Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling den 15. marts var på mange måder et tilfredsstillende år for Danske Bank.

Transkript

1 Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling den 15. marts var på mange måder et tilfredsstillende år for Danske Bank. Årets resultat var det hidtil bedste i Danske Banks 134 årige historie. Det blev til et overskud efter skat på mio. kr., og der er fremgang på alle de centrale nøgletal. Årets resultat blev opnået til trods for, at året var præget af afdæmpede økonomiske konjunkturer i Europa og behersket aktivitet på kapitalmarkederne samt ikke mindst det fortsat lave renteniveau. Planche: Kundetilfredshed BG & DB (søjlediagram) Udover glæden over den pæne bundlinie er der mange andre resultater, som har betydning, når vi sætter året i perspektiv. Vi kan endnu engang se tilbage på et år, hvor undersøgelser viser en stigende tilfredshed hos vore kunder og medarbejdere. Både for BG Bank og Danske Bank er andelen af tilfredse kunder steget med ca. 2 procentpoint. Medarbejdertilfredsheden er steget endnu mere. Vi tror, der er en vis sammenhæng mellem resultaterne af de to undersøgelser, så begge forhold er noget vi lægger meget vægt på. Planche - Slogan: Gør det du er bedst til, det gør vi Jeg går ud fra, at alle her i forsamlingen kender vort slogan: "Gør det du er bedst til, det gør vi". Med dette budskab føler vi os også forpligtet til at foretage en selvevaluering af, om vor strategi for de enkelte områder af forretningen kan leve op til dette slogan. I årets løb er der derfor truffet en række beslutninger som led heri, eksempelvis salg af vore aktier i DMdata med en yderligere outsourcing til IBM, øget fokus på detailbanken og dette forretningsområdes distributionsnet via lukningen i New York og neddrosling af aktiviteterne i London samt køb af banker i Irland og Nordirland. Mere herom senere. Med hensyn til den mere formelle del af mødet i dag kan oplyses, at vi udsendte regnskabsmeddelelsen for 2004 den 10. februar, og Årsrapporten var tilgængelig på bankens hjemme- side 1

2 side samme dag. Den trykte Årsrapport har været fremlagt i banken siden den 18. februar og blev samtidig sendt til de navnenoterede aktionærer, der havde bedt om det. Årsrapporten indeholder også i år en betydelig mængde informationer og nærmere redegørelser, herunder for de enkelte forretningsområder og regnskabsposter. Specielt kan fremhæves, at afsnittene om risiko- og finansstyring er udbygget med en lang række yderligere informationer til bedømmelse af koncernens risici. Der er yderligere produceret et såkaldt "White paper" om de nye regnskabsregler, der er gældende fra i år. Årsrapporten har allerede været kendt længe og er i medierne blevet kommenteret, analyseret og sammenlignet med andre bankers. I lighed med tidligere år vil jeg derfor i den mundtlige beretning alene gennemgå Årsrapporten i hovedtræk. Planche: Resultat Slutresultatet efter skat blev som nævnt mio. kr., hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til Selv om der indgår nogle indtægter af engangskarakter, finder vi, at resultatet er tilfredsstillende. I min følgende gennemgang af regnskabet vil jeg i lighed med tidligere år tage udgangspunkt i bankens traditionelle opdeling i basisindtjening og beholdningsindtjening. Den officielle opstilling af resultatopgørelsen kan ses på side 76 i Årsrapporten. Basisindtjeningen viste en fremgang på 21 procent til mio. kr. efter hensættelser. Nettorenteindtægterne faldt med 2 procent trods en høj udlånsvækst. Pengemarkedsrenterne på de skandinaviske markeder var lavere i 2004 end i De lave renter var på mange områder positivt for dansk økonomi og især for husejerne. Væksten i udlån afbødede indsnævringen af udlånsmarginalen, men en god del af denne vækst var inden for boliglån med en relativt lav marginal. Planche - Billede: Bolig side 2

