Årsrapport for 2010 MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer Smakkedalen 8 DK-2820 Gentofte CVR nr. 20 76 68 16 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på pensionskassens ordinære generalforsamling 27. april 2011 Dirigent:
Indhold Side 1. Femårsoversigt hovedtal og nøgletal 3 2. Ledelsens beretning 4 2.1 Medlemsforhold 2.2 Investering og afkast 2.3 CSR (Corporate Social Responsibility) 2.4 Bestyrelse og administration 2.5 Forsikringsmæssige risici 2.6 Resultat og balance 2.7 Forventninger til 2011 3. Ledelsens påtegning 19 4. Revisionens påtegning 20 4.1 Medlemsrevisors påtegning 5. Resultatopgørelse 22 6. Balance 23 7. Egenkapitalopgørelse 25 8. Noter 26 2
1. Femårsoversigt hovedtal og nøgletal Note 28 2006 2007 2008 2009 2010 (beløb i mio. kr.) Resultatopgørelse Medlemsbidrag 1.965 2.109 2.340 2.670 2.916 Pensionsydelser -1.194-1.360-1.442-1.655-1.771 Investeringsafkast før skat -791 940-4.014 8.138 7.743 Pensionsafkastskat 173 1 591-1.172-1.060 Ændring i pensionshensættelser 370-253 1.488-5.269-2.260 Årets tilskrevne bonus -375-413 -503-1.056-1.016 Ændring i særlige bonushensættelser -408-455 Pensionsmæssige administrationsomkostninger -38-41 -48-47 -46 Pensionsteknisk resultat 55 732-1.097 380 3.093 Årets resultat 111 983-1.588 1.201 4.051 Balance Aktiver: Ejendomme 7.059 6.806 5.918 5.571 5.479 Kapitalandele (aktier mv.) 12.226 12.567 9.743 13.944 19.782 Investeringsforeningsandele 4.126 6.388 5.620 10.457 11.319 Obligationer 25.755 24.453 28.770 32.971 34.388 Indlån i kreditinstitutter 368 0 5.857 5.857 0 Rentederivater 570 351 139 15 316 Likvide beholdninger og andre aktiver 1.032 1.808 3.004 2.016 1.771 Aktiver i alt 51.136 52.373 59.051 70.832 73.055 Passiver: Egenkapital 6.533 7.525 5.931 7.134 11.176 Pensionshensættelser 44.017 44.672 43.992 48.261 51.525 Særlige bonushensættelser 0 0 0 2.467 2.923 Gæld mv. 586 176 9.128 12.970 7.432 Passiver i alt 51.136 52.373 59.051 70.832 73.055 2006 2007 2008 2009 2010 Afkastnøgletal 1. Afkast før pensionsafkastskat -1,5% 1,9% -7,6% 16,2% 13,3% 2. Afkast efter pensionsafkastskat -1,2% 1,9% -6,5% 13,9% 11,5% Omkostnings- og resultatnøgletal 3. Omkostningsprocent af medlemsbidrag 2,0% 2,0% 2,1% 1,8% 1,6% 4. Omkostningsprocent af hensættelser 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 5. Omkostninger per medlem 669 kr. 677 kr. 748 kr. 679 kr. 596 kr. 6. Omkostningsresultat 0,08% 0,08% 0,07% 0,24% 0,01% 7. Risikoresultat 0,36% 0,16% 0,04% 0,34% 0,28% Konsolideringsnøgletal 8. Bonusgrad - - - - 0,0% 9. Medlemskapitalgrad - - - 5,1% 5,7% 10. Egenkapitalgrad 15,7% 17,0% 12,5% 14,9% 21,9% 11. Overdækningsgrad 11,3% 12,7% 8,9% 17,0% 24,4% 12. Solvendækning 349% 434% 471% 707% 879% Forrentningsnøgletal 13. Egenkapitalforrentning før skat * 1,8% 14,1% -23,6% 18,4% 46,1% 14. Egenkapitalforrentning efter skat 1,8% 14,1% -23,6% 18,4% 46,1% 15. Forrentning af hensættelser til pensionsaftaler før skat -2,3% -0,5% -5,7% 10,4% 1,7% 19. Forrentning af særlige bonushensættelser før skat - - - 15,4% 15,4% Der er kun vist hoved- og nøgletal for koncernen, idet de er sammenfaldende med moderselskabet med undtagelse for Aktiver i alt. Nøgletal 16-18 er ikke relevante for pensionskassen og gengives derfor ikke. * Med 'Skat' menes i denne sammenhæng selskabsskat. Nøgletal 13 og 14 er derfor ens for pensionskasser. 3
2. Ledelsens beretning 2.1 Medlemsforhold Medlemsudvikling Pensionskassens medlemstal er i løbet af 2010 steget med 7,3 pct. til 80.368. Medlemsudviklingen 2006-2010 2006 2007 2008 2009 2010 Erhvervsaktive medlemmer primo 51.781 54.147 57.350 60.473 65.961 Tilgang 3.623 4.406 4.631 6.964 6.451 Afgang: Pensioneringer 965 882 1.108 764 966 Dødsfald 56 65 54 40 66 Udtrædelser 236 256 346 672 626 Erhvervsaktive medlemmer ultimo 54.147 57.350 60.473 65.961 70.754 Pensionerede medlemmer ultimo 4.360 5.090 5.899 6.524 7.260 Ægtefælle- og børnepensionister ultimo 2.028 2.225 2.334 2.365 2.354 I alt 60.535 64.665 68.706 74.850 80.368 Ind- og udbetalinger Pensionsbidrag og indskud er steget med 9,2 pct. til 2.916,0 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Væksten i de løbende bidrag er på linje med de foregående år, mens de nye skatteregler som forventet har lagt en dæmper på ekstra indskud i 2010. Der er dog indbetalt gennemsnitligt større indskud i 2010 sammenlignet med 2009. Pensionsudbetalingerne er steget med 7,3 pct. til 1.772,9 mio. kr. Alle bidrag og pensioner er for egen regning, da pensionskassen ikke anvender genforsikring. Forrentning Medlemmerne får tilskrevet årets forrentning i form af kontorenten, som består af grundlagsrente plus bonus. Pensionskassen udlodder overskud til medlemmerne efter et princip om gennemsnitsrente, hvor pensionskassen tilstræber en stabil forrentning til medlemmerne over årene på trods af svingende investeringsafkast. De seneste 10 år har pensionskassens investeringsafkast været cirka 4 pct. i gennemsnit, hvilket er retningsgivende for fastsættelsen af kontorenten. På den baggrund er kontorenten for 2011 hævet til 4,71 pct. før skat og 4,0 pct. efter skat, hvilket er højt i en branchesammenhæng. Kontorenten kan ændres fremadrettet af bestyrelsen. Kontorenten afspejler, at selv om tabene fra 2008 er blevet indhentet af de flotte afkast i både 2009 og 2010, har pensionskassen fortsat brug for at genopbygge reserverne, så der er noget at tære på i fremtiden. Pensionskassen sætter med andre ord penge til side i gode år for at kunne opretholde en stabil forrentning til medlemmerne også i dårlige år. Ikke-pensionerede medlemmer får kontorenten indregnet løbende gennem året, mens pensionister mærker effekten af kontorenten fra og med førstkommende januar. Marginalt fald i pensionerne i den fleksible pensionsordning De ugaranterede pensioner i den fleksible pensionsordning er beregnet med en rente på 4,25 pct. I år, hvor kontorenten ligger under beregningsrenten, vil pensioner under udbetaling falde med forskellen. Kontorenten for 2010 var 4,00 pct. før skat og 3,40 pct. efter skat. Det medførte, at pensioner under udbetaling i den fleksible pensionsordning faldt med op til 0,85 pct. svarende til forskellen mellem beregningsrenten og kontorenten efter skat. For en månedlig pensionsudbetaling på 10.000 kr. betød det et fald i det udbetalte beløb på op til 85 kr. pr. 1. januar 2011. Tilsvarende 4
