RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 10. juni 2009 (30.06) (OR. fr) 16332/2/08 REV 2 PESC 1562 COHOM 138 OTE Vedr.: At sikre beskyttelse - Den Europæiske Unions retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere I. EM E 1. Støtte til menneskerettighedsforkæmpere har allerede længe været en etableret del af Den Europæiske Unions politik udadtil på menneskerettighedsområdet. Disse retningslinjer er ment som forslag til, hvordan EU kan forbedre sin indsats på området i praksis. Retningslinjerne kan anvendes i forbindelserne med tredjelande på samtlige niveauer og i multilaterale menneskerettighedsfora med det formål at støtte og styrke EU's igangværende bestræbelser på at fremme og tilskynde til respekt for retten til at kæmpe for menneskerettighederne. Retningslinjerne omfatter også indgriben fra EU's side til støtte for udsatte menneskerettighedsforkæmpere og forslag om praktisk støtte og bistand til menneskerettighedsforkæmpere. 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 1
Et vigtigt element i retningslinjerne er støtte til de særlige procedurer under FN's Menneskerettighedsråd, særlig FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere og til relevante regionale mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. Retningslinjerne skal være en hjælp for EU-missionerne (EU-medlemsstaternes ambassader og konsulater og Europa-Kommissionens delegationer), når de skal fastlægge deres strategi med hensyn til menneskerettighedsforkæmpere. Hovedformålet med retningslinjerne er at tage specifikke spørgsmål vedrørende menneskerettighedsforkæmpere op, men de bidrager også til at styrke EU's menneskerettighedspolitik i almindelighed. II. DEFI ITIO 2. I disse retningslinjer defineres menneskerettighedsforkæmpere på grundlag af artikel 1 i den dispositive del af FN's erklæring om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (se bilag I), hvori det hedder, at enhver har ret til alene eller sammen med andre at fremme og stræbe efter beskyttelse og virkeliggørelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på nationalt og internationalt plan. 3. Menneskerettighedsforkæmpere er individer, grupper og samfundsorganer, der fremmer og beskytter universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Menneskerettighedsforkæmpere søger at fremme og beskytte borgerlige og politiske rettigheder og at fremme, beskytte og virkeliggøre økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Menneskerettighedsforkæmpere fremmer og beskytter også rettighederne for medlemmer af grupper som f.eks. oprindelige samfund. Definitionen omfatter ikke individer eller grupper, der begår voldshandlinger eller spreder vold. 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 2
III. I DLED I G 4. EU støtter principperne i erklæringen om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Selv om det er staterne, der har hovedansvaret for at fremme og beskytte menneskerettighederne, anerkender EU, at individer, grupper og samfundsorganer alle bidrager væsentligt til at fremme menneskerettighedssagen. Menneskerettighedsforkæmperes aktiviteter går blandt andet ud på - at dokumentere krænkelser - at søge at opnå, at ofrene for sådanne overtrædelser kan gøre deres rettigheder gældende ved domstolene, og yde retshjælp, psykologhjælp, lægehjælp eller anden form for støtte - at bekæmpe de straffrihedskulturer, der er med til at tilsløre systematiske og gentagne krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder - at udbrede menneskerettighedskulturen og oplysninger om menneskerettighedsforkæmperne på lokalt, regionalt og internationalt plan. 5. Menneskerettighedsforkæmperes arbejde får dem ofte til at kritisere regeringernes politikker og handlinger. Regeringerne bør imidlertid ikke se dette som noget negativt. At give plads til fri, uafhængig meningsdannelse og fri debat om en regerings politikker og handlinger er et grundlæggende princip og en velprøvet metode til at forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne. Menneskerettighedsforkæmpere kan bistå regeringerne med at fremme og beskytte menneskerettighederne. Ved at indgå i høringsprocesser kan de spille en afgørende rolle i udformningen af relevant lovgivning og i udarbejdelsen af nationale planer og strategier vedrørende menneskerettigheder. Denne rolle bør også anerkendes og støttes. 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 3
6. EU noterer sig, at menneskerettighedsforkæmperes virksomhed er blevet mere anerkendt gennem årene. Det er lykkedes dem at sikre en bedre beskyttelse af ofrene for krænkelser. Der er imidlertid betalt en høj pris for dette resultat: menneskerettighedsforkæmperne er selv i stadig højere grad blevet mål for angreb, og deres rettigheder krænkes i mange lande. EU mener, det er vigtigt at garantere menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed og beskytte deres rettigheder. I den forbindelse er det vigtigt at tage kønsaspektet med i betragtning i spørgsmål vedrørende menneskerettighedsforkæmpere. IV. OPERATIVE RET I GSLI JER 7. Den operative del af disse retningslinjer har til formål at fastlægge, hvordan der effektivt kan arbejdes hen imod at fremme og beskytte menneskerettighedsforkæmpere inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Overvågning, rapportering og vurdering 8. EU's missionschefer skal allerede med regelmæssige mellemrum aflægge rapport om menneskerettighedssituationen i det land, hvor de er akkrediteret. Menneskerettighedsgruppen i Rådet (COHOM) har for nylig godkendt en skitse til faktablade for at lette dette arbejde. Ifølge disse faktablade skal missionerne i deres rapporter gøre rede for menneskerettighedsforkæmpernes situation, navnlig om de eventuelt er genstand for trusler eller angreb. I den forbindelse bør missionscheferne være opmærksomme på, at den institutionelle ramme kan have stor betydning for menneskerettighedsforkæmperes mulighed for at udføre deres arbejde i sikkerhed. Lovgivningsmæssige, retlige, administrative og andre relevante foranstaltninger, som staterne træffer for at beskytte personer mod vold, trusler, gengældelse, faktisk eller retlig diskriminering, pression eller andre vilkårlige handlinger på grund af legitim udøvelse af nogle af de rettigheder, der er omhandlet i FN's erklæring vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, er alle relevante i den forbindelse. 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 4
9. EU's missionschefer opfordres til at drøfte menneskerettighedsforkæmpernes situation i forbindelse med lokale gruppemøder om menneskerettigheder. Missionscheferne bør efter behov fremsætte anbefalinger til COHOM både om eventuelle EU-aktioner, herunder fordømmelse af trusler mod og angreb på menneskerettighedsforkæmpere, og om demarcher og offentlige erklæringer, når menneskerettighedsforkæmpere er udsat for en umiddelbar eller alvorlig risiko. Missionscheferne kan beslutte at gennemføre en hastende lokal aktion for at støtte menneskerettighedsforkæmpere, der er udsat for en umiddelbar eller alvorlig risiko, og at aflægge rapport om deres aktion til COHOM og andre relevante arbejdsgrupper, idet de fremsætter anbefalinger om mulighederne for opfølgning af EU-aktionen. Missionscheferne bør også i deres rapporter gøre rede for, hvor effektive EU-aktionerne har været. Endvidere bør missionerne tage særligt hensyn til de specifikke risici, som kvindelige menneskerettighedsforkæmpere er udsat for. 10. Missionschefernes rapporter og andre relevante oplysninger, såsom rapporter og anbefalinger fra generalsekretærens særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, FN's andre særlige rapportører, traktatorganer, Europarådets menneskerettighedskommissær samt ikkestatslige organisationer, vil give COHOM og andre relevante arbejdsgrupper mulighed for at identificere de situationer, hvor der er behov for EU-aktioner, og træffe beslutning om, hvilke aktioner der skal gennemføres, eller i givet fald anbefale PSC/Rådet at godkende sådanne aktioner. 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 5
EU-missionernes rolle med hensyn til at støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmperne 11. I mange tredjelande udgør EU-missionerne (EU-medlemsstaternes ambassader og Europa- Kommissionens delegationer) den vigtigste grænseflade mellem EU og medlemsstaterne og de lokale menneskerettighedsforkæmpere på stedet. De spiller derfor en vigtig rolle med hensyn til at udmønte EU's politik over for menneskerettighedsforkæmpere i praksis. EUmissionerne bør derfor søge at føre en proaktiv politik over for menneskerettighedsforkæmperne. De bør samtidig være opmærksomme på, at en EU-aktion i visse tilfælde kan medføre trusler eller angreb rettet mod menneskerettighedsforkæmpere. De bør derfor eventuelt høre menneskerettighedsforkæmperne om de aktioner, de måtte overveje. Hvis der gennemføres aktioner på vegne af EU, bør EU's missioner sikre sig, at den berørte menneskerettighedsforkæmper og/eller hans familie er underrettet. EU's missioner vil f.eks. kunne træffe følgende foranstaltninger: - udarbejde lokale strategier for gennemførelsen af disse retningslinjer og samtidig være særlig opmærksomme på de kvindelige menneskerettighedsforkæmpere. EU's missioner bør have for øje, at disse retningslinjer vedrører forkæmpere, der fremmer og beskytter menneskerettighederne på det civile, kulturelle, økonomiske, politiske og sociale område. EU's missioner bør bestræbe sig på aktivt at inddrage menneskerettighedsforkæmpere og deres organisationer i udarbejdelsen og opfølgningen af gennemførelsen af de lokale strategier, - organisere mindst ét årligt møde mellem menneskerettighedsforkæmpere og diplomater, for at de bl.a. kan drøfte menneskerettighederne på lokalt plan, EU's politik på dette område og anvendelsen af den lokale strategi i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, - sørge for tæt koordination og udveksle oplysninger om menneskerettighedsforkæmpere, herunder dem, der er i fare, 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 6
