Forsøg og Arealanvendelse 2014 Forsøgsgårdene



Relaterede dokumenter
Forsøg og Arealanvendelse 2013 Forsøgsgårdene. Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup

Forsøg og Arealanvendelse 2015 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2016 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2017

Forsøg og Arealanvendelse 2012 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2011 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2010 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2018

Arealanvendelsen 2008 Forsøgsgårdene

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Højbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter


Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Danske forskere tester sædskifter

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Går jorden unde HighCrop

Afgrødernes næringsstofforsyning

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Mobil grøngødning til grønsager og bær

AREALANVENDELSE 2005

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10

Økologisk vinterraps

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Nordic Field Trial System Version:

Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer!

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Det økonomiske økosædskifte

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Resultat af jordanalyser

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Det økonomiske øko-sædskifte

Sådan styres kvælstofressourcen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:


Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning

Økologi uden konventionel gødning og halm

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Næsgaard Mark Slam Februar 2003

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

AREALANVENDELSE 2004

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Konsulenttræf d. 23. august 2016

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.


Forenklet jordbearbejdning

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Biogas som økologisk columbusæg

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Projekt Miljø i sædskiftet

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Transkript:

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse 2014 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup

Indholdsfortegnelse Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2014 Oversigtskort Forsøgsgårdene 3 Jordbunds tal 4 Forsøg på Forsøgsgårdene 5 Højbakkegård Forsøg 2014 6-7 Snubbekorsgård Forsøg 2014 8-9 Rørrendegård Forsøg 2014 10-11 Bakkegården Forsøg 2014 12-13 Markplan Forsøgsgårdene 2014 14 Forfrugt / Sorter i Marker 2014 15-19 Værkstedsarealer ved Forsøgsgårdene 2014 20-30 Kontakt for oplysninger 31 2

3

Forsøgsgårdene i Taastrup har i 2012 taget jordprøver i alle markerne. Prøverne er udtaget på markniveau og der er analyseret for Reaktions tal, - Fosfor tal, - Kali tal, - og Magnesium tal. Desuden har vi EM-38 kort der beskriver ledningsevnen i jorden. Dette siger noget om jordens bonitet, - sand, ler og humus indhold. Er der brug for oplysninger om de enkelte markers jordbunds tal kan man rette henvendelse til markkontoret. 4

5

6

Forsøg på Højbakkegård Forsøg Projekt Kunde Kontaktperson Marknr. 14-223 Increasing food security and sustainability - opformering Organismebiologi, PLEN Lars P. Kiær 12 14-228 Udbytteforsøg med 5 byglinjer 14-216 Opformering af bygmutanter, byglinjer og mutant populationer Plante- og Jordvidenskab, PLEN Søren K. Rasmussen 12 Plante- og Jordvidenskab, PLEN Søren K. Rasmussen 12 14-202 Logartithmic spraying for 6 groups Afgrødevidenskab, PLEN Jens Carl Streibig 13 14-219 Increasing food security and sustainability Organismebiologi, PLEN Lars P. Kiær 13 14-225 Postharvest- og elicitorforsøg med gulerødder Afgrødevidenskab, PLEN Lene Stolpe Meyer 13 14-226 Afprøvning af spinat, gulerod og rødbede AGROTECH A/S Lene Stolpe Meyer 13 13-203 Barley varieties for phenotyping varieties AGROTECH A/S Birgitte Feld Mikkelsen 13 14-205 Sædskifte - glutenfri økologi Afgrødevidenskab, PLEN Sven-Erik Jacobsen 14 13-14 UNDERVISNING mark PLEN Kristian Thorup 14 13-230 B21st - Biomass for the 21st century 13-231 Optimalt plantetal i hybridsorter af vinterbyg AGROTECH A/S Plante- og Jordvidenskab, PLEN Jan Schjørring 14 Birgitte Feld Mikkelsen 14 14-203 Glutenfri økologi Afgrødevidenskab, PLEN Sven-Erik Jacobsen 17 14-204 Nye arter - glutenfri økologi Afgrødevidenskab, PLEN Sven-Erik Jacobsen 17 14-206 Sød quinoa - glutenfri økologi Afgrødevidenskab, PLEN Sven-Erik Jacobsen 17 14-213 FAUPE: Methodological development of remote phenotyping of canopy and root traits Afgrødevidenskab, PLEN Kristian Thorup 17 Undervisningsmark PLEN Kristian Thorup 18 14-220 Carrot Food Colors 12-235 Jordbær Plante- og Jordvidenskab, PLEN Sven Bode Andersen 18 Plante- og Jordvidenskab, PLEN Lisbet Dahl Larsen 18 7

