Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1

Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne og skal sikre, at handlerne er retsgyldige, samt at de bliver publiceret for offentligheden. Deklarationer på ejendomme, pantelån og købekontrakter bliver også tinglyst. I skøderne kan man finde oplysninger om: Ejerskifter. Udstykning af ejendomme. Særlige rettigheder eller bestemmelser, der er pålagt ejendommen. De tinglyste hæftelser, der angår pant i ejendommen og diverse økonomiske forpligtelser. Myndigheder, der forestod tinglysningen: 1624-1805: De adeliges skøder og pantebreve blev tinglæst på landstinget. I godshandlerne indgik godsernes fæstegårde. 1805-1919: Tinglysningen af al ejendom blev foretaget af retsbetjenten. 1919- : Tinglysningen foretages af dommeren. Dette kursus skal handle om perioden omk. 1805-1919, hvor herredsfogeden havde myndigheden. For at komme i gang med at finde oplysninger om et sted, skal man kende: sogn ejerlav matrikelnummer herred Der er flere indgange til at finde disse oplysninger, men den vist mest enkle er at benytte: https://www.ois.dk/ Side 2

Denne side kan benyttes, hvad enten du kender postadresse, matrikelnummer eller ejendomsnummer. Et eksempel på, hvorledes man finder frem til en ejendomshandel: Jeg ved, min farfar - Jens Overlund Jensen - købte sin gård 1903 i Naur sogn i Ringkøbing amt. Ligeledes ved jeg, at den ligger på postadressen Torpvej 8, 7500 Holstebro. Nu vil jeg finde ud af, hvilket ejerlav, den ligger i, og hvilket matrikelnummer den har. Jeg går ind på www.ois.dk, og i søgefeltet skriver jeg kommunens navn - Holstebro -, og som adresse skriver jeg Torpvej 8. Hvis ikke oplysningerne dukker op straks, klikker jeg på adressen, som står ude til venstre. Nu får jeg at vide at ejerlavet er Naur By, i Naur sogn og matrikelnummer er 5a. Side 3

Det noterer jeg, så jeg har det til senere brug. Jeg vil også få brug for at vide, i hvilket herred, sognet ligger. Hvis jeg ikke ved det, finder jeg siden: www.krabsen.dk hvor jeg klikker på stednavn og skriver Naur. Nu får jeg at vide, at sognet ligger i Hjerm herred, Ringkøbing amt. Det noterer jeg også. Nu er vi klar til at begynde jagten på arkivalierne. Kender du ikke tinglysningsdatoen for det ejendomsdokument, du gerne vil finde, skal du starte med at kigge i realregistret. Realregistret er en slags indholdsfortegnelse, som fortæller, hvor i skøde- panteprotokollen, der står noget om en bestemt ejendom. I skøde- panteprotokollen er alle handler mv. indført i den rækkefølge, hvori de er tinglyst. Så uden henvisning til en bestemt dato og år, er det næsten umuligt at finde noget. Bemærk også at at tinglysningen kan være sket lang tid efter handlen er indgået. Realregistrene er ordnet efter matrikelnummer. De dækker generelt perioden 1845/1863 til 1950-60 og skal findes i retsbetjentarkiverne (dvs. byfogedens, herredsfogedens) arkiver. Realregistret er indelt sognevis, hvorimod protokollerne dækker hele herredet. Når vi skal finde frem til det relevante realregister, skal vi bruge Side 4

Statens Arkivers arkivdatabase Daisy: http://www.sa.dk/daisy. I feltet Arkivskaber skrives Hjerm herred, og i Arkivserie skrives realregister. Her skal vi ikke lade os forvirre af, at de samme arkivserier optræder to gange i samme søgning. Det sker af en eller anden grund mange gange i AO. Vi vælger den sidste, og her får vi at vide, at "dele af arkivserien er scannet og kan læses her". Klik derpå, og så dukker alle Hjerm herreds sogne op. Ude i venstre side finder du Side 5