3 Som en illustration af den skarpe konkurrence på området kunne det konstateres, at der var så favorable boliglån i Danske Bank og BG Bank, at mange kunder har set en fordel i at omlægge realkreditlån til et Danske Prioritet lån i Danske Bank eller et Bolig Plus lån i BG Bank. Planche - Billede: Aalto Gebyr- og provisionsindtægterne viste en god fremgang på ca. 240 mio. kr. Fremgangen skyldes ikke forhøjelse af gebyrer eller nye gebyrer på bankforretningerne, men er udtryk for at kunderne har handlet mere med koncernen. Indtægter fra gebyrer vedrørende realkreditlån viste en nedgang, men denne blev opvejet af stigende gebyrindtægter fra de udenlandske aktiviteter. Jeg vil her lige nævne det meget omtalte Dankort-gebyr, som har fået så stor omtale i medierne. Lad mig først slå fast, at gebyrindtægterne ikke indeholder så meget som en øre af Dankort gebyr, da butikkernes gebyr til bankerne først blev indført pr. 1. januar I øvrigt kan jeg oplyse, at det samlede 50 øres gebyr fra butikkerne skønsmæssigt anslået ville have beløbet sig til ca. 50 mio. kr. årligt for Danske Banks vedkommende. Nu er sagen imidlertid blevet til historie, idet et politisk forlig, der blev indgået den 25. februar i år, fjernede den famøse 50 øre med virkning fra den 1. marts. Vi får selvfølgelig en andel af de nye abonnementsbaserede honorarer. Her kan vi dog ikke regne med at få et omkostningsbidrag på 50 mio. kr. Politikerne har benyttet lejligheden til endnu engang at reducere i pengeinstitutternes omkostningsdækning. Så vi i banksektoren betaler i øvrigt fremover mere end trefjerdedele af Dankortets drift. Indtægter fra handelsaktiviteter viste et fald på 8 procent. På baggrund af et meget godt resultat i 2003 var resultatet i 2004 trods nedgangen tilfredsstillende. Fremgangen på ca. 500 mio. kr. i øvrige basisindtægter skyldtes primært avance fra salg af ejendomme. Bankens driftsomkostninger og afskrivninger faldt med 227 mio. kr., og omkostningsprocenten blev forbedret til 53,5. Nu er den tendens nok ved at klinge ud i det mindste for en periode, og hvad angår omkostningerne er banken nu veltrimmet, så en yderligere forbedring af side 3

4 omkostningsprocenten skal primært komme fra fremgang i aktivitetsniveau og forretningsomfang. Planche - Billede: Edb1 For nogle år siden outsourcede koncernen den centrale IT drift til selskabet DMdata, som på det tidspunkt var ejet af Danske Bank og Mærsk Data med 50 procent til hver. DMdata blev i 2004 solgt til IBM. I forbindelse med salget blev der aftalt en forlængelse af driftsaftalen, og driftsaftalen blev samtidig udvidet til også at omfatte koncernens decentrale IT platform og netværk samt telefoniplatformen. Ved halvåret 2004 forventede vi, at driftsaftalen, som vi skrev, "alt andet lige" ville give en betydelig fremtidig besparelse på koncernens IT drift over den 10 års periode, som kontrakten er gældende for. Herudover er det opfattelsen, at den forudsatte udvikling af vor edb drift bliver bedst varetaget ved placering af opgaven hos en aktør, som har kernekompetence til denne opgave. Man kan også sige, at banken ved denne outsourcing fokuserer sine aktiviteter på at gøre det, den er bedst til. Mens vi er ved IT driften, vil jeg erindre om, at vi forud for generalforsamlingen i 2003 havde en ubehagelig oplevelse med et nedbrud i bankens IT drift, der varede i flere dage. Planche - Billede: Edb2 Årsagen til nedbruddet blev identificeret og rettet, og der blev efter indgående undersøgelser og eksterne analyser af systemernes robusthed m.v. foretaget betydelige investeringer i yderligere driftssikkerhed i form af omlægning af IT-strukturen, således at der nu foregår en dublering af alle vitale data på to fysisk adskilte driftscentre. Men da vi stadig ser med stor alvor på tilliden til bankens IT-systemer, og selvom der med dette var tilvejebragt et højt sikkerhedsniveau, blev der arbejdet på yderligere foranstaltninger for at forbedre mulighederne for at håndtere fejl i software i form af opbygning af et tredje system som vi kalder availability systemet. Dette system overtager driften af de mest vitale systemer i tilfælde af en driftskrise i det normale driftsmiljø. Et par dage før jul oplevede vi på ny et nedbrud i IT systemerne. Årsagen var igen en fejl i software i det grundlæggende system som blev udløst af en meget stor kapacitetsbelastning på systemerne. Det blev den første hændelse, hvor der var anled- side 4