vil kontorenten for 2011 medføre et marginalt fald i pensionsudbetalingerne fra og med 1. januar 2012 på op til 0,25 pct. eller 25 kroner for en månedlig pensionsudbetaling på 10.000 kr. Det er princippet om gennemsnitsrente, som sikrer de marginale udsving i pensionsudbetalingerne modsat princippet om markedsrente, som får pensionerne til at svinge i takt med investeringsafkastet. Forskellen mellem gennemsnitsrente og markedsrente er illustreret i grafen nedenfor. Investeringsafkast efter skat (nøgletal 2) og kontorente 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Investeringsafkast efter skat Kontorente efter skat Omkostninger I medlemsejede pensionskasser som MP Pension bliver alle penge forvaltet med ét formål: At skabe det bedst mulige afkast og give pengene direkte tilbage til medlemmerne i form af pensioner. Ingen aktionærer, pensionsmæglere eller arbejdsgivere skal have deres del af kagen. Fordelene ved Administrationsfællesskabet Unipension I Administrationsfællesskabet Unipension indgår pt. Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Med Unipension er det muligt at indhente omkostningsfordele og sikre, at administrationen har og kan rekruttere de kompetencer, som modsvarer kravene fra medlemmer og myndigheder. Omkostningsfordele har pensionskasserne i særlig grad opnået på følgende områder: It Pensionskasserne i Unipension har i dag en samlet it-platform med meget fleksible pensionsdækninger og kun få forskelle mellem pensionskassernes produkter. Det betyder, at udviklingen af nye services til medlemmerne eller udvikling for at efterleve myndighedskrav ikke skal gøres tre gange men alene én. Investering Pensionskasserne har i dag én investeringsafdeling, som investerer samlet for de tre pensionskasser. Investeringerne er samlet i investeringsforeninger, hvorved pensionskasserne kan forsimple overvågningen af - og investeringen i aktiverne. Et større volumen af aktivmassen giver desuden mulighed for at indkøbe investerings-mandater billigere. Produkter Pensionskassernes fleksible men ensartede produkter muliggør stordriftsfordele i medlemsbetjeningen. Det bliver desuden muligt at udvikle mere avancerede servicekoncepter som for eksempel Min pension. 5
Lovgivning og myndighedskrav Kompleksiteten i myndighedernes krav er vokset betragteligt de senere år, og det afspejles i de kompetencekrav, der stilles til pensionskassens medarbejdere. Unipension har nu samlet 85 medarbejdere og er i dag en attraktiv arbejdsplads med et godt fagligt miljø, hvilket gør det muligt at tiltrække de rigtige medarbejdere. Pensionskassen fastsætter medlemmernes omkostningsbidrag til administration og forsikring forlods for et år ad gangen med henblik på at opnå balance mellem indtægter og udgifter. Det er et kostpris-princip, hvor nettoeffekten er, at medlemmerne over tid alene betaler kostprisen: de faktiske omkostninger, der anvendes til administration og forsikringer. Administration Omkostningerne til administration fastsættes forsigtigt i det forsikringstekniske grundlag, hvilket medfører et overskud i forhold til de faktiske udgifter. Overskuddet skal fordeles fair til de medlemmer, der har skabt det. Derfor forsøger pensionskassen via budgetter at være så retfærdig som mulig og fordeler det forventede overskud som bonus efter på forhånd fastsatte bonussatser. Bestyrelsen har i december 2010 fastlagt nedenstående administrationsgebyrer for 2011. Omkostninger 2010 2011 Indbetalinger til den alm. pensionsordning 1,00 pct. 0,80 pct. Indbetalinger til rate- og kapitalpension 0,75 pct. 0,55 pct. Månedligt medlemsgebyr for alle* 30 kr. 30 kr. Gebyr ved udtrædelse 1.380 kr. 1.380 kr. Gebyr ved overførsler** 0 kr. 0 kr. *Medlemsgebyret har i 2010 og tidligere alene været betalt af ikke-pensionerede medlemmer. Det er ændret fra og med 2011, så gebyrbetalingen i højere grad afspejler virkeligheden, hvor alle såvel pensionerede som ikke-pensionerede medlemmer har adgang til pensionskassens serviceydelser. ** Pensionskassen tager et gebyr på maksimalt 1.380 kr. ved overførsler større end 46.000 kr. uden for jobskifteaftalen (mere end tre år efter jobskifte). Alle øvrige overførsler til og fra pensionskassen er gratis. De administrative omkostninger er fortsat blandt de laveste i branchen. Administrationsfællesskabet Unipension er medvirkende til, at pensionskassen kan sænke omkostningerne samtidig med, at pensionskassen skal leve op til stigende myndighedskrav som for eksempel Solvency II. I perioden er der tilmed sket en forbedring af pensionskassens medlemsservice med blandt andet web-baserede serviceydelser. Forsikring Den almindelige pensionsordning er både opsparing til pensionisttilværelsen og fleksible forsikringsdækninger, som giver pensionskassens medlemmer og deres familier økonomisk tryghed ved invaliditet, visse kritiske sygdomme og død. Medlemmerne betaler alene kostprisen for forsikringsdækningerne. Da pensionskassens medlemmer har et godt risikoforløb med få forsikringshændelser sammenlignet med befolkningen generelt, er pensionskassens forsikringsdækninger meget konkurrencedygtige. Risikoresultatet som viser forholdet mellem den opkrævede betaling for forsikringsdækningerne og de faktiske udgifter er beskrevet under afsnit 2.6. Ændringer i gruppeforsikringen Pensionskassen besluttede i august 2010 at ændre gruppeforsikringen med virkning fra og med 1. januar 2011. Gruppeforsikringen som er en etårig forsikring, supplerer dækningerne i den almindelige pensionsordning, fx invalidepension, ægtefællepension og naturligvis livsvarig alderspension. Cirka 90 procent af de medlemmer som er omfattet af gruppeforsikringen, fik samlet set bedre dækninger fra og med 1. januar 2011 som følge af ændringerne. 6
