Til Energinet.dk, DI, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, dansk affaldsforening og KL 9. december 2013 J.nr. 2532/1650-0001 Forsyning Høring af undtagelser fra krav om udarbejdelse af cost-benefit analyse efter EU s energieffektivitetsdirektiv Energistyrelsen forbereder implementeringen af EU s energieffektivitetsdirektiv. Efter energieffektivitetsdirektivet skal virksomheder med en vis potentiale for udnyttelse af overskudsvarme underlægges krav om tilladelse eller godkendelse, hvorved der skal udarbejdes en costbenefit analyse. De nye regler vil have konsekvenser for industrianlæg, fjernkølingsanlæg og elproduktionsvirksomheder. Disse virksomheder skal fra den 5. juni 2014 når direktivet skal være implementeret indhente en godkendelse eller tilladelse ved etablering eller omfattende renovering hos Energistyrelsen. Det bliver påkrævet, at virksomhederne som led heri udarbejder en cost-benefit analyse efter metoden beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet, der vurderer omkostningerne og ulemperne ved at udnytte overskudsvarme. Der er den 18. november 2013 sendt et lovforslag i høring, som bl.a. indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Desuden vil kraftværksbekendtgørelsen blive ændret som opfølgning på direktivets krav. Udgangspunkt for de nye regler vil være, at et projekt for etablering eller omfattende renovering af et industianlæg, fjernkølingsanlæg eller elproducerende anlæg kun kan godkendes, hvis det udviser et cost-benefit overskud i forhold til referencen, eller hvis projektet indrettes til at udnytte overskudsvarme. Efter energieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 5, kan medlemsstaterne fritage individuelle anlæg fra kravet om at udarbejde en cost-benefit analyse. Hvis medlemsstaterne vil gøre det, skal de underrette Kommissionen herom senest den 31. december 2013. Det er på denne baggrund, at et udkast til en ny bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg og et udkast til ændring af kraftværksbekendtgørelsen sendes i høring i denne lille kreds. Formålet er at høre, om der er bemærkninger til de foreslåede undtagelser, og om der måske kan tænkes på flere situationer, hvor en undtagelse fra kravet om udarbejdelse af en cost-benefit analyse vil være hensigtsmæssig. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf. 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk www.ens.dk Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 8.30-16 Fredag 8.30-15.30 CVR-nr. 59 77 87 14 EAN-nr. 5798000020009 Renée van Naerssen Tlf. dir. +45 60729930 rvn@ens.dk
Der bedes således specifikt om kommentar til 4 i udkastet til den nye bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg og til 5 a i udkastet til ændring af kraftværksbekendtgørelsen. Disse bestemmelser undtager projekter fra kravet om godkendelse/udarbejdelse af en cost-benefit analyse i situationer, hvor det må antages ikke at være muligt/fordelagtigt at udnytte overskudsvarme. Bekendtgørelserne vil komme i formel høring efter behandling af lovforslaget i Folketinget. Der vil således på det tidspunkt være mere tid til at komme med bemærkninger. Denne høring sker alene med henblik på notifikation til Kommissionen. Efter notifikation vil det stadig være muligt at ændre på reglerne under forudsætning af, at ændringerne notificeres. Høringssvar til bekendtgørelserne bedes venligst fremsendt til ens@ens.dk, med kopi til rvn@ens.dk senest den 16. december 2013, kl. 12.00 Venlig hilsen Renée van Naerssen Side 2
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, stk. 1, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011, som ændret ved 1 i lov nr. 577 af 18. juni 2012, 40 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 og 9 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, og 6, stk. 2, og 9, stk. 2, i lov om fjernkøling, som ændret ved 4 i lov nr. xx af xxx xxxx, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Bekendtgørelsen omhandler Energistyrelsens godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg efter 4 a i lov om varmeforsyning og 5, stk. 1, i lov om fjernkøling. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Industrianlæg: Termiske anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. 