Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune Forslag, 18. november 2013
Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 Indledning... 4 1.1 Overordnede opgaver... 4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet... 5 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab... 6 1.4 Informationshåndtering... 8 1.5 Koordination og samarbejde... 9 1.6 Krisekommunikation... 11 Del 2 Action cards og alarmeringslister... 12 Action card nr. 1: Håndtering af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme... 13 Action card nr. 2: Massevaccination... 15 Action card nr. 3: Støtte ved CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare våben, eksplosiver)... 17 Action card nr. 4: Modtagelse og pleje af ekstraordinært udskrevne sygehuspatienter... 19 Action card nr. 5: Kommunens krisestøtte beredskab... 21 Action card nr. 6: Bistå politiet ved evakuering af særligt udsatte ikke selvhjulpne fra en bydel... 23 Action card nr. 7: Assistance til særligt udsatte ikke selvhjulpne borgere ifbm. f.eks. forsyningssvigt (strøm, vand og varme)... 25 Alarmeringsliste A: Den sundhedsfaglige beredskabsledelse... 27 Alarmeringsliste B: Krisestøtte beredskab... 28 Kontaktoplysninger til eksterne ekspertberedskaber... 29 Del 3 Appendiks... 30 Appendiks I: Action card vedr. meningitis til inspiration for institutionerne... 31 Appendiks II: Ajourføring af sundhedsberedskabsplanen... 32 Appendiks III: Øvelsesaktiviteter... 33 Appendiks IV: Evalueringskoncept... 34 Appendiks V: Risiko- og sårbarhedsvurdering... 35 Appendiks VI: Beredskabsaftaler... 36 2
Del 1 Krisestyringsorganiseringen 3
1.0 Indledning Formål med sundhedsberedskabsplanen Ved ulykker og andre ekstraordinære hændelser er kommunens opgave: - at opretholde og videreføre de daglige funktioner - at medvirke til at afhjælpe konsekvenserne af hændelserne for kommunen og borgerne Formålet med sundhedsberedskabsplanen er specifikt at sætte rammerne for og være med til at operationalisere, hvordan kommunen i en beredskabssituation på en fleksibel måde kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet til den aktuelle situation. Planens præmisser Sundhedslovens 210 fastslår, at kommunen skal have en sundhedsberedskabsplan. Strukturen og indholdet i denne plan følger bl.a. i høj grad Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab (2011). De generelle principper for beredskabsarbejdet, herunder sundhedsberedskabsplanen, er: Sektoransvarsprincippet: Den myndighed, der har ansvaret for et område til daglig, bevarer ansvaret i en krisesituation. Myndigheden er ansvarlig for at planlægge for videreførelse af de kritiske funktioner, den er sektoransvarlig for Lighedsprincippet: Den organisation og de procedurer og ansvarsforhold, der anvendes til daglig, benyttes i videst muligt omfang også i en krisesituation Nærhedsprincippet: Beredskabsopgaverne løses i videst muligt omfang på det organisatoriske niveau, som er tættest på borgeren Gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen er et delelement i kommunens samlede Plan for fortsat drift, hvori den sætter rammen for kommunens sundhedsberedskab. Sundhedsberedskabet omfatter hele Hvidovre Kommune men vedrører først og fremmest Hjemmeplejen, plejecentre og beskyttede boliger samt bofællesskaberne. Ovennævnte enheder og institutioner udarbejder egne planer og/eller action cards, som er i overensstemmelse med denne plan og supplerer den. Ajourføring og afprøvning Børne- og Velfærdsforvaltningen er ansvarlig for løbende at ajourføre og afprøve sundhedsberedskabsplanen, jf. appendiks II-IV. Den til enhver tid gældende sundhedsberedskabsplan samt lokale planer og action cards er tilgængelige i kommunens elektroniske beredskabssystem RMG C3. 1.1 Overordnede opgaver På baggrund af kommunens samlede risiko- og sårbarhedsvurdering i appendiks V er der planlagt for følgende overordnede situationer og opgavetyper i sundhedsberedskabsplanen: Action card nr. 1: Håndtering af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme Action card nr. 2: Massevaccination 4
Action card nr. 3: Støtte ved CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare våben, eksplosiver) Action card nr. 4: Modtagelse og pleje af ekstraordinært udskrevne sygehuspatienter Action card nr. 5: Kommunens krisestøtte beredskab Action card nr. 6: Bistå politiet med viden om særligt udsatte ikke selvhjulpne ifbm. evakuering fra en bydel Action card nr. 7: Assistance til særligt udsatte ikke selvhjulpne borgere ifbm. f.eks. forsyningssvigt (strøm, vand og varme) Udover ovennævnte situationer og opgavetyper blev der i risiko- og sårbarhedsvurderingen identificeret nogle yderligere risici eller trusler, som også kan berøre sundhedsområdet. Ud fra sektoransvars- og/eller nærhedsprincippet planlægges der på anden vis for disse hændelser i kommunen. Hjemmeplejen planlægger f.eks. i deres beredskabsplan for bl.a.: - Håndtering af konsekvenser af ekstremt vejrlig - IT nedbrud i omsorgs- og journalsystemet, Care (separat nødberedskab) I øvrigt kan det nævnes, at: - I det omfang kommunen i beredskabssituationer skal medvirke ved håndteringen af supplerende medicin og medicinsk udstyr forudsætter kommunen, at det vil ske under anvisning fra Region Hovedstaden og embedslægen - Håndtering af udbrud af meningitis eller anden smitsom sygdom kan børneinstitutionerne finde inspiration til i et action card fra forvaltningen i appendiks I - Vold og trusler mod ansatte håndteres med kommunens separate procedurer 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Kommunens sundhedsberedskab ledes af den sundhedsfaglige beredskabsledelse. Den sundhedsfaglige beredskabsledelse består af: Børne- og Velfærdsdirektøren Afdelingschefen i Ældre- og Handicapafdelingen Udførerchefen i Hjemmeplejen Sundheds- og Bestillerafdelingen varetager sekretariatsfunktionen Den sundhedsfaglige beredskabsledelse udvides efter behov. Den sundhedsfaglige beredskabsledelse har følgende opgaver: Fungerer som sparringspartner for kommunens overordnede krisestab. Børne- og Velfærdsdirektøren indgår også i denne Sikrer at medarbejderne har kendskab til sundhedsberedskabsplanen og egen rolle Sikrer nødvendige kapacitetsudvidelser ift. personale og fysiske rammer. Eventuelt med inddragelse af kommunens overordnede krisestab Sikrer at sundhedsfaglige konsekvenser af beredskabshændelser håndteres Sikrer at de fornødne instrukser og vejledninger til personalet foreligger, og personalet kender dem Er kontakt til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i regionen 5
