Natura 2000 handleplaner - gennemførelse



Relaterede dokumenter
Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg

Aftale 2015 Natur og Landskab (Bosætning og Erhverv) Status for Teknik- og Miljøudvalget

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Naturpolitik Handleplan

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune

Teknisk Anlæg. Nr Igangværende projekter Ring Syd - betaling vedr. aftale med Banedanmark 14.

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Notat. Status for Grønne områder, Vand og Natur TMU juni 2016

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

KL Miljøministeriet 27. november 2009

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Referat fra møde mellem Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget Onsdag den 27. juni 2018 Haastrup Forsamlingshus

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Friluftstrategi Status 2015

Natur- Miljøteamet er sekretariat for Grønt Råd og varetager formandskabet for Grønt Råd.

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

PROJEKTER I NATURGRUPPEN

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura Status og proces

Natur- og Friluftspolitik VISION

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Udkast til referat af møde i Det Grønne Råd torsdag den 29. november 2012 kl. 15:30-18:00

2) Politikkontrol - sagsbehandlingstider. 3) Resterende introduktion til Natur og Miljøområdet Kvalitetsstyringssystem LEAN Tidsregistrering

Natura 2000-handleplan

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Vand- og Natura2000 planer

Bilag 1 Notat - Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner ( )

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Natura 2000-handleplan

Kommunale erfaringer med etablering af vådområder og vandoplandssamarbejde

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Til Naturstyrelsen September 2013

vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov Sø

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats

NOTAT. 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven.

Mål for Budget Serviceområde. Fokusområde. Udfordring. Mål. Veje til målet. Serviceområde. Fokusområde. Udfordring. Mål.

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Referat af møde i Det Grønne Råd onsdag den 27. november 2013 kl. 15:30-18:00

Vandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

Løbenummer 1 De Fynske Museer

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal. Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Kommunale naturhandleplaner

Natura 2000-handleplan

Golfbaner og vand Søer og vand

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

BESLUTNINGSPROTOKOL. Jens Meilvang (V) Tom Bytoft A) Niels Basballe (A) Olaf K. Madsen (L) Allan G. Jørgensen (A)

Udkast til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplaner

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Bilag 1. Ressourcesituationen i Center Natur og Miljø

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan

Naturpleje som driftsgren

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Status for Vandplanerne

Velkommen til Informationsmøde

Generelle kommentarer. Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen

Første generation vandplaner

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Transkript:

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013-2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer sig om 9 Natura 2000-handleplaner, der helt eller delvist berører Faaborg-Midtfyn Kommune. For Plan- og Kulturs vedkommende omfatter den kommunale gennemførelse blandt andet 3 EU LIFEprojekter for henholdvis Arreksov Sø, Storelung og et område ved Brahetrollerborg. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo i Natura 2000 området Odense Å med Haagerup Å, Sallinge Å og Lindved Å er lavet som samlet indsatsplan for hele kommunen. Den blive vedtaget i slutningen af 2013 og har været gældende fra 1. januar 2014. Udgangspunktet er, at handleplanernes indsatser gennemføres som frivillige aftaler med berørte lodsejere. Det kræver en del opsøgende arbejde og servicering. At arbejdet med at gennemføre Natura 2000-handleplanerne i videst muligt omfang bruges til at styrke naturgrundlaget i kommunen, Indsatsen gennemføres efter prioriteringerne i handleplanerne. Desuden er målet at handleplanerne gennemføres inden for den fastlagte tidsramme, dvs. inden udgang af 2015. Afrapportering Indsatsen afrapporteres årligt til dels Det Grønne Råd og dels Teknik- og Miljøudvalget sammen med status for natur- og vandløbsindsatsen i kommunen. Desuden skal der laves en samlet afrapportering til Naturstyrlsen efter 2015. Der arbejdes med: - Gennemføre de tre EU LIFE-rigkær projekter - Storelung, Arreskov Sø og Brahetrolleborg/Brændegård Sø (sidste er afsluttet 2014) - - - Være overordnet projektholder for det samlede EU LIFE-rigkær projekt, der omfatter samlet 19 delprojekter og udføres i samarbejde med 6 andre kommuner/parter. - Gennemføre og håndhæve indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo - Fastholde igang værende pleje/indsats i de øvirge Natura 2000 områder - Opsøgende arbejde i forhold til nye aftaler om pleje/drift i Natura 2000 områderne - der indgår i handleplanerne. Følge Natura 2000-handleplanens tidsplan for iværksættelse af indsatser. Side 1 af 5

