- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 24. marts 2010. Bestyrelsens beretning Indledning 2010 er jubilæumsår for Hadsten Varmeværk. 50 år er det blevet til og uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige, at det bliver til mange år endnu, for Hadsten Varmeværk er og har været en succes. I 50 år har Hadsten Varmeværk leveret sikker, miljøvenlig og prisbilligt varme til dets forbrugere, og det synes vi, at der er en god grund til at fejre. Det har vi tænkt at gøre med et stort arrangement den 19. juni, hvor vi håber, at rigtig mange af vores andelshavere, kunder og forretningsforbindelse vil dukke op og hjælpe os med at fejre dagen. Normalt bliver der til sådan en begivenhed udgivet en bog, som dokumenterer tiden, der er gået. Men vi synes, at sådanne bøger er der efterhånden udgivet nok af, så vi gør jo selvfølgelig noget nyt. Hvis der er nogen, som har fulgt med i vores bestyrelsesreferater, vil de vide, at det drejer sig om en film. Arbejdet med filmen har stået på længe, og den er stadig ikke færdig, men bestyrelsens forventninger er meget store, og vi mener, at man kan se frem til et produkt, som vil gøre folk endnu mere stolte af deres varmeværk. Men nok om fest og farver tilbage til virkeligheden. Vi er her for at berette om 2009, og der står der finans- og økonomikrise på dagsordenen. Resultatet og nøgletal Det er lidt af et temperamentsspørgsmål, om man vil kalde årets resultat for tilfredsstillende. Overordnet synes jeg godt, at vi kan være tilfredse med det, men vi har fået et par lussinger. Der er 3 ting som tager toppen af begejstringen for årets regnskab. Store omkostninger på vedligeholdelseskontoen, store udgifter til energibesparelser og så manglende renteindtægter. Jeg vender senere tilbage til de 3 poster. Men overordnet set giver disse 3 poster samlet et minus på 1,1 mill. Forbedringer på andre poster, gør at vi samlet set kommer ud med et minus på 800.000 i forhold til budgettet. Som det ses bliver årets resultat på minus på 78.000kr. Er det så tilfredsstillende? under de givne omstændigheder, synes vi, at det er til at leve med.
- 2 - Men der er også ting, som er gået godt i det afsluttede regnskab. F. eks er måleraflæsninger i forbindelse med års afslutningen forløbet helt uden problemer. Grunden til at jeg vil fremhæve det er, at det forhold rent faktisk er skyld i, at der principielt mangler et salg i årets regnskab. Og denne periodeforskydning har forværret regnskabet med op mod 500.000 kr. At tallet er så højt skyldes, at den hårde vinter, som vi stadig står i, startede midt i december sidste år. Af årets nøgletal fremgår det at den producerede varmemængde er højere end budgettet og den solgte mængde er mindre og det giver selvfølgelig på papiret et større ledningstab. Dette er dog kun på papiret, og skyldes netop denne periodeforskydning. Nu kunne vi godt have periodiseret vores måleraflæsning, og vi kunne også have periodiseret vores indkøb af energibesparelser, og dermed på papiret have fået et bedre regnskabsresultat, men vi har valgt at være tro mod den linje, som vi har lagt, lige siden vi tiltrådte tilbage i 2004, hvor vi har anlagt en meget aggressiv linje med hensyn til vores afskrivninger, og vi gerne tager udgifterne, næsten inden vi reelt har fået dem. Det betyder, at vi vil være foran på point, når vi går i gang med 2010. Men jeg synes ikke, vi skal dvæle så meget ved tallene i præcist dette år, men mere kigge på den udvikling, som varmeværket er i. Og de foranstående år, ser gode ud i kraft af netop den aggressive afskrivningspolitik, som vi har ført. Halmprocenten er vanen tro (fristes man til at sige) skyhøj. Men som I kan se, er forrige års voldsomme prisstigninger på halm slået igennem på vores nøgletal. Prisen på halm er fra 2007 til 2009 steget fra 101 til 149 kr. pr. produceret MWh. Det giver en stigning på 47 %, og det var grunden til, at vi sidste år, så os nødsaget til at sætte prisen op til 275 kr. pr MWh. Priserne er dog begyndt at falde igen, især efter sidste års rekordhøst, men ned til tidligere tiders lave priser, når vi nok ikke. Vi har derfor valgt at fastholde prisen på de 275 også for 2010. Det er stadig blandt de 10 % billigste i landet. Gælden har igen fået et nyk nedad, i år med 4,4 mill. Og det bringer den langfristede gæld pr. andelshaver ned på godt 11.000. Det vil sige at der er høvlet ca. 20.000 kr. af gælden pr. andelshaver, siden vi købte den første af vores 2 nye halmlinjer i 2003.