Medarbejderne, der varetager sekretariatsfunktionen, bistår bl.a. den sundhedsfaglige beredskabsledelse vedr.: - Mødeaktiviteter - Løbende overvågning af Sundhedsstyrelsens og andre relevante ekspertberedskabers hjemmesider - Dokumentation Udvikling og Kommunikation i Økonomi- og Stabsforvaltningen assisterer den sundhedsfaglige beredskabsledelse vedr. pressehåndtering og presseberedskab. Chefer og ledere, der har ansvaret for den daglige drift, har også ansvaret i en ekstraordinær situation. Den operative indsats vil typisk foregå under lederne i Hjemmeplejen, plejecentre og bofællesskaber. 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Modtagelse af varsler og alarmer mv. Kommunens interne alarmeringsprocedure følger kommunens normale ledelseshierarki: Den sundhedsfaglige beredskabsledelse Direktør Afdelingschef Leder Medarbejder Hvis et led i alarmeringskæden ikke kan kontaktes, så alarmeres det næste led. Alarmeringsliste til den sundhedsfaglige beredskabsledelse findes i del 2 i denne plan. 6
Ekstern alarmering: Den sundhedsfaglige beredskabsledelse Den vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen (tlf. 25405300, døgndækket) - Sundhedsstyrelsen, herunder Embedslægerne - Beredskabsstyrelsen - Regionen - Politiet - Nabokommuner - Vagthavende indsatsleder - M.fl. Eksternt kan alarmer komme fra flere forskellige parter. Ovenstående er ikke en udtømmende liste, men det er de nævnte samarbejdsparter, der modtager sundhedsberedskabsplanen og besked om, at den vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen er den døgnbemandede kontaktindgang til kommunens sundhedsberedskab. Aktivering af sundhedsberedskabet Den vagthavende sygeplejerske har mulighed for at iværksætte uopsættelige tiltag, indtil der er etableret kontakt til Børne- og Velfærdsdirektøren eller et andet medlem af den sundhedsfaglige beredskabsledelse. Ligesom kommunens ansatte kan iværksætte action cards m.m., hvis det er nødvendigt at skride til handling med det samme. Eksterne samarbejdspartnere kan anmode om, at sundhedsberedskabsplanen aktiveres. Det gælder f.eks. Regionens Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK), Embedslægerne/Sundhedsstyrelsen, andre dele af sundhedsberedskabet, den lokale beredskabsstab (Politiet), Beredskabsstyrelsen og vagthavende indsatsleder. Børne- og Velfærdsdirektøren kan deaktivere sundhedsberedskabet. Hvornår skal sundhedsberedskabsplanen aktiveres Som udgangspunkt skal sundhedsberedskabsplanen aktiveres, når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens behandlings- og plejekapacitet under pres. Kommunens behandlings- og plejekapacitet kan blive sat under pres pga. de hændelser og situationer, der direkte er planlagt for i sundhedsberedskabsplanen som CBRNE-hændelser, smitsomme sygdomme, ekstraordinær udskrivning m.v. Hændelser, der ikke direkte er planlagt for, men som sætter kommunens behandlings- og plejekapacitet under pres, kan også nødvendiggøre en aktivering af planen. Et eksempel herpå kunne være sociale uroligheder, som vanskeliggører kommunens daglige behandlings- og plejearbejde. Det kunne i det tilfælde bl.a. være relevant at nedsætte den sundhedsfaglige beredskabsledelse, som kan træffe beslutninger vedr. større kapacitetsudvidelser. 7
Der er også hændelser, som medfører pres på behandlings- og plejekapaciteten, men kun lokalt og kun i et omfang, så det kan håndteres med enhedens/institutionens egne ressourcer. Ved sådanne lokale driftsforstyrrelser er det ikke nødvendigt at aktivere sundhedsberedskabsplanen. Det kan til gengæld være nødvendigt lokalt at aktivere enhedens/institutionens beredskabsplan eller action cards for at kunne håndtere situationen. Et eksempel kunne være en snestorm, som sinker hjælperne og på den måde påvirker deres daglige opgavevaretagelse. De indledende opgaver i aktiveringsfasen I aktiveringsfasen varetages de indledende opgaver i et samarbejde mellem Børne- og Velfærdsdirektøren og et eller flere medlemmer af kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse. Disse inddrager eventuelt Beredskabschefen eller Viceberedskabschefen Ovennævnte tager beslutning om: - hvorvidt krisestaben skal adviseres - umiddelbart nødvendige foranstaltninger, herunder at iværksætte relevante action cards - hvem der skal inddrages i indsatsen med tanke på afledte konsekvenser også for andre niveauer og sektorer - eventuel information til brugere, borgere, medarbejdere og presse Gennemførelse af møder i den sundhedsfaglige beredskabsledelse Møder i den sundhedsfaglige beredskabsledelse foregår på Børne- og Velfærdsdirektørens kontor. Hvis det ikke er muligt, så foregår de i mødelokale i By- og Teknikforvaltningens på Høvedstensvej 45. Alternativt hos Københavns Vestegns Politi i lokale på Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund. Sekretariatsfunktionen for den sundhedsfaglige ledelse fører beslutningsreferat ved møderne. Referatet distribueres i RMG C3 til relevante aktører efter hvert møde. Referatet godkendes af Børne- og Velfærdsdirektøren før distribution. Udsendelse af forbindelsesofficerer Den sundhedsfaglige beredskabsledelse kan sende en forbindelsesofficer til en nabokommunes sundhedsfaglige beredskabsledelse ved behov. Forbindelsesofficeren skal være kommunikationsled mellem nabokommunens krisestyring og kommunens krisestyring. Afløsning Ved længerevarende indsatser har Børne- og Velfærdsdirektøren ansvaret for at vurdere, om medlemmerne af den sundhedsfaglige beredskabsledelse skal afløses. Afløsningen foregår ved overlapning og personlig overlevering umiddelbart efter et møde i den sundhedsfaglige beredskabsledelse. På det operative plan vurderer afdelingscheferne og områdelederne, hvorvidt der skal ske afløsning. 