Ændringerne afspejler to ting: at pensionskassens produkter skal svare bedre til medlemmernes aktuelle behov, og at pensionskassen vil sikre en mere rimelig økonomisk balance mellem aldersgrupperne. Ændringerne mødte imidlertid kritik fra medlemmer og Finanstilsynet. Finanstilsynet mente, at pensionskassen burde have lavet en overgangsperiode i stedet for frivillige tillægs- og fortsættelsesforsikringer. Pensionskassen besluttede derfor at udskyde forringelserne i gruppeforsikringen og indføre en overgangsordning for forringelser på fem år fra 1. januar 2011 til 31. december 2015. På www.mppension.dk/mpgruppeforsikring findes et tema om gruppeforsikringen herunder de nye dækninger. Medlemsservice Kompetent rådgivning Pensionskassen har i 2010 mærket et øget behov for rådgivning fra medlemmerne. Det er særligt medlemmer med den fleksible pensionsordning, som er begyndt at skræddersy dækningerne efter behov. Interessen for pension og dermed også for rådgivning forventes at stige i de kommende år. Pensionskassen har derfor haft fokus på at videreudvikle rådgivningskonceptet. Et led i det arbejde har været at sikre, at alle pensionsrådgivere har de rette kompetencer til at modsvare medlemmernes behov. Synlighed Pensionskassens synlighedsaktiviteter har været droslet ned de senere år for at gennemføre diverse projekter som fx etableringen af Administrationsfællesskabet Unipension (2008), nyt medlemssystem (2008-), opkvalificering af pensionsrådgivere (2009 og 2010) samt it udvikling (2009 og 2010) som for eksempel Min Pension. Synlighed er imidlertid et strategisk indsatsområde, som pensionskassen ønsker at opprioritere og opkvalificere de kommende år for at imødegå det stigende behov for rådgivning. Det er således en forventning, at synlighedsaktiviteterne vil stige de kommende år. Synlighedsaktiviteter 2008-2010 2008 2009 2010 Seniormøder herunder Snart på pension 23 27 36 Arbejdspladsbesøg og gå hjem-møder 74 28 48 Kandidatmøder 6 6 6 Uddannelse af tillidsrepræsentanter 12 5 9 Stand med rådgivning på messer, årsmøder og lign. 10 4 14 Personlig rådgivning på regionalkontor 30 36 40 I alt 155 106 153 Pensionsinfo I løbet af sommeren blev pensionskassen koblet på Pensionsinfo. Her kan medlemmerne få et samlet overblik over dækningerne ved alderspension, invalidepension og død herunder også oplysninger om ATP, folkepension og efterløn. Og hvis medlemmerne ønsker rådgivning om deres samlede pensionsforhold, kan oplysningerne sendes fra Pensionsinfo direkte til en rådgiver i pensionskassen som grundlag for den videre rådgivning. Stort set alle pensionsinstitutter og pengeinstitutter er medlem af Pensionsinfo. Min pension I november lancerede pensionskassen Min pension. Her kan medlemmerne logge på med NemId og se egne tal, simulere til- og fravalg på pensionsordningen og få hjælp til at foretage ekstra indbetalinger. Det er hensigten at udbygge Min pension de kommende år, så medlemmerne i stigende grad kan betjene sig selv på alle tider af døgnet. Pensionsrådgiverne kan logge på via det såkaldte Rådgiverspejl og se de samme skærmbilleder som medlemmerne. Derved kan pensionsrådgiverne bruge systemet aktivt i rådgivningen. 7
Ændringer i pensionsordningen kan få stor indflydelse på medlemmernes situation i tilfælde af alderspensionering, tab af erhvervsevne eller død. Derfor ønsker pensionskassen så vidt muligt at yde medlemmerne personlig rådgivning i forbindelse med ændringer i deres pensionsordning. På den baggrund er det besluttet, at medlemmerne ikke kan gennemføre ændringer i deres pensionsordning i Min pension. Der er dog rig mulighed for at simulere ændringer, som kan sendes direkte fra Min pension til en rådgiver, som efterfølgende kan bruge oplysningerne til at optimere rådgivningen og fremsende tilbud. Hjemmesiden I februar 2010 blev det muligt for pensionskassens medlemmer at booke rådgivning online både i pensionskassen og rundt om i landet. I maj 2010 fik medlemmer og andre interessenter mulighed for at tilmelde sig et elektronisk nyhedsbrev på pensionskassens hjemmeside. Nyhedsbrevet udkommer cirka to gange om måneden. Hen over året er der publiceret ni nye temaer om pension på hjemmesiden, og i maj 2010 blev det muligt at samle siderne fra et tema i en pdf fil, som man kan printe eller gemme på sin egen computer. I juni 2010 blev det muligt for medlemmerne at følge pensionskassens stemmeafgivning på nationale og internationale aktieinvesteringer. I juni 2010 blev der lanceret et nyt og forbedret debatforum. Nu kan alle følge med i debatten, mens det kræver en profil at publicere indlæg. UniNet Udviklingen af medlemssystemet UniNet er fortsat i 2010, så systemet til enhver tid kan rumme det varierede udbud af pensionsprodukter særligt i den fleksible pensionsordning. På baggrund af den forventede fortsatte udvikling i lovgivningen på pensionsområdet og den kontinuerlige udvikling af nye produkter, må det forventes, at udviklingen af UniNet vil fortsætte mange år frem i tiden. Candportalen I september 2010 lancerede Dansk Magisterforening, Magistrenes Arbejdsløshedskasse og pensionskassen sammen Candportalen.dk. Det er en internetportal rettet mod universitetsstuderende. Pensionskassen lancerede i samme forbindelse produktet SU pension. Standardiserede breve Sidst på året besluttede bestyrelsen at gennemføre projektet Brevhåndtering i løbet af 2011. Projektet skal styrke og forbedre den skriftlige kommunikation i den direkte medlemsbetjening samt effektivisere og standardisere forretningsgange, som involverer udveksling af skriftlig dokumentation mellem medlemmerne og pensionskassen. Abonnement hos Falck Healthcare opsagt Medlemmer af MP Pension har siden 1993 haft mulighed for gratis behandling mod alkohol- og pillemisbrug gennem Falck Healthcare. I de seneste fem år er antallet af henvendelser og efterfølgende behandlingsforløb imidlertid faldet markant. Det skyldes blandt andet, at der i dag er flere tilbud om behandling at vælge imellem end tidligere; der gives hjælp fra det offentlige, fra private sundhedsforsikringer og fra egen arbejdsgiver. Status i 2010 var, at omkostningerne ved at opretholde en aftale med Falck Healthcare var blevet for store i forhold til efterspørgslen. Pensionskassen besluttede derfor at opsige aftalen med Falck Healthcare med virkning fra 1. juli 2010. Medlemmer i behandlingsforløb har fået mulighed for at afslutte det. Registersamkørsel ved kritisk sygdom Pensionskassen kom i 2010 med i en ny ordning, som skal være med til at sikre, at medlemmer, der rammes af en alvorlig sygdom får udbetalt den erstatning, de måtte have krav på. De tilsluttede selskaber giver hver måned Sundhedsstyrelsen besked om, hvilke kunder/medlemmer der har en forsikring ved visse kritisk sygdomme. Herefter samkører Sundheds- 8