- 3 - Jeg lovede at vende tilbage til årets 3 problemområder. Det første jeg vil nævne er renten. Pga. finanskrisen er renten lav, og det er jo normalt en god ting, men vi har plus på kontoen og da vi lagde budgettet, var niveauet noget højere, så derfor får den lave rente en negativ virkning på vores regnskab. Derudover er der sket en forskydning i vores udestående med vores andelshavere. Vi skylder 1,6 mill. Mindre, og har knap 640.000 mere til gode. Dette påvirker vores likviditet med samlet set 2,2 mill. Og dem får vi jo ikke forrentet men det gør vores andelshavere så formodentligt. Driften Med varme på byen hver dag og en halmandel på 99,73 %, kommer man ikke uden om, at driften har været yderst tilfredsstillende. Når jeg så tidligere nævner, at driften har været problematisk, handler det udelukkende om, at omkostningerne til at gennemføre produktionen har været markant højere end budgetteret. Der har været mange, forskellige reparationer hen over året, men for at nævne et par af de væsentligste, har vi været nødt til at udskifte vore SRO anlæg d.v.s. den computer vi bruger til at overvåge og styre vores anlæg. Vi har ligeledes brugt mange penge på vores halmkran. Det er jo en kran på over 20 år, hvor slitagen begynder at melde sig. Vi har henover årene løbende opgraderet kranen, bl.a. med en ny styring, kørehjul, hydraulikpumpe m.m., men i år løb omkostningerne fra os. Endelig vil jeg også gerne nævne, at nogle af de reparationer, der er gennemført hen over året, også rummer forbedringer i forhold til det anlæg eller den komponent, der blev erstattet. løb. Men bortset fra aktiviteterne på værket, så må vi sige at 2009 har været et stille år. Finanskrisen har sat tingene i stå, og det er ikke meget nyt net, som er kommet til i årets
- 4 - Derfor har vi også en forventning om, at 2010 bliver et stille år på den front. Dog har vi besluttet at begynde udskiftning af gamle stik, som er blevet nedgravet i betonkanaler. Vi har i 2010 budgetteret med 20 af de formodentlige omkring 100 stik af den type. Det er dog et forsigtigt gæt, da der ikke findes registrerede oplysninger om antallet, endsige hvor de er. Derudover skal vi på lækage jagt i 2010. Vi har konstateret, at vi mister omkring 25m3 vand i døgnet. Det lyder af meget og det er det da også, men normalen ligger på 10, og det skal man forvente i et så stort net. Vi har allerede fået nogle tilkendegivelse fra årvågne andelshavere om, hvor der kan tænkes at være en lækage, og dem kigger vi på, så snart frosten går af jorden. Stederne har været lette spotte i disse måneder, da der er mistænkeligt lidt sne i forhold til omgivelserne. Men opdager I noget mistænkeligt i den retning, hører vi gerne fra jer. Kunder Hadsten varmeværk mærker finanskrisen på 2 fronter. Jeg har nævnt renten. Det andet område er tilgangen af nye kunder. Dem kommer der ikke mange af. Byggeriet er gået i stå, men at der mangler udstykkede byggegrunde i Hadsten, er jo heller ikke ligefrem befordrende på den del. De eneste nye kunder, er folk som konverterer fra olie eller el. Og dem går det ærlig talt også lidt trægt med. Og det er jo ikke fordi, vi ikke er konkurrencedygtige på prisen. Vi slår jo olie og el med flere længder. Olieprisen er forhold til tidligere forholdsvis lav, men den er stigende dels på grund af efterspørgslen og knapheden, men også på grund af den stigende dollarkurs. Olie er en knap ressource, og miljørigtig er den jo heller ikke, så prisen har for længst set bunden, og det vil herefter kun gå en vej, og det er op. På kurven kan I se at 1000 liter olie koster tæt på 9000 kr., og det er jo praktisk talt, hvad det koster, at opvarme et standard hus hos os. Og det er nok ikke mange huse, der kan nøjedes med 1000 liter fyringsolie. Regeringen har i finansloven for 2010 afsat 400 millioner kroner til skrotning af oliefyr og erstatte disse med miljøvenlige alternativer såsom Hadsten Varmeværk. Det betyder, at hvis du bor i en enfamiliebolig og skrotter dit oliefyr til fordel for fjernvarme, ja så kan du få 10.000 kr. i tilskud. Forventningen til ordningen er, at der bliver skrottet 27.000 oliefyr, svarende til 10 % af alle oliefyr i Danmark. Vi ser