1.4 Informationshåndtering Opretholdelse af situationsbillede inden for sundhedsberedskabet og bidrag til fælles situationsbillede tværsektorielt Den sundhedsfaglige beredskabsledelse har brug for et overblik over situationen et samlet situationsbillede. Situationsbilledet skal bruges til at træffe de rigtige beslutninger i en krisesituation. Situationsbilledet kan også bruges til f.eks. at orientere eller inddrage kommunens 8
krisestab, medarbejdere i kommunen og andre myndigheder. Den sundhedsfaglige beredskabsledelse danner sig et situationsbillede vha. RMG C3. Indhentning af informationer om hændelsen/situationen Som udgangspunkt får Børne- og Velfærdsdirektøren/den sundhedsfaglige beredskabsledelse automatisk informationer om hændelser/situationer. Alt efter situationen kommer informationerne fra f.eks. AMK vagtcentralen, vagthavende indsatsleder, politiet eller ekspertberedskaber. Informationerne kommer gennem de aftalte kontaktindgange. Internt kommer informationerne f.eks. gennem RMG C3. RMG C3 giver bl.a. den sundhedsfaglige beredskabsledelse mulighed for at foretage strategisk monitorering af den operative adfærd på f.eks. en institution. Der er også en række ekspertberedskaber med særlig relevans for sundhedsområdet, som kommunen kan indhente yderligere viden og vejledning fra i en beredskabssituation. Der er bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum institut m.fl. I del 2 i denne plan er der links og kontaktoplysninger til disse beredskaber. I en beredskabssituation vil sekretariatet for den sundhedsfaglige ledelse forstærke overvågningen af relevante ekspertberedskaber. Kommunens kommunikationsafdeling vil desuden i en beredskabssituation skærpe overvågningen af mediernes nyhedsdækning. Det gælder særligt TV2 NEWS og Ritzaus telegramtjeneste, men også landsdækkende medier (tv, radio og dagblades onlineudgaver) samt efter behov relevante regionale og udenlandske medier (CNN eller tilsvarende). Kommunikationsafdelingen leverer en sammenfatning af mediebilledet og pressehenvendelserne til den sundhedsfaglige beredskabsledelse. Fordeling af information internt i kommunen og ift. eksterne samarbejdspartnere Internt i kommunen informerer den sundhedsfaglige beredskabsledelse relevante parter vha. RMG C3. Der er også mulighed for at informere på intranettet fra RMG C3. Når det er relevant, informerer kommunen eksternt herunder bl.a. også Akut Medicinsk Koordinationscenter i Region Hovedstaden og nabokommuner. Dokumentation Sekretariatet for den sundhedsfaglige ledelse sikrer, at al relevant skriftlig og mundtlig kommunikation vedr. beredskabssituationen bliver gemt i RMG C3. Som udgangspunkt indeholder RMG C3 diverse logs, så alle handlinger i systemet bliver dokumenteret automatisk. De gemte oplysninger kan bruges i selve krisestyringen til f.eks. at skabe klarhed om, hvad der er besluttet. Oplysningerne kan også bruges til at dokumentere forløbet overfor andre aktører og i forbindelse med den efterfølgende evaluering. 1.5 Koordination og samarbejde Region Hovedstaden En væsentlig samarbejdspartner for den sundhedsfaglige beredskabsledelse er Region Hovedstaden. Der skal indgås skriftlig aftale mellem kommunen og Region Hovedstaden om: - Gensidig orientering ved en beredskabshændelse. AMK er indgangen til hele regionens sundhedsvæsen. Ved større hændelser leder AMK lægen den sundhedsmæssige indsats i Region Hovedstaden. AMK lægen kontakter Hvidovre gennem den vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen (tlf. 2540 5300, døgndækket) 9
- Ekstraordinær udskrivning af patienter fra hospital (aftale om antal patienter, medbragt medicin og udstyr samt journalmateriale) - Psykosocial støtte (regionen afsender kriseteam til et kommunalt evakuerings- og pårørendecenter) - Massevaccination (kommunerne stiller lokaler og udførende personale til rådighed, regionen har ansvar for vaccinelogistik, utensilier og tilstedeværende læge) Der vil desuden blive indgået aftale med kommunens praksiskonsulent om, at hun kan indgå i den sundhedsfaglige beredskabsledelse ved behov. Praksiskonsulenten er kommunens bindeled til de praktiserende læger i kommunen. Ovenstående aftaler vil blive indgået snarest. Krisestaben Beredskabsarbejdet i kommunen koordineres og styres overordnet af krisestaben. Faste medlemmer i krisestaben er Direktionen, Beredskabschefen samt Udviklingschefen. Der vil desuden kunne indkaldes chef eller souschef for det/de berørte områder eller ad hoc medlemmer fra kommunens øvrige enheder. Børne- og Velfærdsdirektøren kan, når denne vurderer det er relevant, vælge at inddrage kommunens krisestab i håndteringen af en sundhedsfaglig beredskabssituation. Redningsberedskabet Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Indsatslederen tager kontakt til kommunens sundhedsberedskab, når det er relevant. Politiet En anden samarbejdspartner for kommunens sundhedsberedskab er politiet. Politiet betjener de fleste af landets alarmcentraler. På baggrund af modtagne oplysninger iværksætter alarmcentralen alarmering af de relevante beredskaber. Politiet koordinerer endvidere den samlede indsats ved større ulykker og beredskabshændelser i regi af den lokale Beredskabsstab. Kommunen er repræsenteret ved beredskabschefen i den lokale Beredskabsstab. Det er politiets opgave at sørge for, at personer i farezonen bliver varslet og evakueret, hvis der er behov for det. Det er også politiet, der om nødvendigt afspærrer og bevogter et givent område. Nabokommunerne Hvidovre skal udveksle beredskabsplan med nabokommunerne (Brøndby, Rødovre, København og Tårnby) og indgå i en dialog om gensidig tilpasning. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen vejleder og rådgiver kommuner og regioner om planlægning af sundhedsberedskabet, også i konkrete beredskabssituationer. Desuden kan Sundhedsstyrelsen have en koordinerende rolle i forhold til regioner og kommuner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder epidemier og krigshandlinger. Embedslægerne Embedslægerne kan rådgive kommunen om sundhedsmæssige forhold. Det gælder f.eks. spørgsmål vedrørende: - hygiejne - smitte- og kontaktopsporing - forebyggelse af smitsomme sygdomme 10
- sundhedsfaglig rådgivning om smitsomme og andre overførbare sygdomme - kemiske stoffer Derudover er der en række andre ekspertberedskaber, som den sundhedsfaglige beredskabsledelse kan samarbejde med og/eller søge rådgivning hos. En oversigt herover findes i Kontaktoplysninger til eksterne ekspertberedskaber i del 2 i denne plan. 1.6 Krisekommunikation Den sundhedsfaglige beredskabsledelse er ansvarlig for at levere den sundhedsfaglige information til kommunens krisekommunikation. Som udgangspunkt er det Børne- og Velfærdsdirektøren, der udtaler sig til pressen vedr. sundhedsberedskabet. Hvis hændelsen ikke kun vedrører Hvidovre Kommune skal den sundhedsfaglige beredskabsledelse ved behov sørge for, at informationen er koordineret med nabokommunerne, region Hovedstaden og/eller Sundhedsstyrelsen og uden for arbejdstid med embedslægerne i Øst. Kommunikationsarbejdet foregår i et samarbejde med Udvikling og Kommunikation. Efter behov kan kommunikationen til kommunens borgere ske på: - www.hvidovre.dk og sociale medier - Nærradio og regionalradio - TV - Via politiets radiovogne - Opslag på centrale steder - Direkte opsøgende kontakt - Lokalpresse som f.eks. Hvidovre Avis - Omdeling af materiale via sponsoraftaler med forskellige sportsklubber - Sms Kommunens hovedtelefonnummer 3639 3639 er den centrale indgang for borgerne også i beredskabssituationer. På den sundhedsfaglige beredskabsledelses foranledning bemander Borgerservice i beredskabssituationer omstillingen for besvarelse af henvendelser fra borgerne. I tilfælde af at det offentlige telefonsystem ikke helt eller delvist fungerer pålideligt i kommunen kan Borgerservice udstationere personer på valgstederne. Dette skal som minimum kommunikeres via tv og radio. Hvidovre.dk, sociale medier og andre kanaler kan også benyttes. 11
Del 2 Action cards og alarmeringslister 12
Action card nr. 1: Håndtering af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme Revisions ansvarlig Oprettet dato Revideret dato Børne- og Velfærdsforvaltningen, Sundheds- og Bestillerafdelingen, Udviklings- og Kvalitetsteamet Aktivering 21.07.2009 24.10.2013 Dette beredskab kan aktiveres af et medlem af kommunens krisestab af et medlem af kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse efter anmodning fra f.eks. Sundhedsstyrelsen, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) eller andre dele af sundhedsberedskabet Eksterne aktører kan rette henvendelse til Vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen på telefon: 25405300 Procedurer og opgaver Vagthavende sygeplejerskes opgaver Den sundhedsfaglige beredskabsledelses opgaver er Embedslægen Beskrivelse At aktivere kommunens sundhedsfaglige beredskabsledelse. Efter behov og i fornødent omfang at koordinere kommunens sundhedsfaglige beredskab i den konkrete situation orientere kommunens krisestab aktivere kommunens kommunikationsberedskab (AC-03, ØS) aktivere bemanding af omstillingen (AC-04, KA) kontakte embedslægen orientere alle forvaltningens afdelings- og institutionsledere at bede hjemmepleje og plejecentre om at tilpasse og evt. supplere eksisterende actioncards til den konkrete situation skærpe personalets normale hygiejniske forholdsregler og forebyggende foranstaltninger, herunder anvendelsen af personlige værnemidler m.v. i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og embedslægernes anvisninger. I samarbejde med Udvikling og Kommunikation, og efter anvisninger fra Sundhedsstyrelsen og embedslægerne, at udarbejde information til borgerne, som publiceres på kommunens hjemmeside, formidles via pressen og andre kanaler. Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Hovedstaden, telefon: 72 22 74 50 i dagtimerne. Fax: 72 22 74 20 Embedslægeinstitutionens Vagttlf. Øst (døgnvagt ved katastrofer): 70 22 02 68 13
AMK Akut Medicinsk Koordinationscenter Region Hovedstaden Visitation og spørgsmål vedrørende visitation, tlf.: 45 11 98 11 Alarm- og akut; forbeholdt opkald vedr. akutte hændelser, tlf.: 45 11 98 12 Supplerende akut-tlf.nr., 45 11 98 13 amk@regionh.dk 14