5 ning til at aktivere availability systemet. Det fungerede efter hensigten, så vi inden dagen var omme kunne køre normal drift igen, og availability systemet var i høj grad medvirkende til at begrænse konsekvenserne. Der er havde jeg nær sagt selvfølgelig iværksat tiltag med henblik på tilførsel af yderligere driftskapacitet og forbedringer i overvågningen. Det kan dog konstateres, at beslutningen om udbygningen med availability systemet var meget gavnlig, og der arbejdes fortsat på udbygning af dette system. Planche - Billede: Boks Banken har vedtaget en sikkerhedspolitik. Af sikkerhedspolitikken fremgår, at bankens og koncernens informationer eller data skal være sikret mod såvel tilsigtet som utilsigtet beskadigelse, tab eller misbrug. Det er efter outsourcingen fortsat Danske Bank, der selv varetager system- og produktudviklingen. Banken lægger megen vægt på, at oplysninger om blandt andet kundeforhold behandles med højeste grad af fortrolighed. Herudover er bankens aktiviteter omfattet af lovbestemmelser om hemmeligholdelse af data om kundeforhold m.v. og dette gælder såvel bank-, realkredit- som livs- og pensionsområdet, og både i Danmark og i de udenlandske selskaber og filialer. Lad mig slå fast, at der er foretaget en lang række foranstaltninger, så banken og koncernen lever op til både bankens målsætninger om fortrolighed og til lovkravene om hemmeligholdelse. Systemsikkerheden omfatter således, at medarbejdere i DMdata og IBM ikke har eller kan få adgang til oplysninger om kundeforhold m.v. Planche: Resultat (igen) En anden vigtig post i koncernens regnskab er tab på udlån. Som noget af et særsyn viste netto tab og hensættelser på debitorer for første gang i bankens historie en indtægtsførsel, og den var på 18 mio. kr. Denne post er den vigtigste enkeltårsag til det forbedrede resultat i Baggrunden er kort sagt en god udvikling i den generelle økonomi og et resultat af bankens løbende bestræbelser på at opretholde et højt kvalitetsniveau i kreditporteføljen. Med hensyn til kreditporteføljens bonitet henviser jeg til det udførlige afsnit om risiko- og finansstyring i Årsrapporten på side 45 og følgende sider. Af beholdningsindtjeningen på mio. kr. stammede mio. kr. fra selve bankforretningen. Investeringsafkastet i Danica Pension bevirkede, at Danica i 2004 kunne bidrage med side 5