- opretholde passende kontakter med menneskerettighedsforkæmpere, blandt andet ved at modtage dem på missionerne og besøge de områder, hvor de arbejder; idet det kan overvejes at udpege særlige forbindelsesofficerer til dette formål, eventuelt på grundlag af en byrdefordeling, - udtrykke synlig anerkendelse af menneskerettighedsforkæmpere og deres arbejde i det omfang, det er formålstjenligt, ved hjælp af medierne, herunder internettet og de nye informations- og kommunikationsteknologier, passende publicity, besøg eller invitationer især for at uddele priser, som de har modtaget, - eventuelt besøge menneskerettighedsforkæmpere, der er varetægtsfængslet eller har husarrest, og deltage som observatør i deres retssager. Fremme af respekten for menneskerettighedsforkæmpere i forbindelserne med tredjelande og i multilaterale fora 12. EU's mål er at påvirke tredjelande til at opfylde deres forpligtelser til at respektere menneskerettighedsforkæmperes rettigheder og beskytte dem mod angreb og trusler fra ikke-statslige aktører. EU vil, når det skønnes nødvendigt, over for tredjelande påpege, at alle lande er nødt til at tilslutte sig og overholde de internationale normer på området, og navnlig ovennævnte FN-erklæring. Den overordnede målsætning bør være at skabe et miljø, hvor menneskerettighedsforkæmpere frit kan udøve deres virksomhed. EU vil bekendtgøre sin målsætning som en integrerende del af sin politik på menneskerettighedsområdet og understrege den betydning, det tillægger beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. Til støtte for denne målsætning vil der kunne iværksættes følgende aktioner: 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 7
- formandskabet, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, generalsekretærens/den højtstående repræsentants personlige repræsentant for menneskerettigheder, EU's særlige repræsentanter og udsendinge, medlemsstaternes og Europa-Kommissionens repræsentanter vil i forbindelse med besøg i tredjelande i givet fald deltage i møder med menneskerettighedsforkæmpere, hvor der drøftes enkeltsager og de spørgsmål, som menneskerettighedsforkæmpernes arbejde har rejst - den del af den politiske dialog mellem EU og tredjelande og regionale organisationer, der vedrører menneskerettighedsspørgsmål, vil i givet fald navnlig omfatte menneskerettighedsforkæmperes situation. EU vil fremhæve sin støtte til menneskerettighedsforkæmpere og deres arbejde og efter behov rejse enkeltsager, der giver anledning til bekymring. EU vil sørge for på mest hensigtsmæssig vis at inddrage menneskerettighedsforkæmpere i forberedelsen, opfølgningen og evalueringen af dialogen i overensstemmelse med EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsdialoger - EU's missionschefer og EU's ambassader vil minde tredjelandes myndigheder om deres forpligtelse til at indføre effektive foranstaltninger til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der er eller risikerer at komme i fare - der vil være et tæt samarbejde med andre ligesindede lande, navnlig i FN's Menneskerettighedsråd og FN's Generalforsamling - det kan eventuelt henstilles til lande, der gennemgår den universelle regelmæssige gennemgang under Menneskerettighedsrådet, at de tilpasser deres lovgivninger og praksis til FN's erklæring vedrørende menneskerettighedsforkæmpere 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 8
- der skal ske en styrkelse af eksisterende regionale instanser, der beskytter menneskerettighedsforkæmpere, som f.eks. kontaktpunktet vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og nationale menneskerettighedsinstitutioner under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, Europarådets menneskerettighedskommissær, den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmperes situation under Den Afrikanske Menneskerettighedskommission og den særlige enhed for menneskerettighedsforkæmpere under Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, og der skal oprettes passende instanser i regioner, hvor sådanne ikke eksisterer. Støtte til de særlige procedurer under F 's Menneskerettighedsråd, herunder den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere 13. EU anerkender, at de særlige procedurer under FN's Menneskerettighedsråd (og de personer eller grupper, der skal følge dem: særlige rapportører, særlige repræsentanter, uafhængige eksperter og arbejdsgrupper) har afgørende betydning for de internationale bestræbelser på at beskytte menneskerettighedsforkæmpere på grund af deres uafhængighed og upartiskhed, og fordi de er i stand til at handle og tage til orde imod de krænkelser, menneskerettighedsforkæmpere er ofre for verden over, samt foretage landebesøg i de pågældende lande. Selv om den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere spiller en særlig rolle i den forbindelse, er mandaterne for andre særlige procedurer også af relevans for menneskerettighedsforkæmpere. EU-aktioner til støtte for de særlige procedurer vil blandt andet omfatte følgende: - at tilskynde stater til, at de som princip imødekommer anmodninger om besøg i deres lande inden for rammerne af FN's særlige procedurer 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 9