2) Fjernkølingsanlæg: Fjernkølingsnet eller -produktionsanlæg, der har til formål at levere køling fra et centralt anlæg til bygninger, bortset fra anlæg omfattet af 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning. 3) Energieffektivitetsdirektiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1. 3. Følgende projekter skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse, jf. dog 4: 1) Projekter for etablering af industrianlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. 2) Projekter for etablering af fjernkølingsproduktionsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. 3) Projekter for etablering af fjernkølingsnet, hvor de kølingsproduktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. 4) Projekter for omfattende planlagte renoveringer af anlæg nævnt under 1-3, hvorved forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed. Stk. 2. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at projektet er godkendt. 4. Undtaget fra kravet om projektgodkendelse, jf. 3, stk. 1, er: 1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1. Side 3
1) Projekter for anlæg, hvor vurderingen efter den nationale cost-benefit-analyse efter artikel 14, stk. 3, i energieffektivitetsdirektivet, er, at forholdene ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling. 2) Projekter for industrianlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme vil kræve etablering af en transmissionsleding til fjernvarmenettet på mere end 5 km. 3) Projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg, hvor anvendelse af overskudsvarme til at drive produktionsanlægget vil kræve etablering af en transmissionsledning til produktionsanlægget på mere end 5 km. 4) Projekter for industrianlæg, hvor overskudsvarmen har en temperatur under 10 grader. 5) Projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg, hvor den overskudsvarme, der alternativt kan anvendes, har en temperatur på under 70 grader. Kapitel 2 Forudsætninger for Energistyrelsens godkendelse af projekter 5. Energistyrelsen skal godkende et projekt, hvis: 1) projektet udviser et cost-benefit overskud i forhold til en nærmere angivet reference, 2) projektet er indrettet til at udnytte overskudsvarme, jf. dog 7. 6. Energistyrelsen skal for projekter for industrianlæg tage udgangspunkt i en cost-benefit analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme i forhold til en angivet reference, herunder gennem kraftvarmeproduktion, enten internt i virksomheden, eller eksternt ved at koble anlægget til et fjernvarme- eller fjernkølingsnet. Stk. 2. Energistyrelsen skal for projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg tage udgangspunkt i en cost-benefit analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra et nærliggende industrianlæg til fjernkøling i forhold til en angivet reference. Stk. 3. Energistyrelsen skal for projekter for fjernkølingsnet tage udgangspunkt i en costbenefit analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra et nærliggende industrianlæg til fjernkøling i forhold til en angivet reference. 7. Hvis et projekt ikke opfylder kriterierne for godkendelse efter 5, kan Energistyrelsen alligevel godkende projektet, hvis: 1) reglerne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning er til hinder for at overskudsvarme fra anlægget udnyttes, 2) reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er til hinder for godkendelse af et projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. 8. Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser efter 7. Side 4
Kapitel 3 Energistyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag 9. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for industrianlæg og fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for Energistyrelsens vurdering af projektet: 1) Den eller de ansvarlige for projektet. 2) Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret, og anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold. 3) Tidsfølge for etableringen. 4) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. 5) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl. 6) En cost-benefit analyse af projektet og en reference, jf. 6, foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Projektet og referencen skal være defineret således, at de dækker samme varme- eller kølebehov. Stk. 2. Energistyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-6, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom styrelsen kan kræve yderligere oplysninger. Energistyrelsen kan endvidere angive, hvilke forudsætninger og metoder, der skal lægges til grund for udarbejdelsen af cost-benefitanalysen i henhold til bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. 10. Energistyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den kommune, hvor projektet skal gennemføres. 11. Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektet: 1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform. 2) Forsyningsområde for levering af køling fra anlægget til bygninger 5) Tidsfølge for anlæggets etablering. Stk. 2. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering og drift.. Kapitel 4 Dispensation 12. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis fra kravet i 5, nr. 2, om, at projektet indrettes til at udnytte overskudsvarme, hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt. 13. Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser efter 12, som vedrører dispensation fra kravet i 5, nr. 2, om, at projektet indrettes til at udnytte overskudsvarme. Side 5
Kapitel 5 Klage m.v. 14. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. 15. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til 14 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 6 Straf 16. Med bøde straffes den, der 1) undlader at indhente godkendelse efter 3, 2) overtræder 3, eller 3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 7 Ikrafttræden m.v. 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 2014. Stk. 2. Ansøgninger om projektgodkendelse af fjernkølingsanlæg, som er modtaget før den 5. juni 2014, behandles efter bestemmelserne i lov om fjernkøling. Energistyrelsen, den xx. xxx 2014 IB LARSEN / Flemming G. Nielsen Side 6
Bekendtgørelse om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg 1) I medfør af 2, stk. 4, 2 a, 10, stk. 6, 11, stk. 3, 26, stk. 3, 27 d, 84, stk. 2, 88, 90 og 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1275 af 11. november 2013, og i medfør af 3, stk. 2, og 70 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra Energistyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undtaget fra kravet om tilladelse efter stk. 1 er følgende anlæg: 1) Alle elproduktionsanlæg med en effekt på under 5 MW. 2) Alle vindkraftanlæg, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller og senere ændringer heri. 3) Andre anlæg, der producerer elektricitet baseret på vedvarende energi, og har en effekt på under 10 MW. 4) Kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder, som er godkendt efter lov om varmeforsyning. 5) Industrianlæg, som er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Stk. 3. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, er ikke omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse. 3 a gælder dog for alle elproduktionsanlæg bortset fra vindmøller. Stk. 4. Tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse fritager ikke ansøgeren fra at opnå tilladelser, som måtte være nødvendige efter anden lovgivning. 2. Ansøgere, som dokumenterer at opfylde de i denne bekendtgørelse nævnte betingelser og procedurer for modtagelse af en tilladelse, har krav på at modtage denne, se dog tillige 3. 3. Elproduktion fra anlæg med en eleffekt på over 25 MW må i henhold til lov om elforsyning kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling. Bevilling gives til virksomheder, der opfylder bestemmelserne i 10 og 12 i lov om elforsyning. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet EF-Tidende 2009, nr. L 211, s. 55, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1. Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører artikel 9 a i direktiv 2001/80/EF som affattet ved artikel 33 i direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EF-Tidende 2009, nr. L 140, s. 114. Side 7
