Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling den 23. marts 2004

Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling den 23. marts 2004 Planche: Logo En umiddelbar forskel i forhold til de tidligere mange år er, at jeg i år som formand for bestyrelsen aflægger beretning, efter at min forgænger, Poul Johan Svanholm, i forbindelse med sin 70 års fødselsdag sidste sommer ønskede at fratræde efter mere end 20 år på denne post. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke en varm tak for den store indsats Poul Svanholm har ydet i sit virke for banken, der under hans formandskab har opnået den ledende position, den indtager i dag. 2003 var på mange områder et tilfredsstillende år for Danske Bank koncernen. Årets resultat var det hidtil bedste i Danske Banks historie. Det blev til et overskud efter skat på 9.286 mio. kr., og der er fremgang på alle de centrale nøgletal. Årets resultat blev opnået til trods for, at året var præget af afdæmpede økonomiske konjunkturer i Europa og behersket aktivitet på kapitalmarkederne samt ikke mindst det lave renteniveau. Udover glæden ved regnskabet for 2003 og den pæne bundlinie er der også andre resultater, som har betydning, når vi sætter året i perspektiv. Vi glæder os blandt andet over, at undersøgelser viser en stigende tilfredshed hos kunder og medarbejdere. Efter nogle år med rationaliseringer og reduktioner i medarbejderstaben har organisationen fundet sit leje. Strukturen er nu faldet på plads, og der forventes ikke væsentlige personalereduktioner i år. Denne ro på de indre linjer betyder, at der vil være en klar forventning om, at medarbejderne kan koncentrere sig fuldt og helt om at forbedre de i øvrigt gode relationer til kunderne og forretningsforbindelserne samt interessenterne i øvrigt. side 1

Der er nok en del som har været tvivlende overfor opdelingen i Danmark med bankfilialer med to forskellige bank-brands Danske Bank og BG Bank. Vi valgte de to brands af hensyn til vore kunder. Dette har været en rigtig beslutning. Vi er yderst tilfredse med udviklingen i de to brands, og i efteråret 2003 blev det besluttet at skærpe de separate profiler yderligere med egne ledelser og kreditfunktioner samt regnskabsrapportering. Produktudviklingen blev intensiveret, og salget af kundepakker, boligfinansieringsprodukter og de nye afdragsfrie realkreditlån overgik alle forventninger. Markedsandelen i Danmark på bankområdet kom op på det højeste niveau i lang tid, og også på realkreditområdet viste brutto- og nettoudlånet en god markedsandelsudvikling. Med hensyn til den mere formelle del af mødet i dag kan oplyses, at vi udsendte regnskabsmeddelelsen for 2003 den 5. februar 2 uger tidligere end foregående år og Årsrapporten var tilgængelig på bankens hjemmeside samme dag. Den trykte Årsrapport har været fremlagt i banken siden den 23. februar og blev samtidig sendt til de navnenoterede aktionærer, der havde bedt om det. Årsrapporten indeholder også i år en betydelig mængde informationer og nærmere redegørelser, herunder for de enkelte forretningsområder og regnskabsposter. Specielt kan fremhæves, at afsnittene om risiko- og finansstyring er udbygget og indeholder en lang række yderligere informationer til bedømmelse af koncernens risici. Årsrapporten har allerede været kendt længe og været kommenteret, analyseret og sammenlignet med andre bankers. I lighed med tidligere år vil jeg derfor i den mundtlige beretning alene gennemgå Årsrapporten i hovedtræk. Planche: Resultat Slutresultatet efter skat blev som nævnt 9.286 mio. kr. Godt en milliard mere end i 2002. Danske Bank valgte for nogle år siden at ombryde den officielle regnskabsopstilling, der kan ses på side 68 i Årsrapporten, med en opdeling i basisindtjening og beholdningsindtjening. Opdelingen er foretaget med henblik på, at basisindtjeningen skal vise udviklingen i den almindelige drift, det vil sige den indtjening, der er det mest stabile element i koncernens ind- side 2