- gennem EU-missionerne at fremme, at lokale menneskerettighedsgrupper og -forkæmpere anvender FN's tematiske mekanismer, bl.a. men ikke udelukkende ved at gøre det lettere at etablere kontakter med og udveksle oplysninger mellem de tematiske mekanismer og menneskerettighedsforkæmperne - da det ikke er muligt at udføre de opgaver, der er tildelt som led i de særlige procedurer på grund af utilstrækkelige ressourcer. vil EU's medlemsstater støtte, at der bevilges tilstrækkelige midler fra det almindelige budget til FN's højkommissær for menneskerettigheder. Praktisk støtte til menneskerettighedsforkæmpere, blandt andet gennem udviklingspolitik 14. Den Europæiske Unions og medlemsstaternes programmer, hvis formål er at yde bistand til udviklingen af demokratiske processer og institutioner, samt fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i udviklingslande, såsom Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, er nogle af de mange former for praktisk støtte til menneskerettighedsforkæmpere. Disse kan være, men er ikke nødvendigvis begrænset til, medlemsstaternes programmer for udviklingssamarbejde. Praktisk støtte kan blandt andet ydes på følgende måder: - ved at støtte menneskerettighedsforkæmperne og de ngo'er, der fremmer og beskytter menneskerettighedsforkæmpernes aktiviteter, for eksempel gennem aktiviteter såsom kapacitetsopbygning, og oplysningskampagner, og lette samarbejdet mellem ngo'er, menneskerettighedsforkæmpere og de nationale menneskerettighedsinstitutioner - ved at tilskynde til og støtte oprettelsen af nationale organer til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, såsom nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmandsinstitutioner og menneskerettighedskommissioner, der er oprettet i overensstemmelse med Parisprincipperne, og disse organers virksomhed 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 10
- ved at bistå ved etablering af internationale net af menneskerettighedsforkæmpere, blandt andet ved at formidle møder mellem menneskerettighedsforkæmpere både inden for og uden for EU - ved at bestræbe sig på at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande kan få adgang til udenlandske ressourcer, herunder økonomiske ressourcer, og at de får oplysninger om, hvordan disse ressourcer er tilgængelige, og hvordan de kan anmode om dem - ved at sikre, at uddannelsesprogrammer vedrørende menneskerettigheder blandt andet fremmer FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere - ved at indføre hurtige metoder til at hjælpe og beskytte menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i tredjelande, for eksempel, når det er hensigtsmæssigt, ved at udstede nødvisa til dem eller ved at fremme midlertidig modtagelse af dem i EU's medlemsstater. Rådsgruppernes rolle 15. COHOM vil i overensstemmelse med sit mandat overvåge gennemførelsen og opfølgningen af retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere i tæt koordination og samarbejde med andre relevante grupper i Rådet. Dette indebærer følgende: - man skal arbejde for, at aspektet vedrørende menneskerettighedsforkæmpere integreres i de relevante EU-politikker og -aktioner - retningslinjernes gennemførelse skal tages op til revision med passende mellemrum 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 11
- man skal efter behov fortsætte udforskningen af andre former for samarbejde med FN og andre internationale og regionale organer, der støtter menneskerettighedsforkæmpere - der skal efter behov aflægges en årlig rapport til Rådet gennem PSC og Coreper om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af retningslinjerne. 16332/2/08 REV 2 mm/am/bbi 12
BILAG I Declaration on the Right and Responsibility of Individuals, Groups and Organs of Society to Promote and Protect Universally Recognized Human Rights and Fundamental Freedoms The General Assembly, Reaffirming the importance of the observance of the purposes and principles of the Charter of the United Nations for the promotion and protection of all human rights and fundamental freedoms for all persons in all countries of the world, Reaffirming also the importance of the Universal Declaration of Human Rights2 and the International Covenants on Human Rights as basic elements of international efforts to promote universal respect for and observance of human rights and fundamental freedoms and the importance of other human rights instruments adopted within the United Nations system, as well as those at the regional level, Stressing that all members of the international community shall fulfil, jointly and separately, their solemn obligation to promote and encourage respect for human rights and fundamental freedoms for all without distinction of any kind, including distinctions based on race, colour, sex, language, religion, political or other opinion, national or social origin, property, birth or other status, and reaffirming the particular importance of achieving international cooperation to fulfil this obligation according to the Charter, 16332/2/08 REV 2 mm/bbi 13
