Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk vej, de følger, og om de er nye eller erfarne buddhister. Tilflugten er blandt det allerførste, man støder på som ny buddhist, og den fungerer som en dør ind til de mange betydningsfulde sider af buddhismen. Samtidigt følger tilflugten os under hele vores udvikling mod befrielsen og erkendelsen. Den er hele tiden til stede som et meningsfuldt grundlag, der bærer os på vejen. Man kan beskrive tilflugten på forskellige planer man taler om den ydre, indre, hemmelige og absolutte tilflugt. På vores vej mod befrielsen og erkendelsen vil vi gradvist blive i stand til at forstå og erfare disse planer. Hvad tager vi tilflugt til? Når vi i dette liv finder eller genfinder vores forbindelse til buddhismen, kan vi tage tilflugt hos en buddhistisk lærer. Her er tilflugten et lille ritual, hvor man under mødet med læreren skaber forbindelsen til sin egen buddha-natur. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at læreren står for hele linjen; altså alle de erkendte lærere fra den pågældende buddhistiske retning, der har ført overførelsen frem til i dag i en levende, ubrudt strøm. Man tager ikke som sådan tilflugt til, men snarere hos den person, der giver tilflugten til alt det, han eller hun står for, til den erkendte tilstand, der gives videre gennem overførelsen af linjen. I sidste ende vil det sige, at man tager tilflugt til sit erkendte sind, for dét, at vi tager tilflugt, skal få os til at afdække alle sindets muligheder, som de findes i alle væsner. Vi siger, at alle er buddhaer, der bare ikke har opdaget det endnu. Når vi tager tilflugt, åbner vi os for muligheden for at finde frem til det vi indstiller os på i sidste ende selv at nå buddha-tilstanden. I den tilstand har alle sindets evner og kvaliteter foldet sig fuldstændigt ud: Når vi når dertil, vil vi virkelig erfare, at sindet er åbent, klart og ubegrænset. Vi vil opleve alle de enestående sider ved
buddha-tilstanden, som man kan beskrive med tre tilstande (frygtløshed, fryd og kærlighed), fire aktiviteter (beroligende, berigende, begejstrende og beskyttende aktivitet) og fem visdomme (spejllignede, udjævnende, skelnende, erfarings-, altgennemtrængende vis-dom). Når vi tager tilflugt, er det altså til alle vores muligheder som buddhaer. Hvad vil tilflugten sige? Vi tager hele tiden tilflugt. I arbejde, succes, partnere, børn, venner, oplevelser, ting og så videre. Det er dér, vi søger vores lykke. Vi bør naturligvis værdsætte alle de mennesker, muligheder og ting, vi har i vores liv, men samtidig er det afgørende at forstå, at de ikke kan bringe os varig lykke. Fordi alt sammensat er betinget, har det ingen blivende natur. Alt, der er opstået af betingelser, vil opløse sig i rummet igen, og det er også sikkert, at alle, der er blevet født, vil dø igen. Søger vi absolut lykke i flygtige ting, kan vi derfor være sikre på, at vi vil blive skuffede, når de ændrer sig, viser sig at være noget andet, end vi troede, og når de forsvinder igen. Hvis vi vil opleve sand, varig lykke, er det derfor vigtigt, at vi skifter vores flygtige tilflugt ud med en varig tilflugt, som vi kan regne med. Hvis vi vil være virkelig glade og uafhængige, bør vi tage tilflugt i noget, som rummer de fineste og mest nyttige egenskaber, og som altid vil være dér. Ligegyldig hvor vi leder, kan det kun være sindet. Sindet er det eneste, der altid vil være der, og som derfor kan bringe os varig lykke. Når vi tager tilflugt, er det i første omgang til de tre juveler en tilflugt, som alle buddhister deler. De tre juveler er: Buddha, som står for den tilstand, vi gerne vil opnå; hans lære, som er vejen, der fører os derhen; og de befriede praktiserende eller sanghaen, som er vores venner og hjælpere på vejen. Dé tre sider af erkendelsen er meget vigtige. Men som diamantvejsbuddhist har man også brug for en fjerde tilflugt, nemlig læreren. Diamantvejens metoder er de mest virkningsfulde, man kan finde til at nå erkendelsen, og med så kraftfulde metoder er det vigtigt, at man har en lærer til at vise en vejen. Derfor er læreren den fjerde og allervigtigste tilflugt, fordi han rummer hele den samlede tilflugt og alt, vi har brug for på vores vej.