styrelsen selskabernes data med de diagnoser, der er registreret i Landspatientregistret. I tilfælde, hvor der er sammenfald mellem forsikrede og patienter, sender Sundhedsstyrelsen et brev til patienterne og opfordrer dem til at kontakte deres forsikrings- eller pensionsselskab. Forsikringen ved visse kritiske sygdomme er en del af pensionskassens gruppeforsikring. 2.2 Investering og afkast De finansielle markeder i 2010 2010 blev et turbulent år med store udsving i såvel aktie- som obligationskurser. Året endte dog med positive afkast for alle aktivklasser med et samlet tidsvægtet investeringsafkast på 13,5 pct. før skat, hvilket er meget tilfredsstillende. Pensionskassens langsigtede investeringsstrategi med en betydelig aktieandel blev dermed belønnet. I Europa betød gældskrisen, at en række lande specielt i Sydeuropa blev nødt til at gennemføre omfattende reformer og besparelser på de offentlige budgetter. Det tvang den økonomiske vækst ned i disse lande. Modsat oplevede specielt tysk og svensk økonomi en stærk fremgang baseret på en stigende eksport til især Sydøstasien. Obligationer Det danske obligationsmarked blev ikke ramt af gældskrisen i 2010, fordi den offentlige gæld i Danmark er betydeligt mindre end i Sydeuropa. Danske statsobligationer blev derfor en efterspurgt vare. På obligationsmarkedet betød en faldende inflation i Europa og USA kombineret med tvivl om opsvingets holdbarhed, at obligationsrenterne faldt kraftigt frem til slutningen af august, hvor de danske statsrenter nåede ned i et historisk lavt niveau. Siden er renterne steget i takt med, at det blev klart, at det økonomiske opsving fortsatte. Pensionskassen udnyttede det lave renteniveau i efteråret til at reducere rentefølsomheden, og den efterfølgende rentestigning ramte derfor pensionskassen i mindre omfang, end den ellers ville have gjort. Udviklingen i den danske statsobligationsrente 1960-2010 25 20 15 Procent 10 5 0 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 Den europæiske gældskrise satte sit tydelige spor på det europæiske obligationsmarked, hvor især renterne på græske, spanske, portugisiske og irske statsobligationer steg kraftigt. I løbet af året indgik Grækenland og Irland aftaler med EU og IMF om adgang til lån mod omfattende reformer. Gældskrisen har sat sammenholdet og solidariteten mellem Euro-landene på en hård prøve. Pensionskassen solgte sine obligationer i de sydeuropæiske lande i begyndelsen af året og undgik derved de tab, som mange andre investorer har lidt. Dette skyldes, at pensionskassen vurde- 9
rede, at den betydelige statsfinansielle usikkerhed ikke var indregnet i tilstrækkelig grad i priserne. Aktier Aktiemarkedet var i første halvdel af 2010 præget af tvivl om det økonomiske opsvings holdbarhed i USA, og den europæiske gældskrise påvirkede også aktiekurserne i negativ retning. I løbet af efteråret rettede aktiemarkederne sig i takt med, at frygten for et nyt økonomisk tilbageslag aftog. Det økonomiske opsving i USA er dog fortsat skrøbeligt, da det baserer sig på en yderst ekspansiv finanspolitik, som i længden ikke er holdbar. Samtidig har fremgangen endnu kun haft en begrænset effekt på skabelsen af nye arbejdspladser. Udviklingen på de globale aktiemarkeder 2010 (DKK) 125 120 115 110 105 100 95 90 dec 09 jan 10 feb 10 mar 10 apr 10 maj 10 jun 10 jul 10 aug 10 sep 10 okt 10 nov 10 dec 10 Indeks, afkast i DKK Investeringsafkast Det tidsvægtede investeringsafkastet for 2010 er opgjort til 13,5 pct. før skat, hvilket er meget tilfredsstillende. Det er 2,3 pct. højere end det fastsatte strategiske benchmark. I det tidsvægtede afkast er der taget højde for den tidsmæssige placering af indskud og udtræk fra investeringsporteføljen. Nøgletal 1 er det pengevægtede investeringsafkast før skat. I 2010 blev det 13,3 pct. Nøgletal 2 er det pengevægtede investeringsafkast efter skat. I 2010 blev det 11,5 pct. Det pengevægtede afkast er baseret på den gennemsnitligt investerede investeringsportefølje. Bevægelserne er baseret på regnskabstal og ikke de faktiske bevægelser i investeringsporteføljen. Det pengevægtede afkast er desuden fratrukket interne investeringsomkostninger. Investeringsafkast efter skat 1991-2010 (nøgletal 2) 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 10,4% 4,5% 15,2% 16,0% 13,2% 13,4% 10,0% 5,6% 3,4% 5,4% 8,1% 13,5% 1,9% 13,9% 11,5% 6,3% 0,0% -5,0% -10,0% -2,5% -0,4% -4,1% -1,2% -6,5% 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20-år gns 10
Investeringsstrategi Pensionskassen har i 2010 haft en investeringsstrategi med en betydelig andel investeret i aktier og højrenteobligationer. På langt sigt giver det erfaringsmæssigt et attraktivt afkast trods de ofte betydelige kursudsving. Aktivfordeling ultimo 2010 9% 29% 40% 5% 17% Guldrandede obligationer Øvrige obligationer Danske aktier Udenlandske aktier Ejendomme Aktier og obligationer Guldrandede obligationer danske og udenlandske stats- og realkreditobligationer har givet et afkast på 8,3 pct., mens det tilsvarende tal for øvrige obligationer er 22,5 pct. Obligationsafkastet blev positivt påvirket af moderate rentefald, der har resulteret i kursstigninger på beholdningen af stats- og realkreditobligationer. Derudover har der været pæne kursstigninger på virksomhedsobligationer og statsobligationer fra emerging markets lande. Afkastet af danske aktier blev 35,0 pct. Til sammenligning steg det danske aktieindeks OMXC Total med 32,7 pct. Afkastet af internationale aktier udgjorde 22,3 pct. Til sammenligning steg verdensindekset MSCI World All Country 20,7 pct. Pensionskassen har i 2010 afdækket 75 pct. af valutarisikoen på aktierne i hovedvalutaerne uden for euroen, dvs. USD, JPY og GBP. Afkast før skat (pct.)