Acknowledging the important role of international cooperation for, and the valuable work of individuals, groups and associations in contributing to, the effective elimination of all violations of human rights and fundamental freedoms of peoples and individuals, including in relation to mass, flagrant or systematic violations such as those resulting from apartheid, all forms of racial discrimination, colonialism, foreign domination or occupation, aggression or threats to national sovereignty, national unity or territorial integrity and from the refusal to recognize the right of peoples to self-determination and the right of every people to exercise full sovereignty over its wealth and natural resources, Recognizing the relationship between international peace and security and the enjoyment of human rights and fundamental freedoms, and mindful that the absence of international peace and security does not excuse non-compliance, Reiterating that all human rights and fundamental freedoms are universal, indivisible, interdependent and interrelated and should be promoted and implemented in a fair and equitable manner, without prejudice to the implementation of each of those rights and freedoms, Stressing that the prime responsibility and duty to promote and protect human rights and fundamental freedoms lie with the State, Recognizing the right and the responsibility of individuals, groups and associations to promote respect for and foster knowledge of human rights and fundamental freedoms at the national and international levels, 16332/2/08 REV 2 mm/bbi 14
Declares: Article 1 Everyone has the right, individually and in association with others, to promote and to strive for the protection and realization of human rights and fundamental freedoms at the national and international levels. Article 2 1. Each State has a prime responsibility and duty to protect, promote and implement all human rights and fundamental freedoms, inter alia, by adopting such steps as may be necessary to create all conditions necessary in the social, economic, political and other fields, as well as the legal guarantees required to ensure that all persons under its jurisdiction, individually and in association with others, are able to enjoy all those rights and freedoms in practice. 2. Each State shall adopt such legislative, administrative and other steps as may be necessary to ensure that the rights and freedoms referred to in the present Declaration are effectively guaranteed. Article 3 Domestic law consistent with the Charter of the United Nations and other international obligations of the State in the field of human rights and fundamental freedoms is the juridical framework within which human rights and fundamental freedoms should be implemented and enjoyed and within which all activities referred to in the present Declaration for the promotion, protection and effective realization of those rights and freedoms should be conducted. 16332/2/08 REV 2 mm/bbi 15
Article 4 Nothing in the present Declaration shall be construed as impairing or contradicting the purposes and principles of the Charter of the United Nations or as restricting or derogating from the provisions of the Universal Declaration of Human Rights,2 the International Covenants on Human Rights and other international instruments and commitments applicable in this field. Article 5 For the purpose of promoting and protecting human rights and fundamental freedoms, everyone has the right, individually and in association with others, at the national and international levels: (a) To meet or assemble peacefully; (b) To form, join and participate in non-governmental organizations, associations or groups; (c) To communicate with non-governmental or intergovernmental organizations. Article 6 Everyone has the right, individually and in association with others: (a) To know, seek, obtain, receive and hold information about all human rights and fundamental freedoms, including having access to information as to how those rights and freedoms are given effect in domestic legislative, judicial or administrative systems; (b) As provided for in human rights and other applicable international instruments, freely to publish, impart or disseminate to others views, information and knowledge on all human rights and fundamental freedoms; 16332/2/08 REV 2 mm/bbi 16
(c) To study, discuss, form and hold opinions on the observance, both in law and in practice, of all human rights and fundamental freedoms and, through these and other appropriate means, to draw public attention to those matters. Article 7 Everyone has the right, individually and in association with others, to develop and discuss new human rights ideas and principles and to advocate their acceptance. Article 8 1. Everyone has the right, individually and in association with others, to have effective access, on a non-discriminatory basis, to participation in the government of his or her country and in the conduct of public affairs. 2. This includes, inter alia, the right, individually and in association with others, to submit to governmental bodies and agencies and organizations concerned with public affairs criticism and proposals for improving their functioning and to draw attention to any aspect of their work that may hinder or impede the promotion, protection and realization of human rights and fundamental freedoms. Article 9 1. In the exercise of human rights and fundamental freedoms, including the promotion and protection of human rights as referred to in the present Declaration, everyone has the right, individually and in association with others, to benefit from an effective remedy and to be protected in the event of the violation of those rights. 16332/2/08 REV 2 mm/bbi 17