» 3 a. Net- og transmissionsvirksomheder har pligt til at give enhver producent af energi, der anmoder om nettilslutning, alle nødvendige oplysninger herunder 1) et detaljeret skøn, som omfatter alle udgifter over, hvad tilslutningen vil koste 2) en rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om nettilslutning 3) en rimelig vejledende tidsplan for nettilslutningen. 4. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: Benyttelsestid: Den årlige drifttid omregnet til ækvivalente fuldlasttimer. CH 4 : Luftarten metan. C m : Forholdet mellem el- og varmeproduktionen på et kraftvarmeværk. Hvis anlægget er af udtagstypen, angiver C m forholdet mellem el- og varmeproduktionen i et veldefineret modtrykspunkt, hvor anlægget ikke har nogen kondensproduktion. CO 2 : Luftarten kuldioxid. C v : Tabet i elproduktionen på et kraftvarmeværk af udtagstypen ved en forøgelse af varmeproduktionen med én enhed ved 100 % output. Indfyret brændsel: Nedre brændværdi af den samlede brændselsmængde, der indfyres i elproduktionsanlægget angivet i GJ (giga-joule). Netto-elproduktion: Produktionsanlæggets elproduktion i MWh (Megawattimer) fraregnet egetforbruget. N 2 O: Luftarten lattergas. Skrotning: En fysisk nedrivning eller fjernelse af et anlæg eller væsentlige dele heraf, som umuliggør fortsat drift af anlægget. Væsentlig ændring: en ændring, der i væsentligt omfang påvirker anlæggets miljøforhold, tekniske forhold nævnt i 5, anlæggets levetid eller forsyningssikkerheden. Dette er der i hvert fald tale om, hvis ændringens omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed. Energieffektivitetsdirektiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1. Kapitel 2 Ansøgningens indhold 5. Ansøgning om tilladelse efter 1, stk. 1, skal indeholde en teknisk beskrivelse af anlægget eller af den påtænkte ændring heraf og skal give oplysning om følgende forhold, jf. dog stk. 2: 1) Ejer af anlægget. 2) Placering og størrelse af anlægget. 3) Forventet idriftsættelsestidspunkt. 4) Anlægstype, herunder beskrivelse af delkomponenter (kedel, turbine, generator, motor, gasturbine m.v.) og disses måde at virke sammen på. 5) De væsentligste dampdata. 6) De væsentligste energistrømme belyst ved anlægsdiagram. 7) Virkningsgrad for el og varme. Ved ændring af eksisterende anlæg beskrives desuden virkningsgradsforbedringen som følge af ændringen. Side 8
8) C m for kraftvarmeanlæg og C v for udtagsanlæg. 9) Brændselssammensætning og brændselsfleksibilitet. 10) Emissioner af CO 2, CH 4, N 2 O samt eventuelle støvpartikler og tungmetaller for det samlede anlæg. Emissionerne angives ved fuldlast og ved minimumslast i forhold til det indfyrede brændsel. 11) Beskrivelse af rensningsteknologi (afsvovlingsanlæg, deno x -anlæg, røgvasker, filtre mv.) 12) Beskrivelse af udstyr til måling af emissioner samt måleprogram. 13) Mængder og sammensætning af restprodukter (aske, slagge, afsvovlingsprodukt m.v.). 14) Omfanget af forventede investeringer. 15) Reguleringsegenskaber (mulig lastændring i % pr. minut). 16) Dellastegenskaber (minimumslast, herunder ændret brændselssammensætning og virkningsgrad ved dellast). 17) Beskrivelse af mulighederne for at yde spændings- og frekvensregulering fra anlægget. 18) Udetid ved ombygninger. 19) Beskrivelse af muligheden for at starte med spændingsløst net. 20) Det påtænkte tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet. 21) Mulighederne for at et fjernvarmenet kan aftage varmeeffekten i det påtænkte tilslutningspunkt. Stk. 2. Energistyrelsen kan give tilladelse til, at ansøgningen ikke indeholder en eller flere af de i stk. 1, nævnte oplysninger eller at oplysningerne først skal indberettes til Energistyrelsen på et nærmere angivet tidspunkt. En foreløbig ansøgning kan fremsendes til Energistyrelsen parallelt med at de i stk. 3-6 nævnte oplysninger indhentes. Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere være bilagt en redegørelse fra den systemansvarlige virksomhed. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om: 1) fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil, 2) eventuelle udgifter som tilslutningen til elforsyningsnettet forventes at medføre og 3) den systemansvarlige virksomheds eventuelle øvrige bemærkninger til ansøgningen. Stk. 4. Ansøgningen skal endvidere vedlægges eventuel foreliggende vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). Stk. 5. Ansøgninger vedrørende etablering af kraftvarmeanlæg skal vedlægges materiale fra den berørte fjernvarmevirksomhed, som redegør for forhold vedrørende afsætningen af anlægget varmeproduktion. Stk. 6. Ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg, som helt eller delvist anvender affald som brændsel, skal endvidere være vedlagt en udtalelse fra Miljøministeriet om, at de affaldsmængder, som forudsættes anvendt til anlægget, skønnes at være til stede. Stk. 7. Ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg uden varmeudnyttelse med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW skal vedlægges en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet, jf. dog 5 a. Analysen skal indebære en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra elproduktionen og ved at koble anlægget til et fjernvarme- eller fjernkølingsnet (referencen) i forhold til projektet, hvor overskudsvarmen ikke udnyttes. Referencen og projektet skal være defineret således, at de dækker samme varmebehov. 5 a. Ved ansøgning om tilladelse til etablering af nye anlæg med en installeret elkapacitet på 300 MW eller derover, skal der ud over de oplysninger, der er nævnt i 5, stk. 1, tillige oplyses om følgende forhold: 1) Om der er lagringslokalitet til rådighed, der muliggør oplagring af CO 2 fra elproduktionsanlægget. Side 9
2) En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet fra elproduktionsanlægget til lagerlokaliteten. 3) En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO 2 -opsamling fra elproduktionsanlægget. Stk. 2. Hvis Energistyrelsen på baggrund af oplysninger, som er nævnt i stk. 1 og øvrige tilgængelige oplysninger, herunder vedrørende beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed finder, at betingelserne for at kunne etablere udstyr til opsamling og komprimering af CO 2 fra det ansøgte anlæg er opfyldt, er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til etablering af anlægget, at der afsættes tilstrækkelig plads hertil på eller ved anlægget. 5 b. Undtaget fra kravet om at vedlægge en cost-benefit-analyse, jf. 5, stk. 7, er: 6) Projekter for anlæg, hvor vurderingen efter den nationale cost-benefit-analyse efter artikel 14, stk. 3, i energieffektivitetsdirektivet, er, at forholdene ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling. 7) Projekter for anlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme vil kræve etablering af en transmissionsleding til fjernvarme- eller fjernkølingsnettet på mere end 5 km. 8) Projekter for spids-og reservelastanlæg til elproduktion, der planlægges at være i drift mindre en 1500 timer om året som rullende gennemsnit over en fremårsperiode. 9) Projekter for anlæg, der skal placeres tæt på en lagringslokalitet, der er godkendt i medfør af direktiv 2009/31/EF og muliggør oplagring af CO2 fra elproduktionsanlægget. Kapitel 3 Betingelser for meddelelse af tilladelse til elproduktionsanlæg 6. Tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun meddeles til anlæg, som opfylder kravene i 7 9 a. Stk. 2. Tilladelse til væsentlig ændring af et anlæg kan dog gives, selvom kravene i 7-9 ikke er opfyldt, såfremt ændringerne samlet set medfører forbedringer af de i 7-9 nævnte forhold. Stk. 3. Tilladelse til et elproduktionsanlæg uden varmeudnyttelse kan dog gives, selvom kravet i 9 a ikke er opfyldt, hvis: 3) reglerne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning er til hinder for at overskudsvarme fra anlægget udnyttes, 4) reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er til hinder for godkendelse af et projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. Stk. 4. Tilladelsen skal respektere forudsætninger for anlægget eller for forsyning herfra udstedt i medfør af lov om varmeforsyning. Stk. 5. Opfyldelse af kravene i 7 9 skal dokumenteres ud fra anlæggets samlede miljøvirkning, dvs. samlede udledning af CO 2, N 2 O, og CH 4. Emissionerne opgøres på årsbasis. Stk. 6. Ved beregning af brændselsforbrug og dermed emissioner som nævnt i 7-9 til elproduktionen på et kraftvarmeværk fraregnes bidraget fra varmesiden ud fra en virkningsgrad på 200 %. Emissionerne fordeles mellem el og varme i samme forhold som brændselsforbruget. 7. CO 2 -udledningen fra anlægget må højst udgøre 500 kg. pr. produceret MWh elektricitet netto. Side 10