* 2009 2010 Guldrandede obligationer 10,1 8,3 Øvrige obligationer 37,2 22,5 Danske aktier 40,7 35,0 Internationale aktier 30,8 22,3 Ejendomme -3,5 1,1 Samlet afkast 16,5 13,5 Benchmark 13,8 11,3 Samlet merafkast ift. benchmark 2,7 2,3 *Afkastet er tidsvægtet og kan derfor ikke sammenlignes med nøgletal 1 og 2, som er pengevægtede. Ejendomme Pensionskassens ejendomsportefølje udgør til markedsværdi 5.822 mio. kr. svarende til 8,8 pct. af de samlede aktiver. Denne opgørelse omfatter ejendoms-investeringsforeninger og ejendomsinvesteringer gennem fælles ledede virksomheder. Afkastet på ejendomme udgjorde 1,1 pct. Den daglige administration og udlejning forestås af Dan-Ejendomme A/S, mens styring af nyinvesteringer og større moderniseringsarbejder styres af pensionskassens interne ejendomsafdeling. 11
Risikoforhold Det er et væsentligt ledelsesmæssigt fokusområde at styre pensionskassens risici. Bestyrelsen fastsætter og godkender den overordnede risikopolitik, ligesom bestyrelsen fastlægger de overordnede investeringsrammer og den nødvendige rapportering. Bestyrelsen bliver løbende orienteret om overholdelsen af de udstukne risiko- og investeringsrammer, og der tilgår løbende bestyrelsen regnskabsinformation. Den ansvarshavende aktuar orienterer løbende bestyrelsen om væsentlige forhold inden for aktuarens ansvarsområde. Pensionskassens finansielle risici styres og overvåges på daglig basis. Formålet med den finansielle risikostyring er at afbalancere risikoen på aktiver i forhold til pensionshensættelser for at opnå et tilfredsstillende forhold mellem afkast og risiko. Siden 2007 har der været krav om, at pensionskasser skal beregne et individuelt solvensbehov. Det blev indført for at sikre, at kapitalkravet blev mere risikobaseret. Det individuelle solvensbehov er baseret på identificering og vurdering af de risici, pensionskassen bliver udsat for. Opgørelsen af pensionskassens individuelle solvensbehov sker på baggrund af en intern model, der godkendes af bestyrelsen minimum én gang årligt. Bestyrelsen orienteres desuden løbende om opgørelsen af pensionskassens individuelle solvensbehov. De væsentligste risici for pensionskassen er vurderet til at være investerings- og forsikringsmæssige risici. De seneste år er der arbejdet med at udvikle pensionskassens risikostyring, og pensionskassen har i 2010 deltaget i prøveberegningerne til de nye fælles europæiske solvensregler kaldet Solvency II. Prøveberegningerne viser, at pensionskassen kan overholde de nye skrappere solvenskrav med god margin. Solvency II tager udgangspunkt i en risikobaseret tankegang, hvor pensionskassens faktiske risikoprofil indgår i fastsættelsen af kapitalkravet. De nye solvensregler bliver efter planen indført i 2013. Pensionskassen påbegyndte desuden implementeringen af et nyt risikosystem i 2010. Risikosystemet styrker den løbende overvågning af investeringerne. Pensionskassen har implementeret en række kontrolforanstaltninger som for eksempel funktionsadskillelse og beredskabsplaner. Det har til formål at identificere, forhindre og begrænse eventuelle fejl og uregelmæssigheder. Der er desuden nedsat en risikokomité, som løbende overvåger de risici, pensionskassen udsættes for. Komiteen følger pensionskassens solvenssituation og har ansvaret for Solvency II processen. Finanstilsynets trafiklysscenarier anvendes til at overvåge pensionskassers kapitalstyrke ved svingende markeder. Pensionskassen har i 2010 været i grønt lys, hvilket betyder, at pensionskassen med stor margin kan klare aktiefald på 30 pct. kombineret med en ændring i den lange rente på 1,0 pct.-point og et fald i ejendomspriserne på 12 pct. Læs mere om pensionskassens investeringer på www.mppension.dk under fanebladet Investering. 2.3 CSR (Corporate Social Responsibility) Pensionskassens primære forretningsaktivitet er forvaltning af medlemmernes pensionsindbetalinger via investeringer. Derfor fokuserer pensionskassens arbejde med CSR på samfundsansvaret i de virksomheder, hvor pensionskassen investerer medlemmernes penge. Pensionskassen har ikke en generel politik for samfundsansvar. Arbejdet med ansvarlige investeringer kaldes også ESG, som står for Environmental, Social og Corporate Governance. Der findes en politik for pensionskassens arbejde med ansvarlige investeringer. Pensionskassen udøver aktivt ejerskab som en del af arbejdet med ESG. 12
Transparens Pensionskassen ønsker at være åben og transparent i arbejdet med ansvarlige investeringer. På pensionskassens hjemmeside kan man finde en generel beskrivelse af pensionskassens arbejde på området, downloade medlemsundersøgelsen fra 2008, se de etiske retningslinjer, se pensionskassens beholdninger, se en oversigt over eksterne forvaltere, se den til enhver tid gældende eksklusionsliste og følge resultaterne af afstemninger på generalforsamlinger i ind- og udland. Screening Det er fortsat Ethical Investment Research Services (EIRIS) Limited og Ethix SRI Advisors AB, der identificerer virksomheder, som anklages for at overtræde pensionskassens etiske retningslinjer, og som derfor skal skrives på fokuslisten. Det er listen over virksomheder, som pensionskassen har besluttet at undersøge nærmere. EIRIS Limited screener virksomheder på developed markets, mens Ethix SRI Advisors AB dækker virksomheder på emerging markets. Dialog I 2010 har pensionskassen i samarbejde med Hermes Equity Ownership Services Limited ( Hermes ) vurderet, hvilke udenlandske virksomheder pensionskassen skal gå i dialog med. Vurderingen blev foretaget ved at tage stilling til overtrædelsens karakter, markeds- og branchespecifikke forhold samt Hermes og andre investorers erfaringer med virksomhederne på dialogsiden. Overtrædelserne hos de virksomheder, pensionskassen er gået i dialog med i 2010, dækker menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, korruption, miljø og god selskabsledelse. Virksomheder