Action card nr. 2: Massevaccination BilagKB_131217_pkt.17.01 Revisions ansvarlig Oprettet dato Revideret dato Børne- og Velfærdsforvaltningen 21.07.2009 29.10.2013 Vedrørende Der vil sandsynligvis være tid til den konkrete og detaljerede planlægning i en situation med massevaccination. Dette koordineres af regionen i samarbejde med kommunerne og Sundhedsstyrelsen. Der planlægges med følgende tre scenarier for massevaccination: Scenarie 1: Hele befolkningen eller befolkningen i et lokalområde i regionen skal/bør vaccineres. Vaccinationscentre oprettes. Scenarie 2: Borgere, som tilhører risikogrupper skal/bør vaccineres, herunder også børn og ældre over 65 år. Egen læge, vaccinationsfirmaer eller få vaccinationscentre udpeges til vaccinelokalitet. Region og kommune kommunikerer ud efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen. Scenarie 3: Personer i bestemte jobs skal vaccineres. Her inddrages Arbejdstilsynet. Region og kommune kommunikerer ud efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgiver skal medgive medarbejderne vaccinationsseddel. Egen læge, vaccinationsfirmaer eller få vaccinationscentre udpeges til vaccinelokalitet. Regionen er ansvarlige for: - at bemande vaccinationsstederne med læge. - at sørge for levering af vaccine (fra Statens Serum Institut), utensilier i form af sprøjter og kanyler samt vat og afspritning Aktivering AMK kontakter vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen og orienterer om forestående massevaccination, samt om der planlægges efter scenarie 1, 2 eller 3. Vagthavende sygeplejerske aktiverer den sundhedsfaglige beredskabsledelse. Yderligere information Vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen. Telefon: 25405300 (døgndækning) Procedurer og opgaver Det videre forløb Indkald personale Beskrivelse Den sundhedsfaglige beredskabsledelse er ansvarlige for og planlægger det videre forløb Indkald personale, der modsvarer opgavens omfang og karakter. Herunder vurder behovet for at indkalde: 15
- sygeplejersker fra Hjemmeplejen, plejecentre eller evt. Sundhedsplejen til at foretage selve vaccinationen - administrative medbarbejdere til registrering - Tolke (kan rekvireres fra SK-tolkeservice 7020 0391 eller døgnvagt 2840 8596 efter behov) Valgstederne bruges til vaccinationslokaliteter. Alternativt kan benyttes: - Sygeplejeklinikken i Sundhedscentret, Hvidovrevej 278E - Aktivitetscentret, Hvidovregade 49 Klargøre lokaler Kommunen opstiller: - Afskærmning - Stole i venteområde - Stole samt en briks i tilsynsområde Information Valgkort anvendes til information om vaccination efter samarbejde med regionen, foruden brug af TV, radio, aviser, sociale medier, hjemmeside mv. Kommunens Udvikling- og Kommunikationsafdeling inddrages. 16
Action card nr. 3: Støtte ved CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare våben, eksplosiver) Revisions ansvarlig Oprettet dato Revideret dato Børne- og Velfærdsforvaltningen 21.07.2009 30.10.2013 Vedrørende Med CBRNE hændelser forstås hændelser, som er forårsaget af kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare våben eller eksplosiver. Overordnet er kommunens opgave ved CBRNE hændelser at yde fornøden støtte og hjælp til de borgere, der måtte være ramt af den konkrete hændelse f.eks. ved store brande. Desuden kan kommunen have til opgave at aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje- og omsorgsopgaver for ekstraordinært udskrevne patienter. Det vil typisk være Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRNE hændelser. Henvendelsen kan dog også komme fra Sundhedsstyrelsen/Embedslægen. Aktivering AMK, Sundhedsstyrelsen/Embedslægen eller en anden del af sundhedsberedskabet kontakter vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen. Vagthavende sygeplejerske aktiverer den sundhedsfaglige beredskabsledelse. Ved drikkevandsforurening kontakter vagthavende sygeplejerske også kommunens tekniske direktør. Yderligere information Vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen. Telefon: 25405300 (døgndækning) Procedurer og opgaver Orienter Eksempler på opgaver og tiltag Beskrivelse Den sundhedsfaglige beredskabsledelse holder kommunens krisestab orienteret. Den sundhedsfaglige beredskabsledelse planlægger det videre forløb på baggrund af henvendelserne fra AMK eller Sundhedsstyrelsen/Embedslægen. Konkret kan det dreje sig om: - Afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere (f.eks. aktivere action card 5,6 eller 7) - Varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene (action card nr. 4) - Varetage pleje og omsorg for (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem, efter retningslinjer herfor fra AMK eller Sundhedsstyrelsen/Embedslægen - Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme efter kontakt fra f.eks. AMK - Deltage i massevaccinationer af dele af befolkningen (action card nr. 2) 17
- Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne jf. de aftaler, der indgås med regionen herom - Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger, ifølge f.eks. Embedslægens anvisninger - Sørge for forsyning med rent drikkevand til borgere i hjemmeplejen ved drikkevandsforurening. Håndtering af drikkevandsforurening koordineres af Forsyningen i samråd med Embedslægen, kommunens miljøchef, teknisk direktør og kommunens krisestab Kommunikation Embedslægen AMK Akut Medicinsk Koordinationscenter Region Hovedstaden Den sundhedsfaglige beredskabsledelse aktiverer kommunens kommunikationsberedskab (AC-03, ØS). I samarbejde med Udvikling og Kommunikation og efter anvisninger fra AMK og/eller Sundhedsstyrelsen/Embedslægerne udarbejdes information til Borgerne. Informationen publiceres på kommunens hjemmeside samt formidles via pressen og andre kanaler. Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Hovedstaden, telefon: 72 22 74 50 i dagtimerne. Fax: 72 22 74 20 Embedslægeinstitutionens Vagttlf. Øst (døgnvagt ved katastrofer): 70 22 02 68 Visitation og spørgsmål vedrørende visitation, tlf.: 45 11 98 11 Alarm- og akut; forbeholdt opkald vedr. akutte hændelser, tlf.: 45 11 98 12 Supplerende akut-tlf.nr., 45 11 98 13 amk@regionh.dk 18
