker eller huller. Fraktil (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 10%-fraktil Red.faktor >100 1 10 100 1.000 10.000 Reduktionsfaktor Revner/sprækker/huller Ikke oplyst Figur 5.5 Fraktilplot for reduktionsfaktorer hhv. med (N = 23) og uden (N = 26) oplysninger om synlige revner, sprækker eller huller. Resultaterne viser med tydelighed, at synlige revner, sprækker eller huller i betongulvet generelt er forbundet med lavere reduktionsfaktorer end gulve, hvor der ikke er oplysninger om dette, hvilket vurderes at hænge sammen med, at 27

tilstedeværelsen af revner, sprækker eller huller som forventet øger indtrængningen af forurenet poreluft. For det samlede datamateriale er der således 13 ud af 49 reduktionsfaktorer, der er under 100. Heraf er der konstateret synlige revner, sprækker eller huller i 9 af de 13 betongulve (69 %). For betongulve med rapporterede revner mv. er 39 % af reduktionsfaktorerne lavere end 100, mens det tilsvarende kun er 15 % af reduktionsfaktorerne for betongulve uden rapporterede synlige revner mv., der er under 100. Medianreduktionsfaktoren for betongulvene med synlige revner mv. er 170, mens den er 570 for gulve uden oplysninger om synlige revner mv. Hvis der fastsættes en grad af sikkerhed, svarende til at kun 10 % af reduktionsfaktorerne i erfaringsgrundlaget er lavere end den givne værdi (90 % er højere), så kan der anvendes en reduktionsfaktor på 38, når der ikke observeres synlige revner, sprækker eller huller. Hvis der observeres synlige revner, sprækker eller huller, tilsiger erfaringsgrundlaget, at 10 % af estimaterne er lavere end en reduktionsfaktor på 30 (90 % er højere). Hovedresultaterne vedr. sager hhv. med og uden oplysninger om synlige revner, sprækker eller huller er opsummeret i tabel 5.2. Revner, sprækker Reduktionsfaktorer eller huller Andel < 100 10 % fraktil Median Oplyst (47 %) 39 % 30 170 Ingen oplysninger (53 %) 15 % 38 570 Tabel 5.2 Hovedresultater for sager med (N = 23) og uden (N = 26) oplysninger om synlige revner, sprækker eller huller. I forhold til ovenstående er det relevant at påpege, at det langt fra altid er sikkert, at tilstedeværelsen af synlige revner mv. medfører en lav reduktionsfaktor. Som det fremgår af figur 5.4, er der således mere end 50 % af tilfældene, hvor oplysninger om synlige revner, sprækker mv. er forbundet med en reduktionsfaktor i intervallet 100-500. Hvorvidt synlige revner mv. udgør en aktiv spredningsvej for bidrag til indeklimaet vurderes at afhænge af, om revnerne gennembryder hele betongulvet /11/, og om de er placeret i et område med underliggende poreluftforurening, jf. diskussionen i afsnit 3.1. Miljøstyrelsen /2/ anfører, at en reduktionsfaktor på 100 kan anvendes som et konservativt skøn over reduktion af poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri under forudsætning af, at der ikke er konstateret synlige revner og sprækker og når der ikke er andre utætheder ved rørgennemføringer eller lignende. Endvidere forudsættes det, at der er passivt luftskifte i størrelsesordenen 0,3 gange pr. time /2/. 28

Umiddelbart vurderes størstedelen af de bygninger med betongulv, vi undersøger, at have rørgennemføringer igennem gulvet i et eller andet omfang, ligesom det er rimeligt at antage, at der er samme frekvens af direkte spredningsveje udenom betongulvet, uanset om der er synlige revner eller ej. Umiddelbart antages det således, at det primært er tilstedeværelsen af synlige revner, sprækker eller huller, der er afgørende for den forskel, der observeres i figur 5.4 og 5.5. Med udgangspunkt i denne antagelse kan det, baseret på nærværende erfaringsopsamling, anslås, at anvendelse af en reduktionsfaktor på 100 i bygninger med betongulv, hvor der ikke er konstateret synlige revner mv. medfører, at den faktiske reduktionsfaktor i ca. 15 % af tilfældene er lavere end 100, mens den i ca. 85 % af tilfældene er højere end 100. Da luftskiftet ikke er en faktor i denne analyse, gælder ovenstående procentsatser uafhængigt af, om det faktiske luftskifte i bygningen/rummet er i størrelsen 0,3 gange pr. time, blot det ikke er lavt ift. de almindelige sager, der indgår i erfaringsopsamlingen. 5.3 Betydning af andre byggetekniske faktorer I dette afsnit undersøges betydningen af byggetekniske faktorer, der på enkeltsagsbasis har betydning for indeklimabidraget, jf. Miljøstyrelsens JAGGmodel, /6/. Undersøgelsen udføres således med det sigte, at identificere parametre, hvis betydning overstiger betydningen af alle andre lokalitetsspecifikke forhold altså på tværs af lokaliteterne i erfaringsgrundlaget. 5.3.1 Betontykkelse I Miljøstyrelsens JAGG-model indgår tykkelsen af betongulvet som en vigtig parameter, og den sættes som standard til 8 cm. For 45 ud af 49 reduktionsfaktorer i erfaringsgrundlaget er tykkelsen af betondækket beskrevet i sagsmaterialet, med tykkelser varierende fra ca. 5 cm til 30 cm (median ca. 12 cm), jf. bilag 1. Ca. 78 % af de estimerede reduktionsfaktorer er for gulve, der er tykkere end 8 cm. Figur 5.6 viser (a) indeklimakoncentrationen og (b) den beregnede reduktionsfaktor som funktion af betontykkelsen. For sager, hvor betontykkelsen varierer, er middelværdien benyttet i databehandlingen (f.eks. er 5-10 cm værdisat til 7,5 cm). 29