6 590 mio. kr. til beholdningsindtjeningen, heraf var 445 mio. kr. indtægtsførsel af risikotillæg fra tidligere år. Koncernens samlede skat er på mio. kr., heraf var hensættelsesafgiften på 66 mio. kr. Den særlige lønsumsafgift på ca. 500 mio. kr. er ikke medregnet i skatteprocenten. Denne særskat for den finansielle sektor er opført som en del af lønomkostningerne. Jeg skal gentage, at banken finder, at de to nævnte skatter og afgifter ud over at være uretfærdige ikke har nogen hensigtsmæssig incitamentsstruktur, og det ville være klædeligt at få dem afskaffet. Planche: Balance Koncernbalancen var mia. kr. og også her ser vi en pæn vækst. Forsikringsselskabernes balance, der efter gældende regnskabsregler ikke er konsolideret ind i koncernregnskabet, udgør 208 mia. kr. Koncernens egenkapital var ved årets udgang på ca. 60,8 mia. kr. I lighed med tidligere år oplyser vi i årsrapporten, hvordan driften i koncernens forskellige forretningsområder har udviklet sig. I november 2004 blev der truffet beslutning om en organisationsændring med virkning fra 1. januar For året 2004 følger rapporteringen den organisationsstruktur, der var gældende primo Lad mig kort kommentere de enkelte områders resultater. Planche: Bankaktiviteter Danske Bank Den danske del af bankaktiviteterne består af to brands, Danske Bank og BG Bank. I Danske Bank brand var der mange ting at glæde sig over. Basisindtjeningen viste en fremgang på 22 procent til mio. kr.. Det var primært et lavere behov for hensættelser til tab, der var forklaringen. Danske Bank brandet stod for 28 procent af den samlede basisindtjening. side 6

7 Udlånsvæksten var høj, og især var udviklingen i Danske Prioritet udlånene med en stigning fra 5 mia. kr. til ca. 22 mia. kr. en væsentlig forklaring på, at markedsandelen på privatkunder var stigende. Planche: BG Bank BG Bank viser også en pæn stigning i basisindtjeningen med 25 procent til mio. kr. Igen er det posten tab og hensættelser på debitorer, der er den væsentlige faktor. BG Bank brand stod for 12 procent af den samlede basisindtjening. Også i BG Bank var udlånsvæksten høj, og BG Bolig Plus, der er BG Banks pendant til Danske Prioritet, var en stor bidragyder hertil. Et glædeligt budskab er, at vore løbende analyser viser, at kundetilfredsheden i såvel Danske Bank som i BG Bank igen i 2004 har været stigende. Planche: Norge Basisindtjeningen viste en fremgang på 46 procent til 545 mio. kr. Der var et betydeligt pres på indtægterne på grund af det markante rentefald frem til begyndelsen af Omkostningsreduktion og især posten for tab og hensættelser på debitorer hører til forklaringen på det forbedrede resultat. Fokus Bank stod for 4 procent af den samlede basisindtjening. Udviklingen i Fokus Bank har været karakteriseret af høj aktivitet med øgede markedsandele som resultat, således steg udlån til private med 24 procent og til erhvervsvirksomheder med 15 procent. Der blev åbnet 9 nye filialer i Norge og afviklet 3 filialer. Der vil fortsat blive åbnet nye filialer og være en øget satsning specielt i Oslo, Bergen og Trondheim. side 7