som overtræder våbenbestemmelserne i pensionskassens retningslinjer, bliver ekskluderet uden dialog, da overtrædelsen vedrører virksomhedens eksistensgrundlag. Pensionskassen har et indgående kendskab til markedet og virksomheder i Danmark. Derfor går pensionskassen selv i dialog med virksomheder i Danmark. Afstemning I samarbejde med Hermes har pensionskassen i 2010 afgivet stemmer på alle generalforsamlinger for selskaber i porteføljen på globalt plan. Pensionskassens stemmeresultater på både danske og udenlandske selskaber kan ses på pensionskassens hjemmeside, hvor der også er mulighed for at søge på enkelte selskaber, lande og generalforsamlingsperioder. Rapportering I 2010 aflagde pensionskassen sin første rapportering til UN PRI (United Nations Principles for Responsible Investments). Resultaterne var særdeles tilfredsstillende: i en sammenligning med andre investorer, som har tilsluttet sig principperne, lå pensionskassen i bedste kvartil globalt set. Bestyrelsesposter og netværk Pensionskassen har fortsat en bestyrelsespost i Dansif (Danish Social Investment Forum), og i sensommeren 2010 blev pensionskassens investeringschef Niels Erik Petersen valgt ind i besty- 13
relsen for UN PRI som den første repræsentant fra Norden. Det betyder, at pensionskassen deltager i de vigtigste beslutninger og er med til at påvirke udviklingen på området både nationalt og internationalt. I 2010 har pensionskassen bidraget med eksempler om implementering af UN PRI i den danske regerings Vejledning om ansvarlige investeringer. Pensionskassen er desuden fortsat aktiv i diverse nationale og internationale fora såsom ICGN (International Corporate Governance Network) og CDP (Carbon Disclosure Project). 2.4 Bestyrelse og administration Ny bestyrelse I november 2009 blev der afholdt valg til pensionskassens bestyrelse for perioden 2010 til og med 2012. Der var indkommet i alt 8.143 stemmesedler inden for fristen, hvilket svarer til en stemmeprocent på 11,8. Medlemmerne valgte følgende fem kandidater ind i bestyrelsen, som tiltrådte 1. januar 2010 og konstituerede sig 5. januar 2010: Sigrid Jørgensen (formand), Henning Sørensen (næstformand), Lars Kalsen, Tina Mose og Claus Fynbo Sørensen. Ny direktør Pensionskassens direktør siden 2008 Niels Erik Eberhard, fratrådte sin stilling i marts 2010. Bestyrelserne i administrationsfællesskabet Unipension ansatte herefter i fællesskab 63-årige Erik Adolphsen som midlertidig direktør for de tre pensionskasser: Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Erik Adolphsen har beskæftiget sig med forsikring i mere end 25 år og var i en årrække administrerende direktør i Industriens Pension. Nyt sekretariat med fokus på compliance For at styrke det juridiske fundament for pensionskassen er der i oktober måned 2010 etableret en ny stabsfunktion et sekretariat med reference til direktionen. Sekretariatet har til opgave at varetage koordinering og afvikling af generalforsamlinger, forretningsudvalgs- og bestyrelsesmøder samt møder i revisionsudvalget. Den juridiske stab i sekretariatet skal sikre overholdelsen af lov om finansiel virksomhed, selskabslovgivningen, aftalelovgivningen herunder forsikringsaftaleloven og forholdet til arbejdsmarkedsretten samt persondataloven. Sekretariatet yder juridisk bistand til husets øvrige afdelinger herunder ajourføring af forretningsgange, pensionsregulativer og indgåelse af kontrakter. Sekretariatets chefjurist er klageansvarlig i forhold til korrekt sagsbehandling af medlemssager. Strategi Pensionskassen igangsatte i 2009 et strategiarbejde sammen med de to andre bestyrelser i administrationsfællesskabet Unipension. Strategiarbejdet er blevet opholdt på grund af organisatoriske ændringer primært direktørskifte. I september 2010 afholdt de tre bestyrelser et fælles bestyrelsesseminar, hvor det foreløbige arbejde blev drøftet. Der var primært tale om administrationens præsentation af fundamentet for det videre arbejde med strategien: baggrundsanalyse, markedsanalyse og medlemsundersøgelse. I marts 2011 afholdes endnu et fælles bestyrelsesseminar, hvor bestyrelserne skal drøfte udkast til fælles forretningsstrategi herunder mission, vision og værdier. Flytning af domicil 1. april 2010 flyttede administrationen fra Lyngbyvej 20, 2100 København Ø til større lokaler på Smakkedalen 8, 2820 Gentofte. Det nye domicil ligger lige bag Gentofte Station. Som noget nyt er pensionskassen begyndt at afholde medlemsmøder internt i pensionskassens kantine. 14
Pensionspolitiske tiltag Som nævnt i årsrapporten for 2009 indgik regeringen 1. marts 2009 forlig med Dansk Folkeparti om en skattereform kaldet Forårspakke 2.0. Skattereformen medførte en del ændringer for medlemmernes pensionsopsparing. Udligningsskat Udligningsskatten blev vedtaget i juni 2010 og rammer samlede årlige pensionsudbetalinger over 362.800 kr. (2010-niveau). I de første fire år (2011-2014) er udligningsskatten på 6 pct., hvorefter den gradvist nedtrappes med 1 pct. om året frem til 2019. Fra 2020 og frem er satsen 0 pct. Skatten skal betales af løbende udbetalinger fra såvel private pensionsordninger som arbejdsmarkedspensioner og gælder for både livsvarige og tidsbegrænsede udbetalinger. Der skal ikke betales udligningsskat af kapitalpensioner og invalidepensioner. Udligningsskatten har desuden betydning for: Folkepension ATP Tjenestemandspensioner og lignende ordninger Ministerpensioner og pensioner til medlemmer af Folketinget Udligningsskatten trådte i kraft pr. 1. januar 2011. Man kan læse mere på pensionskassens hjemmeside, hvor der findes et tema om udligningsskatten. Forlængelse af udbetalingsperioden for ratepension I forbindelse med indførelsen af udligningsskatten gav skatteministeren tilsagn om at undersøge mulighederne for at forlænge en ratepensionsordning, når udbetalingen er påbegyndt. Det er nu udmøntet i en lov, som giver fleksibilitet i forbindelse med ratepensioner under udbetaling. Forsikringstageren kan for eksempel forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger, også efter den første rateudbetaling