Tilflugten gives i denne rituelle sammenhæng som en gave. Den er en velsignelse, som følger os på vores vej som buddhister. Men Buddha er ikke den jaloux type, og han ønsker ikke at holde på folk, hvis de finder ud af, at de hellere vil noget andet. Så går man et andet sted hen, efter man har taget tilflugt, tager man velsignelsen med sig, hvis man går til noget godt. Buddha kan ikke velsigne alt, og går man til noget skadeligt for eksempel religiøse systemer, der arbejder med hjernevask og hovedsagelig er ude efter folks penge, eller farlige religioner, der arbejder med undertrykkelse og hellig krig følger velsignelsen ikke med. Den ydre tilflugt Den ydre tilflugt består af de tre juveler, som er Buddha, hans lære og de befriede praktiserende (eller buddha, dharma, sangha på sanskrit). Denne tilflugt deles af alle buddhister verden over, ligegyldig hvilken buddhistisk vej, de følger. De tre juveler sammenlignes med ønskeopfyldende juveler, fordi de opfylder vores ønsker om at nå befrielsen og erkendelsen til gavn for alle levende væsner. Buddha eller sangyæ på tibetansk står for den erkendte tilstand, vi gerne vil nå. Buddha var et almindeligt menneske som os, men på grund af sin stræben og sit arbejde med sindet, nåede han erkendelsen eller buddha-tilstanden. Det er den tilstand, der som tidligere nævnt kan beskrives med tre tilstande, fire aktiviteter og fem visdomme. Fordi Buddha legemliggør dem alle, er han den første tilflugt. Han var den første til at erkende sit sinds natur i vores tidsalder. Når vi tager tilflugt til Buddha, er det dog vigtigt ikke at se ham som en mand eller en historisk person, men snarere som en tilstand. Buddha udtrykker det mål, vi ønsker at nå. Hans erkendte tilstand er det afgørende, og da det er den, vi også ønsker at nå, ser vi ham som et eksempel på den. Det kan være en stor inspiration for os at læse hans eller nogle af vores linjes store meditationsmestres livshistorier. De kan give os en ide om nogle af de mange ting, man går igennem for at nå målet, og historierne er interessante eksempler på udvikling og forandring, som vi selv kan bruge i vores egen udvikling. Vi finder ud af, hvad vi selv kan gøre. Hvis vi lægger vores
arbejde, energi og ønsker i at nå befrielsen og erkendelsen til gavn for alle levende væsner, er vi godt på vej til selv at blive buddhaer. Læren dharma på sanskrit eller tjø på tibetansk er de 84.000 belæringer, Buddha gav. Det er de midler, som fører væsner til målet, erkendelsen af sindet. Buddha blev erkendt som 35-årig og døde, da han var 80. Han havde altså 45 år til at undervise og give sin viden og erfaring videre. Hans 84.000 belæringer eller råd fylder 108 tommetykke bøger. De kaldes kandjur. Senere kommentarer til dem kaldes tendjur og fylder 254 bind. Da Buddha døde, var det næstsidste han sagde:»jeg kan dø glad; jeg har ikke holdt én eneste belæring i en lukket hånd. Alt, hvad der kan gavne jer, har jeg allerede givet«. Det allersidste, han sagde, var en opfordring til at være kritisk:»tro nu ikke et eneste ord, fordi en Buddha fortalte jer det, men undersøg alt grundigt. Vær jeres eget lys«. Som buddhist er det meget vigtigt, at man bruger hovedet og tænker selv. Det er en stor gave, at Buddha levede så længe efter sin erkendelse og var i stand til at give al sin viden videre til os. Når vi åbner os for læren, vil det sige, at vi vil forholde os til Buddhas råd og bruge Buddhas midler til at udvikle os med. Belæringerne er utrolig omfattende, og det kan hurtigt virke overvældende, hvis man forestiller sig, at man skal tage dem alle sammen til sig. Men det er heldigvis ikke nødvendigt. Her kan man se på Buddhas lære som et apotek. Hvis man er syg, behøver man ikke tage alle de midler, der findes på apoteket. Det rækker at tage det, der virker mod ens sygdom og gør en rask. På samme måde behøver man kun de belæringer, der hjælper en til at løse den situation, man befinder sig i. Vennerne og hjælperne på vejen sangha på sanskrit eller gendyn på tibetansk kan være to forskellige ting. Det kan betyde de praktiserende, som har nået befrielsen eller erkendelsen. Når vi tager tilflugt i meditationerne, er det dem, vi mener. Men vores venner og hjælpere på vejen kan også være de praktiserende, som vi mediterer og bygger centre sammen med. Som hinandens venner og hjælpere har vi mange vigtige funktioner. Vi holder spejle op for hinanden, så vi kan se, hvad vi skal arbejde med, og vi sliber
hinanden som diamanter gennem vores tætte samarbejde, som altid bør hvile på et grundlag af tillid og venskab. Vi lærer, vokser og udvikler os sammen. Gruppen af praktiserende i og omkring et center fungerer som en forlængelse af lærerens kraftfelt eller aktivitet. Man siger, at sanghaen står for lærerens krop og omvendt. Vennerne og hjælperne er meget vigtige, for det er meget svært at nå erkendelsen alene. De befriede og erkendte venner og hjælpere kan give os kæmpemæssig støtte, og vennerne og hjælperne, der mødes i centrene og grupperne, er også helt afgørende for alles udvikling, fordi vi giver hinanden så meget. Vi viser hinanden vores muligheder som mennesker og gør hinanden i stand til at udvikle os hurtigt. Den indre tilflugt Den indre tilflugt består af de tre rødder, som er lama, jidam og beskytter. Den indre tilflugt er særlig for diamantvejen, som er en meget hurtig vej til erkendelsen. De tre rødder står for velsignelse, udvikling og beskyttelse. Lamaen står for velsignelse og giver tillid til, at vi kan nå store mål, og at ting er meningsfulde. Jidammerne står for udvikling og giver metoder, og beskytterne står for beskyttelse og giver handlekraft. Nogle gange nævnes de enkeltvis, andre gange samlet som lama. Tilsammen er de grundlæggende for udvikling på diamantvejen. Lamaen (læreren) er roden eller kilden til velsignelse, og han gør det muligt for os at opleve øjeblikke af indsigt. Der sker en overførelse, når vores åbenhed mødes med lærerens allerede stabile indsigt. Her kan læreren give eleven dybe og meningsfulde oplevelser, som giver en smag af buddha-tilstanden. Det er derfor, læreren er så vigtig. Når vi ser vores lærer udvise de tre tilstande, de fire aktiviteter og de fem visdomme, er det meget mere overbevisende end at læse 100 tykke bøger om det samme. Vi forstår, at buddhatilstanden er noget virkeligt og levende, som det faktisk er muligt at opnå også for os. Her bliver overførelsen rigtig levende. Den kan finde sted, fordi buddha-naturen allerede er i os, og læreren er det spejl, der viser os det.