8

Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Projekt Kunde Kontaktperson Marknr. 14-215 Stedspecifik ukrudtsbekæmpelse med droner Afgrødevidenskab, PLEN Jens Carl Streibig 22 14-208 CropM 2014 Afgrødevidenskab, PLEN Jan Schjørring 22 14-207 Gradueret vækstregulering af rødsvingel baseret på afgrødens biomasse Afgrødevidenskab, PLEN Anne Mette Rask 22 14-210 RowCrop - observations- og nedmuldningsforsøg Afgrødevidenskab, PLEN Kristian Thorup 24 14-211 RowCrop - række- og såtidsforsøg Afgrødevidenskab, PLEN Kristian Thorup 24 14-218 Organofinery Afgrødevidenskab, PLEN Kristian Thorup 24 14-214 Demonstration of row cultivars for mechanical weed control Videncentret for Landbrug Jesper Svensgaard 25 14-205 Sædskifte - glutenfri økologi Afgrødevidenskab, PLEN Sven-Erik Jacobsen 25 14-220 Carrot Food Colors Plante- og Jordvidenskab, PLEN Sve Bode Andersen 26 14-208 CropM 2014 Afgrødevidenskab, PLEN Yihua Wang 26 14-215 Stedspecifik ukrudtsbekæmpelse med droner Afgrødevidenskab, PLEN Jens Carl Streibig 26 13-232 B21st - opformering af hvedesorter Plante- og Jordvidenskab, PLEN Jan Schjørring 27 14-212 RowCrop - tidselforsøg Afgrødevidenskab, PLEN Kristian Thorup 29 9

10

Forsøg Rørrendegård Forsøg Projekt Kunde Kontaktperson Marknr. Plante- og Jordvidenskab, Lars Stoumann- 11-62 Udpiningsmarken PLEN Jensen 33 12-223 Barbarea - Pest resistance of hybrids between two... Organismebiologi, PLEN Thure Hauser 34 13-211 Kvælstofudnyttelse i vårsæds- og vintersædsbaserede dyrkningssystemer Afgrødevidenskab, PLEN Kristian Thorup 35 11

12

Forsøg Bakkegården Forsøg Projekt Kunde Kontaktperson Marknr. 12-233 Biobreed - Diversity Plante- og Jordvidenskab, PLEN Phillip Steffan 43 14-221 Mechanical weed control in maize Afgrødevidenskab, PLEN Morten Wittrock Brand 44 14-203 Glutenfri økologi Afgrødevidenskab, PLEN Sven-Erik Jacobsen 44 08-30 CRUCIAL Plante- og Jordvidenskab, PLEN Jakob Magild 46 09-68 Crucial - sponsorforsøg Plante- og Jordvidenskab, PLEN Jakob Magild 46 09-74 Jordpakning Videncentret for Landbrug Janne Aalborg Nielsen 47 13

14

15

16

17

Konventionel Drift 18

Bakkegården Økologisk Drift 19

20

21

Udpiningsmarken, værkstedsareal Rørrendegård Lars Stoumann Jensen, Professor Marken er drevet siden 1964 uden P og K gødskning men med moderat N. Fra 1996-2008 er forsøget opdelt i 2x16 marker, med 2 forskellige sædskifter (samme afgrødefølge, men forskudt) med 7 (8) led (niveauer af N, P og K) og 2 gentagelser, i alt 32 parceller. Parcellernes størrelse er på 18 m (+2 m værn) x 100m. For beskrivelse af forsøgsdesign 1996-2008, se sidste side. I 2009 var der et specielt design med N gødskning niveauer for at måle eftervirkning af de tidligere 12 års opgødskning med P og K (samt org. N i husdyrgødning). Dette skal ikke gentages. Forsøgsdesign 2010 I modsætning til 2009, hvor der kun var hovedbehandlinger med N og miniparceller med PK og gyllefiber, så er der i 2010 kun hovedparceller med N-P-K, med et nyt forsøgsdesign, der dog baserer sig på designet fra 1996-1998. Væsentlige ændringer: De to forskellige sædskifter for Nord og Syd delen af marken har aldrig været brugt og reducerer den sande replikation i forsøget. Fra 2009 er der samme afgrøde i Nord og Syd. Afgrøden for marken er i 2013 er Vinterhvede og vårhvede Den "manglende" 60N-0P-0K behandling, installeret i den vestlige del af marken som behandling H1 og H2 fra 2002 fungerer ikke på grund af mangel på randomisering (lavtliggende område der giver for lavt udbytte). Parceller H1 og H2 nedlægges, og indgår som del af omkringliggende markkant. Behandling A, 0N-0P-0K kan i stedet ændres til 60N-0P-0K. De nuværende 7 behandlinger, giver ikke tilstrækkelig differentiering i P og K opgødskning (analysetal for P er stadig alle lave). Nye behandlinger bør derfor afvige mere mellem N og PK, se nedenstående. N: 0 60 120 P: 0 10 20 0 10 20 0 10 20 40 K: 0 (x) x x X X Eksist. 60 120 x x X X x Ny 240 X Hver hovedhandlingen splittes fra 2010 i 2, hvor den ene behandling fastholdes, mens den anden er øget, dvs fx 60N-0K-0K og 120N-0P-0K, se nedenstående oversigt og figur. Husdyrgødningsbehandlingerne differentieres også ved at splitte op i 2 hvor den ene fortsætter uforandret mens der i den anden tildeles samme mængde Ntot i gyllefiber (med langt højere P indhold end gylle) 22

