Telekørsel for pendlere i tyndt befolkede områder



Relaterede dokumenter
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Uddannelsesruter. TØF konference 6. oktober Søren Junker, Planlægningschef i FynBus

NOTAT: Telekørsel i Middelfart Kommune

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne

NOTAT. Kørsel skoleåret i Assens Kommune

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Regelmæssig og direkte

Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser

Status Forsøg med rute 23 til Morud.

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

Notat Rute 122 Odense Morud ++ Business case

Overraskende hurtig 1

Flextrafik i Nordjylland

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

1 | Alle kommentarerne om kollektiv trafik i Vejle Kommune | Sydtrafik | 2010~2019

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej København S.

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Arbejdet hen imod MaaS. Mette Olesen Projektleder

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

15.1 Fremtidens buskoncepter

Flere passagerer

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

Transkript:

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Telekørsel for pendlere i tyndt befolkede områder 2. Resumé Telekørsel i tyndt befolkede områder er et fælles 2-årigt udviklingsprojekt for Assens Kommune og trafikselskabet FynBus, hvor det skal afprøves, om erhvervs- og uddannelsespendling med kollektiv trafik kan styrkes for beboere i landsbyer og landområder med et udvidet tilbud om telekørsel, dør-til-dør eller dør-til-stoppested. Projektet koordinerer telekørslen helt tæt med eksisterende busruter og jernbaneforbindelser og trafikselskabet giver passagererne korrespondance-garanti. Desuden skal projektet forbedre de fysiske forhold og trafikinformationen på 15-20 udvalgte stoppesteder/stationer i Assens Kommune, så de kan fungere som primære skiftepunkter af høj kvalitet mellem telekørsel og hurtige busruter eller togtrafik. Projektet ses som en case for udvikling af et koncept, med potentiale ud over Assens Kommune, der vil kunne overføres til de øvrige fynske kommuner, og eventuelt også andre trafikselskabers kommuner. 3. Baggrund Assens Kommune har som overordnet strategi at fremme og fastholde bosætningen i landsbyer og landområder i kommunen, ud fra en bred vifte af virkemidler og nye initiativer. Ét af indsatsområderne er at forbedre tilgængeligheden og brugbarheden af det kollektive trafiktilbud for beboere i landsbyer og landområder. Assens Kommune og trafikselskabet FynBus ønsker i projektet Telekørsel for pendlere i tyndt befolkede områder, at styrke den kollektive trafik i forhold til erhvervs- og uddannelsespendlingen i tyndt befolkede områder, med landsbyer og landområder i Assens Kommune som forsøgsområde. 3.1 Pendling Ind-pendlingen og den interne pendling i Assens Kommune omfattede i 2012 ifølge Danmarks Statistik lidt over 13.000 daglige pendlere, hvoraf en tredjedel er ind-pendlere fra andre kommuner. Der er ca. 8.800 personer, der pendler fra Assens Kommune til andre kommuner. I alt var der i 2012 ca. 22.000 daglige pendlere til og fra Assens Kommune. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for ind-pendlere og interne pendlere var 16,6 km. Halvdelen af ind-pendlerne og de interne pendlere rejste mere end 10 km og 10 pct. rejste mere end 30 km. FynBus / 30.01.2014 side 1 / 14