tjening. Gennemgangen af regnskabet tager i lighed med tidligere år udgangspunkt i bankens opdeling. Basisindtjeningen viste en mindre fremgang til knap 10,5 mia. kr. efter hensættelser. Nettorenteindtægterne faldt 2 procent i forhold til 2002. Pengemarkedsrenterne var allerede primo 2003 på et lavt niveau. Det yderligere rentefald i løbet af det forgangne år var på mange områder positivt for dansk økonomi og især for husejerne, men efterlod en negativ påvirkning i banken. Faktisk medførte det faldende renteniveau en reduktion i nettorenteindtægterne på 1,2 mia. kr. Ved rentefald bliver rentemarginalen presset noget, idet indlånsrenterne har nået et punkt, hvor der ikke kan foretages yderligere nedsættelser på en række kontoformer. Det stigende forretningsomfang i Norge og Sverige samt på realkreditområdet kunne ikke opveje virkningen af rentefaldet i fuldt omfang. Gebyr- og provisionsindtægterne viste en fremgang på ca. 100 mio. kr. Fremgangen skyldes ikke forhøjede gebyrer på bankforretningerne, men først og fremmest, at indtægter fra gebyrer vedrørende omprioriteringer og lånesager er steget - primært som følge af en høj aktivitet i forbindelse med de nye afdragsfrie realkreditlån. Bankens driftsomkostninger og afskrivninger faldt med 669 mio. kr., og denne reduktion er en væsentlig forklaring på stigningen i basisindtjening før hensættelser. Forud for generalforsamlingen sidste år havde vi en ubehagelig oplevelse med et nedbrud i bankens IT-system og driftsstop i flere dage i træk. Årsagen til nedbruddet blev identificeret og rettet, men da vi ser med stor alvor på tilliden til bankens IT-systemer, har der været foretaget indgående undersøgelser af og betydelige investeringer i yderligere IT-driftssikkerhed. Der er således gennemført en række eksterne analyser af systemernes robusthed m.v. og en planlagt omlægning af IT-strukturen, således at der nu foregår en dublering af alle vitale data på to fysisk adskilte driftscentre. Selvom der er et højt sikkerhedsniveau i dag arbejdes der fortsat på yderligere foranstaltninger for at forbedre mulighederne for at håndtere fejl i software i form af opbygning af et tredje system set-up, som skal kunne varetage driften af de mest vitale systemer i tilfælde af en driftskrise i det normale driftsmiljø. Foreløbig er fase 1 i side 3

projektet gennemført, og inden udgangen af indeværende år forventes der at være foretaget en udbygning med yderligere vitale systemer. Omkostningsprocenten blev forbedret til 55. Det er fortsat vor ambition at nedbringe omkostningsprocenten yderligere ved en kombination af en noget større vækst i basisindtægterne, for eksempel som følge af et højere renteniveau og en større fremgang i den økonomiske vækst på de markeder, hvor koncernen driver forretning samt fortsatte effektiviseringer. Netto tab og hensættelser på debitorer var med 1.662 mio. kr. noget større end i 2002, men fortsat på et forholdsvis lavt niveau, idet de alene androg 0,15 procent af de samlede lån og garantiforpligtelser. Bankens generelt lave hensættelsesniveau i forhold til forretningsomfanget er dels en konsekvens af den betydelige portefølje af sikrede realkreditlån og dels et resultat af bankens løbende bestræbelser på at opretholde et højt kvalitetsniveau i kreditporteføljen. Som et resultat af disse bestræbelser er koncernens forventede gennemsnitlige årlige tab over et konjunkturforløb reduceret fra tidligere 0,23 procent af de samlede udlån og garantier til 0,19 procent. Med hensyn til kreditporteføljens bonitet henviser jeg til de mere udførlige oplysninger i Årsrapporten på siderne 39 til 49. Beholdningsindtjeningen, der stammer fra koncernens egne aktie-, rente- og valutapositioner, udgjorde med 2.569 mio. kr. en væsentlig forklaring på, at årets resultat blev så godt. Beholdningsindtjeningen fra selve bankforretningen var positiv med 1.493 mio. kr. Investeringsafkastet i Danica Pension bevirkede, at Danica i 2003 kunne bidrage med 1.076 mio. kr. til beholdningsindtjeningen. I 2002 var Danicas investeringsafkast ikke tilstrækkeligt til, at banken kunne indtægtsføre risikotillæg fra livsforsikringsforretningen. Et tilstrækkeligt investeringsafkast i 2003 muliggjorde, at der også kunne indtægtsføres risikotillæg fra tidligere år på 954 mio. kr. Koncernens samlede skat er på 3.750 mio. kr., og den effektive skatteprocent er opgjort til 29 procent og heraf er 66 mio. kr. fra den særlige skat på hensættelser. Den særlige lønsumsafgift på ca. 500 mio. kr. er ikke medregnet i skatteprocenten. Denne særskat for den finansielle sektor er opført som en del af lønomkostningerne. Om de sidstnævnte vil jeg gerne sige, at banken finder, at de to nævnte skatter og afgifter ud over at være uretfærdige ikke har nogen hensigtsmæssig incitamentsstruktur. side 4