Action card nr. 4: Modtagelse og pleje af ekstraordinært udskrevne sygehuspatienter BilagKB_131217_pkt.17.01 Revisions ansvarlig Oprettet dato Revideret dato Børne- og Velfærdsforvaltningen 21.07.2009 24.10.2013 Vedrørende Der kan forventes op til maksimalt 10 ekstraordinært udskrevne fordelt på følgende kategorier: Til eget hjem med/uden hjælpemidler/medicin Til eget hjem med hjemmepleje Til plejeinstitution med døgnbemanding Regionen sørger for transporten til eget hjem eller til det sted, som kommunen vælger at modtage de udskrevne patienter. Udskrevne patienter, som er indenfor kategorien plejeinstitution med døgnbemanding, modtages efter aftale med regionen på: Plejehjemmet Strandmarkshave, Tavlekærsvej 164, 2650 Hvidovre, (medmindre Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og Hvidovre Kommune aftaler andet). Hospitalerne er ansvarlige for at medgive: - Udstyr - Medicin til tre døgn - Fysisk journalmateriel med beskrivelse af plejebehov - Tilstræber at medgive midlertidige hjælpemidler Aktivering AMK kontakter vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen og orienterer om: - At der ekstraordinært udskrives og til hvilke plejebehovskategorier - Hvilket hospital patienter udskrives fra og kontaktinformation hertil Yderligere information Vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen: Telefon: 25405300 (døgndækning) Evt. e-mail korrespondance aftales med vagthavende sygeplejerske. Procedurer og opgaver Vagthavende sygeplejerske orienterer Beskrivelse Plejehjemmet Strandmarkshave og lederen af Hjemmeplejen 19
Det videre forløb Indkald supplerende personale Vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen, lederen af Hjemmeplejen og efter behov resten af den sundhedsfaglige beredskabsledelse er ansvarlige for og planlægger det videre forløb Indkald personale der modsvarer opgavens omfang og karakter, vurder herunder behovet for at indkalde: - Personale fra plejehjemmet - Medarbejdere fra Hjemmeplejen - Administrative medarbejdere - Tolke (kan rekvireres fra SK-tolkeservice 7020 0391 eller døgnvagt 2840 8596 efter behov) Patienterne modtages i fællessalen på Plejehjemmet Strandmarkshave jf. lokal beredskabsplan, hvor det er beskrevet, hvordan Strandmarkshave modtager patienterne, klargør patienternes behov og aftaler det videre forløb, herunder kontakt til egen læge/vagtlæge. Klargøre lokaler og modtage patienter Kapacitetsvurdering Transport Plejehjemmet klargør lokale, herunder afklaring af behovet for: Senge og sengelinned. Ekstra hjælpemidler. F.eks. toiletstole, vandfade, bækkener, kørestole m.v. Sygeplejeartikler og andet udstyr. Såsom infusionssæt til intravenøs væske. Hvis der ikke er tilstrækkelig kapacitet på Plejehjemmet Strandmarkshave, så afgør den sundhedsfaglige beredskabsledelse, hvor der er yderligere kapacitet, evt. med hjælp fra Beredskabsstyrelsen eller Frivilligcentret. Ved behov for videre transport fra Plejehjemmet Strandmarkshave benyttes kommunens egne køretøjer eller TAXA. 20
Action card nr. 5: Kommunens krisestøtte beredskab BilagKB_131217_pkt.17.01 Revisions ansvarlig Oprettet dato Revideret dato Børne- og Velfærdsforvaltning, 21.07.2009 30.10.2013 Vedrørende At yde akut krisestøtte ved hændelser hvor en (større) gruppe mennesker er psykosocialt påvirket. Kommunens krisestøtte baseres på personer i Børne- og Velfærdsforvaltningen, der kender symptomerne på posttraumatisk belastningsreaktion og er rustet til at håndtere mennesker i krise, men ikke er specialuddannet i kriseterapi. Ved behov for specialuddannet personale, kontaktes regionens kriseterapeutiske beredskab. Beslutning om etablering af et psykosocialt støttecenter (PSSC) træffes af indsatsledelsen i samråd med AMK. I PSSC kan der ydes praktisk og social støtte samt omsorg for borgere, der er påvirket af en større hændelse. Både ulykkesofre og pårørende kan samles på dette sted. Aktivering Krisestøtte beredskabet aktiveres af beredskabschefen, vagthavende indsatsleder eller krisestaben. Yderligere information Se alarmeringsliste B for krisestøtte beredskabet. Det socialfaglige beredskab (AC-12, BV) og indkvartering og forplejning af evakuerede eller nødstedte (AC-08, BT) bistår borgerne vedr. det mere praktiske. Procedurer og opgaver Orienter Indkald personale Beskrivelse Beredskabschefen eller vagthavende indsatsleder informerer krisestaben Indkald personale der modsvarer opgavens omfang og karakter. Tolke kan rekvireres fra SK-tolkeservice 7020 0391 eller døgnvagt 2840 8596 efter behov 21
Opgaver i akutfasen 1. At yde krisestøtte i form af omsorg og ro skabe en medmenneskelig og lyttende atmosfære være behjælpelig med at skabe kontakt til pårørende rådgive de berørte om de reaktioner, der kan opstå efterfølgende hvor der kan søges yderligere hjælp og støtte. 2. At søge råd og vejledning om situationens håndtering hos regionens kriseterapeutiske beredskab. 3. Rekvirere assistance fra regionens kriseterapeutiske beredskab. Kommunikation I samarbejde med Udvikling og Kommunikation: At skabe ro om situationen. At forklare hændelsens afgrænsning, så andre borgere ikke går i panik. At kommunikere fakta til offentligheden for at undgå rygtedannelse. 22