har fundet sted. Det er interessant, hvis man er omfattet af udligningsskatten, da en forlængelse af udbetalingsperioden kan nedsætte den årlige udbetaling og derved begrænse skadevirkningen af udligningsskatten. Som noget nyt kan forsikringstager ikke længere stoppe udbetalingen, når den er påbegyndt hverken af ratepensioner, ophørende livrenter eller livsvarige livrenter. Loven har virkning for forlængelser af udbetalingsperioden og ændringer af terminerne for ratepensioner mv. under udbetaling, som sker 1. januar 2011 eller senere. Individuel pensionsafkastskat (PAL skat) Som følge af en EU dom fra 2007 blev pensionsafkastskatten på 15 pct. ændret fra og med 1. januar 2010. Tidligere var det udelukkende pensionsselskaberne, som var skattepligtige af afkastet, men fra 1. januar 2010 har den enkelte pensionsopsparer selv skullet betale skat af forrentningen. Den samlede beskatning er dog uændret, og det er stadig pensionsselskabet som beregner og afregner skatten. Pensionsopsparerne kan som noget nyt se den individuelle PAL skat på den årlige pensionsoversigt. Medlemmer der ikke er fuldt skattepligtige i Danmark, kan blive fritaget for at betale individuel PAL. EU-dom om tyske arbejdsmarkedspensioner og udbudsreglerne: Kommissionen mod Tyskland EU-domstolen har 15. juli 2010 afsagt dom i en tysk sag om offentligt udbud af arbejdsmarkedspensioner. Med dommen har EU-domstolen givet Kommissionen medhold i, at de tyske kommunale arbejdsmarkedspensioner, der er indgået via kollektive aftaler på det kommunale område, skal i udbud. Det er således en krænkelse af EU-retten, når de tyske kommuner indgår aftaler om arbejdsmarkedspensioner ved ikke at sende kollektive overenskomster i offentligt udbud. 15
Kommissionens søgsmål har været rettet mod det forhold, at det på forhånd er fastlagt i de kollektive overenskomster, hvilke pensionsselskaber de kommunale arbejdsgivere skal vælge. Der er den forskel til det danske system, at de omhandlede ordninger er karakteriseret ved at være tilsagnsordninger. Der er ikke tale om obligatoriske ordninger, men derimod en frivillig adgang til for lønmodtager at anmode arbejdsgiveren om, at løn konverteres til arbejdsmarkedspension. EU-domstolen anerkender med baggrund heri overenskomsternes sociale formål, idet de tilsigter at fremme udviklingen af pensionsordninger. Det danske pensionssystem derimod sikrer udbygningen af pensionsordninger. Endvidere er det en forskel, at de kommunale arbejdsgivere i Tyskland indgår rammeaftaler med et af flere pensionsinstitutter, der er udpeget gennem den kollektive overenskomst. Endelig omfatter det tyske arbejdsmarkedspensionssystem kun en begrænset del af de ansatte. Dommen får ikke nødvendigvis konsekvenser for Danmark, hvilket understøttes af, at der på det tyske marked er ordninger, der svarer til de danske, som ikke har været inddraget i sagen. Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv findes i regnskabets note 29. 2.5 Forsikringsmæssige risici Nedsættelse af grundlagsrenten Finanstilsynet fastlagde i december 2010 en ny maksimal grundlagsrente på 1,0 pct. Grundlagsrenten træder i kraft pr. 1. april 2011 med mulighed for udsættelse. Det er ikke ved redaktionens afslutning besluttet, hvornår eller hvordan grundlagsrenten får effekt i pensionskassen. Ny kontributionsbekendtgørelse Finanstilsynet besluttede i 2010 at udstede en ny kontributionsbekendtgørelse med virkning fra 1. januar 2011. De nye regler har til formål at øge sikkerheden for, at der ikke sker systematisk omfordeling af pengene mellem forskellige grupper af kunder eller medlemmer. Bekendtgørelsen lægger op til at skabe forsikringsmæssigt homogene enheder, hvor kunde- eller medlemsgrupper ikke belaster hinanden økonomisk. Pensionskassen følger naturligvis lovgivningen og reglerne i den nye kontributionsbekendtgørelse men undlader i lighed med andre arbejdsmarkedspensioner at dele medlemmerne op i flere grupper. Pensionskassens medlemsskare er forsikringsmæssigt homogen, for grundtanken i pensionskassen er netop at samle grupper af ligesindede og give dem fordelene ved en solidarisk og kollektiv ordning. Benchmark for dødelighed og forventet levetid Ultimo 2010 indførte Finanstilsynet benchmark for den dødelighed og den forventede fremtidige levetid, som pensionsinstitutterne anvender i deres beregninger. Benchmark for levetidsforudsætningerne trådte i kraft 1. januar 2011, og pensionsinstitutterne skal senest 1. juli 2011 foretage en sammenligning af bestandens dødelighed med Finanstilsynets benchmark. Formålet er dels at sikre, at der er tilstrækkelige hensættelser i forhold til forpligtelserne og dels at udligne ubegrundede forskelle i institutternes levetidsforudsætninger for at skabe lige konkurrencevilkår. Pensionskassen har efterprøvet Finanstilsynets benchmark, men det er endnu ikke taget i brug. Effekten er en marginal stigning i hensættelserne. Værdien af garanterede ydelser stiger mod at bonuspotentialerne falder, men potentialerne er fortsat betydelige, så de ønskede investeringsbuffere er intakte. 16
Ændringer i teknisk grundlag Der er sket en pensionsteknisk ændring i bonusregulativet vedrørende tildeling af bonus i den fleksible pensionsordning. Ændringen medfører, at bonus for pensionister med den fleksible pensionsordning først vil blive brugt til tillægspension og derefter til en eventuel opskrivning af grundpensionen. Formålet er at fastholde stabile pensionsudbetalinger. Ligeledes i bonusregulativet stiger risikotillægget fra 2,5 pct. til 4,5 pct. for at konsolidere pensionskassen. Forhøjelsen skal sikre, at pensionskassen i et stærkt svingende marked kan indhente tab hurtigt for at undgå uhensigtsmæssige ændringer i investeringerne, fx salg af aktier. Risikotillægget kaldes også driftsherretillæg og stammer fra de kommercielle selskaber, hvor der er forskel på kunder og ejere. Den skelnen er ikke relevant i pensionskassen, hvor medlemmerne er både kunder og ejere. Risikotillægget indgår i egenkapitalens forrentning. I Regler & Paragraffer, bilag D, findes uddrag af de væsentligste afsnit i det forsikringstekniske grundlag vedrørende fordeling af bonus. 