Tabel 1: Daglig pendling til arbejdssted i Assens Kommune - 2012 Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km 10-20 km 20-30 km 30-40 km 40-50 km Over 50 km Erhvervsaktive i alt Antal erhvervsaktive 1.697 3.953 2.158 3.586 1.899 772 318 519 14.902 Andel i procent 11,4 26,5 14,5 24,1 12,7 5,2 2,1 3,5 100 Pendler > 10 km, % 47,6 Pendler > 30 km, % 10,8 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 2: Ind-pendling, intern pendling og ud-pendling i Assens Kommune - 2012 Ind-pendlere Interne pendlere Ud-pendlere Pendlere i alt 4.638 8.567 8.820 22.025 Kilde: Danmarks Statistik 3.2 Telekørslen udvides Udgangspunktet er den eksisterende telekørselsordning i Assens Kommune, som må betragtes som meget attraktiv med en lav egenbetaling. Projektet bygger videre på den eksisterende telekørselsordning, samt på ideer og erfaringer fra projektet Uddannelsesruter i tyndt befolkede områder, som i 2013 opnåede støtte fra Puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområder. Her er telekørslen udviklet som tilbringer-ruter til uddannelsessøgende i landsbyer og landområder i Assens kommune, der ønsker en erhvervsuddannelse. FynBus udviklede i den forbindelse et særligt pendler-modul til bestilling og planlægning af telekørsel herunder sikring af korrespondance ved omstigning mellem telekørsel og busruter. Pendlermodulet tænkes videreudviklet og forfinet i dette projekt. Det udvidede tilbud om kollektiv transport i projektet Telekørsel for pendlere i tyndt befolkede områder forventes at kunne understøtte, fastholde og evt. forøge bosætningen i landområder i samspil med andre initiativer i Assens Kommune. Projektet skal derfor ses i en større udviklingsmæssig sammenhæng, hvor gode transportmuligheder er ét blandt mange virkemidler. FynBus og Assens Kommune ser også projektet som en del af et større fælles udviklingsprogram for varierede kombinationer af individuel og kollektiv transport. Programmet vurderes at have generel interesse for danske kommuner og trafikselskaber. 3.3 Infrastruktur Den nuværende telekørsel har ingen fysisk infrastruktur, da FynBus tidligere såkaldte centerpunkter blev nedlagt i 2013 på grund af svag fysisk markering og en vurdering af, at centerpunkterne ikke havde relevans for telekørslens faktiske udførelse. FynBus / 30.01.2014 side 2 / 14

Mange busstoppesteder og busterminaler i Assens kommune kan forbedres til en tidssvarende standard som skiftepunkt mellem telekørsel, busruter og togtrafik. Venteforhold, belysning og trafikinformation bør styrkes på de vigtigste skiftepunkter for at kombinationen af telekørsel og hurtige busruter og regionaltog kan blive en succes. Udpegning af skiftestop bliver en væsentlig del af det nationale projekt Den samlede rejse, da det er nødvendigt at fokusere på udvalgte lokationer for at IT-understøtte løsningen. Udpegningen af skiftepunkter mellem telekørsel og faste ruter giver mulighed for integration med Rejseplanen. Desuden kræver bestillingssystemet, at et stoppested skal have en adresse. Det er desuden FynBus erfaring, at kunderne foretrækker at skifte på steder, hvor der er trygt, læ, gadelys og en tilstrækkelig god trafikinformation. Skiftepunkt-delen af projektet ses også som en udmøntning af det tidligere støttede forprojekt Bedre stoppesteder (Passagerpuljen). 4. Formål Projektet udmøntes i yderområder Assens Kommune har 81 indbyggere pr km2 ifølge Trafikstyrelsens bekendtgørelse. Projektet fremmer den kollektive trafik i yderområder Telekørslen giver et nyt tilbud med døgndækkende dør-til-dør kollektiv trafik til og fra bopælen for beboere i landsbyer og landområder. Projektet afprøver nye ideer og innovative tiltag i yderområder Én samlet kollektiv transportløsning, der kombinerer rute- og telekørsel og med korrespondancegaranti. Løsningen nedsætter transporttiden og gør brugen af kollektiv trafik mulig for nye passagergrupper. Opgraderingen af stoppesteder som skiftepunkter af høj kvalitet, er afgørende for succes for kombinationen af telekørsel og hurtige busruter og togtrafik Projektet styrker grønne løsninger Telekørsel er energieffektiv kørsel: Der køres kun, når der er bestillinger og kørslen udføres med små køretøjer, effektiv og fleksibel ruteføring og minimeret tomkørsel. Relevante myndigheders engagement og bidrag til processen indgår som vigtigt element i ansøgningen Projektets parter bidrager med 50 pct. af den forventede projektsum. Assens Kommune og trafikselskabet FynBus står bag projektet. Projektets formål er at forbedre det kollektive trafik tilbud i Assens Kommune ved at kombinere telekørsel med rutekørsel og jernbanetrafik. Telekørslen giver et kollektiv transporttilbud af høj kvalitet (dør-til-dør eller dør-til-stoppested/station) til erhvervspendlere i landsbyerne og i landområderne. Projektet giver desuden et supplerende tilbud til uddannelsespendlere ud over projektet Uddannelsesruter i tyndt befolkede områder. Det er også projektets formål at undersøge, hvilke hidtil udækkede transportbehov telekørslen og kombinationen af telekørsel og rutekørsel/jernbanetrafik kan dække. Der udpeges i projektet 15-20 skiftepunkter - stoppesteder og jernbanestationer/trinbrætter. Denne del skal demonstrere et velegnet design af skiftepunkter for komfortable og effektive skift mellem telekørsel og hurtige busruter/togtrafik. FynBus / 30.01.2014 side 3 / 14