8 Planche: Sverige Basisindtjeningen i Sverige er i en god udvikling og steg med 42 procent til 796 mio. kr. Også i Sverige var året præget af høj ekspansion på både ud- og indlån, som steg henholdsvis 21 og 17 procent. Der var en ganske pæn stigning i gebyrindtægter dels som følge af stigende aktiehandel og forretningsomfang i øvrigt og dels fra lancering af et ny privatkundekoncept, men tilbageførsler af hensættelser var også her den vigtigste årsag til den stigende indtjening. De svenske aktiviteter stod for 6 procent af den samlede basisindtjening. I maj 2004 blev lanceret et produkt til boligfinansiering, kaldet Duoflex, som svarer til et Danske Prioritets lån. Det viste sig at være et meget konkurrencedygtigt og fleksibelt produkt, som ikke blot medførte stigende udlån til bestående kunder, men også tilgang af en række nye kunder. I 2004 blev Danske Bank i Sverige udnævnt til "Årets Bank" af den svenske avis "Privata Affärer", og undersøgelser af kundetilfredshed har vist, at banken i øvrigt er den bank i Sverige, som har de mest "nöjda" kunder. Planche Øvrige Basisindtjeningen fra de øvrige bankaktiviteter det vil sige England, USA, Luxembourg, Finland, Tyskland og Polen og de danske aktiviteter i HandelsFinans og Nordania udgjorde mio. kr. eller en fremgang på 12 procent. De britiske bankaktiviteter gav en stigning i basisindtjening på 115 procent, som følge af indtægter af engangskarakter fra frasalg af aktiviteter og tilbageførsel af hensættelser. I de amerikanske bankaktiviteter var der en beskeden fremgang i basisindtjeningen på 5 procent som følge af tilbageførsel af hensættelser. Vi besluttede i 2004 at lukke New York filialen og reducere aktiviteterne i London. I den forbindelse er der omkostninger til restrukturering på 350 mio. kr. i 2004 regnskabet. De aktiviteter, der bliver tilbage i London, vil især have relation til vore danske og øvrige nordiske side 8

9 kunder og vores handelsaktiviteter. Reduktionen af aktiviteterne i London og New York går i øvrigt hurtigere end planlagt, idet vi allerede ved årsskiftet havde solgt hovedparten af de låneporteføljer, der som led heri blev sat til salg. Lukningen af New York forventes at kunne blive gennemført i indeværende år. Planche: Realkredit I Realkredit Danmark steg basisindtjeningen med 8 procent til mio. kr., og Realkredit Danmark bidrog med 18 procent af den samlede basisindtjening. I december lancerede Realkredit Danmark et nyt produkt, FlexGaranti, som viste sig at være en så stor succes, at der blev solgt for 12 mia. kr. FlexGaranti lån. Basisindtægterne viste dog et fald, hvilket var en kombination af rentefald og en lavere konverteringsaktivitet end i Omkostningerne var 13 procent lavere end i 2003, hvilket især var som følge af lavere udgifter til udvikling af IT-systemer. Planche: Danske Markets Basisindtjeningen faldt med 16 procent til mio. kr., da basisindtægterne fra handlen med rente- og valutaprodukter ikke kunne fastholdes på det høje niveau fra Det var dog tilfredsstillende, at basisindtægterne fra aktieområdet og corporate finance steg, om end det ikke var tilstrækkeligt til at opveje faldet i indtægterne fra renter og valuta. Planche: Danske Capital Basisindtjeningen i Danske Capital steg med 29 procent til 364 mio. kr., og indtjeningsfremgangen skyldtes primært lavere omkostninger. Kapitalen under forvaltning steg med 28 mia. kr. til 398 mia. kr. og heraf var 17 mia. kr. stigning i nettotilgang fra nye og eksisterende kunder og resten kunne tilskrives udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne. Den samlede kapital under forvaltning, det vil sige inklusive rådgivningsdepoter m.v. i bankaktiviteter, steg til 577 mia. kr. side 9