Når du klikker på 1845 Naur I, kan du begynde at se alle siderne. Nu kan vi begynde at se i protokollen. De første sider kan ikke bruges, men opslag 6 viser øverst, at det er matr. nr. 1 i ejerlavet Naur By. Det er jo det ejerlav, vi har noteret, og som vi skal bruge. Nu skal vi bare finde matr. nr. 5, og det finder vi på opslag 11. Vi ser, at der er to sider til samme matrikel. Venstre side indeholder adkomster og højre side hæftelser. Nederst på Venstre side kan vi se, at der er et skøde fra Søren Christian Torp til Jens Overlund Jensen. Skødet er dateret 23/8, tinglæst 28/10 1904 (59a, L. 1383) på 5a og 5e. Disse oplysninger skal vi notere, da de skal bruges, når vi skal finde skødet i skødeprotokollen. Især det, som står i parentesen er vigtig. 59a er nummeret på den protokol, som skødet er indført i og L. 1383 er skødets Litranummer. Der er en tilføjelse til højre for angivelsen af skødet. Her står, at 29/8 1913 er der tinglæst navneændring for Jens Overlund Jensen Aaberg (67a, L. 1775). På den modsatte side under pkt. 16, kan man se, at han har udstedt et par obligationer. Det kan læses i(59a, L. 1391). På opslag 12 ses, at han overtager et fogedudlægsskøde og selv udsteder skøde på matr. 5b og 5g, 29/9, tinglæst 1/10 1915 (68a - L. 1602). Side 6

Dette opslag i realregistret gav mange oplysninger, som skal bruges til at finde dokumenterne i skødeprotokollen. Bemærk også, at tværs over første side står "Overført 5a - 5e til II 37". Det betyder, at siden fortsættes i en anden protokol. Så hvis vi vil se den, skal vi finde Realregister II for Naur sogn og finde side 37. Vi har nu fået de oplysninger, vi har brug for, til at komme videre og finde skødet på min farfars gård. Vi ved, at det findes i skødeprotokol 59a for Hjerm Herred. Vi går igen ind i Daisy og skriver Igen dukker der dobbeltserie op, hvor man end ikke har skrevet samme år. Men vi vælger en af de to nederste. Og får mulighed for at læse den scannede udgave. Side 7

De scannede protokoller er listet op her, og vi husker, at det skøde, vi skal finde, er i protokol 59A. Den åbner vi. Vi ved skødet er læst 28. okt. 1904, så vi skal finde skødet i slutningen af bogen. På s. 512 finder vi det. Her ses indledningen af skødet. Side 8

Vi kan jo prøve, om vi også kan finde navneændringsbeviset, som står som hæftelse i realregistret. Vi finder protokollen i arkivserien. Det var tinglyst 29/8 1913 i protokol 67a, L. 1795, og findes på opslag 52 nederst til højre. Bemærk, at i arkivserien har vores protokol to numre. 67A er det nummer den havde, da den stod på herredsfogeden kontor. På et tidspunkt bliver den flyttet til landsarkivet, hvor den bliver registreret og får et registrantnummer i dette tilfælde SP80. i DAISY er begge numre heldigvis med. Hvis du er på landsarkivet, kan du se numrene i den gamle trykte registratur, som er det blå ringbind i buen. Side 9

Bestil arkivalier til brug på læsesalen I Viborg. Vær opmærksom på, at det ikke er alle skøde- panteprotokoller, som er scannede og kan læses på computeren. Det er de nyeste, der er scannet. De ikke-scannede skal læses på Landsarkivets læsesal. Når de skal findes og bestilles, skal du også bruge Daisy. Jeg ved, at min tipoldefar afhændede sin gård til en søn 1874. Dette skøde vil jeg godt se. Jeg ved, at det er læst 13. feb. 1874 og findes i protokol SP41 fol. 63. Hvis ikke jeg vidste det, skulle jeg finde det i realregistret. Vi søger igen. Og åbner det markerede links, og finder protokollen SP41 Side 10