Endelig skal projektet dokumentere kundernes tilfredshed med telekørsel og kombinationen telekørsel-rutekørsel/jernbanetrafik i særdeleshed om det lykkes at skabe en tilstrækkelig god sammenhæng mellem de anvendte transportformer. Hvis det viser sig, at telekørsel og kombinationen af telekørsel og rutekørsel/togtrafik kan tiltrække nye passagerer og der kan dækkes hidtil udækkede transportbehov kan konceptet udvides til de øvrige fynske kommuner og evt. til kommuner i andre trafikselskaber. I givet fald ønsker Assens Kommune og FynBus desuden at gøre det udvidede telekørselstilbud permanent under forbehold for uændrede økonomiske og politiske forudsætninger i Assens Kommune. 5. Projektets indhold Projektet Telekørsel i tyndt befolkede områder indebærer, at tilbuddet om telekørsel i Assens Kommune udvides til at omfatte hele døgnet alle ugens 7 dage i en forsøgsperiode fra 1. september 2014 til 31. august 2016. Brugen af telekørslen er forbeholdt tilmeldte brugere udenfor telekørslens normale driftstid. Kun brugere som har bopæl eller rejsedestination med en kritisk afstand fra stoppested eller station, kan tilmeldes ordningen. De almindelige takstregler gælder også for de tilmeldte brugere, dog overvejes særlige takstregler for telekørsel om natten. Indehavere af periodekort eller ungdomskort betaler ikke særskilt for telekørsel. Baggrunden for at give et åbent tilbud om udvidet telekørsel er, at såvel bosætning som lokalisering af arbejdspladser og fritidstilbud er spredt ud over Assens kommunes store område. Det er umuligt på forhånd at vurdere de transportbehov, som i dag ikke dækkes af busruter, men som evt. kan dækkes af et udvidet telekørselstilbud. Det skal projektet vise. Et stort antal borgere i Assens kommune er bosat i landsbyer og landområder, hvor der er en kritisk afstand til nærmeste busstoppested eller station. FynBus / 30.01.2014 side 4 / 14

Tabel 3: Befolkning og fordeling i Assens Kommune 5.1 Kollektiv Trafik i Assens Kommune Regionale ruter Assens kommune betjenes af ti regionale busruter: 110-111 Assens-Haarby-Faaborg 151-152-153 Odense-Glamsbjerg-Assens 130-132 Odense-Vissenbjerg-Haarby/Assens Disse ruter kører alle ugens syv dage med drift fra ca. 4.00 ca. 23.30 825P Assens-Vissenbjerg/Middelfart-Bogense 268 Søndersø-Vissenbjerg-Tommerup-Glamsbjerg-Haarby (Fælles kommunal/regional uddannelsesrute) Disse ruter kører mandag-fredag i dagtimerne Desuden findes tre uddannelsesruter, 811U-813U oprettet som forsøg i 2013-15, i det puljestøttede projekt Uddannelsesruter i tyndt befolkede områder. FynBus / 30.01.2014 side 5 / 14