10 Planche: Danica Pension Det er også glædeligt at se på udviklingen i Danica Pension, som fortsat er Danmarks største livs- og pensionsselskab. Danica havde en stigning i basisindtjening fra forsikringsaktiviteterne på 18 procent til mio. kr., og bidrog med 10 procent af den samlede basisindtjening. Investeringsafkastet af kundemidlerne udgjorde 10,3 procent i 2004 mod 6,4 procent i Under de givne markedsforhold og den valgte risikoprofil var afkastet tilfredsstillende. Afkastet af de til egenkapitalen allokerede aktiver blev på 3,7 procent. De samlede bruttopræmier var en anelse lavere end i 2003, hvilket især var en følge af, at engangspræmier var 25 procent lavere end i 2003, hvor der blandt andet blev modtaget store engangspræmier ved overtagelse af nogle få større firmaordninger. Udviklingen i de løbende præmier i Danica var tilfredsstillende med en stigning på 13 procent. Unit link er endnu et relativt nyt produkt i Danmark men der blev dog i Danica skabt en årlig præmie på 2,6 mia. kr., og der var en tilfredsstillende vækst i de løbende præmier på godt 60 procent. Danica udvidede sine aktiviteter i Norge i 2004 ved køb af forsikrings- og pensionsvirksomhederne Nordenfjeldske Personforsikring og Gjensidige NOR Fondsforsikring. Planche: Udviklingen i Danske Banks aktiekurs de seneste 5 år Lad mig vende mig til bankens aktiekursudvikling. Danske Banks aktiekurs lå ultimo året i kurs 167,5 kr. mod 138,8 ultimo 2003 eller en stigning på 20,7 procent. I løbet af året modtog aktionærerne 6,55 kr. pr. aktie i udbytte, eller i alt ca. 4,7 mia. kr., og der var aktietilbagekøb på 5 mia. kr. Alt i alt en samlet udbetaling i 2004 på ca. 9,7 mia. kr. Gennem de seneste 5 år er der udloddet i alt ca. 38 mia. kr. til aktionærerne i form af udbytte og aktietilbagekøb inklusive det udbytte, vi i dag indstiller til udbetaling. side 10

11 Gennem de seneste 5 år har aktien givet et samlet afkast til aktionærerne på 20,1 procent pro anno med store udsving i de enkelte år. Bestyrelsen har besluttet at tildele medarbejderne aktier for 110 mio. kr. Koncernens resultater i 2004 medvirkede til, at den opsparede pulje til medarbejderaktier, der blev oprettet ved fusionen med RealDanmark, udgjorde 110 mio. kr. Bestyrelsen har besluttet, at der sker en tildeling i form af gratis aktier, som båndlægges i syv år. Fremover vil koncernen på baggrund af en flerårig udvikling diskretionært tage stilling til eventuel ny tildeling af medarbejderaktier. De senere år har der været stor fokus på god selskabsledelse eller Corporate Governance, som det hedder i dagens sprog. Som nævnt på tidligere generalforsamlinger bliver der i Danske Bank fokuseret på en effektiv styring og ansvarlig udførelse af ledelsesansvaret. I årsrapporten er der redegjort herom og især udbyggede koncernen den internetbaserede information om ledelsesstrukturen på bankens hjemmesider, hvortil der henvises for mere detaljerede oplysninger. Planche - Billede: Keyfigures Pr. 1. januar i år er der indført nye regnskabsregler på grundlag af de såkaldte IFRS standarder (International Financial Reporting Standards), som får indflydelse på såvel resultatopgørelse som balance. I årsrapporten for 2004 har vi også lavet opgørelser af den beløbsmæssige effekt af implementeringen af de nye regnskabsstandarder. De kan ses på siderne og , og der er på bankens hjemmesider en udvidet redegørelse herom i et "IFRS White paper". Da en mere detaljeret gennemgang heraf hurtigt bliver til et højere regnskabsteknisk "skoleridt", vil jeg her nøjes med i det væsentlige at henvise til de nævnte redegørelser. Planche - Billede: Regnskabsopslag I korthed kan bemærkes, at implementeringen bevirker et ophør af den hidtidige opdeling i basisindtjening og beholdningsindtjening. I stedet vil beholdningsindtjeningen blive indeholdt i "Handelsindtægter" med visse undtagelser, så som risikotillæg fra forsikringsaktiviteterne, der bliver overført til "Indtjening fra forsikringsaktiviteter". Omkostninger i Beholdningsindtjeningen bliver fremover en del af "Driftsomkostninger". side 11