Planche: Balance Koncernbalancen var 1.826 mia. kr. og også her ser vi en pæn vækst. Forsikringsselskabernes balance, der efter gældende regnskabsregler ikke er konsolideret ind i koncernregnskabet, udgør 188 mia. kr. Med forsikringsselskabernes balance ville de samlede aktiver i koncernen alt i alt nå op på 2.014 mia. kr. Koncernens egenkapital var ved årets udgang på ca. 60,5 mia. kr. I lighed med tidligere år oplyser vi i årsrapporten, hvordan driften i koncernens forskellige forretningsområder har udviklet sig. I oktober 2003 blev der truffet beslutning om en organisationsændring hovedsagelig med virkning fra 1. januar 2004. For året 2003 følger rapporteringen den organisationsstruktur, der var gældende primo 2003. De samlede bankaktiviteter bidrog i 2003 med to trediedele af koncernens samlede basisindtjening før hensættelser. Lad mig kort kommentere de enkelte områders resultater. Planche: Bankaktiviteter Danmark Den danske del af bankaktiviteterne stod for knap halvdelen af koncernens basisindtjening før hensættelser. Udviklingen medførte beklageligvis en tilbagegang på 4 procent, primært som følge af den lave pengemarkedsrente. Til gengæld var der også en nedgang i driftsomkostninger og afskrivninger på 671 mio. kr. eller 8 procent. Fra 1. januar er organisationen af bankaktiviteterne i Danmark ændret med egne ledelser og kreditfunktioner samt særskilt rapportering i Danske Bank og BG Bank, hvilket gerne skulle give en større profilering af de to brands og forventeligt en yderligere skærpelse af konkurrencebilledet. side 5