Så kommer vi til bestillingssiden, og kan se, hvad det er, vi er ved at bestille. Øverst på siden findes bestillingsformularen, som vi udfylder. Der kommer straks en mail om, at vi har bestilt det pågældende materiale, og når det er ankommet til læsesalen, kommer en ny mail. Side 11

Navneregistre til skødeprotokollerne. Når det gælder tiden før Realregistrene, som starter omk. 1845, kan man være heldig at finde navneregistre eller personregistre. Det er registre, som herredsfogeden brugte, når man på herredskontoret skulle finde frem til tidligere indførte tinglysninger. Prøv f.eks. at gå i Daisy og skriv Børglum herred som arkivskaber og skriv navneregister som arkivserie. Så får du dette resultat: Hvis du skriver Kær herred som arkivskaber og personregister son arkivserie kommer dette frem: Disse registre er ført forskelligt, så gå ind og se, hvordan de er opbygget. Når du finder den person, du leder efter, får du oplysninger om protokolnummer og folie (side). Måske får du også oplyst tinglysningsdatoen. Herefter er det nemt at gå ind og finde og bestille den rigtige protokol. Side 12

Hvordan finder vi skøder fra tiden efter realregistret? Realregistrene var udarbejdet på herredsfogedens kontor til brug for hans arbejde med at tinglyse handel med fast ejendom. I 1926 blev der vedtaget en tinglysningsreform. Tinglysningen overgik nu fra retsbetjenten (herredsfogeden / birkefogeden / byfogeden) til en dommer og hans dommerkontor. Samtidig ophørte man med at føre de kronologiske skøde- og panteprotokoller. Skrivemaskiner og cabonpapir var så almindeligt benyttet, at skøder og andre dokumenter blev skrevet med gennemslag, kaldet genparter. De kaldtes nu skødeservitutter. Dommerkontoret modtog nu genparter af de tinglyste dokumenter og arkiverede dem under ejendommens matr. nr. Hvis en ejendom består af flere matr. numre bliver dens tilhørende dokumenter registreret og arkiveret under det laveste matr. nr. Genparterne af de tinglyste dokumenter afleveres normalt til landsarkiverne 3 år efter deres aflysning. Vi kan nu prøve, om vi kan finde oplysninger om matr. nr. 5a i Naur by, Naur sogn i Holstebro retskreds. I DAISY skriver vi som arkivskaberen Tinglysning i Holstebro, og i arkivseri skriver vi skøder. Så får vi disse resultater: Side 13

Vi kan se at startåret er 1927. Det passer godt med tiden, hvor det er dommeren, der overtager tinglysningsarbejdet. Der er flere muligheder at vælge, men de to, hvor der står Struer kan vi godt udelade. Vi prøver at åbne øverste mulighed og får at vide, der er 119 enheder: Disse skøder er ikke på nettet endnu, men skal læses på arkivet, og bestilles på DAISY. Vi bestiller SG-83 Naur By. Da disse skødegenparter ikke ligger i huset på Landsarkivet, kan du ikke bestilles på læsesalen og se den straks, hvis du kommer en lørdag. Så bestil hjemmefra inden. Side 14

Nyere ejendomsoplysninger. Når vi skal se oplysninger om ejendomme efter ca. 1926, skal vi bruge tingbøger. Det er nu dommerne, der er blevet tinglysningsmyndighed. Under "Ejendomsoplysninger" i Arkivalieronline finder man den landsdækkende tingbog, der i begyndelsen af 1990érne blev brugt som grundlag for indtastningen i "Den elektroniske tingbog". Det er en form for et realregister. Hver ejendom har som udgangspunkt to sider med kortfattede oplysninger om ejendomsret, byrder, panthæftelser og matrikuleringsoplysninger. Vi kan prøve at finde den samme gård, som vi fandt i realregistret 1904. Mat. 5A i Naur by. For at se dem, vil vi prøve en anden alternativ indgang til alle de scannede arkivalier. Gå ind på DIS-Danmark og vælg DIS-Arkivlister nederst til højre. Herfra kommer vi ind og får en række valgmuligheder. Side 15