Stk. 2. Ved fastlæggelse af CO 2 -udledningen anvendes CO 2 -faktorerne i bilag 1. Stk. 3. Hvis en ansøger kan dokumentere et andet CO 2 indhold i et anvendt brændsel, end angivet i bilag 1, kan Energistyrelsen give tilladelse til, at dette anvendes i beregningen. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CO 2 er reguleret ved et samlet loft for CO 2 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse. 8. CH 4 -udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,1 kg pr. indfyret GJ brændsel. Stk. 2. CH 4 -udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1-2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CH 4 er reguleret ved et samlet loft for CH 4 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-2 gælder endvidere ikke for anlæg omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhybrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner. 9. N 2 O-udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,004 kg pr. indfyret GJ brændsel. Stk. 2. N 2 O-udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1-2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af N 2 O er reguleret ved et samlet loft for N 2 O eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse. 9 a. Et projekt for et elproduktionsanlæg uden varmeudnyttelse udviser et cost-benefit overskud i forhold til referencen, jf. 5, stk. 7. Kapitel 4 Betingelser for meddelelse af tilladelse til skrotning af eksisterende anlæg. 10. Skrotning af bestående anlæg på 25 MW eller derover kan kun ske efter tilladelse fra Energistyrelsen. Tilladelse hertil kan kun meddeles, såfremt Energistyrelsen finder, at forsyningssikkerheden ikke herved forringes i betydelig grad. Stk. 2. En ejer, som har modtaget afslag på en anmodning om skrotning efter stk. 1, kan forlange, at Energistyrelsen fastsætter det tidspunkt, hvorpå anlægget kan skrottes. Stk. 3. Såfremt der efter stk. 2, fastsættes et tidspunkt for skrotning af et anlæg, skal det sikres, at anlæggets ejer får dækket de nødvendige udgifter til anlæggets forsatte opretholdelse i perioden indtil anlægget skal skrottes. Dette kan ske ved, at Energistyrelsen anmoder den systemansvarlige virksomhed om at sikre den tilstrækkelige produktionskapacitet gennem en aftale med anlæggets ejer om vilkår og omfang af fremtidige ydelser fra anlægget og den systemansvarlige virksomheds betaling herfor. Stk. 4. Et elproduktionsanlæg, hvis ejer har modtaget betaling efter stk. 3, skal skrottes på det tidspunkt, som er angivet i Energistyrelsens afgørelse efter stk. 2. Stk. 5. Spørgsmålet om størrelsen af den betaling, som anlæggets ejer har krav på at modtage efter stk. 3, kan indbringes for Energitilsynet. Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 3 gælder dog ikke, såfremt økonomi- og erhvervsministeren efter bestemmelsen i elforsyningslovens 50, stk. 2, har besluttet, at elproduktionsvirksomheden af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat produktionskapacitet, og denne ikke vil kunne opretholdes, såfremt anlægget skrottes. Stk. 7. Energistyrelsen kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2. Vilkårene kan vedrøre: Side 11
1) tidspunktet for skrotningens gennemførelse, 2) krav til bortskaffelse og behandling af nedtaget anlæg mm, og 3) krav om oprensning af kraftværksgrund med henblik på fornyet anvendelse heraf. Kapitel 5 Dispensation 11. Energistyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i 6-9, såfremt: 1) elproduktionsanlægget leverer særlige ydelser for elsystemet med begrænsede, negative miljømæssige virkninger, f.eks. spidslastproduktion med en benyttelsestid under 500 timer årligt, 2) Energistyrelsen skønner, at anlægget må betegnes som et demonstrationsanlæg, eller 3) hensynet til forsyningssikkerheden nødvendiggør dette. Stk. 2. Dispensationerne kan gøres tidsbegrænsede. 11 a. Energistyrelsen kan dispensere fra bestemmelsen i 9 a, hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt. Stk. 2. Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser om dispensation fra 9 a. Kapitel 6 Centrale kraft- og kraftvarmeanlæg 12. Centrale kraft- eller kraftvarmeanlæg er anlæg, som er beliggende på eller som opføres på de i stk. 2 og 3 nævnte kraftværkspladser. Anlæg beliggende uden for disse kraftværkspladser betegnes som decentrale kraft- eller kraftvarmeanlæg. Stk. 2. Kraftværkspladserne, hvorpå følgende eksisterende produktionsanlæg er beliggende: 1) Amagerværket. 