Et glædeligt budskab er, at løbende analyser viser, at kundetilfredsheden i såvel Danske Bank som i BG Bank har været stærkt stigende fra 2002 til 2003, og især scores der højt på "kvaliteten af personlig betjening" og "bankens evne til at indfri kundernes forventning". Det er givetvis et resultat af en række nye produkter og af, at fusionen nu er veloverstået, og at medarbejdernes blik nu entydigt kan hvile på kunderne. På medarbejdersiden er der også løbende målinger af medarbejdertilfredshed. Der er fremgang på såvel tilfredshed som loyalitet i både Danske Bank brandet og i BG Bank brandet. Fremgangen er især skabt på medarbejdernes opfattelse af image og ove rordnet lederskab. Dette har kunnet ses på en positiv udvikling i bankens markedsandel i 2. halvår 2003. Planche: Bankaktiviteter Udland Basisindtjeningen fra de samlede udenlandske bankaktiviteter udviklede sig positivt og viste en stigning i danske kroner på 5 procent i forhold til 2002. I Fokus Bank i Norge steg indtægterne i lokal valuta med 2 procent. Der var en pæn udlånsvækst, men den kunne ikke kompensere for fald i den norske rente og valuta. Omkostningerne steg også - især som følge af øget hensættelse til pensionsforpligtelser og filialåbninger i de store byer. Indtjeningen i Sverige er i en god udvikling selv om faldet i omkostninger skal ses i lyset af den afsluttede opgradering af det svenske kundekontosystem til den fælles IT-platform. Vore britiske bankaktiviteter viste en stigning i basisindtægterne på 8 procent i lokal valuta, men også her var der en stigning i omkostningerne især som følge af øgede pensionsudgifter og præstationsafhængig aflønning. På generalforsamlingen sidste år blev det nævnt, at der var igangsat tiltag med henblik på at udvide kundesegmentet i England til også at omfatte mellemstore kunder. For god ordens skyld kan oplyses, at ambitionsniveauet er modificeret en god del. side 6

I de amerikanske bankaktiviteter var der en fremgang i basisindtægterne på 8 procent i lokal valuta, men også her var der en stigning i omkostningerne især som følge af transaktionsafhængige omkostninger. Der er også bankaktiviteter i Luxembourg, Finland, Tyskland og Polen, som samlet set viste en næsten uændret basisindtjening før hensættelser i danske kroner. Planche: Realkredit I Realkredit Danmark var der en høj konverteringsaktivitet især i 1. halvår 2003 og en stigning i udlånsporteføljen, hvilket påvirkede basisindtægterne positivt. Realkredit Danmark placerede likviditet i højt forrentede obligationer med kort løbetid til en kurs over pari, hvilket gav kursreguleringer, som reducerede øvrige basisindtægter. Stigningen i basisindtægter blev således alene på 2 procent. Omkostningerne steg med 10 procent især som følge af ITudgifter. En del af IT-udgifterne blev afholdt til omlægning til den centrale IT-platform, men i efteråret 2003 blev det blandt andet for at forbedre IT-sikkerheden - besluttet at ændre strukturen i omlægningen af Realkredit Danmarks systemer og at gennemføre den over en længere periode. Realkredit Danmark fik også udviklet et nyt system i forbindelse med de nye afdragsfrie lån, hvilket nok var en af de væsentlige årsager til en fin markedsandel for denne type lån. Basisindtjeningen før hensættelser viste således et mindre fald på 3 procent. Rentefaldet må igen udpeges til at være hovedårsagen til nedgangen, da det medførte et reduceret afkast fra kapital og likvide midler. Realkredit Danmark fik i maj 2003 tildelt den højest opnåelige rating på AAA hos Standard & Poor's. Det er en faktor, som vil kunne øge udenlandske investorers interesse for obligationerne yderligere. Planche: Danske Markets Handlen med rente-, aktie- og valutaprodukter gav en tilfredsstillende basisindtjening før he n- sættelser også selv om man i sammenligning med 2002 tager den særlige hensættelse på 350 mio. kr. til restrukturering af investmentbankaktiviteter i betragtning. side 7