- 5 - gerne, at en del af disse oliefyr står i Hadsten, og vi arbejder pt. på muligheden for at lave specielle tiltag, for at få det til at ske. Vi har i 2010 iværksat en undersøgelse, hvor vi har udsendt spørgeskemaer til ca. 60 olieopvarmede huse i Hadsten. Formålet var at få et billede af, hvorfor der stadig findes huse i Hadsten, der endnu ikke er tilsluttet varmeværket trods vores meget konkurrencedygtige priser. Desværre har tilbagemeldingerne været af et så beskedent omfang, at det ikke giver noget klart billede. Medarbejdere Ligesom sidste år er der sket en lille ændring på medarbejdersiden. Sidste år valgte Peder at gå på halv tid, og nu har han så valgt at stoppe helt. Peder har været ansat på Hadsten varmeværk i 12½ år, og vi har altid været glade for samarbejdet. Peder har altid været selvstændig ved siden af sit virke på varmeværket. Nu har han så valgt at være selvstændig på fuld tid, og vi vil ønske ham al mulig held og lykke i hans fremtidige virke. Pga. den lavere aktivitet på værket, forventer vi ikke, at vi skal ansætte en ny som erstatning for Peder, men måske kan vi tilkalde ham, hvis det brænder på. Bestyrelsens arbejde Der er 2 ting som har fyldt meget i vores arbejde. Det ene er jubilæet, hvor vi fejrer 50 året for Hadsten Varmeværk, det andet er det energibesparelser. Energibesparelser er årets 3 problemområde. I 2006 kom der, efter et politisk forlig, en bekendtgørelsen om energibesparelser. Ordningen er blevet revideret i 2009, og her er kravene til forsyningsselskaberne, som f.eks. Hadsten Varmeværk, blevet skærpet. Fra tidligere at skulle spare 1 % af den af den udpumpede energimængde, skal vi nu fremover spare 2 %. I modsætning til i 2006 har fjernvarmeforeningen denne gang, på vegne af de enkelte selskaber, valgt at tilslutte sig aftalen med Energistyrelsen. Efterfølgende var det så op til hvert enkelt selskab, om de ville tilslutte sig aftalen.
- 6 - Vi har efter en afstemning i bestyrelsen, valgt ikke at tilslutte sig os aftalen. Og det er ikke fordi, vi er imod energibesparelser slet ikke. Men fordi vi ikke finder, den nuværende ordning omkostnings-effektiv. Vi mener, at man kunne finde samme eller flere besparelser billigere på mange andre måder. Men det betyder desværre ikke, at vi bliver fritaget for ordningen vi bliver i stedet pålagt ordningen ved en bekendtgørelse. I første omgang havde vi besluttet, at vi ikke ville købe energibesparelser. Vi ville selv finde de besparelser, som vi kunne, ved bl.a. at indføre en serviceordning. Den er forholdsvis dyr, men pengene ville blive indenfor egne rækker, om jeg så må sige. Der var imidlertid ikke udsigt til, at vi med serviceordningen ville nå de mål, som vi var blevet pålagt, og da vi så blev stillet i udsigt, at det kunne medføre sanktioner ikke at nå målene, så vi ikke anden udvej end at gå ud og købe de manglende besparelser. Da vi nu har brudt med vores oprindelige holdning, så er der ingen grund til at bibeholde, den dyre serviceordning, og vi har derfor stillet den i bero. Det betyder, at de som allerede er tilsluttet ordningen selvfølgelig kan forsætte, men der kan ikke komme nye til. Fremtiden Fremtiden ser stadig lys ud også set med Hadsten Varmeværks briller. Selvom varmeprisen sidste år steg, og vi i år har fået et par lussinger, så er vi overbevidst om, at vi også fremover kan levere varme til vores forbrugere til særdeles fornuftige priser. Afslutning Afslutningsvis vil jeg sige tak til personalet. De kæmper jo en daglig kamp, og vi kan jo takke dem for, at vi kommer ud af året med et ok resultat Derudover vil jeg gerne på varmeværkets vegne takke vores rådgivere, leverandører og Favrskov Kommune for godt og konstruktivt
- 7 - samarbejde. Derudover vil jeg gerne takke for samarbejdet med vores godt 2200 andelshavere. Vi håber at det gode samarbejder også må fortsætte i tiden fremover. Med disse ord vil jeg afslutte bestyrelsens beretning. Jeg håber, det lykkedes at få givet et overblik over de begivenheder, som er sket i året, der gik samt ikke mindst at anskueliggøre, at der er mange udfordringer at arbejde med fremadrettet. Tak fordi I lyttede!