Figur 1: Udsnit af FynBus kort over regionale ruter Uddannelsesruterne 811U-813U er ikke indtegnet på kortet. Se nærmere på www.fynbus.dk. Regional togtrafik Regionaltogene mellem Odense og Fredericia betjener fire stationer i Assens kommune: Aarup, Bred, Skalbjerg og Tommerup med togforbindelser til Odense, Middelfart og Fredericia og alle mellemliggende stationer. Der er i gennemsnit 1 tog i timen mandag-fredag kl. ca. 5.00 ca. 23.30, lørdag og søndag kl. ca. 7.00 23.30. Lokale busruter Assens kommune driver ca. 21 lokale busruter, som i forbindelse med folkeskolereformen målrettes betjening af kommunens folkeskoler. Den udvidede telekørsel koordineres med de regionale busruter og den regionale togtrafik. Det er derimod ikke relevant at inddrage de lokale busruter i konceptet. 5.2 FynBus nuværende telekørselsordning Den nuværende telekørselsordning i Assens Kommune er et åbent tilbud om dør-til-dør kørsel. Tilbuddet er attraktivt for borgerne med en lav egenbetaling. Kommunen er opdelt i 6 FynBus / 30.01.2014 side 6 / 14

telekørselsområder. Telekørslen kan bestilles mandag-fredag kl. 9.00 21.30 samt lørdage, søndage og helligdage kl. 9.00 17.00. Der er faste priser for telekørslen for kørsel i 1 og 2 telekørselsområder. DSB-billetter og -kort samt FynBus periodekort eller ungdomskort giver gratis adgang til telekørsel. Telekørslen i de fynske kommuner er i øjeblikket under revision med henblik på at skabe ensartede ordninger, med mulighed for til- og fravalg for kommunerne. Under det puljestøttede projekt Uddannelsesruter i tyndt befolkede områder er telekørslen udvidet for tilmeldte brugere med periodekort eller ungdomskort. Den udvidede drift er tilpasset morgenafgangene på uddannelsesruterne 811U-813U. Figur 2: Det nuværende telekørselstilbud i Assens Kommune FynBus / 30.01.2014 side 7 / 14

Tabel 4 viser det gennemsnitlige antal telerejser pr. dag i Assens Kommune fordelt på tidsrum i det nuværende telekørselstilbud. Beregningsgrundlaget er rejser fordelt på halvanden måned. Tabel 4: Antal telerejser pr. dag Tidsrum Rejser i angivne periode Timer Rejser pr. dag pr. time 9-12 806 3 6 12-17 1.454 5 6,8 17-21.30 491 4,5 2,5 Figur 3 viser brugen af telekørsel fordelt på ugedage. Som det fremgår af figuren er brugen størst tirsdag til torsdag. Figur 3 800 Ture pr ugedag 600 400 200 0 ma ti on to fr lø sø (tom) Tabel 3 herunder viser brugen af telekørsel som tilbringer-kørsel til uddannelsesruterne i uge 48 i 2013. Ca. 25 pct. af uddannelsesruternes passagerer bruger tilbringer-kørsel Tabel 5: Tilbringer-kørsel i uge 48 2013 Tilbringerute 811U 812U 813U Total Ugedag Afgang Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Mandag 8 6 2 1 23 14 54 Tirsdag 8 6 2 2 24 15 57 Onsdag 8 7 2 2 21 10 50 Torsdag 8 6 2 2 21 12 51 Fredag 8 6 2 1 21 11 49 FynBus / 30.01.2014 side 8 / 14