Resultatet blev opnået uden væsentlig forøgelse af risikotagning, og fremgangen var inden for samtlige forretningsområder i Danske Markets. Planche: Danica Pension Det er også glædeligt at se på udviklingen i Danica Pension, som er Danmarks største livs- og pensionsselskab. Danica var igen i 2003 en af koncernens største vækstvirksomheder. Stigningen i de samlede bruttopræmier var på 13 procent i 2003. Væksten i Danica Pension er sket med stort set uændrede ressourcer, hvorfor omkostningsprocenten er nedbragt og udgjorde 8,2 i 2003. Samtidig lykkedes det at nedbringe ekspeditionstiderne yderligere. Unit link er endnu et relativt nyt produkt i Danmark men der blev dog skabt en årlig præmie på over 2 mia. kr. i Danica i de få år produktet har været udbudt. Investeringsafkastet af kundemidler blev i 2003 på 6,4 procent. Til sammenligning kan oplyses, at unit-link kunder, som valgte middelrisiko, fik et afkast på 11,7 procent. Danica har fortsat en høj soliditet og tilstrækkelige reserver og kan klare såvel et betydeligt dyk i aktiekurserne og rentefald uden at komme i problemer. Den gode finansielle styrke viste sig også i en opgradering af Standard & Poor's rating fra A+ til AA. På trods af den positive forretningsudvikling faldt basisindtjeningen fra forsikringsaktiviteterne med 10 procent. Det er nok engang i rentefaldet, at en del af forklaringen skal søges, da det bevirkede et lavere afkast af egenkapitalen. Dertil kommer en engangshensættelse vedrørende afvikling af "tab af erhvervsevneforsikringer". Danica har en opdeling i en basisindtjening og en beholdningsindtjening efter de samme principper, som anvendes i øvrigt i Danske Bank. Det medfører, at den egentlige forretningsmæ s- sige udvikling i Danicas resultat vil blive afspejlet i basisindtjeningen, mens den del af resultatet, som indeholder markedsrisiko vil blive afspejlet i beholdningsindtjeningen. side 8

Danicas bidrag til beholdningsindtjeningen var på 1.076 mio. kr., hvilket blandt andet omfattede indtægtsførsel af det udskudte risikotillæg fra 2002. Planche: Danske Capital Indtjeningsgrundlaget i Danske Capital blev negativt påvirket af, at en lang række kunder havde omlagt deres værdipapirbeholdninger fra aktier til obligationer. Indtjeningsmarginalen blev som konsekvens heraf reduceret. Den samlede kapital under forvaltning steg med 27 mia. kr., og den samlede tilgang af nye aftaler udgjorde 9 mia. kr. i 2003. Planche: Udviklingen i Danske Banks aktiekurs de seneste 5 år Lad mig vende mig til noget, der formentlig har betydelig interesse for aktionærkredsen, nemlig bankens aktiekursudvikling. Danske Banks aktiekurs lå ultimo året i kurs 138,8 mod 117,4 ultimo 2002. I løbet af året modtog aktionærerne 4,75 kr. pr. aktie i udbytte, og der var aktietilbagekøb på 5 mia. kr. Gennem de seneste 4 år er der udloddet i alt 28 mia. kr. til aktionærerne i form af udbytte og aktietilbagekøb. Gennem de seneste 5 år har aktien givet et samlet afkast til aktionærerne på 13 procent pro anno med store udsving i de enkelte år. Det er vel ikke muligt at aflægge beretning uden at medtage kommentarer om god selskabsledelse eller Corporate Governance, som det hedder i dagens sprog. I Danske Bank bliver der fokuseret på en ansvarlig udførelse af ledelsesansvaret. I årsrapporten er der redegjort for de væsentligste anbefalinger vedrørende god selskabsledelse, som er operationelle og i koncernens interesse, og der har i nogen tid også været beskrivelser heraf på bankens hjemmeside. Banken følger i vidt omfang de danske anbefalinger, men finder dog ikke at man ukritisk kan anvende dem som en facitliste. Eksempelvis peger de danske anbefalinger på, at bestyrelsen ikke bør have mere end 6 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Fra fusionen med RealDanmark foreligger der aftaler om bestyrelsens størrelse med det mål at nedbringe antallet til 10 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Bestyrelsen afholder ganske mange møder i løbet af et side 9