Udpiningsmarken 2010 Behandling N P K S Kilde AX 60 0 0 25 Handelsgødning ny AY 120 0 0 50 " BX 60 0 60 25 " ny BY 120 0 120 50 " CX 60 10 0 25 " ny CY 120 20 0 50 " DX 60 10 60 25 " ny DY 120 10 60 50 " EX 120 20 120 50 " ny EY 120 40 240 50 " FX 75 * ca.10 ca.75 Gylle ny FY 75 ca.40 ca.25 Gyllefiber GX 150 ca.20 ca.150 Gylle ny GY 150 ca.100 ca.50 Gyllefiber * : 75 kg total N for gylle svarer ca, 60 kg NH 4 -N Total antal parceller til høst ændres derfor fra de tidligere 1996-2008: 8 behandlinger (A-H) x 2 gent. x 2 hoved blokke = 32 storparceller til 2010-: 14 behandlinger (AX-GY) x 4 hoved blokke = 56 storparceller. Ny bruttoparcellængde fra 2010 og fremefter er 50 m (N-S) x 20 m (V-Ø), nettoparcel er? m x 10 m (V-Ø) 23

Praktiske ting: Afgrøde = Vinterhvede & vårhvede Sort = ideelt en med relativ stor P følsomhed fx fra Gahoonias rodhårs studier men dette er der måske ikke fulgt op på forsøgsenhed kan derfor vælge. Gødningssåmaskine bredde er 12 m, så gødningbehandlinger anlægges jf. nedenstående tegninger (se spørgsmål) Gødninger udbringes inden såning, jf nedenstående plan. Der er 2 niveauer for N (60 og 120 kg /ha), 4 niveauer for P (0, 10, 20, 40 kg P/ha), 4 niveauer for K (0, 60, 120 og 240 kg K/ha) og 2 niveauer af husdyrgødning (lav og høj, henh. for gylle Såning foretages med rotorharvesæt, efter udbringning af N, P, K gødning samt husdyrgødning Nettoparcel markering: Tidligere behandlingers (A1-H2) placering udmåles og markeres først når kornet er i vækst, hvor der også markeres nettoparceller (hver 10 m N-S) med glyphosat-sprøjtede striber. Kontakt forsøgstekniker: Carsten Jørgensen mail: TUcari@plen.ku.dkUT mobil: 51544498 24

Balance Værkstedsarealet Balance drives som et økologisk jordbrug, der er baseret på planteavl med ekstensivt fårehold og hvor korn og frøbælgplanter dyrkes i et sædskifte med 25 % kløvergræs. 25

Der er anlagt 4 marker på hver 4,5 ha, hvori der arbejdes med 3 forskellige næringsstofniveauer, dvs. 1,5 ha til hvert niveau. Det totale areal er ca. 33 ha, hvoraf de 18 ha går til dyrkningssystemerne og de resterende 15 ha indgår i et landskabslaboratorium, hvor der kan arbejdes med forskellige hegnstyper, vildtbeplantninger, vandløbsreguleringer og brakudnyttelse. Desuden er der lagt op til studier af vekselvirkningen mellem det dyrkede og det udyrkede land. Produktionssystemerne er anlagt med henblik på at kunne anvendes til studier af effekten på jordens frugtbarhed, på miljøeffekter og på den biologiske mangfoldighed. Kontaktperson er forsøgstekniker Knud-Erik Knudsen mail: kek@plen.ku.dk 26