5.3. Den udvidede telekørselsordning Forsøgsordningen i projektet Telekørsel i tyndt befolkede områder indebærer, at telekørslen åbnes hele døgnet alle ugens syv dage i en forsøgsperiode fra 1. september 2014 til 31. august 2016. Kørslen åbnes udenfor den nuværende driftsperiode dog kun for tilmeldte brugere (pendlere). Kun brugere med en kritisk afstand fra bopæl eller destination til nærmeste busstoppested eller jernbanestation kan tilmeldes. Alle øvrige regler og bestemmelser for telekørslen fastholdes. 5.4 Telekørsel for erhvervspendlere Potentialet blandt ind-pendlere og interne pendlere kan illustreres med nogle tal for lokalisering af store virksomheder i Assens kommune. Et udtræk fra virk.dk af virksomheder i Assens Kommune med mere end 10 medarbejdere viser, at der findes 103 sådanne virksomheder med anslået lidt over 5.000 arbejdspladser. Tabel 6: Store virksomheder i Assens Kommune Sted (postnummer) 10-50 ansatte Mere end 50 ansatte Anslået antal arbejdspladser Assens 16 10 1.310 Aarup 12 2 570 Vissenbjerg 13 2 605 Haarby 9 2 465 Glamsbjerg 20 6 1.150 Ebberup 4 0 140 Tommerup 29 1 1.090 I alt 103 23 5.330 Antal arbejdspladser er anslået som 35 arbejdspladser i gennemsnit for kategorien "10-50 arbejdspladser", og 75 arbejdspladser som gennemsnit for kategorien "mere end 50 arbejdspladser". Kilde: virk.dk FynBus / 30.01.2014 side 9 / 14

Figur 4: Geografisk fordeling af store virksomheder i Assens kommune Rød prik: virksomhed med mere end 50 medarbejdere Blå prik: Virksomheder med 10-50 medarbejdere. Kilde: virk.dk Som kortet viser, er der en meget stor geografisk spredning af virksomhederne. Det skønnes at højst 75 pct. af arbejdspladserne i de 103 virksomheder, ligger nogenlunde tæt på et busstoppested eller en station. Transportløsningerne for ind-pendlere og interne pendlere i Assens kommune, antages derfor at være meget varierede og komplekse. Transportløsningerne for dem, som pendler fra Assens kommune til arbejdssteder i andre kommuner, vil formentlig være mere enkle i form af telekørsel som tilbringer-kørsel til regionale busruter og togtrafik. Sideløbende med et evt. projektforløb udvikler FynBus metoder, der mere præcist kan fastlægge markedspotentiale og markedsandele i de tyndt befolkede områder. Under alle omstændigheder er der et stort antal pendlere i Assens kommune uanset pendlertype, som i dag ikke har mulighed for at benytte kollektiv trafik. Det udvidede telekørselstilbud vil åbne muligheden for, at mange flere kan kører kollektivt. 5.5. Udvidet telekørsel for uddannelsessøgende Den udvidede telekørsel vil kunne nedsætte transporttiden for de uddannelsessøgende som bor i de dele af Assens Kommune, som ikke dækkes optimalt af uddannelsesruterne 811U- 813U. 5.6 Skiftepunkter og trafikinformation Der udpeges 15-20 stoppesteder/terminaler/stationer i Assens kommune som primære skiftepunkter mellem telekørsel, busruter og togtrafik. Halvdelen af skiftepunkterne foreslås udpeget og opgraderet før starten på den udvidede telekørsel. De øvrige skiftepunkter foreslås udpeget og opgraderet efter erfaringerne i de tre første måneders drift. FynBus / 30.01.2014 side 10 / 14