år sammenlignet med mange andre virksomheder og har i erkendelse af, at der i de enkelte møder ikke altid er tidsmæssig mulighed for langvarige gennemgange og detaljerede drøftelser af forskellige emner, nedsat fem udvalg: et revisionsudvalg, et kreditudvalg, et løn- og bonusudvalg, et risikoudvalg og et interessentudvalg. Formålet med udvalgene er, at der kan afsættes tid til en mere detaljeret gennemgang og drøftelse af forhold og emner, der er væsentlige for koncernen, fo rud for forelæggelse for den samlede bestyrelse. De mange anbefalinger om god selskabsledelse både i Danmark og internationalt indgår løbende i de oplæg til inspiration og motivation, som bestyrelsen har set på ved drøftelse og fastlæggelse af bankens principper for god selskabsledelse. Også i fremtiden vil Corporate Governance være på bestyrelsens dagsorden, herunder til nærmere overvejelse af de seneste ændrede anbefalinger fra Fondsbørsens komité for god selskabsledelse, der blev offentliggjort den 5. januar i år. Også på andre felter end Corporate Governance mærker den finansielle sektor i høj grad forandringsprocesser fra globaliseringen. Det gælder eksempelvis indførelse af nye regnskabsregler gennem de såkaldte IFRS standarder (International Financial Reporting Standards), som får indflydelse på såvel resultatopgørelse som balance. Og det gælder endvidere de kommende såkaldte BIS II regler, som er grundlag for bankernes solvens- og konsolideringsregler. Regelsættet er endnu ikke er helt på plads, og blandt andet har de danske myndigheder endnu ikke tilkendegivet et endeligt standpunkt. Det forventes, at vi med virkning fra kvartalsrapporten for første kvartal 2005 kan aflægge regnskab efter de nye internationale regnskabsstandarder, IFRS, og at den beløbsmæssige effekt af førstegangsimplementeringen forventes at blive offentliggjort i årsrapporten for 2004 for de regnskabsstandarder, der vil være gældende pr. 1. januar 2005. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at komme med et par bemærkninger til Finanstilsynet, der henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Finanstilsynet yder en stor og prisværdig indsats for at bibeholde en sund finansiel sektor med stort set fælles regelsæt. side 10

Det må dog også indrømmes, at vi ikke altid er helt enige med Finanstilsynet. Finanstilsynet har blandt andet gjort sig nogle overvejelser om en særlig "light" version af de nye internationale regnskabsstandarder for danske banker. Hvis Danske Bank som selvstændig dansk bank fortsat skal gives mulighed for at ekspandere på markeder udenfor Danmark - og for den sags skyld kunne konkurrere på lige fod med banker, der driver virksomhed i Danmark under et udenlandsk regelsæt - er det væsentligt, at banken får samme spilleregler som gælder på det internationale marked. Der er således behov for, at de danske regnskabsregler ikke bliver i modstrid med eller mere kapitalkrævende end de nye internationale regnskabsstandarder, og at de kommende krav til kapitaldækning og beregning af kapitalkrav heller ikke får særlige danske afvigelser. Det er også væsentligt at specielle danske regelsæt ikke bliver så stor en administrativ belastning, at de fordele, som IFRS regnskabsregelsættet indeholder, reelt ikke bliver gennemført i Danmark. Planche: Forventninger til 2004 I 2004 vurderes de makroøkonomiske vilkår for de nordiske lande at blive bedre end i 2003. Som følge heraf forventes koncernens aktiviteter generelt at udvikle sig positivt i forhold til det forløbne år. En lavere gennemsnitlig rente i Danmark og Norge forventes dog at medføre, at nettorenteindtægterne forbliver på niveauet fra 2003. Gebyrindtægterne forventes at blive lidt højere i 2004 som følge af øget aktivitetsniveau. Indtægter fra handelsaktiviteter forventes på grund af ventet lavere aktivitet på rente- og valutamarkedet at falde i forhold til 2003. Resultatet af forsikringsdriften forventes at blive højere som følge af forbedret risikoresultat. Danske Bank koncernens samlede basisindtægter forventes således at være på stort set samme niveau som i 2003. side 11