Opfølgning på Naturstrategien type: Fagområde Kommunalbestyrelsens Naturstrategi 2013 lægger retningen for den kommunale indsats for at udvikle og bevare naturen i Faaborg-Midtfyn kommune. Strategien har følgende 5 indsatsområder: Sikre og udbygge værdifulde naturområder, Udbygge naturnetværk, Særlig indsats for arter, Natur i og ved byerne, Viden og formidling. Naturstrategien peger inden for hvert indsatsområde på en række handlinger, som skal realiseres i årene fremover. Der vil i 2015 blive lagt vægt på følgende initiativer, der understøtter realiseringen af naturstrategien: Fastholde indsatsen i Natura 2000 områderne - herunder EU Life - rigkær projektet Gennemføre to projekter under Regionens Grøn Vækst pulje til fremme og sikring af en række truede dyrearter. Sikre at kommunens naturområder scorer højt i de nationale HNV- og biodiversitetindeks. Indeksene vil fremover blive afgørende for at opnå støtte til pleje via landdiskriktsordninger mv. Der skal samarbejdes med naturorganisationer om indtastnng af eksisterende artsfund og evt. nødvendig nyregistrering. Håndhævelse af et stort antal sager om beskyttet natur - 3 - vil desuden kræve en stor indsats. Målet er at vi når igenne mindst ½ delen af den ca. 270 uoverensstemmelsessager. Afrapportering Indsatsen afrapporteres en gang årligt til Det Grønne Råd og til Teknik- og Miljøudvalget. GEnnemføre de sidste manglende indsatser i Natura 2000-handleplanerne for 2012-2015. Indgå i dialog med Naturstyrelsen i udarbejdelse af nye Natura 2000- planer. Forslag udsendes ultimo december 2014. Få startet godt om om de to nye projekter under Regionens Grøn Vækst pulje til fremme og sikring af en række truede dyrearter. lave samarbejde med naturorganisationer og de øvrige fynske kommuner om forbedring af naturdata i de nationale databaser til sikring af høj score. Igang sætte nødvendig ny registrering. Lave model for massehåndhævelse og igangsæte arbejdet som opfølgning på 3 serviceeftersynet. Håndhævelse af ca. 270 uoverensstemmelsessager i forhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven. Antal gennemførte projekter og antal hektar, der sikres pleje. Eksterne midler der opnås tilsagn om til naturprojekter. Side 2 af 5

Parker og grønne områder - udvikling af parkpolitik type: Fagområde Kommunen har i dag ikke en Parkstrategi for drift og udvikling af de kommunale parker og grønne områder, på trods af at de har en gavnlig effekt og bidrager til forbedringer i mange sammenhænge: Direkte og indirekte betydning for sundhed og helbred Samhørigheden og sociale relationer mellem mennesker Turisme Huspriser nær grønne områder Biodiversitet og naturindhold i byerne Luftkvalitet og nedkøling af byerne Klimaplanlægning og lokal afledning af regnvand Der er behov for at få udarbejdet en parkstrategi, der kan sætte retningen for forvaltning af de grønne områder og prioritering af indsatser og gennemførelse af driften. Men en parkpolitik kan drift og udvikling af grønne område i højere grad kobles til udviklingsstrategien og fritidsstrategi m.m. At udarbejde en parkstrategi der understøtter udviklingsstrategiens indsatser inden for bosætning og turisme såvel som fritidsstrategien. At skabe rammen for en udviklenden, effektiv og rationel driftsplanlægning. At åbne for borgerinddragelse i udviklingen af grønne områder. Afrapportering Afrapportering til TMU og Det Grønne Råd i efteråret 2015 vedr. reviderede kvalitetsbeskrivelser og nuværende praksis for forvaltningen af området. (Parkstrategi forelægges til politisk godkendelse i 2016). - Opdatering af kortgrundlag - Revision af kvalitetsbeskrivelser for de grønne områder der danner grundlag for planlægning og gennemførelse af drift - Udarbejde udkast til parkpolitik - Kortgrundlag er opdateret - Kvalitetsbeskrivelser er revideret - Nuværende praksis for de forskellige grønne områder beskrevet - Udkast til parkstrategi ligger klar (politisk proces m.m. gennemføres 2016) Side 3 af 5