12 Det kan endvidere bemærkes, at årets resultat for 2004 bliver ca. 1,2 mia. kr. mindre efter de nye regnskabsregler end efter de hidtidige regnskabsregler. Reduktionen kan især henføres til et lavere niveau for indtægtsførsel af hensættelser, hvor der i Årsrapporten efter den traditionelle opgørelse var en større tilbageførsel af tidligere hensættelser. Efter de nye regnskabsregler sker der især et principskifte for tab og hensættelser på debitorer, hvor der fremover ikke kan anvendes de hidtidige noget mere skønsmæssige kriterier. Posten vil således afspejle de aktuelle tab og tabsrisici med en højere sandsynlighed end hidtil. En konsekvens af de nye regler vil være, at tabsposteringen bliver mere volatil, eller med andre ord vil vise større udsving fra kvartal til kvartal og år til år. Omlægningen til de nye regnskabsregler betyder en samlet positiv påvirkning på egenkapitalen, som stiger med ca. 6 mia. kr., heri er dog inkluderet de 5 mia. kr., der er indstillet til udbetaling som udbytte. De nye regler medfører, at udbytte først trækkes fra egenkapitalen efter den endelige vedtagelse på generalforsamlingen. Planche - Billede: Northern Bank og National Irish Bank Den største enkelte begivenhed i koncernen i 2004 var købet af Northern Bank i Nordirland og National Irish Bank i Irland. Hvorfor? vil nogle aktionærer nok spørge på baggrund af tilfredshed med den politik, banken har fulgt med stigende udbytter og tilbagekøb af aktier. Væksten i forretningsomfanget har imidlertid været beskeden, og vi har været af den formening, at det på langt sigt er vigtigt for en organisation som vores at øge kerneaktiviteterne. Koncernens detailbankmodel er gennem de senere år blevet videreudviklet og yderligere effektiviseret og har vist sig at være eksporterbar. Modellen er afprøvet i både Norge og Sverige med pæn succes. Vi nåede derfor til et punkt, hvor vi kunne konstatere, at Danske Bank er parat til at gennemføre en videre ekspansion. En analyse af markedsforholdene for detailbank i en række europæiske lande viste, at Irland og Storbritannien var blandt de mest attraktive markeder ikke kun fordi rammebetingelserne er fornuftige, men også fordi den økonomiske vækst er høj og den demografiske udvikling er interessant. side 12

13 Derfor var det naturligvis interessant for os, at National Australia Bank i efteråret 2004 satte deres to banker National Irish Bank i Irland og Northern Bank i Nordirland til salg. I december kunne vi glæde os over, at forhandlingerne endte med et køb til en pris svarende til ca. 10,4 mia. kr. National Irish Bank i Irland har godt 800 ansatte, 59 filialer og 13 erhvervscentre, privatkunder og en markedsandel på ca. 3 procent. Northern Bank i Nordirland er den største med 2300 ansatte, 95 filialer og 13 erhvervscentre, privatkunder og ca. 20 procent i markedsandel. Begge banker trænger til nye IT systemer og nye produkter samt i det hele taget et ansigtsløft, som vil blive gennemført i løbet af i år og næste år. Købet vil medføre udgifter til integration m.v. på i alt ca. 1,5 mia. kr., hvoraf godt en tredjedel vil blive afholdt i år. Vi fik den sidste tilladelse fra myndighederne den 28. februar 2005, og konsolidering af de to banker vil ske med udgangen af 1. kvartal. Planche: Forventninger til 2005 I 2005 vurderer vi, at der kun vil være udsigt til moderat vækst i Europa, generelt lave rentesatser og lav inflation. Vi forventer, at rente- og gebyrindtægterne fra bank og realkredit bliver forøget. Hvis man skal vurdere resultatet for det kommende år, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i en opgørelse af resultatet efter de nye regnskabsregler i IFRS. Handelsindtægter omfatter fremover afkast fra koncernens egenbeholdninger, som i 2004 var præget af en række engangsindtægter fra unoterede aktier. Der er således ikke forventning om at kunne fastholde handelsindtægterne på samme niveau som i Indtægterne vil desuden være afhængige af udviklingen på de finansielle markeder og kursniveauerne ultimo året. Indtjeningen fra forsikringsaktiviteter forventes at falde, idet øget forretningsvolumen og forbedret omkostnings- og risikoresultat ikke fuldt ud kan opveje indtægtsførslen i 2004 af risikotillæg fra tidligere år. side 13