Koncernens omkostninger forventes at vise nedgang også i 2004, blandt andet fordi en del af de besparelser, der blev opnået i løbet af 2003, først får fuld virkning i 2004 eksempelvis reduktionen i medarbejderantal. De IT-relaterede driftsomkostninger forventes også at blive reduceret. Boniteten i låneporteføljen forventes ikke at blive svækket, hvorfor der fortsat forventes en forholdsvis lav hensættelsesprocent. Basisindtjeningen i 2004 forventes på denne baggrund at blive lidt højere end i 2003. Beholdningsindtjeningen vedrørende både bank- og forsikringsvirksomheden vil som i tidligere år afhænge af udviklingen på de finansielle markeder, herunder kursniveauerne ultimo året. Koncernens skat, inklusive statsafgift på hensættelser til imødegåelse af tab, ventes at udgøre 30 pct. af resultatet før skat. Planche: Nøgletal Danske Bank koncernen er en mangfoldig og sammensat virksomhed, og en del af det kit, der binder den sammen, er koncernens fem kerneværdier: ordentlig, engageret, tilgængelig, kompetent og værdiskabende. Kerneværdierne er udtryk for, at koncernen og medarbejdere lægger vægt på at have en ordentlig og kompetent adfærd over for alle, der har berøringsflader med virksomheden. Værdierne har således både en etisk og professionel dimension, og de er omdrejningspunktet for det daglige arbejde i koncernen. Samtidig fungerer de som kvalitetsmålepunkter. Dagens møde er især koncentreret om bedømmelse af værdiskabelsen. Med en solvensprocent ultimo 2003 på 11 og en kernekapitalprocent på 7,7 er koncernen solid og også en tak mere end i 2002 til trods for, at der har været et aktietilbagekøb for 5 mia. kr. i løbet af sidste år. Vi har i Årsrapporten lagt op til en ændret målsætning for kernekapitalen, således at den skal være i niveauet 7 procent, hvor hybridkapital forventes at indgå med ca. 0,5 procent. side 12

Vi har også ændret på målsætningen for udbytte til aktionærerne, således at vi foreslår, at der bliver udbetalt ca. 50 procent af overskuddet i udbytte til vores aktionærer. Selv efter udbetaling af et udbytte af denne størrelse, er der stadigvæk om man vil penge til overs. Derfor er det foreløbig besluttet at gennemføre et nyt tilbagekøb af egne aktier til en værdi af 3 mia. kr. i løbet af 1. halvår 2004. Et tilbagekøb af den størrelse er stadig forholdsvis forsigtigt i forhold til målsætningen om kernekapitalprocenten, og bestyrelsen vil i årets løb tage stilling til eventuelt yderligere aktietilbagekøb. Planche: Overskudsfordeling For 2003 har vi til disposition for generalforsamlingen årets resultat, der er et overskud på 9.286 mio. kr. Bestyrelsen indstiller derfor til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 6,55 kr. pr. aktie, eller i alt 4.661 mio. kr. Til sammenligning udgjorde udbyttet sidste år 4,75 kr. pr. aktie. Af det resterende beløb foreslås 3.852 mio. kr. henlagt til reserve efter indre værdis metode og 773 mio. kr. henlagt til egenkapital. Hvis generalforsamlingen tiltræder disse forslag, vil koncernens egenkapital med udgangen af 2003 andrage 60.451 mio. kr. Jeg vil slutte denne beretning med en tak fra bestyrelsen til vore aktionærer for den opbakning, De med Deres investering giver til Danske Bank. Vi vil nu som før bestræbe os på at leve maksimalt op til tilliden. Også en tak til kunder for opslutning om banken og for godt samarbejde og tak til koncernens medarbejdere, der også i 2003 har ydet en betydelig og dygtig indsats, og ikke mindst tak til direktionen for særdeles velgjort gerning. Med disse bemærkninger vil jeg gerne på bestyrelsens vegne indstille årsrapporten for 2003 til generalforsamlingens godkendelse. side 13