Ensartet standard De 15-20 udvalgte skiftesteder opgraderes til en nogenlunde ensartet standard med følgende egenskaber: God belysning, så ventende passagerer er synlige og der er god tryghed på stedet. Gode venteforhold, læskærme af samme standard som reklamefinansierede læskærme i byområder. God skiltning og trafikinformation Trafiksikkerhed der bør evt. foretaget vejtekniske ombygninger for at sikre høj trafiksikkerhed ved skift. Analyse er nødvendig Da FynBus og Assens Kommune på nuværende tidspunkt ikke har detaljeret viden om standarden på de enkelte stoppesteder og terminaler, er en indledende analyse nødvendig. Det er vigtigt, at opgraderingen på hver enkel lokalitet tager udgangspunkt i den aktuelle standard og det lokale behov. Opgradering i to trin Et skiftepunkt i hver af de største bebyggelser (Assens, Glamsbjerg, Haarby, Vissenbjerg, Aarup og Tommerup St.). Opgraderingen af disse skiftepunkter udføres så vidt muligt inden forsøget med telekørsel iværksættes (inden 1. september 2014). Ud fra erfaringen med de første tre måneders kombinerede telekørsel og buskørsel, udpeges i december 2014 yderligere skiftepunkter, som analyseres og opgraderes. 5.7 Mobility management markedsføring Det forudsættes, at tilmeldte brugere modtager en konkret rådgivning fra FynBus i forbindelse med tilmeldingen, for at opnå den optimale transportløsning. Den udvidede telekørsel skal gøres kendt gennem en folder, samt supplerende kampagne og opsøgende arbejde rettet mod de største virksomheder i Assens kommune. Desuden iværksættes aktiviteter målrettet ud-pendlere. Den udvidede telekørsel skal desuden markedsføres via Assens Kommunes hjemmeside, Fynbus hjemmeside, i busserne på de regionale busruter, samt gennem supplerende aktiviteter, hvor mulige kunder mødes samt på virksomheder. 5.8 Dokumentation Gennem en tilpasset version af FynBus bestillingsmodul, registreres samtlige telekørselsbestillinger, som det allerede er tilfældet. FynBus analyserer gennemførte bestillinger for at identificere, hvilke transportbehov den udvidede telekørsel har dækket. FynBus og Assens Kommune gennemfører desuden en kundeundersøgelse, som kan dokumentere dels kendskabet til ordningen og dels tilfredsheden hos de faktiske brugere. Især skal tilfredsheden med koordineringen mellem transportformerne undersøges. FynBus / 30.01.2014 side 11 / 14

6. Passagertal før projektets gennemførelse De spæde erfaringer fra det puljestøttede projekt Uddannelsesruter i tyndt befolkede områder antyder, at tilbringer-løsninger udvider kollektiv trafiks optageområder markant, når der etableres skræddersyede løsninger med korrespondancegaranti. Kortlægninger fra FynBus billetsystem viser, at når afstanden til stoppestedet bliver 800-1200 meter, kan den kollektive bustrafik kun tiltrække et forsvindende lavt antal pendlere (målt som hyppige periodekortkunder eller hyppige brugere af KVIKkort). Passagertallet i landsbyer og landområder i Assens Kommune er derfor beskedent, og et af projektets formål er, at udvikle analyseværktøjer til dokumentation af en fælles fynsk bestpractise, for at karakterisere potentiale og markedsandele i tyndt befolkede områder. 7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Succeskriterierne er: Der skal mindst tilmeldes 75 brugere af den udvidede telekørselsordning i løbet af projektets første år. Der skal være et mersalg af periodekort i projektperioden blandt tilmeldte telekørselsbrugere på mindst 1200 abonnementsmåneder (f.eks. 50 nye abonnenter i 24 måneder med en gennemsnitsbetaling på 500 kr.). 8. Øvrige succeskriterier for projektet Projektet skal dokumentere potentialet i dør-til-dør og dør-til-stoppested transport for beboere i landsbyer og landområder. En række kritiske, kvalitative serviceparametre skal derfor optimeres: Effektiviteten af den valgte transportløsning er brugeren blevet rådgivet rigtigt? Fungerer koordineringskonceptet efter hensigten bliver driften af telekørslen optimeret (FynBus pendlermodul)? Effektiviteten i den faktiske koordinering bliver ventetiden minimeret ved omstigning? Kvaliteten af skiftepunkter er venteforholdene og informationen på skiftepunkter af en tilstrækkelig god kvalitet? Kundens tilfredshed med ordningen kan kvalitetsforøgelsen i dør-til-dørkonceptet gå lige op med eller overstige ulempen ved omstigning? Kendskabet - forstår og værdsætter borgerne den udvidede telekørselsordning? telekørsel er erfaringsmæssigt vanskelig af markedsføre. FynBus og Assens Kommune vil sikre, at de nævnte kritiske, kvalitative forhold tages i betragtning i alle faser af projektet og i den afsluttende rapport. FynBus / 30.01.2014 side 12 / 14