Traditionelt har man beskrevet erfaringen af velsignelse med, at man får tårer i øjnene eller kuldegysninger. Oprindeligt i Tibet har man også beskrevet det som en følelse af varme. Som at sidde i solen og tø op. For os i Vesten kan det måske bedst beskrives med den følelse af tillid, åbenhed og fryd, læreren kan bringe frem i en. Jidammerne er roden eller kilden til udvikling. De er forskellige buddha-aspekter, hvilket vil sige, at det erkendte sinds rigdom gennem dem udtrykker sig i utallige erkendte former af energi og lys, som vi kan meditere på Jidammerne står på den måde for det erkendte sinds forskellige kvaliteter og derfor også for lærerens kvaliteter. Ji betyder sind, og dam betyder bånd. Jidammen er altså et bånd eller en forbindelse til vores egne buddha-kvaliteter og dermed til vores egen buddha-natur. Beskytterne er roden til beskyttelse og erkendt handlekraft. Med denne beskyttelse bliver hver oplevelse et skridt på vejen. Beskyttelse vil ikke sige, at vi aldrig oplever noget besværligt igen, men det vil sige, at vi kun oplever noget, vi kan lære noget af og at der ikke sker for lidt, så vi begynder at kede os, og heller ikke for meget, så vi knækker halsen og ikke kan klare det. På den måde kan man altid føle sig sikker. Her er det også vigtigt at nævne, at der ud over den beskyttelse, beskytterne giver, også er er stor beskyttelse i tilflugten som sådan. Den hemmelige tilflugt I den hemmelige tilflugt ser man lamaen som tilflugtens væsen. Han rummer alle dele af tilflugten. Hans sind er Buddha, hans tale er læren (dharma) og hans krop er vennerne og hjælperne på vejen (sangha). Samtidig er han kilden til velsignelse, udvikling og beskyttelse. På den måde er lamaen de tre juveler og de tre rødder i én. Da læreren indeholder alt og kan give os det hele, er meditation på læreren særlig vigtig på diamantvejen, hvor vi også kalder det at meditere på læreren for guru-yoga. Et godt eksempel på den slags meditation er meditationen på den 16. Karmapa, som er helt grundlæggende i alle Karma Kadjy Skolens diamantvejscentre verden over. Det er en meditation, som alle kan bruge, når de vil.
Fordi læreren er så betydningsfuld, rådes man til at se læreren som en buddha. Ser man sin lærer som en almindelig mand, får man ingen velsignelse højst en hovedpine af at meditere på ham, ser man ham som en bodhisattva, får man en bodhisattvas velsignelse, men ser man ham som en buddha, får man en buddhas velsignelse. Først er det dog vigtigt at tjekke læreren. Gør og siger han det samme, er han frygtløs, frydefuld og kærlig, har han medfølelse og visdom, arbejder han virkelig hårdt for andre, gør han sine elever selvstændige og så videre? Hvis det forholder sig sådan, og har man en forbindelse, kan man trygt se ham som en buddha og modtage hans velsignelse. Den absolutte tilflugt Den absolutte tilflugt er sindet selv. I sidste ende er erfaringen af sindets natur det eneste, der er. Det er meget svært at springe fra vores almindelige forståelse til denne forståelse. Derfor har vi brug for en gradvis vej. Selv om man, når man ser logisk på det, måske godt kan forstå, at intet udenfor eller indeni virkelig findes, er det noget andet at erfare det. Det gør vi ikke nu, men det kan vi komme til. Vi vokser, når vi får viden, tænker over den, gør den til erfaring gennem meditation og afsikrer erfaringen med vores højeste syn. Vores arbejde med sindet gør, at vi hele tiden udvikler os, og på den måde vil vi i sidste ende blive i stand til at erfare, at vores eget sind er den eneste sande tilflugt, vi kan have. Teksten kan læses i sin fulde længde i tidsskriftet Buddhisme i Dag nr. 30, Marts 2004