Action card nr. 6: Bistå politiet ved evakuering af særligt udsatte ikke selvhjulpne fra en bydel Revisions ansvarlig Oprettet dato Revideret dato Børne- og Velfærdsforvaltningen 21.07.2009 28.10.2013 Vedrørende Evakuering af ikke selvhjulpne borgere fra en bydel Aktivering Beredskabschefen, dennes stedfortræder, et medlem af krisestaben, forvaltningens direktør eller dennes stedfortræder ved at kontakte vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen: telefon 25405300 (døgndækning) samt lederen af bofællesskaberne: arbejdsmobil: 51587832 (altid åben) Ansvar og kompetence Politiet forestår evakueringen af området. Børne- og Velfærdsforvaltningen kan bistå Politiet med oplysninger om ikke selvhjulpne borger i det berørte område. Det er Politiet beslutning hvordan og i hvilket omfang, Børne- og Velfærdsforvaltningen bistår under evakueringen. Procedurer og opgaver Orienter Tilvejebring baggrundsviden Beskrivelse Orienter afdelings- og forvaltningsledelsen. Den ansvarshavende sygeplejerske kan ud fra Hjemmeplejens registreringer og Hjemmeplejens viden om de enkelte borgere vurdere hvilke modtagere af hjemmepleje, som er særligt udsatte i den givne beredskabssituation. Oplysninger om alle personer tilknyttet Hjemmeplejen ligger i elektronisk form i pleje- og omsorgssystemet Care. Der findes desuden lister i papirform over borgere, som får hjemmepleje. Disse findes i de enkelte hjemmeplejedistrikter. Beboerne i botilbuddene er ikke kendt i Hjemmeplejen. I de fleste botilbud er beboerne relativt velfungerende og bor i egen lejlighed, men beboerne vil ikke nødvendigvis fungere rationelt i en beredskabssituation. Lederen af bofællesskaberne er vidensperson vedrørende dette. Bofællesskaberne har følgende adresser: Lille Friheden 11-13 Gl Køge Landevej 282 Holmelundsvej 5, dele af 1. salen Holmelundsvej 7 Hvidovregade 59 Hvidovregade 41, K st. th., L 1. th., F st. th. Der er ca. 28 beboere i bofællesskaberne. Bemærk at beboerne i Hvidovregade er relativt fysisk svækkede. 23
Vurder situationens omfang ressourcebehovet Indkald nødvendigt personale Evakueringen Tilstedeværelse Kommunikation Politiet/beredskabschefen vurderer i samarbejde med vagthavende behovet for at indkalde ekstra personale og evt. tilvejebringelse af køretøjer. Indkald medarbejdere i nødvendigt omfang. Tolke kan rekvireres fra SK-tolkeservice 7020 0391 eller døgnvagt 2840 8596 Beslut hvortil der evakueres i første omgang og underret institutionen. Iværksættes i samråd med Politiet/Beredskabschefen eller denne stedfortræder. Der skal så vidt muligt være en eller flere repræsentanter for Børne- og Velfærdsforvaltningen til stede ved enhver evakuering af borgere, som dette actioncard omfatter. I samarbejde med Udvikling og Kommunikation: At skabe ro om situationen. At forklare hændelsens afgrænsning, så andre borgere ikke går i panik. At kommunikere fakta til offentligheden for at undgå rygtedannelse. 24
Action card nr. 7: Assistance til særligt udsatte ikke selvhjulpne borgere ifbm. f.eks. forsyningssvigt (strøm, vand og varme) Revisions ansvarlig Oprettet dato Revideret dato Børne- og Velfærdsforvaltningen 21.07.2009 28.10.2013 Vedrørende Særligt udsatte ikke selvhjulpne borgere som påvirkes af en beredskabssituation, hvor politi eller beredskab ikke er involveret i den direkte afhjælpende indsats. f.eks. ved svigt at el, vand og varme. Aktivering Forvaltningens medarbejdere eller andre i kommunens beredskab ved at kontakte vagthavende sygeplejerske i Hjemmeplejen: telefon 25405300 (døgndækning) samt lederen af bofællesskaberne: arbejdsmobil: 51587832 (altid åben) Yderligere information Hjemmeplejen har i egen beredskabsplan planer for oversvømmelser/strømafbrydelse/brand mv. Hjemmeplejen har tillige en særlig beredskabsplan for nedbrud i omsorgssystemet Care. Procedurer og opgaver Orienter Tilvejebring baggrundsviden Beskrivelse Orienter afdelings- og forvaltningsledelsen. Den ansvarshavende sygeplejerske kan ud fra Hjemmeplejens registreringer og Hjemmeplejens viden om de enkelte borgere vurdere hvilke modtagere af hjemmepleje, som er særligt udsatte i den givne beredskabssituation. Oplysninger om alle personer tilknyttet Hjemmeplejen ligger i elektronisk form i pleje- og omsorgssystemet Care. Der findes desuden lister i papirform over borgere, som får hjemmepleje. Disse findes i de enkelte hjemmeplejedistrikter. Beboerne i botilbuddene er ikke kendt i Hjemmeplejen. I de fleste botilbud er beboerne relativt velfungerende og bor i egen lejlighed, men beboerne vil ikke nødvendigvis fungere rationelt i en beredskabssituation. Lederen af bofællesskaberne er vidensperson vedrørende dette. Bofællesskaberne har følgende adresser: Lille Friheden 11-13 Gl Køge Landevej 282 Holmelundsvej 5, dele af 1. salen Holmelundsvej 7 Hvidovregade 59 Hvidovregade 41, K st. th., L 1. th., F st. th. Der er ca. 28 beboere i bofællesskaberne. Bemærk at beboerne i Hvidovregade er relativt fysisk svækkede. 25
Vurder situationens omfang og ressourcebehovet Evakuering Tilstedeværelse Kommunikation - Indkald medarbejdere i nødvendigt omfang. - Reserver de fornødne transportmidler. - Beslut hvortil der evakueres/forflyttes i første omgang og underret institutionen. - Tolke kan rekvireres fra SK-tolkeservice 7020 0391 eller døgnvagt 2840 8596. Iværksættes i samråd med afdelings-/forvaltningsledelsen eller disses stedfortrædere. Der skal være en eller flere repræsentanter for Børne- og Velfærdsforvaltningen tilstede ved enhver evakuering/forflytning af borgere, som dette actioncard omfatter. I samarbejde med Udvikling og Kommunikation: At skabe ro om situationen ved blandt andet at informere pårørende. At forklare hændelsens afgrænsning, så andre borgere ikke går i panik. At kommunikere fakta til offentligheden for at undgå rygtedannelse. 26
Alarmeringsliste A: Den sundhedsfaglige beredskabsledelse [Liste med navne samt arbejds- og privattelefonnumre findes i forvaltningen og oprettes i RMG C3] 27
Alarmeringsliste B: Krisestøtte beredskab [Liste med navne samt arbejds- og privattelefonnumre findes i forvaltningen og oprettes i RMG C3] 28