2.6 Resultat og balance Resultat for 2010 udgør 4.050,7 mio. kr. mod 1.201,2 mio. kr. i 2009. Resultatet for koncernen er dekomponeret i nedenstående tabel. Resultat dekomponeret 2009 2010 (i mio. kr.) Renteresultat 5.179,6 4.422,1 Risikoresultat 104,4 207,4 Omkostningsresultat 117,5 7,4 Lån i hvilende pensioner -3.661,6 0,0 Tillægspensioner -538,7-586,1 Årets resultat 1.201,2 4.050,7 Årets resultat foreslås overført til pensionskassens egenkapital. Kommentarer til årets resultat Renteresultatet viser forholdet mellem investeringsafkastet efter skat og den forrentning, pensionskassen tilskriver medlemmernes depoter i form af kontorenten. Pensionskassen har i 2010 realiseret et meget flot investeringsafkast, der overstiger forrentningen til medlemmerne, hvilket har medført et positivt renteresultat på 4.422,1 mio. kr. Det betyder, at pensionskassen kan konsolidere sig for at sikre stabile pensioner til medlemmerne også i år med mindre gode afkast. Risikoresultatet viser forholdet mellem den opkrævede pris for forsikringsdækningerne og de faktiske forsikringsudbetalinger. Da pensionskassen har et princip om forsikringer til kostpris, forsøger pensionskassen at sikre, at risikoresultatet er så tæt på nul som muligt. I 2010 var der et positivt risikoresultat på 207,4 mio. kr. mod 104,4 mio. kr. i 2009. I 2010 var de samlede udbetalinger fra pensionskassen 1.772,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,3 pct. sammenlignet med 2009. Denne udvikling kan i alt væsentlighed tilskrives en vækst i udbetalingen af alderspensioner. Omkostningsresultatet viser forholdet mellem de opkrævede administrationsomkostninger og de faktiske administrationsomkostninger. Da pensionskassen har et princip om administration til kostpris, forsøger pensionskassen at sikre, at omkostningsresultatet er så tæt på nul som muligt. I 2010 er der et beskedent overskud på 7,4 mio. kr. Samlet set giver rente-, risiko-, og omkostningsresultatet et positivt bidrag på 4.636,9 mio. kr. Pengene er anvendt til tillægspensioner til medlemmerne (586,1 mio. kr.), og styrkelse af egenkapitalen (4.050,7 mio. kr.). For medlemmer med den fleksible pensionsordning gælder, at resultatet har givet pensionskassen mulighed for at give særlige bonushensættelser en god forrentning på 331,4 mio. kr. 17
Kommentarer til balancen Balancen steg fra 70.832,1 mio. kr. i 2009 til 73.055,5 mio. kr. i 2010. Væksten i balancen kan blandt andet tilskrives en fortsat vækst i medlemsbidrag og et rigtig godt investeringsafkast. Årets resultat overføres til egenkapitalen, som dermed forøges med 4.050,7 mio. kr. til 11.175,9 mio. kr. Pensionskassen har realiseret en meget tilfredsstillende styrkelse af kapitalgrundlaget, idet basiskapitalens overdækning af kapitalkravet (solvensdækningen (nøgletal 12)) er vokset til 879 pct. En styrkelse af kapitalgrundlaget giver pensionskassen mulighed for at fastholde dels en konkurrencedygtig kontorente til medlemmerne og dels en investeringsprofil med en relativt høj aktieandel på mere end 30 pct. selv i perioder med volatile markeder. Pensionskassen har sammen med Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger etableret en investeringsforening, Unipension Invest. Formålet med investeringsforeningen er at forsimple investeringsprocessen, og derved er internt forvaltede mandater overført til investeringsforeningsregi i 2010. I moderselskabets regnskab har det betydet, at investeringsforeningsandelene er vokset i 2010. I koncernen ses investeringen i de underliggende aktiver. Begivenheder efter balancedatoen Der er ikke i tiden efter 31. december 2010 og regnskabets godkendelse indtruffet forhold, der, efter ledelsens vurdering, påvirker pensionskassens finansielle stilling væsentligt. 2.7 Forventninger til 2011 Pensionskassen forventer en moderat vækst i medlemstallet. Resultatmæssigt er pensionskassen underlagt udviklingerne på finansmarkederne, men den gunstige solvenssituation giver pensionskassen mulighed for at fastholde en relativt høj aktieandel, som pensionskassen mener, vil give medlemmerne de højeste pensioner på sigt. Pensionskassen budgetterer med et standardafkast på 4,6 pct. før skat, men det skal naturligvis understreges, at det er vanskeligt at forudse udviklingen på de finansielle markeder. Pensionskassen har i Administrationsfællesskabet Unipension en igangværende strategiproces, som forventes afsluttet i 2011, hvorefter implementering kan påbegyndes. Det forventes på sigt at give pensionskassen en klarere profil og en tydeligere positionering på det danske pensionsmarked med en høj medlemstilfredshed til følge. Pensionskassen har i løbet af 2010 styrket den juridiske compliance og har i 2011 ansat en risikostyringschef, som skal styrke vores arbejde med Solvens II. 18
3. Ledelsens påtegning Bestyrelse og direktion har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer for regnskabsåret 2010. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten efter vor opfattelse giver et retvisende billede af pensionskassens og koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af pensionskassens og koncernens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010. Endvidere er det vor opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i pensionskassens og koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen og koncernen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Gentofte, den 1. marts 2011 Direktion: Erik Adolphsen Bestyrelse: Sigrid Jørgensen Henning Sørensen Arne Grønborg Johansen Formand Næstformand Lars Kalsen Søren Kogsbøll Tina Mose Henrik Prebensen Finn Scheibye Claus Fynbo Sørensen 19
4. Revisionens påtegning Til medlemmerne i MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Påtegning på koncernregnskab og årsregnskab Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 2010 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 1. marts 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Anders O. Gjelstrup Statsautoriseret revisor Kasper Bruhn Udam Statsautoriseret revisor 20