Tørvevej Mark 46, Crucial Elverdalsvej D1 spildevands-slam ACC C1 kvæggylle B1 grøngødning A1 komposteret husholdningsaffa ld ACC D2 human urin C2 komposteret husholdningsaffal d B2 kvægmøg A2 grøngødning Blok 1 D3 NPK C3 ugødet B3 spildevands-slam A3 dybstrøelse D4 komposteret husholdningsaffa ld ACC C4 kvægmøg B4 grøngødning A4 kvæggylle D5 dybstrøelse C5 spildevands-slam B5 ugødet A5 human urin Blok 2 D6 grøngødning C6 spildevandsslam ACC B6 NPK A6 komposteret husholdningsaffa ld D7 ugødet C7 VANDHUL B7 kvæggylle A7 kvægmøg Nye parceller til Sterkus og Biokompost D8 komposteret husholdningsaffa ld ACC D9 grøngødning C8 C9 dybstrøelse B8 human urin B9 grøngødning A8 NPK A9 spildevandsslam ACC Blok 3 D10 C10 komposteret husholdningsaffal d B10 A10 spildevandsslam Ole Rømers Vej 27

Ændring fra 2012 i Crucial Fra 2012 tages en 1/3 af ud af hver parcel i en del af behandlingerne, som derefter skal drives med samme afgrøde, men kun tilføres kvælstof i halv mængde af den givne norm for den årlige afgrøde, i form af NS 27. Sprøjtning vil være det samme som i hovedparcellen Ny størrelse af felterne med den oprindelige, videreførte behandling vil blive 18 m bredde x 33 længde og det der bliver taget ud, vil blive 7,5 bredde x33 længde Der skal etableres et græs værn på 1,5 m mellem de to parcel for at holde dem adskilt, derfor ryger der 1,5 meter i bredden af det er taget ud Formålet er at sammenligne ændringer i jord der sættes på slankekur med jord som fortsat fedes op med tilførsel af gødninger med stort indhold af organisk materiale og næringsstoffer. Det er i de plots hvor der er tilført: Spildevandsslam, Komposteret husholdningsaffald, Kvægmøg, Dybstrølse, og NPK hvor der bliver taget en 1/3 af arealet ud. NPK er medtaget for at have en reference, hvor der fremover ikke tilføres PK, kun N (og S), således at fald i Pt og Kt i de udtagne organiske behandlinger kan sammenlignes med denne. I plots med Grøngødning, Human urin, Kvæggylle og Ugødet skal der ikke tages en 1/3 ud Sædskifte de næste par år: 2012 Vårhavre 2013 Vårbyg 2014 Vårhvede I 2014 er der anlagt forsøg med kartofler (se forsøgsoversigt) 28

Sædskifte mark 20 4-årigt sædskifte: Vinterhvede, Vinterhvede, Vinterbyg, Vinterraps I 2014 er der Vinterhvede i marken Sort: Jensen 29

30

Markbogen indeholder en oversigt over de forsøg der ligger på Forsøgsgårdene i 2014. Der er mulighed for uddybende oplysninger om arealanvendelsen, samt historik for arealanvendelsen i årene tilbage. For spørgsmål vedrørende benyttelse af forsøgsgårdene til forsøg, besøg eller andre formål kontakt driftschef Hanne Lipzak Jacobsen Tlf. 29443646 Mail: halj@plen.ku.dk For spørgsmål vedrørende markbogen samt GIS og GPS ved forsøgsgårdene, kontakt forsøgstekniker Anne Grethe Larsen Tlf. 54544499 Mail: Uagl@plen.ku.dk UT Forsøgsgårdenes drift, varetages af i alt 5 forsøgsteknikere, der alle er klar til at svare på spørgsmål samt rådgive angående markforsøg. Desuden vil der til ethvert nyt forsøg blive tilknyttet en ansvarlig tekniker, der vil fungere som kontaktperson samt sørge for de tekniske dele af forsøget. Herunder er alle forsøgsteknikere listet med telefonnumre og e-mails. Du er velkommen til at kontakte dem med alle spørgsmål vedrørende forsøg og drift af forsøgsgårdene. Anders Nørgård, forsøgstekniker: KFE, de økologiske arealer i mark 29, mark 36 Tlf: 35283537/23459060, mail: TUandr@plen.ku.dk UT Knud-Erik Knudsen, forsøgstekniker: den økologiske ejendom Bakkegården Tlf: 35283535/21653698, mail: TUkek@plen.ku.dk UT Carsten Jørgensen forsøgstekniker: Udpiningsmarken 33, Forsøgsladen og markforsøg. Tlf: 51544498 Mail: TUcarj@plen.ku.dk Jesper Svensgaard, forsøgstekniker: måleudstyr og markforsøg Tlf: 21658876, mail: TUjesv@lplen.ku.dk UT Anne Grethe Larsen, forsøgstekniker: diverse markforsøg, GIS/GPS, forsøgsplacering m.m. Tlf: 51544499, mail: TUagl@plen.ku.dk UT 31

32