Vi vælger Tingbøger. Så vælger vi Domstolsstyrelsen. Her kommer mange arkivserier frem. Nu skal vi bare finde den, hvor ejerlavet Naur by er. Side 16

Nu skal vi klikke på det tal, der står ude til højre 48180. Så kommer vi ind på en anden billedviser, end den Statens Arkiver bruger. Ejendommene kommer i rækkefølge efter matrikelnumre. Vi skal som bekendt bruge Matr. 5a, og den finder vi i opsl. 70. Side 17

Her kan vi bl.a. se, at gården har haft mindst 2 ejere efter min farfar. Ligeledes kan vi se, at et stykke med fredsskov ikke længere har den forpligtigelse, og at der er indført overenskomt om spildevand og rørledning. På næste side i protokollen er der kortfattede oplysninger om stedets hæftelser. Side 18

Find et sted på matrikelkort. Det kan være spændende, at finde de steder, hvor vore aner har boet på et matrikelkort. Her er www.korttilkirken.dk et godt sted at starte, hvis du kender ejerlavet. Vælg ejerlav, alfabetisk. Vi kan prøve om vi kan finde den gård vi startede med. Mat. nr. 5 i Naur by ejerlav, Hjerm herred, Ringkøbing amt. Her behøver vi faktisk ikke at kende sogn, herred og amt, da vi får ejerlavene i alfabetisk rækkefølge. Når vi klikker på Navr By, kommer vi ind på matrikkelkortene, som nu ligger hos Miljøministeriet. I gamle dage var de under Kort- og matrikelstyrelsen. Side 19

Vi vælger at se kortet fra 1818. Ved hjælp af værktøjerne kan vi nu finde mat. 5a. Side 20

Registrer dig som bruger af Daisy. For af kunne bestille materiale til brug på Landsarkivets læsesal, skal du bruge Daisy. For at kunne bruge den, skal du være registreret, så du kan logge på til bestilling. Hvis du ikke allerede er registreret, så gør du det således: Gå ind på http ://www.sa.dk. Nederst til venstre på forsiden vælger du Log ind I DAISY. Her logger du ind, eller hvis du ikke har et log on, vælger du Ny Bruger? Derpå udfylder du felterne og trykker Opret ny bruger nederst på siden. Nu skulle du være logget på og kan se din egen side i Daisy. Side 21

Du har nu fået din egen side, hvor du hele tiden kan følge dine bestillinger mm. Min side ser sådan ud for tiden. Jeg har ingen bestillinger eller arkivalier liggende på læsesalen. Men jeg kan se alle de arkivalier, jeg har haft lånt, siden jeg blev oprettet som bruger i DAISY. Her er det nemt at genbestille, hvis jeg skal bruge en bestemt protokol igen. Nu er du klar til at bruge DAISY. Side 22

Resume til "find et skøde 1845-1926". Find stedets postadresse. Find matrikelnummer og ejerlav i f.eks. OIS.dk eller Min grund.dk. Find sogn og herred i Krabsen.dk. Find herredets Realregister i Daisy.dk Find sognet i realregistret. Find dernæst sognets ejerlav. Find til sidst matrikelnumret. Find indførslen om skødet og skriv dato for handel og tinglæsning og sidenummer i protokollen. Find i Daisy.dk den protokol, som dækker det tidspunkt, hvor skødet er tinglæst. Læs eller Bestil den pågældende protokol i Daisy.dk. Resume til "find et skøde efter 1927". Find stedets postadresse. Find matrikelnummer og ejerlav i f.eks. OIS.dk eller Min grund.dk. Find stedets retskreds. Søg i Daisy.dk på "tinglysningen i X-retskreds". Find derpå det rigtige ejerlav. Bestil den pågældende protokol i Daisy.dk. Skøder efter 1927 kan ikke bestilles om lørdagen til brug samme dag! Side 23