2. To this end, everyone whose rights or freedoms are allegedly violated has the right, either in person or through legally authorized representation, to complain to and have that complaint promptly reviewed in a public hearing before an independent, impartial and competent judicial or other authority established by law and to obtain from such an authority a decision, in accordance with law, providing redress, including any compensation due, where there has been a violation of that person s rights or freedoms, as well as enforcement of the eventual decision and award, all without undue delay. 3. To the same end, everyone has the right, individually and in association with others, inter alia: (a) To complain about the policies and actions of individual officials and governmental bodies with regard to violations of human rights and fundamental freedoms, by petition or other appropriate means, to competent domestic judicial, administrative or legislative authorities or any other competent authority provided for by the legal system of the State, which should render their decision on the complaint without undue delay; (b) To attend public hearings, proceedings and trials so as to form an opinion on their compliance with national law and applicable international obligations and commitments; (c) To offer and provide professionally qualified legal assistance or other relevant advice and assistance in defending human rights and fundamental freedoms. 4. To the same end, and in accordance with applicable international instruments and procedures, everyone has the right, individually and in association with others, to unhindered access to and communication with international bodies with general or special competence to receive and consider communications on matters of human rights and fundamental freedoms. 5. The State shall conduct a prompt and impartial investigation or ensure that an inquiry takes place whenever there is reasonable ground to believe that a violation of human rights and fundamental freedoms has occurred in any territory under its jurisdiction. 16332/2/08 REV 2 mm/bbi 18
Article 10 No one shall participate, by act or by failure to act where required, in violating human rights and fundamental freedoms and no one shall be subjected to punishment or adverse action of any kind for refusing to do so. Article 11 Everyone has the right, individually and in association with others, to the lawful exercise of his or her occupation or profession. Everyone who, as a result of his or her profession, can affect the human dignity, human rights and fundamental freedoms of others should respect those rights and freedoms and comply with relevant national and international standards of occupational and professional conduct or ethics. Article 12 1. Everyone has the right, individually and in association with others, to participate in peaceful activities against violations of human rights and fundamental freedoms. 2. The State shall take all necessary measures to ensure the protection by the competent authorities of everyone, individually and in association with others, against any violence, threats, retaliation, de facto or de jure adverse discrimination, pressure or any other arbitrary action as a consequence of his or her legitimate exercise of the rights referred to in the present Declaration. 3. In this connection, everyone is entitled, individually and in association with others, to be protected effectively under national law in reacting against or opposing, through peaceful means, activities and acts, including those by omission, attributable to States that result in violations of human rights and fundamental freedoms, as well as acts of violence perpetrated by groups or individuals that affect the enjoyment of human rights and fundamental freedoms. 16332/2/08 REV 2 mm/bbi 19
Article 13 Everyone has the right, individually and in association with others, to solicit, receive and utilize resources for the express purpose of promoting and protecting human rights and fundamental freedoms through peaceful means, in accordance with article 3 of the present Declaration. Article 14 1. The State has the responsibility to take legislative, judicial, administrative or other appropriate measures to promote the understanding by all persons under its jurisdiction of their civil, political, economic, social and cultural rights. 2. Such measures shall include, inter alia: (a) The publication and widespread availability of national laws and regulations and of applicable basic international human rights instruments; (b) Full and equal access to international documents in the field of human rights, including the periodic reports by the State to the bodies established by the international human rights treaties to which it is a party, as well as the summary records of discussions and the official reports of these bodies. 3. The State shall ensure and support, where appropriate, the creation and development of further independent national institutions for the promotion and protection of human rights and fundamental freedoms in all territory under its jurisdiction, whether they be ombudsmen, human rights commissions or any other form of national institution. 16332/2/08 REV 2 mm/bbi 20