Eksamen efter den nye læreplan Fil. C & B Ved Martin Krag Rasmussen & Mikkel Guldhammer Sparsø
Læreplanen prøveform C-niveau Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et tema og bilagsmateriale. Bilagsmaterialet belyser en filosofisk problemstilling eller case og skal bestå af både kendt og ukendt materiale. Det kendte materiale skal være filosofiske primærtekster eller i særlige tilfælde sekundærlitteratur. En opgaves tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal bestå af to til fire tekster med et samlet omfang på to til tre normalsider à 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer tre til fem minutters afspilning til én normalside. Hvis andre typer af materiale indgår i opgaven, omregnes deres omfang baseret på skøn.
Læreplanen prøveform B-niveau Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens projekt, jf. pkt. 3.2, og en opgave med et tema, bilagsmateriale og spørgsmål til det udarbejdede projekt. Bilagsmaterialet belyser en filosofisk problemstilling eller case og skal primært bestå af ukendt materiale, men der kan indgå kendte tekster, i fald der er tale om filosofiske primærtekster. Der udleveres et til tre spørgsmål til det udarbejdede projekt. Spørgsmålene skal angive hvilke problemstillinger eller perspektiver, der ønskes inddraget i præsentationen. Opgaverne skal bestå af to til fire tekster med et samlet omfang på to til 3½ normalsider à 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektet med inddragelse af de udleverede spørgsmål. Eksaminationen former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, på baggrund af eksaminandens præsentation af bilagsmaterialerne.
Filosofi C Eksempel 1 Spørgsmål 1 Kunstig intelligens Gør med udgangspunkt i bilag 1 rede for John Searles syn på kunstig intelligens. Sammenlign Searles syn på kunstig intelligens med en eller flere af de andre opfattelser, som vi har beskæftiget os med. Diskutér med udgangspunkt i bilag 2, hvorvidt kunstig intelligens nogensinde vil komme på niveau med den menneskelige bevidsthed og forståelsesevne. Bilag 1: John Searle: af Bevidsthed, hjerner og programmer (1980), i Mikkel Guldhammer Sparsø, Teknologi og Filosofi 2, Systime 2013, s. 118, l. 74-140 (kendt) Bilag 2: IDA Univers: af Machine Learning: Bliv klogere på teknologien bag kunstig intelligens, https://universe.ida.dk/tema/machine-learning/ (ukendt)
Filosofi C Eksempel 2 Spørgsmål 2 Kunstig intelligens Bilag 1: Teslas autopilot under lup efter dødsulykke, fyens.dk, 01. juli 2016, http://www.fyens.dk/udland/teslas-autopilot-under-lup-efter-doedsulykke/artikel/3026688 (ukendt) Bilag 2: Skal førerløse biler undvige fodgængere - og dræbe dem i bil, TV2 Nyheder, 05. jul. 2016, http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-07-05-skal-foererloese-biler-undvige-fodgaengereog-draebe-dem-i-bilen (ukendt) Bilag 3: Jeremy Bentham: af En indføring i principperne for moral og lovgivning (1789), i Bjarne Troelsen: Moralen og dens begrundelse, Systime, 2006, s. 40, l. 1-32 + 38-70 (kendt)
Filosofi C Eksempel 2 Spørgsmål 2 Kunstig intelligens Gør med udgangspunkt i bilag 1 og 2 kort rede for nogle af de moralfilosofiske problemstillinger, som følger af udviklingen inden for kunstig intelligens. Gør med udgangspunkt i bilag 3 rede for Benthams nytteetik. Diskutér med udgangspunkt i både bilag 1, 2 og 3, i hvor høj grad det er muligt at gøre robotter med kunstig intelligens i stand til at træffe moralske valg. Inddrag i forbindelse hermed mindst én anden kendt moralfilosofisk position efter eget valg.
Filosofi C Eksempel 3 Spørgsmål 3 Pligt og nytte i sundhedsvæsnet Gør med udgangspunkt i bilag 1 rede for Benthams nytteetik. Sammenlign Benthams opfattelse af etik med en eller flere af de filosoffer, vi har beskæftiget os med. Diskutér med udgangspunkt i bilag 2 nytteetikkens begrænsninger og muligheder i forhold til prioriteringer inden for sundhedsvæsnet. Bilag 1: Jeremy Bentham: af En indføring i principperne for moral og lovgivning (1789), i Bjarne Troelsen: Moralen og dens begrundelse, Systime, 2006, side 40, linje 1-84) (kendt) Bilag 2: Jacob Birkler: af Menneskesyn til eftersyn, Jyllands-Posten d. 8. oktober 2011 (ukendt)
Workshop - Eksamensspørgsmål Hvilket af gruppens/bordets medbragte forløb, ønsker I at arbejde videre med? Hvilken problemstilling vil I have eleven til at belyse/forholde sig til? Er der en eller flere cases, som kan inddrages til belysning af problemstillingen? Hvilken/hvilke filosofiske tekster ("filosofiske primærtekster eller i særlige tilfælde sekundærlitteratur", jf. læreplanen) kan inddrages til belysning af problemstillingen? Skal eksamensspørgsmålet tage udgangspunkt i elevens redegørelse for den/de filosofiske tekster? Eller er det det problemorienterede/casen, der skal være udgangspunktet, og som dermed belyses ved hjælp af primærteksterne? Hvad skal eleven belyse i casen? Hvad forventer I, at eleven benytter den filosofiske tekst til? Hvad skal eleven diskutere?