10.000 (a) 10.000 (b) Indeklima - mideel (µg/m 3 ) 1.000 100 10 1 Reduktionsfaktor 1.000 100 10 0 0 5 10 15 20 25 30 Betontykkelse (cm) 1 0 5 10 15 20 25 30 Betontykkelse (cm) Figur 5.6 (a) Indeklimakoncentration og (b) reduktionsfaktor som funktion af betontykkelsen (N = 45). Som det fremgår af figuren, er der ikke noget, der understøtter en hypotese om, at betydningen af betontykkelsen (reduktion af det diffusive indeklimabidrag) overskygger øvrige lokalitetsspecifikke faktorer, når det kommer til indtrængning af forurenet poreluft til bygninger. Dette vurderes bl.a., at skyldes, at en betydelig del af indtrængningen sker konvektivt via revner mv., hvilket er i tråd med den gængse konceptuelle forståelse af afdampning til indeklimaet /19/ og resultaterne i afsnit 5.2. 5.3.2 Luftskifte Miljøstyrelsens oprindelige kriterier for at anvende en konservativ reduktionsfaktor på 100 ved risikovurdering var bl.a. at bygningens luftskifte er større end 0,3 t -1. Ifølge bygningsreglementet fra 2010 skal almindelige beboelsesrum med en loftshøjde på 2,3 m have et luftskifte på ca. 0,5 t -1 /16/. Som det fremgår af bilag 1, er der anført luftskifte for 5 ud af 26 lokaliteter (i alt 12 reduktionsfaktorer). De anførte luftskifter varierer mellem 0,16 og 1,3 t -1. Nedenstående figur viser (a) indeklimakoncentrationen og (b) den beregnede reduktionsfaktor som funktion af det anførte luftskifte. 30

Indeklima - middel (µg/m 3 ) 10.000 1.000 100 10 1 R² = 0,1253 (a) Reduktionsfaktor 10.000 1.000 100 R² = 0,2052 (b) 0 0,0 0,5 1,0 1,5 Luftskifte (t -1 ) 10 0,0 0,5 1,0 1,5 Luftskifte (t -1 ) Figur 5.7 (a) Indeklimakoncentration og (b) reduktionsfaktor som funktion af luftskiftet (N = 12). Hvis der skulle være en sammenhæng imellem luftskiftet og indeklimarisikoen, ville det umiddelbart forventes, at et højere luftskifte vil medføre en lavere indeklimakoncentration og en højere reduktionsfaktor. Som det fremgår af ovenstående figur, er der en svag tendens til, at såvel indeklimakoncentrationen som reduktionsfaktoren på tværs af de enkelte lokaliteter er negativt korreleret med luftskiftet. Ingen af de to relationer er dog statistisk signifikante (på 95 % konfidensniveau). På en enkelt lokalitet (Solbakken) er der estimeret reduktionsfaktorer ved to forskellige luftskifter med målerunder foretaget i maj måned (2009 og 2010). Dette meget begrænsede datagrundlag men på enkeltsagsniveau viste en reduktionsfaktor på 84 for det lave luftskifte (0,22 t -1 ) og 130 ved det høje luftskifte (0,54 t -1 ); altså svarende til den forventede sammenhæng imellem øget luftskifte og højere reduktionsfaktor. Der er således ikke noget, der understøtter en generel hypotese om, at betydningen af luftskiftet (fortynding af det samlede indeklimabidrag), på tværs af de enkelte lokaliteter, overskygger øvrige lokalitetsspecifikke faktorer. Som forventet ses der dog, på enkeltsagsniveau, en effekt af luftskiftet, når alle andre faktorer er uforandrede på den konkrete lokalitet. Denne vurdering er dog som sagt baseret på et yderst sparsomt datagundlag (én lokalitet, to datapunkter). 5.3.3 Ventilationsforhold I forbindelse med indsamlingen af data på de enkelte sager er der foretaget en registrering af ventilationsforholdene i bygningen/rummet. For 11 reduktionsfaktorer er der anført aktiv rumventilation, mens der i 22 tilfælde er anført passiv rumventilation. I 16 tilfælde er ventilationsforholdene ikke oplyst. 31

Nedenstående figurer viser fordelingen reduktionsfaktorer for betongulve, hvor der (i) er noteret aktiv rumventilation eller (ii) passiv rumventilation. 80 70 60 Aktiv Passiv 68,2 68,2 Frekvens (%) 50 40 30 20 10 0 31,8 27,3 27,3 18,2 18,2 0,0 0,0 4,5 9,1 9,1 < 10 10-50 50-100 100-500 500-1.000 >1.000 Reduktionsfaktor Figur 5.8 Procentfordeling af reduktionsfaktorer for betongulve hhv. med aktiv rumventilation (N = 11) og med passiv rumventilation (N = 22). Fraktil (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Aktiv Passiv 10%-fraktil Red.faktor >100 0 10 100 1.000 10.000 Reduktionsfaktor Figur 5.9 Fraktilplot for reduktionsfaktorer hhv. med aktiv rumventilation (N = 11) og med passiv rumventilation (N = 22). Som det fremgår af figurerne, så viser resultaterne mod forventning en tendens til, at aktiv ventilation er forbundet med lavere reduktionsfaktorer. Således er andelen af reduktionsfaktorer mindre end 100 også større, når der er anført aktiv rumventilation (36 %) end passiv rumventilation (14 %), ligesom der en lavere medianværdi ved aktiv rumventilation (190) end ved passiv rumventilation (310). 32