9. Projektorganisering Projektejer/projektledelse: Partner: FynBus Assens Kommune 10. Tidsplan 31. januar 2014 Ansøgning til Trafikstyrelsen 15. juni 2014 Koncept for løsning er klar Analyse af de første skiftepunkter påbegyndes August 2014 Mobility management, virksomheder Opgradering af de første skiftepunkter Folder til rådighed i relevante regionale busser Information til telekørselsoperatører og buschauffører 1. september 2014 Driftsstart af udvidet telekørsel Efteråret 2014 December 2014 Januar 2015 Januar-april 2015 Sommer 2015 Januar 2016 Juni 2016 Mobility management fortsat Yderligere skiftepunkter udpeges Statusrapport til Trafikstyrelsen Yderligere skiftepunkter opgraderes Intern vurdering af 1. driftsår evt. tilpasninger gennemføres Statusrapport til Trafikstyrelsen Kundeundersøgelse 31. august 2016 Forsøgsperioden slutter 1. november 2016 Afsluttende projektrapport afleveres til Trafikstyrelsen 11. Rapportering af projektet FynBus indsender statusrapporter til Trafikstyrelsen i januar 2015 og januar 2016. FynBus indsender projektrapport til Trafikstyrelsen senest 1. november 2016, med en samlet vurdering af projektets forløb i forhold til kvantitative og kvalitative succeskriterier. FynBus / 30.01.2014 side 13 / 14

12. Projektets finansiering De samlede udgifter er budgetteret til 4.752.000 kr. Heraf finansierer Assens Kommune 2.046.000 kr. og FynBus 419.000 kr. (52 % af projektsummen). Der søges derfor Trafikstyrelsen om medfinansiering for 2.287.000 kr. Assens Projektsum kommune Udgifter: Telekørsel, 50-100 daglige brugere (75 brugere om dagen, 1,5 rejse pr. dag 97 kr. pr. rejse) 4.801.500 Samlet FynBus Trafikstyrelsen Indtægter: Mersalg anslået 100 periodekort gns. 3 zoner 617 kr. / md. 1.357.400 Drift af telekørsel 3.444.100 1.722.050 1.722.050 Markedsføring Kundeundersøgelser 100.000 50.000 50.000 0 Flyers og andet markedsføringsmateriale 75.000 75.000 0 Mobilty management 195.000 65.000 65.000 65.000 Markedsføring i alt 370.000 115.000 190.000 65.000 Knudepunkter Analyse, design og udpegning 65.000 15.000 25.000 25.000 Udstyr og trafikinformation 733.000 194.000 64.000 475.000 Knudepunkter i alt 798.000 209.000 89.000 500.000 Evaluering, revision og rapporter 140.000 0 140.000 Samlede projektudgifter 4.752.100 2.046.050 419.000 2.287.050 Andel 100% 43% 9% 48% FynBus / 30.01.2014 side 14 / 14