Pipstorn Skov - udvikling af et rekreativt potentiale type: Fagområde Friluftsområdet er en central del af kommunens Udviklingsstrategi som grundlag for bosætning, turisme og sundhed. Det kræver veludviklede friluftsressourcer og tilgængelighed til naturområder.skal vi for alvor udvikle sydfyn som Danmarks fremmeste friluftsområde er behov for flere natur- og skovområder med god og udvidet offentlig adgang. Projektet skal udvikle Pipstorn skov til en rekreativ skov med gode faciliteter og muligheder. Udbygninge skal ske ved erhvervelse af den udvidede rekreative adgagn til skoven og i et tæt samarbejde med skovejeren, kommune og de forskellige brugeregrupper, foreninger mv planlægge og etablere en række kreative faciliteter. Samtidig skal projektet demonstrere/afprøve potentialet i selvstyrende brugergrupper og målet er, at der på sigt nedsættes et brugerråd, der skal stå for planlægnng og kooridnering af skovens rekreative brug. Pipstorn Skov er en bynær skov på ca. 65 ha ved Faaborg med et stort potentiale for udbygning af de rekreative muligheder. Den har desuden et stort formidlingspotnetiale, der bl.a. vil blive udviklet i et samarbejde med Øhavsmuseet som del af den kommende satsning på at etablere Øhavsporten med samlet formidling af natur og kulturhistorie. At kommunen - med start den 1. januar 2015 erhverver den uvidede rekreative adgang til skoven for en 10 årig periode igennem en aftale med lodsejeren - i et samarbejde med Skovforeningen og lodsejeren gennemfører et demonstrationsprojekt, hvor de forskellige brugergrupper - skoler, spejdere, hundeluftere, jægere, motionsløbere, naturnydere mv. med i planlægningn af skovens indretning og brug. Målet er at der på sigt kan nedsættes en brugergruppe, der fremover varetager planlægningen og koordineringen af skovens brug og udvikling - at brugen og driften af skoven økonomisk kan hvile i sig selv ved indtægter fra aktiviteter mv. På den lange bane forventes, der flere brugere og nye brugergrupper, så den almindelige betaing for den udvidede adgang (jagt, envenst, overnatning mv) vil kunne bidrage væsentlig til den fortsatte erhvervelse af den udvidede rekreative adgang efter de 10 år. Afrapportering Demnonstrationsprojektet skal afrapporteres efter to år. Løbende opfølgning på brugen af skoven. Der er igennem en række fonde skabt projektøkonomi til at gennemføre følgende indsatser i løbet af 2015-16: - udvikler er samarbejde mellem skovejer, kommunen og skovens forskellige brugergrupper og relevante aktrer og planlægnig og brug af skoven - få flere og nye brugergrupper aktiveret, bl.a. igennem afholdes af en række kurser for sundhedsområdet og skole/børneområdet samt afholdelse af tema/aktivitetsdage i skoven, - få udbygget formidlinger af området, bl.a. i et tæt samarbejde med Øhavsmuseet og Naturskoler. - få sat gang i et række aktiviteter igennem afholdese af temadage. - får etableret en række friluftsfaciliteter, bl.a. et udbygget stinet, madpakkehus, depot til skoleudstyr, bålgrej mv. deltagelsen på de udbudte kurser deltagelse på de afholdte temadage i skoven deltagelse af foreninger og institutiioner. Der kan også blive tale om at lave egentlige tællinger af brugen af skovens stier mv. Side 4 af 5

Vandhandleplaner og gennemførelse type: Fagområde Miljøministeren vedtog og udsendte 1. generations vandplaner den 30. oktober 2014. Nu skal de kommunale vandhandleplaner tilrettes, i høring og vedtages senest den 30. oktober 2015. Vandhandleplanens indsatser skal igangsættes inden udgangen af 2015. For Plan og Kultur s vedkommende omfatter den kommunale indsats fjernelse af spærringer i vandløb, åbning af rørlagte vandløb samt vådområder til fjernelse af kvælstof og fosfor. Vådområdeindsatsen har været i gang siden 2010. 2. generations vandplaner forventes at blive sendt i høring den 22. december 2014 i et halvt år, hvor kommunen skal indgive høringssvar. At arbejdet med gennemførelse af vandhandleplanen i videst mulige omfang bruges til at styrke naturgrundlaget i kommunen. ne gennemføres i henhold til vandhandleplanens tidsplan. ne i vandhandleplanen skal finansieres ved brug af statslige puljer. At kommunernes opgaver i forbindelse med høringssvar til 2. generations vandplaner (Vandområdeplaner) kan ske i et godt og effektivt samarbejde med andre involverede nabokommuner. Afrapportering Årligt i forbindelse med status for natur- og vandløbsindsatsen for Det Grønne Råd og TMU. Politisk godkendelse af bevillinger mv. til de konkrete projekter. Der arbejdes videre med: Forundersøgelse af to vådområdeprojekter til kvælstoffjernelse. Realisering af et vådområdeprojekt til fosforfjernelse. Realisering af vandhandleplanens indsats for fjernelse af spærringer i vandløb og åbning af rørlagte vandløb. I 2013 omfatter disse indsatser 22 lokaliteter. Følge de udmeldte tidsplaner for statens arbejde med vandplaner og vandhandleplaner. Følge egne tidsplaner for iværksættelse af indsatserne til realisering af vådområdeprojekter MV. Side 5 af 5