2) Asnæsværket. 3) Avedøreværket. 4) H.C. Ørstedsværket. 5) Kyndbyværket. 6) Svanemølleværket. 7) Stigsnæsværket. 8) Rønneværket. 9) Enstedværket. 9) Esbjergværket. 10) Fynsværket. 11) Herningværket. 12) Randersværket. 13) Skærbækværket. 14) Studstrupvæket. 15) Ålborgværket, herunder Nordjyllandsværket. Stk. 3. Øvrige kraftværkspladser, hvortil der efter den 1. juni 2003 gives godkendelse efter elforsyningsloven til opførelse af elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW. Stk. 4. Energistyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt et anlæg er et centralt eller et decentralt anlæg efter reglerne i denne bestemmelse. Side 12
Kapitel 7 Vilkår for tilladelser 13. I en tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan Energistyrelsen stille følgende vilkår: 1) At krav stillet af de systemansvarlige virksomheder som forudsætning for nettilslutning overholdes. 2) At tilslutningen til det kollektive elforsyningsnet tilrettelægges således, at denne ikke medfører omkostninger for de øvrige brugere af det kollektive elforsyningsnet. 3) At ejeren, inden byggearbejder påbegyndes, fremsender yderligere oplysninger af relevans for godkendelsen. 4) At ejeren giver Energistyrelsen, den systemansvarlige virksomhed og netselskabet alle relevante oplysninger om anlæggets indretning og drift. 5) At ejeren indsender statistiske oplysninger til brug for Energistyrelsens udarbejdelse af energistatistik. 6) At ejeren løbende indsender målinger, foretaget eller verificeret af en uafhængig instans, som dokumenterer opfyldelse af emissionskrav mv. 7) At projektet er i overensstemmelse med anden lovgivning, 8) At nødvendige tilladelser efter anden lovgivning kan opnås. 9) At ejeren forpligter sig til at overholde relevante gældende og kommende regler i lovgivningen, herunder administrativt fastsatte regler samt regler fastsat af EU-Kommissionen. 10) At anlægsarbejdet afsluttes inden en nærmere angiven frist. 11) At vilkår stillet efter bestemmelsen i elforsyningslovens 12 overholdes. Kapitel 8 Klageadgang og straffebestemmelser 14. Energistyrelsens afgørelser efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for økonomi- og erhvervsministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet. Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der: 1) undlader at indhente tilladelse efter bestemmelsen i 1, 2) undlader at foretage anmeldelse som angivet i 1, stk. 3, 3) overskrider de udledningsgrænser som er angivet i 6-9 eller ikke opfylder betingelsen i 9 a, 4) undlader at skrotte anlæg som angivet i 10, stk. 4, 5) tilsidesætter vilkår i en tilladelse meddelt efter denne bekendtgørelse, 6) angiver urigtige oplysninger i en ansøgning om tilladelse efter denne bekendtgørelse, eller 7) undlader at indsende underretning om ændrede forudsætninger af væsentlig betydning for meddelelse af tilladelse eller som afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med en sådan underretning. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Side 13
Kapitel 9 Ikrafttrædelse 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 2014. Stk. 2. Samtidig hermed ophæves bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003, jf. dog stk. 3-4. Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse af anlæg, som er modtaget før den 5. juni 2014, behandles efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003. Stk. 4. Klager over afgørelser, som er truffet af Energistyrelsen efter bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003, behandles efter bestemmelser i denne bekendtgørelse. Energistyrelsen, den xx. xxx 2014 IB LARSEN / Flemming G. Nielsen Side 14
Bilag 1 CO 2 -udledningsfaktorer angivet i forhold til nedre brændværdi Brændsel CO 2 kg/gj Kul 95,0 Raffinaderigas 56,9 LPG 65,0 LVN 65,0 Motorbenzin 73,0 Flyvebenzin 73,0 Petroleum 72,0 JP1 72,0 Gas-/dieselolie 74,0 Fuelolie 78,0 Orimulsion 80,0 Petroleumskoks 102,0 Spildolie 78,0 Naturgas 56,9 Koks 105,0 Brunkulsbriketter 97,0 Bygas 56,9 Halm 0,0 Skovflis 0,0 Brænde 0,0 Træpiller 0,0 Træaffald 0,0 Biogas 0,0 Fiskeolie 0,0 Affald 0,0 Side 15