14 Danske Bank koncernens samlede indtægter forventes at blive forøget, dog fortsat afhængig af kursudviklingen på de finansielle markeder. Koncernen vil også i 2005 have fokus på stram omkostningsstyring. Besparelser fra outsourcing af den decentrale IT-drift og et reduceret behov for fratrædelsesgodtgørelser forventes at opveje stigninger fra den almindelige omkostningsdrift og udbygningen i Norge og Sverige. Men omkostningsstigningen fra de irske banker vil bevirke, at koncernens omkostninger samlet set vil blive forøget. Det er dog fortsat vor ambition, at omkostningsprocenten skal ned på 50. Boniteten i låneporteføljen forventes at blive på uændret niveau, hvorfor der fortsat forventes en forholdsvis lav tabsprocent. Årets resultat før skat må trods aktivitetsfremgangen forventes på nogenlunde samme niveau som i 2004, idet resultatet for 2004 indeholdt en række engangsindtægter. Som tidligere nævnt er resultatet afhængig af udviklingen på de finansielle markeder, herunder kursniveauerne ultimo året. Koncernens skatteprocent forventes at blive på samme niveau som den gældende selskabsskattesats. Med en solvensprocent ultimo 2004 på 10,2 og en kernekapitalprocent på 7,7 er koncernen fortsat overordentlig solid til trods for, at der har været et aktietilbagekøb for 5 mia. kr. i løbet af sidste år. Solvensen er faldet lidt på grund af den høje vækst, og købet af de irske banker vil også trække solvensen ned, men soliditeten er stadigvæk overordentlig god. Ratingbureauerne har bekræftet os i dette ved at de alle fastholdt deres i forvejen høje rating af koncernen. Vi har fortsat en målsætning om, at kernekapitalen skal være i niveauet 7 procent, hvor hybridkapital forventes at indgå med ca. 0,5 procent. Vi har heller ikke ændret på målsætningen for udbytte til aktionærerne, hvorfor vi foreslår, at der bliver udbetalt ca. 50 procent af overskuddet i udbytte til vores aktionærer. Efter udbeta- side 14

15 ling af et udbytte af denne størrelse, er der inklusive aktietilbagekøbet i 2004 sket en udbetaling svarende til hele årets resultat. Efter købet af de to irske banker vil der ikke i de kommende år blive tale om at gennemføre et nyt tilbagekøb af egne aktier. Planche: Overskudsfordeling For 2004 har vi til disposition for generalforsamlingen årets resultat, der er et overskud på mio. kr. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 7,85 kr. pr. aktie, eller i alt mio. kr. Til sammenligning udgjorde udbyttet sidste år 6,55 kr. pr. aktie eller i alt mio. kr. Af det resterende beløb på mio. kr. foreslås mio. kr. henlagt til reserve efter indre værdis metode og mio. kr. henlagt til egenkapital. Hvis generalforsamlingen tiltræder disse forslag, vil koncernens egenkapital med udgangen af 2004 andrage mio. kr. Jeg vil slutte denne beretning med en tak fra bestyrelsen til vore aktionærer for den opbakning, De med Deres investering giver til Danske Bank. Vi vil fortsat bestræbe os på at leve maksimalt op til tilliden. Også en tak til kunder for opslutning om banken og for godt samarbejde og tak til koncernens medarbejdere, der også i 2004 har ydet en betydelig og dygtig indsats, og ikke mindst tak til direktionen for velgjort gerning. Med disse bemærkninger vil jeg gerne på bestyrelsens vegne indstille årsrapporten for 2004 til generalforsamlingens godkendelse. side 15