Kontaktoplysninger til eksterne ekspertberedskaber Sundhedsberedskabet Benmærkninger Telefonnumre AMK - Akut Medicinsk Visitation og spørgsmål vedrørende visitation 45 11 98 11 Koordinationscenter Alarm- og akut; forbeholdt opkald vedr. akutte 45 11 98 12 Region Hovedstaden amk@regionh.dk hændelser Supplerende akut-nr, 45 11 98 13 Fax nr.: 35 45 56 40 Regionens kriseterapeutiske beredskab Ved større hændelser kan regionen kriseterapeutisk beredskab aktiveres gennem henvendelse til AMK. 45 11 98 12 Falck, Krisehjælp (Psykolog) 7010 2030 Sygehuse Hvidovre Hospital 3632 3632 Glostrup Hospital 4323 2300 Apotek Glostrup Apotek 4396 0020 Andre institutioner Telefonnumre Telefontid Email www Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177, blok D-E, 4, 2400 København NV. Embedslægeinstitutionens vagttelefon øst, Islands Brygge 67, 2300 København S. Statens Institut for Strålebeskyttelse. Knapholm 7, 2730 Herlev Statens Institut for Strålebeskyttelse 72 22 74 50 (Fax: 72 22 74 20) Mandag torsdag 8.00 15.30, Fredag 8.00-15.00 70 22 02 68 Døgnvagt 44 54 34 54 (Fax: 72 22 74 17) Mandag fredag 10.00-15.00 44 94 37 73 Døgnvagt hvs@sst.dk sis@sis.dk http://www.sst. dk/kontakt.asp x?lang=da http://www.sst. dk/kontakt.asp x?lang=da Statens Serum Institut 32 68 32 68 www.ssi.dk Center for Biosikring og -Beredskab, 32 68 81 27 Mandag fredag 10.00-15.00 cbb@ssi.dk http://www.bio beredskab.dk/ Statens Serum Institut, Artillerivej 5, DK-2300 København S Center for Biosikring og 20 16 19 93 Døgnvagt -Beredskab Giftlinien, Bispebjerg Hospital 82 12 12 12 Døgnvagt http://www.giftl injen.dk/ Fødevarestyrelsen 72 27 69 00 www.foedevar estyrelsen.dk Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen Universitetsparken 2, 2100 København Ø 45 90 60 00 (Fax:35 36 56 20) Døgnvagt http://kemi.brs. dk/ Nukleart Beredskab 45 90 60 00 Døgnvagt nuc@brs.dk www.brs.dk 29
Del 3 Appendiks 30
Appendiks I: Action card vedr. meningitis til inspiration for institutionerne Action card nr. 4 Institutioner - Udbrud af meningitis (hjernehindebetændelse) eller anden smitsom sygdom Revisions ansvarlig Oprettet dato Revideret dato Institution 21.07.2013 - Vedrørende Udbrud af meningitis (hjernehindebetændelse) eller anden smitsom sygdom på en af Børne- og Velfærdsforvaltningens børneinstitutioner, institutioner under Kultur-og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt selvejende institutioner. Aktivering - Institutionens leder eller dennes stedfortræder. - Afdelings- eller forvaltningsledelsen. Yderligere information Håndteringen sker efter anvisninger fra Embedslægerne Hovedstaden Telefon: 72 22 74 50 i dagtimerne eller døgnvagt på tlf.: 70 22 02 68 Opgaver Kontakt Samråd Presse og hjemmeside Pårørende og forholdsregler Beskrivelse Embedslægen - orienter om hændelsen. Orienter forvaltningen. Planlæg i samråd med embedslægen det videre forløb, informationsbehovet generelt og de oplysninger der kan/skal gives til pårørende på den berørte institution. Afdelingschefen inddrages hvis der er behov for kontakt til medier, information på kommunens hjemmeside eller intranet. Orienter via telefon eller personlig kontakt børnenes nærmeste pårørende. Oplys om forholdsregler efter embedslægens anbefalinger. 31
Appendiks II: Ajourføring af sundhedsberedskabsplanen Børne- og Velfærdsdirektøren er øverste ansvarlig for, at sundhedsberedskabsplanen er ajourført. Direktøren bistås i denne opgave af Sundheds- og Bestillerafdelingen. Kommunen skal i hvert fald inden udgangen af hvert år verificere: At planlægningsgrundlaget er dækkende At der ikke er tilkommet eller opstået nye områder eller funktioner, som er særligt sårbare At de hændelser, der er lagt til grund, stadig er repræsentative og dækkende Eventuelle ændringer i lovgrundlaget eller beredskabsmæssige vejledninger fra ministerier og styrelser At reviderede planer tilsendes kommunens beredskabsmæssige samarbejdspartnere De decentrale ledere er ansvarlige for at udarbejde og inden udgangen af hvert år at opdatere egne lokale beredskabsplaner og/eller action cards i RMG C3. 32
Appendiks III: Øvelsesaktiviteter Målet med øvelser er, at kommunens chefer og medarbejdere er fortrolige med, hvordan de håndterer en beredskabshændelse, samt at planer og action cards fungerer efter hensigten. Børne- og Velfærdsdirektøren er øverste ansvarlige for, at kommunen mindst hvert andet år afprøver sundhedsberedskabsplanen eller væsentlige dele heraf. Sundheds- og Bestillerafdelingen bistår hermed. Kommunen inddrager ved den konkrete planlægning af øvelser Det Centrale Øvelsesforum (www.oevelsesforum.dk ), der er forankret i Beredskabsstyrelsen. Det Centrale Øvelsesforum yder bistand og vejledning i forbindelse med øvelser. Forummet kan eventuelt også være behjælpelig med at sikre koordination af øvelsesaktiviteter med regionen, omkringliggende kommuner eller andre aktører. 33
Appendiks IV: Evalueringskoncept Sundhedsberedskabsplanen skal evalueres efter øvelser og efter brug i krisesituationer. Den sundhedsfaglige beredskabsledelse bistås i denne opgave af Sundheds- og Bestillerafdelingen. Evalueringen skal fokusere på, hvad der gik godt, og hvad der bør gøres bedre. Evalueringen kan f.eks. indeholde spørgsmål som: - Hvordan har alarmeringen fungeret? - Har den sundhedsfaglige indsats fungeret? - Blev sundhedsberedskabsplaner, action cards mv. anvendt? - Har den interne og eksterne kommunikation fungeret effektivt? - Fungerede de ledelsesmæssige strukturer? - Fungerede beredskabets materiel/udstyr og teknik efter hensigten? - Var de nuværende arbejdsgange optimale eller bør de ændres? - Var ressourcerne tilstrækkelige både i form af personale og materiel/udstyr? - Hvordan har samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere fungeret? - Har personalet fået de fornødne kompetencer via øvelser og praksis? På baggrund af evalueringen beslutter den sundhedsfaglige beredskabsledelse, hvad der skal ændres i sundhedsberedskabsplanen. 34
Appendiks V: Risiko- og sårbarhedsvurdering [Kommunens risiko- og sårbarhedsvurdering vedlægges, når den når sin endelige form] 35
Appendiks VI: Beredskabsaftaler [Beredskabsaftalerne vedlægges, når de er endeligt indgået] 36